SROI-RAPPORT FUNDAMENTET

Transkript

1 SROI-RAPPORT FUNDAMENTET

2 Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C CVR: Fundamentet Karupvej 6, 1. DK-8000 Aarhus C Stiftet: 1. marts 2014 Hjemsted: Aarhus Ledelse: Steffen Rasmussen SROI-RAPPORT FOR FUNDAMENTET I 2016 Rapporten er udarbejdet af Lind Invest med datagrundlag fra Fundamentet fra året Selve analysen i rapporten er færdigudarbejdet den 18. april Ansvar: Jakob Gjeraae Sabroe, Lind Invest. Layout: Gitte Thordahl Jespersen, Lind Invest.

3 INDHOLD 05 SAMMENFATNING 16 OUTCOME - PROJEKT VI TROR PÅ DIG 06 INDLEDNING KORREKTION AF RÅDATA 08 METODE FINANSIELLE INDIKATORER 09 DATA TILPASNINGER 10 FORMÅL OG INTERESSENTER 20 UDREGNING AF SROI IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER FØLSOMHEDSANALYSE BRUGERNE 23 ANDEN VÆRDISKABELSE BRUGERNES FAMILIER OG OMGANGSKREDS 24 KONKLUSION DE FRIVILLIGE DET OFFENTLIGE BIDRAGSYDERE 25 REFERENCER 26 BILAG 1 - IMPACT MAP LEDELSEN OG DE ANSATTE 12 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME INPUT OUTPUT 13 OUTCOME - BORGERHJÆLPEN OG BEHANDLINGSRUMMET KORREKTION AF RÅDATA FINANSIELLE INDIKATORER TILPASNINGER

4 » For hver 1 krone, der investeres i Fundamentet, skabes der for 13,65 kroners værdi for Fundamentets interessenter og samfundet generelt «04

5 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 SAMMENFATNING 05 SAMMENFATNING SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Fundamentet er en forening i Aarhus, der tilbyder gratis rådgivning for udsatte borgere i Aarhus, og dertil har foreningen et behandlingsrum, hvor brugerne har mulighed for at få lindret fysiske og psykiske smerter uden beregning. Fundamentets indsats er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den enkelte bruger og brugerens behov. Samtlige adspurgte brugere i analysen føler sig bedre stillet efter deres kontakt med Fundamentet, hvilket understøtter, at Fundamentets tilgang er den rigtige for målgruppen. I tillæg til ovenstående faciliterer Fundamentet et beskæftigelsesprojekt, Projekt Vi Tror På Dig, henvendt udsatte unge. Gennem projektets forløb får de unge hjælp til at komme ud af misbrug og andre personlige problemer og igang med uddannelse eller arbejde. Rockwool Fonden har fundet frem til, at samfundet årligt kan opnå en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 12 og 15 milliarder, hvis udsatte opnår samme beskæftigelsesgrad som den øvrige befolkning. Udsatte unge rummer altså et enormt potentiale, der - hvis det udløses - kan gavne både dem selv og samfundet som helhed. Analysen er centreret omkrning metoden Social Return On Investment (SROI) og er delt op i hhv. Behandlingsrummet/ Borgerhjælpen og Projekt Vi Tror På Dig. SROI-metoden danner ramme for en monetær værdiansættelse af frivilligt arbejde og sociale effekter ved at sammenholde investeringer foretaget i den sociale indsats med den værdi, som indsatsen skaber for de involverede. I Fundamentet investeres der i form af donationer og i de frivilliges tidsinvestering. De skabte effekter udgøres af sparede behandlingsudgifter for brugerne og sparede offentlige udgifter til kommunal sagsbehandling, sundhedssystemet og overførselsindkomster. Resultatet af analysen er, at for hver 1 krone, der investeres i Fundamentet, skabes der 13,65 kroners værdi for Fundamentets interessenter og samfundet generelt. Dette høje afkast illustrerer, at Fundamentets indsats er nødvendig og skaber stor effekt af de anvendte midler. Størstedelen af Fundamentets dokumenterbare værdi skabes gennem Projekt Vi Tror På Dig og de afledte effekter af øget beskæftigelse blandt de unge. Det skyldes dels, at projektet har opnået nogle imponerende resultater, og at det i stor grad har kunnet lade sig gøre at værdiansætte projektets resultater. indregne de fremtidige effekter af indsatsen, og at mange af brugerne ikke ville have henvendt sig hos det offentlige, hvis Fundamentet ikke havde eksisteret. Da det kun kan lade sig gøre at udregne de sparede offentlige udgifter for den andel, der ville have henvendt sig hos det offentlige, har det været nødvendigt at ekskludere en stor del af brugerne fra beregningerne. Med dette i mente er både Behandlingsrummet og Borgerhjælpen vigtige og gavnlige tilbud, der skaber værdi for brugerne og sparer det offentlige for mange forskellige udgifter. Selv om analysen er udarbejdet med en meget konservativ tilgang, er der visse usikkerheder ved beregningerne. De primære usikkerheder findes i aktivitetsopgørelserne, de valgte estimatorer og de fastsatte tilpasninger. For at afdække de ovennævnte usikkerheder og resultatets afhængighed af de forskellige parametre, er der foretaget flere forskellige sensitivitetsanalyser. Hvis alle effekterne reduceres med 50%, vil SROI-ratioen blive reduceret til 6,83, hvilket stadig er meget højt. Hvis tidshorisonten for de opnåede resultater i Projekt Vi Tror På Dig ændres fra 50 år til 10 år, vil SROI-ratioen ændres til 2,89, hvilket er et højt afkast og beviser, at Fundamentet selv i de mest negative scenarier skaber positiv værdi. De øvrige parametre har isoleret set ikke den store indvirkning på resultatet. I forbindelse med analyseprocessen er der også identificeret en række effekter, som det ikke har været muligt at sætte en monetær værdi på. Disse effekter inkluderer bl.a. forbedret mentalt og fysisk helbred for brugerne og deraf afledt forbedret livskvalitet for brugerne og deres omgangskreds. Det er derfor vigtigt at huske, at SROI-analysen ikke kan stå alene, og at beregningerne ikke nødvendigvis viser det fulde omfang af Fundamentets værdiskabelse. Fundamentets mange forskellige tilbud kombineret med deres helhedsorienterede tilgang sikrer, at en udsat målgruppe får hjælp og hjælp i øjenhøjde. Den høje værdiskabelse og den store tilgang, som Fundamentet oplever, beviser, at Fundamentet tilbyder et vigtigt og effektivt supplement til den offentlige indsats. Modsat har det af flere grunde været svært at estimere den værdi, der skabes i Behandlingsrummet/Borgerhjælpen. Det skyldes dels, at det ikke har kunnet lade sig gøre at

