Investeringer iuddannelse halter voldsom t efter Et vigtigt element i velfæ rdsreformen fra 26 var øgede investeringer i forskning og uddannelse. A E
|
|
- Tina Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesinvesteringer halter efter m ed 8 m illioner Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der langt fra investeres de beløb i uddannelse, som blev aftalt i V elfæ rdsforliget fra 26. For 27 og 28 er der samlet set investeret over 8 mio. kr. mindre på uddannelsesområdet end aftalt. Materiale til de netop overståede forhandlinger om globaliseringspuljen viser desuden, at hovedparten af de afsatte penge på uddannelsesområdet skyldes større ungdomsårgange. Meget få penge er afsat til at sikre, at flere gennemfører en uddannelse. af D irektør Lars Andersen 23. novem ber 29 A nalysens hovedkonklusioner Regnskabstal fra globaliseringspuljen viser, at der kun er afsat få penge til at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. D ette skal ses i lyset af, at flere analyser viser, at det den store andel unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse, skyldes frafald. Samlet set er næ sten 7 mio. kr. af de investeringer i uddannelse, som blev afsat i globaliseringspuljen i 28, blev ikke brugt. For 27 og 28 tilsammen udgør de uforbrugte midler over 8 mio. kr. Materialet til de netop overståede forhandlinger om globaliseringspuljen afslører, at hovedparten af pengene i globaliseringspuljen skyldes større ungdomsårgange. Kun ca. 4 mio. kr. ud af de ca. 2 mia. kr., der er afsat til øget aktivitet på ungdomsuddannelserne i 211, går til at finansiere, at en større andel unge får en uddannelse. K ontakt D irektør Lars A ndersen Tlf Mobil la@ ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Investeringer iuddannelse halter voldsom t efter Et vigtigt element i velfæ rdsreformen fra 26 var øgede investeringer i forskning og uddannelse. A E har tidligere påpeget, at nok var der sat mange penge af til uddannelse, men det store problem var, at de fleste af pengene var/er afsat til taxameterbevillinger, dvs. det er penge, der bevilges, hvis flere gennemfører en uddannelse. V ar vi i dag i den lykkelige situation, at flere tog en uddannelse, ville vi således allerede i dag bruge de fleste af de penge, der er afsat til uddannelse i globaliseringsfonden. D erimod er der kun få penge til at sikre, at flere faktisk gennemfører en uddannelse. Ialt er der kun afsat 34 mio. kr. ud af i alt 2 mio. kr. til at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. D e seneste regnskabstal for globaliseringspuljen understøtter desvæ rre denne bekymring. Som det fremgår af tabel 1, var der ca. 31 mio. kr., der ikke blev anvendt på ungdomsuddannelsesområdet i 28, fordi for få unge fik en ungdomsuddannelse. D ette indikerer, at når tallene for de unges uddannelse for året 28 bliver offentliggjort til næ ste forår, vil de vise, at det stadig står dårligt til med hensyn til andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. Tabel 1. Budget- og regnskabstal for globaliseringsm idler, 28 Budget Regnskab U forbrugt U forbrugt 7+8 U ngdomsuddannelser, 34,6 224, 116,6 175,4 U ngdomsuddannelser, aktivitet 461,1 151,7 39,4 39,4 V oksen- og efteruddannelse 547,4 235,1 312,3 384,8 V ideregående uddannelser, puljer 231, 26,8 24,2 47,3 V ideregående uddannelser, aktivitet 61,6 144,1-82,6-82,6 U ddannelse, ialt 1641,7 961,7 679,9 834,3 Kilde:Bilag 1 Regnskab for globaliseringspuljen for 28, div. ministerier. D et fremgår også af tabel 1, at der er store problemer med at løbe de initiativer i gang, som skal medvirke til, at flere unge gennemfører en uddannelse. U d af de samlede midler i 28 på 34,6 mio. kr., som var afsat til at få flere til at tage en ungdomsuddannelse, blev der kun brugt 224 mio. kr. D er var altså 116,6 mio. kr. af de afsatte midler, som ikke blev brugt. D et svarer til en tredjedel af de afsatte midler. O g ser man på både 27 og 28, er det 175,4 mio. kr., som ikke er blevet brugt. 2
