Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år årige 60 år 65 år
|
|
- Christian Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra , der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/ A ftalen er m ere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse, m en er alligevelblevet kritiseret for at væ re for slap, fordiæ ndringerne begynder fra 20 19, og fordider ofte kun tales om det um iddelbare løft ialdersgræ nsen for efterløn på to år. A fskaffer m an efterlønsalderen m ed de nuvæ rende regler, kan en nyfødt idag tidligst gå på pension som 73½-årig. D anm ark vilderm ed have Europas absolut m est restriktive tilbagetræ kningsordning. af chefanalytiker M artin M adsen 22. februar 2010 A nalysens hovedkonklusioner salderen hæ ves gradvist fra 60 til62 år fra og frem m od 20 22, m ens folkepensionsalderen hæ ves gradvist fra 65 til67 år fra og frem m od Fra indekseres aldersgræ nserne itilbagetræ kningssystem et m ed udgangspunkt irestlevetiden for 60 -årige. Indekseringsprincippet bevirker, at allæ ngere levetid autom atisk m edfører flere år på arbejdsm arkedet. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som 68½-årig. Idag er efterlønsalderen 60 år. H avde m an afskaffet efterlønnen i20 0 6, ville en nyfødt kunne gå på pension som 65-årig altså 3½ år før end m ed de nuvæ rende regler. A fskaffer m an efterlønsalderen m ed de nuvæ rende regler, kan en nyfødt tidligst gå på pension som 73½-årig. D anm ark vilderm ed have Europas absolut m est restriktive tilbagetræ kningsordning. Velfæ rdsaftalen fra forbedrer den finanspolitiske holdbarhed m ed ca. 38 m ia. kr. En afskaffelse af efterlønnen dengang ville kun have bidraget m ed ca. 25 m ia. kr. K ontakt C hefanalytiker M artin M adsen Tlf M obil m ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf M obil jb@ ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Pensionsalderen m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen Ivelfæ rdsaftalen fra juni kan m an på side 92 læ se, at reformerne medfører finanspolitisk holdbarhed forstået sådan,at de merudgifter som vil optræ de på læ ngere sigt bl.a.som følge af læ ngere levetid (pension,æ ldrepleje og sundhedsvæ sen) kan finansieres. O g på side 10 kan m an læ se, at æ ndringerne i tilbagetræ kningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfæ rdssamfund mange årtier frem. Velfæ rdsaftalen om fatter gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder efter følgende m odel: salderen hæ ves gradvist fra 60 til62 år fra og frem m od 20 22, m ens folkepensionsalderen hæ ves gradvist fra 65 til67 år fra og frem m od Fra indekseres aldersgræ nserne itilbagetræ kningssystem et m ed udgangspunkt irestlevetiden for 60 -årige, således at den forventede periode m ed efterløn og folkepension er om - kring 19½ år på sigt. Indekseringsprincippet bevirker, at allæ ngere levetid autom atisk m edfører flere år på arbejdsm arkedet Æ ndres levetiden ikke, vilefterlønsalderen fortsat væ re 62 år. Æ ndringer indfases m ed et varselpå 10 år, så der er god tid tilat indrette sig. D er træ ffes beslutning om æ ndring ialdersgræ nserne hvert 5. år, første gang i A ldersgræ nserne reguleres m ed m aksim alt 1 år ad gangen. D er skalfrem over indbetales efterlønsbidrag i30 år m od 25 år før velfæ rdsreform en, og indbetalingerne skalpåbegyndes senest ved det 30. år. Itabel1 er vist udviklingen iefterløns- og folkepensionsalderen m ed velfæ rdsreform ens regler og levetidsstigningen id REA M s befolkningsprognose fra , som Finansm inisteriet anvender. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som 68½-årig. Idag er efterlønsalderen 60 år. H avde m an afskaffet efterlønnen i20 0 6, ville en nyfødt kunne gå på pension som 65-årig altså 3½ år før end m ed de nuvæ rende regler. D et viser, at reform en er dram atisk. D et er derfor idag ikke m eningsfyldt at tale om at afskaffe efterlønnen uden sam tidigt at tale om, hvad m an gør m ed folkepensionsalderen. A fskaffer m an efterlønsalderen m ed de nuvæ rende regler, kan en nyfødt tidligst gå på pension som 73½-årig. D et frem går af tabel1. D anm ark vilderm ed have Europas absolut m est restriktive tilbagetræ kningsordning. Ibilag 1 er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder for alle aldersgrupper. Tabel 1. Tidligste alder på hhv. efterløn og folkepension efter velfærdsreform en 2006 Alder i dag Tidligste alder på Nyfødt 68½ år 73½ år 25-årig 66 år 71 år 40-årig 64 år 69 år årige 60 år 65 år For hver alder kan m an finde sin pensionsalder m ed de nuvæ rende forudsæ tninger for levetidsudviklingen. D et frem går af figur 1. 1 Se velfæ rdsaftalen fra 2006 på w w.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf 2
