Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC"

Transkript

1 Fuld rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC Ole Christensen, VU; Gunnar Green, BK; Lise Møller, Læreruddannelsen Zahle; Lotte Skadborg Hansen, Pædagoguddannelsen Sydhavn Søren Vestergaard Riis, BK. September 2014 Indhold 1. Udgangspunkt 2 2. Teoretisk ramme 3 3. Metode 5 Casestudiet som forskningsstrategi Design af cases De enkelte case-forløb Case-forløb (I) Case-forløb (II) 6 4. Analyse af de enkelte cases 7 Case-forløb (I) Casestudie (a) Casestudie (b) og Case-forløb (II) Antagelse 1 Antagelse 2 Antagelse 3 Fra Analyse til fortolkning caseforløb (I) og (II) Caseforløb (I) Caseforløb (II) Fortolkning og konklusion Perspektivering 33 Ressourcer 34 1 af 1 34

2 1. Udgangspunkt Projektet Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC involverer en række medarbejdere fra Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen, konsulenter fra IT-afdelingen og fra det digitale laboratorium samt medarbejdere fra Forskning- og Udviklingsafdelingen. Undervejs i forløbet er projektets titlen ændret til Design, didaktik og digitalisering (3D). Projektleder er specialkonsulent Mette Rose Eriksen. Denne rapport er et resultat af casestudier på BK, hvor vi på Læreruddannelsen har eksperimenteret med digitalt understøttede læringsressourcer i et fysisk eksperimentarium. Casestudierne er afviklet i perioden efteråret 2013 foråret I casestudierne har deltaget undervisere fra BK, fra Læreruddannelsen Zahle og fra VU. Der er tale om en internt udviklingsprojekt i UCC, hvor undervisere og forskere - på tværs af professioner eksperimenterer med design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer. Casestudierne benævnes som Technucation Følgeforskning (TF). Forskningsprojektet Technucation har fokus på læreres teknologiforståelse på skoler og belyser, hvorledes skolen som kulturelt rum ændrer sig for lærerarbejdet, når nye digitale teknologier flytte ind. TF trækker på denne viden og har som overordnet formål at undersøge og belyse hvilke former for viden og erfaringer, der kan lokaliseres i forbindelse med udvikling af digitalt understøttede læringsmiljøer. En særlig fokus rettes mod udvikling og etablering af et fysisk eksperimentarium, hvor forskellige scenarier designes og afprøves over tid. TF har en særlig fokus på teknologiforståelse, teknologier og tidsopfattelser i en pædagogisk praksis samt mediebaserede læringsformer. TF anvender en transformativ forskningstilgang, hvor alle aktører i projektet er i tæt dialog i hele projektforløbet. TF er designet som følgeforskning og baseret på casestudier. Undersøgelsen er orienteret mod at belyse, hvorledes de studerendes læreproces kvalifi eres og på hvilke måder, teori - praksisforholdet indtænkes og håndteres i forskellige praksisformer. I relation hertil belyses underviserens rolle og position. Undervisere i casestudierne er Gunnar Green (BK) og Søren Vestergaard Riis (BK) samt Lise Møller (Læreruddannelsen Zahle). Følgeforskere er Ole Christensen (VU) og Lotte Skadborg Hansen (Pædagoguddannelsen Sydhavn). Denne rapport er udarbejdet af alle deltagende aktører i projektet. 2 af 34

3 2. teoretisk ramme I projektet anvendes en fremgangsmåde, der så vidt muligt sikrer, at teori og empiri (data) inspirerer og udfordrer hinanden gennem hele projektforløbet. Der er tale om et eksplorativt studie, der bygger på den antagelse, at det er muligt at udvikle og generere teori på baggrund af det empiriske felt. Undersøgelsesstrategien sikrer det praksisnære perspektiv. (Glaser og Strauss, 1967). Både danske og internationale undersøgelser peger på, at digitale medier indgår som en inte-greret og nærmest usynlig del af børn og unges hverdagsliv i dag (Thunø, 2013; Medierådet for Børn og Unge, 2013; Eu Kids Online, 2013). Det betoner betydningen af at belyse mediebrugen med en mediekulturel tilgang og en bred teknologiforståelse. Medialisering er den forståelses-ramme, der giver os mulighed for at forstå og favne mediebrugen i dag. Medialisering definerer Stig Hjarvard således: Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er ken-detegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet (Hjarvard, 2008, s.28). Medialiseringen udfordrer vores tilgang til og forståelse af sammenhængen mellem kultur, teknologi og uddannelse. Medialiseringsbegrebet er at betragte som en metodologi, der kan fungere som et udviklingsværktøj i et felt (Hjarvard, 2013). Vores fokus er her rettet mod, hvorledes der kan udvikles en mere dynamisk og differentieret tilgang til anvendelse af digitale ressourcer og medier i en læringspraksis. Vi arbejder med en medieforståelse, der er inspireret af medieforskeren Joseph Meyrowitz s medieteori. Medieforskningen består ifølge Meyrowitz af tre paradigmer, der belyser medier fra forskellige perspektiver: 1) Medier som kanaler, 2) medier som sprog og 3) medier som miljøer (1997). Perspektiverne er ikke konkurrerende, men komplementære. Dermed betones betydningen af at anvende et bredt mediebegreb, der indfanger kompleksiteten i mediebrugen,, og som har øje for de enkelte mediers specifikke karakter og betydning. Begrebet medialisering spiller tæt sammen med et bredt mediebegreb. På samme måde betoner vi også nødvendigheden af at anvende en bred og mere relationel teknolo-giforståelse, der ikke blot fokuserer på artefakter/genstande, men som medtænker den kulturelle og sociale kontekst. Fokus flyttes altså fra genstand til kontekst og relationer. I forskningsprojektet Technucation (2013), hvor forskerne bl.a. undersøger teknologiforståelser på skoler og hospitaler, anvendes følgende teknologiforståelse: [Teknologiforståelse er:] Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implementering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst (Ibid.). I TF arbejder vi ud fra en relationel teknologiforståelse, der sætter fokus på sammenhænge mellem fysiske og virtuelle læringsrum og udvikling af professionsfaglighed i kulturelle og sociale kontekster. Der er tale om et dynamisk begreb, der således også er optaget af at indfange og belyse konteksten. I Technucation-projektet beskrives det således: En bred og generel professionsrettet teknologiforståelse, der gør det muligt at medtænke teknologier-nes lokale og kulturelle forankring i et arbejdsliv (Hasse, 2012, s. 21) Forskerne i Techunation-projektet belyser, hvorledes lærere og elever interagerer med hinanden me-dieret af forskellige teknologier. De digitale teknologier tilbyder sig med nye læringsrum og former. Parallelt hermed eksisterer den traditionelle skole, og det udfordrer lærerarbejdet i dag: Samtidig med lærerarbejdet ændres med digitale teknologier, eksisterer den traditionelle skole som sted og bygning, som arbejdsfællesskab og læringsrum, med traditionelle teknologier og traditionelle undervisningsformer (Ibid, s. 85) I TF vil vi sætte fokus på sammenhænge mellem læringskultur og mediekultur, og hvorledes digitalise-ringen udfordrer den pædagogiske praksis. Konkret i form af et fysisk eksperimentarium, der tilby-der sig med forskellige digitale ressourcer og som dermed også udfordrer lærere og studerendes læringsforståelse og arbejdsformer. I Technucation-projektet er man samtidig optaget af elevernes tilgang til og brug af digitale teknologier. Det er i den forbindelse en udbredt erfaring, at børn og unge i dag qua fritidens uformelle mediebrug har tilegnet sig nogle mediemæssige færdigheder og kompetencer, som skal medtænkes i undervisningen: 3 af 34

4 Eleverne er innovative i deres teknologibrug Eleverne eksperimenterer med teknologierne, og disse forhold er med til at organisere undervisningen på en anden måde (Ibid, 73 og 74). I TF vil vi nærmere undersøge, hvad der kendetegner de studerendes tilgang til og brug af digitale teknologier. Vi har en formodning om, at der er store forskelle på de studerendes teknologiforståelse og brug. Vi er samtidig interesseret i nærmere at belyse ligheder og forskelle mellem fritidens og uddannelsesinstitutionens mediekultur, herunder brugen af sociale medier og digitale læringsressourcer. I Technucation-projektet har forskerne sat fokus på forholdet mellem teknologi, tid og tidsopfattelser. Tid kan defineres som lineær (analog), cirkulær (rytmisk) eller digital (fragmentarisk). Teknologierne er med til at forme lærernes tidsopfattelser og er nærmest at betragte som tidsmæssige markører, der udfordrer vores læringsforståelse: Teknologierne er med til at forme lærernes tidsopfattelser, og arbejdet som lærer udføres i et spænd af noget, der er tidsrøvende, og noget, der er tidsgivende, samtidig med at det, der foregår i undervis-ningen, både opleves som tidsudstrækkende og tidskomprimerende. Tid er blevet en elastisk størrelse (Ibid, s. 83) I TF vil vi have en særlig fokus på, hvorledes undervisernes og de studerendes tidsopfattelse udfordres, når det traditionelle og det nye spiller sammen, når forskellige teknologier og tidsopfattelser udfordrer pædagogisk praksis, herunder forholdet mellem tid, steder (fysiske og virtuelle steder) og rum (mentale rum og læringsrum). Hvad betyder det f.eks. når digitale teknologier i en pædagogisk praksis lukker op for nye arbejdsformer, der giver øjeblikkelig adgang til verden uden for det fysiske læringsrum? En fragmentarisk og flygtig tidsopfattelse er på spil, og det udfordrer den analoge og cirkulære tidsopfattelse, der er hjørnestene i progressive tilrettelagte læringsforløb. Konkret vil vi i TF sætte fokus på forholdet mellem tid, sted og rum og nærmere undersøge, hvilke logikker, sammenhænge og spændingsfelter, der kan lokaliseres i den forbindelse. På BK er indrettet et fysisk eksperimentarium understøttet af forskellige digitale ressourcer og designet ved hjælp af læringsmetaforerne: Vandhul, Hule, Bålsted, Laboratorium og Bjergtop. Metaforerne kommer fra David Thornburg (Thornburg, 2007) og er videreudviklet i projektgruppen med inspiration fra arkitekten Rosan Bosch. Metaforerne tænkes at understøtte forskellige dele af en læreproces. Virtuelle læringsrum og ressourcer kan være didaktiserede (f.eks. KMD Education) eller ikke-didaktiserede (f.eks. blogs). Tid kan være synkron (samtidig) eller asynkron (usamtidig). Og i den forbindelse kan forskellige tidsopfattelser være på spil (analog, cirkulær eller digital). Sted kan være fysisk (uddannelsesstedet eller hjemme) eller virtuelt (didaktiseret eller ikke-didaktiseret ressource). Der er her tale om nogle meget komplekse og sammensatte problemstillinger, der nødvendiggør en undersøgelsesmetode, der er i stand til at indfange og beskrive de tegn, symboler og fortællinger, der er på spil i en konkret pædagogisk praksis. Derfor har vi valgt en kvalitativ tilgang, hvor opmærksomheden er rettet mod at afdække egenskaber og årsagssammenhænge, og det overordnede formål er at forstå, forklare og illustrere tendenser. Konkret har vi valgt at arbejde med casestudiet som en forskningsstrategi og metode. 4 af 34

