V0-til-P flytning og personfleksion i alle tempora

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V0-til-P flytning og personfleksion i alle tempora"

Transkript

1 STEN VIKNER l l V0-til-P flytning og personfleksion i alle tempora l. Indledning: V0-til-JO flytning Man1 kan dele SVO-sprog (subjekt-verbal-objekt) op i to grupper hvad angår rækkefølgen af det finitte verbum og f.eks. et adverbial som forekommer mellem subjektet og verbets komplement: Enten kommer det finitte verbum efter adverbialet, som i engelsk2, dansk, (moderne) færøsk3 (dagligsprog) og også i norsk og svensk, jf. (1), eller det finitte verbum kommer før adverbialet, som i islandsk, jiddisch4 og fransk, jf. (2). 1 Jeg vil gerne sige mange tak for kommentarer, kritik, hjælp og bedømmelser til Cecilia Falk, Liliane Haegeman, Hubert Haider, Marvin Herzog, Anders Holmberg, Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson, Kyle Johnson, Richard Kayne, Heoin Meitil, Christer Platzack, Eric Reuland, Luigi Rizzi, Ian Roberts, Ramona Romisch-Vikner, Rex Sprousc, Achim Stein, Sigrun Sveinsd6ttir, Hoskuldur I>n:iinsson, Trond Trosterud, Barbara Vance, Carl Vikner, Heike Zinsmeister, Bjarne Ørsnes og en anonym reviewer og også til tilhørerne på universiteterne i Venedig, Berlin, Reykjavfk, Stuttgart, Lund, København, Washington DC (Georgetown), New Brunswick (Rutgers), Amherst (UMass), Philadelphia (UPenn) og New Haven (Yale) i 1995 og Denne artikel er en oversat og noget udvidet version af Vikner En tidligere version er Vikner 1995b. Afsnit 2 nedenfor er baseret på afsnit 5.1 i Vikner 1995a. 2 I appendiks I omtales de særlige forhold som gør sig gældende i forbindelse med engelske hjælpeverber og modalverber. 3 Jeg vil gerne understrege at det jeg siger om færøsk muligvis kun gælder for det uformelle omgangssprog hos færinger født efter c a. 1960, jf. at f.eks. B arnes & Weihe (1994:215) siger at i alle indlejrede sætninger kan det finitte verbum forekomme enten til højre eller til venstre for sætningsadverbialet Gf. også diskussionen i Vikner 1995a: 150). Undersøgelsen i Petersen et al. (1998:afsnit 6.4.1) giver ikke noget helt klart billede, men viser dog visse tendenser, både aldersmæssigt og geografisk: Det finitte verbum til venstre for sætningsadverbialet i indlejrede sætninger findes mest hos ældre færinger og/eller færinger fra Sandoy og Suouroy. 4 Her følger jeg Diesings (1997) påstand om at Jiddisch er et SVO-sprog. Se dog også litteraturhenvisningerne i Diesing (1997) og i Vikner (1995a:68, note 5). fslenskt md/19-20 ( ), fslenska mdlfræoifelagio, Reykjavfk.

2 86 Sten Vikner (l)a. En. That John ofte n eats tomaloes (surpriscs most pcople). b. Da. At Johan ofte spiser tomater (oven asker de fleste). c. Fæ. At J6n ofta e tur tomatir (kemur 6vart a tey flestu). d. Is. *All J6n oft borilar t6mata (kemur flestum a 6vm1). e. Ji. *Az Jonas oft es t pomidorn (is a xidesh far alemen). f. Fr. *Q u c Jean souvent mange des tomates (surprend tout le monde). (2)a. En. *That John eats often tomaloes (surprises most people). b. Da. *At Johan spiser ofte tomater (overrasker de fleste). c. Fæ. *At Jon e tur ofta tomatir (kemur 6vart a te y flestu ). d. Is. A il J6n borilar oft t6mata (kemur flestum a 6vart). e. Ji. A z Jonas es t oft pomidor n (is a xidesh far alemcn). f. Fr. Qu e Jean mange souvent des tomates (surpreml tout le mondc). Flere eksempler denne forskel 5 findes bl.a. hos Rohrbacher (1994:30-67) og hos Vikner (1994: , 1995a:l ). på Det er ikke et spørgsmål om hovedsætningsordstilling er mulig eller ej i (1)/(2) selvom ordstillingen i (2b-e) ville være mulig i en 5 I de franske eksempler ovenfor står verbet i konjunktiv og ikke i indikativ. Dette er imidlertid irrelevant hvad det finitte verbums po iltion angår (både i fransk eller i islandsk, de eneste to af de omtalte sprog som har en alment anvendt konjunktiv): (i) Fr. Jean ne croit pas... Jean tror ikke... a.... que la lune b. *... que la lune (ii) Fr. Jean croit... ( iii) Is. a.... at månen Jean tror... a.... que la lune b. *.. que la lune... at månen J6n se gir ao tungliil se b. *Jon segir aotungliil J6n siger at månen J O soit (er-konj) (er-ind) J O (er-konj) Ad v vrain1ent V o faite de fromage. vraiment so i t fa i te de fromage. virkelig (er-konj) lavet af ost Ad v vwiment V o faite de fromage. vraiment es t faite de fromage. virkelig (er-ind) lavet af ost Ad v reyndar v o ur osti. reyndar se ur os ti. virkelig (er-konj) af ost... vo -til-/0 flytning 87 hovedsætning (idet dansk, færsk, islandsk og jiddisch er V2-sprog, se Vikner 1994:127, 1995a:42 og litteraturhenvisningerne deri). Det det drejer sig om her, er hvad rækkefølgen er mellem finit verbum og adverbial i de tilfælde hvor hovedsætningsordstilling (V2) ikke er mulig. Eksemplerne i (l) og (2), ledsætninger der fungerer som subjekt i en overordnet sætning, er nemlig valgt fordi de ikke tillader indlejrede hovedsætninger. Dette fremgår klart af at en hovedsætningsordstilling (V2) med objektet på førstepladsen er umulig tilsvarende tilfælde i de samme sprog: (3) a. Da. *At tomater spiser Johan ofte b. Fæ. *At tomatir etur J6n ofta c. Is. *All t6mata borllar J6n oft (overr asker de fleste). (kernur 6vart a tey flestu). (k e mur fiestum a 6 v art). Indlejrede hovedsætninger som i (3) er derimod mulige i andre tilfælde (såkaldte "bridge verb contexts" der i øvrigt også tillader indlejret V2 i f.eks. tysk, jf. Vikner 1994:133, 1995a:71 og litteraturhen Vlsnmgerne deri), f.eks. som komplement til verbet sigelsiga/segja/ zogn: (4) a. Da. (Hun sig er) at tomater spiser Johan ofte. b. Fæ. (Hon sig ur) at t om atir e tur J6n ofta. c. Is. (Hun seg ir) a o t6mata bo ro i Jon oft. d. Ji. (Zi zogt) a z pomidorn es t Jonas oft. En "bridge verb" kontekst er derfor mindre velegnet til at undersøge rækkefølgen af det finitte verbum og et medialt adverbial i sprog som dansk og færøsk fordi den tillader begge rækkefølger: verbum-adverbial fordi hovedsætningsordstilling (V2) er mulig, (S a, b), jf. ( 4a,b ), og adverbial-verbum fordi bisætningsordstilling også er mulig, (6a,b). (5)a. Da. (Hun sig er) at Johan spiser ofte tomater. b. Fæ. (Hon sig ur) at Jon e tur ofta tomatir. c. Is. (Hun seg ir) all Jon b oro i oft t 6 mata. d. Ji. (Zi zogt) a z Jonas es t oft pomidorn. (i v) Is. a. J6n veit ail tungjiu b. * J6n ve i t ail tungliil J6n ved at m5nen J O er (er-ind) Ad v v o reyndar ur osti. reyndar er ur osti. virkelig (er-ind) af ost (baseret på Thrainsson 1991:119 (175)) (6) a. Da. (Hun siger) at Johan ofte spiser t o m ater. b. Fæ. ( Ho n sigur) at J6n ofta e tur tomatir. c. Is. *(Hun seg ir) a o J6n oft bo ro i d. Ji. *(Zi zogt) a z Jonas oft es t t6mata. pomidorn.