6 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INDLEDNING 06 INDLEDNING SROI I FUNDAMENTET Fundamentet er en nyopstartet frivillig forening pr. 1. marts 2014, der fra deres lokaler beliggende på Karupvej i Aarhus giver gratis hjælp til udsatte borgere i alle aldre. Fundamentet tilbyder hjælp til mange komplekse problemer såsom kontakt med det offentlige, stofmisbrug eller hjemløshed og gør det uden CPR-registrering og med en helhedsorienteret tilgang. En del af denne hjælp gives i Behandlingsrummet, hvor de udsatte kan få lindret fysiske og psykiske smerter af uddannede behandlere. En anden væsentlig del af den ydede hjælp gives i Borgerhjælpen, hvor brugerne bl.a. får hjælp til at håndtere kontakt til det offentlige, finde en bolig samt privatøkonomiske forhold. I tillæg til ovenstående hjælper Fundamentet også mere specifikke målgrupper gennem diverse projekter. Et af de mest succesfulde projekter er Projekt Vi Tror På Dig, som hjælper udsatte unge med at komme ud af misbrug og personlige problemer og igang med uddannelse eller i arbejde. Formålet med Fundamentet er at hjælpe de udsatte borgere, som har givet op over for det offentlige og derfor ikke har andre steder at gå hen. Fundamentet opfylder altså på samme tid et vigtigt og ellers udækket behov for gratis og anonym hjælp og aflaster det offentlige ved at forebygge indlæggelser og ved at hjælpe de udsatte i beskæftigelse og på vej til et stabilt liv gennem behandlinger og rådgivning. Fundamentet drives for lidt over en million om året, og gennem 2015 havde de henvendelser i Borgerhjælpen og Behandlingsrummet samt cirka 30 unge deltagere i Projekt Vi Tror På Dig. Fundamentet har et tæt samarbejde med Værestedet i Jægergårdsgade, hvor Fundamentets ansatte og frivillige ofte bruger tid med brugerne, og hvorfra brugerne ofte bliver henvist til Fundamentet for at få hjælp og behandling. Fundamentet drives primært for offentlige midler og private donationer, men fundraiser også til den daglige drift ved at levere forskellige services såsom kampagner og andet grafisk arbejde til foreninger og virksomheder. Derudover rejser en række mennesker fra Fundamentets udsatte-hold rundt og holder oplæg om livet som socialt udsat, hvoraf en del af deres honorar går til Fundamentets drift. Antallet af både frivillige og henvendelser hos Fundamentet har været støt stigende siden åbningen, og derfor har der været et ønske fra Fundamentets side om at få mere plads. Det ønske blev realiseret den 1. april 2016, hvor Fundamentet flyttede til nye og større lokaler på Karupvej. Fundamentet havde i snit 6 deltidsansatte og praktikanter i løbet af 2015, og foruden dem har driften været baseret på frivilligt arbejde fra bl.a. psykologer, massører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere og pædagoger primært uddannede behandlere, men også studerende. Da Fundamentets rådgivning og behandling er fuldstændig gratis for brugerne, er Fundamentets økonomiske grundlag baseret på dels de indtægter, som de selv genererer ved at levere ydelser såsom grafisk assistance, men overvejende fra donationer fra private og Aarhus Kommune. For at kunne påvise effekten af deres arbejde har Fundamentet tidligere udført en mindre brugertilfredshedsundersøgelse, som konkluderer, at brugerne i meget høj grad er tilfredse med deres behandling hos Fundamentet, opnår større livsglæde og i stor grad får bugt med misbrugsproblemer 1. Der er ikke tidligere lavet en SROI-rapport for Fundamentet, så denne analyse er den første, der monetært værdiansætter værdien af Fundamentets arbejde. Denne rapport vil fremadrettet kunne udgøre grundstenen for dokumentationen af Fundamentets værdiskabelse. Det er dog vigtigt at have for øje, at SROI-ratioen ikke kan stå alene, og at Fundamentet også skaber mange værdier for deres brugere og interessenter, der ikke kan værdiansættes monetært. Analysen opsummeres i bilag 1, hvor det fulde Impact Map illustrerer processen og udregningerne. 1 Første evaluering af Projekt Vi Tror På Dig (2016)

7 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INDLEDNING 07» Formålet med Fundamentet er at hjælpe de udsatte borgere, som har givet op over for det offentlige og derfor ikke har andre steder at gå hen. «

8 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 METODE 08 METODE SROI-ANALYSE Med inspiration fra traditionelle økonomiske udregninger, som Return on Investment og Cost-Benefit-analysen, er metoden Social Return on Investment (SROI) blevet udviklet til at hjælpe med at kvantificere og værdiansætte den effekt, som sociale velgørenhedsprojekter og organisationer har på målgruppen og samfundet. SROI-analysen tager afsæt i, de personer der påvirkes af projektet, og den effekt disse grupper oplever som konsekvens. Herefter tilknyttes en monetær værdi til effekten. Det er dog vigtigt at understrege, at metoden fokuserer på den samlede værdi, der skabes, og at den monetære målestok bruges, da det er vores bedste mål for værdi. En SROI-analyse inddrager en bred vifte af informationskilder, blandt andet case studies og kvalitativ, kvantitativ samt finansiel information. På denne måde kan en SROI være med til at kvantificere og overskueliggøre de resultater, som sociale projekter og organisationer opnår. Metoden er dog bredere og kan mere end blot at sætte et finansielt beløb på sociale effekter. Processen med at udarbejde en SROI og analysen i sig selv bidrager til at overskueliggøre, hvilke interessenter der findes, og hvordan der skabes forandring for målgruppen. Dette kan være med til at skabe en bedre forståelse for organisationerne af, hvordan de opnår forandringer og forbedringer i målgruppens situation. SROI-analyser kan også bruges til at synliggøre og kommunikere de effekter, som organisationen skaber, ud til eksterne interessenter. Socialt arbejde kan være indviklet, og det kan være svært at forstå den egentlige effekt. Her skal SROI-analysen være med til at gøre værdiskabelsen mere synlig og forståelig. FIGUR 1: SROI-ANALYSENS 6 TRIN SROI-metodens udgangspunkt i cost-benefit-analysen afspejles i det fokus, der er på at inddrage både monetære og ikke-monetære omkostninger og værdiskabelselser. Det er ikke kun den effekt, der skabes, der kan være ikke-monetær og derfor svær at værdisætte; projektets inputs kan også være svære at værdisætte. For eksempel skal der sættes en værdi på frivilligt arbejde - den såkaldte alternativomkostning. Det er utrolig kompliceret at analysere effekterne fra socialt arbejde, og der er mange forskellige metoder, som gennem tiden er blevet brugt. Hvilken metode, der passer bedst, afhænger meget af analysens formål og projektet/organisationens set-up. SROI-metoden er udviklet med henblik på at skabe en bred og generel tilgang til måling af social værdi, som kan bruges i flere forskellige situationer. Der findes forskellige typer af SROI. Denne analyse er baseret på metoden udviklet af det tidligere Office of the Third Sector (OTS), som hørte under det britiske Cabinet Office. Metoden har også vundet indpas i Danmark, hvor for eksempel den Sociale Kapitalfond har brugt den 2. Både OTS og den Sociale Kapitalfond gør opmærksom på, at modellen ikke er perfekt, og at metoden stadig udvikles, i takt med at den bruges i praksis. SROI-metoden bygger på 6 trin, der også vil fungere som ramme for denne analyse. Først defineres analysens formål og interessenter, dernæst identificeres inputs og resultater, og disse tillægges en finansiel værdi. Herefter udregnes en SROI-ratio, så laves en følsomhedsanalyse og til sidst rapporteres resultatet. De forskellige trin er vist i figur 1 nedenfor. 2 Den Sociale Kapitalfond. Social Return on Investment a review of methods to measure social impact (2012) TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 TRIN 4 TRIN 5 TRIN 6 Analysens formål og Opgørelse af Bevise resultater og Opgøre effekt Beregning af SROI Rapportering, brug og identifikation af resultater tillægge dem værdi forankring interessenter Fastlægge formål Identificere interessenter Bestemme involvering af interessenter Start på effektdiagram Identificere inputs Værdiansætte inputs Præcisere outputs Udvikling af resultatindikatorer Indsamle data omkring resultater Fastlægge varighed af resultater Dødvægt og forskydning Tilskrivning Aftagning Beregning af effekt Beregning af fremtidig effekt Beregning af nutidsværdi Beregning af SROI ratio Rapportering Brug og forankring Beskrive resultater Tillægge resultaterne Følsomhedsanalyse værdi Tilbagebetalingsperiode

