På de efterfølgende sider finder du baggrundsmaterialet til anden del af idrætskonferencen

Transkript

1 Baggrundsmateriale På de efterfølgende sider finder du baggrundsmaterialet til anden del af idrætskonferencen Mere og bedre idræt i Randers d. 9. marts 2016, hvor vi sætter fokus på faciliteter, tilskudsordning og frivillige. Formålet med materialet er at give dig baggrundsviden omkring de tre områder faciliteter, tilskud og frivillige. Nærmere bestemt hvilke puljer til anlæg og drift af faciliteter som der er til rådighed. Hvilken tilskudsordning der er for foreninger i Randers Kommune samt hvilke muligheder foreningerne har for at rekruttering og fastholdelse af frivillige. På de første sider finder du en kort udgave, et resume, af det samlede baggrundsmateriale, hvor vi opsummerer i hovedtræk. Efterfølgende finder du det samlede dokument, hvor du har mulighed for at få uddybende information om de forskellige områder. God fornøjelse. Indhold Baggrundsmateriale - kort udgave... 2 Anvendelse af idrætsbevillinger (faciliteter)... 2 Tilskudsordning... 3 Frivillige... 4 Baggrundsmateriale - samlet udgave... 5 Anvendelse af idrætsbevillinger (faciliteter)... 5 Anvendelse af anlægsbevilling til renovering af kommunale idrætsanlæg... 7 Tilskud fra midlerne til forbedring af breddeidrættens faciliteter... 8 Ønsker om større idrætsprojekter Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de selvejende idrætshaller Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de kom. idrætsanlæg og idrætsbygninger Folkeoplysningsloven og Randersordningen 2016 (tilskud) Aktivitetstilskuddet Lokaletilskud Frivillige

2 Baggrundsmateriale kort udgave Den kommunale økonomiske indsats på idrætsområdet i ,2 mio.kr. Anvendelse af idrætsbevillinger (faciliteter) Oversigt over ikke-disponerede bevillinger til idrætsområdet i Anlægspulje til kommunale kr kr kr kr. idrætsanlæg 2. Anlægspulje til idrætsformål kr kr. 3. Anlægsbevilling til forbedring af kr kr kr kr. breddeidrættens faciliteter 4. Breddeidrætsmidler, drift kr kr kr kr. 5. Breddeidrætsmidler, drift kr kr kr kr. 6. I alt kr kr kr kr. Der er et stort behov for anvendelse af midler til renovering af de kommunale bygninger på idrætsområdet, herunder særligt omklædningsbygningerne. Der indkommer hvert år ansøgninger til breddeidrætspuljen fra et stort antal idrætsforeninger, idrætshaller og andre på op til ti gange det disponible beløb. Bevillingen er anvendt til et bredt udvalg af projekter. Større idrætsprojekter Der er en række ønsker om investering i større idrætsprojekter ansøgninger, som endnu ikke er hverken afslået eller tiltrådt. Bl.a. Idrætscenter Vest i Hornbæk, udbygning af idrætscenter Langå, Kraftcenter Korshøj, Assentoft Hallerne (Udviklingsprojekt Columbus ), Kristrup Kultur og Idrætscenter, Dronningborg Idrætscenter. Kunstgræsbaner - De tre kommunale kunstgræsbaner forventes at skulle have udskiftet belægning således: Ulvehøj Stadion: 2021, Helsted Stadion: 2023, Randers Stadion: 2025 Der er et stort ønske om at få etableret flere kunstgræsbaner i Randers Kommune. I den forbindelse ønskes en afklaring af en model for ejerskab og driftsansvar for kunstgræsbaner. 2

3 Behovet for renovering af faciliteterne i de selvejende idrætshaller På baggrund af bygningsafdelingens gennemgang af de selvejende haller i 2014 og supplerende gennemgang foretaget af rådgivende ingeniører Reeholm og Bredahl, vurderes behovet for renovering af de selvejende idrætshaller at beløbe sig til lidt over 9 millioner kr. (Randers idrætshaller er ikke medtaget). Der er her kun tale om at bringe hallerne og installationerne i tidsvarende stand. Behovet for renovering af faciliteterne i de kommunale idrætsanlæg og idrætsbygninger Udendørs idrætsanlæg Generelt rækker driftsmidlerne til den løbende vedligeholdelse af fodboldbaner, tennisbaner, atletikstadion, beach-anlæg og andre udendørs idrætsfaciliteter. På nogle anlæg er der et efterslæb i forhold til faciliteterne uden for banerne, f.eks. læhegn, lysanlæg og parkeringsarealer. Mange udendørs idrætsgrene ønsker at forlænge sæsonen. Hvis dette skal imødekommes, er der behov for flere kunstgræsbaner (fodbold, tennis), multibaner og lysanlæg. Når der skal anlægges kunstgræsbaner mv. eller når kunstgræstæppet skal udskiftes hvilket koster 1 til 1½ mio. kr. rækker driftsmidlerne ikke til. Det gælder også ny belægning på atletikløbebanerne eller udskiftning af stangspringsmåtter og tidtagningsudstyr på atletikanlægget. Omklædningsbygninger og foreningshuse Kultur- og fritidsafdelingen vil i samarbejde med Ejendomsservice gennemføre en gennemgang af alle bygninger på idrætsområdet i løbet af 2016 med henblik på prioritering af indsatsen. Kultur og fritid vil i samarbejde med en uafhængig rådgiver gennemgå alle anlæg i løbet af Tilskudsordning Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme til de frivillige folkeoplysende foreninger. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til personer over 25 år. Aktivitetstilskuddet udmønter Randersordningen som: Medlemstilskud: Medlemstilskud gives til aktive medlemmer i aldersgruppen 0 24 år. Tilskuddet udgjorde i kr. pr. person 3

