Logos. Tema: Testning. Audiologopædisk Tidsskrift Medlemsblad nr. 53 Juni 2008 ISSN: X

Transkript

1 Logos Tema: Testning Audiologopædisk Tidsskrift Medlemsblad nr. 53 Juni 2008 ISSN: X

2 Indhold Leder Faglighed og testning Af Kikki Førsteliin Andersen... 3 Sprogtestning ved starten af børnehaveklassen Af Holger Juul... 4 Indblik Om sprogvurdering af treårige Af Dorthe Bleses et al... 9 Om sprogudvikling og screening af børns sprog Af Daniela Cecchin Fra tanker til tale Af Malene Slott Udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest Af Anna Steenberg Gellert Specialenyt Revision af den originale Peabody-test Af Jeanette Bremer Nielsen Sound Source Localization Af Merethe L. Fuglholt FUAs bestyrelse Kalender Indblik Danske forlags holdning til testmaterialer Af A. Veber Nielsen & K. Jacobsen Kvalitetsundersøgelse af tre børnelogopædiske test Af Kikki Førsteliin Andersen Studieliv Fagrådet yder førstehjælp Af Katrine Jacobsen

3 Logos Audiologopædisk tidsskrift FUA Postboks København K Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Ina Merete Schmidt inamerete@yahoo.dk Redaktion Lea Provstgaard Larsen Karina Brunsgaard Bek Line Husted Baungaard Naja Mejlgaard Kirsten Eiche Dehn Webmaster Randi Mahler ramah03@student. sdu.dk Annoncer Kirsten Eiche Dehn jkdehn@wanadoo.dk Layout Thomas Settergren Kontingent Færdiguddannede/ passive medlemmer: kr. 290,- årligt Studerende/arbejdsløse: kr. 150,- årligt Abonnement på Logos: kr. 290,- årligt Kontingentperioden: 1. oktober september Deadline for artikler Næste nummer af Logos udkommer i juni med deadline d. 1. maj Indlæg sendes på til redaktøren. FUA har copyright på alle artikler trykt i bladet og forbeholder sig ret til at opbevare og publicere artikler i elektronisk form, fx via internettet. Desuden forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Oplag: 350 Leder: Faglighed og testning Af Kikki Førsteliin Andersen, audiologopæd, ph.d.- stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Næsten ligegyldigt hvilket audiologopædisk område vi virker i klinisk eller mere forskningsorienteret skal vi forholde os til udredning, testning og diagnosticering. Der udgives forholdsvis mange undersøgelsesmaterialer i Danmark. Indenfor visse audiologopædiske områder udkommer der ganske hyppigt nye test eller undersøgelsesmaterialer. Kun få af disse materialer valideres, og langt fra alle indeholder standardiseringer eller rimelige referencer i relation til danske forhold. Med tanke på økonomi og det lille marked, der er her i landet, er det ikke overraskende, at mange testudgivere og testudviklere ofte fravælger en dyr validering og standardisering af en test. Det betyder naturligvis, at vi som audiologopæder skal forholde os analytiske og kritiske til de undersøgelsesmaterialer, vi får i hænderne. Vi skal kunne foretage en fagligt velfunderet vurdering af materialet og være i stand til at uddrage, om det kan anvendes til at måle eller teste det, vi ønsker at vide noget om. En forudsætning er naturligvis, at vi forinden har gjort os klart, hvad der er relevant at undersøge. Endelig bør vi have en holdning til, hvilken kvalitet vi som minimum kræver af de test, vi benytter. I de tilfælde, hvor testen ikke helt har det faglige kvalitetsniveau, man kunne ønske sig, stilles der højere krav til vores egen faglighed. Der er for tiden stor fokus på evaluering, screening og testning. Som det fremgår af dette nummer af Logos, gælder det indenfor flere af de audiologopædiske områder. Så vores faglighed kan i høj grad bruges, ikke bare kritisk, men også mere fremadrettet, bl.a. ved at vi fortsat - involverer os i udviklingen af test og undersøgelsesmaterialer til feltet. God fornøjelse med læsningen. 3