5 3. Metode Casestudiet som forskningsstrategi TF anvender casestudiet som forskningsstrategi. Et casestudie er en kvalitativ undersøgelse af enkeltstående og konkrete hændelser, der ikke er planlagte (Ramian 2012), og casestudiet frembringer dermed viden, som er afhængig f den konkrete sammenhæng. Der er tale om en særlig metodologi, der kæder erkendelsesinteresse, forskningsspørgsmål, dataindsamling, analyse og fortolkning sammen i én forskningsstrategi. Der er samtidig her tale om en forskningsstrategi, som arbejder i krydsfeltet mellem aktionsforskning og aktionslæring. Casestudiet fungerer tillige som en metode til indsamling af ny viden og er omdrejningspunkt for praksisrefleksion med alle deltagende aktører). Fokus er rettet mod proces og metoder frem for den enkelte aktørs læring. (Duus, 2012; Plauborg, 2007) Over tid er designet og afprøvet cases (undervisningssituationer), og der gøres brug af forskellige dataindsamlingsmetoder (observation og interviews). Det tilstræbes, at teori, metodologi og metode udvikles over tid og gensidigt udfordrer hinanden gennem hele forskningsprocessen. Datamaterialet analyseres og fortolkes undervejs i hele forskningsprocessen. Undervejs i projektforløbet formidles der løbende tilbage til deltagende aktører i form af oplæg, notater o. lign. Alle cases er designet og afviklet ud fra fælles manualer. Alle aktører har på forskellig vis registreret deres cases, og der er anvendt video og lyd som pædagogisk dokumentation. Ud fra fælles manualer er der blevet fokuseret på dele at casen, som efterfølgende er indgået i den fælles refleksion. en fælles refleksion e optaget på lydbånd. Endelig har aktørerne på forskellig vis evalueret forløbene med de studerende. Der er tale om kvalitative interviews og spørgeskemaer, som indgår i det samlede datamateriale. Efterfølgende er alle undervisere blevet interviewet, og det har dannet udgangspunkt for fortolkning af det samlede datamateriale. Mere om dette i afsnittet Fra analyse til fortolkning. Endelig skal forholdet mellem analyse og fortolkning præciseres. Analysen belyser datamaterialets beska enhed og er udviklet i fællesskab mellem alle deltagende aktører. Fortolkningen belyser, hvorfor det ser ud som datamaterialet indikerer og er udarbejdet af følgeforskerne. Design af cases I forbindelse med udvikling og design af de enkelte cases (undervisningssituationer) er følgende pædagogiske og didaktiske elementer i fokus: De studerendes læringsforudsætninger Læringsmål og læreindhold Læringsrum og rammer Roller og positioner I relation til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering er en særlig fokus rettet mod forholdet mellem tid (synkron og asynkron), sted (fysisk og virtuel) og rum (blandede læringsformer). Dermed kan det belyses, hvorledes udvalgte digitale teknologier kan virke sammen med, understøtte og udfordre den pædagogiske praksis. Der er tilrettelagt og afviklet cases som belyser forskellige scenarier og læringsmiljøer. Data er analyseret og fortolket over tid. Design af det enkelte casestudie har fundet sted i tæt dialog med deltagende aktører. Der er designet og udviklet praksisnære casestudier, der bygger på en fælles forståelse og tilgang til metoden og som samtidig giver de enkelte aktører mulighed for at eksperimentere på forskellig vis. Undervejs i forløbet er alle undervisere og studerende blevet interviewet. Alle cases er optaget lydbånd, og dele af forløbene er også optaget på video. De enkelte case-forløb Case-forløb (I) Case-forløb (I) er gennemført med Gunnar Green og Søren Vestergaard, der begge er undervisere på BK. Caseforløbet består af to dele: Casestudie (a) er afviklet d og belyser anvendelse af elevdelen på KMD Education i relation til et introforløb på Læreruddannelsen med fokus på danskfaget. Casestudie (b) er afviklet d og d og indgik som en del af danskmodulet Literacy på 1. årgang. Casestudiet belyser anvendelse af lærerdelen på KMD Education i relation til genreskrivning i dansk i udskolingen, d med fokus på den teknisk/håndværksmæssige brug af KMD og d med fokus på den pædagogiske anvendelse af KMD Education. Casestudie (a) og (b) er at betragte som et sammenhængende forløb, med deltagelse af den samme gruppe studerende. Analysen bygger på observation (deltagende observation) af undervisningen d i tre lektioner, d i tre lektioner samt d i fi e lektioner. Hele forløbet er optaget på lydbånd, derudover 5 af 34

6 er der anvendt videooptagelser i forbindelse med de studerendes gruppearbejde og fremlæggelser. De studerende er samtidig blevet interviewet undervejs i forløbet. Endelig har de studerende bidraget med en evaluering i form af et Google Doc, der belyser de studerendes vurdering af KMD Education. Underviserne Gunnar Gren og Søren Riis er samtidig blevet interviewet før og efter forløbet. Alle interviews er optaget på lydbånd. Fokus er her rettet mod at belyse, hvilke læringsmuligheder Eksperimentariet kan tilbyde i samspil med anvendelse af den digitale læringsplatform KMD Education (Kmdeducation.dk) Case-forløb (II) Case-forløb (II) er gennemført med Lise Møller, der er underviser på Læreruddannelsen, Zahle. Casestudiet er afviklet over to dage som et led i et afgrænset danskundervisningsforløb på i alt 16 lektioner under overskriften Mundtlighed i Eksperimentariet på Læreruddannelsens 3. årgang. Analysen bygger på observation (deltagende observation) af undervisningen d. 3.2 i fi e lektioner, samt d i ligeledes fi e lektioner. Hele forløbet er optaget på lydbånd, derudover er der anvendt videooptagelser i forbindelse med de studerendes gruppearbejde og fremlæggelser. De studerende er blevet interviewet undervejs i forløbet og efterfølgende i fokusgrupper med afsæt i casestudiets nedenstående antagelser. Underviseren Lise Møller er på lignende vis blevet interviewet under og efter forløbet. Alle interviews er optaget på lydbånd. Dertil er medtaget to korte dokumentationsvideoer fra den mellemliggende undervisningsgang, d. 5.2, optaget i undervisningen af Lise Møller. Det overordnede fokus er rettet mod at belyse, hvorledes det fysiske eksperimentarium understøtter og udfordrer læringsrummet, herunder forholdet mellem fysiske og virtuelle læringsrum og brugen af digitale læringsressourcer/platforme. Fokus i denne case er rettet mod anvendelse af ikke-didaktiserede ressourcer i relation til studerendes egenproduktion og refleksion. I fokus er interaktionen mellem lærer og studerende, samt i denne forbindelse mundtlige præsentationsformer og brugen af semantiske læremidler (og dansk). Der eksperimenteres med forholdet mellem tid, sted og rum; fysiske og virtuelle rum; synkrone og asynkrone refleksions ormer. 6 af 34

7 4. analyse af de enkelte cases I den følgende analyse sættes fokus på de enkelte case-forløb og cases. Der er ikke tale om en repræsentativ beskrivelse, men om punktnedslag i det samlede datamateriale, der til formål at belyse særlige problemstillinger, sammenhænge og dynamikker, som aktørerne har valgt at belyse i relation til projektets overordnede formål. Case-Forløb (i) Casestudie (a) Hold: Læreruddannelsen, Introforløb med fokus på danskfaget, 20 studerende Undervisere: Gunnar Green (pædagogiklærer) og Søren Riis (dansklærer) formål: At få arbejdet med KMD Education, forskellige mundtlighedsøvelser, blended learning og plat-formen Vurdigi. Forløbet løber over to dage, denne case belyser første dag i forløbet. mål: Viden: - om forskellige digitale mundtlighedsmaterialer til udskolingen - om fremlæggelse, gruppediskussion og oplæsning - om blended learning - om elevdelen af platformen KMD Education - om platformen Vurdigi Færdigheder: - anvende KMD Education som elev - fremlægge, diskutere, læse op - anvende fagbegreber fra artiklen Blended Learning i en analyse af KMD Education - anvende Vurdigi tidsplan Tirsdag (som denne case belyser) : Velkommen, program for dagene, uddeling af logins : Grupperne logger på og arbejder med mundtlighedsmaterialerne : Pause : Fortsat arbejde med mundtlighedsmaterialerne : Fælles opsamling på arbejdet. Evaluering af dagens arbejde. Onsdag : God morgen, dagens program : Blended Learning : Arbejde med Vurdigi og planlægning af gruppeoplæg : Pause : Grupperne fremlægger : Opsamling på dagene; diskussion og evaluering Fælles introduktion Søren byder velkommen og introducerer forløbet. Han gennemgår kort programmet for de to dage, jf. overordnede mål og færdigheder. Han gennemgår programmet på præsentationsvæggen i Bjergtop-pen. Alle studerende har drejet rundt på stolene og vender sig mod tavlen. Nogle sidder i klynger, andre sidder mere for sig selv. Søren: I de to dage her arbejder I med elevdelen på KMD, efter jul arbejder I med lærerdelen. I dag er I blot elever og skal tænke som elever. Materialerne er designet til at vare lektioner, men I får 2 ½ lektion men I er jo også voksne. Søren: I arbejder med mundtligheds materialerne i dag og fremlægger i morgen Og i morgen frem-lægger I som studerende. Gunnar: I skal også sætte jeres aften af til det her eller eftermiddagen. Vi vil bede jer om at finde et digitalt redskab, det kan være et mindmap, mindmeister.com, concept board, som Google brugere måske kender til. Vi håber på, at I kender noget, som I selv er fortrolige med og bruger. Vi er ligeglade, det skal bare være sådan, at når I er færdige med at gøre det I skal, så skal I regne med, at I skal sidde og samarbejde, chatte el lign i en halvtimes tid i aften. Jeres opgave til i morgen er at lave et mind map af de vigtigste begreber i den artikel, der hedder Blended Learning. Før det skal I have læse artikel og lavet et kolonnenotat. I morgen taler vi om artiklen i forbindelse med KMDs platform. Kender I til concept board? Studerende: Jeg ved, at til Skype er der en platform, der hedder board Du vil godt have en tavle, hvor vi kan skrive og tegne? Gunnar: Ja, og jeg er ligeglad med, hvad det hedder På det der concept board får man 5 m2 til rådig-hed, og det er jo noget I font 10, kan der stå meget på 5m2 (flere griner) Men I må gøre hvad I vil, I skal blot kunne dele og inden I går herfra i dag, skal I sikre jer, at alle kan det. Så når I slår på i aften f.eks. kl 20.15, så duer det for jer. 7 af 34

