Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune. Taxhuset. Anmeldt tilsyn Januar 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje-Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune Taxhuset Anmeldt tilsyn Januar

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Medicinhåndtering Magtanvendelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Samarbejde med pårørende/værge Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Taxhuset. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Taxhuset er, at der er tale om et velfungerende botilbud, hvor beboerne er sikret god pleje og omsorg i velegnede fysiske rammer. Der er desuden et stærkt ledelsesmæssigt fokus på faglig kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metode er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at det ledelsesmæssige fokus på det pædagogiske fundament, den fælles faglige referenceramme og de metoder der knytter sig hertil, bibringer et generelt kompetenceløft til medarbejderne. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske planer indgår som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med beboerne, og at planerne er udarbejdet i samarbejde med beboerne i det omfang, det er muligt. Under interviewet med koordinatorgruppen giver koordinatorerne udtryk for tvivl omkring ansvars- og opgavefordelingen i forbindelse med udarbejdelse og revidering af den pædagogiske plan. Tilsynet anbefaler på denne baggrund, at der ledelsesmæssigt bliver taget initiativ til at få skabt klarhed herom. Derudover er det tilsynets opfattelse, at medarbejderne i de enkelte huse har flere gode dokumentationsmetoder af deres arbejde, men at der ikke gøres brug af vidensdeling omkring disse metoder. Tilsynet anbefaler derfor, at der bliver taget initiativ til vidensdeling omkring dette. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en god og tryg hverdag med individelle aktiviteter og behandling efter beboernes ønsker og funktionsniveau. Beboerne bliver mødt med værdighed og respekt fra personalets side, ligesom der bliver taget individuelle hensyn til den enkelte beboers situation, herunder beboernes individuelle behov i relation til kost og motion. Tilsynet vurderer, at der findes relevante retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering, og at der findes de nødvendige medicinkompetencer. Derudover har medarbejderne kendskab til reglerne omkring magtanvendelse og til procedurer for indberetning af disse, ligesom der er relevant fokus på gråzoner. Det er tilsynets, at personalesituationen er stabil, og at der er ledelsesmæssigt relevant fokus på årsagerne til højt sygefravær, der håndteres gennem systematisk opfølgning i form af sygefraværssamtaler. Der eksisterer generelt et godt internt samarbejde i de enkelte huse og husene imellem. I relation til et konkret hus, hvor samarbejdet mellem faggrupperne er svært, er det tilsynets indtryk, at ledelsen har relevant fokus på dette. Det er endvidere tilsynets, at der i koordinatorgruppen tilsyneladende mangler struktur og prioritering af deres egne møder samt usikkerhed om indholdet af deres koordinatorfunktion. Derfor vil tilsynet anbefale, at ledelsen afdækker, hvad dette konkret drejer sig om, og understøtter en proces hen mod, at koordinatorgruppen kommer til at fungere mere optimalt. Endelig er det tilsynets, at der eksisterer et godt pårørende samarbejde. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at oplysningerne på Tilbudsportalen skal opdateres. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler et ledelsesmæssigt initiativ til afklaring af koordinatorernes ansvar- og opgavefordeling i forbindelse udarbejdelse og revidering af de pædagogiske planer. 2. Tilsynet anbefaler, at der tages initiativ til vidensdeling omkring metodeudvikling omkring dokumentation af aktiviteter i husene. 3. Tilsynet anbefaler at ledelsen understøtter en proces hen mod at få koordinatorgruppen til at fungere mere optimalt, herunder giver støtte til afholdelse af koordinatormøderne. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Frøgårds Alle 1 A E, 2630 Tåstrup Leder Peter Foskjær Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud/dagtilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104, SEL 108, ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Antal pladser og belægningsgrad Døgnpladser 50 Dagpladser 12 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn Døgnpladser kr. 2643,00 Dagpladser kr. 418,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er mennesker fra 18 år med fysiske handicaps. Det er primært personer med skade på hjernen eller nervebaner efter ulykke, sklerose eller andre livslange sygdomme. Beboerne har fået deres handicap midt i livet og mange af beboerne bruger kørestol eller 3

5 andre hjælpemidler. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består ifølge Tilbudsportalsportalen af 88 medarbejdere med følgende uddannelsesbaggrunde 3 i ledelsen 1 administrativ medarbejder 4 sygeplejersker 10 fysioterapeuter og ergoterapeuter 26 pædagoger 26 social- og sundhedsassistenter 17 social- og sundhedshjælpere 1 pedel Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 20. februar 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Peter Foskjær, forstander, uddannet sygeplejerske, DLS og SD i ledelse, har været ansat i Taxhuset i 2 år. Karen Lindberg, afdelingsleder og souschef, uddannet sygeplejerske og til sommer DOLL, har været ansat i 2 år. Lene Bregengaard, faglig leder og uddannet lærer, cand. pæd. pæd. samt handelsfaglærer i samfundsvidenskab, har været ansat i 4 mdr. Koordinatorer: Medarbejdere: Beboere: Fysioterapeut i terapien, har været ansat i et lille år. Social- og sundhedsassistent i hus D, har været ansat 11 år. Social- og sundhedsassistent i hus E, ansat omkring 10 år. Pædagog i hus A, ansat i 6½ år. Sygeplejerske i hus B, ansat i 2 år. Fysioterapeut, hus C, ansat i 8 år. Pædagog, forventer desuden at afslutte PD i 2012, ansat i hus D i 2 mdr. Pædagog, ansat i Lagunen i 4 år. Social- og sundhedsassistent, ansat i hus A i 4 år. Pædagog, ansat i hus B i 2 år. Fem beboere fra beboerrådet, som repræsenterer samtlige afdelinger. BDO blev vist rundt på stedet af: Forstander Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE forvaltning) 4