4 Sprogtestning ved starten af børnehaveklassen Folketinget behandler for tiden et lovforslag der vil gøre det obligatorisk at sprogteste alle børn når de begynder i skolen. Hvis forslaget vedtages eller hvis lærere, skoler eller kommuner skulle ønske at sprogteste helt frivilligt! kan man trække på erfaringerne fra Center for Læseforsknings undersøgelse af sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen. Af postdoc Holger Juul, Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Her vil jeg fortælle om nogle af disse erfaringer. Mit fokus er i denne sammenhæng vores erfaringer med at bruge gruppeprøver frem for individuelle prøver. Artiklen handler altså mest om metoden i undersøgelsen og ikke så meget om resultaterne. Jeg kommer dog også ind på hvordan resultaterne kan fortolkes, især i slutningen af artiklen. Tre delundersøgelser Undersøgelsen blev gennemført for Undervisningsministeriet og bestod af tre delundersøgelser, som vist i oversigten herunder. I hovedundersøgelsen undersøgte 4 vi sproglige færdigheder hos to årgange af børnehaveklassebørn inden for tre områder: sprogforståelse, fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab. En efterundersøgelse i 2. klasse havde fokus på læsefærdigheder. Denne efterundersøgelse var nødvendig fordi vi gerne ville vide hvor stærke sammenhænge der var mellem de sproglige færdigheder i børnehaveklassen og den senere læseudvikling. Hovedundersøgelsen År Klassetrin Deltagere 2004 bh.kl. 42 klasser (816 børn) 2007 bh.kl. 35 klasser (652 børn) Efterundersøgelsen klasse 39 af klasserne fra 2004 (757 børn) Gruppeprøver For at få så stort et materiale som muligt lagde vi vægten i undersøgelsen på prøver der kan afvikles med flere deltagere på samme tid. På den måde fik vi langt flere deltagere med i undersøgelsen end det ellers havde været muligt. De lokale PPR-kontorer stod for afviklingen af prøver på de deltagende skoler, der lå spredt over hele landet. Valget af gruppeformatet var også motiveret af

