Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014

Transkript

1 Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 1

2 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside, at emnet for årets evalueringsobjekt er todelt. Der ønskes en evaluering af elevrådet Trivselsudvalgets funktion og indflydelse på skolen. Desuden ønskes en evaluering af elevernes samlede oplevelse og tilfredshed med skoleopholdet herunder undervisning og samvær. Evalueringen skal vurderes i forhold til skolens værdigrundlag og den aktuelle indholdsplan for skoleåret. Den første del af evalueringen forholder sig til Trivselsudvalget, hvis formål er beskrevet som følgende i skolens Indholdsplan: 5. Trivselsudvalg. Som navnet siger, er formålet her den størst mulige trivsel for flest mulige elever. Desuden er det hensigten at fremme demokratiforståelsen, fremme medansvar, medindflydelse og dialogen mellem elever og lærere. Organisation. trivselsudvalget, der er ordstyrer. ned. Arbejdsopgaver -3 arrangementer af almen interesse for skolens elever. Ressourcer. Den anden del af evalueringsobjektet forholder sig direkte til skolens værdigrundlag og tager udgangspunkt i følgende pasus: Endvidere finder vi det betydningsfuldt, at skolens hverdag og dermed den enkelte elevs dannelsesproces og hele menneskelige modning fremmes gennem trivsel, samvirke og fællesskab, frihed under ansvar, forventninger og krav til hinanden ( ) 2

3 Selvevalueringen 2012/2013 omhandlede dannelsesproces og menneskelig modning gennem begreberne trivsel, samvirke og fællesskab, og i forlængelse af det vil selvevalueringen i år koncentrere sig om elevens dannelsesproces og modning gennem frihed under ansvar samt forventninger og krav til hinanden. I skolens værdigrundlag er formuleringerne præciseret som følgende: Frihed under ansvar. Friheden gælder både den enkelte og fællesskabet. Friheden er en ansvarlig frihed, hvor hensynet til kammerater og minisamfundet VGE betyder, at man lærer, at der skal ydes et stykke arbejde som forudsætning for at man kan nyde fordelene ved fællesskabet. Ansvarligheden styrkes gennem rengøring, fælles måltider, opgaver i forbindelse med arrangementer af forskellig slags. Herved styrkes forståelsen for, at alle er vigtige og uundværlige led i kæden og dermed forståelsen for, at man som demokratiske samfundsborgere både har pligter og rettigheder. Forventninger og krav til hinanden. Vi ønsker at give eleverne en bevidsthed om, at forventninger og krav til hinanden er naturligt og udtryk for, at alles indsats er nødvendig for at et skoleophold kan lykkes både for individet og for fællesskabet. Eleverne skal lære at erkende, at de har medansvar for egen læring, for eget og andres velbefindende og trivsel og for at bidrage positivt med deres indsats til, at fællesskabet kan blomstre og udvikle sig og til at erfare, at et positivt fællesskab i høj grad stimulerer den enkeltes trivsel. Oplever man, at honorering af krav og forventninger værdsættes, får man lyst til at give mere og udvikler sig menneskeligt og socialt. Evalueringsspørgsmålet er ud fra dette formuleret som følger: Oplever eleverne frihed under ansvar, og oplever de forventninger og krav til hinanden som nødvendige for, at skoleopholdet kan lykkes? Evaluator Evaluator er lærer ansat ved skolen Lise Christensen, som også udfærdigede sidste års selvevalueringsrapport. Formål med evalueringen Skolen og skolens bestyrelse ønsker en konkret evaluering Trivselsudvalgets funktion og indflydelse med henblik på fortsat udvikling og kvalitetssikring i elevernes oplevelse af indflydelse og demokratiske former på skolen. Samtidig ønsker skolen en værdibaseret, brugerorienteret evaluering af et element i skolens værdigrundlag med henblik på dels afklaring af værdigrundlagets effekt på elevernes hverdag og en fortsat udvikling af skolens praksis og måde at udmønte værdigrundlaget på. 3