9 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 DATA 09 DATA SROI-ANALYSE En af de største udfordringer, der opstår i udarbejdelsen af en SROI-analyse, er behovet for kvantitativ data. Det kan ofte være svært for organisationer og sociale projekter at indsamle kvalificeret og valid data, hvilket kan gøre det svært at kvantificere deres resultater. Analysen af Fundamentets SROI vil tage udgangspunkt i deres egen dataindsamling. Data vedrørende Fundamentets effekter består primært af spørgeskemaer, som er udviklet i samarbejde med Lind Invest og udfyldt af brugerne. Spørgeskemaerne giver vigtig information omkring brugernes tilstand og fremgang, hvilke problemer Fundamentet hjælper dem med samt en indikation af, hvor de ville have henvendt sig, hvis ikke Fundamentet havde eksisteret. Deltagerne i Projekt Vi Tror På Dig har udfyldt et udførligt forandringsskema, hvor deres fremgang på en lang række parametre måles. I denne rapport konkluderes udelukkende på deltagernes beskæftigelsesfremgang, da den er lettest at værdiansætte. Den seneste opgørelse over deltagernes situation blev foretaget i begyndelsen af april 2016, men det kan ikke udelukkes, at flere deltagere over tid vil finde vej til beskæftigelse. Antallet af henvendelser i Behandlingsrummet er opgjort ud fra Fundamentets bookingsystem, hvor alle behandlinger registreres. Hjælpen i Borgerhjælpen er estimeret ud fra Fundamentets egen opgørelse over antal timer, der har været brugt på at yde rådgivning eller assistere i kontakten med det offentlige. Antallet af deltagere i Projekt Vi Tror På Dig beror ligeledes på Fundamentets egen optælling. Spørgeskemaundersøgelsen for Behandlingsrummet/ Borgerhjælpen begyndte i slutningen af 2015 og løb frem til februar Selvom alle besvarelserne ikke er indhentet i 2015, som er det år, analysen måler, vurderes resultatet at være det samme, som hvis alle besvarelserne var indkommet i Generelt er data indsamlet som totale antal henvendelser og ikke for hver unik bruger, eftersom et af Fundamentets vigtigste principper er anonymitet. Det har dog ikke den store betydning for rapporten, da det naturligvis er antallet af behandlinger, og ikke bare antallet af brugere, der er interessant. Da dataindsamlingen hos Fundamentet fortsat er under udvikling og forbedring er der endnu en vis usikkerhed forbundet med opgørelserne, hvilket kan relatere sig til formuleringerne i spørgeskemaerne, opgørelsen over brugere osv. Dette skal huskes, når der konkluderes på SROI-ratioen.

10 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 FORMÅL OG INTERESSENTER 10 FORMÅL OG INTERESSENTER SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Formålet med analysen er at belyse og evaluere Fundamentets værdiskabelse for deres brugere og for samfundet generelt. Analysen har både et internt og et eksternt sigte. Internt kan analysen bruges til at klarlægge, hvordan Fundamentet bedst skaber værdi for deres brugere, og hvor de skaber den største samfundsmæssige værdi. Analysen vil således kunne bruges som inspiration til at videreudvikle eksisterende projekter eller lancere nye projekter. Eksternt vil analysen kunne bruges til at dokumentere Fundamentets værdiskabelse over for nuværende og fremtidige donorer og dermed forhåbentlig gøre det lettere at fundraise til Fundamentets fortsatte drift og videreudvikling. Formålet er at vurdere værdiskabelsen i år 2015, hvorfor der kun måles på de opnåede resultater i det år. De langsigtede effekter af årets resultater indregnes i det omfang, det kan lade sig gøre. IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER Følgende afsnit gennemgår de interessenter, der er identificeret i forhold til Fundamentets arbejde. Alle interessenterne - og begrundelserne for at inddrage dem - vil blive præsenteret uddybende. Samtidig vil det blive begrundet, hvorfor nogle af interessenterne ikke er inddraget i den endelige analyse. Brugerne I løbet af 2015 har Fundamentet totalt set haft over 2000 henvendelser fordelt på et ikke-specificeret antal brugere og forskellige projekter. Brugerne er en af de mest centrale interessenter, da selve Fundamentets eksistensgrundlag er deres brugere. Brugerne er svære at generalisere, da de er meget forskellige og har mange forskellige komplekse problemer. Deres yngste bruger er således 13 år, mens den ældste har været omkring 70, og nogle af brugerne er værestedsbrugere, misbrugere og hjemløse, mens andre er, hvad de fleste vil opfatte som helt normale, selvom de dog kan slås med tunge problemer. Analysen vil dele brugerne op i forhold til den kontakt, de har med Fundamentet. Det har ikke været muligt at inddrage samtlige facetter af Fundamentets arbejde i SROIudregningen, men de medtagne elementer vurderes at være de væsentligste og mest værdiskabende rent kvantitativt. Baseret på spørgeskemabesvarelser for Behandlingsrummet/Borgerhjælpen og Projekt Vi Tror På Dig er det fundet, at samtlige brugere i både Behandlingsrummet/Borgerhjælpen og Projekt Vi Tror På Dig føler sig bedre stillet efter kontakten med Fundamentet. Derfor går vi videre med alle henvendelserne. Værdien, der skabes for brugerne, spænder bredt og omfatter både den finansielle omkostning, som brugerne potentielt sparer på behandling, samt den værdi brugerne oplever ved at have et bedre mentalt og fysisk helbred mv. Den første af disse effekter kan relativt let kvantificeres, mens forbedret helbred og andre lignende forbedringer ikke kan kvantificeres og værdiansættes monetært. De positive konsekvenser af forbedret helbred inkluderer blandt andet forøget livsglæde samt mindsket sygefravær for de brugere, der er i beskæftigelse. Brugernes familier og omgangskreds Brugernes familier og omgangskredse betragtes også som interessenter, da de vil opleve de positive effekter af brugernes forbedrede velvære og livssituation. Dette gælder for både ægtefæller, børn, forældre, venner og evt. kollegaer. Gruppen her er ikke medtaget i den kvantitative analyse, da det er svært at værdiansætte deres gevinster, og endvidere har det ikke været muligt at indhente data eller specifik viden omkring effekten for denne gruppe. De frivillige De frivillige er en afgørende interessent, da Fundamentets arbejde ikke ville kunne lade sig gøre uden deres engagement. De frivillige er i analysen inddraget på inputsiden. Der har gennem 2015 været inddraget omkring 70 frivillige i Fundamentets arbejde. De frivillige er pr. definition ulønnede, men den tid, de investerer, er stadig værdifuld for dem selv og for samfundet. Derfor skal denne alternativomkostning medregnes i analysen som en omkostning for at give et retvisende billede. På værdisiden opnår de frivillige også en relevant og værdifuld erfaring. De frivillige bliver løbende superviseret, og Fundamentet faciliterer også tværfaglige diskussioner, hvilket må antages at udvide de frivilliges perspektiv, hvilket både gavner dem personligt og samfundet generelt. Det har dog ikke været muligt at estimere værdien af de erfaringer, som de frivillige får, hvorfor de ikke indregnes. Det offentlige Det offentlige har stor interesse i Fundamentets arbejde, der skaber en række værdifulde effekter for det offentlige. Det sker delvist gennem sparede behandlingsudgifter til fx. psykologhjælp, sparede indkomstoverførsler samt de afledte økonomiske effekter af øget beskæftigelse. De brugere, der angiver at have fået det bedre efter kontakten med Fundamentet, forventes at have færre besøg hos offentlige sundhedstilbud, end de ville have haft, hvis Fundamentet ikke havde eksisteret. Disse besparelser vil blive estimeret og indregnet i den kvantitative analyse. Den øgede tilknytning til arbejdsmarkedet, som relaterer til Projekt Vi Tror På Dig, og de deraf afledte sparede overførselsindkomster indregnes ligeledes i den kvantitave analyse. I analysen er der ikke skelet til, om de sparede udgifter eller den finansielle støtte kommer fra regionen, kommunen eller staten. Med det offentlige refereres der derfor bredt til alle offentlige ydelser betalt gennem skatteindtægter.