4 Kursustilskud: Der ydes tilskud med 75 pct. Af udgifterne til kurser i Danmark for nuværende og kommende ledere. Tilskud ydes til kursus-, opholdsudgifter (ikke transport). Kurserne skal være arrangeret af en lands- eller kredsunion eller af Randers Kommune. Til hver enkelt person kan der på et år højst ydes tilskud med kr. Udviklingspuljen: (rammen er på kr.) Puljen kan søges af foreninger, aftenskoler og selvorganisede grupper til projekter, der udvikler aktivitetsog undervisningstilbud gennem nye initiativer og aktivitet. Lokaletilskud Folkeoplysningslovens fastsætter at kommunalbestyrelsen yder tilskud til private lokaler med 65 % af driftsudgifterne til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Hævet til 75 % dog undtaget forbrugsafgifter. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde tilskud ud fra forskellige kriterier. Gebyrordning Randersordningen opkræver gebyr for skoleidrætshaller, kommunale idrætshaller og Skolesvømmehaller 97 kr. pr. time i 2016 (skolegymnastiksale er gratis). Ekstra lokaletilskud Det ekstra lokaletilskud gives primært som; hallejetilskud, forhøjelse af lokaletilskuddet fra 65% til 75% eller ved ophævelse af 25 års reglen. Frivillige I dag understøtter kultur og fritidsafdelingen de folkeoplysende foreningers arbejde med rekruttering, organisering og fastholdelse af frivillige. Ulønnede instruktører, trænere og ledere kan få skattefri omkostningsgodtgørelse for det arbejde, de udfører i deres forening. I 2016 er det samlet beløb på kr. Der findes en række værktøjer foreninger kan benytte med henblik på at tiltrække, organisere og fastholde frivillige. Bl.a. frivillighedsmodellen. 4

5 Baggrundsmateriale samlet udgave Den kommunale økonomiske indsats på idrætsområdet i ,2 mio.kr. Anlæg, faciliteter og drift 63,2 mio. kr. Aktivitetstilskud 6,0 mio. kr. I alt 69,2 mio. kr. Anvendelse af idrætsbevillinger (faciliteter) Oversigt over ikke-disponerede bevillinger til idrætsområdet i Anlægspulje til kommunale kr kr kr kr. idrætsanlæg 8. Anlægspulje til idrætsformål kr kr. 9. Anlægsbevilling til forbedring af kr kr kr kr. breddeidrættens faciliteter 10. Breddeidrætsmidler, drift kr kr kr kr. 11. Breddeidrætsmidler, drift kr kr kr kr. 12. I alt kr kr kr kr. 1. Anlægspulje til kommunale idrætsanlæg Denne anlægsbevilling har eksisteret i en lang årrække med den beskrivelse, at midlerne skal anvendes til mindre renoveringer af kommunale idrætsanlæg. Midlerne har de senere år især været anvendt til renovering af omklædningsrum, f.eks. på Randers Stadion, Langvang og Ulvehøj samt til renovering og forbedring af atletikstadion. 2. Anlægspulje til idrætsformål Denne anlægsbevilling er kommet ind i budgettet i forbindelse med indgåelsen af budgetforliget for budget Anlægspulje til forbedring af breddeidrættens faciliteter Denne anlægsbevilling har eksisteret i en årrække, og kan benyttes til renovering og forbedring af kommunale, selvejende og foreningsejede faciliteter. Der indkommer hvert år ansøgninger fra et stort 5