3 88 Sten Vikner For sprog som islandsk og jiddisch er rækkefølgen mindre kontekstafhængig, her er adverbial før verbum nemlig udelukket både i bridge verb kontekster, (6c,d), og i andre kontekster, (ld,e). Forskellen mellem verbum-adverbial og adverbial-verbum (i tilfælde hvor V2 ikke er mulig) er ofte blevet diskuteret, først og fremmest hos Emonds (1978) og PolJock (1989), men også hos mange andre, f.eks. Holmberg & Platzack (1988, 1990), Platzack & Holmberg (1989), Chomsky (1991), Roberts (1993), Rohrbacher (1994), Vikner (1995a) og forskellige artikler i Hornstein & Lightfoot (1994 ). I samtlige ovennævnte analyser, der alle først og fremmest beskæftiger sig med de germanske og de romanske sprog, bliver denne forskel anset for at hænge sammen med om det finitte verbum er flyttet ud af VP eller ej.6 I (l) forekommer det finitte verbum i sin basisposition, dvs. umiddelbart før et objekt eller et infinit verbum, hvorimod det finitte verbum i (2) har undergået en såkaldt V0-til-JD flytning, dvs. en flytning fra verbets basisposition til den position som antages at være basispositionen for de fleksionelle endelser. Denne flytning er illustreret i (7) hvor det mediale adverbial antages at være adjungeret til VP. I denne artikel vil jeg ikke forsøge at karakterisere den position som verbet flytter til (og jeg vil heller ikke diskutere nærmere om JO bør deles op i to forskellige elementer, Agro og Tns0, jf. f.eks. PolJock 1989:383; Belletti 1990:27 eller Chomsky 1991:433). I stedet vil jeg fokusere på hvad der udløser denne flytning af det finitte verbum. Jeg vil følge et forslag først fremsat af Roberts (1985:46) og Kosmeijer (1986) som går ud på at forekomsten af V0-til-I0 flytning i et sprog hænger sammen med om det finitte verbums kongruensfleksion er stærk eller ej,7 men jeg vil foreslå (i modsætning til de fleste andre 6 Schaufcle (1995) argumenterer imod en sådan analyse idet han antager at der findes modeksempler fra italiensk, serbokroatisk og vedisk sanskrit. Imidlertid er der adskillige problemer med de alternative analyser af de tre sprog som Schaufelc (1995: 11-13) se! v bemærker. 7 Der findes også andre forskelle med hensyn til verbalflytninger i forskellige germanske og romanske sprog som ikke ser ud til at have noget at gøre med kongruensfleksionens styrke: F.eks. participiets position i de forskellige romanske sprog Uf. f. eks. Belletti 1990, Cinque 1997:kap. I -2 og litteraturhenvisningerne deri) eller (7) CP C' A IP DP l' VP V0-til-JO flytning 89 Ad v P VP / V' y o DP L l analyser, inklusive Vikner 1994:121, 1995a: l36) at alle tempora er relevante, ikke kun præsens, og at det afgørende er om der findes personfleksion i alle tempora. I afsnit 2 diskuterer jeg forskellige forslag til hvordan man kan formulere en forbindelse mellem kongruensfleksionens styrke og den obligatoriske flytning af det finitte verbum til ro, og jeg konkluderer at det mest overbevisende forslag er Rohrbacher (1994). Hvor afsnit 2 gennemgår forskellige analyser som allerede findes i den lingvistiske litteratur, er de forskellige forslag i afsnit 3 forskellige stadier på vejen til den endelige alternative formulering af forbindelsen mellem kongruensfleksion og V0-til-l0 flytning. Afsnit 4 behandler de forskellige diakrone konsekvenser af de to analyser, og afsnit 5 indeholder konklusionen. infinitivens position i de gennanske og romanske sprog Uf. f.eks. Johnson & Vilmer 1994 og litteraturhenvisningerne deri).

4 90 Sten Vikner vo -til-1 flytning Verbets kongruensfleksion 2.0 Oversigt over kongruensfleksionen i nogle germanske sprog Lad os antage at der er en forbindelse mellem kongruensfleksionens "styrke" og den obligatoriske flytning af det finitte verbum til I (dvs. til en position til venstre for et medialt sætningsadverbial) som oprindeligt foreslået af Roberts (1985) og Kosmeijer (1986). Før en definition af "stærk" kongruensfleksion kan fastlægges, er det nødvendigt at betragte bøjningsparadigmerne i de forskellige sprog:8 (8) høre, intlnitiv, imperativ, participier og præsens indikativ (el. modsvarende former): Engelsk Dansk ]!<'ærøsk Islandsk Infinitiv h e ar høre hoyra heyra Imperativ ental h e ar hør hoyr heyr flertal h e ar hør hoyr(io) heyrio Participium presens bearing hørende boyrandi heyrandi perfektum heard hørt hoyrt heyrt Præsens l. ental h e ar jeg hører eg hoyri eg heyri 2. ental you h e ar du hører (!J boyrir p u heyrir 3. ental h e h e ars han hører hann boyrir han n heyrir l. tlertal wc h e ar vi hører vi t hoyra vi o heyrum 2. flertal you h e ar hører tit hoyra pio heyrio 3. flertal they h e ar de hører te ir hoyra p e ir heyra Forskellige 2 3 5,.præs. ind." former Hollandsk Frisisk Tysk Jiddisch Fransk Infinitiv horen hearre(n) horen hern ecouter 'lytte, Imperativ ental hoor h e ar hor her ecoute flertal horen h e ar hort hert ecoutez Participium presens horend hearrencl horend herodik ecoutant perfektum gehoord heard gehort gehert ecoute Præsens I. ental i k hoor i k h e ar ich hore ikh her j ' ecoute 2. ental j e hoort dg hearst du horst du hers t t u ecoutes 3. ental hij hoort h y heart er hort er hert il ecoute l. flertal we horen w y h e arre wir horen mir hern nous ecoutons 2. fhja ju. horen j u hearre ih r hort!f hert vous ecoutez 3. flertal ze horen hja hearre si e horen zey hern il s ecoutent Forskellige "præs. ind." former (l/3s=2s=3p) Hollandsk, frisisk og tysk er kun taget med for at give en bedre oversigt over den morfologiske variation i de germanske sprog idet det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at afgøre om disse tre SOVsprog har V0-til-l0 flytning Uf. f. eks. Haider 1993:58-66; Koopman 1995; Schwartz & Vikner 1996:46-50 og Vikner 1995a: ). Hvis den såkaldte "universal base hypothesis" Uf. Haider 1993; Kayne 1994; Zwart 1993 og litteraturhenvisningerne deri) er kmtekt, dvs. at også SOV-sprog har en underliggende SVO-struktur, så kan hollandsk, frisisk og tysk umuligt have v o -til-io flytning hvilket ville være et problem for alle de analyser som bliver omtalt i denne artikel (i hvert fald hvad frisisk og tysk angår). 8 ju. står for det hollandske pronomen jullie, og ji. for det frisiske pronomen jimme (begge er 2. person flertal). De franske former i ental og i 3. person t1ertal, ecoute, ecoutes, ecoute. ecolltent udtales alle ens: [e'kut]. 2.1 V0-til-JO flytning hvis der findes kongruensfleksion Hvis der er en forbindelse mellem kongruensfleksionens,,styrke" og flytningen af det finitte verbum til l0, så er den simpleste version af en