8 Søren: Og blended learning er gået i gang: I går sendte jeg nogle slides til jer på jeres personlige mails, og jeg håber, at I har set dem. Nogen nikker. Gunnar: I skal tænke jer lige nu som skoleelever, men I skal også tænke jer selv som det I er. Hver gang I foretager jer noget i dag og i morgen skal I tænke over, hvordan ville jeg se på det her, hvis jeg var skoleelev og hvis jeg var lærer i folkeskolen. Det er en slags dobbelthed, vi prøver at køre. Vi ved også godt, at det er første gang, I åbner det her, og vi har ikke fortalt jer, hvordan man navigerer rundt. Det er sådan set med vilje, fordi vi vil vide, hvad I gør, når I gør det selv. Søren viser forsiden af KMD Education på storskærm og de studerende logger på. De fleste på pc eller MAC, en enkelt på en mobiltelefon. Et par studerende medbringer ikke en device. Efterfølgende uddeles logins, og de studerende inddeles i deres respektive studiegrupper. Studiegrupperne 1,3 og 5 arbejder i Bjergtoppen. Grupperne 2,4 og 6 arbejder i Vandhullet og i Laboratoriet. Grupperne arbejder Flere grupper har umiddelbart vanskeligt ved selv at forstå, hvad de skal gøre. Flere af grupper hidkalder på skift Søren og Gunnar for at få forklaret, hvad de skal gøre. I en gruppe med tre kvindelige studerende, der arbejder i Vandhullet, sker følgende: Spørgsmål: Ved I hvad opgaven går ud på nu? Studerende 1: Nej, vi tager det lidt som det kommer i virkeligheden (og griner), fordi vi ikke rigtigt ved, hvad vi skal. Pt står den på at læse det her. Spørgsmål: Ved I hvad I skal inde på KMD? Studerende1: Neej, vi skulle opføre os lige som elever, der skal arbejde med den her tekst, så vidt jeg forstod.. Vi går ud fra, at lærerne inde på KMD har givet os nogle retningslinjer (og griner lidt). En anden studerende i gruppen er enig og bakker op. Studerende2: Man skal arbejde med sin egen mundtlighed. Du skal optage dig selv med mobiltelefon og webcam, i mens du holder et foredrag Formålet er at du skal forbedre og videreudvikle din mundtlige fremlæggelse (læser op). Jeg kan godt lide det her KMD Education. Det er genialt. Spørgsmål: Hvorfor er det det? Studerende1: Det er dejligt let og overskueligt. Studerende2: Det er godt til børn. Studerende1: Det kan blive en del at fremtidens skole. De studerende i gruppen har ikke problemer med, at de anvender forskellige devices (pc, mac og iphone), for som en af dem siger: Det hele kører over nettet. På et senere tidspunkt spørger vi gruppen: Spørgsmål: Virker det? Studerende1: Det virker, men man skal lige lære at begå sig i Der er meget frem og tilbage tekst, synes jeg. Det er lidt en pandoras æske Spørgsmål: Hvad skal I gøre med den tekst? Studerende2: Den skal vi læse og fremlægge. Studerende1: Den skal vi ind og kommentere i aften på et diskussionsforum på studiezonen og lave et lille indlæg. Spørgsmål: Skal man være på samtidig? Studerende1: Det er noget med, at man lægger en kommentar Det er ikke en chatfunktion. Studerende3: Vi skal lave nogle kolonnenoter og så skal vi lave en digital mindmap og den skriver vi sammen senere. Spørgsmål: Bruger I alle sammen Google docs? Alle tre i kor: Ja, det er virkelig smart. Studerende3: Og man kan skrive i det samtidigt også selv man sidder i hvert sit rum. Spørgsmål: Hvad mener du om KMD? Studerende3: Det er super godt. Det er meget overskueligt, synes jeg. Man kan bruge mange ting derinde, og jeg kan godt lige designet Der er mange ikoner og mange forskellige farver. Spørgsmål: Arbejder du altid på din mobiltelefon? Studerende3: Nej, jeg har bare ikke taget min computer med i dag Det man kan man godt klare sig med. I en anden gruppe med tre mandlige (hvoraf en er digiguide) og en kvindelig studerende, der arbejder i laboratoriet sker følgende: Søren kommer forbi: Du læser Blended Learning? Studerende5: Skulle vi ikke læse den? Søren: Nej, det er først til i morgen I skal gå ind i KMD Education, mundtlighed for udskolingen, og så tager I den øverste, at arbejde med mundtlighedsmateriale for 8. kl. Studerende5: For satan da, det var godt at du sagde det. Søren: Og I har jo læst de der powerpoints, som jeg sendte ud i går Studerende5: Jah. Studerende4: Det var det du sendte I går, de fem arbejdsfaser. Studerende5: Men hvad skal vi bruge det til nu? Gruppen har koblet en devise til det interaktive whiteboard og arbejder med KMD platformen under Oplæsning, en af de studerende læser op for det andre. Søren kommer forbi: Søren: I har fået oplæsning, det er linket forneden. Og I har selvfølgelig fået læst de der powerpoints, som jeg sendte til jer i går? Studerende4: Vi kigger lige... 8 af 34

9 De andre i gruppen kigger på det interaktive whiteboard, men svarer ikke Søren. Søren går igen. Vi spørger igen de studerende: Spørgsmål: Har I stadig svært ved at forstå opgaven? To af de studerende tilkendegiver klart, at de har vanskeligt ved at forstå opgaven. En anden studerende6: Vi har en ide om, hvad vi skal gøre Vi skal fremlægge det her Vi skal optage noget Vi har nogle grundtanker, men vi er ikke helt sikre på, hvordan vi skal gøre det. På et senere tidspunkt kommer Søren forbi igen: Søren: Har I prøvet at lave en oplæsning? Flere studerende, nærmest i kor: Ja, vi har optaget det. Søren: Og har I måske gjort det foran greenscreen (og peger hen på det), med baggrund? Studerende4 (bryder ud): Er det greenscreen? Er det derfor, den er der? Søren: Ja da, og vi skal have en plade, der kan fældes ned, så I kan lave animationsfilm. Studerende4 (afbryder): Så skal der optages musikvideoer i fremtiden. Studerende5 (digiguide): Ville der ikke komme endnu et active board hernede? Søren: Der kommer to mindre skærme, der sættes fast i bordet. Gruppen arbejder med en mindmap på KMD: Studerende5: Det er interessant, at vi er opmærksomme på elevernes forskellige niveauer i en klasse Spørgsmål: Det kan bruges til differentiering? Studerende4: Ja, og KMD samler det et sted på en platform. Studerende5: Og jeg har lige tilføjet et punkt, fordele og ulemper Og måske skulle man også lige være i stand til at skelne mellem didaktiserede og ikke-didaktiserede ressourcer. Interview med underviserne efter forløbet d Spørgsmål: Hvordan vurderer I de studerendes forudsætninger for at arbejde med det KMD? Gunnar: De har ikke gået her ret længe. Det er første årgang, og de er to tre måneder henne. De er i færd med at blive lærerstuderende på en eller anden måde. Og det kan man godt diskutere, om det er en fornuftig læreproces. De bør have nogle forudsætninger for at åbne det der KMD og arbejde med den arkitektur, der ligger. Og så tænker jeg, at de må have en eller anden parathed i at være en lille smule eksperimenterende. Det er hvad jeg tænker Det vi så ikke kan vide, det er jo, at det måske generer dem, at vi beder dem om at være børn. Det tror jeg nu, at der også er andre ting ude at køre. Søren: Måske er det ikke så nemt at identificere nogle fælles forudsætninger, for der er nu nok på me-get forskelligt niveau, hvad angår teknologiforståelse og kunnen. Spørgsmål: Hvordan oplevede i jeres iscenesættelse mht. mål og indhold? Søren: Der skete det, jeg frygtede lidt. Det skulle have været mere håndholdt Jeg skulle have styret noget mere. Jeg skulle have gjort, som jeg plejer at gøre Det nye er jo her, at det skal være lidt løsere, lidt mere selvstyrende. Gunnar: Eksperimenterende. Vi tror jo, at de studerende selv gider at gå i gang med at undersøge denne platform. Det var der også nogle der gjorde Spørgsmål: Har de mere behov for instruktionsundervisning? Søren: Jeg tror, at ca. halvdelen af de studerende havde dybt behov for mere instruktion, resten kla-rede sig fint. Gunnar: Vi skulle måske nok have lavet mere håndholdt, men det havde vi valgt fra. Vi ville gerne se, hvad der skete, hvis vi gjorde det på en anden måde Gunnar: Vi italesætter dem som studerende og ikke elever, og med det mener vi, at man skal forholde sig eksperimenterende og åbent til en læreproces man skal kunne reflektere For dem er det at være lærer ikke noget med at være et undersøgende og eksperimenterende menneske.. Søren: Det med det opgaveløsende er ramt lige på sømmet. For den frustration er udtrykt meget klart hos M.: De her opgaver er under mit niveau. Jeg gider ikke være 8. klasse. Gunnar: Vi starter jo undervisningen med at rykke dem over i højre side i lokalet, så de ser op på præsentationsskærmen, og der har vi tabt et slag, for forudsætningen var, at der skulle de ikke have deres bærbare med, men de skulle kigge op på præsentationen Og der får vi ikke ryddet op i det, for halvdelen af dem sidder stadig med deres pc Det er vigtigt, at vi som undervisere bliver rigtig dygtige til at rydde op og sige: Nu gør vi det her, en ting ad gangen. Vi fylder rummet op med alle mulige tekno-logiske ting, men hvis halvdelen af dem ikke kigger, så Gunnar: Nogle af dem er ikke så gode, som vi gør dem til. Søren: Det er en blandet landhandel. Spørgsmål: I lagde også op til, at de skulle arbejde netbaseret i aften. Er det noget nyt? Gunnar: Når vi beder dem om at læse Blended Learning, så er det første gang i deres tid som studeren-de, at de overhovedet læser noget om it og undervisning Ideen med at de skal sidde i aften og chatte og lave et mind map, er et forsøg på at vise dem, at nu arbejder de selv med Blended Learning. Spørgsmål: Det er eksemplarisk? Gunnar: Ja, men den ene gruppe har lavet det. En anden gruppe har meldt det af, da de skulle noget andet i aften. Jeg er lidt spændt på at se, hvor mange der i virkeligheden kommer i morgen og har gjort det. 9 af 34

