Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Transkript

1 25. januar 2005 Ref. nr.: AER Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2004 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med i 2003 foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Til forskel fra tidligere opgørelser er der i år desuden opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre nye frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. AER har i november 2004 leveret yderligere statistikker til Undervisningsministeriet. Disse statistikker indeholder opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser blandt erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund. Opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser blandt erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund er vist i vedlagte notat. Med notatet følger tre bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsuddannede, som har afsluttet deres uddannelse senest, dvs. i 2002, har en

2 lavere beskæftigelsesfrekvens, end det var tilfældet for de senest uddannede i sidste års opdatering, hvilket formentlig afspejler et generelt fald i beskæftigelsesfrekvensen over de senere år. Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39- årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er desuden beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder hvor der modtages visse over- førselsindkomster. Arbejdsløshedsdagpengefrekvensen er højest for de nyuddannede, og lavest for de erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet længst. Der er stort set ingen forskel i syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens blandt erhvervsuddannede fra de fem år. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Skolepraktikuddannede har desuden lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har, uanset uddannelsesregi, en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner

3 uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2004 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 1998 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2002 indgår ét års mulige indbetalinger Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2001, 2002 og 2003 Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Til og med 2001 Til og med 2002 Til og med 2003 Uddannet år Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2001, 2002 og Kilde: AER og ATP 2002/2003/2004. Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene er højere for perioden fra året efter endt uddannelse til og med 2003 end for perioden fra året efter endt uddannelse til og med Samtidig ses, at de nyuddannede erhvervsuddannede uddannet i 2002 har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige erhvervsuddannede. Herunder bemærkes, at de, som var nyuddannede i opgørelsen fra 2003 erhvervsuddannede uddannet i 2001 havde en højere beskæftigelsesfrekvens i året efter endt uddannelse end de nyuddannede fra Samme tendens gjorde sig gældende i opgørelserne fra Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde AER Beskæftigelsesfrekvens 0,83 0,80 0,77 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 30 år, når uddannelsen

4 afsluttes. Den faldende beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede afspejler formentlig, at beskæftigelsesfrekvensen 2 for de årige har været faldende i perioden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de øvrige erhvervsuddannede har samme eller højere beskæftigelsesfrekvens i den seneste opgørelse end tilfældet i sidste års opgørelse. De erhvervsuddannede, som er i beskæftigelse, er dermed tilsyneladende ikke ramt af den faldende beskæftigelse for de årige generelt. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER og ATP 2004 Under Over år år år Køn/Alder 25 år 39 år Kvinder 0,78 0,75 0,74 0,77 0,78 Mænd 0,83 0,82 0,84 0,85 0,88 Total 0,81 0,79 0,79 0,81 0,83 Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for, i hvor høj grad de erhvervsuddannede er i beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er det muligt at opgøre omfanget af perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager sygeeller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2004 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,83 0,82 0,82 0,80 0,77 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,03 0,03 0,03 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,06 0,07 0,08 0,10 0,13 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Tabellen viser, at de erhvervsuddannede, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, har den højeste beskæftigelsesfrekvens. 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner

5 De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, indgår ikke. Der er ingen betydelig forskel i syge/barselsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvenserne blandt de erhvervsuddannede uddannet i de fem år. Derimod ses, at de erhvervsuddannede fra 1998, som har været på arbejdsmarkedet i fem år, har en arbejdsløshedsdagpengefrekvens på 0,06, mens den tilsvarende frekvens for de nyuddannede fra 2002 er godt dobbelt så høj. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og år År Ordinært uddannede Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens, mens voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede. Voksenelevuddannede Restlæreuddannede Skolepraktikuddannede Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og år. Kilde: AER og ATP Blandt skolepraktikuddannede og restlæreuddannede stiger beskæftigelsesfrekvensen desto flere år de har været på arbejdsmarkedet. Især fra første til tredje år efter endt uddannelse sker en betydelig stigning. Blandt ordinært uddannede og voksenelevuddannede er der mindre udsving i beskæftigelsesfrekvensen over tid. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er omtrent halvt så høj som ordinært udannedes beskæftigelsesfrekvens det første år efter endt uddannelse.