4 Metode og data Evalueringen af Trivselsudvalget foretages ud fra kvalitative interviews med formanden for Trivselsudvalget samt skolens forstander. Sidstnævnte er foretaget via mail. Desuden indgik der spørgsmål relateret specifikt til Trivselsudvalget i det fokusgruppeinterview, som omtales nedenfor. Evalueringen relateret til elevernes oplevelse af skoleåret i relation til skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i en brugerorienteret evaluering 1, hvor data indsamles i et fokusgruppeinterview med 3 tilfældigt udvalgte drenge og 3 tilfældigt udvalgte piger. Udvælgelsen blev foretaget blandt 20 elever, som havde meldt sig til en specifik weekend. Dette kan selvfølgelig have en slagside i forhold til elever, som ikke vælger at være på skolen i weekenderne, men da der spørges ind til dette, viser der sig god spredning blandt de seks elever. 2 af drengene går i samme 10. klasse, mens en af pigerne går i en af de andre 10. klasser. De sidste to piger og den sidste dreng går alle i samme 9. klasse. Ingen af dem er 2. årselever. Fokusgruppeinterviewet blev gennemført ud fra igangsættende nøglespørgsmål, og der blev opfordret til fri og dynamisk samtale, hvor evaluator så vidt muligt forholdt sig iagttagende. Interviewet blev optaget på lydfil, og evaluator har siden transkriberet elevernes udsagn ud fra principperne om autencitet og inklusion, så udsagnene så vidt muligt gengives i sin mundtlige form, og alle data inden for en kategori afrapporteres. Desværre var dele af optagelsen så lydsvag, at det ikke kunne gengives, men langt det meste er med, og alt er transkriberet så loyalt som overhovedet muligt i forhold til den oprindelige formulering. Idet interviewet havde form af fri samtale, vil ikke alle elementer indgå i undersøgelsen, samtidig med at elementer, som eleverne bragte på banen uden for de planlagte spørgsmål, kan indgå. Deltagerne er informeret om brugen af optagelsen, om rapportens anvendelse og deres anonymitet. 1 1 Der arbejdes ud fra Selvevalueringens Hvide Sejl, Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitetsforlag

5 Selvevaluering af Trivselsudvalget Trivselsudvalgets formål er i Indholdsplanen beskrevet ved følgende begreber: - Størst mulig trivsel for flest mulige elever - Fremme demokratiforståelse - Fremme medansvar - Fremme medindflydelse - Fremme dialogen mellem elever og lærere Hvis Trivselsudvalget fungerer og har indflydelse på skolen, må det derfor forventes at afføde tegn på dette i elevernes virkelighed. I Fokusgruppeinterviewet blev eleverne spurgt: Hvad betyder trivselsudvalget for dig? Det er dem jeg kan fortælle det til, hvis der er noget, jeg synes, der mangler, sådan en ny vaskemaskine, og det er også godt, at der er nogle elever, der kan være med til at bestemme nogle ting og, ja, at de også lidt er involverede i det der skal ske Ikke så forfærdeligt meget, på den måde, at jeg har ikke rigtig brugt Trivselsudvalget, jeg har ikke rigtig haft noget, jeg har gået og tænkt på og været i kontakt med dem om. Jeg ved det ikke, jeg lægger ikke så meget mærke til dem Jeg har aldrig været involveret eller sagt noget til trivselsudvalget, men det er godt, hvis der er nogen, der kan gøre noget, hvis der er nogen, der er noget galt For mig betyder det en del, og jeg sidder også selv i det, og især fordi vi kan mærke, at Rasmus, vores forstander, han lytter virkelig til os når vi har noget, og tit så siger han også om hjælp om mange ting, så tit synes jeg egentlig, når der skal være en større beslutning, at han er god til at vende det med os og vi får sagt tingene videre, så jeg synes egentlig, at Trivselsudvalget betyder meget for den måde skolen som helhed fungerer på Altså jeg har heller ikke haft så meget med dem at gøre, men jeg er glad for, at vi har et Trivselsudvalg, det er dem, der lavede bedsteforældredag, og det er dem, der har sørget for de her trøjer, så jeg synes, de gør meget Her ledes efter tegn i elevernes oplevelse af Trivselsudvalgets funktion relateres til dem selv, hvilket er elevernes subjektive vurdering. En elev formulerer, at det er dem, man kan gå til, hvis man synes, der mangler noget, mens to svarer, at de ikke har et egentligt forhold til Trivselsudvalget. To andre svarer, at de ikke har haft direkte kontakt med udvalget, men er glade for, at udvalget findes. Umiddelbart ser det altså ikke ud til, at bevidstheden om Trivselsudvalget fylder meget hos de fem elever, men at flere af dem har en tiltro til, at trivselsudvalget fungerer og vil kunne bringe deres ønsker og behov videre. Dette kan ses som tegn på oplevelse af trivsel, demokrati, medindflydelse og dialog. Den 6. elev skiller sig ud ved selv at være en del af Trivselsudvalget, og vedkommende taler meget engageret om, at udvalget har stor betydning for eleven, og især hæfter vedkommende sig ved dialogen med forstanderen, som lytter og også 5