11 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 FORMÅL OG INTERESSENTER 11 Bidragsydere Bidragsyderne er primært interessenter gennem deres finansielle engagement i Fundamentet. I denne kategori er både det offentlige samt private donorer. Fundamentet skaber, som nævnt i det ovenstående afsnit, en række positive effekter for det offentlige, mens værdien for private donorer primært er at sikre Fundamentets eksistens samt, at der bliver givet hjælp til folk, der har hårdt brug for det, og som ellers ikke ville få hjælpen. Derfor indregnes de private bidragsydere kun på inputsiden. Ledelsen og de ansatte lægger deres tid og evner i, at Fundamentet leverer den bedst mulige hjælp til brugerne på mest effektiv vis. Lønomkostningerne til ledelsen og de ansatte er indregnet som en del af den totale udgift, og ledelsen er derudover ikke inddraget i den kvantitative analyse. Videre i analysen inddrages derfor: Brugerne, de frivillige, det offentlige og bidragsydere. Ledelsen og de ansatte I 2015 havde Fundamentet i gennemsnit seks deltidsansatte, hvoraf to var virksomhedspraktikanter og en enkelt var i flexjob.

12 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 12 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Trin 2 og 3 af SROI-analysen består af en opgørelse over de forskellige inputs, som de identificerede interessenter bidrager med til Fundamentet, beskrivelse af de outputs (aktiviteter), interessenterne modtager af Fundamentet, og til sidst en kvantificering af disse aktiviteter til et outcome (virkning). Inputs refererer til det, de involverede bidrager med rent ressourcemæssigt i form af donationer, tid, evner og ikkefinansielle gaver. Outputs er en værdi for det antal aktiviteter, interessenterne har opnået (fx antal sparede henvendelser i det offentlige sundhedssytem). Outcome beskriver den virkning/effekt, interessenterne har oplevet (fx sparede sundhedsudgifter). Disse outcomes findes der en indikator for (fx omkostninger forbundet med psykologkonsultationer), og der estimeres et antal for denne indikator (fx hvor mange psykologkonsultationer har Fundamentet sparet det offentlige for). INPUT Følgende inputs er fundet for Fundamentet. Brugerne Brugerne har et tidsinput, som i teorien kunne indregnes, da de kunne have brugt tiden andetsteds. Der er dog ifølge OTS konsensus om ikke at indregne brugernes tidsforbrug i SROI-analysen 3. Frivillige medarbejdere De frivillige hos Fundamentet har et tidsinput, som er væsentligt og værdifuldt, hvorfor det skal tillægges en finansiel værdi og indregnes i analysen. Der er ikke fuld konsensus omkring, hvordan tidsinputtet værdiansættes 4. Som et estimat for værdien af de frivilliges tid bruges minimumslønnen ofte, da det forventes, at de frivillige kunne have tjent svarende til den i stedet for at arbejde frivilligt. For Fundamentets vedkommende anses minimumslønnen ikke for at være en realistisk indikator, eftersom flertallet af de frivillige har en videregående uddannelse og følgeligt en noget højere timeløn. Det estimeres, at den gennemsnitlige timeløn for behandlerne er 200 kroner i timen. Denne timeløn vil gøre sig gældende for 90% af de frivilliges tid, mens de resterende 10%, som er studerende, antages at have minimumslønnen som alternativomkostning. Mindstelønnen er fundet til at være 111 kroner i timen 5. Der skal dog korrigeres for, at en del af de frivillige formentlig ville have arbejdet frivilligt andre steder eller brugt deres tid på fritidsaktiviteter i eksempelvis en idrætsforening, hvorfor denne gruppes alternativomkostning skal sættes til 0 kroner. Det vurderes, at dette gør sig gældende for cirka halvdelen af de frivillige. Antallet af frivillige hos Fundamentet er opgjort til 70, der i gennemsnit arbejder 2 timer om ugen. Inputtet for de frivillige kan dermed opgøres til kroner. Det offentlige Det offentliges input er foruden rådgivning og vejledning udmøntet i en finansiel støtte. I 2015 bestod denne af et bidrag på kroner samt en indirekte støtte gennem at stille lokaler til rådighed og ved at betale for vand og varme. Denne indirekte støtte løb op i kroner. Dermed har det samlede input været kroner. Bidragsydere Private bidragsydere inddrages i udregningerne med det finansielle beløb, som de støttede Fundamentet med i Dette beløb sig i 2015 til at være kroner. Heri er både indregnet længerevarende bidrag, enkeltgangsbidrag samt kontingenter fra medlemmer. Foruden den finansielle støtte bidrager enkelte bidragsydere også med rådgivning og sparring. Fundamentet har på baggrund af ovenstående et sammenlagt input på kroner. OUTPUT Outputtet beskriver det kvantitativt målbare produkt af organisationens aktiviteter. For Behandlingsrummet/Borgerhjælpen er det antallet af ydede timers hjælp, mens det for Projekt Vi Tror På Dig er det unikke antal deltagere i projektet. For Fundamentets interessenter kan outputtet opgøres som følgende: Brugerne: Det samlede antal henvendelser, der er hos Fundamentet. Samlet antal henvendelser er i Behandlingsrummet, 662 i Borgerhjælpen og 30 i Projekt Vi Tror På Dig. Frivillige: Antal timers praktisk erfaring fra frivilligt arbejde. De 70 frivillige lagde sammenlagt timer i For det offentlige: Færre henvendelser i det offentlige behandlingssystem. Samme effekt som hos brugerne. OUTCOME For at omsætte antal henvendelser i Fundamentet til et estimat for hvor mange henvendelser der ville have været i det offentlige samt vurdere værdien af Projekt Vi Tror På Dig, er det nødvendigt at lave en række korrektioner. Disse er lavet på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af brugerne. Da outcome fra hhv. Behandlingsrummet/Borgerhjælpen og Projekt Vi Tror På Dig er meget forskellige, vil de blive opdelt og behandlet hver for sig først Behandlingsrummet/Borgerhjælpen og derefter Projekt Vi Tror På Dig.