3 Få penge tilskoler m ed frafaldsproblem er Tabel 2 viser, hvordan de uforbrugte midler på henholdsvis 116,6 mio. kr. og 175,4 mio. kr. fordeler sig på enkeltområder. D et er isæ r på efteruddannelse af læ rere, praktikpladsopsøgende arbejde og skoler med højt frafald at pengene ikke er blevet brugt. Tidligere analyser på området viser imidlertid, at det ikke er fordi de unge ikke begynder på en ungdomsuddannelse, at uddannelsesniveauet er lavt. D et er fordi de unge falder fra igen. 95 procent af en ungdomsårgang begynder på en ungdomsuddannelse, når der ses på de 26-årige, men desvæ rre når 2 procent at falde fra igen. N etop derfor er det vigtigt at det der fokuseres på at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Tabel 2. Fordeling af puljem idler til ungdom suddannelse, 28 Budget Faktisk U forbrugt 28 U forbrugt Efteruddannelse af læ rere 51,4 51,4 64, Styrkelse af kvalitet/udvikling 8,8 5,8 3, 8, Sæ rlige grundforløb på EU D 6,4 55,1 5,3 5,8 M entorer,kontaktlæ rere og psykologisk rådgivning 64,7 56,8 7,9 11,4 Skoler m ed store frafaldsproblem er 2,5 14,4 6,1 14,1 M ålretning af produktionsskoleforløb 14,9,4 14,5 21,4 Praktikpladsopsøgende indsats og vejledning 34,5 13,5 21, 27,1 Individuelle erhvervsuddannelser 9,2,2 9, 11,5 U ddannelsesdæ kning af nye beskæ ftigelsesom råder 5,1 4,1 1, 6, Ø vrige om råder 71,1 73,7-2,6 6,1 Ialt 34,6 224, 116,6 175,4 Kilde:A E på baggrund af O versigtsnummer 9 af 3. September. Efteruddannelse halter ligeledes langt bagefter O gså på voksen- og efteruddannelsesområdet er der brugt langt fæ rre penge, end der var afsat. D e uforbrugte midler beløber sig 312,3 mio. kr. i 28, hvilket svarer til mere end halvdelen af budgettet. O g samlet set for både 27 og 28 blev der brugt 385 mio. kr. mindre, end der var afsat. Tabel 3 viser, hvordan de uforbrugte midler fordeler sig på enkeltområder. D et er isæ r erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der halter bagefter, hvilket er stæ rkt bekymrende set i lyset af den tiltagende arbejdsmarkedskrise. U nder en lavkonjunktur, hvor der er kamp om jobbene, er nødvendigt med efteruddannelse for at sikre, at befolkningen har de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. A f de ubrugte midler i 27-8 vedrører 6 procent midler til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 3
4 Tabel 3. Fordeling af m idler til voksen- og efteruddannelse, 28 Budget Faktisk U forbrugt 28 U forbrugt Læ se,skrive og regnekurser for voksne 39,7 28,7 11, 16,8 Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 342, 111, 231, 231, Flere voksenlæ rlinge 56,5 55,2 1,3 1,3 Jobrotationsordning 53,4 3,1 5,3 12,2 Bedre vejledning tilbeskæ ftigede og virksom heder 3,8 27, 3,8 12,6 A nerkendelse af kom petencer 11,4,4 11, 12,6 Tilbud tiltosprogede 1,8 9,7 1,1 6,1 Ialt 547,4 235,1 312,3 384,8 Kilde:A E på baggrund af O versigtsnummer 9 af 3. september. H ovedparten af globaliseringspuljen skyldes store ungdom sårgange G lobaliseringspuljen på ungdomsuddannelsesområdet er blevet solgt som en hidtil uset satsning i milliard-klassen. D et er da også rigtigt, at der frem til 211 er afsat over 2 mia. kr. i globaliseringspuljen på ungdomsuddannelsesområdet. O g frem til 215 ligger tallet på over 3 mia. kr. Inden man falder i svime over disse tal, skal man dog væ re opmæ rksom på to forhold. For det første er næ sten alle pengene afsat til taxameterbevillinger, dvs. bevilliger som udløses, hvis de unge gennemfører en uddannelse. Ses der alene på, hvor meget der er afsat til at få flere til at gennemføre en uddannelse, er beløbet mange gange lavere, nemlig omkring 35 mio. kr., jf. tabel 1. For det andet skal man væ re opmæ rksom på, at de afsatte taxameterbevillinger både skal finansiere, at de nuvæ rende ungdomsårgange er større end tidligere, og at en større andel af en ungdomsårgang får en uddannelse. D et materiale, som er udarbejdet i forbindelse med de forstående forhandlinger om globaliseringspuljen, afslører, at det meste af globaliseringspuljen faktisk kan henføres til de større ungdomsårgange. D et fremgår af figur 1. Figuren viser dels den samlede taxameterbevilling til ungdomsuddannelserne, som er afsat i globaliseringspuljen, og dels de bevillinger som alene er en følge af, at ungdomsårgangene er blevet større. K urven, som er benæ vnt demografi, viser de udgifter til ungdomsuddannelse, som vil komme, selvom uddannelsesniveauet for de unge ikke bliver forbedret i forhold til de kendte 27-tal, dvs. at ca. en femtedel af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse som 41-årig. A fstanden mellem de to kurver viser med andre ord de aktivitetsbevillinger, der er sat af til, at en større andel af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse. 4