6 antal idrætsforeninger, idrætshaller og andre på op til ti gange det disponible beløb. Bevillingen er anvendt til et bredt udvalg af projekter. 4. Breddeidrætsmidler, drift Denne bevilling kom ind i budgettet i forbindelse med budgetforliget for budget med følgende beskrivelse: I de kommende år må der foruden en lang række mindre ønsker forventes at komme forstærkede ønsker om flere kunstgræsbaner, ligesom de fleste idrætshaller har nået en alder, hvor udskiftning af gulve, tag og tekniske installationer står for døren. Forligsparterne er enige om, at der afsættes 2 mio. kr. i hvert af årene til styrkelse af breddeidrætten i Randers Kommune. I 2016 blev bevillingen anvendt til udbedring af tag på to selvejende idrætshaller. I det omfang, bevillingen anvendes til kommunale anlægsopgaver, skal bevillingen ændres til en anlægsbevilling. 5. Breddeidrætsmidler, drift Denne bevilling er kommet ind i budgettet i forbindelse med budgetforliget for med følgende beskrivelse: Forligsparterne er på den baggrund (at der er mange ansøgninger om forbedringer) enige om at give et løft til området og afsætter yderligere 1 mio. kr. i hvert af årene til styrkelse af breddeidrætten og det aktive medborgerskab i Randers Kommune. Andre anvendelsesmuligheder: Hvis breddeidrætsmidler ikke anvendes til renovering, udbygning og nyanlæg, kan de anvendes til forbedring af idrættens vilkår på anden måde. Her er tre eksempler på, hvad 1 mio. årligt vil række til: Forhøjelse af medlemstilskuddet med ca. 40 kr. pr. medlem (fra 130 til 170 kr.) Reduktion af foreningers egenbetaling i idræts- og svømmehaller med ca. 25 kr. pr. time (fra 97 til 72 kr.) Forbedring af kursustilskuddet til ca. 90 pct. inklusive tilskud til transport (fra 75 pct. af den rene kursusafgift). Indhold i øvrigt På de kommende sider beskrives: 1. Hvilke områder kultur- og fritidsafdelingen foreslår anlægspuljen til kommunale idrætsanlæg anvendt til. 2. Oversigt over uddeling af breddeidrætspuljen i Hvilke større idrætsprojekter, der gennem længere tid har været ønske om at realisere. 4. Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de selvejende idrætshaller 5. Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de kommunale idrætsanlæg og idrætsbygninger. 6

7 1. Anvendelse af anlægsbevilling til renovering af kommunale idrætsanlæg Som det fremgår af nedenstående beskrivelse i pkt. 5, er der stort behov for anvendelse af midler til renovering af de kommunale bygninger på idrætsområdet, herunder særligt omklædningsbygningerne. Ansvaret for disse bygninger ligger nu hos Ejendomsservice, der har budget til løbende, mindre vedligeholdelsesarbejder og til energiprojekter altså projekter, hvor investeringen kommer retur over en årrække gennem besparelser på forbrugsafgifter. Når det kommer til større renoveringer og forbedringer, forudsættes en medfinansiering fra kultur- og fritidsafdelingen. Det foreslås derfor, at midlerne reserveres til medfinansiering af projekter, der forbedrer standarden i omklædningsbygningerne, og som prioriteres og udarbejdes i samarbejde med Ejendomsservice. I år, hvor det er nødvendigt at udskifte kunstgræsbelægninger på kommunale kunstgræsbaner, foreslås midlerne dog anvendt til dette, da denne udgift ikke kan afholdes af driftsmidlerne. Følgende kommunale omklædningsbygninger hører under kultur- og fritidsafdelingen ansvarsområde: Langå Stadion, Stevnstrup Stadion, Hornbæk Stadion, Helsted Stadion, Råsted Stadion, Borup Stadion, Randers Stadion, Langvang Stadion, Spentruphallen, Purhushallen, Kærby Idrætsanlæg, Gjerlev Stadion, Mellerup Stadion, Albæk Stadion, Kristrup Stadion, Høvejen Idrætsanlæg, Ulvehøj Stadion, Værum Stadion, Vasen Idrætsanlæg. De tre kommunal kunstgræsbaner forventes at skulle have udskiftet belægning således: Ulvehøj Stadion: 2021 Helsted Stadion: 2023 Randers Stadion:

8 2. Tilskud fra midlerne til forbedring af breddeidrættens faciliteter Oversigt over fordeling af midler fra Anvendt i 2010 Renovering af naturstien i Øster Tørslev kr. Fast belægning på multibane i Øster Tørslev kr. Ny sikkerhedsbarriere på speedwaybanen i Fladbro kr. Etablering af multibane ved Langå Idrætscenter kr. Udvidelse af fodboldbanen ved Langå Idrætscenter kr. Forbedring af motionscenter i Ulvehøjhallen kr. Hjertestartere til 7 8 større idrætsanlæg kr. Aktivitetsplads ved Gjerlev Idrætscenter kr. Mobil skillevæg (net og skinner) i Langå Idrætscenter kr. Mobil skillevæg (net og skinner) i Spentruphallen kr. Streetanlæg i Assentoft kr. Reserveret til medfinansiering af skateranlæg, parkour, multibane mv. på Toldbodgade kr. Anvendt i 2011 Pistolklubben Djursland: Indlæggelse af vand i klubhus kr. Kristrup Boldklub: Boldhegn på Tirsdalen kr. Ommersysselhallen: Net til opdeling af hal kr. Ommersyssel Rideklub: Skur til opbevaring kr. Assentofthallerne: Net til opdeling af hal kr. SMIFF: Multibane ved Korshøjhallen kr. Mejlby Rideklub: Opstaldningsbygning kr. Randers KFUM Håndbold: Strandhåndboldbane ved NØR kr. Romalt Bakker: Forbedring af BMX-bane kr. Fast belægning på motionsstier i Dronningborg og Randers Nordskov kr. Helsted Fremad IF: Udvidelse af bane tre kr. Ulvehøj: Kunstgræsbane kr. I alt kr. I alt kr. 8