6 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det sidste tilsyn (anmeldt den 18. november 2010), gennemført af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler at der i svære sager tages kontakt til VISO, hvor der er mulighed for at indhente gratis specialrådgivning ( Leder fortæller, at der har været taget kontakt til VISO med henblik på at få bistand i forhold til arbejdet med en konkret beboer. VISO har gennem ½ år rådgivet medarbejderne med henblik på at opnå en bedre forståelse af beboeren. Beboeren har, i kraft af sin senhjerneskade, ofte angst anfald. Ifølge leder har VISO bibragt medarbejderne en bedre forståelse for beboerens reaktioner samt givet nogle redskaber til medarbejderne, så de bedre kan drage den rette omsorg for beboeren. Forløbet har resulteret i, at beboerens hverdag er struktureret ned til mindste detalje, hvilket blandt andet betyder, at vækning, pleje, måltider etc. altid foregår på (næsten) samme måde. Endvidere har medarbejderne gennem udredningsarbejdet udarbejdet et tankeskema, der understøtter den strukturerede hverdag. Afdelingsleder oplyser, at beboeren er blevet bedre fungerende, idet vedkommende kan huske nogle genkendelige ting og er begyndt at kombinere disse. Medarbejderne har desuden fået redskaber til at klare den frustration, som opstår, når de bliver udsat for beboerens uhensigtsmæssige adfærd. Der er ligeledes anvendt en ekstern konsulent omkring en anden beboer. 2. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med at sikre, at man følger proceduren i forhold til at reflektere over magtanvendelser på først kommende personalemøde. Faglig leder oplyser, at magtanvendelser er et særligt fokusområde, hvor der er taget flere initiativer. Der er således afholdt kurser om emnet, og det indgår som fast punkt på personalemøderne, således at det sikres, at der bliver fulgt op på en magtanvendelse, såfremt en sådan er sket. Faglig leder kvalitetsudvikler både omkring det forebyggende arbejde, samt når en magtanvendelse har fundet sted. 3. Tilsynet anbefaler, at man en gang om året tager magtanvendelsesreglerne op på et teammøde og bruger dem som udgangspunkt for en refleksion over gråzonerne omkring magtanvendelse og grænserne i forhold til omsorgssvigt. Medarbejderne skal deltage i obligatoriske kurser omkring dette. Derudover har faglig leder skærpet fokus på området, og kvalitetsudvikler løbende området. 4. Tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes med at sætte fokus på det pædagogiske fundament den fælles faglige referenceramme og de metoder der knytter sig hertil. Forstander oplyser, der er sammenhæng mellem pædagogikken og på den forebyggende indsats omkring magtanvendelser, idet det handler om at have fokus på tilgange og relationerne med beboerne. Aktuelt afholdes et neuropædagogisk kursus af 5 dage, som 12 pædagoger og social- og sundhedsassistenter deltager i. Det tilstræbes, at alle 5