5 Figur 1. Aktivitetsm idler iglobaliseringspulje til ungdom suddannelser M io. kr. (29-PL) M io. kr. (29-PL) Ren dem ografi(ved uæ ndret uddannelsesandel) Ø get uddannelsesandel Skønnet forbrug af aktivitetsm idler Kilde:A E pba. Finansministeriet m.fl. bilag 1 - Regnskab for globaliseringspuljen for 28, 4. september 29 (omregnet til 29-PL) og U ndervisningsministeriets oversigtsnummer 8 og 12, 3. september 29. D e store milliardbeløb reduceres på denne måde til et beløb, der reelt er på ca. 15 mio. kr. i 29 stigende til ca. 4 mio. kr. i 211. D e sorte prikker i figur 1 viser det skønnede forbrug af aktivitetsmidler. Som det ses, ligger de væ sentligt under de demografisk betingede udgifter. D et er dybt problematisk, at en stigning i uddannelsesniveauet ikke prioriteres af regeringen. D e penge der er sat af, er en direkte funktion af større årgange, og regeringen ligger ikke op til, at niveauet skal stige. Ser man således på, hvad der fra staten reelt investeres i at få en større andel af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er det ca. 5 mio. kr. i 29 (ca. 34 mio. kr. i puljebevilling og ca. 15 mio. kr. i aktivitetsbevilling) stigende til ca. 75 mio.kr. i 211. D et er unæ gteligt ikke de store investeringer, der er tale om, når man betæ nker problemets størrelse. Til sammenligning kan næ vnes, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne med den anden hånd udsæ ttes for besparelser på ca. 4 mio. kr., som følge af tidligere vedtagne finanslove. Besparelser som udmøntes i form af lavere enhedstaxametre. D e vedtagne besparelser som i stor udstræ kning finansierer øgede bevillinger til kriminalforsorgen fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besparelser på ungdom suddannelserne Tilskud tiletableringsom kostninger vedr.adm inistrative fæ llesskaber A dm inistrative fæ llesskaber for ungdom suddannelsesinstitutioner Statens indkøbsprogram D igitalisering af SU Besparelser ialt Kilde:Finanslovsforslag 29, Finanslovaftale 28 samt Finanslovaftale 29. 5
6 Urealistiske uddannelsesm ålsæ tninger,hvis ikke pengene følger m ed D en økonomiske gennemgang af investeringerne på uddannelsesområdet er deprimerende læ sning. Regering har som mål, at 95 procent af ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 215, men de nyeste tal viser, at niveauet på nuvæ rende tidspunkt ligger på 8 procent. Med andre ord står 2 procent af en årgang uden en ungdomsuddannelse, når der måles på de unge uddannelsesniveau som 41-årige. Ses der på uddannelsesniveauet for de 26-årige, dvs. 1 år efter folkeskolen, står det langt væ rre til. D et fremgår af figur 2. Figur 2. Andel af en ungdom sårgang, som ikke får en ungdom suddannelse Pct Pct år efter 9. klasse 1 år efter 9. klasse m ål Kilde:A E pba. U N I-C statistik og analyse. Ikke desto mindre er uddannelsesniveauet gået den gale retning siden 2. Idag er der fæ rre unge, der får en ungdomsuddannelse end i U ddannelsesniveauet for de unge er siden årtusindeskiftet blevet bombet mere end 12 år tilbage. N år man ser på hvor langt vi er fra målet, så er det den helt forkerte finansieringsmodel man har fat i. Som det er nu, ligger størstedelen af finansieringen til skolerne, når de unge er fæ rdige med uddannelsen, dvs. når svendeprøven er bestået eller huen sidder trygt på hovedet. D er gives imidlertid næ sten intet til det, der i virkeligheden er problemet:at fastholde de unge på uddannelserne. Flere undersøgelser på området viser, at de fleste unge rent faktisk begynder på en uddannelse, men at det er frafald, der er problemet. D erfor er det altafgørende, at der fremadrettet anvendes flere penge til fastholdelse og vejledning på uddannelserne. 6
Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUnge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereNyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år
D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereFærre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereAftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen
Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen 1. november 2006 Resuméer 1. Aftale om globaliseringspuljen - gennemgribende investering i Danmarks fremtid 2. Betydelige investeringer i
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereFinanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj
Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mere38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012
38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereLidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske
Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereLO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005
LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,
Læs mere