3 Figur 1:U dviklingen iefterløns- og folkepensionsalderen for forskellige aldersgrupper idag T idligste pensionsalder, år T idligste pensionsalder, år Alder idag, år 59 V elfæ rdsaftalen hårdere end en decideret efterlønsafskaffelse Velfæ rdsaftalen fra forbedrer den finanspolitiske holdbarhed m ed ca. 38 m ia. kr. H avde politikerne istedet valgt at afskaffe efterlønnen dengang (m ed fastholdt folkepensionsalder), så ville det kun have bidraget m ed ca. 25 m ia. kr. D et frem går af tabel1, som viser virkningen på den finanspolitiske holdbarhed af forskellige m odeller foretaget af Finansm inisteriet og A rbejdsm arkedskom m issionen. A fskaffer m an efterlønnen idag, er virkningen 18 m ia. kr. D et vilsige, at virkningen er m indre end før velfæ rdsreform en. D et skyldes bl.a., at folk nu indbetaler ilæ ngere tilefterlønnen, så egenfinansieringen øges. D erfor får m an ikke læ ngere så m eget ud af en afskaffelse idag. Lene Espersen har foreslået at frem rykke løftet i efterløns- og folkepensionsgræ nserne fra til D et vilisoleret set styrke den finanspolitiske holdbarhed m ed godt 2 m ia. kr. Tilsam m enligning koster den vedtagne fortsæ ttelse af skattestoppet fra til20 19 ca. 5½ m ia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. D et er altså dobbelt så effektivt at afskaffe skattestoppet, der letter skatten på alt andet end arbejde, som det er at frem rykke virkningen af velfæ rdsaftalen. Tabel 2. Virkning af ændret efterlønsreform er på den finanspolitiske holdbarhed Mia.kr.2010-niveau 1.Løft i efterløns og folkepensionsalder i velfæ rdsaftalen safskaffelse før velfæ rdsreform en (stop for tilgang) 25 3.safskaffelse i dag (stop for tilgang) 18 4.Frem rykning af velfæ rdsreform en til Frem rykning af velfæ rdsreform en til 2015 (Lene Espersen forslag) Kilde:M od nye m ål D anm ark 2015, teknisk baggrundsrapport side 73 tabelb w w.fm.dk/publikationer/2007/m od% 20nye% 20m aal% 20- % 20D anm ark% % 20Teknisk% 20baggrundsrapport/~/m edia/files/publikationer/2008/d ow nload/m od_nye_m aal_d anm ark2015_teknisk_baggrundsrapport.ashx, Finansm inisteriets svar tilfinansudvalget (spørgsm ålnr. 17 af 20. april2005) w w.ft.dk/dokum enter/tingdok.aspx?/sam ling/20042/alm del/fiu/pgf/7/spm /17/svar/169303/174216/index.htm, A rbejdsm arkedskom m issionen side w w.am kom.dk/m edia/22520/2k_pixi_velfaerd_kraever_arbejde.pdf. 2½ 3
4 D en forventede periode m ed efterløn og folkepension er m ed reglerne ivelfæ rdsaftalen om kring 19½ år på sigt. A fskaffes efterlønnen vilden forventede periode reduceres til14½ år. D anm ark vilifølge EU -kom m issionen stå m ed den tredje højeste pensionsalder i D et frem går af figur 2, der indregner virkningen af pensionsreform er ieu -landene. M ed en afskaffelse af efterlønnen har vi14½ år på pension og vilstå m ed den absolut m est restriktive tilbagetræ kningsordning. Figur 2:Tilbagetrækningsalder i2060 m ed indregning af landenes pensionsreform er Kilde:A E pba. EU -kom m issionens 2009 A geing Report. y_finance/publications/publication14992_en.pdf 4
5 Bilag 1.D in forventede efterløns- og folkepensionsalder m ed aftalen. Bilagstabel 1. Tidligste alder på hhv. efterløn og folkepension efter velfærdsaftalen fra 2006 Alder i dag Tidligste alder på årig 60 år 65 år 51-årig 60,5 år 65½ år 50-årig 61 år 66 år 49-årig 61,5 år 65½ år årig 62 år 67 år årig 63 år 68 år årige 64 år 69 år årige 65 år 70 år årige 65,5 år 70½ år årige 66 år 71 år årige 66,5 år 71½ år årige 67 år 72 år 6-10-årige 67,5 år 72½ år 1-5-årige 68 år 73 år N yfødt i ,5 år 73½ år A nm.:salderen er den tidligste pensionsalder, hvis efterlønnen afskaffes. 5
Kender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke
Læs mereManglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereInvesteringer iuddannelse halter voldsom t efter Et vigtigt element i velfæ rdsreformen fra 26 var øgede investeringer i forskning og uddannelse. A E
Uddannelsesinvesteringer halter efter m ed 8 m illioner Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der langt fra investeres de beløb i uddannelse, som blev aftalt i V elfæ rdsforliget fra 26. For
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereUnge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereBefolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Læs mereFærre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereGod samfundsøkonomi i vækstpakke
God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?
Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereVelfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1
Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs merePriserne på bus og tog er steget voldsomt under VK
Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereRegeringen overdriver virkning af egen krisepolitik
Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,
Læs mere