6 bruger Trivselsudvalget til at drøfte ting med. Den elev oplever altså personligt den direkte dialog og mulighed for medindflydelse og medansvar som noget meget betydningsfuldt. Samme spørgsmål blev stillet til udvalgets formand. Hvad betyder trivselsudvalget for dig? Det betyder rigtig meget for mig, øh, jeg synes, vi har et helt vildt godt sammenhold, og vi har et enormt stærkt trivselsudvalg i år her på skolen, jeg ved ikke hvordan det har været de andre år på skolen, men i år har, synes jeg i hvert fald, været helt vildt fantastisk. Og det er første gang, jeg er formand for sådan noget elevråd-noget, og jeg synes, det er helt vildt fantastisk, at jeg er blevet valgt ud til det, og jeg er enormt glad for, at de har valgt mig. Men jeg synes bare, at vi klinger rigtig godt alle sammen, og vi har det rigtig godt, og der bliver, altså de ting, vi skal have gjort, dem får vi også gjort. Så jeg synes, det fungerer rigtig godt, og jeg er rigtig glad for det. Og vi har også et rigtig tæt samarbejde med Rasmus, så det synes jeg også er fedt, for så lærer vi hinanden at kende på en helt anden måde også. (hvad tænker du om trivselsudvalget i forhold til skolen?) Trivselsudvalget har en meget stor rolle på skolen, da det er os, der er ligesom elevrådet og ligesom, hvis der er ting, der skal, hvis der er noget, de gerne vil have forbedret, så kommer de til os for det meste. De går også til lærerene, men hvis der er nogle andre ting. Vi skal jo have noget at snakke om ved møderne også, og så kommer de hen til os Her ses det samme. Formanden taler om sit arbejde med Trivselsudvalget med formuleringer som helt vildt godt, enormt stærkt, helt vildt fantastisk, enormt glad, fungerer rigtig godt, rigtig glad for det, fedt. Hendes umiddelbare svar på spørgsmålet retter sig mod først samarbejdet i selve udvalget og dernæst mod samarbejdet med Rasmus, og begge dele omtales med stor entusiasme. Der spørges også til en subjektiv vurdering af Trivselsudvalgets indflydelse, først i fokusgruppen: Hvordan har trivselsudvalget indflydelse på skolen? Rasmus lytter meget til os Men vi hører ikke så meget. Men de gør jo rigtig meget Ja, de har i hvert fald mange møder. Jeg tror, de har indflydelse på mange ting, men det er jo ikke sådan, de går og siger, vi har haft indflydelse på det og det og det og det Jeg synes, det var mega fedt, der blev arrangeret den juleafslutning og også bedsteforældredag Her ses igen, at den ene elev, som selv er i udvalget, oplever en direkte dialog, mens de øvrige mener, at udvalget gør mange gode ting, men ikke præcis ved, hvad dialogen med forstanderen rummer og heller ikke tillægger det den samme betydning for dem som personer. 6

7 Udvalgets formand svarer: Hvordan har trivselsudvalget indflydelse på skolen? Altså de har jo en god indflydelse, altså at vi hjælper hinanden og også det med, at vi får startet nogle nye udvalg, så vi er flere om det. Altså vi er jo rigtig mange om det også med de andre udvalg. De har jo også rigtig stor indflydelse på skolen. Fx har vi jo fastelavn nu her, hvor det er temadagsudvalget, der har sørget for det og gået i samarbejde med madudvalget og de har fået snakket med køkkenet, om der kunne blive lavet nogle fastelavnsboller og sådan noget. Sådan at det ikke kun er trivselsudvalget, der står med den, men at vi ligesom er flere, at vi kan få indblandet så mange som overhovedet muligt. Alle dem, der har lyst til det. Men jeg synes, vi har en god indflydelse, og jeg synes bare, det kører derudaf egentlig. Og vi lytter til de ting, folk siger, og så prioriterer vi efter det, og det er nogle gode ting, folk har. Og så nogle ting, de lykkes, og andre ting, de lykkes måske ikke, men det tager vi sådan lidt ovenfra og ned (har det været til at komme igennem i forhold til de voksne?) ja, det synes jeg. Altså for eksempel med bedsteforældredag, der var der nogle problemer i starten, men det var vi ud af, og Rasmus bakkede jo lynhurtigt op om det og syntes, det var en helt vildt fed ide, og det var jo også en fantastisk dag. Og ligeledes med gangtid, det var også noget, vi fik sat i gang, der blev bakket op om det. Og ja, det synes jeg bare generelt, der gør. Selvfølgelig vil der altid være nogle ting, man ikke lige kan gøre. Fx var der nogle af drengene, der ville have det der, de kunne skyde paintball, og der var vi alle sammen enige om i trivselsudvalget, at det kunne vi bare ikke få. Så det er igen det der med, eleverne kommer til os med nogle ting, og så er der en som den der ting, der ikke kan lade sig gøre. For det første er det interessant, at hun peger meget eksplicit på, at udvalget uddelegerer deres indflydelse, og hun konkretiserer straks med eksempler. For det andet er hun meget konkret i forhold til, hvor udvalget har haft indflydelse. Hun oplever altså en demokratisk form, der breder sig både opad og nedad i skolens struktur, og hvor der er stor mulighed for indflydelse og dialog. Skolens forstander svarer på samme spørgsmål: Hvordan har trivselsudvalget indflydelse på skolen? Trivselsudvalget kan opnå indflydelse på mange måder: - demokratisk deltagelse gennem møderne med mig og på lærermøder. - de indsamler spørgsmål/kritik/idéer hos andre elever, er formidles videre til mig. - Trivselsudvalget kan påvirke mig på mange måder og få mig til at spille med på deres idéer. Det er win-win. Samarbejdet mellem forstander og trivselsudval(formand) kan have stor betydning. - Formanden er den elev, der kender til flest af mine reflektioner og holdninger. En tæt relation, der altid har et positivt udbytte - man kan måske sige, at vi er hinandens ambassadører hun i elevflokken og jeg blandt personalet. Trivselsudvalgets direkte indflydelse kan i perioder være ret stor. Jeg tror, at den største indflydelse er indirekte i samarbejde og dialog med forstanderen. Han understøtter formandens oplevelse af reel demokratisk indflydelse på flere planer og reel dialog med ham, som han faktisk også har udbytte af. Han kalder det ligefrem win-win. 7

