Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013 Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d Hold EA10V Forfattere: Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

2 Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt og det samlede indhold. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale, har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus markeres det igennem opgaven hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for det respektive afsnit. Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Charlotte Frimand Christensen Annebelle Plesner Schlachter Side 2 af 83

3 Resumé Titel: Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - en kvalitativ undersøgelse af indsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Annebelle Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af roller og identitet. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode. Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde, således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af occupational deprivation. Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285 Side 3 af 83

4 Abstract Title: "It gets to the point to where words are forgotten" - a qualitative study on prisoners occupational identity during imprisonment. Annebelle Background: Studies show that the strict environment encountered in a prison contributes to inmates experiencing a lack of meaningful activities. Inmates are therefore limited in their development of skills, resulting in change of roles and identity. Purpose: The purpose of the study is to examine how imprisonment affects the prisoners occupational identity. The study can be used to underline the importance of meaningful activities in prison. Problem: How is the prison inmates occupational identity affected during imprisonment? Design, material and method: A qualitative research method, with semi-structured research interviews of three inmates in a closed prison. We apply a phenomenological research approach with a hermeneutic interpretation. Data are processed with the inspiration of Malterud's method of analysis. Results: The informants experience a change in social relations, as well as a limitation of their access to meaningful activities in prison. Furthermore, they experience a limited opportunity to use their skills in prison and a change of behaviour. Two of the informants have experienced not getting the necessary help for reintegration. Conclusion: The informants' occupational identity can be influenced both positively and negatively during imprisonment. The informants' occupational identity changes due to inability to participate in the activities that made sense and challenged them before imprisonment. In addition there is a change of their roles. In prison, they have the opportunity to participate in various activities, and there are set requirements for participation in daily work, so the informants receive a daily routine. But despite the range of activities, that the prison offer, the informants still lack the activities they used to do, which points in the direction of occupational deprivation. Mesh terms: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Words: 296 Side 4 af 83

5 Indholdsfortegnelse PROBLEMBAGGRUND... 7 FORMÅL PROBLEMSTILLING BEGREBSAFKLARING FORFORSTÅELSE TEORETISK REFERENCERAMME MODEL OF HUMAN OCCUPATION (MOHO) Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelser Aktivitetsidentitet OCCUPATIONAL JUSTICE Occupational injustice Occupational deprivation DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE Udvælgelse af informanter METODE Litteratursøgning Metode til dataindsamling Metode til databearbejdning RESULTATER LIVET INDEN FÆNGSLING SOCIALT SAMVÆR Forhold til andre indsatte Kontakt til familie og venner AKTIVITETER I FÆNGSLET Aktiviteter der tilbydes i fængslet Fritidsinteresser informanterne deltager i Informanternes arbejde i fængslet Rutinen i fængslet MANGEL PÅ AKTIVITET I FÆNGSLET Aktiviteter informanterne savner Aktivitetsbegrænsninger EVNER Anvendelse af evner inde i fængslet Færdigheder informanterne vil forbedre Reintegration ÆNDRET ADFÆRD Side 5 af 83

6 OPSAMLING AF RESULTATER DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Livet inden fængsling Socialt samvær Aktiviteter i fængslet Mangel på aktivitet i fængslet Evner Ændret adfærd DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE Design Materiale Metode KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG Side 6 af 83

7 Problembaggrund I 2011 var der gennemsnitligt 4037,3 indsatte i fængsler og arresthuse i Danmark (1). Er man idømt fængselsstraf i Danmark, er straffen frihedsberøvelse. Denne straf fuldbyrdes af kriminalforsorgen (KF), som er underlagt Justitsministeriet. KF lægger vægt på, at livet i fængslet så vidt muligt minder om livet udenfor. Der er bl.a. beskæftigelsespligt, mens man afsoner sin fængselsstraf. Dette betyder, at de indsatte enten skal passe et arbejde, uddanne sig, være i behandling eller på anden vis være beskæftiget med en godkendt aktivitet i dagtimerne, svarende til en 37 timers arbejdsuge. Arbejdet i fængslet vil som hovedregel bestå af montagearbejde eller arbejde i et produktionsværksted (2). Sarah Det liv, fængslet forsøger at skabe inden for murene, minder ikke nødvendigvis om det liv, de indsatte er vant til. Hermed risikerer de at få et liv, som de ikke oplever meningsfuldt i hverdagen. Dette understøttes af socialstyrelsens publikation Veje ind og ud af kriminalitet. I denne publikation beretter tidligere kriminelle om deres erfaringer inde fra fængslet, samt den nye subkultur som de ofte ender i. Dertil berettes om, hvordan de indsatte får frataget deres identitet og selvstændighed og dermed må indordne sig under nye rammer uden meningsfulde aktiviteter. De indsatte fortæller også, at det netop er vigtigt for dem med meningsfulde aktiviteter inde i fængslet. Herunder job, uddannelsesforløb samt fritidsinteresser, da de indsatte føler, at dette er med til, at give dem roller og en respektabel identitet, til de kommer ud (3). På trods af, at fængslet vægter at livet indenfor murene skal minde om livet udenfor, har vi ud fra forskelligt litteratur undersøgt, hvilke konsekvenser fængsling kan have for de indsattes nuværende aktivitetsidentitet. Psykologen Anja Leavens har udarbejdet en praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser for indsatte. Hun siger, at mennesker oplever tab af identitet, når man bliver sat i fængsel: Det, vi mennesker foretager os, er beregnet til at give os mening. Men den mening mister man, når man bliver frataget al sin autoritet og selvstændighed Side 7 af 83