5 92 Sten Vikner sådan hypotese vel den at der er V0-til-l0 flytning hvis der overhovedet findes kongruensfleksion (dvs. hvis det finitte verbum kongruerer med subjektet i person og numerus), og kun i de tilfælde hvor der slet ikke fineles kongruensfleksion, burde det være muligt at det finitte verbum forekommer i sin basisposition (til højre for et medialt sætningsadverbial). Denne simple hypotese er klart utilstrækkelig fordi den forudsiger at de eneste sprog som ikke har V0-til-l0 flytning, er dem der ikke har nogen person/numerus-fleksion (dvs. dansk og også norsk og svensk). Imidlertid er der, som vist i (l) og (2 ) ovenfor, andre sprog uden V0-til-l0 flytning end disse tre, nemlig også (bl. a.) engelsk og færøsk V0-fi!-r flytning hvis!0 er Stærk Den næste logiske mulighed er at selve forekomsten af kongruensfleksion ikke er tilstrækkelig for at udløe V0-til-l0 flytning, men at 9 Spørgsmålet er så hvor og hvordan et finit verbums stamme i engelsk og færøsk bliver forenet med sin kongruensfleksion (-s i engelsk 3. person ental -i i færøsk l. person ental, -(i)r i færøsk 2. og 3. person ental). Her er der i hvert fald to muligheder: En mulighed er at kongruensfleksiverne har deres basisposition i Io og derefter flyttes ned til verbet i ve. Denne ide findes hos bl. a. Emonds (1976, 1978), PolJock (1989), Chomsky (J 991 ), Rizzi ( 1990:22-24 ), og kommer oprindelig fra "affix hopping"-analysen i Chomsky (1957). En anden mulighed er at verbet allerede er flekteret når det bliver taget fra leksikonnet og indsat i den syntaktiske struktur. Dets kongruensfleksion bliver derefter kontrolleret af de forskellige funktionelle kerne-positioner ("heads") som det flyttes til eller igennem i løbet af deriveringen, uanset om denne flytning finder sted i S strukturen (som f.eks. i fransk) eller i LF (som f.eks. i engelsk eller i færøsk). I så fald, siger Chomsky (1993:28),.,er vi ikke længere nødt til at antage Emonds' og PolJocks forslag om at det er I som flyttes ned til V i sprog som engelsk. Verbet vil under alle omstændigheder have kongruensfleksion før "Spell-Out" (dvs. allerede i D-strukturen og i S-strukturen [S. V.]), og kontrolproceduren ("checking") kan derfor finde sted på et hvilket som helst tidspunkt, også efter en LF-flytning. Sprog som fransk og engelsk vil således se ens ud i LF hvorimod en flytning af I ned til V i sprog som engelsk ville have resulteret i adjungeringsstrukturer som ville være meget forskellige fra strukturen i sprog som fransk". denne kongruensfleksion også skal være "stærk". Med andre ord, den afgørende forskel er ikke om der er kongruensfleksion eller ej, men om der er et rigt eller fattigt kongruensfleksionssystem. Dette er foreslået i de første artikler der postulerede en forbindelse mellem kongruensfleksion og yo -til-i0 flytning: for engelsk, Roberts (1985); for skandinavisk, Kosmeijer (1986), Holmberg & Platzack (1988, 1990) og Platzack (1988). Det er ikke særligt interessant at foreslå at et "stærkt" kongruensfleksionssystem (dvs. tilstedeværelsen af et relativt højt antal af distinktioner i det verbale bøjningsparadigme hvad person og numerus angår) er nødvendigt for at udølse V0-til-l0 flytning, hvis vi ikke også prøver på at besvare spørgsmålet om nøjagtigt hvor mange distinktioner der skal til for at udgøre "et relativt højt antal". Problemet her er at både fransk og færøsk har tre forskellige former i deres paradigme, men de to sprog er forskellige hvad V0-til-l0 flytning angår: Fransk har V0-til-l0 flytning, (moderne) færøsk (dagligsprog) har ikke V0-til-l0 flytning V0-fil-l0 flytning hvis der findes persondistinktioner Platzack (1988:233), Platzack & Holmberg (1989:70) fremsætter et alternativ til "et relativt højt antal distinktioner" idet de foreslår at yo_ til-lo flytning bliver udløst af eksistensen af persondistinktioner. Denne ide er baseret på forskellen mellem den svenske dialekt alvdalsmålet (fra Dalarne i det vestlige Sverige) som har både numerusog persondistinktioner, og den norske dialekt ballingmålet (fra det sydlige Norge) som har numerusdistinktioner men ingen persondistinktioner. De nedenstående bøjningsparadigmer er baseret på Levander (1909:62-63, 80, 84-88) Oilvdalsmålet) og på Venås (1977:156, 164, 167, 177, 188) (hallingmålet): IO At fransk kun har tre forskellige former er kun rigtigt så længe vi holder os til første konjugation. I anden og tredje konjugation er formen i 3. person flertal forskellig fra formen i ental: ental finis/finit, 3. person flertal finissent 'afslutter'; og ental vends!rend, 3. person nertal vendent 'sælger'. Disse bøjningsparadigmer har således fire forskellige former, en i ental og tre i flertal. Se endvidere fodnote

6 94 Sten Vikner vo -til-/ 0 flytning 95 (9) høre, infinitiv, imperativ, participier og præsens indikativ: Alvdalsmålet (Sverige) Ballingmålet (Norge) r Neg (10) Åd. Ba fo dye at i g u ild in t fy om. bare fordi at Jeg ville ikke følge ham Infinitiv hora høyræ (fra Lev an der 1909: 123, se også Platzack & Holmberg 1989:70) Imperativ ental hore hø y r Neg yo Imperativ flertal bo rir hø y r (Il) H d... fisk, jam m vært om støræls'n på o ikki va myky skrylæ tå... fisk, selv om støtteisen på dem ikke var meget prale af Participium præsens horend høyran (fra Venås 1977:243, se også Trosterud 1989:91 og Platzack & Holmberg 1989:70) Participium perfektum bort høyrt Præsens l. ental 2. ental 3. ental I g du an horer horer horer e høyre du høyre hann høyre Imidlertid har denne hypotese det samme problem som den foregående (afsnit 2.2) idet det igen burde følge at færøsk og fransk begge har V0-til-l0 flytning hvilket som sagt ikke passer på moderne færøsk dagligsprog. Hvis man så betragter bøjningsparadigmerne endnu engang, kan man ifølge Roberts (1993:267, (58)) ændre l. flertal 2. flertal 3. flertal uir horum Ir horir dier hora m e de dæi høyræ høyræ høyræ Platzack & Holmbergs forslag således at det afgørende er om der findes person-distinktioner i flertal (og at ental ikke er relevant), som Roberts formulerer det. Forskellige "præs. ind." former 4 Det er kun alvdalsmålet11 som har V0-til-l0 flytning (negationen fungerer her ligesom et medialt sætningsadverbial som indikation for om V0-til-l0 flytning har fundet sted): 11 Rosenkvist (1994) oberverer at i alvdalsmålet nutildags (i modsætning til det stadium af ilvdalsmålet som Levander 1909 beskriver som er år ældre) kan det finitte verbum stå enten til højre eller til venstre for sætningsadverbialet/negationen, så længe subjektet ikke bliver udeladt, på trods af at kongruensfleksionssystemet ikke har ændret sig i løbet af de sidste 100 år. Del bør dertil siges at Rosenkvist (1994) baserer sine iagttagelser på J 4 sætninger med og l O sætninger uden V0-til-l0 flytning (og også at disse 24 sætninger er fordelt på 9 forskel lige informanter med alvdalsmålel som modersmål) V0-til-/ 0 flytning hvis der findes eksplicitte distinkte numerusendelser Spørgsmålet er så hvorfor det er flertal og ikke ental der er afgørende (hvis det var person-distinktioner i ental og ikke i flertal der var relevante, ville man forudsige at færøsk, men ikke fransk, havde V0-til-l0 flytning, lige det modsatte af hvad der faktisk er tilfældet). For at undgå dette problem foreslår Roberts ( 1993:272, (65)) at y o_ til-lo flytning bliver udløst af eksistensen af eksplicitte distinkte numerusendelser. I alvdalsmålet er der distinkte bøjningsendelser i flertal, -wn, -ir, og også en distinkt bøjningsendelse i ental, -er, hvilket er nok til at udløse V0-til-T0 flytning. I hallingmålet derimod er der kun en distinkt bøjningsendelse i ental, -e, men ingen distinkte bøjningsendelser i flertal idet Roberts antager at flertalsformen overhovedet ikke har nogen bøjningsendelse fordi denne form er identisk med infinitiven.