8 Parterne bliver også spurgt til deres registrering af mere objektive tegn på trivselsudvalgets funktion: Fokusgruppen lister følgende op: Hvad har Bedsteforældredag trivselsudvalget lavet Trøjer af ting i år? Så den der facebookgruppebeslutning Jo meget, at den blev sendt til afstemning, og det var formand og næstformand, der stod for at det blev lukket ned, og så var de med til at arrangere juleafslutning også Så de var med til at tage nogle beslutninger der, og det synes jeg også er godt, altså hvis der nu ikke var nogle elever der, så kunne vi altid sige, ja ja, men det ved lærerne ikke, for de var jo ikke bla bla bla, det er jo ikke lige deres venner som. Men nu er der også nogen, ja jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det For eksempel nu med nyt net, der var det også noget der kom fra os for at få skaffet det hurtigst muligt De fem elever nævner bedsteforældredag, trøjer og en beslutning omkring deres facebookgruppe, og den 6. elev supplerer med detaljer og tilføjer juleafslutningen og det nye netværk. Formanden for udvalget svarer: Hvad har trivselsudvalget lavet af ting i år? Og ja, mange ting i år har vi jo fået udrettet. Vi har jo fået skabt en ny tradition på VGE med bedsteforældredag, og vi har fået skabt, sådan at det ikke kun er os, men at vi får andre elever ind over, og vi ikke kun sidder med det hele og der er nogle flere, der kommer til at beslutte nogle ting, så vi har fået startet nogle nye udvalg, som er temadagsudvalg og sportsudvalg og madudvalg og musikudvalg, for at der ligesom er flere elever, der er med. Og så har vi fået, altså bare sådan generelt, hvis der er nogle små ting, folk de synes, der skal forbedres, ja, så er vi der, og så gør vi det. Og så hjælper vi hinanden (og hvordan tager de andre elever imod de ting, I laver?) de tager meget godt imod det, jeg synes nærmest kun, der er positiv respons, faktisk, jeg har ikke rigtig hørt noget negativt om noget af det, vi sådan har gjort endnu. Vi har også taget op om hættetrøjer og det, hvor mig og Mads har fået det lavet. Og det har kun været positivt. Folk er bare glade for, vi tager initiativ og gør noget. Det er altid det med, hvem der lige tager initiativ, og der synes jeg det er fedt, vi har trivselsudvalget, for så kan eleverne lige sige, hey vi har det her, kan I ikke lige gøre noget, og så går vi videre med det. Her nævnes bedsteforældredagen, temaudvalg, hættetrøjer 8

9 Forstanderen svarer: Hvad har trivselsudvalget lavet af ting i år? Meget. Det har været et stærkt udvalg med en aktiv formand og næstformand. Aktivitetsudvalg og konkrete arrangementer - temadage, fastelavn, bedsteforældredag. De var rigtig meget med, arbejdede godt og målrettet, da vi fx havde Facebook-problematikken med de bortviste elever. Der var de stærke og turde få betydning. De brugte deres position i tæt samarbejde med mig. Trivselsudvalget stiller mange spørgsmål ved skolen og lærerene. Ting som vi andre tager for givet, men som eleverne ser for første gang - nogen gange undrer de sig og hare brug for en forklaring. Ander gange kan de komme med bedre løsninger. Trivselsudvalget har i år haft en stor betydning for fællesskabsfølelsen i flokken. Jeg tror ikke, at de andre elever ser dette - og det er også ok. Her nævnes temadage, fastelavn, bedsteforældredage, facebookproblematikken som de konkrete tiltag, og så tales der om trivselsudvalgets blik på og spørgsmål til skolen og lærernes praksis. Og så kommenterer forstanderen, at de andre elever muligvis ikke kender til udvalgets faktiske betydning. De konkrete og mere objektive tegn på udvalgets arbejde går altså med variationer igen hos alle tre parter, så udvalget lykkes altså med sine konkrete tiltag, som registreres i alle niveauer af organisationen. Trivselsudvalget bidrager altså til elevernes trivsel, til deres medindflydelse og i dialogen mellem lærere/leder og elever. Trivselsudvalgets funktion i forhold til den subjektive oplevelse af demokratiske former, medansvar, medansvar og dialog må siges at være mere afhængig af elevens position. De elever, der ikke er direkte involverede i arbejdet, har en tiltro til muligheden for demokratisk indflydelse, trivsel og dialog, mens de involverede elever har stort personligt udbytte af at opleve det udmønte sig i praksis. Overordnet kan det konkluderes, at formålet med Trivselsudvalget som en institution på VGE mødes, idet det fremmer elevernes oplevelse af at indgå i en demokratisk sammenhæng og have medansvar, det øger deres bevidsthed om trivsel gennem medindflydelse, ligesom den direkte dialog mellem forstander og Trivselsudvalg trives særdeles godt og er til fælles gavn og glæde. 9