8 Yderligere påtager man sig en ny identitet som indsat, da hverdagen i fængslet kræver et andet sprogbrug, kropssprog og adfærd, som er anderledes end den identitet personen havde inden fængsling (4). Det ergoterapeutiske begreb occupational justice er udviklet af ergoterapeuterne Ann Wilcock og Elizabeth Townsend. Begrebet referer til princippet om, at alle mennesker i et samfund har lige muligheder for aktivitet og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Bliver et menneske forhindret i at deltage i meningsfulde aktiviteter på individ, omgivelses- og/eller samfundsniveau, kan der opstå occupational injustice. En af konsekvenserne af occupational injustice er occupational deprivation (5). Occupational deprivation er en tilstand, der kan opstå når et menneske ikke har mulighed for at engagere sig i meningsfulde eller nødvendige daglige aktiviteter, som giver følelsen af velvære. Dette pga. faktorer som ligger uden for individets kontrol (6). Den australske ergoterapeut Gail Whiteford har udgivet en forskningsartikel i Journal of Occupational Science, hvor hun undersøgte de indsattes behov for ergoterapi i et New Zealandsk fængsel. Efter observation og interviews med indsatte og personale konstaterede Whiteford, at de indsatte oplevede en begrænsning af meningsfulde aktiviteter på grund af kontrollerende omgivelser. Dette medførte, at de indsatte blev demotiverede, havde negative tanker og sov en stor del af dagen, da kun få af de aktiviteter og rutiner, de beskæftigede sig med, gav variation i dagene (7). I de danske fængsler har de mulighed for at deltage i de aktiviteter, som fængslet tilbyder. Dog formoder vi, at de har begrænsede muligheder for at udføre meningsfulde aktiviteter, hvorfor vi ser fængslet i den anvendte artikel som sammenlignelig (2). I bachelorprojektet Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler konkluderer de, at indsatte går i stå og mangler motivation for udvikling på grund af mangel på meningsfulde aktiviteter i fængslet. Dette resulterer i, at de indsatte ikke får afprøvet deres færdigheder, og hermed begrænses muligheden for udvikling af færdigheder (8). I en forskningsartikel fra USA påpeger de vigtigheden af at give de indsatte muligheden for at lære, praktisere og demonstrere færdigheder, som er vigtige for at kunne klare livet og for at kunne varetage et arbejde. Der er fokus på udvikling af færdigheder, som er Side 8 af 83

9 vigtige at styrke i forhold til at kunne deltage. Det er fx kommunikationsfærdigheder. Dette bliver gjort bl.a. igennem meningsfulde aktiviteter. Resultatet viste, at i de to første år havde indsatte, som deltog i projektet, et mere produktivt liv/hverdag efter løsladelse, og en lavere rate af genindsættelser i fængsel end dem, som ikke deltog i projektet (9) De indsattes handleevne kan også påvirkes. På grund af manglende aktiviteter får de ikke mulighed for at afprøve deres forskellige færdigheder, hvilket kan give dem en urealistisk opfattelse af egen handleevne. Hvis de indsatte kan deltage i meningsfulde aktiviteter, kan de skabe en realistisk opfattelse af egen handleevne, samt opbygge og vedligeholde deres kompetencer (8). Dette understøttes af en forskningsartikel, hvis formål var at undersøge faktorer, som påvirker en succesfuld eller ringe reintegration af kvindelige indsatte efter løsladelse. Datamaterialet er indsamlet fra fem fængsler i Europa, hvor vi formoder, at forholdene er sammenlignelige med Danmark. Artiklen viser, at de indsatte havde flere problemer i forhold til reintegration, fordi de havde svært ved at mestre hverdagen efter løsladelse. Dette skyldtes bl.a. manglende tro på egne evner og manglende forberedelse inde i fængslet på, hvordan man klarer de opgaver, som det kræver at udføre for at deltage i samfundet (10). Pga. de begrænsede mulighederne for at deltage i meningsfulde aktiviteter inde i fængslet, kan de nye internaliserede roller gøre det vanskeligt at adaptere til livet uden for fængslets mure (8). Faktorer, som utilstrækkelig forberedelse på livet efter løsladelse og nedsat tro på egen handleevne, kan føre til genindsættelse i fængsel (10). At en person cirkulerer ind og ud af fængslet kan koste mange penge. I år 2010 var gennemsnitsprisen for en fangedag 1333 kr. (11). Dette kan blive en høj omkostning for samfundet. At de indsatte har mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter i fængslet, kan motivere dem til at deltage i aktiviteter, hvor de kan afprøve og træne deres færdigheder og roller. Dette kan hjælpe dem med at få en realistisk opfattelse af egen handleevne og troen på sig selv, hvilket kan medvirke til at opbygge deres aktivitetsidentitet. På baggrund af dette har vi en formodning om, at de indsattes forløb inde i fængslet kan have betydning for reintegrationen i samfundet. Side 9 af 83

10 Formål Formålet med projektet er at undersøge, om fængsling kan resultere i konsekvenser, som påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Dette kan belyse, om der er behov for at implementere flere meningsfulde aktiviteter, så de indsattes aktivitetsidentitet vedligeholdes og/eller udvikles. Alle Forskning viser, at mangel på meningsfulde aktiviteter i fængslet kan øge risikoen for genindsættelser (9). Dette er en høj omkostning for samfundet, men det kan også skabe utryghed i befolkningen, at de indsatte stadig begår kriminalitet efter løsladelse. Derfor er det vigtigt at belyse, om der er meningsfulde aktiviteter i fængslet, og hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes heraf. Problemstilling Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Begrebsafklaring Fængselsindsatte: En person, som har begået kriminalitet og er blevet idømt en fængselsstraf, hvorved man er blevet frihedsberøvet og derved er underkastet fængselssystemets regler (12). Aktivitetsidentitet: En sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen og en følelse der er skabt af aktivitetsdeltagelse gennem livet (13). Side 10 af 83