10 Spørgsmål: Vil I gerne præsentere dem for både synkrone og asynkrone læringsformer? Søren: Ja, men når vi gør det på den her måde, så bliver det til lektier. Spørgsmål: Hvad tænker I om rummene og indretningen? Gunnar: Inde i G5 (Laboratoriet) vinder vi en sejr, fordi de skubber det sorte bord hen til den interakti-ve tavle og bruge den som storskærm. Det har vi ikke bedt dem om, men det har de gjort af sig selv. Det er en sejr på rummets vegne. Jeg glæder mig til at vi får de næste tavler op på væggene, for så virker det. Resten af de studerende oplever sådan set ikke noget nyt. Søren: Nej, ikke digitalt set eller teknologisk, men borde, stole og scenen er lidt anderledes Gunnar: Man må sige, vi har ikke løst det. Vi har ikke fået det rum til at virke. Ovre i den ene ende der sidder tre studerende omkring et rundt bord, og de gør jo sådan set det, vi gerne vil have. Ovre til højre sidder der en gruppe, men de har ikke noget bord, og de sidder nærmest i forlængelse af hinanden, og de kigger ikke ind på den samme skærm De tre hængestole er yderst populære, når der skal arbejdes. Når de tre stole rykkes sammen, bliver det nærmest til en hule og det virker. Det er sjovt og hyggeligt. Søren: De studerende opsøger selv de zoner, hvor de kan være i fred. De vil gerne have fysisk afgræn-sede rum, når de arbejder i gruppe. Spørgsmål: Skal vi så ikke have et stort rum til alle aktiviteter? Gunnar: Måske skulle man have skilleskærme på hjul Gunnar: Hvis der er et stort rum, så skal der også være nogle markeringer af zoner. Jeg tror, at det er det, der er problemet og så kan det godt være, at vi skal blive lidt mere stivnakket og sige: Når vi beder jer om at sidde her, så er det fordi, at vi står og snakker, så skal I ikke have jeres bærbare med Problemet er bare det, at så bliver nogle af dem fornærmede. De vil have deres bærbare Det er noget med roller. (Søren giver udtryk for at være enig). Spørgsmål: Hvad så hvis vi nu eksperimenterer med at lave nogle foredrag på f.eks. 10 min, de optages og lægges på en digital platform. Den studerende kan selv se det på sin skærm og hvor de vil. Undervejs kan de notere ned på deres bærbare Gunnar: Det kunne være et skridt, man skulle prøve så skulle der side en optager oppe i loftet, projektoren skulle også kunne optage Spørgsmål: Hvad siger du til det, Søren? Søren: 10 minutters foredrag er ikke en genre, jeg vil dyrke Gunnar: Det handler i høj grad også om, at vi som kolleger skal have en diskussion af, hvad der er undervisning for os og det er også en god ting op imod Carlsberg Jeg vil godt i en periode tage tid og sige, nu siger jeg kun noget i 10 minutter, det lægger jeg op på nettet og så gør vi sådan og sådan For når vi er sammen, så er vi sammen, men det er jo ikke helt sikkert, at de studerende vil være med til at lege den leg Spørgsmål: Måske tilbyder vi uddannelser, der slet ikke lever op til kravene i et videnssamfund i dag, for vi designer stadig uddannelser som i industrisamfundet med røv til bænk, progression og helt traditionelle lærer- og elevroller? Gunnar: Hvis vi lavede den uddannelse, du beskriver, så ville 80% af vores nuværende studerende på Blaagaard finde et andet sted at studerende. Vi kan allerede nu pege på fyrtårnene, der på det her hold, vil få meget ud at gå i et andet forløb, f.eks. det der flipped classroom. Og vores problemer er måske, at vi ikke tilbyder det, og har for meget pelle-melle inde i midten Gunnar: Virker det sådan, at hvis man laver et andet rum, andre møbler, en anden arkitektur, bliver man så som studerende presset til at lære på andre måder. Det er vi i færd med at undersøge. Og jeg tror, at svaret er nej. Søren: Jeg oplever, at jeg tilrettelægger min undervisning efter rummet indimellem. Fordi nu vil jeg have det i spil! Det justerer på min praksis, at der er en forventning om, at jeg gør noget særligt i det her rum. Casestudie (b) og Hold: Læreruddannelsen, Introforløb med fokus på danskfaget, 12 studerende Undervisere: Gunnar Green (pædagogiklærer) og Søren Riis (dansklærer) Formål: At få arbejdet med lærerdelen på KMD Education i relation til genreskrivning i dansk i udskolingen. Mål: Vidensmål: - Om digitale planlægningsværktøj(er) til folkeskolen (specifikt KMD Education) Færdighedsmål: - Kunne anvende KMD Education på et grundlæggende niveau til planlægning af danskundervisning til udskolingen - Holde et fagligt oplæg for kolleger 10 af 34

11 Studiecase til arbejdet med KMD den 11-12/3-2014, hold DS2-02 Situation I er et fagteam i udskolingen der er særligt optaget af at arbejde genrepædagogisk med tekster. I har af jeres skoleleder fået til opgave at komme med et oplæg til jeres kolleger om platformen KMD Education. I vil derfor gerne demonstrere hvordan platformen virker ved at tilrettelægge et konkret forløb i genreskrivning i danskfaget i udskolingen. Skolelederen har tildelt jer i alt 5 arbejdstimer til opgaven. I har besluttet at: - vælge en genre, klassen skal arbejde med skriftligt - vælge passende tekster til genrearbejdet på KMD s platform - formulere en skriftlig opgave til eleverne På platformen skal I: - oprette et nyt forløb og beskrive det - formulere mål og evaluering - oprette aktiviteter - vælge materialer - formulere hjemmearbejde - angive arbejdsformer ( tilføj organisering ) I skal forberede et oplæg på 10 minutter for jeres danskkolleger på lærerrådsmødet onsdag den 12/ kl i G6. 11 af 34

12 undervisningslektioner fælles introduktion Alle er i første omgang samlet i Bjergtoppen, hvor forløbet præsenteres for de studerende: Gunnar præsenterer indledningsvis forløbet således: I skal være undersøgende på, hvad kan det her KMD kan. Hvilke læringsopfattelser er f.eks. på spil? Kan KMD udfordres på den front? I skal være undersøgende og diskuterende og forholde jeg til KMD som software program. Vi udfordrer jer også lidt på danskfaget: I skal lave et forløb, vælge et klassetrin, I skal forestille jer, at I er et lærerteam, der f.eks. skal arbejde med genrer. Hvad kan KMD så i den forbindelse? Det skal også fungere danskfagligt. Opgaven præsenteres: I er et fagteam i udskolingen og har af jeres skoleleder fået til opgave at komme med et oplæg til jeres dansk-kolleger om platformen KMD-Education. I vil gerne demonstrere, hvordan den virker ved at tilrettelægge et konkret forløb i genreskrivning i danskfaget i udskolingen. Skolelederen har tildelt jer i alt fem arbejdstimer til opgaven. Først får de studerende 45 min til at åbne KMD. I første omgang skal de studerende lave et testforløb, hvor de handler om at undersøge, hvad kan KMD teknisk og håndværksmæssigt. Efterfølgende skal hvert makkerpar lave en 2-3 minutters opsamling ved hjælp af et mindmap. Det forventes, at alle selv kan finde et gratis program i forbindelse med præsentationen. Resten af dagen og næste formiddag handler om selve genreforløbet, hvor de studerende skal arbejde med KMD som lærerressource. Søren introducerer til selve genreforløbet: Det er valgfrit, om det skal være fiktion eller akta. I skal dog tage udgangspunkt i det, vi har arbejdet med. Altså narrative eller fakta tekster og tænk meget konkret: I skal lave et forløb med 8. klasse og samtidig vurdere, hvad kan KMD i den forbindelse? Tænk på det vi har talt om struktur og sproglige træk... Har I spørgsmål til det? Mandlig studerede: Det kommer vel undervejs. Flere af de studerende er endnu ikke kommet på KMD. Udover at vurdere funktionaliteten i KMD opfordres de studerende også til at vurdere layoutet og hele designet. De studerende inddeles efterfølgende i to-mands-grupper, der skal fungere som lærerteams. Umiddelbart virker det som om, at gruppesammensætningen er tilfældig. Grupperne arbejder I første omgang bruger grupperne en del tid på at logge sig på sitet. Flere er i tvivl om, hvorvidt man skal bruge sit Unilogin. Søren og Gunnar har sendt en adgangskode pr mail til alle studerende. Alle er tildelt fikti e navne. De studerende er noget tøvende overfor at logge sig på. Efterfølgende skal man oprette et forløb og invitere en medstuderende ind. Det lykkes efterhånden for alle grupper at få oprettet et fælles dokument. Alle grupper bliver ind til videre på Bjergtoppen og har sat sig sammen i to-mandsgrupper. Søren tilbyder de studerende, at de kan arbejde videre i Laboratoriet, men ingen reagerer på opfordringen. På et tidspunkt drøfter en studerende8 og Gunnar, hvorledes man på den mest enkle måde kan dele viden om KMDs funktionalitet og design: Gunnar: Vi kan lave et dokument, som vi så sender til alle. Jeg tænkte på, at vi kan lave noget inde på studiezonen. Studerende8: Det er ret svært, hvis alle skal have lov til at redigere i dokumentet og inviteres ind via portalen. Jeg laver et Goggle Doc og så lægger jeg den på en facebook side. Det gør jeg. Studerende8 højt til alle: Alle sammen prøv lige at høre! Inde på vores facebook side, der smider jeg et Google Doc dokument, hvor I kan skrive ting, som I synes burde ændres i KMD education. For så laver vi et samlet dokument. Flere studerende i munden på hinanden: Smart! Cool! Dokumentet De studerendes vurdering af KMD Education indgår i den samlede fortolkning af casen. Grupperne finder ntro videoen på hjemmesiden og ser den i gruppen. Flere flytter s g fra Bjergtoppen og sætter sig uden for ved Vandhullet. Andre ser videoen i rummet sammen med alle de andre. Det giver en særlig lydkulisse. En gruppe med en mandlig studerende8 og en kvindelig studerende9 arbejder med, hvor dynamisk KMD er som videndelingsværktøj. Studerende8 siger: Det giver jo ingen mening, at vi ikke kan. Studerende9: Ellers er det her jo dobbeltarbejde. Efter fælles søgen finder de knappen Til øj kolleger i menuen og kan dermed dele hvad de arbejder med. En kvindelig studerende10 kommer ind og stiller dem et spørgsmål: Hvad er det vi skal skrive i den her mind map er det bare om KMD, altså hvad det er? Studerende9: Ja, hvad vi synes om at være inde på siden, tror jeg. Og så navigere rundt på den. Studerende11: Skal vi så se alle de der videoklip? Studerende8: Ja, det er lidt sådan. Vi har set halvdelen af det første, så har vi lukket det ned. Og det var faktisk det, vi skulle nu (henvendt til Studerende5). Vi skulle sidde og klikke rundt. Studerende9: Ja, lige præcis. Da den medstuderende er gået, siger Studerende9 til Studerende8: Jeg troede først vi skulle arbejde med det i morgen. Studerende8: Jeg synes, at det er dybt ulogisk... Neej, måske er den meget smart. Efterfølgende går de rundt på sitet og forsøger at orientere sig i det: 12 af 34