10 Selvevaluering af elevernes oplevelse og tilfredshed med skoleopholdet. Herunder: Oplever eleverne frihed under ansvar, og oplever de forventninger og krav til hinanden som nødvendige for, at skoleopholdet kan lykkes? Fokusgruppen bliver spurgt til deres oplevelse af begyndelsen af skoleåret og deres oplevelse lige nu: Fortæl om, hvordan det var at starte på VGE Det var lidt hårdere, end jeg havde regnet med. Jeg havde ret meget hjemve i starten. Det havde jeg bare ikke forventet, at jeg ville have, overhovedet. Men der gik ikke ret lang tid, før det gik over, så det var ikke så hårdt alligevel jeg synes det var rigtig godt, og også lidt underligt det der med, at man skulle leve på en anden måde. Jeg synes, det var den værste tid på året. Jeg hadede starten, det var mega nederen, fordi man ikke kendte nogen, så, træls Jeg synes, det var meget skræmmende med så mange nye mennesker, så mange man skulle være opmærksom på, man skulle være flink og ikke komme med sådan nogle vrede udbrud så tit der i starten, men det gik lidt over. Jeg syntes, det var noget af det fedeste. Det var så underligt og bare så sjovt og fedt på samme tid. Jeg ved ikke rigtig, jeg kan ikke huske det sådan særlig godt, jeg har ikke haft hjemve af noget, jeg synes bare, det kørte fint Altså jeg synes, efterskolen var rigtig god til at ryste os sammen og lære hinanden at kende med det samme og der gik ikke særlig lang tid, før man allerede havde en masse gode venner, og jeg synes, det var rigtig spændende at få lært så mange mennesker at kende og vide, at dem her skulle man bo sammen med i et år, og det her var ligesom en familie, det synes jeg var super fedt. Og jeg havde aldrig hjemve på noget tidspunkt, jeg havde det omvendt, jeg ville ikke hjem. Og når så man kom hjem på den første forlængede weekend, så var det bare sådan, at man gik og ventede i hundrede år på at komme tilbage. Der skete aldrig noget derhjemme. Man skal også lige vende sig til, at der hele tiden sker noget på efterskolen. Meget spændende. Jeg synes, det var virkelig godt, der var så mange arrangementer, for jeg synes ikke, man havde tid til at være oppe på værelset og være for sig selv, og jeg tror, det er det, hjemve kan komme af. Men jeg syntes bare, det var enormt godt, at vi skulle hele tiden lave noget Altså skolen var godt til at få os til at ryste hinanden sammen, så vi lærte hinanden at kende på alle mulige måder på tværs Nogle syntes, det var svært, og en enkelt oplevede hjemve. Andre syntes, det var fantastisk. Det er genkendeligt og forventeligt, at begyndelsen af skoleåret opleves forskelligt, men det er glædeligt for skolen, at flere af eleverne fremhæver, at skolen har arrangeret et godt og effektivt introforløb, og at eleverne også oplevede at lære hinanden at kende i mange forskellige konstellationer. 10

11 Hvordan er det for dig at være på VGE? Altså, det er rigtig dejligt, jeg har det rigtig godt. Jeg synes, undervisningen er rigtig god. Jeg har et perfekt skema. Og det er super dejligt at kunne stå op fem minutter før morgenmad Jeg har det fint. Jeg synes, det er måske faldet lidt på plads, sådan har det bare været i lang tid Altså, der er sådan en form for sikkerhed ved at være her, altså ikke på den måde sikkerhed, men at man føler sig tryg ved de mennesker der er her, og at man kan gå igennem gangen, og så alligevel er der nogen, man godt kan snakke med. Jeg føler mig i hvert fald tryg ved alle de folk, der går på skolen. Så er det det med at sove, jeg er tit taget hjem i weekenden, fordi jeg ikke får sovet så meget i hverdagen, så får jeg ladet op i weekenden Jeg synes, Berlinturen hjalp rigtig meget, jeg synes, at efter berlinturen har det bare været det bedste nogensinde, fordi, når man bor oppe på drengegangen, alle, de kender bare hinanden, og det er mega godt. Og man kan bare være sig selv Jeg vil også sige, jeg synes, jeg har det meget godt, altså selvfølgelig det med at man har helt vildt gode venner, men også det med at man kan snakke til alle, det er ret fedt Altså, jeg har aldrig haft det så godt i en skole og en klasse, som jeg har det nu, jeg er bare virkelig glad for at være her Alle taler positivt om deres oplevelse af at være på skolen lige nu. Og det er værd at notere sig, at de fremhæver forskellige værdier: - Undervisningen er god - Godt skema - Følelsen af, at det er faldet lidt på plads/tryghed ved menneskene her - Berlinturen - Drengegangens fællesskab - Gode venner - Kan snakke til alle - Klassen Der spørges nærmere ind til elevernes weekender og aftener for at se tegnene på deres trivsel, og den positive sprogbrug går igen her. Om weekenderne siges blandt andet: Jeg elsker at være her i weekenderne, weekenderne er virkelig gode herude, ligesom på en eller anden måde bliver man rystet sammen i weekenderne, weekenderne er det bedste, det er virkeligt sjovt. Om elevernes aftener fortæller de, at de slapper af, laver lektier og er sammen med folk, og at det er der, man er social og kan opsøge mennesker rundt omkring på skolen. 11