7 medarbejderne får et kursus. Der afholdes forflytningskurser som en del af kompetenceudviklingen, således at medarbejderne får en fælles anvendelse og forståelse. Forstander oplyser på baggrund af en nylig opgørelse, at medarbejderne samlet anvender 245 dage arbejdsdage på skal kurser. Der kan laves ¾ dags kurser om fx magtanvendelse med intern undervisning. På disse dage dækker husene hinanden, da beboerne er i gang med deres dagligdag, og derfor kan det lade sig gøre. Der er desuden et fast vikarkorps, således at det sikres, at beboerne har en genkendelig hverdag. Faglig leder oplyser, at kurserne bliver evalueret, således at det fremgår om de er udbytterige for medarbejderne. Forstander pointerer, at der er etableret et grundlæggende kompetenceløft af medarbejdergruppen og af de faste vikarer for dels at højne det faglige niveau dels bibringe medarbejderne en stadig større ansvarlighed og engagement. 5. Tilsynet anbefaler, at det prioriteres højt at skabe plads til at koordinatorerne kan mødes og få rum til fælles sparring. De har alle gennemgået et coachkursus som bl.a. kan bruges som baggrund i dette forum. Det vil efter tilsynets være med til at underbygge at rollen som koordinator bliver godt implementeret og at opgaverne løses bedst muligt. Leder oplyser, at koordinatorerne har afsat tid til at mødes hver 14. dag. Derudover holder de hver 14. dag møde med lederne. Ledelsen oplyser, at koordinatorerne ikke er gode til at prioritere møderne. Der er opmærksomhed (ledelsesmæssigt) på, at koordinatorerne bruger tiden på møderne og således får mulighed for at sparre. Koordinatorerne har 1½ dag om ugen til deres arbejde. Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på anbefalingerne fra seneste tilsyn. Dog eksisterer der en udfordring i relation til koordinatorernes interne mødevirksomhed. Dette punkt uddybes under Internt samarbejde Opfølgning fra andre tilsyn Arbejdstilsyn var på Taxhuset for 4 måneder siden og havde ingen bemærkninger. Fødevaretilsynet har siden seneste tilsyn været på tilsyn og tildelt alle afdelinger Elite smileyer. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.3 Fysiske rammer Botilbuddet Taxhuset er opført i 2006 og består af 4 huse med hver 10 lejligheder samt fælles faciliteter, herunder en cafe. Herudover er der et 5. hus, som indeholder administration, træningskøkken, sanserum, samværs- og aktivitetstilbud og terapi. Dette hus er fælles for alle beboere. Botilbuddet har endvidere afdelingen Lagunen, som er beliggende i Hedehusene og indeholder 10 lejligheder samt fælles faciliteter. Husene er bygget, så de understøtter beboerens muligheder for både at søge fællesskabet og privatlivet. Taxhuset har eksisteret som bolig og dagtilbud siden

8 Samtlige beboerne fortæller, at de er glade for boligerne. En beboer fortæller, at lejligheden er specialindrettet til vedkommendes handicap. Beboeren fra Lagunen fortæller, at det er godt sted at bo, og at der er nogle gode fællesarealer. To af beboerne fortæller, at de oplever det trækker i husene på fællesarealerne. Tilsynet taler efterfølgende med ledelsen om dette, som fortæller, at de er opmærksomme på problemet, og at det drejer sig om ventilationssystemet, samt at der er iværksat foranstaltninger til udbedring af dette. Fællesarealerne fremstår vedligeholdte både ude og inde, og der er et tilfredsstillende rengøringsniveau både på adressen i Høje-Taastrup og i Hedehusene. Planerne om et nyt og forbedret stisystem mellem husene på Taxhuset er effektueret. Tilsynet får fremvist en lejlighed på Taxhuset af en beboer, som fortæller at vedkommende er meget glad for sin lejlighed. Vedkommende har her mulighed for at ryge. Tilsynet observerer, at der er taget særlige brandmæssige forholdsregler i relation til beboerens rygning, i form af en stålplade på gulvet placeret ved bordet, hvor beboeren ryger. Lejligheden er rummelig med et stort badeværelse. Fra stuen er der en handicapvenlig udgang en lille terrasse. I Lagunen får tilsynet ligeledes fremvist en lejlighed af beboer. Beboeren er glad og tilfreds med sin lejlighed. Lejligheden er ligeledes rummelig og indeholdende stort badeværelse. Begge lejligheder er hyggeligt indrettet med et individuelt præg af beboernes interesser. De pårørende oplever, at beboerne har nogle gode fysiske rammer, hvor der er lyst og venligt med plads til beboernes hjælpemidler. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer i Taxhuset er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det er endvidere tilsynet, at ledelsen har iværksat foranstaltninger til udbedring af ventilationssystemet, således at beboernes påpegning af træk er efterkommet og i proces. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Faglig leder oplyser, at den pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i neurorehabilitering og neuropædagogik, hvor neurorehabilitering bliver højt vægtet. Årsagen til dette skal ses med baggrund i den kompleksitet, som beboerne har som følge af deres senhjerneskader, hvilket kræver en tværfaglig og ikke mindst individuel indsats. Der anvendes tankeskemaer til at udrede den enkelte beboer, således at den rette pleje, omsorg, genoptræning samt vedligehold bliver målrettet. Endvidere arbejdes der med at understøtte beboerne i deres relationer udenfor Taxhuset. Faglig leder fortæller, at de fleste beboere har haft et tidligere liv, hvor de har arbejdet, haft familie etc. Når et menneske bliver udsat for en senhjerneskade er det forbundet med en brat opvågnen for den skadede og omgivelserne. Medarbejderne fortæller om vigtigheden af arbejdet med relationer for beboerne i forhold til det omkringliggende samfund. Således er arbejdet med pårørende og etablering af forskellige aktiviteter ud af huset prioriteret højt. 7