11 Forforståelse Forforståelsen er udgangspunktet for al forståelse. Derfor vil vi ikke kunne undlade vores egen forforståelse i projektet. Først ved at sætte parentes om vores forforståelse kan vi få øje på de sande fænomener i informanternes livsverden. For at kunne dette må vi være bevidste om, hvad vores forforståelse er, herunder faktorer som har medvirket til at danne vores forforståelse. Disse faktorer er bl.a. vores erfaringer, fordomme, forhåndsviden og teoretiske referencer. Hvis vi ikke er opmærksomme på vores forforståelse, kan vi risikere ikke at lære af det indsamlede materiale. Dette kan skyldes, at forforståelsen kan overdøve den viden, som det empiriske materiale kunne have leveret og dermed mindske validiteten af projektet (14). Inden udførsel af interviewet skrev vi vores forforståelse ned for at blive bevidste om disse. Vi kom frem til følgende; Alle Ingen meningsfulde aktiviteter i fængslet Ændret aktivitetsidentitet En ensformig hverdag i fængslet, da de udfører de samme aktiviteter hver dag. Fængslet forsøger at skabe nogle aktiviteter, der er meningsfulde for de indsatte, men det er ikke sikkert, at aktiviteterne er meningsfulde for alle. Meningsfulde aktiviteter i fængslet kan forbedre reintegrationen i samfundet for de indsatte, så de ikke cirkulerer ind og ud af fængslet. Vi har en forforståelse om, at teori fra Model of Human Occupation, kan anvendes for at belyse de indsattes aktivitetsidentitet, da den har fokus på menneskelig aktivitet (13). Side 11 af 83

12 Teoretisk referenceramme I det følgende afsnit vil vi kort præsentere de teorier, vi benytter som teoretisk referenceramme i projektet. Model of Human Occupation (MOHO) MOHO er en begrebsmodel, som tager udgangspunkt i menneskers daglige aktiviteter, der omhandler motivationen for, organiseringen og udførslen af de aktiviteter, vi foretager i dagligdagen. Omgivelserne og de tre interrelaterede komponenter, vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet er medvirkende til dette (13). Annebelle Gary Kielhofner definerer aktivitet som værende handling eller det at foretage sig noget. Aktivitetsdeltagelse definerer han som engagementet i produktivitet, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel (13). Vi har valgt at anvende teorien som referenceramme for udarbejdelsen af vores projekt, da modellen er aktivitetsfokuseret og behandler de faktorer, der påvirker menneskets deltagelse i aktiviteter, og hvordan mennesker motiveres til aktiviteter. Yderligere har den et holistisk syn på mennesket samt en klientcentreret tilgang. Dette er anvendeligt, da vi vil benytte fænomenologien til indsamling af data. I det følgende uddybes de komponenter fra MOHO, som mennesket besidder. Vilje Vilje er et mønster af tanker og følelser om en selv, som aktør i sin egen verden. Samtidig handler det om ens værdier, og hvad man finder meningsfuldt at foretage sig, samt hvilke muligheder man har for at udføre ting. Vilje er også knyttet til menneskets interesser, som er det, man finder tilfredsstillende eller den nydelse, man får ved at foretage sig noget. Man vil efterhånden, som man får erfaringer med at udøve aktiviteter, udvikle en tiltrækning til visse aktiviteter frem for andre. Menneskets opfattelse af aktivitet vil præges af ens erfaringer i forhold til, hvad der giver den enkelte glæde og tilfredsstillelse. Følelse af handleevne omhandler, hvor kompetent og effektiv man føler sig. Dette opdeler man i to dimensioner. Den første er en følelse af personlig kapacitet, som er vurdering af ens fysiske, intellektuelle og sociale evner. Den anden er ens oplevelse Ditte Side 12 af 83

13 af egen virkekraft, som er ens tanker og følelser om, hvor effektiv man er til at bruge sine evner til at nå et mål (13). Vanedannelse Vanedannelse defineres som en indlært parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, der er styret af vores vaner og roller, samt tilpasset vores rutinemæssige, tidsmæssige, fysiske og sociale omgivelser. Det henviser til halvautomatiske adfærdsmønstre og rutiner, der gør, at mennesket udfører visse af hverdagslivets handlinger på samme måde hver dag. Charlotte Vaner og rutiner gør, at mennesket kan udføre visse aktiviteter, uden nøjere planlægning af hver bevægelse eller handling. Man har bestemte vaner for at udføre aktiviteten, og hverdagen er opbygget af bestemte rutiner, der dikterer, hvad man plejer at gøre på bestemte tidspunkter. Vaner er erhvervede tilbøjeligheder til at reagere og optræde på bestemte måder i velkendte omgivelser. Hermed bliver der overskud til at være opmærksom på det, der er relevant for en. Vanedannelse er sammensat af menneskets vaner og roller. Roller udfylder man, som fx ægtefælle, forældre, ven, indsat mm. Mennesket internaliserer roller, hvilket vil sige, at man påtager sig en identitet, tankegang og handlinger, der er forbundet med denne rolle (13). Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet defineres, inden for MOHO, som evnen til at foretage sig ting. Denne evne udspringer af en objektiv og en subjektiv komponent. Den objektive komponent består af objektive fysiske og mentale komponenter i mennesket. Den objektive del modsvares af den subjektive oplevelse og erfaring, kaldet den levede krop. Den levede krop betegner oplevelsen af at være til og at kende verden gennem en bestemt krop. Her ses krop og sind ikke som adskilte fænomener, men som dele af en enkelt enhed. Yderligere er den subjektive oplevelse også grundlæggende for, hvordan vi udøver. Det betyder, at når vi foretager os noget og lærer, hvordan vi skal udføre det, er det ikke kun de objektive komponenter, som kommer i spil, men også oplevelsen af at anvende vores kapacitet. Det objektive og subjektive er tæt forbundet og kan ikke adskilles (13). Sarah Side 13 af 83