12 Der spørges også til fællesskabet og elevernes forhold til de voksne på stedet: Hvad synes du er fællesskab? At man har nogle mennesker, man er sammen med, som har noget sammen Og det har vi jo her Der er mange forskellige former for fællesskaber, for eksempel at vi alle går på VGE, og der har vi et stort fællesskab, og vi har også et fællesskab ved spisebordet, og et fællesskab med dem, man spiller musik med, så der er mange forskellige forskellige fællesskaber og en masse forskellige mennesker med en masse forskellige interesser. Og man er selv forskellig alt efter hvem man er sammen med, og man har en masse forskellige mennesker, man kan være sammen med om de samme interesser Og vi har noget til fælles, fordi vi bor det samme sted, vi får det samme mad, og vi kender de samme personer, der er her, så det kan også give et slags fællesskab, vi ved lidt, hvad hinanden er igennem her Det er positivt, at eleverne her både har en klar bevidsthed om fællesskab som begreb, som de også kan sætte ord på og konkretisere nuanceret. Samtidig forbinder de det direkte til skolen og beskriver makrofællesskabet VGE og et slags mikrofællesskab strukturelt baseret omkring spisebordet. Hvordan er dit forhold til lærerne og lederne? Jeg synes, det er rigtig godt, vi har et meget afslappet forhold til lærerne, som jeg sagde før, de er også en stor del af vge-familien, og de har også været dem, der skulle guide os, hvis vi havde brug for det og hjælpe os med at blive rystet sammen Jeg synes bare, vi har et godt forhold, også da der var de der problemer i starten, det blev tacklet, det kom vi igennem og sådan noget, så på den måde, jeg kan meget godt lide dem Det kommer an på hvilken lærer det er, jeg har ikke det samme forhold til AK for eksempel, som jeg har til Bo, for jeg kender ikke Bo særlig meget, jeg har ham ikke til nogen fag, og han er ikke min kontaktlærer, altså det er mere, hvis han sætter sig ved ens bord, eller man ser ham på gangen, det er mere der, hvor AK, hende har jeg til rigtig mange fag, og hun er min kontaktlærer, på den måde snakker jeg mere med hende, så hende har jeg et mere, sådan selvfølgelig både et elev-lærer forhold også i timerne, men også meget sådan afslappet forhold Jeg synes, man kan altid spørge om hjælp eller noget Altså vi har et rigtig godt og afslappet forhold til lærerne Altså jeg kan rigtig godt lide lærerne herude, altså jeg er enig med Karoline, at det kommer lidt an på, hvilken lærer det er, øh ja, men jeg er rigtig glad for lærerne Det er også som om at lærerne accepterer os sådan som vi er, og at vi også bare kan være os selv over for dem, altså, og det er jo også sådan, at nu er vi jo kun en skole på knap hundrede elever lige nu, og der er også kun de lærere til de hundrede elever, så der er ikke så mange at se til, så man kan også virkelig nå at lære hinanden at kende på det år Jeg synes generelt, at lærerne er gode til at dele det til op til når man har dem i skolen og til når man snakker med dem udenfor i forhold til det faglige og sociale. For i folkeskolen har man et meget fagligt forhold til sin lærere, hvor på en efterskole, der kommer man mere tæt på dem 12