9 Faglig leder fortsætter, at cafeen, som blev indviet i 2011, er et eksempel på inklusion og respekt for den enkelte beboer. Her kan beboerne samles, købe sodavand, slik, cigaretter, kiks mm, hvilket giver beboerne en grad af selvbestemmelse. Medarbejderne oplyser, at der arbejdes med udgangspunkt i neuropædagogik med en individuel tilgang, som en medarbejder udtrykte beboerne er i centrum. Neurorehabilitering er praktisering af den foregående udredning, der sker på bagrund af et neuropædagogisk perspektiv. En medarbejder fortæller, at neurorehabilitering nogen gange lykkes, hvor en beboer kan komme ud i eget hjem med en hjemmevejleder tilknyttet. På grund af beboernes hjerneskade ældes de hurtigt, hvorfor observationer af ændringer hos den enkelte er vigtige at reagere på, således at der tværfagligt kan sættes ind. En observation kan fx være en beboer, som fra at kunne spise med en slags bestik får vanskeligheder med det, og derfor skal have et andet bestik for at vedligeholde den funktion. En anden observation er en beboer, som begynder at sove uroligt og måske derfor skal have en anderledes madras, som giver vedkommende en tryg hvile. Medarbejderne oplever, at medarbejdergruppen har fået et kompetenceløft. De oplever i det daglige, at kompetenceløftet er medvirkende til at skabe et fælles grundlag i arbejdet. Endvidere fortæller en medarbejder, at jo bedre man har fokus på kompetenceudvikling, jo mere giver det et større ansvar hos medarbejderne. Endvidere bliver indsats og resultatet af arbejdet mere synligt og kan derfor også bedre signaleres ud til handlekommunerne. I terapien bliver tilsynet præsenteret for et nyt træningsredskab, en LiteGait, til genoptræning og vedligehold. LiteGait kan reducere den belastning i kroppen, der betyder, at beboeren ikke kan gå, fortæller fysioterapeuten, som er ved at fastgøre en beboer i selen, således at vedkommende kan komme over i træningsredskabet. Beboerens kontaktperson er til stede. Tilsynet møder senere beboeren med kontaktpersonen og spørger, hvordan det gik i terapien. Kontaktpersonen fortæller, at det ikke var gået som ønsket, og at træningen derfor var afbrudt for denne dag. Fysioterapeuten fortæller, at hun vil finde en anden anvendelse af LiteGait til beboeren. Tilsynet får vist sanserummet med kuglebad, kædedyner mm, som medarbejderne anvender til beboerne med henblik på sansestimulation. Hos en af beboeren, hvis lejlighed tilsynet får vist, hænger en ugeplan i soveværelset over aktiviteter, som relaterer sig til personens hygiejne. Beboeren fortæller adspurgt, at vedkommende selv har været med til at bestemme aktiviteterne. Endvidere har beboerne en uge-indkøbsplan til indkøb i Cafeen. Beboeren fortæller, at indkøbsplanen hjælper vedkommende til at huske at komme hen i Cafeen i åbningstiden. I Lagunen hænger billeder af beboerne udenfor deres døre, på fællestavlen hænger der billeder af hver enkelt beboer fra gårsdagens fastelavnsfest. Forstander oplyser, at billederne støtter beboerne i deres hukommelse. Tilsynet observerer i forbindelse med forberedelsen af tilsynet, at oplysningerne på Tilsynsportalen skal opdateres. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metode er i overensstemmelse med målgruppens behov. Endvidere vurderer tilsynet, at det forsatte ledelsesmæssige fokus på det pædagogiske fundament, den fælles faglige referenceramme og de metoder der knytter sig hertil gennem bl.a. skal kurser, bibringer et generelt kompetenceløft til medarbejderne. Tilsynet bemærker, at oplysningerne på Tilbudsportalen skal opdateres. 8