9 Anvendt i 2012 Ulvehøj: Kunstgræsbane kr. Gymnastikrekvisitter RgF kr. Rekvisitter, Randers Taekwondoklub kr. Rekvisitter, Randers Karate Skole kr. Sikkerhedshegn, Kronjyllands Speedway Club kr. Højttalere, Kronjyllands Speedway Club kr. Postenheder, Randers Orienterings Klub kr. BMX-bane IFO Dronningborg kr. Færdiggørelse motionslokale SMIFF kr. Kunstgræsbund i multibane Korshøjhallen kr. Disc golf bane kr. I alt kr. Anvendt i 2013 Klatrevæg, Munkholm hallen kr. Indretning til indendørs fodbold, Randers Badmintonhaller kr. Indretning til indendørs fodbold, Korshøjhallen kr. Boksering, Combat Boksning kr. Multibane, Fårup Sønderbæk IF kr. Dressur- og springbane, Lykkeshøj Rideklub kr. Rekvisitter, Langå Håndboldklub kr. Dommertårn, Mejlby Rideklub kr. Udendørs udstrækningsredskaber, Move Randers kr. Færdiggørelse af løbesti, Move Randers kr. Mobil basketstativ og trailer, Randers Basket Cimbria kr. Krolf, Spentrup IF kr. Slagmur, Udbyneder Tennisklub kr. Slagmur, Stevnstrup Tennisklub kr. Elektronisk markeringsanlæg, Randers Skyttekreds kr. Ventilation- og varmeanlæg, Randers Skyttekreds kr. Alarmanlæg, Randers Skyttekreds kr. 9

10 Ventilationsanlæg, Djurslands Pistolklub kr. Rekvisitter, RgF kr. Udendørs motionsredskaber, Boldklubben kr. Parkour m.m., SMIFF kr. Krolf, stavgang, petanque, Hornbæk Sportsforening kr. Fourcrossbane, Uorganiserede motionister kr. I alt kr. Anvendt i 2014 Etablering af to fodboldomklædningsrum, Romalthallen kr. Net til opdeling af bane, Arena Randers kr. Adskillelsesnet, Ommersysselhallen kr. Bowls baner og adskillelsesnet, Randers Badmintonhaller kr. Rumopdeler, Purhushallen kr. Renovering af omklædningsrum, Bjerregrav Boldklub kr. Kajakker, Kano- og kajakklubben Gudenaa kr. Omlægning af to grusbaner til kunstgræs, Randers Tennisklub kr. Træningsring, sandsække og kamphandsker, Randers Bokse- og Motionsklub kr. Øvelsesdukker og træningsbolde, AK Frem kr. Vendeskiveanlæg, Djursland Pistolklub kr. Elevudstyr, rejsekompressor, sidescanner og sikkerhedsudstyr, Dykkerklubben Poseidon kr. Stolper og net til kids-volleyball, Randers Volleyballklub kr. Bandemål og adskillelsesnet, Spentrup IF kr. I alt kr. 10

11 Anvendt i 2015 Realisering af udviklingsarbejde, K&F på vegne af Havndal Hallen kr. 4 mini-mål til hallen, Langå Idrætscenter kr. Renovering af tennisbane og hegn, Langå Idrætscenter kr. 2 sæt volleyball støtter samt net, Randers Real Idrætshal kr. Ball-tik køreskinner mm., Spentrup Hallerne kr. Volleyballnet til kids volley, Spentrup Hallerne kr. Renovering og udvidelse, Bjerregrav Boldklub kr. Puzzelmåtter, Randers Bokse og motion kr. Forbedring af sti til kørestolsbrugere, Randers Bueskyttelaug kr. Atletikskoletrailer, Randers Freja Atletik kr. Nye gulve til bokse-/træningsringe (114m2), Randers Atlet Club kr. Etablering af bade- og omklædningsfaciliteter i RgF-hallen, Randers gymnastiske Forening kr. I alt kr. Ny ridehal 20*60 meter, Harridslev Rideklub kr. Parkouranlæg på Jens Otte Krags Plads, Kultur & Fritid kr. Udvikling og forbedring af træningsforhold og metoder (kampmåtter), Randers Karateskole kr. Udvidelse af multibane i Tøjhushaven, SAMforeningen kr. Nye Net til badminton i alt 11 baner, SIF Assentoft og Assentofthallerne kr. Handikapfodbold-rebounder (270*270) Vorup FB kr. 11