6 I årene efter stiger de skolepraktikuddannedes beskæftigelse til et niveau, der må formodes at være i omegnen af beskæftigelsesfrekvensen blandt ordinært uddannede. Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 1998, 1999 og 2000 er i omegnen af 0,6. Det skal imidlertid erindres, at beskæftigelsesfrekvensen beregnes for perioden fra året efter endt uddannelse til og med Det betyder, at disse grupper af skolepraktikelever, som havde en beskæftigelsesfrekvens på omkring 0,4 det første år efter endt uddannelse, har haft en beskæftigelsesgrad over 0,6 i årene efter for at kunne opnå en samlet beskæftigelsesfrekvens på 0,6. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse kendes for skolepraktikuddannede fra 2000, 2001 og For disse tre grupper af skolepraktikuddannede var beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse mellem 0,41 og 0,44. Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2001, 2002 og 2003 Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Til og med 2001 Til og med 2002 Til og med 2003 Uddannet år Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2002 henholdsvis Kilde: AER og ATP 2002/2003/2004. Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. Især umiddelbart efter endt uddannelse er beskæftigelsesmulighederne for skolepraktikuddannede tilsyneladende dårlige. Beskæftigelsesfrekvensen for skolepraktikuddannede forbedres betydeligt, desto længere tid der er gået efter afslutning af uddannelsen. Figuren viser, at især 2003 har budt på en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede, som har afsluttet deres uddannelse i årene Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning Det første år efter endt uddannelse er skolepraktikuddannede i beskæftigelse mindre end halvdelen af den mulige tid. En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at

7 skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2004 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,61 0,62 0,62 0,54 0,41 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,06 0,07 0,07 0,07 0,07 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,21 0,23 0,29 0,35 0,46 Kontanthjælpsfrekvens 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere uanset uddannelsesregi. Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund Ordinært uddannede Uddannelsesregi For nyuddannede skolepraktikuddannede er arbejdsløshedsdagpengefrekvensen højere end beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er stigende, desto flere år der er gået siden uddannelsens afslutning, og dermed ses en faldende arbejdsløshedsdagpengefrekvens. Voksenelevuddannede Restlæreuddannede Skolepraktikuddannede Danskere Indvandrere Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede danskere, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for voksenelevuddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekven-

8 sen højere end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER, ATP og Danmarks Statistik 2004 Under Over år år år Køn/Alder 25 år 39 år Kvinder 0,61 0,69 0,70 0,70 0,66 Mænd 0,71 0,76 0,74 0,76 0,73 Total 0,67 0,72 0,72 0,73 0,69 Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for de erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund er de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I bilag 3 findes beskæftigelsesfrekvenserne for de erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene fordelt på uddannelser. Keld Nicolaisen

9 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 1998 til 2002, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet primo juni Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet primo juli Oplysninger om etnisk baggrund er tilført datagrundlaget fra AER og ATP hos Danmarks Statistik i oktober Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som

10 ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 6: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2004 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) arbejdsgiveren Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Dagpengefrekvens Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler a-kassen der var gældende indtil 1/7-03 Syge/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 1998, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2002 (2003). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannel-

11 sen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannende, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger om hvorvidt en erhvervsuddannet er indvandrer eller efterkommer af indvandrer er tilført datamaterialet fra AER og ATP af Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I notatet er indvandrere og efterkommere af indvandrere betragtet under ét. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsbor- og gere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark.