13 Studerende9: Jeg synes, at det er meget velfungerende, faktisk Man kan ikke bygge sin undervisning op på den her, men den er en god hjælp at have i baghånden. Den er fin til egen planlægning. Studerende9: Nu har jeg ikke haft så meget undervisning før, og den er god for mig. Studerende8: Og også god til det nye, at eleverne jo skal involveres. Studerende8: Vi har også lavet et lille Mindmap til vores fremlæggelse. Studerende12 og Studerende13 kommer ind i rummet efter at have hentet ka e i kantinen. En anden gruppe studerende klikker også rundt, men meget vilkårligt uden egentlig at vurdere, hvad de gør og hvad sitet kan. Gunnar kommer forbi og siger: Kunne I ikke lige lave det her test-forløb? De studerende svarer bekræftende. Umiddelbart har de studerende ikke så nemt ved at anlægge denne undersøgende tilgang til KMD Education. De har ikke svært ved at klikke rundt på må og få, men det er straks en anden ting også at sætte ord på, hvad de gør og hvad sitet kan i den forbindelse. Flere af de studerende opfatter denne del af forløbet som en meget fri og noget uforpligtende opgave. Gunnar går således rundt til grupperne og gentager, hvad opgaven egentlig får ud på. Eksempelvis kommenterer han, at de studerende i en gruppe sidder og ser på hver sin skærm og er forskellige steder på KMD. En kvindelig studerende14 beretter om, at de i deres gruppe har valgt at anvende Prezi til deres fremlæggelse. Studerende14: Vi bruger Prezi en del, det fungerer meget godt, når vi skal holde oplæg. Spørgsmål: Hvem har lært dig det? Studerende14: Det har jeg selv (og griner). Vi har fået anbefalet det, og så har vi selv lært det. Spørgsmål: Mange af de ressourcer I anvender her, er det nogle, man har med sig selv og lærer selv? Studerende14: Nogle af dem kan man godt lidt i forvejen, som f.eks. powerpoint og sådan nogle ting. Prezi er nyt og Popplet, et mindmap program, det er nyt. Det har jeg lært i engelsk, som jeg har som sidefag, og det er så der, vi har lært det, fordi vi skulle bruge det i noget undervisning. I denne del af forløbet er alle studerende aktive og produktive i deres grupper/teams. Alle studerende er i det samme fysiske rum, Bjergtoppen, og har placeret sig rundt omkring i lokalet. Rummet summer af aktivitet. Spørgsmål fly er gennem lokalet. Læringsrummet har karakter af et værksted, hvor der eksperimenteres på forskellig måde og i forskellige tempi. Nogle af de studerende er yderst udfarende og delagtiggør andre i deres arbejde. Andre sidder mere stille og passer sig selv og lader sig tilsyneladende ikke anfægte af det høje lydniveau. Grupperne fremlægger Hver gruppe fremlægger kort deres mindmap for hinanden. Efterfølgende opfordres de studerende til at sende mindmappen til Gunnar. Alle opfordres til at rykke sammen og vende sig mod tavlen. Gunnar giver grupperne mulighed for selv at vælge fremlæggelsesform og selv vælge, hvorvidt man ønsker at bruge den interaktive tavle eller blot tegne mindmappen. Gruppen er placeret på et forhøjning foran tavlen og med front med de medstuderende, der har placeret sig tæt på skærmen og i en rundkreds. Første gruppe (to kvindelige studerende) har ikke et digitalt mindmap, men tegner med sprit på tavlen ved siden af. I første omgang belyser de, hvilke muligheder og begrænsninger de har iagttaget på sitet: Studerende1: Vi har ikke lavet det endnu. Gunnar: Nej, men så tegner I det. Studerende1: Vi har jo ikke fået sat ord på noget endnu, så det ville være meget fedt med noget dialog (griner). Studerende8: Hvad med tilgængelighed? Studerende4: Ja, det var en stor mulighed med det at gemme ting både individuelt og fælles. Gunnar: Hvad tænker I om det? Så vidt jeg husker, kan man ikke gøre det omvendte. Man kan ikke lave hemmelige forløb. Alle dem der er ansat på en skole og underviser i dansk har adgang til de forløb, I laver. Studerende8: Med mindre du har den stående som kladde. Gunnar: Med mindre man har den stående som kladde. Godt. Hvad tænker I om det? Studerende2: Man kan jo få inspiration af andre, men hvis andre er dovne og ikke selv laver noget. Gunnar: Andre kan stjæle mine projekter. Studerende1: Gør det noget? Gunnar: Ja, gør det noget? Studerende13: Men de siger jo også i instruktionsvideoen, at du måske ikke bare har lyst til at plagiere det, din kollega har lavet. For den gode lærer vil jo gå ind og designe det i forhold til sin egen klasse. Der udvikler sig en diskussion om, hvorvidt det er muligt og relevant at kunne kopiere hinandens undervisningsforløb. Der er tale om et materiale til inspiration, som den enkelte underviser selv skal designe i forhold til egen praksis. Både studerende og undervisere deltager i diskussionen med synspunkter på, hvad der kendetegner det gode undervisningsmateriale. Og ikke mindst betydningen af at kunne sparre med kollegerne. Forløbsbeskrivelserne kan fungere som inspirationsmateriale. Det skal yderligere undersøges, hvorvidt man på en enkelt måde kan kopiere materialet og dele af det på andre platforme - og evt. i andre formater. Studerende1: Jeg synes samtidig, at det hele nemt bliver meget i kasser. Studerende13: Er det en kritik? Studerende1: Ja, det er lidt en kritik, fordi det mister noget dynamik i undervisningen, tror jeg. 13 af 34

14 Studerende15: Der er også det, at man er jo ikke sikker på, at deres struktur er rigtig. Studerende1: Der var f.eks. et felt, hvor man kunne sætte én aktivitet på. Medstuderende8: Ja, den er mærkelig. Medstuderende8: Der tror jeg bare, at du går ind og klikker og opretter en ny aktivitet Medstuderende13: Det kunne vi. Vi oprettede fle e aktiviteter. Studerende1: Jeg vil alligevel skrive manglende dynamik. Det diskuteres, at man ikke selv er medskaber af programmet. Men det hele er nærmest givet på forhånd. Andre studerende betragter det mere som et bagvedliggende materiale, man kan arbejde ud fra. Et fælles sted at arbejde ud fra. Søren sætter fokus på, hvorvidt en ensartet skabelon, som alle tager udgangspunkt i, reducerer metodefriheden og dermed kan begrænse det faglige arbejde. Næste gruppe (to kvindelige studerende) har arbejdet i Popplet, men har umiddelbart vanskeligt ved at få koblet deres MAC til den interaktive tavle og får programmet til at virke. De vælger at benytte den almindelige tavle og tegner deres mindmap på tavlen: Studerende10: Den understøtter samarbejdet mellem lærerne på skolen, alle materialer kan deles på sitet. Den kan bruges til at tilrettelægge undervisning. Studerende11: Men lidt uoverskuelig, da der er så mange muligheder, og det kræver øvelse at bruge den. Gunnar: Hvad mener I med uoverskuelig? Studerende16: Vi har noteret, at det er rimeligt intuitivt Der er ikke så låst, som det blev sagt før. Søren: Er ensrettede formater en fordel for undervisningssektoren? Studerende16: Neej, det er det nok ikke, men kan man mon ikke komme ud over det? Søren: Form udtrykker også noget andet. Form er ikke tomt, vi vælger vores former. Studerende8: Det er nærmest skræddersyet til, at det kan udvikle sig Og det må vel være noget intuitivt, når det kommer på den måde. Studerende16: Grundstrukturen ligger der, og det er godt. Det er i hvert fald væsentlig bedre end Intra. Men måske bliver det her for overpædagogisk, når det er sat op fra starten, men det kan man jo så selv arbejde sig ud fra Gunnar: Hvad forestiller vi os, at KMD gør for at forbedre det her - for om fem år er det her vel forældet? Studerende16: Jeg synes, at de skulle lave det Open Source, men det gør de nok ikke. Gunnar: Eller noget af det kunne væres Open Source. Studerende8: Så kan man tilpasse sit eget vindue Men begrænset Open Source, for der er altid nogle, der får ødelagt noget, når det er helt åbent. Der udspinder sig en diskussion om designs og brugerflade. Det diskuteres, hvad designs gør ved vores opfattelse og brug af et site. Er det en pointe at kunne designe det, som man helt selv har lyst til eller skal der være nogle fælles flade? Studerende15 og studerende16 afvikler på den interaktive tavle og præsenter deres mindmap vha. Popplet. Studerende15: Det her minder meget om Skoleintra, bort set fra at det her er lidt nemmere at arbejde med. KMD Education er intuitivt, der er et fi t overblik. Hastigheden er god, og det er nemt at overføre links. Søren: Du taler om den her ugle (på sitet, oc), der kan være lidt irriterende. Studerende16: Det er lidt for upædagogisk. Søren: Henvender den til jer på en irriterende måde? Studerende16: Måske må den godt være på elevsiden. Søren: Og hvilken funktion har denne typer billeder og logoer? Studerende8 og studerende9 afvikler på den interaktive tavle og via studiezonen på portalen. Studerende9: Vi valgte at kigge på et emneforløb, som man kan koble sammen med skolens materialer eller andre materialer. Det fungerede meget fi t, og det er nemt at finde rundt i Studerende8: Jeg er stor tilhænger af Open Source. Kom så: Ud med det! Ud med det! Og hvorfor kan man ikke importere de her browser baserede ressourcer: Doodle, Popplets, Prezi. Det mangler der en funktion til. Studerende16: Ellers er det vel ikke værre, end at man lige lægger et link op. Studerende8: Nej, men det andet gør tingene nemmere. Studerende9: Integrer det hele i platformen. Studerende12: Jeg kan godt lide, at det er lettilgængeligt og der er en vis struktur Om det er den rigtige struktur, de har valgt, og det kan tilpasses til alle børn, det skal jeg ikke kunne sige. Studerende13: Det her kan godt blive kedeligt til sidst, hvis du sidder med den samme skabelon, hver gang du laver et undervisningsforløb. Og til sidste kan det tage noget af den der kreativitet. Studerende8: Det bliver jo også en mekaniske måde at gøre det på. Det frygter jeg lidt. Du bliver låst i, hvordan du gør. Søren: Sidder I og argumenterer for, at teknologien godt må give noget modstand? Studerende16: Der er forskel på at være irriterende og udfordrende, synes jeg. Gunnar: Nogle af jer talte varmt om det at dele. Så jeg vil foreslå, at når nu I sidder hjemme i eftermiddag, kan vi så ikke overtale jer alle til at forsøge at samarbejde hen over KMD? Altså at I prøver at starte det her forløb om genreskrivning op ved at sidde hver for sig og faktisk gøre det, som KMD kan? 14 af 34