13 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 13 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT - OUTCOME BORGERHJÆLPEN OG BEHANDLINGSRUMMET KORREKTION AF RÅDATA Vi ved fra spørgeskemaerne, at samtlige adspurgte brugere i både Borgerhjælpen og Behandlingsrummet føler sig bedre stillet efter kontakten med Fundamentet, og der skal derfor ikke laves nogen råkorrektion. Anden tilretning Her opgøres det hvor mange af brugerne, der ville have henvendt sig hos det offentlige (kommunen, sagsbehandler/ bostøtte/mentor eller privatpraktiserende læge). Denne korrektion laves, så kun de brugere, der ville have benyttet offentlige tilbud, hvor vi kan estimere et offentligt forbrug, indregnes i analysen. Dog indregnes kun for de offentlige ydelser, hvor vi kan estimere omkostningerne, hvilket gør sig gældende for lægekonsultationer og henvendelserne hos kommunen. De brugere, der ville have henvendt sig hos et andet kommunalt tilbud, en anden frivillig organisation, socialpsykiatrien, psykiatrisk hospital eller ingen andre steder ekskluderes fra SROI-beregningen, og analysen underestimerer dermed det egentlige offentlige forbrug, eftersom ikke al offentlig service kan værdiansættes og indregnes. Outcomes for brugerne Til at estimere de behandlingsudgifter, som Behandlingsrummet sparer brugerne for, benyttes den andel, der angiver, at de ville have henvendt sig hos deres egen læge, kommunen eller deres sagsbehandler. Da der ikke er brugerbetaling på kommunal sagsbehandling eller en konsultation hos en privatpraktiserende læge, er det reelt kun antallet af sparede behandlinger med brugerbetaling, der er et outcome for brugerne. Disse behandlinger er: Psykologhjælp, fysioterapi, akupunktur, massage, zoneterapi, kranio sakral terapi og ergoterapi. For at estimere antallet af sparede behandlinger er de reelt udførte behandlinger i Behandlingsrummet ganget med den andel, som ville have henvendt sig hos deres egen læge. Det er opgjort sådan, da det antages at brugerne her fra ville blive henvist til de relevante behandlingstilbud. Outcomes for frivillige Gennem deres indsats hos Fundamentet opnår de frivillige erfaring, som de kan omsætte i deres arbejde, og derforuden et menneskeligt udbytte. Det menneskelige udbytte kan ikke værdiansættes, og erfaringen er ligeledes svær at værdiansætte, da behandlerne i langt de fleste tilfælde er færdiguddannede, og de erfaringer, som de får hos Fundamentet, ville de formentlig også kunne tilegne sig i deres normale arbejde. Derfor er der ikke indregnet noget outcome for de frivillige. Outcomes for det offentlige Et af de outcomes, som Borgerhjælpen skaber for det offentlige, udgøres af sparede timers sagsbehandling i det kommunale system. Det antages, at en times hjælp i Borgerhjælpen kan sidestilles med en times sagsbehandling hos det offentlige. Reelt er det svært at vurdere, hvorvidt Borgerhjælpens rådgivning kan sidestilles med det offentliges. En del af de anvendte timer i Borgerhjælpen er brugt som bisidere, hvor Fundamentets frivillige har siddet med til en samtale med kommunen, hvilket ikke direkte har sparet kommunen for udgifter. Omvendt er der en række afledte effekter af Borgerhjælpens indsats, som ikke er indregnet. Alt i alt vurderes det derfor, at det er rimeligt at konvertere en times hjælp i Borgerhjælpen til en times sparet sagsbehandling. Denne konvertering laves kun for den gruppe, der ville have henvendt sig i det kommunale system, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. Et outcome, som både Borgerhjælpen og Behandlingsrummet skaber, er sparede lægekonsultationer. De sparede konsultationer er den andel, der ville have henvendt sig hos deres egen praktiserende læge, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. For Behandlingsrummet er det opgjort til 381 sparede konsultationer, mens det for Borgerhjælpen er 66. Et sidste outcome, der skabes i Behandlingsrummet, er antallet af sparede behandlinger med offentligt tilskud. Disse behandlinger er fundet til at være psykologhjælp og fysioterapi. Som for brugerne er disse opgjort ved at gange antallet af udførte behandlinger i behandlingsrummet med den andel, som angiver, at de ville have henvendt sig hos deres privatpraktiserende læge, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. 3 J. Nicholls et al. Cabinet Office, Office of the Third Sector (2009) 4 A. Arvidson et al. (2012) 5 Jobpatruljen løntjekker for butiksassistent over 18år TABEL 1: OVERSIGT OVER OUTCOMES FOR BEHANDLINGSRUMMET/BORGERHJÆLPEN Parameter Brugerne Sparede behandlinger Psykologhjælp Fysioterapi Akupunktur Massage Zoneterapi Kranio Sakral Terapi Frivillige Antal af frivillige - praktisk erfaring Det offentlige Sparede sagsbehandlinger Sparede lægebesøg Sparede fysioterapikonsultationer Sparede psykologkonsultationer Outcome Beregnes ikke

14 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 14 FIGUR 2: OVERSIGT OVER OPDELING AF HENVENDELSER I BEHANDLINGSRUMMET FIGUR 4: OVERSIGT OVER HENVENDELSER I BORGERHJÆLPEN 1524 Antal, der melder tilbage, at de har fået det bedre eller meget bedre: 100 % Andel af brugere, som ville henvende sig hos deres privatpraktiserende læge. Andel, som ville være gået til socialpsykiatrien, psykiatrisk hospital, andet kommunalt tilbud, anden frivillig organisation eller ingen andre steder. Ikke medtaget i SROI. FIGUR 3: OVERSIGT OVER FORDELINGEN AF BEHANDLINGER 381 Andel, som ville henvende sig til egen praktiserende læge of fordelingen af henvisninger Psykolog Ergoterapi Fysioterapi Akupunktur Massage Zoneterapi Kranio sakral terapi