12 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Uddannelsesnavn Bygningsmaleruddannelsen 0,78 0,74 0,74 0,73 0,74 Bygge og anlæg Fra jord til bord Ejendomsserviceassistentuddannelsen 1 0,94 0,95 0,95 Glarmesteruddannelsen 0,83 0,87 0,86 0,79 0,85 Maskinsnedkeruddannelsen 0,87 0,9 0,88 0,85 0,83 Mureruddannelsen 0,77 0,77 0,78 0,75 0,74 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,78 0,76 0,79 0,74 0,72 Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen 0,86 0,85 0,83 0,83 0,86 Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,86 0,81 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,8 0,8 0,78 0,77 0,77 VVS-uddannelsen 0,84 0,84 0,82 0,78 0,78 Total 0,81 0,80 0,80 0,77 0,77 Anlægsgartneruddannelsen 0,7 0,79 0,8 0,76 0,72 Bager, konditor og chokolade- og konfektureassistentuddannel 0,82 0,82 0,76 0,81 0,75 Detailslagteruddannelsen 0,87 0,87 0,86 0,85 0,83 Dyrepasseruddannelsen 0,77 0,71 0,69 0,74 0,62 Gastronomuddannelsen 0,74 0,74 0,72 0,72 0,72 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,85 0,83 0,81 0,84 0,78 Køkkenassistentuddannelsen 0,77 0,78 0,73 0,72 0,68 Landbrugsuddannelsen 0,79 0,73 0,78 0,73 0,72 Mejeristuddannelsen 0,9 0,84 0,91 0,88 0,82 Produktionsgartneruddannelsen 0,72 0,68 0,72 0,69 0,64 Receptionistuddannelsen 0,78 0,8 0,83 0,83 0,81 Skov- og landskabsfagteknikeruddannelsen 0,69 0,74 0,67 0,68 0,56 Tarmrenseruddannelsen 0,79 Tjeneruddannelsen 0,76 0,71 0,75 0,72 0,72 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,86 0,81 0,79 0,8 0,83 Væksthusgartneruddannelsen 0,74 0,72 0,83 0,71 0,67 Total 0,78 0,78 0,77 0,76 0,73 Beslagsmedeuddannelsen Håndværk og teknik Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,89 0,89 0,71 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,82 0,82 0,83 0,8 0,76 Kølemontøruddannelsen 0,81 0,95 Maritime håndværksfag 0,65 0,68 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,95 0,94 0,93 0,88 0,85 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen

13 Indgang Uddannelsesnavn Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Teknologi og kommunikation Skibsbyggeruddannelsen 0,73 Skibsmekanikeruddannelsen 0,86 0,76 0,64 Skibsmontøruddannelsen 0,81 0,74 0,73 0,91 0,77 Smedeuddannelsen 0,85 0,85 0,83 0,81 0,77 Værktøjsmageruddannelsen 0,85 0,81 0,79 0,83 0,76 Ædelsmedeuddannelsen 0,61 0,67 Total 0,83 0,83 0,82 0,81 0,76 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,9 0,88 0,86 0,84 0,78 Chaufføruddannelsen 0,96 0,95 0,95 0,96 0,96 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,83 0,8 0,82 0,78 0,65 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,91 0,88 0,92 0,88 0,86 Flymekanikeruddannelsen 0,9 0,93 0,78 Karrosserismedeuddannelsen 0,87 0,84 0,84 0,78 0,8 Lageruddannelsen 0,92 0,92 0,91 0,87 0,84 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,94 0,96 0,94 0,93 0,88 Redderuddannelsen 0,98 0,97 0,97 1 1,04 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,88 0,79 0,86 0,81 0,83 Total 0,91 0,89 0,89 0,87 0,83 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,8 0,81 0,81 0,8 0,78 Finansuddannelsen 0,93 0,93 0,92 0,92 0,94 Generel Detailhandelsuddannelse Generel handelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,77 0,81 0,79 0,72 Handelsuddannelsen med specialer 0,88 0,88 0,87 0,85 0,84 Kontoruddannelse m/specialer 0,84 0,84 0,83 0,8 0,75 Total 0,83 0,84 0,83 0,81 0,78 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,59 0,56 0,51 0,46 0,41 Frisøruddannelsen 0,68 0,69 0,72 0,72 0,74 Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Kosmetikeruddannelsen Optometristuddannelsen (optiker) 0,86 0,86 0,85 0,91 0,86 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,89 0,87 0,86 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,7 0,72 0,71 0,71 0,69 Tandteknikeruddannelsen 0,7 0,79 0,69 0,68 Urmageruddannelsen Total 0,69 0,70 0,73 0,73 0,72 Automatik- og procesuddannelsen 0,85 0,84 0,84 0,82 0,79 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,87 0,9 0,85 0,73 0,61 Digital mediauddannelsen 0,56 Elektrikeruddannelsen 0,87 0,84 0,84 0,83 0,8 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,82 0,81 0,78 0,78 0,68 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,63 0,74 0,69 0,55 Fotografuddannelsen 0,56 0,69 0,36 0,54