14 Omgivelser Omgivelserne defineres som de fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk, i de sammenhænge man indgår i. Dette kan påvirke motivationen for udøvelse af aktivitet. Omgivelser omfatter desuden de steder og rum, som mennesker færdes i, de genstande de anvender, samt de personer de omgås med. Al aktivitet finder sted i omgivelserne. De muligheder, krav og begrænsninger som omgivelsernes fysiske og sociale aspekter giver det enkelte menneske, kaldes påvirkning fra omgivelserne. Påvirkninger kan gøre aktivitet mulig eller umulig for den enkelte og kan ligeledes være enten en støttende eller forstyrrende faktor for aktivitet (13). Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet er en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være. Det er en kombination af de aktivitetserfaringer, man har gjort sig, samt de aktivitetserfaringer man ønsker at danne sig i fremtiden. Igennem deltagelse i aktivitet skaber man identiteten. Den omfatter menneskets handleevne og kompetence indenfor de felter, man finder interessante, spændende og tilfredsstillende. Man definerer, hvem man er via sine roller i forskellige aktiviteter, samt hvad man finder nødvendigt eller vigtigt at gøre (13). Ditte Charlotte Occupational justice Ifølge ergoterapeuten Ann Wilcock, er der en treleddet forbindelse mellem aktivitet, sundhed og overlevelse, som er skabt gennem deltagelse i aktivitet. Sundhed beskrives som en følelse af mental, fysisk og social velvære, som opnås gennem en balance mellem hvile og deltagelse i aktivitet, som er socialt værdsat, udfordrende og meningsfuldt. Annebelle Mennesket beskrives som et væsen, der har et biologisk behov for at deltage i meningsfuld aktivitet. Herigennem skaber mennesket struktur i hverdagen samt udvikler sin identitet og aktivitetsadfærd (5). Ergoterapeuterne Elizabeth Townsend og Ann Wilcock har arbejdet med at skabe en begrebsramme for et ergoterapeutisk teorigrundlag for social retfærdighed og inklusion. Formålet med occupational justice begrebet er at finde et begreb, der i højere grad indkredser og giver ergoterapeuter mulighed for at beskrive deres ansvarsområde. Ansvarsområdet defineres som værende med til at skabe lige muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ifølge Townsend og Wilcock har alle mennesker behov for og ret til at være i aktivitet og deltage i hverdagen og i det omgivende samfund som aktive Side 14 af 83

15 personer. De er fortalere for, at det er en menneskeret at have mulighed for et liv med deltagelse i meningsfuld aktivitet. Samtidig understreger de, at det er det enkelte menneske, som vælger, hvad der er meningsfuldt (6, 15). Occupational injustice Hvis et menneskes mulighed for deltagelse i meningsfuld aktivitet begrænses, kan det føre til occupational injustice. Konsekvenserne af dette har betydning for helbred og velvære hos det enkelte menneske (15). Der er flere centrale aspekter indenfor occupational injustice, men i det nedenstående har vi valgt at beskrive occupational deprivation, da dette, ifølge Whiteford, er en særligt afgørende konsekvens af de forhold, fængselsindsatte må indordne sig under (16). Occupational deprivation Occupational deprivation finder sted, når mennesker bliver ekskluderet eller udstødt fra aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Begrebet defineres som en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i meningsfulde aktiviteter grundet eksterne faktorer, som ikke kan kontrolleres af det enkelte individ. Faktorer, der kan føre til occupational deprivation, kan være sociale, økonomiske, geografiske, historiske, kulturelle eller politiske. Occupational deprivation kan optræde blandt marginaliserede grupper, som fx flygtninge, arbejdsløse eller indsatte, som har været længerevarende fængslet (16). Sarah Ditte Alle de krav eller mål, som mennesket skal eller ønsker at opnå, sker gennem en form for aktivitet. Når et menneske frihedsberøves og udsættes for occupational deprivation, vil dette også medføre en risiko for sygdom og/eller fravær af sundhed (5, 6). Side 15 af 83

16 Design, materiale og metode I det følgende afsnit vil vi præsentere og begrunde vores valg af design, materiale og metode. I resten af projektet vil de indsatte blive omtalt som informanter, da vi anvender den kvalitative forskningsmetode. Design På baggrund af vores problemstilling blev den kvalitative forskningsmetode anvendt til at undersøge, hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes under fængsling. Den kvalitative metode kunne benyttes til at få et større kendskab til informanternes erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (14). Herved kunne vi indhente en dybere og bredere fortælling om deres subjektive meninger. Vi anvendte fænomenologien for at forstå temaer fra informanternes livsverden, da vi ønskede at forstå temaerne, sådan som de fremtrådte og oplevedes af informanterne og dermed lade vores forforståelse og tolkning gå i baggrunden (17). Charlotte Materiale Udvælgelse af informanter Vi opstillede følgende in- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af vores informanter: Sarah Inklusionskriterier De indsatte skulle minimum have været fængslet i tre måneder. De indsatte skulle være over 18 år og sidde i et lukket fængsel, da vi havde en formodning om, at de her ville være mere begrænset i forhold til deres aktivitetsudøvelse. De indsatte skulle kunne tale og forstå dansk. Eksklusionskriterier De indsatte måtte ikke have været fængslet under 3 måneder De skulle ikke sidde varetægtsfængslet, da de derfor ikke ville være en del af fængselskulturen. De måtte ikke være påvirket af rusmidler. Kriterierne ville sikre, at informanterne kunne give os en dybdegående viden om de forhold og sammenhænge, der var relevante i forhold til vores problemstilling (17). Side 16 af 83