7 96 Sten Vikner V0-til-l0 flytning 97 Med denne formulering opnår man de korrekte forudsigelser, nemlig at islandsk, jiddisch og fransk (ligesom tilvdalsmålet) har V0-til-l0 flytning, og at engelsk, dansk, færøsk og også norsk og svensk (ligesom hallingmålet) derimod ikke har nogen V0-til-l0 flytning. Roberts (1993:335, note 11) forudsætter at der er distinkte bøjningsendelser i de underliggende former i ental i fransk (en antagelse som også findes bl.a. hos Schane 1968:69). Ellers ville fransk være ligesom hallingmålet og færøsk bortset fra at det ville være ental i stedet for flertal som udmærker sig ved manglen på bøjningsendelser. I dansk, norsk og svensk er der distinkte bøjningsendelser, jf. at den danske præsensform, hører, er forskellig både fra infinitiv, høre, og imperativ, hør. Det ville dog være mere oplagt at analysere de distinkte bøjningsendelser i præsens i disse tre sprog som tempusendelser og ikke som kongruensendelser idet de er ens i alle tre personer i både ental og flertal. Historisk set (jf. afsnit 4.3 nedenfor) havde middeldansk et system som hallingmålets, dvs. en distinkt bøjningsendelse i ental, -ær, mens flettal var identisk med infinitiv, -æ. Da bøjningsendelsen i ental bredte sig til flertal (en proces der begyndte i det vestlige Danmark før 1400, og som formentlig var fuldendt i talesproget omkring 1600, Skautrup 1947:355, selvom de distinkte fle1talsformer først forsvandt helt fra skriftsproget omkring 1900), mistede den sin betydning som markering af ental, og blev til en ren tempusmarkering. Engelsk og færøsk er derimod næsten ligesom haljingmålet idet de har en distinkt bøjningsendelse i ental, engelsk -s (3sg), færøsk -i (l s g) og -ir (2sg, 3sg), men de ser ikke ud til at have distinkte bøjningsendelser i flertal. Roberts (1993) går ud fra at flertalsformerne i både engelsk og færøsk overhovedet ikke indeholder nogen bøjningsendelser idet de er identiske med f.eks. infinitiv. Dette er faktisk ikke korrekt hvad færøsk angår som Rohrbacher (1994: l ) påviser: Færøske verber fra andre konjugationer viser at flertalsforn1en ikke kan antages kun at bestå af verbets stamme. Selvom det er rigtigt at det verbum som Roberts (1993:267) omtaler, kasta 'kaste', har den samme form i præsens flertal, infinitiv og imperativ ental, stemmer dette ikke for verber fra andre konjugationer, f. eks. verbet i (8) ovenfor, ho.vra 'høre'. Flertalsformen i præsens hoyra består af mere end stammen idet imperativ ental er hoyr. 12 Det samme gælder for hallingmålet, også her viser imperativ ental, høyr, at flertalsformen i præsens høyræ består af mere end bare stammen. Dette betyder at Roberts' (1993:267) inddeling ville placere færøsk og ballingmålet i samme gruppe som alvdalsmålet og fransk idet alle fire har distinkte numerusendelser selvom det kun er de to sidstnævnte der har V0-til-I0 flytning. 2.5 V0-til-l0 flytning hvis og kun hvis l. og 2. person er distinktivt markeret Rohrbacher (1994: 108, 118, 128) foreslår en alternativ formulering af forbindelsen mellem verbets kongruensfleksion og V0-til-JO flytning: Efter min opfattelse kan man rette præcis den samme kritik mod Rohrbachers (J 994:218) bemærkinger om det franske bøjningsparadigme som Rohrbacher (1994: ) retter mod Roberts (1993): Rohrbacher (J 994:21 8) siger at 2. person flertal præsens, parfez '(I) taler', ikke adskiller sig fra infinitiven, parler '(at) tale'. Ligesom den omtalte synkretisme i færøsk er denne franske synkretisme også begrænset til den første konjugation (jf. også fodnote 10). I anden og tredje konjugation er der en klar forskel mellem infinitiv og 2. person flertal præsens: inf. fin ir, 2. flertalfinissez 'afslutte'; og inf. vendre, 2. flertal vendez 'sælge'. Bemærk at dette ikke nødvendigvis betyder at Rohrbacher (1994:218) ville være nødt til at ændre sin konklusion, nemlig at ingen fransk tempus markerer både l. og 2. person distinktivt i ental og/eller flertal idet J. person flertal ikke er distinktivt markeret hvis Rohrbacher har ret i sin antagelse af at nous parions 'vi taler' er blevet atløst af o n par/e 'man taler'. Denne konklusion tvinger Rohrbacher ( 1994: ) til at gå ud fra at fransk er et nul-subjekts-sprog med subjekts-klitika hvilket er problematisk fordi der er en række forskelle mellem fransk og de sprog som normalt antages at være nul-subjekts-sprog med subjekts-klitika, f.eks. de norditalienske dialekter Trentino og Fiorentino, som diskuteret i Brandi & Cordin (1989). Denne konklusion er ikke nødvendig hvis man følger analysen i afsnit 3 nedenfor hvilket igen betyder at forskellen mellem fransk og de norditalienske dialekter ikke længere er problematisk: Ifølge den analyse som bliver foreslået nedenfor, har fransk "stærk" fleksion og beøhver derfor ikke at være et nul-subjekts-sprog. 1 3 Rohrbacher (1994: 118, (48)) kræver også at [+ental] er distinktivt markeret i mindst en person i mindst en tempus. Så vidt jeg kan se er denne betingelse udelukkende teoretisk og ikke empirisk begrundet idet den ikke har nogen konsekvenser for de sprog han diskuterer.