13 Der var en dag, hvor jeg var nede i hallen og jeg skulle rydde op på et eller andet, og så kommer Bo ind i hallen, og så var Bo bare sådan, sku vi ik spille fodbold, og så spillede vi fodbold sådan i en ti minutter, så var det sådan okay, jeg har ikke prøvet før at være venner med lærerne sådan Eleverne sætter pris på deres relation til lærerne og kan konkretisere, hvor relationen er mere end professionel lærer-elev-relation. Flere af dem taler om, at de godt kan lide lærerne, og det går igen, at der er tale om et afslappet forhold. Overordnet set kan man altså sige, at eleverne samstemmende ytrer, at de trives og er glade for stedet, undervisningen og årets begivenheder, og det afspejler sig også i deres beskrivelse af deres hverdag på skolen. Samtidig ytrer de entydig tilfredshed med deres relationer til hinanden og til de voksne, og de kan beskrive den konkrete værdi i samværet. Dette tolkes som både udtryk for en subjektiv reflekteret forholden sig til skoleåret og som konkrete tegn på, at virkeligheden også afspejler elevernes oplevelse. I forhold til evalueringsspørgsmålet Oplever eleverne frihed under ansvar, og oplever de forventninger og krav til hinanden som nødvendige for, at skoleopholdet kan lykkes? stilles først følgende spørgsmål: Hvad er frihed under ansvar? Her på skolen har vi meget frihed, der er ikke vildt mange regler, så har vi også ansvar for mange ting Generelt hvis man gør noget, som ikke lige står i reglen, men som man godt ved, man ikke lige skal gøre, så bliver der også strammet op på det, og så kommer der lige pludselig en regel, altså det der med, at hvis vi har svigtet ansvaret, så får vi mindre frihed Man skal respektere tingene, der er her. Og respektere hinanden Jeg synes, det er rigtig dejligt, der ikke er så mange regler, at der er den frihed Eleverne ser altså umiddelbart en sammenhæng mellem frihed og ansvar som relateret til mængden af regler. Dog nævner en enkelt også respekten for hinanden som et ansvar. Hvornår er du ansvarlig her på VGE Altså man har ansvar for at skolen bliver ved med at være den skole, som da vi startede Altså både på den måde, at man skal gøre den ren, men også over for hinanden og over for lærerne, altså der er rigtig meget ansvar for forskellige og på forskellige måder Vi har ansvar for skolens ry, ja, og vise en god efterskole Jeg synes, vi har ansvar over for hinanden Ansvarlighed ses altså som ansvarlighed over for skolens materiel, over for hinanden, over for lærerne og for skolens ry. Her er det umiddelbart et mere nuanceret ansvarlighedsbegreb, end der kom til udtryk, da eleverne blev spurgt direkte til frihed under ansvar. 13

14 Er du blevet mere ansvarlig, mens du har gået her? Ikke specielt Det ved jeg ikke, det tror jeg ikke, det ved jeg ikke rigtig lige Pas det ved jeg ikke, nej det tror jeg ikke Jeg har udviklet mig mere socialt, men jeg tror ikke, jeg er blevet mere ansvarlig Øh nej, det tror jeg heller ikke, kun på den måde, at når man er så mange mennesker sammen hele tiden og så tæt på hinanden, så har man et større ansvar over for hinanden Altså jeg tror måske, vi har fået mere ansvar for sådan mindre ting, altså vi har et ansvar for, at vi skal stå op til den rigtige tid om morgenen og komme til det rigtige tidspunkt i forhold til, at vores forældre vil ikke komme og holde øje med, at vi er stået op, og vi har også et ansvar for, at vores ting er rene og putte tøj til vask, når det er beskidt og få lavet sine lektier og sådan nogle ting, så jeg tror, man lærer lidt ansvar Det hænger måske også sammen med at blive mere selvstændig, man skal kunne mere selv Jeg vil sige, det kommer an på, hvordan det var, før man begyndte herude, jeg synes, jeg havde meget ansvar sidste år, mine forældre var ikke hjemme om morgenen til at vække og sørge for, jeg kom op, og der var det normalen, at jeg skulle gøre rent derhjemme (det er måske det, at I også var ansvarlige, før I kom?) ja Eleverne oplever ikke umiddelbart at være blevet mere ansvarlige i deres tid på VGE, og så lister de alligevel en række centrale områder op, hvor de har oplevet forandring i en eller anden grad. En taler om, at man har et større ansvar for hinanden, når man er så tæt på mange andre mennesker hele tiden, og en anden taler om at komme op om morgenen, vaske tøj, lektier og den slags, og her bringer en anden elev begrebet selvstændighed på banen. En anden elev taler om, at vedkommende også have ansvar sidste år, og da der spørges, om de var ansvarlige, før de kom, svarer alle ja. At de ikke oplever at være blevet mere ansvarlige, kan altså ikke forbindes til mangel på ansvarlighed. I relation til undersøgelsen af forventninger og krav til hinanden stilles følgende spørgsmål: Hvad oplever du, skolen og lærerne forventer af dig? I hvert fald, at vi passer på tingene, det snakker Rasmus i hvert fald meget om, at vi skal overholde de regler, der er Det var også det, jeg kom til at tænke på, at vi har få regler, men der bliver også forventet af os, at vi kan overholde de regler Man skal overholde reglerne, og så lave lektier, og være positiv Der bliver forventet at man gider det, hvis der skal være et arrangement, det kan man godt mærke på lærerne, og det ville man nok kunne mærke på alle, at hvis man er ukoncentreret og ikke gider lave sine ting i timerne, og når der kommer samlinger af en eller anden slags og folk ikke gider så er det ikke det fedeste det kan man godt mærke på dem. Det er også noget ansvar at have, ligesom at gide tingene Så forventer man, at alting bare kører, som det skal og at man bidrager til fællesskabet, og selv arrangerer ting At vi går i seng om aftenen og får sovet ordentligt og holder ting pæne og rene, får lavet lektier og at man gider lære noget Altså man forventer, at man selv arrangerer nogle ting selv og gør noget, altså 14