10 2.4.2 Pædagogiske planer Ledelsen oplyser, at målet om, at alle skulle have en pædagogisk plan i foråret 2011, er indfriet. Planerne er udarbejdet efter Høje-Taastrups Kommunes skabelon til pædagogiske planer og ligger i Bostedsystemet. For de beboere, som er visiteret til Basen, er der et tillæg til den pædagogiske plan. Tillægget skal understøtte den pædagogiske plan, hvor det beskrives hvilke mål og delmål, som de beboere der er visteret til Basen, har. Beboeren, kontaktpersonen og en medarbejder fra Basen udarbejder i samarbejde tillægget. Koordinatorerne har til opgave at sørge for, at de pædagogiske planer bliver udarbejdet og revideret. Den faglige leder understøtter udarbejdelsen af de pædagogiske planer, oplyser koordinatorerne. Under interviewet hersker der tvivl i koordinatorgruppen om, hvordan ansvars- og opgavefordelingen er i den proces. Medarbejderne redegør for, hvordan de pædagogiske planer bliver udarbejdet og revideret. De pædagogiske planer udarbejdes i samarbejde mellem den enkelte beboer og vedkommendes kontaktperson, og bliver efterfølgende drøftet på teammødet, og forelagt husets koordinator. Når de pædagogiske planer skal revideres sker dette også i samarbejde mellem beboer og kontaktperson. I de tilfælde, hvor beboeren ikke kan udtrykke sig verbalt, sker revideringen ud fra observationer. Medarbejderne oplyser, at de pædagogiske planer er et vigtigt omsætteligt redskab i det daglige arbejde. Tilsynet får forevist 2 pædagogiske planer, som udover mål og delmål personligt som fagligt indeholder: 1) en beskrivelse af borgerens situation, 2) hvad der er sket siden sidste plan/revidering, 3) evaluering af sidste års mål, 4) borgerens ønsker og mål 5) funktion samt behov for hjælp og 6) udviklingsmuligheder. Begge planer er skrevet i et etisk korrekt sprog med fyldige og dækkende beskrivelser. De har endvidere påført dato for udarbejdelse og opdatering. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske planer på Taxhuset indgår som et vigtigt redskab i det daglige arbejde med beboerne. Planerne er udarbejdet i samarbejde med beboerne i det omfang, det er muligt. Hvor det ikke er muligt, bygger de pædagogiske planer på observationer. De planer, som tilsynet får forevist, er fagligt fyldige og skrevet i etisk korrekt sprog. Under interviewet med koordinatorgruppen gav koordinatorerne udtryk for tvivl omkring ansvars- og opgavefordelingen i forbindelse med udarbejdelse og revidering af den pædagogiske plan. Tilsynet anbefaler på denne baggrund, at der ledelsesmæssigt bliver taget initiativ til at få skabt klarhed herom. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne fortæller, at alle beboerne har aktiviteter i løbet af dagen på Christianehøj, Sandtoften, fysioterapi mm. Om eftermiddagen går flere beboere til svømning og ridning. Alle husene lægger vægt på dokumentation af aktiviteterne, et af husene har nedsat en gruppe, som gennem fremtidig dokumentation skal synliggøre aktiviteterne/sociale arrangementer i huset. To af husene anvender Bostedssystemet, mens et tredje udarbejder huskelister. Et fjerde hus 9

11 dokumenterer aktiviteterne gennem botilbuddets avis og udarbejder dokumentationsmapper med billeder af arrangementer, som skal bidrage til, at beboerne genkender tidligere afholdte arrangementer. Medarbejderne i arbejder uafhængigt af hinanden omkring dokumentationsdelen, og giver under interviewet udtryk for, at de kunne profitere og hente inspiration hos hinanden til at udvikle en mere optimal dokumentation af deres arbejde. Medarbejderne vurderer, at beboerne indenfor rammerne har en god og varieret hverdag. Endvidere pointerer medarbejderne det positive i, at der både er behandling og aktivitetstilbud på stedet, hvilket sikrer kontinuitet i beboernes genoptræning/vedligehold/udvikling. Beboerne, som tilsynet taler med, har alle aktiviteter og ønsker for deres hverdag. Alle beboerne kommer en til to gange om ugen i terapien til genoptræning. Flere af beboerne deltager i Basens aktiviteter og er ganske tilfreds med dette. En beboer er to dage om ugen på Christianehøj, hvor vedkommende bliver kørt fra og til. En af beboeren er med i madgruppen hver torsdag i træningskøkkenet, hvor vedkommende laver mad. Beboeren har tidligere ofte lavet mad og bidrager med opskrifter til madgruppen. Alle beboerne giver udtryk for tilfredshed med deres hverdag trods forudsætningen for deres ophold på Taxhuset som en beboer siger: Jeg har affundet mig med min nuværende tilværelse. Under interviewet med de pårørende, fortæller den ene, at vedkommendes slægtning arbejder på Sandtoften 4 dage om ugen. På beboerens hjemmedage, er vedkommende til genoptræning/vedligehold i terapien. Den pårørende fortæller endvidere, at der dagligt trænes vedligehold ved, at beboeren efter maden selv sætter sin tallerken og bestik over til opvask efter maden. Beboeren har ledsagerordning og kommer rundt omkring i sin fritid til forskellige aktiviteter bl.a. fodbold, som vedkommende tidligere har dyrket. Den pårørende tager ofte med til kampene. Den pårørende vurderer dog, at beboeren keder sig i weekenderne, fordi der ikke er så mange aktiviteter. Den pårørende tilskriver det, at der ikke er så meget personale på disse tidspunkter. Den pårørende til en anden beboer fortæller, at vedkommendes slægtning er så dårligt fungerende, at vedkommende blot er i terapien en gang om ugen, resten af tiden går med pleje og omsorg. Den pårørende vurderer, at slægtningen får den fornødne pleje og omsorg, samt at personalet yder det, de kan indenfor rammerne. Tilsynet vurderer på baggrund af interviewene, at beboerne tilbydes en hverdag med individelle aktiviteter og behandling efter deres ønsker og funktionsniveau. Endvidere vurderer tilsynet, at medarbejderne i husene separat har flere gode dokumentationsmetoder for beboerne og pårørende. Dog vurderer tilsynet, at medarbejderne med fordel ville kunne sparre med hinanden og derigennem metodeudvikle dokumentationsdelen, hvorfor tilsynet anbefaler, at der tages initiativ til dette Sundhed, kost og motion Medarbejderne oplyser, at Taxhuset har en kost og motionspolitik, og at hvert hus har en køkkenansvarlig, som holder møder omkring maden. Medarbejderne er endvidere blevet undervist af diætist i sund mad og specialkost. Der er madplaner i husene med faste dage til fisk, kød, grød mm. Beboerne er 10