12 3. Ønsker om større idrætsprojekter Nedenstående er en kortfattet opsamling af de fremsendte ønsker om investering i større idrætsprojekter ansøgninger, som endnu ikke er hverken afslået eller tiltrådt. Bag de fleste beskrivelser ligger en større ansøgning udarbejdet i samarbejde med eksterne arkitekter, ingeniører og andre rådgivere (alle beløb er angivet uden moms). Idrætscenter Vest Der ønskes etableret et Idrætscenter Vest på idrætsanlægget ved samling af aktiviteterne på anlæggene på Gl. Viborgvej og Overvænget i Hornbæk. Samlingen skal ske ved en udvidelse af anlægget på Gl. Viborgvej, medens anlægget på Overvænget overgår til landbrugsformål og til byggegrunde. Provenuet af salget er reserveret til breddeidrætten. Der er allerede af byrådet givet en bevilling på 3,5 mio. kr. til anlæg af fodboldbaner og omklædningsbygning mod at der lokalt skaffes et tilsvarende beløb. De samlede anlægsudgifter opgøres til: Køb af jord og anlæggelse af fodboldbaner 5 mio. kr., etablering af omklædningsbygning 5 mio. kr., aktivitetslokaler 2 mi. Kr., kunstgræsbane 4 mio. kr., idrætshal 15 mio. kr. Udbygning af Idrætscenter Langå Langå Byråd vedtog i 2005 lokalplan175, der giver mulighed etablering af fodboldbaner, parkering, skydebaner mv. på det kommunalt ejede areal nord for Langå Idræts-Center (LIC). Realisering af planen giver mulighed for at flytte aktiviteterne på Langå Stadion til området ved Langå Idræts-Center. Der skal etableres yderligere omklædningsrum m.v. (4 mio. kr.) og en fodboldbane med lysanlæg (1,5 mio. kr.) eller alternativt en kunstgræsbane (4 mio. kr.). Der ønskes endvidere en minihal, der kan anvendes såvel til pistolskydning (utidssvarende forhold i kælderen på LIC) som til opvarmning til aktiviteter i hallen som til mindre pladskrævende aktiviteter (8 mio. kr.). Endelig skal parkeringspladsen udvides (1 mio. kr.) Alternativet til flytning fra Langå Stadion er nedrivning af nuværende omklædningsbygning og erstatning af denne med en ny (4 mio. kr.). Kraftcenter Korshøj Efter at idrætsforeningerne Støvring-Mellerup Idrætsforening og Fjordbakken IF (Albæk) blev sammenlagt til SMIFF, har foreningen sammen med Korshøjskolen, Korshøjhallen, ungdomsskolen og daginstitutionen i Harridslev m.fl. udarbejdet en vision om Kraftcenter Korshøj ved Korshøjskolen og hallen. Forsalget betyder lukning af fodboldbanerne i Mellerup og Albæk, og etablering af nye baner øst for Korshøjskolen anslået udgift inklusive køb af jord 6 8 mio. kr. Hertil kommer tilbygning af ny omklædningsbygning og fitnesslokale til hallen, anslået til 5 mio. kr. Udvidelse af parkeringsareal og omdannelse af nuværende skolebane til et stort aktivitetsområde medfører udgifter på 1 3 mio. kr. 12

13 Assentoft Hallerne Udviklingsprojekt Columbus En initiativgruppe i Assentoft har siden sommeren 2013 arbejdet med planer om renovering af Assentoft Hallerne og en ny infrastrukturplan for nærområdet omkring Assentoft Hallerne og Assentoft Skole. Renoveringen omfatter ændrede adgangsforhold, ny cafeområde, nye omklædningsrum, nye gulve, energirenoveringer, nyt fitnesslokale og ny opvarmningshal. Udgifterne anslås til 27 mio. kr. med ny opvarmningshal, 20 mio. kr. uden. Den nye infrastruktur indebærer etablering af en ny vejadgang fra Storegade til skolen og hallen øst for nuværende adgangsvej, således at trafikken ikke ledes gennem parcelhusområdet. Projektet er ikke prissat. Kristrup Kultur- og Idrætscenter Kristrup Boldklub ønsker at samle aktiviteterne på Tirsdalens Skole og Idrætsanlæg hvilket betyder, at nuværende Kristrup Stadion foreslås nedlagt og omdannet til byggegrunde. Ved Tirsdalens skole ønskes tilbygget en ny bygning vest for hallen med forenings- og aktivitetslokaler samt etableret ny opvisningsbane og en kunstgræsbane samt forskellige udendørsanlæg til andre aktiviteter end fodbold. Samlet udgift anslås til 30 mio. kr. Der foreslås endvidere reserveret arealer syd for Hammelvej til sikring af udvidelsesmuligheder med yderligere fodboldbaner, der vil kunne nås gennem en tunnel under vejen. Dronningborg Idrætscenter Randers Idrætshaller har tidligere ønsket at erstatte den nedslidte Dronningborghal 1 med en ny idræts- og gymnastikhal til anslået 40 mio. kr. Projektet er ikke nærmere beskrevet. I forbindelse med RgF s etablering af midlertidig gymnastikhal i et privat lejemål er det sikret, at størst mulig del af indretning og gymnastikredskaber er flytbare, hvis en ny hal bliver realiseret. Kunstgræsbaner Der er et stort ønske om at få etableret flere kunstgræsbaner i Randers Kommune. I den forbindelse ønskes en afklaring af en model for ejerskab og driftsansvar for kunstgræsbaner. Følgende forhold skal afdækkes; Skal banen være kommunalt eller privatejet? Hvem skal afholde anlægsinvesteringen og driftsomkostningerne? Underneden SIKR s anbefaling til anlæg og drift af kunstgræsbane. 13