8 98 Sten Vikner ( 12) Paradigme-verbalflytning korrelationen (Rohrbacher 1994:108) Et sprog har y o -til-1 flytning hvis og kun hvis l. og 2. person begge er distinktivt markerede i mindst en numerus i mindst en tempus af de regelmæssige verber. Rohrbacher definerer "distinktivt" således at formerne i 1. og 2. person skal være forskellige fra hinanden, forskellige fra formen i 3. person og forskellige fra infinitiv. Dette opfyldes af fransk præsens flertal, men ikke af færøsk præsens flertal hvor 1., 2. og 3. person er identiske med hinanden og med infinitiv og det opfyldes heller ikke af færøsk præsens ental hvor 2. og 3. person er ens. I islandsk og i i:i.lvdalsmålet opfyldes betingelsen af præsens flertal hvorimod det er l. og 2. person præsens ental der er distinktivt markerede i jiddisch. De forudsigelser som kan udledes af Rohrbachers version af hypotesen ser ud til at være empitisk korrekte (jf. dog afsnit 4.2 nedenfor og fodnote 12 ovenfor) hvilket også er grunden til at den bliver anvendt i Vikner (l995a: 136). Ikke desto mindre er der mindst tre forskellige indvendinger: (a) hvorfor kun l. og 2. men ikke 3. person? (b) definitionen af distinktivitet er ikke specielt intuitiv, og (c) det er temmelig mange elementer som bamet er nødt til at holde rede på under sprogtilegnelsen. Den første indvending er at det ikke er intuitivt klart hvorfor l. og 2. men ikke 3. person skal opfylde betingelseme for distinktivitet. Rohrbacher (1994: 106) påpeger at resultatet ellers ville være forkerte forudsigelser for islandsk og alvdalsmålet hvor den relevante del af bøjningsparadigmet er præsens flertal, og hvor 3. person flertal præsens ikke er forskellig fra infinitiv. Med data fra mange forskellige sprog (tjekkisk, ungarsk, tyrkisk, yuma og hebræisk) underbygger Rohrbacher (1994: ) at det er l. og 2. person som skal være markeret hvorimod 3. person ofte ikke bliver markeret, og Rohrbacher ( 1994: l 07) konkluderer at i modsætning til l. og 2. person, skal 3. person ses "som mangel på person", en ick som også fineles hos Benvenis te ( 1966:228). Den anden og efter min mening mere alvorlige indvending er at selvom det måske er intuitivt klart hvorfor de "distinktive'' former (l. og 2. person) skal være forskellige fra hinanden (og fra 3. person), er det mindre klart hvorfor de også skal være forskellige fra infinitiv når de ikke behøver at være forskellige fra nogen af de andre former i bøjningsparadigmet. Ifølge Rohrbacher (1994: l 05-06) skal formerne i l. og 2. person være forskellige fra infinitiv for at gøre det muligt at skelne mellem ældre nyengelsk (som ikke har V0-til-JO flytning, se afsnit 4.2 nedenfor) og jiddisch (som har V0-til-l0 flytning) idet formerne i præsens ental er nærmest identiske i de to sprog, l. person har overhovedet ingen bøjningsendelse. Forskellen mellem sprogene er at infinitiv i jiddisch har en endelse (dvs. infinitivformen er forskellig fra stammen) hvorimod infinitiv i ældre nyengelsk ikke har nogen endelse (dvs. infinitivformen er den samme som stammen ligesom i moderne engelsk). Hvis infinitiv indgår i definitionen af distinktivitet, er l. person ental præsens kun distinktiv i jiddisch. Denne inddragelse af infinitiv fører så til udelukkelse af 3. person som nævnt ovenfor (for at få de rigtige forudsigelser for islandsk og alvdalsmålet). Hvad angår spørgsmålet om hvorfor de "distinktive" former ikke behøver at være forskellige fra nogen af de andre former i bøjningsparadigmet, er det igen l. person ental præsens i jiddisch der spiller den afgørende rolle. Denne form, ikh her 'jeg hører', er identisk med imperativ ental her! 'hør!'. Derfor ville denne form ikke være distinktivt markeret hvis betingelsen var forskel fra alle andre fonner i bøjningsparadigmet, og dermed ville jiddisch ikke opfylde betingelsen for V0-til-l0 flytning hvilket er et uønsket resultat. Selvom inddragelsen af infinitiv (og udelukkelsen af f. eks. imperativ ental) således er empirisk velbegrundet, er den efter min mening ikke særlig godt motiveret konceptuelt idet imperativformer må være mindst ligeså hyppige i sprogtilegnende børns input som infinitivformer Der tindes et fænomen som måske kunne bruges som støtte for den antagelse der ligger i Rohrbachers analyse at infinitiv er mere grundlæggende eller mere relevant for barnet end f.eks. imperativ. Meget små børn bmger ofte infinitiv i stedet for finitte former (det såkaldte rodinfinitiv - eller optionalinfinitiv - fænomen). Se Rizzi ( 1993), W ex ler ( 1994), Jonas (1995) og litteraturhenvisningerne deri. 99

9 100 Sten Vi kner Der eksisterer faktisk en endnu strengere måde at anvende den ovenfor skitserede alternative definition af "distinktivitet" som er alt for bogstavelig fordi ikke engang islandsk og fransk så burde have yo_ til-1 flytning. I alvdalsmålet, islandsk og fransk er 2. person flertal præsens identisk med imperativ flertal: alvdalsmålet horir, islandsk heyri og fransk ecoutez. Her ville man blive tvunget til at antage at identitet mellem en imperativfonn og den tilsvarende 2. (i modsætning til 1.) person præsens er et paradigme--internt lån: alvdalsmålet, islandsk og fransk (og også jiddisch) har ikke nogen rigtig imperativ flertal, men i stedet anvender 2. person flertal præsens (jf. Zanuttini 1994: 119 som skelner mellem suppletiv imperativ og ægte imperativ). Dette betyder at af alle de sprog der er blevet diskuteret ovenfor, er det kun færøsk som har en ægte imperativ flertal (som er afledt af en gammel 2. person flertal præsens, jf. den islandske form, Petersen et al. 1998:afsnit 3.7.3), og denne form er kun fakultativ, entalsformen kan også anvendes i flertal (Heoin Meitil, personlig meddelselse, Barnes & Weihe 1994:204). Til slut den sidste af de tre indvendinger: Intuitivt forekommer det ikke særlig tiltrækkende at denne analyse forudsætter at et barn der er ved at tilegne sig sit modersmål, kan holde rede på et meget stort antal bøjningselementer og verbalformer for at kunne fonnulere og teste en række forskellige hypoteser om hvor stor en del af formerne der udgøres af stammen, og hvor stor en del der udgøres af bøjningsendelser. Imidlertid kan jeg ikke være alt for kritisk på dette punkt fordi den analyse jeg vil foreslå i afsnit 3 nedenfor, også kræver at barnet er i stand til udføre ret komplekse beregninger. 101 de følgende afsnit vil jeg foreslå en ny version of hypotesen om forbindelsen mellem verbets kongruensfleksion og V0-til-P flytning som er baseret på flere tempora end bare præsens. Lad os derfor først betragte bøjningsparadigmerne for imperfektum (simpel datid) for alle de sprog der er blevet nævnt indtil nu.1 5 (13) høre, infinitiv og Infinitiv Imperfektum l. ental 2. ental 3. ental l. flertal 2. flertal 3. flertal Forskellige "imperf. ind." former Infinitiv Imperfektum l. ental 2. ental 3. ental former): Engelsk hear bear-d hear-d bear-d bear-d hear-d h e ar-d Dansk høre hør-te hør-te hør-te hør-te hør-te hør-te Hollandsk horen hoor-d-e hoor-d-e hoor-d-e imperfektum indikativ (el. modsvarende Hallin g- Færøsk Ålvdals- Islandsk målet målet høyræ hoyra hora heyra høyr-dæ hoyr-d-i hor-d-e heyr-il-i høyr-dæ boyr-d-i hor-d-e heyr-il-ir høyr-dæ boyr-d-i hor-d-e heyr-il-i høyr-dæ hoyr-d-u hor-d-um heyr-il-um høyr-dæ hoyr-d-u hor-d-ir heyr-il-uil høyr-dæ boyr-d-u hor-d-e heyr-il-u Frisisk Tysk Jiddisch Fransk hearre(n) horen hern ecouter 'lytte' hear-d-e hor-t-e ecout-ais hear-d-est hor-t-est ecout-ais hear-d-e hor-t-e ecout-ait 3. Tempusfleksion og kongruensfleksion 3.0 Oversigt over fleksionen Af forskellige konceptuelle grunde ser det, som omtalt i det foregående afsnit (2.5), ud til at være ønskværdigt at revidere Rohrbachers ( 1994: l 09, 118, l 28) version af hypotesen, også selvom der ikke er noget videre at udsætte på dens empiriske forudsigelser. I l. flertal 2. flertal 3. flertal hoor-d-en hoor-d-en hoor-d-en bear-d-en hear-d-en bear-d-en hor-t-.en hor-t-et hor-t-en ecout-i-ons ecout-i-ez ecout-aient Forskellige "imperf ind." former (112s=3s=3p) 15 Fonneme i ental og i 3. person flertal i fransk, ecoutais, ecoutais, ecoutait, ecoutaient udtales alle ens: [eku'tr].