17 På baggrund af, at vi tidligere havde etableret kontakt til to fængselsbetjente, valgte vi at gøre brug af kontakten pr. mail. Vi forhørte os om muligheden for at interviewe nogle indsatte. Vores kontaktpersoner i fængslet fandt tre informanter, som gerne ville stille op til interviews. Vi var to og to om at udføre et interview med en informant hver, hvilket resulterede i, at den tredje informant måtte vente. Da vi var færdige med de første interviews, var den tredje informant gået pga. tidsmæssige årsager. Vi fik dog senere lov til at vende tilbage, hvor to af os udførte det sidste interview. Metode Litteratursøgning Vi foretog en systematisk litteratursøgning og søgte i følgende databaser: Cinahl, Pubmed, SveMed+, OTseeker, socindex samt Google scholar. Vi søgte indledningsvis litteratur for at finde viden, som kunne anvendes i problembaggrunden for at belyse relevansen af vores projekt. I diskussionsafsnittet anvendte vi litteratur til at underbygge og sammenholde med andre undersøgelser. Vi anvendte bloksøgning ved at anvende forskellige kombinationer af søgeord med AND/OR. Vi benyttede OR til at kombinere synonymer for at udvide søgningen. AND anvendte vi til at indskrænke vores søgning (18). Ditte Følgende engelske søgeord blev anvendt: Wilcock Whiteford Inmate inmates Criminals Incarceration Prison Prisons Jail Release Resocialization Reintegration Occupational justice Occupational deprivation Occupational disruption Occupational therapy Activities of daily living Activity Se bilag 1 for søgestrategi. Vi søgte på forfatternavnene Wilcock og Whiteford, da vi vidste, at disse forfattere har en viden om betydningen af meningsfulde aktiviteter, og da Side 17 af 83

18 de er pionerer inden for det område af ergoterapi, som beskæftiger sig med occupational justice. Vi har også søgt viden på Bibliotek.dk, Google.dk, Ergoterapeutforeningen og KF s hjemmeside. Foruden systematisk søgning gjorde vi brug af kædesøgning. Vores søgning tog afsæt i relevante kilder fra artikler og bacheloropgavers referencelister (18). Metode til dataindsamling Vi anvendte et semistruktureret forskningsinterview, da vi, som tidligere nævnt, ville undersøge, hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes. Dette egner et semistruktureret interview sig til, da det er fleksibelt. Grunden hertil er, at indenfor de forskningsspørgsmål vi havde udarbejdet, kunne informanterne lade deres tanker vandre og følge de veje, som faldt dem ind, hvilket gav berigende fortællinger til at belyse vores problemstilling. Herved kunne vi undervejs tage de initiativer, der bedst ville tilvejebringe en dybdegående viden om vores problemstilling (17). Vi udformede en interviewguide med baggrund i en deduktiv tilgang, hvor vi noterede de temaer, vi gerne ville have belyst ud fra teorien MOHO (se bilag 2). Vi anvendte begreberne vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser, da det er faktorer som påvirker en persons aktivitetsdeltagelse og dermed influerer på personens aktivitetsidentitet (13). Vi havde sørget for at få et kendskab til fængselskulturen for at få inspiration til vores spørgsmål. Interviewguiden var opbygget i tre kolonner; forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål. Forskningsspørgsmål var de emner, der skulle dækkes. De uddybende spørgsmål gav os mulighed for at stille opfølgende spørgsmål (19). Pilotinterview Vi udførte et pilotinterview for at højne den interne validitet ved at få erfaring med rollen som hovedinterviewer og co-interviewer. Yderligere gav det viden om varighed, formuleringer og forståeligheden af spørgsmålene (19). Vi valgte en ikke ergoterapeutfaglig person, da fagudtryk kunne forekomme, og vi ville derfor sikre, at spørgsmålene var forståelige. Et spørgsmål informanten havde svært ved at forstå var Er der forskel på den, du er her, og den du var ude. Vi uddybede derfor vores stikord til dette spørgsmål med at forklare, at det både omhandlede personlighed, følelser, og de ting informanten foretog sig til daglig. Annebelle Ditte Side 18 af 83

19 Etiske overvejelser Vi gjorde os nogle etiske overvejelser over stedet for interviewet, da omgivelserne kunne have en indvirkning på informanten i forhold til, om informanten følte sig tryg. Vi havde nogle overvejelser over, hvorvidt vi skulle have kendskab til informantens kriminelle baggrund, hvilket vi valgte ikke at have, da dette kunne have indflydelse på interviewsituationen i form af vores verbale og nonverbale kropssprog. Charlotte Vi ville forklare informanterne om formålet med undersøgelsen inden interviewet for at skabe tillid og modvirke, at de tilbageholdt informationer, hvis de var usikre på formålet. Inden interviewet gjorde vi os nogle overvejelser om, at der kunne være nogle emner, der fremkaldte ubehagelige minder fra tiden før og under fængselsopholdet, hvorfor vi ville respektere, hvis der var spørgsmål, de ikke ønskede at besvare. I interviewsituationen ville vi være opmærksomme på ikke at stille nedladende spørgsmål eller lade vores fordomme samt forforståelse spille ind. Eftersom vi kunne komme fra forskellige miljøer med andre værdier og normer, tænkte vi, at det kunne have en indvirkning på interviewsituationen. Dette kunne fx betyde, at informanten tilbageholdt relevant information for ikke at skræmme os eller give et dårligt billede af sig selv. Udførsel af interview Vi udførte de semistrukturerede interviews i et lukket fængsel i Danmark. Vi var to tilstede under hvert interview, hvoraf en foretog selve interviewet for at styre og strukturere interviewet, mens den anden skrev notater og kom med supplerende spørgsmål. For at skabe en god kontakt til informanterne lyttede vi opmærksomt samt udviste forståelse, respekt og interesse (19). Vi begyndte med en briefing for at informere informanterne om formålet og rammerne for interviewet. Desuden udleverede vi en samtykkeerklæring for at sikre, at informanterne var underforstået med undersøgelsen og den videre anvendelse af det indsamlede datamateriale (se bilag 3). Interviewene foregik i et besøgslokale i en lukket afdeling. Varigheden af interviewene tog henholdsvis 26 minutter, 35 minutter og 38 minutter. Vi afsluttede med en debriefing for at opsummere og afrunde interviewet. Sarah Metode til databearbejdning Interviewene blev transskriberet, kodet og meningskondenseret for at få et indgående kendskab til materialet. Dette skulle efterfølgende anvendes til at besvare vores problemstilling. Side 19 af 83

