Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt

Transkript

1 Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt 10 kendetegn ved god undervisning Sektorchef Michael Schelde, Ph.d. & M.A. PISA i form af OECDs årlige ranking af verdens skolesystemer står i Tyskland, som i Danmark, højt på den tysk pædagogiske dagsorden. Det hænger i Tyskland sammen med, at landet gennem de sidste undersøgelser har klaret sig relativt dårligt, og som i Danmark trækker det spor ind i den politiske verden. Netop PISA har betydet øget fokus på, hvordan skolen kan styrke sit arbejde med de vanskelige elever og her gøre en forskel. I oktober 2003 tog Pädagogik fat på, hvorledes man løfter alle elevers faglige niveau i klassen med temaet Problemschüler vanskelige elever - og artiklerne omhandler blandt andet Ti kendetegn for en god undervisning. Teserne er et resultat af et forskningsprojekt ved Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg. Forskerne har her forsøgt at svare på det alle råber om: Hvordan sikres kvalitetsudviklingen af undervisningen. Problemet er, at meget få præcist kan sige, hvad det så er. Det har Oldenburg Universitet sat sig for. Det gode budskab er, at forskerne kan sige meget mere end tidligere om de kendetegn en god undervisning har. Det er med andre muligt på et empirisk faktaorienteret forskningsmæssigt grundlag at pege på didaktiske elementer, der fremmer elevernes læreproces og faglige standpunkter. På den baggrund bringer de 10 teser os videre, og er en hjælp til pædagoger, lærere og ledere til at se på styrke og svagheder i deres undervisning, og som sådan er de også et lederværktøj, der kan være udgangspunktet for teamsamtaler og temaer på pædagogiske rådsmøde. Tese 1 Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen (Lehr-Lernprozesses) Denne tese er den bedst underbyggede af alle teserne. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Læreren taler et forståeligt sprog Rollerne er klart defineret Elever ved hvad opgaverne går ud på Tydelig markering af de enkelte faser/skridt i forløbet Læreren anvender et klart kropssprog Læreren er godt forberedt og har undervisningsmaterialer klar til rette tid Læreren giver ved undervisningens start et kort overblik over forløbet og over elevopgaverne Forberedelse rettet mod præcis dette forløb Anvender ritualer og regler Koble ny viden med eksisterende viden Tese 2 Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven.

2 Eleverne er aktive og arbejder med sagen Eleverne lader sig ikke aflede Arbejdsresultaterne løser og opfylder de stillede opgaver Der er kun få disciplinære forstyrrelser Læreren vandrer ikke omkring Læreren forstyrrer ikke eleverne Tydelig tidsramme. Eleverne bliver gjort opmærksom på, hvor meget tid de har til opgaven med det formål, at selv på længere sigt kan planlægge tiden Så få ikke-undervisningsmæssige aktiviteter som muligt fx ifm disciplinproblemer Lærer griber ind så gnidningsløst som muligt Punktlig og præcis start på alle lektioner start til tiden Tese 3 Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. De læringsmål læreren har formuleret gør eleven til sine egne Den valgte metode passer til indholdet. Form follows function. God timing i undervisningen, sådan at fx afslutningen føles som en afslutning og ikke som et brud Differentiering betyder at såvel stærke som svagere elever får en chance og kommer i gang Iagttag elevernes læreprocesser tæt Vær rede til hurtige kursændringer såfremt lektionen ikke forløber efter hensigten Tese 4 Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde. Gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Et mix mellem forskellige organiseringsformer, enkeltvis, par, gruppe og team har vist at fremme læring ikke mindst ved kobling med forskellige arbejdsformer Anvendelse af situeret læring, hvormed forstås læringsformer, hvor eleverne selv skal konstruere arbejdsformer Mindre lærerinstruktion. I Tyskland udgør lærerinstruktion stadig i indskoling og mellemtrin ca. 2/3 af undervisningen Metoder og mangfoldighed i metodevalget skal afbalanceres og samstemmes med undervisningen mål og indhold Tese 5 Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Det fremmer træningen, såfremt eleverne får mulighed for at give træningen personlig betydning Metoderne for træning og øvning bør varieres 2