14 Indgang Uddannelsesnavn Grafisk trykkeruddannelsen 0,91 0,92 0,83 0,83 0,82 Industrioperatøruddannelsen 0,93 0,95 0,94 0,94 0,97 Mediegrafikeruddannelsen 0,84 0,83 0,84 0,8 0,78 Procesoperatøruddannelsen 0,95 0,97 0,98 0,92 0,97 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,73 0,74 0,69 0,69 0,6 Total 0,85 0,85 0,83 0,80 0,75 Erhvervsuddannede total 0,83 0,82 0,82 0,80 0,77

15 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Uddannelsesnavn Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,64 0,7 0,67 0,69 Bygge og anlæg Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,78 0,77 0,75 0,74 0,76 VVS-uddannelsen Total 0,76 0,74 0,73 0,72 0,72 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureassistentuddannel Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,73 0,69 0,71 0,66 0,73 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,82 0,68 0,61 0,68 0,69 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagteknikeruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Total 0,74 0,67 0,7 0,67 0,68 Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Håndværk og Formeruddannelsen teknik Industriteknikuddannelsen Kølemontøruddannelsen Maritime håndværksfag Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen

16 Indgang Uddannelsesnavn Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,82 0,76 Værktøjsmageruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Total 0,72 0,81 0,81 0,75 0,62 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,79 0,75 0,77 0,7 Mekanik, transport og logistik Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lageruddannelsen 0,89 0,78 0,81 Lastvognsmekanikeruddannelsen Redderuddannelsen Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,84 0,82 0,8 0,78 0,73 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,75 0,7 0,64 Finansuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Merkantil Generel handelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelsen med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,8 0,82 0,77 0,7 0,59 Service Teknologi og Total 0,78 0,81 0,74 0,7 0,61 Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Kosmetikeruddannelsen Optometristuddannelsen (optiker) Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,66 0,55 0,56 Tandteknikeruddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,67 0,75 0,69 0,63 0,59 Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,74 0,61 Digital mediauddannelsen

17 Indgang Uddannelsesnavn kommunikation Elektrikeruddannelsen 0,87 0,8 0,83 0,82 0,57 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,83 0,88 0,75 0,76 0,65 Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,61 0,63 0,56 Total 0,83 0,79 0,77 0,73 0,62 Restlæreuddannede total 0,78 0,75 0,75 0,71 0,66

18 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Uddannelsesnavn Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,42 Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,72 0,71 0,64 0,62 0,58 VVS-uddannelsen Total 0,66 0,64 0,66 0,61 0,53 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureassistentuddannel Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,62 0,63 0,63 0,56 0,43 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagteknikeruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Total 0,62 0,64 0,63 0,58 0,47 Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Håndværk og Formeruddannelsen teknik Industriteknikuddannelsen Kølemontøruddannelsen Maritime håndværksfag Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen

19 Indgang Uddannelsesnavn Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Total 0,58 0,7 0,65 0,47 0,59 Auto- og autoelektrouddannelsen Mekanik, transport og logistik Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lageruddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Redderuddannelsen Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,54 0,57 0,68 0,55 0,41 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,53 Finansuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Merkantil Generel handelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelsen med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,62 0,67 0,61 0,54 0,32 Service Teknologi og Total 0,6 0,68 0,6 0,53 0,32 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,57 0,54 0,48 0,44 0,37 Frisøruddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Kosmetikeruddannelsen Optometristuddannelsen (optiker) Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Tandteknikeruddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,57 0,55 0,52 0,43 0,42 Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,74 0,53 0,43 Digital mediauddannelsen

20 Indgang Uddannelsesnavn kommunikation Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,68 0,69 0,65 Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,55 0,44 Total 0,66 0,68 0,7 0,57 0,42 Skolepraktikuddannede total 0,61 0,62 0,62 0,54 0,41