5 prøvernes praktiske anvendelighed på længere sigt. For en lærer er det langt mere overkommeligt at gennemføre en gruppeprøve med en hel eller en halv klasse ad gangen end at teste alle børn enkeltvis. Gruppeprøver stiller imidlertid nogle krav som kan være nye for børn der lige er begyndt i børnehaveklassen. Man skal lytte opmærksomt til testlederen, og for at besvare opgaverne skal man kunne holde styr på både blyant og papir. Vores prøveprogram varede normalt omkring to timer i alt. Det satte unægtelig børnenes koncentrationsevne på prøve, selv om programmet var fordelt på to dage. Det var således ikke nogen given sag at gruppeprøver var det rigtige valg. Den generelle erfaring, både fra pilotafprøvningen og selve undersøgelsen, var dog at børn ved starten af børnehaveklassen godt kunne klare de praktiske krav prøverne stillede. En anden betænkelighed handlede om at fokus i undersøgelsen måtte begrænses til områder der lader sig teste med udpegningsopgaver. At teste børnenes aktive ordforråd, fx med en billedbenævnelsesopgave, ville kræve individuel testning. Med valget af gruppeprøver måtte vi nøjes med at teste udpegning af billeder jf. opgaven i Figur 1. Vi vurderede at de tre nævnte fokusområder (sprogforståelse, fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab) godt kunne belyses ud fra udpegningsopgaver. Der er imidlertid en række forhold omkring udpegningsopgaver som man skal være opmærksom på. Figur 1. Sæt streg over lænestol. Fra Borstrøm og Petersen: Find billedet (Alinea, 2004). Udpegningsopgaver Når man fortolker et prøveresultat må man altid have for øje at den testede kan have haft en dårlig dag. Måske har vedkommende ligefrem svaret forkert med vilje. Man må også overveje om de opgaver der indgår i prøven faktisk er egnede til at give et indtryk af det man ønsker at vurdere. En lav score i en ordforrådsprøve betyder således ikke nødvendigvis at den testede har et lille ordforråd, og man bør derfor ikke drage forhastede konklusioner. Sådan er det uanset om prøven man bruger, er baseret på udpegningsopgaver eller ej. Det særlige ved udpegningsopgaver er at man har visse muligheder for at svare rigtigt uden reelt at kunne noget, fx uden faktisk at kende det ord der skal udpeges. Når man svarer ved at vælge mellem et begrænset antal valgmuligheder, kan man jo være så heldig at ramme den rigtige mulighed ved et tilfælde. I opgaven i Figur 1 er der således 20 % chance for at markere lænestolen ved et blindt gæt. En samlet score på 20 % rigtige er derfor ikke noget sikkert tegn på at den testede faktisk kendte en femtedel af ordene i en prøve med opgaver af denne type. Gættescoren afhænger af hvor mange valgmuligheder der er. Hvis der kun er fire valgmuligheder, bliver gættescoren 25 % rigtige og hvis der kun er to valgmuligheder, bliver den 50 % rigtige. Jo større chance for at gætte sig til det rigtige svar, jo mindre følsom bliver prøven. Hvis en prøve fx har tyve opgaver, er det jo ikke ligegyldigt om det reelle nulpunkt er fire rigtige (ved fem valgmuligheder per opgave) eller ti rigtige (ved to valgmuligheder per opgave). I vores prøve af opmærksomhed på rim var gættechancen kun 16,6 % (en sjettedel). Her var der nemlig hele seks svarmuligheder, idet man blandt fire billeder skulle trække en streg mellem de to der rimede når man benævnte dem, jf. Figur 2. Dermed gav opgaverne i denne 5

6 prøve en relativt sikker indikation af deltagernes opmærksom på rim, selv om de var baseret på udpegning. Figur 3. Sæt streg over det der starter på samme måde som ambulance. Fra Borstrøm og Petersen: Vokaler (Alinea, 2004). Figur 2. Træk en streg mellem de to ting der rimer! (Tegninger: Jeanette Brandt.) I udpegningsopgaver bør der kun være en af svarmulighederne der er rigtig. Da jeg lavede opgaven vist i Figur 2, havde jeg desværre overset at der ud over den valgmulighed som jeg selv havde i tankerne (gris - is), var to andre billedkombinationer som også kunne anses for at være rigtige nemlig so - ko og (hvorfor ikke?) svin - violin. Dermed blev gættechancen i denne opgave reelt 50 % (tre ud af seks muligheder). Heldigvis blev der ikke fundet lignende fejl i de andre opgaver i prøven. Distraktorernes betydning Et andet forhold man skal være opmærksom på i udpegningsopgaver, er at distraktorerne (de forkerte svarmuligheder) kan have stor betydning for en opgaves sværhedsgrad. Mange børn kan til deres egen benovelse sige navnet på hovedstaden i Malaysia hvis man spørger dem om den hedder Roskilde, Esbjerg eller Kuala Lumpur. Gættechancen stiger jo nemlig her til 100 % hvis man blot har geografisk viden nok til at udelukke de to forkerte valgmuligheder (Roskilde og Esbjerg, red.). Omvendt kan opgaver blive sværere hvis der er distraktorer som er særlig fristende. Distraktorernes betydning så vi i prøven af opmærksomhed på forlyd, hvor deltagerne skulle matche ord der begyndte med samme lyd enten en vokal (se Figur 3) eller en konsonant (se Figur 4). Figur 4. Sæt streg over det der starter på samme måde som hund. Fra Borstrøm og Petersen: Konsonanter (Alinea, 2004). Her fandt vi at de nystartede børnehaveklassebørn typisk klarede vokalopgaverne med få fejl, mens de kun scorede lidt over gætteniveau i konsonantopgaverne. Det kan umiddelbart friste til den fortolkning at seksårige børn har lettere ved at fokusere på vokallyde end på konsonantlyde og det er måske heller ikke forkert. Men det er måske heller ikke helt rigtigt, hvilket fremgår af en analyse af fejlsvarene. I vokalopgaverne var det især den semantiske distraktor (lægen i opgaven vist i Figur 3) der tiltrak forkerte svar. I konsonantopgaverne var der også semantiske distraktorer (katten i opgaven vist i Figur 4) som tiltrak en del fejlsvar. Men i disse opgaver var der tillige distraktorer som havde samme vokallyd som sammenligningsordet (således ugle og juletræ med u-lyd ligesom hund i Figur 4) og det var især disse distraktorer der tiltrak de forkerte svar. Det svære i konsonantopgaverne var således ikke nødvendigvis det at fokusere på lydlige ligheder mellem sammenligningsordet og de fire svarmuligheder men at fokusere på den rigtige lydlige lighed. Hvis der ikke havde været vokaldistraktorer i konsonantopgaverne, er det tænkeligt at vi havde fået langt flere rigtige svar. 6