15 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 15 FINANSIELLE INDIKATORER Trin 3 består primært i at tillægge en monetær værdi til de forskellige outcomes. Først findes en indikator, som skal afspejle den værdi, hvert outcome har, og dernæst ganges denne på det identificerede antal outcomes. For konsultationer hos egen læge bruges det offentliges officielle takst, som er fundet til at være 136,43 kroner jf. Lægeforeningens honorartabel. Den fulde omkostning påhviler det offentlige 6. For psykologkonsultationer bruges igen det offentliges officielle takster. Fra Dansk Psykologforenings Privatpraksisoverenskomst 7 fås den private andel af psykologkonsultationen til 383 kroner og den offentlige andel til 574 kroner. For fysioterapi er indikatorprisen fundet hos en terapeut i Aarhus 8. Den offentlige andel af prisen udgør 169,65 kroner, mens egenbetalingen løber op i 262,02 kroner. Som indikator for Borgerhjælpens aflastning af det offentlige benyttes timelønnen for en sagsbehandler, som er fundet til at være 170 kroner 9. Denne udgift påhviler udelukkende det offentlige. Indikatoren tager ikke nødvendigvis højde for alle de afledte besparelser, der måtte komme som følge af, at borgerne får løst tvivster med det offentlige mv., men omvendt har kommunen ikke nødvendigvis opnået en besparelse ved at borgerne har fået en bisidder i form af en frivillig fra Fundamentet. Dog vurderes det, at indikatoren er den bedste til at vurdere aflastningen af det offentlige, og at den ikke giver en overestimering. Det gør sig gældende for de øvrige indikatorer, at de er indhentet hos private udbydere i Aarhus, og at der ikke er noget offentligt tilskud til disse behandlinger. Akupunktur 10 = 700 kroner Massage 11 = 500 kroner Zoneterapi 12 = 450 kroner Kranio sakral terapi 13 = 550 kroner Ergoterapi 14 = 500 kroner TILPASNINGER I trin 4 introduceres fire begreber, som bruges til at korrigere den værdi, der bliver skabt. Disse korrektioner laves for at få nettoeffekten af Fundamentets arbejde. Det vil sige, at den del af den endelige effekt, som ikke kan tilskrives Fundamentet, fratrækkes her. Derudover kan der være utilsigtede effekter af Fundamentets indsats, og disse vil i så fald blive inddraget i dette afsnit. Dødvægt Dødvægt er et klassisk element i cost-benefit-analyser og indikerer, hvor meget af effekten, der ville være sket, selvom interventionen ikke havde fundet sted. I denne sammenhæng estimerer dødvægten, hvor meget af effekterne der ville være sket, hvis ikke Fundamentet havde eksisteret. I beregningerne er der udelukkende taget udgangspunkt i den andel, der havde henvendt sig hos det offentlige, hvis Fundamentet ikke havde eksisteret. Dermed er en del af Fundamentets værdiskabelse allerede ekskluderet fra beregningerne. Spørgsmålet er nu, hvorvidt de brugere, der ville have henvendt sig hos det offentlige, kunne have fået den samme hjælp hos det offentlige eller ej. Vi ved fra spørgeskemaerne, at 85% ikke mener, at de kunne have fået den samme hjælp hos det offentlige, og at 15% ikke ved, om de kunne have fået den samme hjælp hos det offentlige. Det er selvfølgelig svært at sige, om brugernes opfattelse afspejler det reele billede, men det er nu engang den bedste indikation, vi har. For at følge vores konservative tilgang til beregningerne sættes dødvægten for de opnåede besparelser til 15%. Forskydning Forskydning er en overvejelse om, hvorvidt aktiviteten har fortrængt en anden positiv effekt, eller har forårsaget en utilsigtet effekt. Der er ikke fundet nogle forskydninger i analysen af Behandlingsrummet/Borgerhjælpen. Tilskrivning Med tilskrivning tages der forbehold for, at den opnåede effekt ikke udelukkende skyldes den indsats, der analyseres. Der tages altså hensyn til, at den analyserede aktivitet ikke opnåede resultatet alene. Det vurderes ikke, at effekterne af arbejdet i Behandlingsrummet/Borgerhjælpen kan tilskrives andre end Fundamentet, da de fundne outcomes alle relaterer sig til behandlinger, som kan henføres direkte til Fundamentet. Hvis analysen derimod havde indregnet sparede udgifter, der indirekte kan henføres til Fundamentets arbejde, ville en del af den opnåede effekt kunne tilskrives andre interessenter. Aftagning Aftagning viser, hvor meget en effekt forventes at aftage over tid. Da alle effekter for Behandlingsrummet/Borgerhjælpen finder sted i det samme år som de indkomne henvendelser, er der ikke behov for at analysere aftagning. 6 Lægeforeningen: Honorartabel - 50 grundydelser (2015) 7 Dansk Psykolog Forening, praksishonorarer 7. Privatpraksisområdet (2013) 8 Frederiksbjerg Fysioterapi 9 Løninfo, sagsbehandler 10 Marienlund Klinikken 11 Massør Henrik Davidian 12 Aarhus Zoneterapi v. Christian Højlund 13 Terapeut Birgitte Due 14 Ergoterapeut Christina Dupont Kofod

16 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 16 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT - OUTCOME PROJEKT VI TROR PÅ DIG KORREKTION AF RÅDATA Vi ved fra spørgeskemaerne, at samtlige deltagere føler sig bedre eller meget bedre stillet efter deltagelse i Projekt Vi Tror På Dig. Derfor foretages der ikke nogen korrektion af rådata på den baggrund. For Projekt Vi Tror På Dig fokuseres på de opnåede resultater, der relaterer til beskæftigelse og uddannelse, da fremgangen på disse parametre er lette at måle, og da denne fremgang giver klart det største samfundsafkast. Omkring 10% af deltagerne var i beskæfigelse ved projektets begyndelse, og da vi kun er interesserede i at måle på dem, der var på offentlig forsørgelse ved projektets begyndelse, justeres de 30 deltagere til 27. Igennem forløbet opnår de unge mange andre resultater såsom mindsket misbrug og bedre psykisk helbred, men disse forbedringer inddrages ikke i analysen grundet vanskeligheder med kvantificering. Disse forbedringer er evalueret i en anden rapport udarbejdet af Lind Invest 15. Anden tilretning I denne tilretning korrigeres således, at analysen kun går videre med de brugere, der ville have henvendt sig hos det offentlige, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. Tilretningen er dog ikke nødvendig at lave for Projekt Vi Tror På Dig, da udgangspunktet her har været, at der allerede har været et træk på de offentlige kasser, eftersom de 27 deltagere, som analysen arbejder videre med, var på offentlig forsørgelse ved projektets begyndelse. Det interessante er så at måle, hvor mange unge Fundamentet får flyttet fra offentlig forsørgelse og i uddannelse eller beskæftigelse og dermed finde frem til den samfundsmæssige gevinst ved Fundamentets arbejde. I afsnittet tilpasninger vurderes, om der skal laves flere korrektioner af resultatet. Flere af projektdeltagerne, der efter deres første forløb ikke opnåede beskæftigelse eller uddannelsesstart, er siden blevet forlænget i endnu et forløb. Det betyder, at der er mulighed for, at de også på sigt kan flyttes fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse til gavn for både dem selv og samfundet. Når der tolkes på resultatet, der illustreres i figur 5 er det også vigtigt at huske på deltagernes udgangspunkt. Flere af deltagerne har været tynget af misbrugsproblemer og psykiske udfordringer, og forbedring på disse parametre er en klar forudsætning for senere at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Lind Invests evaluering af Projekt Vi Tror På Dig viser, at deltagerne har oplevet en klar forbedring på disse områder, og der er dermed grobund for, at flere deltagere på sigt kan komme i beskæftigelse eller uddannelse. Outcomes for brugerne Outcome for brugerne består foruden forbedret fysisk og psykisk tilstand i øget livsindkomst samt andre afledte effekter af at komme i arbejde og blive en del af et fællesskab. Denne øgede livsindkomst er ikke estimeret, og det er således kun det offentliges gevinster ved deltagernes transition fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, der indregnes. Outcomes for frivillige Omkring 10 af de frivillige har været mentorer tilknyttet de unge. Deres outcome består i glæden ved at kunne give livserfaringer videre, og dette kan ikke direkte omsættes til en monetær værdi. De frivillige behandlere opnår en praktisk erfaring, men som tidligere diskuteret, kan denne ikke direkte konverteres til værdien af et kursus el. lign. Tilskrivning Det offentliges økonomiske gevinst ved Projekt Vi Tror På Dig består først og fremmest af sparede overførselsindkomster og øgede skattebetalinger. Øvrige gevinster som fx sparede omkostninger til misbrugsbehandling er ikke inkluderet i beregningerne, hvilket selvfølgelig gør, at Fundamentets outcome for det offentlige underestimeres. Det offentlige skal dog afholde omkostningerne for projektdeltagernes uddannelser. Da uddannelser giver en høj og langvarig forrentning for det offentlige 16 inddrages denne omkostning ikke. I stedet puljes alle deltagerne, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og det estimeres så for denne gruppe, at de i deres resterende livstid vil have en beskæftigelsesfrekvens svarende til ikke-udsatte med kort uddannelse. Dermed indregnes de positive beskæftigelseseffekter også for dem, der er under uddannelse og dermed ikke allerede i arbejde, men set i lyset af deltagernes resterende livstid er de få års uddannelse, hvor de ikke er i beskæftigelse, relativt ubetydelige. TABEL 2: OVERSIGT OVER OUTCOMES FOR PROEJKT VI TROR PÅ DIG Parameter Brugerne Deltagere i projektet - øget livsindkomst Frivillige Antal af frivillige - videregivelse af livserfaring Det offentlige Outcome Beregnes ikke Beregnes ikke Borgere der bliver nettobidragsydere 15

17 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 17 FIGUR 5: OVERSIGT OVER DELTAGERE I PROJEKT VI TROR PÅ DIG 30 Antal, der melder tilbage, at de har fået det bedre eller meget bedre: 100 % Andel, der var på offentlig overførselsindkomst ved projektets begyndelse. Andel, som efter to måneder har påbegyndt uddannelse eller er kommet i beskæftigelse Andel, som efter to måneder ikke har påbegyndt uddannelse eller er kommet i beskæftigelse Andel, som er kommet direkte i beskæftigelse. Andel, som har påbegyndt en uddannelse.