21 Bilag 3: Beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere og efterkommere uddannet i årene Indgang Uddannelse Antal Beskæftigelsesfrekvens Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Stenhuggeruddannelsen 1 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen 1 Tagdækkeruddannelsen 4 Glarmesteruddannelsen 1 Struktør og brolæggeruddannelsen 20 Maskinsnedkeruddannelsen 27 Skorstensfejeruddannelsen 1 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 1 Snedkeruddannelsen 64 0,61 VVS-uddannelsen 61 0,62 Mureruddannelsen 53 0,71 Træfagenes byggeuddannelse 92 0,72 Bygningsmaleruddannelsen 102 0,76 Stukkatøruddannelsen 0 Teknisk isolatøruddannelsen 0 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 2 Skov- og landskabsfagteknikeruddannelsen 8 Produktionsgartneruddannelsen 7 Dyrepasseruddannelsen 4 Væksthusgartneruddannelsen 14 Tarmrenseruddannelsen 3 Tjeneruddannelsen 36 Landbrugsuddannelsen 3 Anlægsgartneruddannelsen 16 Receptionistuddannelsen 5 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 3 Industrislagteruddannelsen 6 Detailslagteruddannelsen 32 Mejeristuddannelsen 7 Bager, konditor og chokolade- og konfektureassistentuddannel 78 0,64 Gastronomuddannelsen 155 0,7 Køkkenassistentuddannelsen 133 0,77 Formeruddannelsen 2 Metalsmedeuddannelsen 1 Pottemageruddannelsen 3 Porcelænsmaleruddannelsen 9 Ædelsmedeuddannelsen 9 Maritime håndværksfag 3 Boligmonteringsuddannelsen 5 Skibsbyggeruddannelsen 8 Skibsmekanikeruddannelsen 1 Skibsmontøruddannelsen 2 Værktøjsmageruddannelsen 14 Finmekanikeruddannelsen 8 Kølemontøruddannelsen 6 Plastmageruddannelsen 16 Industriteknikuddannelsen 156 0,76 Smedeuddannelsen 134 0,77

22 Indgang Uddannelse Antal Beskæftigelsesfrekvens Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Teknologi og kommunikation Beslagsmedeuddannelsen 0 Modelsnedkeruddannelsen 0 Cykel-og motorcykeluddannelsen 6 Vognmaleruddannelsen 24 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 3 Flymekanikeruddannelsen 9 Lageruddannelsen 33 Lastvognsmekanikeruddannelsen 20 Chaufføruddannelsen 36 Redderuddannelsen 6 Auto- og autoelektrouddannelsen 286 0,67 Karrosserismedeuddannelsen 42 0,73 Togklargøreruddannelsen 0 Generel handelsuddannelse 1 Generel Kontoruddannelse 45 0,65 Kontoruddannelse m/specialer ,68 Detailhandelsuddannelsen med specialer 669 0,7 Handelsuddannelsen med specialer 51 0,79 Finansuddannelsen 54 0,84 Generel Detailhandelsuddannelse 0 Ortopædistuddannelsen 1 Skomageruddannelsen 4 Kosmetikeruddannelsen 8 Urmageruddannelsen 1 Optometristuddannelsen (optiker) 21 Hospitalsteknisk assistentuddannelsen 1 Beklædningshåndværkeruddannelsen 86 0,43 Frisøruddannelsen 103 0,54 Tandklinikassistentuddannelsen 343 0,58 Tandteknikeruddannelsen 51 0,59 Serviceassistentuddannelsen 47 0,87 Sikkerhedsvagtuddannelsen 0 Fotografuddannelsen 6 Digital mediauddannelsen 3 Film- og tv-produktionsuddannelsen 3 Skiltemaleruddannelsen 1 Mediegrafikeruddannelsen 12 Automatik- og procesuddannelsen 24 Grafisk trykkeruddannelsen 9 Bogbinderuddannelsen 1 Procesoperatøruddannelsen 8 Teknisk designeruddannelsen 129 0,62 Data- og kommunikationsuddannelsen 79 0,69 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 123 0,71 Elektrikeruddannelsen 142 0,76 Industrioperatøruddannelsen 53 0,88 Serigrafuddannelsen 0