7 Psykometriske egenskaber Undersøgelsen var overvejende baseret på eksisterende, forlagsfremstillede prøver. Et problem her var imidlertid at dokumentationen for eksisterende prøvers psykometriske egenskaber ofte viste sig at være begrænset. Når man, som vi gjorde, planlægger at sammenligne resultatniveauet på tværs af årgange, er det vigtigt at prøverne er så følsomme at både tilbagegang og fremgang lader sig registrere. Viden om prøvers følsomhed kræver imidlertid ideelt set at der er foretaget en standardisering, dvs. en registrering af hvordan resultaterne fordeler sig i et passende stort udsnit af prøvens målgruppe. Det er ikke altid tilfældet i en dansk sammenhæng. Normalt leder man også forgæves efter oplysninger om eksempelvis prøvernes reliabilitet (pålidelighed). Hvor der faktisk forelå en standardisering, viste den ofte kun følsomhed i den lave ende af skalaen, da mange prøver primært har til formål at udpege børn med problemer. Her ville vi gerne have mulighed for at registrere en fremgang ved gentagelser af prøverne, både ved undersøgelser af nye årgange og ved testning af de samme børn senere på skoleåret. Dette og andre krav til psykometriske egenskaber betød at udvalget af egnede prøver var begrænset, og i nogle tilfælde valgte vi at bearbejde eller nyudvikle prøver til undersøgelsen. Fortolkning af resultaterne Generelt fik vi opfyldt vores hensigt med hensyn til prøvernes følsomhed gennemsnitsscorerne lå for de fleste prøvers vedkommende nær midten af skalaen, mens kun ret få børn scorede nær gætteniveau eller nær maksimum. Men hvad kan vi så egentlig lære af resultaterne? Hvad kan man fx sige om et barn med en meget lav score i ordforrådsprøven? Blandt de letteste nøgleord i vores ordforrådsprøve (se Figur 1) var ordene kok, lænestol og cirkel, som % af børnene udpegede korrekt. Problemer med sådanne relativt lette opgaver tyder således på et begrænset ordforråd i forhold til barnets jævnaldrende. Det kan naturligvis være bekymrende nok, men det betyder ikke nødvendigvis at barnet oplever sprogforståelsesproblemer i hverdagen. For at afgøre om det er tilfældet, må man relatere prøveresultaterne til noget uden for prøven selv fx de sprogforståelseskrav barnet faktisk møder i hverdagen. Hvis der ikke i hverdagen er nogen der forventer at barnet forstår ord som kok, lænestol og cirkel (og andre ord med cirka samme hyppighed) ja så behøver selv en meget lav ordforrådsscore ikke at være alarmerende. Undersøgelsen giver således viden om hvad danske børn typisk har af sproglige færdigheder på en række områder ved starten af børnehaveklassen. Men for at afgøre hvad der er et bekymringsvækkende resultat, må man have nogle eksterne kriterier at sammenligne med og det vil i de fleste tilfælde kræve yderligere undersøgelser. Eksempelvis kunne man undersøge hvordan børn der scorer lavt i ordforrådsprøven, faktisk trives blandt kammeraterne i børnehaveklassen. Sproglige færdigheder og læseudvikling I kraft af efterundersøgelsen i 2. klasse leverer undersøgelsen selv en hjælp til fortolkningen af prøveresultaterne ved starten af børnehaveklassen. Resultaterne kan nemlig dermed sættes i forhold til et væsentligt eksternt kriterium: den senere læseudvikling. Her viste især prøverne af forlydsopmærksomhed og bogstavkendskab sammenhæng med læseudviklingen i fin overensstemmelse med mange tidligere undersøgelser der primært har været baseret på individuelt afviklede prøver. Hvis man tænker sig at prøverne i børnehaveklassen gav en perfekt forudsigelse af læseniveauet to år senere, så ville de ti procent der klarede sig dårligst i forlydsopmærksomhed og bogstavkendskab, være nøjagtig de samme ti procent som scorede lavest i læseprøverne i 2. klasse. Hvis man omvendt tænker sig at der slet ikke var nogen sammenhæng mellem børnehaveklasseresultaterne og senere læsning, så ville de ti procent fordele sig jævnt over hele skalaen i læseprøverne i 2. klasse. I så fald ville kun en ud af ti elever stadig score i den laveste tiendedel. Virkeligheden viste sig at ligge et sted midt imellem de to tænkte yderpunkter. Blandt de lavestscorende i forlydsopmærksomhed og bogstavkendskab var der cirka fire ud af ti, der også scorede lavt i prøver af læsning to år senere. Lave scorer i børnehaveklassen var således forbundet med en klart forøget risiko for langsom læseudvikling. Det er faktisk ret usædvanligt ikke bare i en dansk sammen- 7