15 Hvad forventer de andre elever af dig? Gør du det, der forventes af dig? Synes du, du bliver anerkendt for de gode ting, du gør for skolen og de andre? det er meget op til os at arrangere ting, og det er en god ting, og det giver også et boost, at det er noget, vi godt kan Det skal du jo spørge dem om (griner) jamen altså man kan vel komme lidt til hinanden, hvis man har brug for hjælp, det er lidt svært at forklare, hvad andre forventer om en, det kan jeg ikke svare på At man kan regne med dem, man er sammen med, at man ved, hvem de er, det er det, der er rigtig meget her, at man kender hinanden Jeg ved ikke, jeg tror ikke, der er så mange forventninger til folk her på efterskolen Altså jeg tror måske, at når vi fx holder fastelavn, at så man kommer og støtter op om det og er med, det tror jeg, altså specielt når det er elever selv, der arrangerer det Det er svært, hvis man ikke ved, hvad folk forventer af en, altså jeg gør egentlig lidt det, jeg har lyst til, altså hvis jeg ikke gider være social lige nu, så går jeg altså bare ind på mit værelse, men hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så vil jeg også gerne hjælpe dem selvfølgelig. Men hvis jeg ikke gør det nu, som at der bliver forventet, så er det egentlig bare ærgerligt, fordi jeg gør, som jeg gør. Altså jeg føler mig lidt forpligtet til at være social, for jeg ved at pludselig sætter jeg mig til at spille computer, det er sådan lidt den værste, synes jeg selv, det får man ikke rigtig noget ud af. I forhold til andre på efterskolen, ja, nogle gange synes jeg, jeg gør, hvad der forventes af mig fra andre, altså sådan at snakke og være åben, det gør jeg for det meste. Med det faglige, der kunne jeg nok godt give den en ekstra skalle Ja, altså det kommer an på. Hvis det er mine egne forventninger om, at folk skal kunne stole på mig, så ja. Men der er også nogle gange, hvis folk har nogle bestemte forventninger til mig, og det bare er sådan, det er, så kan jeg godt lidt at gøre det modsat imod dem, ikke for at såre eller skuffe nogen, men det er fordi folk ikke skal tro de kan have forventninger til mig og ved, hvad jeg vil, det kan jeg godt blive lidt træt af nogen gange Ja, det tror jeg da, ja, det kan godt være, jeg ikke gør rent så meget på mit værelse, men ellers så tror jeg, det går meget godt Det tror jeg, jeg ved det ikke Jeg ved det heller ikke, men jeg håber det Det ved jeg heller ikke ja - jeg ved ikke, hvad det skulle være for nogle gode ting, jeg ved det ikke. Altså, Rasmus roser os jo rigtig tit, han siger, vi er et godt elevhold, så ja (meget dårlig lyd, desværre) Ja, det synes jeg, helt sikker, jeg synes ikke rigtig, der er så meget drama her på skolen, og jeg synes også, vi er gode til at rose hinanden Eleverne har en helt klart fornemmelse af, hvad skolen og lærerne forventer af dem, og de kan konkretisere det. De nævner: At passe på tingene, overholde regler, lave lektier, være positiv, bidrage til fællesskabet, selv arrangere ting, sove, gide lære. Dette stemmer fint overens med beskrivelsen i indholdsplanen, hvor elevernes erkendelse af medansvar for egen læring samt for eget og andres velbefindelse og deres vilje til at bidrage positivt omtales som nødvendigt for at fællesskabet kan blomstre. 15

16 Eleverne er straks mere usikre, når de bliver spurgt til, hvad de andre elever forventer af dem. En svarer, at der ikke er så mange forventninger, mens andre taler om, at man forventes at være autentisk til stede og at støtte op om elev-iværksatte arrangementer. De er også forsigtige i deres vurdering af, om de gør, hvad der forventes, og her kan man hæfte sig ved, at kun en taler om rengøring som et parameter og en anden om det faglige. Spørgsmålet er, om ikke eleverne her i højere grad forholder sig til de flydende og ikke så målbare forventninger fra deres kammerater. Eleverne er enige om, at de får anerkendelse, og her nævnes især forstanderen, og så tales der generelt om, at de er gode til at rose hinanden. Det kan konkluderes, at eleverne trives og er glade for at være på skolen nu og også havde et godt introforløb. De trives med hinanden og med de voksne på stedet, og de har en klar oplevelse af at være en del af et mangefacetteret fællesskab. Det kan også konkluderes, at eleverne faktisk oplever frihed under ansvar og også kan formulere, at ansvarligheden gælder både materiel, mennesker på stedet og skolen som sådan. Man ser også, at eleverne kan formulere klart, hvilke forventninger skolen og lærerne har til dem og i mere usikre formuleringer, hvilke forventninger andre elever har til dem, men de kredser stadig omkring ansvaret for hinanden og for fællesskabet, og de oplever entydigt at blive værdsat, hvilket i indholdsplanen beskrives som grundlaget for at ville give mere og udvikle sig menneskeligt og socialt. 16