10 102 Sten Vikner Selvom der er givet bøjningsparadigmer for alle sprogene, vil de ikke alle blive taget i betragtning i hvert af de fø lgende afsnit: færøsk bliver før st inddraget i diskussionen i afsnit 3.2, og jiddisch først i afsnit 3.3. De tre SOV-sprog hollandsk, frisisk og tysk er kun taget med for at give en bedre oversigt over den morfologiske variation og vil ikke spille nogen rolle i det fø lgende. Bemærk at diskussionen af tempora kun gælder de tempora som består af en bøjet form af hovedverbet (syntetisk realiseret tempus) og ikke dem hvor det finitte verbum er et hjælpeverbum (perifrastisk realiseret tempus). Jeg går således ud fr a at imperfektum hørte er en relevant tempus, men at fremtidsformen vil høre ikke er en relevant tempus. En yderligere begrænsning som også udelukker nogle af de syntetisk realiserede tempora, vil blive diskuteret i afsnit 4. l nedenfor. 3.1 vo -til-/ 0 flytning hvis og kun hvis kongruens- og tempusfleksion forekommer samtidigt Et første for søg på en (re-)formulering af hypotesen om at V0-til-l0 fl ytning bliver udløst af visse bøjningsmæssige egenskaber hos det finitte verbum som ikke kun fokuserer på kongruensfleksion men også på tempusfleksion kunne være at V0-til-l0 t1ytning bliver udløst af tilstedeværelsen af både tempust1eksion og kongruenst1eksion i den samme finitte verbalform. Danske (og norske og svenske) verber har aldrig nogen kongruensfleksion uanset om de har tempust1eksion eller ej. Engelske finitte verber kan enten have tempust1eksion (i imperfektum) eller kongruenst1eksion (i præsens), men aldrig begge dele på en gang (som iagttaget hos Johnson 1990), og dette gælder også finitte verber i ballingmålet. Alvdalsmålet, islandsk og fr ansk har på den anden side helt klart kongruenst1eksion også i de former som indeholder tempusfleksion, jf. de fø lgende former i l. person flejtal imperfektum, alvdalsmålet (uir) hor-d-um, islandsk (vio) heyr-o-um, fr ansk (nous) ecout-i-ons. Imidlertid er færøsk et problem for denne formulering fordi færøske imperfektumformer indeholder både ternpusfleksion og kongruensfleksion, jf. f. eks. l. person flertal imperfektum (vit) hoyr-d-u. V0-til-l0 flytning V0-til-JO.flytning hvis og kun hvis person- og tempusfleksionforekommer samtidigt Selvom færøsk imperfektum har både tempusfleksion og kongruensfleksion, er kongruensfleksionen ret minimal. l imperfektum af de regelmæssige verber (de svage verber) er der kun numerusdistinktioner og ikke persondistinktioner : Der er kun en form i ental, hoyrdi, og en anden i flertal, hoyrdu. Ved første øjekast ser dette ikke ud til at holde stik for de stærke (uregelmæssige) verber hvor ikke alene tempus (via en ændring i stamvokalen) og numerus er markerede men også person idet 2. person ental er anderledes end alle de andre former: 1./3. person ental t6k, 2. person ental t6kst, 1./2./3. person flertal t6ku. Imidlertid bliver bøjningsendelsen i 2. person ental imperfektum, -s t, ofte ikke udtalt, 16 Lockwood (1955:81) og Haugen (1982:140), således at alle tre former i ental er ens og således at den eneste form for distinktion i imperfektum er en numerusdistinktion. Denne iagttagelse fører direkte til spørgsmålet om hvilke verber der er relevante: kun svage verber eller både svage og stærke verber? skal modalverber og hjælpeverber også inddrages? Jeg vil følge Rohrbacher (1994: 108), citeret i (12) ovenfor, som kun inddrager de regelmæssige verber hvilket jeg fortolker som de pr oduktive bøjningsparadigrner, dvs. de paradigmer som nye verber bliver bøjet efter (de "svage verber" i de germanske sprog). Jeg vil alligevel angive hvor der ville være forskelle eller næsten-forskelle (som i det foregående afsnit) hvis også stærke verber blev taget i betragtning hvorimod jeg tager det for givet at paradigmerne for modalverber og hjælpeverber er irrelevante (f.eks. i engelsk opfører modalverber og hjælpeverber sig anderledes end andre verber, jf. appendiks I). Hvis vi vender tilbage til bøjningsparadigmet i færøsk, kan man nu revidere formuleringen som følger: V0-til-l0 flytning findes kun i 16 Heoin Meitil (personlig meddelelse) og Petersen et al (1998:afsnit 6.3.3) mener at udeladelsen af endelsen i 2. person ental er typisk for dialekterne fra Sandoy og Suouroy.