20 Transskription Interviewene blev transskriberet, så de derved egnede sig til en nærmere analyse. Der blev udført en intersubjektiv transskriptionsreliabilitet, hvor hoved- og co-interviewer transskriberede det udførte interview hver for sig. Herefter udførte vi en sproglig sammenligning af interviewene. Der blev inden transskriptionen udarbejdet en transskriptionsguide, som sikrede en ensretning i transskriberingen og herved reliabiliteten af transskriptionen (se bilag 4). For at sikre den interne validitet udførte vi en ordret transskription, men hvor vi fravalgte følelsesmæssige udtryk og nonverbal kropssprog. Dette for at undgå forskellige opfattelser af, hvornår et følelsesudtryk eller nonverbalt kropssprog forekom, samt misforstået tolkning af disse. Informanterne blev anonymiseret i transskriptionen, og optagelsen af interviewet og udskrifter blev slettet efter projektets afslutning for at beskytte vedkommende (19). Fænomenologisk analyse I vores databearbejdning anvendte vi den datastyrede analyse, hvilket er den fænomenologiske tilgang. Dette anvendte vi, da vi ville have informanternes subjektive mening af, hvordan deres aktivitetsidentitet påvirkes i fængslet, og da vi ønskede at beskrive temaerne, sådan som de opleves af informanterne. Her lagde vi vores teoretiske forståelse og forforståelse bag os for ikke at blive styret af disse. Dette gjorde vi, fordi disse kunne påvirke vores åbenhed overfor temaer. Vi anvendte en tværgående analyse, da vi havde data fra flere informanter, og da vi ikke fulgte deres forløb over tid. Vi benyttede Malteruds systematisk tekstkondensering, da denne er inspireret af fænomenologien (14). Analyse metode I systematisk tekstkondensering er der fire trin, som i det følgende vil blive beskrevet (14). 1. Helhedsindtryk Vi læste transskriptionerne igennem hver for sig for at danne os et helhedsindtryk. Da materialet var læst igennem, udpegede vi iøjnefaldende temaer. Annebelle Ditte Charlotte 2. Meningsbærende enheder Hver for sig identificerede vi meningsbærende enheder i materialet, som gav viden om de temaer, vi havde fundet under trin 1. Vi kodede materialet ved at indsætte tal fra , på henholdsvis informant A, B og C, på hver linje i transskriptionen. Vi koblede temaerne sammen med de meningsbærende enheder for at skabe systematik. Vi udførte første del af analysen hver for sig for at sikre, at alle temaer og meningsbærende enheder Side 20 af 83

21 kom med, uden risiko for at blive farvet af de andre gruppemedlemmers mening. Dette var med til at højne den interne validitet. Herefter satte vi os sammen, og temaer, som mindede om hinanden, blev slået sammen, herved blev der dannet nogle subgrupper til temaerne. For at identificere relevante temaer at arbejde videre med, havde vi vores problemstilling fremme. Temaerne med de tilhørende meningsbærende enheder blev klippet over i et separat dokument for at skabe overskuelighed. Vi udformede en matrice til at organisere og gøre materialet mere overskueligt, da matricen visuelt viste, hvor meningsbærende enheder hørte hjemme (se bilag 5). 3. Kondensering Vi kondenserede indholdet i de udvalgte temaer og subgrupper, så der fremkom en beskrivelse i form af et kunstigt citat. Vi tog udgangspunkt i informanternes egne ord og gengav kun essensen af de meningsbærende enheder (Se bilag 6). 4. Sammenfatning Ud fra de kondenserede tekster lavede vi en indholdsbeskrivelse for hvert tema for at formidle, hvad vores materiale fortalte om problemstillingen. Vi udvalgte citater fra de meningsbærende enheder for at underbygge indholdsbeskrivelserne (14). Hermeneutisk meningsfortolkning Efterfølgende anvendte vi meningstolkning til at inddrage hermeneutikken. Vi anvendte Kvales teoretiske forståelse, så vi kunne bevæge os ud over informanternes selvforståelse og brede det ud ved at tolke på informanternes udsagn. Via teoretisk forståelse belyste vi også vores resultater i forhold til et bredere perspektiv. Dette gjorde vi for at tolke på, hvordan meningsfulde aktiviteter inde i fængslet kunne have en betydning for den aktivitetsidentitet informanterne besad, når de skulle reintegreres i samfundet (19). Sarah Side 21 af 83

22 Resultater Oversigt over informanter Navn Informant A (IA) Informant B (IB) Informant C (IC) Alder Køn Mand Mand Mand Dom 12 år 2 år og 3 måneder 12 år Har indtil nu 4½ år ½ år 5 år afsonet Genindsat Nej Ja Ja Sarah Vi vil igennem vores resultatafsnit omtale informanterne som IA, IB og IC for at anonymisere informanterne. I det følgende afsnit vil vi præsentere vores data fra vores tre semistrukturerede interviews. Vores resultater er inddelt under seks temaer med tilhørende 11 subgrupper; Livet inden fængsling Socialt samvær: forhold til andre indsatte samt kontakt til familie og venner Aktiviteter i fængslet: aktiviteter der tilbydes i fængslet, fritidsinteresser informanterne deltager i, informanternes arbejde i fængslet samt rutinen i fængslet Mangel på aktivitet i fængslet: aktiviteter informanterne savner samt aktivitetsbegrænsninger Evner: Anvendelse af evner inde i fængslet, færdigheder informanterne vil forbedre samt reintegration Ændret adfærd Livet inden fængsling IA og IB havde begge været i arbejde inden fængsling. IA var dog arbejdsløs to måneder inden fængsling. IA var udlært VVS-facade-tagmontør, som han arbejdede som i et stykke tid, hvorefter han kom på en anden arbejdsplads, og til sidst arbejdede han sort i et pizzeria. IB var selvstændig mekaniker og spillede ishockey. IB begik kriminalitet og havde et misbrugsproblem. Sarah Side 22 af 83