12 med til at bestemme madplanerne, som bliver udarbejdet på husmøderne. Der er meget fokus på konsistensen af maden, da beboerne har hjerneskader, der kan betyde, at nogle i en periode skal have blød mad. En medarbejder fortæller, at fx hårdkogte æg som blød mad til hjerneskadede er en dårlig ide. Der er tilbud om hjælp/ støtte i forhold til at få den rette ernæring. Herunder hjælp til at tabe sig/ tage på, hvis der behov. Beboerne tilbydes i denne sammenhæng at blive vejet og hjælp i forhold til at indtage den nødvendige væske. Botilbuddet har ligeledes trehjulede cykler, som ofte anvendes af beboerne. Beboerne er tilfredse med maden, som de oplever, er varieret. En beboer fortæller adspurgt, at det altid er muligt at få en rundtom rugbrød, hvis en beboer ikke kan lide dagens menu. Beboeren fra Lagunen fortæller, at maden kommer fra et nærliggende plejehjem. Beboerne har mulighed for en ad gangen at vælge mellem to menuer. Det er beboeren tilfreds med. Tilsynet observerer, at der hænger madplaner fremme i køkkenerne samt diskret ophængte lister over beboernes specialkost. På kontorerne hænger skemaer over kontrolvejningerne. Af det ene skema fremgår, at beboerne bliver vejet en gang om ugen. Ligeledes er der ophængt skemaer over væskeindtag. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på sund kost og motion, og tager det rette hensyn til beboernes individuelle behov Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne oplever, at der generelt er en god tone i husene, men at beboerne godt kan blive frustrerede, og for nogles vedkommende kan dette ske ved at anvende voldsomme ord. I to situationer har medarbejderne fået viden og redskaber fra VISO og ekstern konsulent til at tackle situationer med udadreagerende beboere. Medarbejderne vurderer, at de har den rette viden og redskaber til at klare de udfordringer, der kan være. Medarbejderne er meget opmærksomme på, hvis en beboer har en dårlig dag, idet det ellers hurtigt kan påvirke hele huset. Personalet forsøger i første omgang at støtte og vejlede beboerne verbalt, hvis det ikke er muligt kan de tilbydes kugledyner eller sækkestole, så de igen bliver trygge. Beboerne oplever, at de bliver behandlet ordentlig med respekt og værdighed. De pårørende oplever ligeledes, at der generelt er en god sprogbrug og omgangstone, hvor beboerne behandles med en værdighed og respekt. De oplever ligeledes, at medarbejderne er gode til at støtte beboerne, hvis der ikke er god omgangstone, fx hvis beboerne omtaler hinanden grimt. Den ene pårørendes slægtning er blind. Den pårørende fortæller, at personalet er gode til at fortælle beboeren om, hvad der sker og hvad der skal ske, således at vedkommende ikke bliver utryg. Tilsynet vurderer, at beboerne bliver mødt med værdighed og respekt fra personalets side, og at der bliver taget individuelle hensyn til den enkelte beboers situation Tryghed og trivsel Medarbejderne vurderer, at beboerne gennem bl.a. struktur og genkendelighed i hverdagen tilbydes en tryg tilværelse. Medarbejderne 11

13 anvender observationer i hverdagen og genkender beboernes reaktioner, hvorefter hverdagen tilpasses den enkelte beboer. I perioder, hvor en beboer kan være frustreret og angst får vedkommende tilknyttet en primær person i plejen og omsorgen. Hvis en beboer er utryg, kan berøring være meget vigtig for, at beboeren bliver tryg, i disse situationer kan berøringen være med tryk. En beboer fortæller, at vedkommende oplever at have en tryg tilværelse. Beboeren, som er kørestolsbruger, fortæller, at der imidlertid ikke er personale nok om aftenen og det kan derfor være svært få hjælp til at komme på toilettet. Men beboeren fortsætter, at de medarbejdere, som er på arbejde gør deres arbejde godt, også selvom de har travlt. Endvidere oplever beboeren, at der altid er en medarbejder til at støtte og tale med, hvis beboeren er ked af det. En anden beboer fortæller, at vedkommende får støtte til at komme op om morgenen på et bestemt tidspunkt, hvilket er medvirkende til at vedkommende får en god dag. En pårørende fortæller, at vedkommendes slægtning tidligere havde en lejlighed langt fra fællesrummet, hvilket gjorde vedkommende utryg. Medarbejderne var opmærksomme på det, og beboeren har nu fået en lejlighed tættere på fællesrummet, hvilket har betydet, at beboeren er blevet mere rolig. De pårørende oplever samstemmende, at beboerne får den pleje og omsorg, som de skal have indenfor rammerne, således at de trives. Som den ene pårørende fortæller, opfatter beboeren, at Taxhuset er hans hjem. Tilsynet observerer, under interviewet med beboerne, en rar og tryg stemning, hvor alle kan komme til orde og er opmærksomme på hinanden, fx gør en beboer opmærksom på, at en anden beboer har brug for hjælp til at få tørret sin næse. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en tryg tilværelse bl.a. gennem struktur og genkendelighed samt gennem et opmærksomt personale, som handler på beboernes reaktioner Medicinhåndtering Medarbejderne oplyser, at der eksisterer skriftlige procedurer omkring medicinhåndtering. Der er endvidere etableret en Pille-trille-gruppe, som består af medicinansvarlige fra husene. Gruppens formål er at sikre ensartethed på hele Taxhuset omkring medicinhåndteringen. Medicinen kommer doseret fra apoteket og opbevares aflåst og bliver udleveret af de medicinansvarlige. De medicinansvarlige er social- og sundhedsassistenter. Den medicinansvarlige oplyser, at antallet af utilsigtede hændelser er stærkt dalende. Årsagen til dette, vurderer den medicinansvarlige, skal ses på baggrund af systematikken i arbejdet. Alle utilsigtede hændelser bliver indberettet elektronisk. Tilsynet vurderer, at der findes relevante retningslinjer og procedurer vedrørende medicinhåndtering, og at der findes de nødvendige medicinkompetencer. Derudover er der relevant fokus på at sikre ensartethed gennem skriftlige procedurer. 12