11 104 Sten Vihzer sprog hvor personfleksion (i modsætning til numerusfleksion) kan forekomme i samme verbalform som tempusfleksion, dvs. uden for præsens. Dette er faktisk parallelt til forslaget hos Holmberg & Platzack (1990:70), jf. afsnit 2.3 ovenfor, bortset fr a at det her er anvendt på former med tempusfleksion generelt og ikke bare i præsens (hvor der ikke er nogen tempusfleksion). Hvordan kan det være at tempus og person spiller en rolle, men ikke numerus? Tempus og person er kun fleksionskategorier i verbalsystemet (konjugation) hvorimod numerus er en fleksionskategori både i nominalsystemet (deklination) og i verbalsystemet Jeg går her ud fr a at person ikke er en fleksionskategori i pronominalsystemet Hvor (they) hear '(de) hører' og ( she) hears '(hun) hører' er flekterede former af det samme element, er l 'jeg', you 'du' eller she 'hun' forskellige elementer (i modsætning til/ 'jeg' og me 'mig' der også er flekterede former af det samme element). Der er dog stadig mindst et sprog som er problematisk: Jiddisch har yo_til-io flytning selvom tempusfleksion og kongruensfleksion aldrig forekommer i den samme verbalform idet jiddisch ikke har nogen tempusfleksion med bundne morfemer. Tempus markeres kun med hjælpeverber, dvs. tempus er aldrig en bøjningsendelse. 3.3 vo-til-jo flytning hvis og kun h is tempusfleksion ikke forekommer uden personfleksion I jiddisch bliver forskellen mellem forskellige tempora udelukkende signaleret med hjælpeverber (perifrastisk), jf. f.eks. Weissberg (1988: 135), i modsætning til alle de andre omtalte sprog der anvender både bundne morfemer (f.eks. i imperfektum) og hjælpeverber (f.eks. i perfektum). I jiddisch er der således ingen distinktion mellem imperfektum og perfektum, begge realiseres ligesom perfektum i alle de andre sprog (for skellen kan f.eks. markeres ved hjælp af adverbiet shoyn 'allerede'), og pluskvamperfektum realiseres ved hjælp af to hjælpeverber ("dobbelt-sammensat tempus"): (14) Ji. a. Jonas hen dos lid. Jonas hører sangen b. Jonas hot gchert dos lid. Jonas har c. Jonas hot hørt gehat V0-til-r flytning 105 sangen ( 'Jonas hørte sangen.' l 'Jonas har hørt sangen.') gehcrt dos lid. Jonas har haft hørt sangen ( 'Jonas havde hørt sangen.') Situationen er den samme i afrikaans og i alle sydlige dialekter af tysk (som ikke er relevante i denne forbindelse idet de alle er SOV-sprog). Desuden er det kun i standard jiddisch at ingen verber har en (usammensat) imperfektumsform. I afrikaans (Donaldson 1993:222), i de sydtyske dialekter (Konig 1985: 1 59; Fox 1990: ) og i visse elialekter af jiddisch (Marvin Herzog, personlig meddelelse) er der en lille gruppe af verber der har en (usammensat) impcrfektumsform. V0-til-I0 flytning fi ndes således ikke alene i sprog hvor tempusfleksion og kongruensfleksion forekommer i den samme verbalform (alvdalsmålet, islandsk og fr ansk), men også i mindst et sprog der ikke har nogen tempusfleksion overhovedet, nemlig jiddisch. 3.4 V 0-til-[0 flytning hvis Og kun hvis personfleksioj1 findes i alle tempora Baseret på to forskellige iagttagelser, nemlig (15)a. Jiddisch har ingen tempusfleksion b. I sin eneste tempus (præsens) har jiddisch klare persondistinktioner kan to forskellige formuleringer af forbindelsen mellem V0-til-l0 flytning og det finitte verbums fleksionsegenskaber nu opstilles: (16) Et SVO-sprog har y o -til-io flytning hvis og kun hvis... a.... tempusfleksion aldrig forekommer uden personfleksion b.... personfleksion findes i alle tempora. Et argument imod formuleringen i ( 16a) er at det ville være irrelevant at jiddisch har personfleksion i præsens (dvs. i den eneste tern-

12 106 Sten Vikner pus) idet man ville forvente at selv sprog uden personfleksion ville have V0-til-I0 flytning, så længe de ikke har nogen tempusfleksion. Jeg bryder mig ikke om denne forudsigelse selvom den muligvis ikke kan afprøves : Det nærmeste vi kan komme er afrikaans (som hverken har personfleksion eller tempusfleksion af den relevante slags, dvs. med bundne morfemer), men afrikaans er et SOV-sprog og man kan derfor ikke direkte afgøre om det har V0 -til-l0 flytning. På den anden side, hvis vi holder os ti l formuleringen i (16b), så er årsagen til V0-til-P flytningen i jiddisch at der er persond istinktioner i alle tempora (dvs. i den eneste tempus, præsens) hvorimod vi ikke ville forvente at en hypotetisk SVO-version af afrikaans eller en hypotetisk tempus-løs version af dansk ville have V0 -til-i0 flytning. Endnu et argument imod formuleringen i ( 16a) er at yderligere an tagelser ville være nødvendige for at forklare hvorfor børn ikke tager f. eks. islandsk t6k (1.13. person ental imperfektum af taka 'tage' hvor tempusfleksionen består af en ændring i stamvok alen og hvor personfleksion og numerusfleksion mangler) som tegn på at islandsk ikke har V0 -til-p flytning idet t6k er en form med tempusfleksion og uden personfleksion. Med formuleringen i (16b) kunne man umuligt tolke imperfek tumsformerne af taka (t6k, t6k-st, t6k, t6k-um, t6k-u, t6k-u) på denne måde. Derudover findes former som t6k kun i de stærke verber (jf. de svage verbers bøjningsparadigme i (13) ovenfor), og derfor er de muligvis slet ikke relevante, jf. afsnit 3.2 ovenfor. Dette argument gælder til gengæld for fransk fordi former med de ovennævnte egenskaber fineles i alle konjugationer : I f. eks. l. person en tal imperfektum (j') ecout-ais [eku'te] '(jeg) lyttede' er der kun et bøjningsmorfem, og spørgsmålet er om dette er tempusfleksion eller personfleksion. Når man sammenligner imperfektumsformen med præsensformen (j') ecoute [e'kut] '(jeg) lytter', ser det ud som om ingen af de to former har personfleksion og som om endelsen i imperfektum er tempusfleksion (og som om person- og numerusfleksion er markeret ved manglen på person- og numerusendelser). I så fald ville formuleringen i (J 6a) nødvendiggøre yderligere an tagelser for at forklare hvorfor børn ikke tager sådanne former med tempusfleksion og uden personfleksion som tegn på at fransk ikke har V0 -til-l0 flytning. V0-til-/ 0 flytning 107 Med formuleringen i (16b) på den anden side opstår dette problem ikke idet personfleksion findes i fransk imperfektum selvom det ikke udtrykkes i alle formerne (se bøjningsparadigmet i (13) ovenfor). Konklusionen er altså at den mest hensigsmæssige af de forskellige formuleringer disk uteret i afsnit 3 (som alle tager både tempus- og kongruensfleksion i betragtning) er den i (16b). 4. Den sproghistoriske udvikling: svækkelsen af kongruensfleksionen og tabet afv0-til-l0 flytning I dette afsnit vil de to forskellige analyser fra afsnit 2.5 (dvs. Rohrbacher 1994) og fra afsnit 3.4 blive betragtet ud fra en sproghistorisk synsvinkel. Afsnit 4. 1 drejer sig om hvilke tempora der er relevante for analyserne, og de følgende afsnit handler om de tre sprog hvor der fineles en hel del data overleveret i forbindelse med tabet af yo_til-io flytning: engelsk i afsnit 4.2, dansk i 4.3 og svensk i 4.4. Mindst tre sprog mere (færøsk, ballingmålet og norsk) har mistet yo_til-io flytning, men de bliver ikke omtalt nedenfor fordi man (eller i hvert. f ld jeg) ikke ved nok om dette tab eller om den inflydelse som. admmistrationssproget (dansk i alle tre tilfælde) udøvede i den penode hvor tabet skete. 4.1 De to hypoteser og en begrænsning af antallet af tempora Som omtalt i afsnit 2. 5 foreslår Rohrbacher (1994) formuleringen i (17) hvorimod jeg nåede frem til en alternativ formulering i afsnit 3.4 som er vist i (18): (17) Et sprog har V0 -til-l0 flytning hvis og kun hvis l. og 2. per son begge er distinktivt markerede i mindst en numerus l mindst en tempus af de regelmæssige verber (Rohrbacher 1994:108). (18) Et SVO-sprog har V0 -til-l0 flytning hvis og kun hvis personfleksion findes i alle tempora (Afsnit 3.4 ovenfor).