14 Konklusion fra SIKR s møde med DB, VFB, Helsted, RFC og Freja SIKR s anbefaling 1) at den nuværende model omkring kunstgræsbaner indebærer, at kommunen ejer, driver, udlejer, har investeret 40-60% i anlæggelse og har modtaget forudbetalt leje fra én klub i form af 40-60% af anlæggelsessummen. Hvordan beregnes varigheden af lejemålet i forhold til den klubbaserede anlægsinvestering? Eksempel: En klub disponerer over banen 30 timer ugentligt i vinterperiodens fire måneder og lejer således 516 timer pr. sæson. Hvis 300 kr. pr. time, er der betalt for 9,7 år ( kr. pr. år). 2) at et alternativ til denne model vil være, at kommunen giver en klub et tilskud til anlæggelse af en kunstgræsbane (leje af kommunal jord?), og at kommunen yder klubben et årligt driftstilskud. Klubben skal selv stå for den resterende del af anlæggelsessummen og for driftsansvaret. Ejerskab/forpligtelser skal afklares. 3) at der var stor interesse fra alle 4 (5) klubber for en foreningsbaseret driftsmodel, idet ulemperne (primært den økonomiske risiko) opvejes af fordelen ved at være herre i eget hus. 4) at der var enighed om, at det kommunale tilskud skulle være mindst årligt, hvis foreningerne uden for stor risiko skulle påtage sig opgaven. VFB: Ulvehøj kunstgræsbane svarer til mere end to stk. 11 mandsbaner, og der er derfor også betydelig større omkostninger forbundet med vedligehold og afskrivninger. Vorup FB har anslået behovet til årligt. 5) at det vil være ønskeligt, hvis der fastsættes ens udlejningspriser - eller som minimum koordineres årligt. Der bør tages højde for forskellige arealstørrelser som nu. 6) at det vil være en foreningsbetingelse at kunne afgøre omfanget af udlejning måske med en garanti til kommunen om at udleje et nærmere defineret antal timer i vinterperioden ( ). 7) at foreningerne i aftalen med kommunen vil tage forbehold for ændrede miljøkrav. 8) Vi mangler en yderligere præcisering omkring punktet med miljøforbehold, især ved bortskaffelse af tæppe og infill (HIF). 9) Det er nødvendigt, at allerede foretagne kommunale hensættelser til udskiftning af græstæppe følger banen. Eksempelvis har banerne i Vorup og Helsted eksisteret i hhv. godt 3 og godt 1 år, og der bør således være hensat hhv og til denne udskiftning. Disse hensættelser udbetales, når græstæppet udskiftes. I tilfælde af at banen er privatejet med kommunale tilskud til anlæg og drift, skal kommunen tilføje betingelser? Eksempelvis at banen skal være tilgængelig for andre klubber én dag om ugen eller at der er loft for hvor høj en betaling klubben må tage i leje? 14

15 4. Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de selvejende idrætshaller På baggrund af bygningsafdelingens gennemgang af de selvejende haller i 2014 og supplerende gennemgang foretaget af rådgivende ingeniører Reeholm og Bredahl, vurderes behovet for renovering af de selvejende idrætshaller som beskrevet nedenfor. Der er her kun tale om de mest presserende opgaver og at bringe hallerne og installationerne i tidsvarende stand. Der er således ikke i denne forbindelse taget stilling til behovet for udvikling af hallernes faciliteter, så de kan tilbyde nye aktivitetsformer. Behovene er prioriteret. Der er udført screening på følgende haller; Munkholmhallen, Langåhallen/Langåbadet, Korshøjhallen, Ommersysselhallen, Havndalhallen, Assentofthallerne, Randes Real Idrætshal, Randers Badmintonhaller og Romalthallen. Haller under Randers Idrætshaller er ikke screenet endnu. Økonomisk oversigt over disse haller vil foreligge senest i udgangen af marts måned Screeningen af bygninger og installationer er udført visuel. For de enkelte haller er behovet; Haller Samlede omkostninger Munkholmhallen Langåhallen/langåbadet Korshøjhallen Ommersyssel Havndal Randers Real Idrætshaller Randers Badmintonhaller Romalthallen Assentofthallerne Efterfølgende en regnskabsoversigt over de selvejende idrætshaller fra Hvem skal evt. finansiere renoveringen? Kommunen eller den selvejende idrætshal? 15