18 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 18 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT FINANSIELLE INDIKATORER Som tidligere beskrevet består trin 3 i at tillægge de forskellige outcomes en monetær værdi. For Projekt Vi Tror På Dig går vi kun videre med et enkelt outcome: Det offentliges gevinst ved at projektets deltagere går fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Som indikator bruges udregninger foretaget af Rockwool Fonden i deres publikation Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge 17. Udregningerne er foretaget på basis af den anerkendte DREAM-model 18, der kan simulere de økonomiske konsekvenser af demografiske forskydninger eller finanspolitiske tiltag. Rapporten konkluderer, at det samfundsøkonomiske potentiale er mellem 12 og 15 mia. årligt, hvis udsatte opnår samme beskæftigelsesfrekvens som øvrige befolkningsgrupper. På individniveau er det fundet, at den årlige samfundsmæssige nettogevinst, ved at en udsat opnår samme beskæftigelsesfrekvens som en kortuddannet ikke-udsat, er kroner. Det er dette tal, som analysen går videre med og anvender som finansiel indikator. De kroner er fremkommet ved først at udregne de fremskrevne årlige samfundsøkonomiske omkostninger på individbasis ved at have en beskæftigelsesfrekvens svarende til den, som udsatte unge har. Denne omkostning er fundet til at være kroner pr. år hvert år i individets resterende levetid. Til grund for udregningen er, at udsatte unge har en beskæftigelsesfrekvens omkring 40%. Omvendt er det årlige samfundsøkonomiske overskud kroner for en ung med en kort uddannelse, og deres beskæftigelsesfrekvens er omkring 80%. De kroner er slutteligt fundet ved at udregne den årlige samfundsøkonomiske forskel mellem de to grupper. Den valgte indikator underestimerer værdiskabelsen ved at flytte en ung fra en tilværelse på offentlig forsørgelse til beskæftigelse, da den udsatte gruppe i Rockwool Fondens beregninger trods alt har en beskæftigelsesfrekvens på ca. 40%, og da sammenligningsgruppen kun har en beskæftigelsesfrekvens på ca. 80%. Reelt set er den samfundsøkonomiske gevinst ved at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til et liv på arbejdesmarkedet altså større end de kroner. Teoretisk set er der råderum i indikatoren til, at 6 ud af 10 af de deltagere, der kommer i arbejde eller uddannelse, kan falde tilbage. På trods af denne underestimering vælger vi i analysen at fastholde den valgte indikator. De kroner er den årlige samfundsøkonomiske nettogevinst, men da de opnåede resultater gerne skulle være langvarige, ganges den årlige nettogevinst med deltagernes forventede restlevetid. Der ligger en avanceret beregning til grund for restlevetiden, som har været brugt i Rockwool Fondens beregninger. Da beregningen ikke har været mulig at replikere, fastsættes deltagernes forventede restlevetid til at være 50 år, hvilket anses for at være realistisk. Når de 50 år ganges på den årlige gevinst på kroner findes, at gevinsten ved, at en udsat ung opnår samme beskæftigelsesfrekvens som en en ikke-udsat kortuddannet, er kroner. TILPASNINGER Som tidligere indtroduceret er der fire begreber, som bruges til at korrigere den værdi, som Fundamentet skaber. Korrektionerne laves for at finde frem til nettoeffekten af Fundamentets arbejde. Det sker ved at fratrække den del af den endelige effekt, som kan tilskrives andre end Fundamentet. Såfremt der måtte være utilsigtede konsekvenser forbundet med Projekt Vi Tror På Dig, vil disse også blive inddraget og kommenteret i dette afsnit. 17 Rockwool Fonden (2016): "Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge" 18 Den økonomiske model DREAM

19 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 19 Dødvægt Dødvægt er et klassisk element i cost-benefit-analyser og indikerer, hvor meget af effekten der ville være sket, selvom interventionen ikke havde fundet sted. I denne sammenhæng estimerer dødvægten, hvor meget af effekterne der ville være sket, hvis ikke Fundamentet havde eksisteret. Vi ved fra spørgeskemaerne, at 78% af brugerne mener, at det offentlige i ringe grad kunne have ydet samme hjælp, mens 22% mener, at det offentlige i mindre grad kunne have ydet den samme hjælp. Baseret på deltagernes egen vurdering og det faktum, at deltagerne efter flere år på trods af det offentliges hjælp ikke var kommet i beskæftigelse eller uddannelse ved projektets begyndelse, fastsættes dødvægten til 0%. Forskydning Forskydning er en overvejelse om, hvorvidt aktiviteten har fortrængt en anden positiv effekt eller har forårsaget en utilsigtet effekt. Der er ikke fundet nogle forskydninger i analysen af Projekt Vi Tror På Dig. Tværtimod vil de skabte resultater formentlig kunne fordre andre positive effekter for deltagerne og føre til en bedre livssituation. Tilskrivning Med tilskrivning tages der forbehold for, at den opnåede effekt ikke udelukkende skyldes den indsats, der analyseres. Der tages altså hensyn til, at den analyserede aktivitet ikke opnåede resultatet alene. Det vurderes ikke, at effekterne af arbejdet i Behandlingsrummet/Borgerhjælpen kan tilskrives andre end Fundamentet, da de fundne outcomes alle relaterer sig til behandlinger, som kan henføres direkte til Fundamentet. Hvis analysen derimod havde indregnet sparede udgifter, der indirekte kan henføres til Fundamentets arbejde, ville en del af den opnåede effekt kunne tilskrives andre interessenter. Aftagning Aftagning viser, hvor meget en effekt forventes at aftage over tid. Analysen antager, at deltagerne fastholder deres opnåede fremgang i resten af deres livstid, og der indregnes derfor ikke nogen aftagning. Der ligger to argumenter til grund for dette valg. For det første har deltagerne fået bugt med mange forskellige personlige problemer og opnået en grad af arbejdsmarkedsparathed, der gør, at de vil kunne finde nyt arbejde, hvis de senere i livet måtte blive ledige. For det andet underestimerer den valgte indikator den samfundsøkonomiske effekt, da der regnes med en relativ fremgang i beskæftigelsesfrekvensen fra ca. 40% til cirka 80%, mens de relevante deltagere i Projekt Vi Tror På Dig går fra en beskæftigelsesfrekvens på 0% til 100%. Dermed er der plads til en tidsmæssig aftagning i resultatet, uden at analysen kommer til at overestimere de opnåede resultater.