15 Søren: Kan vi ikke lige sige, at person a og person b sætter sig i hvert sit rum og forsøger at etablere en start. Kunne det være en måde at starte det på? undervisningslektioner Grupperne arbejder Grupperne arbejder på KMD. Fokus er nu på danskfaget og genreskrivning, og der arbejdes i grupper som dagen før. De studerendes læringsforudsætninger er meget forskellige. Nogle har været vikar i folkeskolen og trækker på eksempler fra denne praksis. Andre har aldrig prøvet at undervise før. Det er tydeligt her! Samtidig med at grupperne arbejder, synges omkvæd af ørehængere. Man skiftes til at synge og nynne og mange bidrager på skift. Grupperne arbejder fokuseret, samtidig med at stemningen er noget løssluppen. På et tidspunkt dukker nogle studerende op, og de bliver kort sat ind i, hvad opgaven går ud. Alle grupper arbejder i Bjergtoppen og har organiseret stolene gruppevis. Underviserne er ikke i lokalet. En af grupperne (Studerende15 og studerende16) arbejder med folkeeventyr. Studerende15 har undervist i en årrække. Studerende16 har derimod stor viden om fantastiske fortællinger og eventyrgenren. Studerende15: Hvad har vi her? Jeg synes ikke rigtigt, at du er kommet med? Har du givet mig dit rigtige navn? - Nu er den klar, så kan du (Studerende16) opdatere den. Studerende15 har en pc, Studerende16 har en ældre MacBook Air. Studerende15er samtidig den af de to, der ved mest om it og som er rigtig god til fejlfinding. an løser makkerens it-problemer og hjælper også undervejs fle e medstuderende, når de har problemer med at logge på. Flere har vanskeligt ved at komme på, men ved fælles hjælp lykkes det hen ad vejen. Helt enkelt virker det dog ikke. Der er f.eks. problemer med at skrive kladde, tilføje nye personer og efterfølgende få gjort teksten aktiv, så alle kan se den. Studerende15 og studerende 16 arbejder videre på KMD med deres folkeeventyr. De mener at have lavet det første forløb forkert, så de sletter det igen og begynder forfra. De beskriver efterfølgende forløbet og udfylder kolonnerne slagvist. I forbindelse med udfyldningen af forløbet på KMD er alle koncentrerede om at løse opgaven, som den er formuleret af KMD. Ingen sætter spørgsmålstegn ved forforståelsen eller selve designet. Ingen taler om læringsrummet og lærer/elevroller i forbindelse med design af undervisningsaktiviteten. Der er nærmest tale om en traditionel opgaveløsning og har karakter af en udfyldningsopgave. To kvindelige medstuderende (studerende10 og studerende11) sidder ved siden af dem, og de kan heller ikke se hinandens tekster. De finde frem til, at når man gemmer og lukker, er det ikke sikkert, at alle efterfølgende kan se, hvad der er gemt. Studerende15: Når fle e arbejder samtidigt og skriver i det samme felt, så går det galt Min er gået helt ned nu Den kom med 6 fejlmeddelelser Jeg er ikke på. Studerende8: Det er rigtigt, min forsvandt også. Studerende15: Så den har åbenbart et eller andet, der ikke er som det skal være Nå, så går vi i Googledoc, det må vi heller lige beskrive. Studerende8: Jeg er i gang med at skrive det så det behøver du ikke. Studerende15: Hvor skrev du det der Google doc? Studerende8: På Facebook. Studerende15: Ja, men på hvilken en af siderne? Studerende8 og studerende9 er blevet færdige med opgaven. Også de har også haft problemer med at skrive samtidig og konstaterer begge: At det er ikke som Google docs. Det fungerer ikke som et helt fl dende dokument. Gruppen har lavet et lille forløb i 7.klasse om historiske tekster, hvor eleverne selv får lov til at vælge, hvorvidt de ønsker at skrive en biografi, en selvbiog afi elle den historiske berettende genre. Og så får de mulighed for at gå på biblioteket og søger informationer og materialer. Arbejdet afsluttes med en fremlæggelse, hvor der indgår opponentgrupper. Spørgsmål: Har I også belyst læringsrummet og rollerne? Studerende9: Det er vi ikke kommet så meget ind på endnu. Studerende8: Vi har mest bare eksperimenteret med det der KMD education. Spørgsmål: Pædagogisk metode er ikke belyst her? Studerende8: Nej, det har vi i hvert fald ikke gjort os nogen overvejelser omkring. Grupperne fremlægger Fremlæggelsen afvikles fra den store skærm i Bjergtoppen. Gunnar og Søren er inden fremlæggelsen logget ind på de respektive samarbejdsrum i KMD. Alle sætter sig i rundkreds omkring den store skærm, og området foran skærmen renses for borde. Gunnar præciserer, hvad opgaven går ud på: Der skal gives en oversigt over forløbet, og man skal vise noget af gruppens tekst på KMD, så man kan få en fornemmelse af, hvad der er den grundlæggende idé i forbin- 15 af 34

16 delse med jeres genreundervisning i dansk. Først skal der gives et kort oplæg, efterfølgende skal den enkelte gruppe selv styre diskussionen. Her skal belyses to gruppers fremlæggelser: Gruppe 1: Studerende8 og Studerende9. Gruppen gennemgår forløbet og klikker rundt på sitet, imens de beretter om de enkelte aktiviteter. De har også forsøgt at lægge et materiale (bog) ind på sitet. Gunnar: Vi så ikke noget fra elevens synsvinkel? Studerende8: Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ser det her som elev. Gunnar: Men så skal I have tilknyttet elever til projektet. Har I det? Begge samtidigt: Neej. Gunnar: Vi dvæler lige ved det. Hvis vi kigger på det her skærmbillede, hvad er det eleven har? Studerende8 og studerende9 klikker rundt på sitet og belyser, hvorledes de forskellige aktiviteter kan se ud fra elevens synsvinkel. Søren: Nu henvender I jer til elever. At skrive i KMD er jo også en genre. Er det et sprog, som I har tænkt over retter sig til en bestemt klasse? Studerende8: Ja, da jeg skrev det, var jeg bevidst om, at jeg ville skrive det til en elev, måske ikke specifikt en elev i 7. klasse, men en elev i udskolingen. Det diskuteres, hvorledes man bedst muligt henvender sig skriftligt til elever på dette klassetrin, herunder hvilken sprogbrug der er bedst egnet til formålet. Gunnar: KMD lægger vægt på, at vi har forældrene med som læsere. Er det en overvejelse, at vi skriver til eleven, men vi skal også skrive i et sprog, som mor kan være med på? Studerende8: Nej, det skal ikke være for indforstået. Måske skulle man have et sted, hvor forældrene kunne logge sig ind. En kort opridsning af forløbet. Søren: I vælger at arbejde med tre forskellige historiske tekster. Kunne man forestille sig, at disse tre genrer med fordel kunne tilrettelægges som et progressivt forløb? Studerende16: Det er måske nemmere først at skrive selvbiografisk En anden studerende: Neej, det tænker jeg lige omvendt. Det diskuteres, hvorledes de tre genrer befrugter hinanden i et elevperspektiv. De fleste mene umiddelbart, at selvbiografi e en genre, der er velegnet at starte med. Søren: Ligger der også di erentierings muligheder i et betragte genrene i et progressivt forløb? Måske er der her mulighed for at di erentiere noget mere? Flere af de studerende kobler sig på denne tænkning og overvejer mulighederne for at arbejde mere differentieret med genreskrivning. Gruppe 2: Studerende15 og studerende16 Gruppen har lavet et forløb om folkeeventyr til dansk i 9. klasse. I første omgang beskriver gruppen deres problemer med at få sitet til at fungere. Ved fremlæggelsen går det på for gruppen, at den alligevel ikke har taget alt med. Problemerne opstår, når to skriver i det samme dokument og uploader fra kladdefunktionen. Eleverne skal arbejde med folke- eller kunsteventyr, og gruppen har taget udgangspunkt i genrebeskrivelsen i Fælles Mål. I 4-mandsgrupper skal de på fi e lektioner producere en tekst på i alt 5200 tegn. Hvis de ikke når at blive færdige, må de skrive videre hjemme i Google docs. Gunnar: Hvis man har et program som det her, og man som lærer hele tiden siger; brug Goggle docs eller noget andet til at skrive i. Egentlig er det vel et minus? Studerende16: Jooh. Gunnar: Er det fordi, at der ikke er Google docs inde i det her? Studerende16: Jo, og det kunne være smart nok for eleverne, hvis de her havde et tekstredigeringsprogram. Studerende9: Det er noget at det, vi har skrevet ind i Google dokumentet. (De studerendes vurdering se efterfølgende). Studerende8: Jeg tænker, så er det heller ikke skidt at bede eleverne om at stifte bekendtskab med andre platforme, fordi når de skal videre i deres liv, så er det ikke på KMD education. Studerende16 går videre med fremlæggelsen: Studerende16: Vores beskrivelser er egentlig ret simple, altså det er mest hjemmematerialet, vi har fokuseret på. Gunnar: Må vi se det? Studerende15: Vi prøver at gå ind på det Studerende16: Der har vi analysevejledninger, som er intern, og så har jeg en hjemmeside med amerikanske myter og folkeeventyr. Hjemsiden er grim, men alle historierne er meget gode. Det er godt nok på engelsk, men det er ikke et svært sprog. Det tror jeg også godt, at de ville kunne finde ud f i 9. klasse Og så har vi en link til Hovedbiblioteket nederst, hvor der står: Hvad er forskel på myter og sagn? Søren: Det her er jo en narrativ genre, fiktion, som I arbejde med. Har I gjort jer overvejelser om en progression er der noget der ligger før eller efter? Eller er det her blot tale om en klassikker, som man skal arbejde med i dansk? Studerende15: Det har vi ikke gjort os tanker om. Det har vi simpelthen ikke nået. Helt ærlig, vi har siddet og 16 af 34