16 16

17 17

18 5. Beskrivelse af behovet for renovering af faciliteterne i de kommunale idrætsanlæg og idrætsbygninger Udendørs idrætsanlæg Generelt rækker driftsmidlerne til den løbende vedligeholdelse af fodboldbaner, tennisbaner, atletikstadion, beach-anlæg og andre udendørs idrætsfaciliteter. Fokus er på at skabe den bedst mulige spilleflade, og i en forbindelse ville det være ønskeligt at kunne gennemføre vertikalskæring, prikning, topdressing og eftersåning noget oftere end tilfældet er i dag. Det vil give blødere og jævnere baner. En ekstra behandling af alle baner koster i størrelsesorden 1,5 mio. kr. og bør gennemføres hvert andet år. På nogle anlæg er der et efterslæb i forhold til faciliteterne uden for banerne, f.eks. læhegn, lysanlæg og parkeringsarealer. Kultur og fritid vil i samarbejde med en uafhængig rådgiver gennemgå alle anlæg i løbet af Mange udendørs idrætsgrene ønsker at forlænge sæsonen. Hvis dette skal imødekommes, er der behov for flere kunstgræsbaner (fodbold, tennis), multibaner og lysanlæg. Nogle idrætsgrene ønsker deciderede indendørs faciliteter til vintertræning kendt er haller til indendørs fodbold og tennis, men der opstår også ønske om lokaler til f.eks. petanque og beachvolley. Når der skal anlægges kunstgræsbaner mv. eller når kunstgræstæppet skal udskiftes hvilket koster 1 til 1½ mio. kr. rækker driftsmidlerne ikke til. Det gælder også ny belægning på atletikløbebanerne eller udskiftning af stangspringsmåtter og tidtagningsudstyr på atletikanlægget. Kommunale idrætshaller Der er ikke gennemført en undersøgelse på samme niveau som for de selvejende haller, idet vedligeholdelsen af de kommunale haller i Bjerregrav, Fårup og Spentrup samt skolehallerne hører under Ejendomsservice, men det vil ikke overraske, hvis behovet for renovering er på samme niveau som i den gennemsnitlige selvejende hal der har dog ikke været meldinger om alarmerende forhold. Omklædningsbygninger og foreningshuse Heller ikke på dette område er der gennemført en gennemgående og systematisk undersøgelse, men generelt står det dårligt til. Nogle omklædningsbygninger, som f.eks. i Langå, Hornbæk, Vasen, Råsted, Høvejen og Albæk, vil det formodentlig være billigere at nedrive og bygge nyt, end det vil være at bringe de gamle bygninger op til nutidig standard. For nogle af disse afventer en beslutning om renovering/nybygning beslutning om flytning af aktiviteterne til anden lokalitet det gælder Hornbæk, Langå og Albæk. Kultur- og fritidsafdelingen vil i samarbejde med Ejendomsservice gennemføre en gennemgang af alle bygninger på idrætsområdet i løbet af 2016 med henblik på prioritering af indsatsen. 18

19 Folkeoplysningsloven og Randersordningen 2016 (tilskud) Folkeoplysningsloven (sort) kræver følgende af en folkeoplysende forening. Kommunen må godt give bedre vilkår end loven foreskriver. Randersordningens (rødt) præciseringer og udmøntning. 1. Have et formål, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idégrundlag. 2. Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter loven. Foreningsarbejdet skal med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab styrke folkeoplysningen og medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og dermed deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 3. Have en bestyrelse 4. Være demokratisk opbygget 5. Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer. Foreningens generalforsamling kan beslutte, at medlemmer der i stedet yder praktisk arbejde for foreningen, undtages fra kravet om deltagerbetaling. 6. Som udgangspunkt være åben for alle 7. Være hjemmehørende i tilskudskommune 8. Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. Foreningen skal have planlagte aktiviteter for børn og unge indenfor foreningens formål mindst 20 gange årligt fordelt over mindst 5 måneder. Foreninger, der primært har aktiviteter på digitale netværk, skal have mindst 30 % af aktivitetsgangene gennemført med fysisk fremmøde. 9. Afgive erklæring om indhentelse af børneattester. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme til de frivillige folkeoplysende foreninger. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til personer over 25 år. Aktivitetstilskuddet Udmønter Randersordningen som: Medlemstilskud: (rammen er restbeløbet efter fradrag af beløb til ekstra lokaletilskud, hallejetilskud, kursustilskud og udviklingsmidler) Medlemstilskud gives til aktive medlemmer i aldersgruppen 0 24 år. Dvs. medlemmer der har mulighed for at deltage aktivitet i mindst 20 planlagte aktivitetsgange fordelt over mindst 5 måneder pr. år. Aktiviteterne skal tilpasses medlemmernes alderstrin. Tilskuddet udgjorde 141 kr. i 2015 pr. person. Opgøres på samme måde som idrættens hovedorganisationer CFR registret. Kursustilskud: Der ydes tilskud med 75%. af udgifterne til kurser i Danmark for nuværende og kommende ledere. Tilskud ydes til kursus-, opholdsudgifter (ikke transport). Kurserne skal være arrangeret af en lands- eller kredsunion eller af Randers Kommune. Til hver enkelt pers. kan der på et år højst ydes tilskud med kr. 19