13 108 Sten Vikner Hvor Rohrbachers analyse altså stiller spørgsmålet "Er der en tempus hvor l. og 2. person er distinktivt markeret i ental og/eller i flertal?", stiller min analyse spørgsmålet "Er der personfleksion i alle tempora?". I begge tilfælde betyder et positivt svar at det pågældende sprog også har Y0-til-l0 flytn in g. Et spørgsmål som ikke er blevet stillet direkte indtil nu er om alle tempora er relevante for (17) og (18), og hvis ikke, hvilke der er relevante. Som tidligere sagt bliver kun de regelmæssige (svage) verber taget i betragtning Gf. afsnit 3.2), men ingen tilsvarende restriktioner er blevet indført med hensyn til de forskellige tempora af de svage verber. For de sprog som er blevet diskuteret indtil nu har dette ikke været nødvendigt, men når den sproghistoriske udvikling inddrages i overvejelserne bliver det nødvendigt for analysen i (18) at ignorere visse tempora: I engelsk fors vinder persondistinktionerne i præsens konj unktiv og imperfektum konjunktiv allerede i oldengelsk (1./2./3. person ental præsens hlere, pers on f1ettal lz"feren, fra h le ran 'h!zlre', jf. bl. a. Mitchell & Robinson 1986:46, 48) 17 selvom V0-til-JO flytning ikke forsvinder før cirka 500 år senere (se afsnit 4.2 nedenfor). Hvad Rohrbachers analyse an går, (17), er dette ikke noget problem idet det kun er den tempus med mest kongruensfleksion som er relevant, og det ser ud til altid at være præsens indikativ. For analysen i (18) er alle tempora relevante. Jeg vil derfor kun betragte "centrale" tempora (og som diskuteret i afsn it 3.3. ovenfor kun i det omfan g disse realiseres syntetisk oa ikke b perifrastisk) og ignorere f. eks. konjunktiv. Den konceptuelle berettigelse er at det formentlig kun er disse centrale tempora som barnet har tilegnet sig (eller overhovedet stiftet bekendtskab med) på det tidspunkt hvor ordstillingen bliver fastlagt hvorimod de andre tempo- 1 7 Kyle Johnson (personlig meddelelse) påpeger at man også kunne sige at præsens indikativ og præsens konjunktiv regnes for en tempus hvad (17) og (18) angår. Imidlertid fører dette, som Johnson også påpeger, til den forudsigelse at et sprog kan beholde V0-til-P flytning selv når personfleksion er gået tabt i indikativ, så længe den stadig findes i konjunktiv. Dette er alt andet end intuitivt plausibelt selvom det ikke nødvendigvis er empirisk falsk idet ingen af de relevante sprog ser ud til at have flere fl eksionelle distinktioner i konjunktiv end i indikativ. Dette problem opstår ikke i forbindelse med min formulering ovenfor. vo -til-lo flytning 109 ra først optræder langt senere. Derudover ville det ikke overraske mig hvis barnet er nødt til at lære konjunktiv og andre tempora af samme type i stedet for automatisk at tilegne sig dem, jf. de mange henvisninger i litteraturen til tempora der kun forekommer i skriftsproget, f. eks. konjunktiv i færøsk (Lockwood 1955:137; Petersen et al. 1998:afsnit 3.7.3) eller "passe simple" og konjunktiv imperfektum i fransk (Confais 1978:14-15; Pedersen et al. 1980:335; Rougerie 1966:404 og mange andre). Sammenfattende kan man sige at de tempora der tæller for (18) (og (17)) er de syntetisk realiserede tempora af de regelmæssige (svage) verber som barnet tilegner sig automatisk sn arere end lærer, dvs. formentlig kun præsens, imperfektum og i fransk også futurum. 4.2 Udviklingen i engelsk V0-til-l0 flytning antages at være forsvundet i engelsk enten i første halvdel af 1500-tallet (Rohrbacher 1994: 162, baseret på Ellegård 1953 og Kroch 1989: ) eller omkring 1575 (Roberts 1993:249, 302; Watanabe 1994: 158, baseret på en anden interpretation af Ellegård 1953 og Kroch 1989: ). De følgende to eksempler er typiske for situationen før og efter tabet af V0-til-l0 flytning: JO Adv (19) En. The Turkes [... ] made anone redy Tyrkerne gjorde straks parat a grete ordonnaunce. et stort antal våben (1482, Kaye: Th e Deleetable Newesse of the Glorious Victorye of the Rhodyans agaynest the Tu rks, fra Gray 1985:23, l også citeret i Roberts 1993:253, (30b)) Ad v Ad v (20) En. We immediately by our senses perceive in Fire its Heat vi umiddelbm1 med vore sanser opfatter i ild dens varme (1690, John Locke: An essay concerning humane understanding, fra artiklen immediately, OED:682) Ifølge Schaufele (1994:1 1-15) findes Y0-til-1 flytning relativt ofte i tekster helt frem til slutningen af 1600-tallet hvilket får Schi.iufele

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Skrivebog 1 Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Dansk sproghistorie 5

Dansk sproghistorie 5 Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Et korpusbaseret studie af tale- og skriftsprog

Et korpusbaseret studie af tale- og skriftsprog DISSERTATIONES PHILOLOGIAE SCANDINAVICAE UNIVERSITATIS TARTUENSIS 2 ANU LAANEMETS Passiv i moderne dansk, norsk og svensk Et korpusbaseret studie af tale- og skriftsprog DISSERTATIONES PHILOLOGIAE SCANDINAVICAE

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn Gruppe 1 Dette bruges når handlingen er kortvarig, finder sted få gange, hvis man vil være høflig F.eks. Nimen kankan. F.eks: Congming de - den intelligente. Bestemmer substantivet. ge=det mest brugte

Læs mere

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Romansk Hus. Lektion 21

Romansk Hus. Lektion 21 Dette er et eksempel på en lektion af kurset: Spansk Fjernundervisning Niveau 3 fra Romansk Hus. Gå til vores hjemmeside for at læse mere om kurset eller for at se vores andre kurser. 1 NY GRAMMATIK: GRADBØJNING

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE ENGELSK SPROGFORSTÅELSE Med et rids af grundreglerne i engelsk grammatik, beregnet for dansksprogede Af: Chresten Frostholm Indholdsfortegnelse: 1. Forord s. II 2. Grammatiske betegnelser s. III - IV 3.

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

VORE SPROG. Almen Sprogforståelse

VORE SPROG. Almen Sprogforståelse VORE SPROG Almen Sprogforståelse Vordingborg 2013 1 KAPITEL 1 HVAD ER SPROG?... 4 KAPITEL 2 HVORDAN BESKRIVER VI SPROG?... 6 Sprog som praksis... 6 Sprog som struktur... 6 Sprog som begrebsverden... 6

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Morfologi og syntaks

Morfologi og syntaks Morfologi formlære, ordføjningslære - læren om ordenes opbygning og former Morfologi Rod et ord mindste kerne (rodmorfem) Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

RULLE-MARIE. - en vejledning til laerer og foraeldre. af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K

RULLE-MARIE. - en vejledning til laerer og foraeldre. af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K RULLE-MARIE - en vejledning til laerer og foraeldre af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K F O R L A G 2 Rulle-Marie - en vejledning til lærer og forældre Anbring Rulle-Marie i danskbogen,

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne De komplekse tals historie side 1 Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave I. De komplekse tals historie Historien om 3. grads ligningerne x 3 + a x = b, x 3 + a x 2 = b, - Abraham bar Hiyya Ha-Nasi,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik ε > 0. δ > 0. x. x a < δ f (x) L < ε February 8, 2012 Prædikater Vi skal lære om prædikatslogik lad os starte med prædikater. Et prædikat er et orakel der svarer ja eller nej. Eller mere præcist: Prædikater

Læs mere