17 fedtet rundt i det KMD først. Det har vægtet i dette forløb. Jeg har ikke haft tid til at fordybe mig i det Det kunne vi godt have skrevet i lærerkommentarerne til hinanden, hvis vi havde haft tid til det, men det har vi bare ikke haft. Søren: Ja, men så lad os dog lige tage den her. Åbner det her nogle døre? Når man har arbejdet med eventyr, peger det så på at arbejde videre med andre genrer? Studerende16: Fantasy kunne de jo skrive om bagefter, ikke fristil, men nogle fixpoi ts, som de skulle igennem. Søren: Det ville være en logisk progression? Studerende16: Ja, det synes jeg da. For her er reglerne ligesom fastsat, og så bagefter kan de skrive frit fra skrumpeleveren. Studerende15: Man gider ikke arbejde med det samme to gange i træk, det gør man altså ikke. Det kører man selv surt i. Det gør jeg i hvert fald Jeg vil hellere have noget nyt, som jeg også synes er spændende. For hvis jeg synes, at det er spændende, så laver jeg også noget, der er kreativt, og det kan børnene bruge. Gunnar: Ideen med det er, at når man har lavet sine forløb, så ligger de her, og kollegerne kan bruge dem, du kan også vende tilbage til dem selv Er der en skjult dagsorden i det her, som kommer op til overfladen, når du nu siger, hvad dit liv som lærer bliver godt af. Er det egentlig ikke en modsætning til det, der ligger bag ved det her? Studerende15: Det her er ment som et stykke værktøj, som du kan bruge gang på gang, men samtidig er det da ikke værre, end du kan lave det om. Det er jo også det, som det lægger op til selve programmet? Studerende9: Jeg tænker, at det er godt til at holde styr på, hvad for nogle materialer, man har brugt også til fremtidig brug. Efterfølgende diskuteres det, hvorledes man som dansklærer skal forholde sig til den store mængde af digitale ressourcer til medieproduktion, der i dag eksisterer. Spørgsmål: Hvordan skal den enkelte lærer nogensinde få et overblik over de mange digitale platforme og ressourcer (som f.eks. Imovie, moviemaker og audacity), der finde? Studerende15: Det kommer du aldrig til, og der er så mange muligheder, og eleverne finde selv ud at bruge dem, de synes er nemme Du kan spørge eleverne i 5. klasse de kan alle sammen finde ud at bruge dem Studerende13: Problemet er så bare den elev, der ikke snakker med nogle i klassen, eller hvis forældre ikke kan finde ud f det der med computer. Det er der problemet opstår. Det er dem, der kommer til at blive svækket, men så må skolen gøre noget ved det. Søren: Hvor ligger sto ets modstand i dag? Er der ikke noget, der skal være svært i en skole, og hvor skal det komme fra? Studerende15: Man må lære dem at lave nogle ordentlige produktioner. Det andet er bare et værktøj. Studerende13: Det ligger i ordet program, tror jeg. Hvis du tager et program som Garageband, så er det nemt nok at tage en tone og smide den ned, men om du kan bruge den tone rigtigt og lave det gode produkt. Det er der modstanden ligger. Det er det kreative i at kunne benytte app en og lave noget, der er ordentligt og fedt. Gunnar: Må man ikke i dag som dansklærer finde sig i, at ens dans område i virkeligheden er forandret? De studerendes vurdering af KMD Education (Google Doc dokument) Introduktion Introduktionsvideoen burde kunne gå i fullscreen. På en lille skærm, er det meget svært at se hvad der vises. E-læring er langt fra et logisk navn til introduktionsvideoer. Eksempelvis ville introduktion være et godt forslag. Ejerskab og deling Mulighed for at kopiere et forløb og gøre det til dit eget, så du kan ændre, uden at ændre på originalen. Igen, se Prezi og mulighederne her, for at tage en kopi af en fremvisning og efterfølgende lave ændringer). Det virker meget begrænsende at man kun kan se kommuneforløb. Kunne det ikke tænkes at det ville være at foretrække at vidensdele på landsplan? Sammenkædning/samarbejde med andre platforme og tjenester Sammenkædning med et mindmapprogram - i stil med Popplet (www.popplet.com) Sammenkædning med Prezi - En generel sammenkædning med browser baserede tjenester. På en sådan måde at det bliver embeded, så det ikke skal til at åbne andre programmer eller browservinduer. (Se eventuelt Prezi og dennes mulighed for at implementere youtubevideoer og powerpoint.) En embede form for Google Docs, så den bliver direkte tilknyttet KMD, på en sådan måde at man har "word" direkte i KMD. Dette også så eleverne ville kunne skrive og dele direkte i platformen - fremfor at de skal arbejde i en anden platform. Direkte import af fagmål/trinmål fra UVM. Kalender Et kalendersystem, der giver eleverne mulighed format se hvad der skal se dag for dag. Samtidig mulighed for 17 af 34

18 at tilføje vedhæftede dokumenter til enkelte datoer, så man som lærer ville kunne lægge dag-til-dag lektier/ læsematerialer/forberedelse til eleverne. (Ics/ical) Kosmetiske ændringer Burde overveje at have en gem-knap i bunden, når man opretter et forløb, i stedet for i toppen af siden. Muligvis både i top og bund? Det virker meget forstyrrende at man skal bladre op hver gang man vil gemme. I sammenhæng med at gemme, kunne det være rigtig smart hvis systemet automatisk gemte. Eventuelt med korte intervaller imellem. Muligheder personlige ændringer - om end ikke andet, så bare så der er muligheder for kosmetiske ændringer. Eksempelvis muligheder for at få nogle knap så "børnede" billeder Mulighed for at ændre skrifttype, farve, størrelse, fed, kursiv, understreget og lignende når man opretter forløb. Tilføjelse af kollegaer og elever Tilføj alle kollegaer på én gang - når man tilføjer kollegaer til forløb. Mulighed for eksempelvis at tilføje faggrupper, samt lave sine egne grupper, af kollegaer (lige så grupper af elever). Mulighed for at tilføje elever til sine grupper under organisering. Aktiviteter og hjemmearbejde Man savner en mulighed for at tilføje hjemmearbejde, uden det behøver at tilknytte sig til en aktivitet. Det virker som dobbeltarbejde at skulle oprette en aktivitet, for at give hjemmearbejde der knytter sig generelt til forløbet, og ikke en specifik akti itet. Mulighed for at vælge en dato, når man opretter en aktivitet - Lige nu er der kun mulighed for at skrive den i aktivitetens navn. Idéer til nye funktioner Hvis man sidder og arbejder to mennesker i samme felt, forsvinder arbejdet, den ene har siddet og lavet, når man gemmer. Systemet burde virke på samme måde som Google docs, hvor man live kan se hvad begge parter sidder og skriver, samt se hvem der sidder og skriver. Mapping, en opstilling af klasselokalet, så man kan tildele elever pladser, og vise hvilke grupper de skal sidde i og hvor. KMD Education (app/responsive site), så elever og lærere kan tilgå lektier og planlægning af undervisning på farten - import af lektiekalender - ikke kun til iphone, men også til android, outlook osv. Også en pushfunktion, så beskeder ville komme direkte ind til eleven, så man ikke af fle e omgange i løbet af dagen, har et behov for at tjekke. En form for fremlæggelsesfunktion - hvor man ville kunne få forløbet lagt over offline, på en sådan måde a man ville kunne fremlægge det for sine kolleger og elever i plenum. CASEFORLØB (II) I caseforløbet arbejdes med følgende antagelser: 1. Det fysiske eksperimentarium understøtter arbejdet med etablering af læringsrum, hvor fysiske og virtuelle læringsrum indgår som elementer i den samlede læreproces. 2. Anvendelse af ikke-didaktiserede, digitale ressourcer udfordrer de studerendes læringsforståelse og tilbyder nye læringsformer i relation til egenproduktion og refleksion 3. I den forbindelse udfordres traditionelle roller og relationer mellem lærer og studerende og studerende imellem. Ramme Hold: Læreruddannelsen, dansk på 3.årgang. 10 studerende. Et forløb med fem undervisningsemner, hvoraf Mundtlighed i Eksperimentariet er det sidste. Underviser: Lise Dissing Møller. Formål: Målsætningerne for forløbet beskrives således i undervisningsplanen: etablere faglig baggrund for at kunne gå ind i diskussioner om hvorfor, med hvad og hvordan de vil undervise i mundtlighed i danskfaget og hvordan dette felt kan være forbundet til tid sted og rum roller og relationer få øje for mundtlighedens væsentlighed og muligheder i elevernes literacyudvikling herunder også medieliteracy erhverve færdigheder i pragmatisk analyse af samtaler og kan bruge denne færdighed til tilrettelæggelse af undervisning i pragmatik akkumulere viden om og reflekte et over fortælle og multimodal fremlæggelsesdidaktik opbygge redskaber til at arbejde med retorik og retorisk analyse 18 af 34