20 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 UDREGNING AF SROI 20 UDREGNING AF SROI SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Trin 5 består af de endelige SROI-udregninger, og i dette trin skal fremtidige effekter også tilbagediskonteres til nutidsværdi. For Behandlingsrummet/Borgerhjælpen er der ikke indregnet fremtidige effekter, hvorfor der ikke skal tilbagediskonteres. For Projekt Vi Tror På Dig udgør de fremtidige effekter langt størstedelen af de samlede effekter, men i indikatorprisen fra Rockwools rapport er de fremtidige effekter allerede tilbagediskonteret til nutidsværdi, så der er ikke yderligere behov for korrigering. Selvom den udregnede SROI indkalkulerer mange fremtidige effekter, skal det huskes, at de bliver opnået på baggrund af et enkelt års input. På den måde vil Fundamentet hvert år kunne skabe langsigtede forbedringer for nye målgrupper. Ud fra de givne inputs, finansielle indikatorer og tilpasninger fås følgende samlede effekter for hver af interessenterne (tabel 3). Udregning af SROI-ratioen kan nu laves og opgøres som den samlede værdi af alle effekter efter tilpasning divideret med det samlede input. Her kan det udregnes som: ,81/ = 13,65 Det vil sige, at hver gang der investeres 1 krone i Fundamentet, skabes der 13,65 kroners værdi for brugerne og samfundet. Dette svarer til et afkast på 1.265%. I bilaget findes det fulde Impact Map, som giver et overblik over udregningerne. FØLSOMHEDSANALYSE Som diskuteret er der en vis usikkerhed i de forskellige estimater. For at kunne vurdere indflydelsen af at ændre på vigtige parametre i analysen er der inkluderet en sensitivitetsanalyse, som skal klargøre, hvad der sker, hvis man ændrer på en række centrale variable i udregningen. Sensitivitetsanalysen giver et indblik i, hvad der sker, hvis der tillægges eller fratrækkes 50% af effekterne for samtlige parametre på output-siden. Som det ses af tabel 4 (side 22), er resultatet klart mest sensitivt overfor ændringer i antallet af borgere, der bliver nettobidragsydere. Hvis antallet af unge, som Fundamentet får i uddannelse eller beskæftigelse, faldt med 50%, ville der stadig være en positiv SROI-ratio på 6,92. Den høje indflydelse, dette parameter har på SROI-ratioen, skyldes, at denne indikator udgør suverænt den største nettoeffekt. Det betyder også, at analysens resultat er meget følsomt over for den valgte indikator for Projekt Vi Tror På Dig, den tidshorisont der er valgt samt projektets opnåede resultater. Det kan også ses, at ændringer i de øvrige indikatorer kun har kosmetisk effekt på den endelige SROI-ratio. Det er også værd at bemærke, at selv hvis alle variable blev reduceret med 50%, ville der være en SROI på 6,83, hvilket er et relativt højt worst-case udfald. TABEL 3: OVERSIGT OVER EFFEKTER Parameter Outcome Pris Effekt Effekt efter tilpasning Brugerne Sparede behandlinger: Psykologhjælp Fysioterapi Akupunktur Massage Zoneterapi Kranio sakral terapi Ergoterapi , , , Det offentlige Sparede sagsbehandlingstimer Sparede lægekonsultationer Sparet fysipterapi Sparede psykologkonsultationer Borgere der bliver nettobidragsydere ,43 169, , , , ,

21 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2016 UDREGNING AF SROI 21 Yderligere sensitivitetsanalyser Som beskrevet kan langt den største effekt tilskrives Projekt Vi Tror På Dig. For at belyse den målbare værdi, som skabes i Behandlingsrummet/Borgerhjælpen, fratrækkes effekterne skabt gennem Projekt Vi Tror På Dig. Som det kan ses i tabel 5 ændres SROI-ratioen til 0,19, hvilket vil sige, at der skabes for 19 øres værdi, når der investeres 1 krone. Det virker ikke prangende, men tallet skal også tages med visse forbehold. De opnåede effekter er divideret med det totale input, men store dele af det totale input i form af donationer, tidsinvesteringer mv. er også gået til Projekt Vi Tror På Dig og andre projekter, og derfor fordeles effekterne over for stor en base, hvilket tvinger afkastet nedad. Det har dog ikke været muligt at udskille de inputs, der er gået specifikt til Behandlingsrummet/Borgerhjælpen, så en mere præcis SROI-ratio kan ikke udregnes. Derudover er der i beregningerne kun medtaget den gruppe, der ville have henvendt sig hos det offentlige, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. Kun ca. 20% af brugerne ville have henvendt sig hos det offentlige, hvilket vidner om, at målgruppen i høj grad har givet op over for det offentlige. Vi ved, at samtlige adspurgte føler sig bedre stillet efter kontakten med Fundamentet, men da vi måler på det offentliges umiddelbare nettobesparelse, har det været nødvendigt at ekskludere de yderligere 80% fra beregningerne. Det kan virke absurd, eftersom det måske netop er den gruppe, der har haft mest brug for Fundamentets håndsrækning, men for at være tro mod SROI-metodens principper, er det nødvendigt at ekskludere gruppen. For Projekt Vi Tror På Dig forventes det, at de unge, der flyttes fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse vil fastholde en beskæftigelsesfrekvens på omkring 80% i resten af deres livstid. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om denne antagelse holder, og vi kan heller ikke med sikkerhed spå, om de på et tidspunkt senere i deres liv ville have opnået samme effekt, såfremt Fundamentet ikke havde eksisteret. Derfor laves en sensitivitetsanalyse, hvor tidshorisonten for effekterne af Projekt Vi Tror På Dig ændres fra 50 år til 10 år. Som det kan ses i tabel 5 ændres den samlede SROI-ratio for Fundamentet sig til 2,89 ved at indskrænke tidshorisonten. I dette scenarie vil samfundsafkastet altså stadig være pænt og positivt, og det viser, at tilbagebetalingsperioden for Projekt Vi Tror På Dig er et godt stykke under 10 år. Tilbagebetalingsperiode Eftersom effekterne af Projekt Vi Tror På Dig falder over flere år, er det interessant at se, hvornår en investering i Fundamentet er tjent hjem i sparede skattebetalinger mv. Når fremtidige effekter indregnes, er det vigtigt at tilbagediskontere dem til nutidsværdi, da en krone i dag er mere værd end en krone på et givent tidspunkt i fremtiden. Det er dog ikke nødvendigt at tilbagediskontere de fremtidige effekter i dette tilfælde, da Rockwool Fonden allerede har tilbagediskonteret effekten i deres beregninger. Tilbagebetalingsperioden er den periode, det vil tage, førend de positive effekter af Fundamentets arbejde i et enkelt år vil overstige det samlede input i samme år. Tilbagebetalingsperioden er fundet til at være 3 år og svarer til det antal års effekter af Projekt Vi Tror På Dig, som sammen med et enkelt års effekt af Borgerhjælpen/Behandlingsrummet kan dække det samlede input for et helt år. Det kan tolkes sådan, at det tager tre år, før effekterne af at få de unge i beskæftigelse sammenlagt med effekterne af Behandlingsrummet/Borgerhjælpen overstiger det samlede input for et år. I årene efter det tredje år vil alle omkostningerne være dækket og samfundsafkastet vokse støt frem mod de 1.265%. Det er opgjort sådan, da vedvarende resultater i Behandlingsrummet/Borgerhjælpen i en længere årrække ville koste ekstra resurser og dermed gøre inputtet større, mens effekterne af Projekt Vi Tror På Dig gerne skulle fastholdes over en længere årrække uden behov for tilførsel af flere resurser. Det er muligt at tilbagebetalingstiden er kortere end de 3 år, da effekterne ved at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse er større end de kroner i det første mange år, mens der ikke vil være nogen forskel, når deltagerne nærmer sig pensionsalderen, da udgifterne til fx. folkepension er nogenlunde ens for hhv. udsatte og befolkningen i almindelighed. Da indikatoren viser forskellen som et livsgennemsnit, underestimerer den altså effekterne i de første mange år og overestimerer i de sidste år, hvor begge grupper vil være uden for arbejdsmarkedet.

22 22 TABEL 4: FØLSOMHEDSANALYSE TABEL 5: FØLSOMHEDSANALYSE FOR BEHANDLINGSRUMMET/BORGERHJÆLPEN OG TIDSHORISONTEN FOR EFFEKTERNE AF PROJEKT VI TROR PÅ DIG