14 2.5.6 Magtanvendelse Ledelse og medarbejdere oplyser, at der eksisterer en politik omkring magtanvendelse og indberetning herfor. Endvidere oplyser faglig leder, at alle medarbejdere skal deltage i det obligatoriske kursus på stedet Samarbejde med beboeren og magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Kursets indhold er Omsorgsbegrebet og beboernes rettigheder Paternalisme eller selvbestemmelse? Hvad er et gyldigt et gyldigt samtykke? Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse Pårørende og værgers rolle, når magtanvendelse er på tale Procedure for indberetning og opfølgning Faglig leder afholder dette kursus. Tilsynet vurderer, at Taxhuset gennem afholdelse af kursus sikrer medarbejderne kendskab til reglerne omkring magtanvendelse og procedure for indberetning herfor samt sætter et relevant fokus på gråzoner. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Taxhuset er et botilbud under Høje-Taastrup Kommune. Leder oplyser, at der er et godt samarbejde med kommunen. Leder oplyser, at der siden sidste tilsyn har været en reduktion på 1,6 mio. på budgettet. Det har konkret betydet en fyring af 4 medarbejdere (frontpersonale) og der er oprettet en anden stilling. Disse fyringer er udmøntet i Reduktionen i frontpersonalet har betydet, at medarbejderne ikke længere har overlap på vagterne. Tilsynet konstaterer, at der har været en personalereduktion, som har resultereret i, at medarbejderne ikke længere overlapper hinanden på vagterne Belægning Forstander oplyser i overensstemmelse med Tilbudsportalens oplysninger, at målgruppen er mennesker fra 18 år med fysiske handicaps. Det er primært personer med skade på hjernen eller nervebaner efter ulykke, sklerose eller andre livslange sygdomme. Beboerne har fået deres handicap midt i livet og mange af beboerne bruger kørestol eller andre hjælpemidler. Taxhuset har 50 pladser og en belægning på 100 %. Som noget nyt har Høje-Taastrup Kommune en udredningsplads i Lagunen, hvor Taxhuset har tilladelse til at holde en plads ledig til udredning/afklaring af en beboer. Udredningen skal ske indenfor 4 måneder, derefter er der mulighed for at bo på Lagunen i yderligere 2 måneder. Tilsynet vurderer, at det nye tiltag i Lagunen med en udredningsplads er med til at sikre fremtidige borgere den rette placering. 13