19 Plan over forløbet Mundtlighed i Eksperimentariet Herunder en oversigt over forløbet, hvor dagene markeret med fed indgår i casestudiet ved deltagende observation. Ved hver af dagene er der også et gennemgående fokus på tid, sted og rum samt roller og rela-tioner. Mandag d.3/2: Mundtlighed (I Eksperimentariet) Hvor er vi og hvorfor? Intro til Eksperimentariet Onsdag d. 5.2: Mundtlighed (På Zahle) Pragmatik sproghandlinger, facearbejde. Dertil arbejdes der videre med opmærksomheden på fysisk rum og læringsrum og de studerende skal selv nyindrette undervisningslokalet og forholde sig metarefleksivt til det. To korte dokumentationsvideoerne fra denne dag indgår i casestudiet. Mandag 10.2: Mundtlighed (I Eksperimentariet) Fra fortælling til fremlæggelse. Hack Eksperimentariet. Onsdag 12.2: Mundtlighed (På Zahle) Retorik Eksperimentariet del I 3.2 overblik over indhold 1. Som forberedelse til undervisningen er de studerende bl.a. blevet bedt om at udfylde et online spørgeskema omkring derespraktikerfaringer med rummets betydning. Svarene indgår i casestuditet. 2. Holdet samles i Vandhullet, hvor Ipadmini udleveres og de introduceres til, at de skal skrive indtryk og overvejelser om rum mene ind i fælles Padlet (en kollaborativ skriveapp), dvs. fastholde deres umiddelbare indtryk af rummene uden at være intro duceret til metaforikken forinden. Indholdet indgår i casestudiet 3. Holdes samles i Bjergtoppen og Lise introducerer til eksperimentariets metaforik i et Prezi-oplæg: Intro til eksperimentarium campaign=share&utm_medium=copy 4. Kort prezi-oplæg om mundtlighed og introduktion til gruppearbejde/øvelse, der inddrager rummet. 5. Gruppearbejde omkring dagens tekster organiseres ved at de studerende på stolene ruller sammen i to grupper. Præsentation og diskussion foregår også i Bjergtoppen i en slags battleform på de tre podier, som Lise sammenstiller i rummet. 6. Gruppearbejde omkring mundtlig/skriftlig sprog. Der skal produceres materiale i appen Explain everything. Grupperne dan nes med afsæt i eksisterende gruppearbejde en enkelt studerende arbejder alene. Der produceres i Laboratoriet, Bjergtop, Hule og i Bålsted og der veksles mellem rummene. 7. Kort fælles afslutning og kort information om casestudiet. Eksperimentariet del II 10.2 overblik over indhold Eksperimentariet del II: Hack Eksperimentariet 1. De studerende har på forhånd fået opridset dagens opgave over en besked på Facebook. 2. Oplæg ved Lise i Bjergtoppen: Eksperimentariet del II: Hack eksperimentariet: campaign=share&utm_medium=copy. Dagens opgave beskrives, og de semantiske læremidler som Lise foreslår kan anvendes, gennemgås kort. 3. Gruppearbejde med dagens opgave: At konstruere et undervisningsforløb i dansk som kunne forløbe i Eksperimentariet med en 7. klasse. Afsættet er en række dogmer bl.a. anvendelse af teknologi og semantiske læremidler, multimodal produktion og præsentation og mindst 3 forskellige læringsrum. Gruppedannelsen overlades til de studerende. To grupper dannes. 4. De studerende præsenterer efter eget valg deres gruppearbejde i henholdsvis Bjergtoppen og Laboratoriet. 5. Afsluttende fælles refleksion i Vandhullet. I det følgende præsenteres observationer med relation til casestudiets antagelser. Indholdet er til dels struktureret emnemæssigt. Efter analyseoplægget følger afsnittet, Fra analyse til fortolkning, med tilknyttede spørgsmål. Antagelse 1 Den første antagelse lød: Det fysiske eksperimentarium understøtter arbejdet med etablering af læringsrum, hvor fysiske og virtuelle læringsrum indgår som elementer i den samlede læreproces Danskhold 303 s virtuelle rum skydrive og blog På danskhold 303 på Zahle er det fysiske og virtuelle vævet sammen: Holdet har ud over den skemasatte, fysiske undervisning, et fælles Skydrive til deling og opbevaring af materialer og produktioner, et portalrum 19 af 34

20 og en Facebookgruppe, hvor der udveksles og gives beskeder og endelig en undervisningsblog. Bloggen er en lukket blog på edublogs.org, hvor kun holdet selv har adgang. Det er de studerende, der har ønsket, at den skal være lukket. Bloggen hedder Hold303s blog og under titlen står Slå jer løs det er et refleksionsrum. Alle har samme login og dermed administratorrettigheder og mulighed for at lægge materialer ind og lave indlæg. Ligesom alle har mulighed for at ændre på design mv., det er dog hovedsalig Lise, der gør det. De studerende har løbende fået opgaver, hvor de skal skrive og producere materialer, der skal lægges på bloggen. Ligesom den også indeholder praktikberetninger. Udover at være et katalog over hvad de studerende har produceret, indeholder den undervisningsrelevante links og ressourcer udvalgt af Lise, ligesom undervisningsoplæg er tilgængelige. Der er mulighed for at kommentere på indlæg. Det er overvejende Lise, der benytter den mulighed. F.eks. ved at give kortfattet respons på indlæg eller opfordre til uddybning. Der ses ikke egentlig dialog i kommentarerne. Undervisningsbloggen i casestudiet: I forbindelse med forløbet Mundtlighed i Eksperimentariet lægger Lise dagsreferater på bloggen, linker til de studerendes produkter og lægger dokumentation i form af fotos/film fra dagene og endelig små udsagn af evaluerende karakter. Superfab dag med meget modige performance og god opgavegejst!. Indlæggene har ikke tilknyttede kommentarer. Lise refererer løbende til bloggen i undervisningen; bl.a. bedes studerende, der har været fraværende om at orientere sig inden dag II i Eksperimentariet, d Omtale af bloggen i fokusgruppeinterview: Studerende1 oplever, at Lise er rigtig god til at samle hvad der sker i undervisningen på bloggen hun lægger det ind, så vi har det til senere. Vi spørger i den forbindelse til deres oplevelse af bloggen som et læringsrum for der er jo ikke rigtig nogen af jer der er aktive derinde så vidt vi kan se?. Studerende3 smågriner. Øhh nej. Studerende1: Jeg ved ikke, hun havde nok regnet med at vi ville være bedre til det. Jeg tror Jeg ved ikke rigtig med sådan en blog. Studerende3: Nej, jeg har heller ikke rigtig sat mig 100 % ind i det, men det er jo bare jo, jeg kan huske hun Hun gør stadig meget ud af at opfordre os til at gå ind og være med, ikke, og være aktive, men jeg tror bare Det er fordi der er så mange ting i spil altså sådan blog og det ene og det andet. Jeg tror bare, det kræver bare at man lige sætter sig ned og sætter sig lidt ind i det. Studerende2: Jeg synes også at bloggen er et lidt mere intimiderende rum og gå ind og ytre sig i, altså synes jeg. Spørgsmål: Men det er jo et lukket rum, ikke? Studerende2 trækker på det: Jooooo. Spørgsmål: Du skal have en adgangskode for at komme ind, jo? Studerende2: Ja det er rigtig nok. Men jeg synes stadig det er sådan altså at lægge det op vi lige sidder og altså mine tanker mine helt personlige tanker og altså så bare dele dem sådan - på skrift sådan, det ved jeg ikke, det, jeg synes det Studerende1: Nej, jeg tænker også at det er måske sådan noget der bliver bedre og bedre, sådan, altså jo mere vi lærer hinanden at kende jo For vi er jo også alle sammen nye og vi kender ikke hinanden så godt på holdet og Lise har vi heller ikke haft så længe. Jeg tror, det bliver bedre næste år. Så tror jeg man vil være mere fri. Og der har vi heller ikke didaktik og pædagogik, der har vi kun dansk. Interview med Lise umiddelbart inden undervisningen d Eksperimentariet gang 1: Det der jo er lidt bøvlet ved at have så mange platforme er jo, at jeg skal både af forpligtelse over for systemet lægge op i portalen, så skal jeg lægge lidt op i Skydrive, lidt op i bloggen. Der di erentierer jeg jo lidt med hvad der skal ligge hvor. Jeg er mange steder med de her ting, man giver sig selv mere arbejde med det. Men det her er mere umiddelbart tiltalende for dem. Lise beskriver at arbejdet med bloggen er en integreret del af undervisningen. De skal producere materialet til den: Der vil være noget for hver undervisningsgang på bloggen. Fordi det er det dialogiske rum. Portalen er ikke dialogisk - det er ikke inviterende. Bloggen/padlet i afsluttende interview med Lise Jeg har en fejlslagen antagelse om at virtuelle rum etablerer sig selv. Der er ingen forskel i roller og relationer og tilhørsforhold imellem fysiske og virtuelle rum. Du skal knokle ligeså benhårdt som underviser på at få dem til at gebærde sig i et virtuelt rum. Og det er ligegyldigt om du bare bruger det en lille bitte smule i din undervisning og dermed skal stilladsere det røven ud af bukserne de næste 16 gange, eller om du vil etablere en helt stor kultur ligesom bloggen. Det tager SÅ lang tid. Og det er selvfølgelig også fordi der er noget håndværksmæssigt i at kunne finde ud f at gå ind og ud og gøre ting, men det er også fordi det er ligesom, at de ikke har noget ejerskab til det. Da I (OC og LSH) kommenterede på bloggen og sagde Hold kæft, der ligger mange fede ting. Jaaa, vi er begyndt at have meget derinde. ( ) Det er første gang jeg har set tegn på, at de havde en lille smule ejerskabsforhold til den blog. Brainstorm i Padlet: Holdet samles i Vandhullet, hvor Ipadmini udleveres og de introduceres til, at de skal skrive indtryk og overvejelser om rummene ind i fælles Padlet (en kollaborativ skriveapp). Dvs. fastholde deres umiddelbare indtryk af rummene uden at være introduceret til metaforikken forinden. Padlet-overskrift: Fælles indledende refleksion i forbindelse med eksperimentariet - her skriver vi løs om - 20 af 34

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Udvikling af multimodal praksis i skolen

Udvikling af multimodal praksis i skolen Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet 9. klasse Det gode liv arbejdsmarkedet Det gode liv arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Dagens tema Introduktion og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og film Messedag Uddannelsesplan Ude af arbejdsmarkedet

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27. Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

MIMER. En intelligent læringsplatform

MIMER. En intelligent læringsplatform MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Dannelse og digitale teknologier i skolen

Dannelse og digitale teknologier i skolen KOMMENTARER 87 Dannelse og digitale teknologier i skolen om at se det usete i en pædagogisk praksis Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC Steen Søndergaard, Professionshøjskolen UCC Kommentar til Majgaard

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev

Læs mere