23 IC havde hele sit liv haft med kriminalitet og misbrug at gøre. IC gav udtryk for, at kriminaliteten og misbruget kom ind med modermælken, da han var opvokset i en familie, hvor dette var hverdag. IC havde cirkuleret ind og ud af fængslet siden han var 15 år. Han havde aldrig beskæftiget sig med andet end kriminalitet og misbrug, da det sad så dybt forankret i ham, at han nærmest ikke kendte til andet, og derfor havde han svært ved at komme ud af denne cirkel: ( )jeg har jo levet hele mit liv med kriminalitet og stoffer og vold (L ) Socialt samvær Forhold til andre indsatte Informanterne var enige om, at de havde et godt forhold til de indsatte, som var på deres afsnit. De respekterede hinanden og kunne slappe af i hinandens fællesskab. IA fortalte, at de lyttede og støttede hinanden i svære situationer, som fx når en indsat blev nedtrykt over kun at få besøg af sin søn en gang om måneden. IB gav dog udtryk for, at de ikke selv valgte, hvem de sad på afsnit med, hvilket kunne medføre, at man fik en bedre relation til nogle indsatte frem for andre. På trods af dette prøvede de at skabe en god atmosfære og give plads til alle: Sarah Det bruger vi meget af tiden på, at vi skal have det godt sammen, og vi skal snakke ordentligt til hinanden, og det, synes jeg også, går helt fint (L ) Kontakt til familie og venner Alle tre informanter havde kontakt til deres familie. IA havde nogle støttende forældre, som bakkede ham op, hvilket var vigtigt for ham, da det var svært at være i fængsel. IB havde god kontakt til dem, han havde lyst til at være i kontakt med. De kom og besøgte ham og havde derudover telefonisk kontakt. Mange år forud for fængslingen tilbragte IC ikke meget tid sammen med sine forældre, da han blev fjernet fra dem under sin opvækst. Men under fængslingen havde IC fået kontakt og genopbygget forholdet til sine forældre og datter. Familien kom på besøg to gange om ugen, og ellers havde de telefonisk kontakt. Selvom informanterne havde kontakt til deres familie, var det dog svært ikke at se dem så meget, som de plejede inden fængslingen. IB fortalte, at der blev brugt meget tid sammen Side 23 af 83

24 med sønnen inden fængsling, og nu kom sønnen kun på besøg en gang om måneden. Han håbede på at kunne tilbringe mere tid sammen med sønnen, når der senere i forløbet var mulighed for udgang. IA havde mistet alle sine venner på nær en veninde, som han udvekslede breve med. Han gav udtryk for, at fordomme kunne ligge bag, da ord som forbryder, fængsel og indsat fik folk til at tænke det værste. IA mente, at vennerne tænkte på ham som en fandens karl, og ingen skrev eller viste deres støtte. Derfor havde han kun kontakt til familien og en veninde, men i familien var der også nogle, som rystede på hovedet af ham: Jeg har mistet stort set alle venner på nær én.( ). Jeg fandt ud af, hvem der var venner og ikke var. Og i familien er der nogle, der ryster på hovedet( ) (L ) Aktiviteter i fængslet Aktiviteter der tilbydes i fængslet Alle informanterne lagde vægt på, at der var mulighed for aktiviteter i fængslet. Informanterne fremhævede bl.a., at de havde mulighed for at komme ned i sportshallen. Der havde de bl.a. mulighed for at spille badminton, tennis og fodbold. Yderligere var der et cardiorum, hvor der var mulighed for at løbe og cykle samt et styrketræningsrum. IB fortalte, at han kunne komme i sportshallen en gang ugentligt, og sommetider kunne de spørge fængselsbetjentene, om de havde tid eller var personale nok til at tage med i sportshallen. Dette pointerede han er noget, som sker rimelig tit. Dog gav han udtryk for, at tiden til anden aktivitet, herunder styrketræning, var begrænset, da der sammenlagt var tre timer dagligt for alle indsatte på afsnittet til træning. De var 24 indsatte, som skulle deles om denne tid. Informant C fortalte, at han nogle gange kunne komme i sportshallen. Han fortalte ligeledes, at han sommetider kunne komme ned og træne styrke- og kredsløbstræning: Ditte ( )Vi kommer i hallen og dyrker sport nogen gange, og der er nogen gange mulighed for og få( )styrketræning og kredsløbstræning og sådan noget. (L ) IA nævnte, at fængslets økonomi spillede en væsentlig rolle i forhold til, hvad de kunne foretage sig af bestemte aktiviteter i fritiden. Dette betød, at fængslets økonomi medvirkede til, at aktiviteter, såsom læder og billeder kun kunne tilrettelægges det ene Side 24 af 83

25 halvdel af året for de indsatte. Derudover var der gudstjeneste en gang om måneden i fængslets kirke samt koncerter, hvor der kom folk udefra og spillede musik. IA beskrev også, at der var mulighed for at gå i skole, og fx tage HF. IB fortalte også om muligheden for at handle ind, da de selv stod for indkøb og madlavning på afsnittet. Der kunne foretages indkøb to dage om ugen mandag og torsdag. Betingelserne for at kunne handle ind var, at det var på et bestemt tidspunkt, og efterfølgende blev de lukket over på deres afsnit igen. Han så det dog som en stressfaktor, da de var op til 24 indsatte, som på samme tid skulle handle ind: Der er to dage om ugen, hvor man kan komme ud og handle. Om mandagen og om torsdagen på et bestemt klokkeslæt, og så bliver man så lukket over. (L ) Fritidsinteresser informanterne deltager i IA og IB beskrev, hvilke fritidsinteresser de hver især deltog i. IA fortalte, at han var meget interesseret i løb og brugte meget af sin fritid på dette. Han deltog i løb i fængslet hver onsdag og lørdag. Han var også med til hockey, håndbold, læder og andre fritidsinteresser, når det blev udbudt. For IB var det at kunne deltage i fritidsinteresser også meget vigtigt, da tiden godt kunne være lang, og han ikke havde andet at lave. Derfor brugte han en del tid på at træne og dyrke motion. Han fortalte også, at det var godt for ham at komme ned og træne, når han var i dårlig humør, så han kunne få brændt noget energi af. Som han nævnte, havde han efter sin fængsling, mere tid til at træne og holde sig i form: Ditte Jamen altså, det er meget vigtigt for mig, at jeg kan komme ned og træne og dyrke motion. Det er sådan mere eller mindre det, der holder hverdagen sammen, synes jeg. For ellers så bliver tiden alt for lang (L ) En af de ting, som IB også var begyndt at udvise interesse for og deltage i, var at sidde og spille spil med de andre indsatte, hvilket ikke var noget, han gjorde inden fængsling. I modsætning til de to andre informanter gav IC udtryk for, at han ikke brugte så meget tid på de aktiviteter, fængslet tilbød. Han skulle dog følge dagsplanen for afsnittet og deltog så vidt muligt i de ting: Side 25 af 83