3 Træningen skal tidsmæssigt placeres på forskellige tidspunkter Stoffet trænes i begyndelsen med korte intervaller, derefter med længere og længere intervaller Tese 6 Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Alle elever såvel fagligt stærke som svage tilbydes fagligt stof på relevant niveau For de svage elever er der tale om en undervisning der opbygger en grundfaglighed og indsigt i egen læringsstrategi For de stærke elever er fokus på fastholdelse af motivation, at opbygge specialviden og opbygge rutiner omkring lærestrategier og processer Træning bygger på Udenadslære trænes gennem gentagelse fx ved at høre tabeller og andre remser Forståelseslære, hvor eleven skal forbinde nyt stof med allerede indlært stof Kontrol, der giver eleven mulighed for at få indblik i, hvad hun kan og ikke kan Metodisk kan man med fordel anvende træning ved anvendelse af Stikordskort der viser hen til det der skal læres udenad Strategikort, der viser de trin der er ved en opgaveløsning og som sådan understøtter forståelsen af opgaven Kognitiv modellering, hvorved læreren viser mundtligt og skriftligt hvilke strategier han forfølger ved en konkret opgaveløsning Tese 7 Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Ansvarlig omgang med hinanden og genstande i klasserummet Retfærdighed En tilfreds og glad grundstemning Høflighed og respekt Arbejde med konfliktløsningsteknikker Classroommanagement Feedback Elevmedbestemmelse Meta-undervisning med henblik på at afklare problemer omkring undervisningen og evt. finde alternative løsninger Tese 8 Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. 3

4 Eleverne kan med egne ord fortælle om stoffet Det føles let for dem at stille spørgsmål fra andre tilgrænsende områder De stiller kritiske spørgsmål De griber selv tilbage til tidligere temaer og forbinder disse med det nye stof Giv rum for elevernes forforståelse, følelser og indstillinger til temaet Hjælp eleverne med at nå frem til de rigtige svar Bibring eleverne overblik over stoffet og vis eksempler Vær opmærksom på ikke at sammenblande instruktionssprog med undervisningssprog Tese 9 Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Læreren tydeliggør hvilken information hun anvender til at gøre undervisningen bedre Elev og lærer vender fælles spørgsmål til stoffet og de anvendte undervisningsmetoder Lærer og elever er fælles om valg af de kriterier, der skal være gældende for vurderingen Eleverne udfylder hver anden uge et spørgeskema med faste punkter eller med åbne spørgsmål og resultatet bliver fremlagt den efterfølgende mandag på klassen Anvend anonyme spørgeskemaer med spørgsmål som: Hvad skal vi bibeholde? Hvad skal vi ændre? Samtale med eleverne om elevernes og lærerens rolle i undervisningen. Hvad fremmer indlæringen og hvad hindrer indlæring? Tese 10 Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og non-verbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Klare, tydelige og venlige(sic) faglige og sociale forventninger til eleverne Kropsprog og følelsesmæssige udtryk inddrages Kontrol af elevernes standpunkt og tilbagemeldingen er gennemskuelig for eleven Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt - både fagligt og med hensyn til indsigt i egen læreproces Læreren har indsigt i og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt Inddrag barnet og dets forældre med hensyn til, hvorledes barnets læring kan fremmes Anvend portfolio i form af elevens egen dokumentation af de fremskridt hun gør Sådan kan du anvende Oldenburg Dekalogen 1. Udvælg blandt de 10 teser to kendetegn, som du er særlig god til din styrkeside 2. Udvælg blandt de 10 teser to kendetegn, som du ifølge din egen overbevisning særligt har behov for at arbejde med dit udviklingsbehov 3. Formuler med baggrund i beskrivelsen af de 10 teser en ide, som du vil arbejde med i de næste to uger og som har til formål at understøtte de områder, hvor du skal blive bedre 4. Gør noget og tal om det med dine kolleger! Overvej, hvad du kan gøre for at en eller flere kolleger kan profitere af dine styrkesider. 4

5 Et kig ind i forskernes værksted: Hvordan er teserne blevet til? Forskerne ved Oldenburg Universitetet har valgt en bestemt metodisk tilgang mhp at afdække hvad der kendetegner den gode undervisning Forskerne tog udgangspunkt i, hvad de formodede måtte have en langsigtet positiv indvirkning på undervisningen. Det drejede sig om 6 områder: Effektiv udnyttelse af tiden Struktur og klarhed i opgaver Individuel rådgivning af den enkelte elev; intervention og kontrol ved enkeltmands- og gruppearbejde Støtte til svagere elever; tilpasning af krav til elevernes evner og færdigheder Det sociale klima i klassen; læreren som personlig samtalepartner Mangfoldighed med hensyn til metodevalg Med denne forforståelse - udtrykt ved de 6 områder - knyttede forskerne sig tæt til 51 grundskoleklasser i Bayern. Ved første besøgte testede man eleverne i tysk og matematik og dette blev gentaget to år efter. Efter de to år fandt forskerne de seks klasser, der havde vist den største fremgang i tysk og matematik. De havde med andre ord afdækket en række best practice klasser. Endelig har forskerne været igennem det materiale, de har indsamlet over to år i de seks klasser og afdækket, hvilke kvaliteter, der særligt var tydelig i disse klasser. Dette har skabt baggrunden for de 10 teser. Forskerne konkluderer selv Mange men ikke alle - veje fører til Rom! Læs mere i OLDENBURG VORDRUCK Nr Den kan bestilles på I 2004 udkommer er større forskningsrapport på Cornelsen Scriptor Verlag [Kildehenvisning] 5

6 6