15 2.6.3 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Siden sidste tilsyn er 3 medarbejdere stoppet. Forstander vurderer, at personalesituationen er stabil. Sygefraværet ligger i gennemsnit på 5,9 %. Forstander oplyser dog, at sygefraværet svinger meget fra hus til hus, svingende fra 2,4 % til 10, 7 %. Endvidere oplyser forstander, at der er ledelsesmæssigt fokus på årsagerne til sygefravær og årsagerne til mindre sygefravær. Taxhuset har en politik vedr. fraværssamtaler, der er udarbejdet af MED udvalget. Personalet inviteres til samtale efter 3 perioder med fravær indenfor 6 mdr. med nærmeste leder. Er efterforløbet ikke tilfredsstillende, løftes næste samtale til forstander. Under interviewet med medarbejderne fortæller en nyansat medarbejder, at arbejdspladsen har en introduktion til nye medarbejdere, hvor nyansatte i en 4 ugers periode er føl og på den måde bliver introduceret til beboerne. Endvidere er der tjeklister til beboerne, således at en nyansat altid kan gå tilbage for at lære beboernes behov at kende. De obligatoriske kurser i bl.a. hygiejne og specialområdet indgår som en fast procedure til nyansatte. Det er den nyansattes oplevelse, at kurserne var gode til at komme ind på en ny arbejdsplads indenfor specialområdet. Den nyansatte medarbejder fortalte desuden, at stedets forstander introducerer de nyansatte til stedets politikker, værdier mm. Det er tilsynets, at personalesituationen på Taxhuset er stabil. Det er endvidere tilsynets, at der er relevant ledelsesmæssigt fokus på årsagerne til højt sygefravær. Tilsynet vurderer, at den systematiske opfølgning i form af sygefraværssamtaler, understøtter det ledelsesmæssige fokus på årsagerne til højt sygefravær Internt samarbejde og kommunikation Det interne samarbejde er generelt godt i husene, vurderer ledelsen. Medarbejdernes samarbejde går mest på tværs i forhold til husenes placering, således at hus A og B primært arbejder sammen og hus D og E arbejder sammen. Desuden har hvert hus en koordinator, som hver 14. dag mødes med ledelsen og hver 14. dag mødes i gruppen af koordinatorerne. Imidlertid konstaterer ledelsen, at koordinatorgruppens egne møder ofte ikke afholdes. Ledelse har fokus på dette idet koordinatorgruppen arbejde skal udmøntes i udbygningen af det tværgående samarbejde og vidensdeling. Koordinatorerne bekræfter, at de ofte ikke holder deres møder uden ledelsen. Årsagen til dette ser de i, at møderne ikke bliver prioriteret. Møderne er planlagt til at vare 1½ time, men koordinatorerne oplever, at de er ustrukturerede og uden dagsorden/referat. I forlængelse heraf oplever koordinatorerne, at de skal have mere respekt for hinandens forskellige faglighed. Koordinatorerne har en opgave og ansvarsbeskrivelse for deres rolle, men de oplever den som meget bred, hvor de selv skal vurdere, hvordan rollen er og hvor meget den fylder. Samtlige koordinatorer giver udtryk for, at det primære er at få hverdagen til at fungere. Medarbejderne oplyser, at der holdes husmøder og teammøder. Møderne er vigtige, da der ikke længere er overlap af vagterne og kommunikationen derfor primært foregår over Bostedssystemet. Medarbejderne oplever generelt, at 14

16 der er et godt samarbejde i husene og husene i mellem med respekt og åbenhed overfor hinandens faglighed. Husene forsøger desuden i videst muligt omfang at tage hinandens vagter ved sygdom, kurser mm. En medarbejder fra et af husene fortæller imidlertid, at samarbejdet er lidt svært i huset, og at det går på tværs af faggrupper. Medarbejderen oplyser, at ledelsen har fokus på problemet og tager hånd om dette. I terapien fortæller medarbejderen, at der altid er en fysioterapeut og ergoterapeut på arbejdet samtidig med henblik på bedst muligt at kunne støtte hinanden i det tværfaglige arbejde med beboerne. Derudover taler medarbejderne løbende med teamene om, hvordan samarbejdet bedst muligt hænger sammen. Medarbejderen oplever, at samarbejdet fungerer rigtig godt til gavn for den enkelte beboer. Under interviewet giver samtlige medarbejdere udtryk for stor tilfredshed med ansættelsen af den faglige leder, som de kan sparre med omkring den pædagogiske indsats. Tilsynet vurderer, at der generelt er et godt internt samarbejde i de enkelte huse og husene imellem. I relation til et konkret hus, hvor samarbejdet mellem faggrupperne er svært, er det tilsynets indtryk, at ledelsen har relevant fokus på dette. Det er endvidere tilsynets, at der i koordinatorgruppen tilsyneladende mangler struktur og prioritering af deres egne møder samt usikkerhed om indholdet af deres koordinatorfunktion. Derfor vil tilsynet anbefale, at ledelsen afdækker, hvad dette konkret drejer sig om, og understøtter en proces hen mod, at koordinatorgruppen kommer til at fungere mere optimalt Samarbejde med pårørende/værge Ledelsen vurderer, at der er et godt samarbejde mellem pårørende og medarbejderne. Et samarbejde, hvor der tages mange individuelle hensyn. Medarbejderne oplever ligeledes et godt samarbejde med de pårørende. Der er meget forskel på, hvor aktive de pårørende er, og de kan opfattes som værende krævende i visse tilfælde. Medarbejderne har i disse tilfælde valgt en fælles holdning om, at se de pårørende som ressourcer. Mange af de pårørende kommer til de faste arrangementer som jul, grillaftener mm. Flere af beboerne får også besøg af deres pårørende i weekender. Begge pårørende oplever, at der er et godt samarbejde og kontakt med medarbejderne omring deres slægtninge. Dog oplever begge, at kontakten med aftenpersonalet godt kan være mangelfuld, hvor de som pårørende har svært ved at få at vide, hvordan dagen er gået mm. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde mellem Taxhuset og de pårørende. 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Der blev ikke omtalt yderligere udfordringer. Tilsynet har ingen bemærkninger. 15

17 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 16

18 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 17

19 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18