26 Nja ja, det.. jeg kunne godt bruge noget mere tid på det ikke,( ) ovre på den afdeling jeg sidder på, der er det ligesom et krav, at man følger de planer, der er for dagen, du ved ikke, og det er selvfølgelig meget individuelt jo ikke også, så jeg deltager, så vidt det er muligt i de forskellige ting, det er ikke altid vi alle sammen laver det samme (L ) Informanternes arbejde i fængslet IA og IB havde begge arbejde inde i fængslet. IA fortalte, at han arbejdede hos købmanden en gang om ugen, hvor hans arbejdsopgaver bestod i at sætte varer på plads og lignende. Desuden polstrede han møbler, hvilket de var to indsatte til at varetage. Han udtrykte selv, at han havde polstret i mange år og derfor også havde større medindflydelse og fik sine arbejdsopgaver derefter. Det var dog ikke det samme som livet uden for, da han arbejdede som blikkenslager og kunne lave andre arbejdsopgaver. Han fortalte, at han fx havde været med til at lave et kirketårn og gerne stod og beundrede det. Denne glæde oplevede han ikke ved at polstre stole. IB var gangmand, hvilket han var rigtig glad for. Hans arbejde bestod i at gøre rent over middag, når han ikke var i behandling. Han fortalte, at efter han fik arbejdet som gangmand, havde han oplevet mere frihed, da han selv bestemte, hvornår han gjorde rent. IB havde tidligere haft et arbejde på montageværkstedet, hvilket han ikke brød sig om. Han følte ikke, at arbejdet gav mening, hvilket påvirkede hans humør negativt. Han udtrykte, at han ikke kunne se nogen mening i et arbejde, som en maskine kunne udføre, men følte, at det var et arbejde, han bare var blevet sat til for at være beskæftiget: Ditte ( )jeg blev dybt irriteret. Det var også fordi, at det jo er bare et arbejde, det er bare for at have noget, vi skal sættes til, så det kan jeg ikke se nogen mening i. ( )Det er bare mere, hvis arbejdet slet ikke giver nogen mening, når man sidder og så laver et arbejde og ved, at en maskine laver fuldstændig det samme, et eller andet sted så kan jeg ikke se nogen mening i, at jeg skal sidde og gøre det. (L ) Fælles for IA og IB var, at de havde oplevet arbejdsopgaver i fængslet, som ikke gav mening for dem. IA var motiveret for at deltage i sit arbejde, medmindre det var at samle dippedutter. Derimod havde IC ikke som sådan et arbejde, da han var i behandling, og Side 26 af 83

27 dette ansås som hans arbejde. Han udtrykte et ønske om at få muligheden for at begynde i skole: Nej, arbejde det er ved behandling jo, ikke også. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne gå i skole for eksempel (L ) Rutinen i fængslet De tre informanter havde forskellige rutiner i fængslet, da de ikke havde samme arbejde eller opgaver i fængslet. IA og IC blev vækket kl. 7 om morgenen. IA skulle på arbejde kl. 8 og havde fri om eftermiddagen, hvor han herefter var låst ude, så han kunne deltage i fritidsaktiviteter og blev lukket ind igen om aftenen. IA fortalte, at en dag fx kunne indebære, at han skulle i købmandsbutikken for at sætte varer på plads. Derudover handlede han ind til madgruppen, som han spiste sammen med hver aften. Om mandagen havde de vaskedag, hvor han fik vasket tøj og rengjort sin celle. Om aftenen løb han nogle gange en tur eller så en film. Han fortalte, at det hele var en rutine fra morgen til aften: Ditte Jamen det hele er rutine. Det bliver delt op, altså nu som dagen i dag, bliver vi vækket kl. 7, og så kl. 8 skal vi så på arbejde. Så har vi så fri kvart over fire eller kvart over tre. Ja, og så er man jo så låst ude, så man kan lave nogle fritidsaktiviteter og sådan noget, indtil vi bliver lukket ind igen om aftenen kl. halv ti. (L ) IB stod op kl. 8, og efter morgenmad tog han ned og trænede i træningscenter. Efter træning skulle han i behandling. IC skulle efter sin gåtur om morgenen nogle gange gøre afsnittet rent, og andre gange kunne han spille billiard, pool eller dyrke sport. Efter frokost skulle han i behandling, hvor der kom en behandler, som var tilknyttet hans afsnit, som de holdt gruppemøder med. Derudover bagte de en gang om ugen og lavede nogle forskellige opgaver, der omhandlede kognitiv og misbrugsrelateret adfærd. Mangel på aktivitet i fængslet Aktiviteter informanterne savner Alle tre informanter udtrykte, at de havde aktiviteter, de savnede i fængslet. IA savnede at komme på stranden, køre i cabriolet og lave snobrød ved et bål. Yderligere savnede IA at Annebelle Side 27 af 83