20 Udviklingspuljen: (rammen er på kr.) Puljen kan søges af foreninger, aftenskoler og selvorganisede grupper til projekter, der udvikler aktivitetsog undervisningstilbud gennem nye initiativer og aktivitet. Lokaletilskud Folkeoplysningslovens fastsætter at kommunalbestyrelsen yder tilskud til private lokaler med 65 % af driftsudgifterne til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Hævet til 75 % dog undtaget forbrugsafgifter. Foreningerne skal årligt kunne dokumentere deres aktivitetstimer. Randersordningen kræver, at denne dokumentation også indsendes årligt. Kommunalbestyrelsen er kun forpligtet til at yde 65 % tilskud til 128,65 kr.(i 2016) pr. aktivitetstime. Dette maksimum gør Randersordningen brug af. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde tilskud hvis: Kommunalbestyrelsen kan anvise et egnet lokale Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år kan tilskuddet reguleres forholdsmæssigt. Randersordningen gør ikke brug af denne mulighed. Kommunalbestyrelsen kan uanset ovenstående afslå at yde tilskud til driftsudgifter til Egen hal Nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis det indebærer merudgifter Væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, hvis det indebærer merudgifter. Nye lokaler, lejrplader og lejemål, hvis det indebærer væsentlige merudgifter. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskuddet, hvis udgifterne ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller lokalets anvendelse, hvis udgifterne ikke svarer til det normale prisniveau for passende lokale, eller hvis der i lejen er udgifter som ikke er tilskudsberettiget som ejer. Gebyrordning og Ekstra lokaletilskud En kommune kan opkræve gebyrer for benyttelsen af kommunale lokaler, hvis indtægten anvendes til forbedring af lokaletilskud til private lokaler i henhold til loven. Gebyrordning: (budget kr.) Randersordningen opkræver gebyr for skoleidrætshaller, kommunale idrætshaller og Skolesvømmehaller 97 kr. pr. time i 2016 (skolegymnastiksal er gratis). Ekstra lokaletilskud: (Budget 2016 hallejetilskud kr.) Det ekstra lokaletilskud gives primært som: 1. hallejetilskud ved leje af timer i selvejende idrætshaller i Randers Kommune, således at egenbetalingen udgør samme beløb som gebyret for benyttelse af skoleidrætshaller, kommunale idrætshaler og skolesvømmehaller. 2. Forhøjelsen af lokaletilskuddet fra 65 % til 75 %. 3. Ophævelse af 25 års reglen. 20

21 Frivillige Frivillighed i Kultur- og fritid, Randers Kommune I dag understøtter kultur og fritidsafdelingen de folkeoplysende foreningers arbejde med rekruttering, organisering og fastholdelse ud fra blandt andet følgende initiativer: Hjælp til oprettelse af nye foreninger Årlige møder for alle foreninger om nye regler, faglige input og erfaringsudvekling Information og inspiration til drift af en forening gennem nyhedsbreve og hjemmeside Arrangerer events hvor foreningerne kan deltage og promovere dem selv (eks. Olympisk Park) Mulighed for annoncering af foreningernes aktiviteter via kommunens hjemmeside og facebookside 75% tilskud til kurser til foreningernes bestyrelser, ledere og instruktører (eksempelvis kurser arrangeret af de respektive forbund) Gratis kurser for nye kasserere Økonomisk tilskud til aktiviteter og lokaler Tilbud om betalte forløb med foreningsudvikling af den enkelte forening Tilbud om konsulentbesøg med fokus på drift af forening Tilbud om vejledning i forhold til organisering af frivillige ud fra bl.a. Frivilligmodellen (se herunder) Årlig hædring af bl.a. årets leder og uddeling af initiativpris efter indstilling fra foreningerne Takster for skattefri godtgørelse til ulønnede Ulønnede instruktører, trænere og ledere kan få skattefri omkostningsgodtgørelse for det arbejde, de udfører i deres forening. En forening kan yde godtgørelse for udgifter i forbindelse med; telefonsamtaler og internetforbrug: kr. administrative omkostninger: kr. køb, vask og vedligeholdelse af tøj: kr. Derudover kan ulønnede frivillige få økonomisk og skattefri kompensation for disse udgifter til kørsel, kost ved arrangementer, logi ved rejser, diæter ved rejser samt dommeropgaver. Frivilligmodellen: Til organisering af foreningnens frivillige, kan foreningen finde inspiration i Frivilligmodellen. Modellen består bl.a. af et elektronisk tilmeldingsmodul Hjælperprofil. Her taster den enkelte frivillige sin hjælperprofil ind og tilkendegiver derved hvor meget eller hvor lidt han/hun vil hjælpe og hvilke opgaver vedkommende vil hjælpe med at udføre. 21

22 Tilmeldingsmodulet genererer automatisk en oversigt over alle tilmeldinger. Denne oversigt kaldes en hjælpertavle. På hjælpetavlen kan foreningens planlæggere (trænere, udvalgsansvarlige m.fl.) se, hvilke frivillige der er tilgængelige til en aktuel opgave. Når den frivillige har udført en opgave sender den frivillige en besked til foreningens frivilligkoordinator f.eks.:"jeg har denne weekend delt sedler ud i lokalområdet". Koordinatoren skriver dette ind i den fælles hjælpertavle. En gang årligt kontakter frivilligkoordinatoren de frivillige mhp. eventuel justering af deres hjælperprofil. I beskrivelsen af "Frivilligmodellen" står også, hvordan en forening tiltrækker og fastholder sine frivillige. Prøv modulet Hjælperprofil her: Ibxq0LIk/viewform?formkey=dDZkbnZ2YlUxWTA4Q1NRM3R2b3Nrb2c6MQ Find beskrivelse af konceptet her: Links: (vejledning og inspiration til drift af folkeoplysende foreninger) (nyhedsbrev, booking og ansøgning om tilskud) (side hvor foreninger og borgere kan lave opslag om aktiviteter) (virksomhed der arbejder med og underviser om frivillighed) (landsdækkende videns-, kompetence-, og udviklingscenter til sociale forenninger) (det lokale frivilligcenter i Randers med fokus på de sociale foreninger) (IF Skjold Skævinge har med 2Klub Frivillig en succesrig måde at tiltrække frivillige på) 22