8 8 hæng at sprogprøvers prædiktive validitet er dokumenteret som vi i dette tilfælde gjorde det i forhold til de deltagende børns læseudvikling. Men det burde det måske ikke være. For hvis en sproglig færdighed ikke har nogen påviselig sammenhæng med hvordan den testede klarer sig i verden hvorfor så ulejlige sig med at teste? Man kan så spørge om nogle af de nævnte risikobørn kunne være blevet bedre læsere hvis man havde gjort en særlig indsats for dem. Og man kan på den anden side spørge om en sådan indsats havde været umagen værd, når nu flertallet af risikobørnene (cirka seks ud af ti) faktisk ikke endte blandt de svageste læsere i 2. klasse. Det er nogle spegede spørgsmål. For sagen er jo at der blev gjort en indsats for at forbedre børnenes læseforudsætninger. Stort set alle børnehaveklasselærere arbejder målrettet med bogstavkendskab og forlydsopmærksomhed. Denne indsats har givetvis en virkning men vi kan ikke ud fra denne undersøgelse sige hvor stor virkningen er. Den observerede sammenhæng mellem sproglige forudsætninger og læseudvikling repræsenterer således ikke nogen endegyldig sandhed. Sprogprøver som dem der indgik i undersøgelsen, kan være en hjælp til at identificere de børn der har størst behov for støtte og i den anden ende af skalaen: de børn der er klar til større udfordringer. Ligeledes kan prøverne bruges til at evaluere indsatsen. Hvis et barn stadig har begrænset bogstavkendskab og/eller forlydsopmærksomhed ved slutningen af børnehaveklassen, er der grund til at være meget opmærksom på dets læseudvikling. Slutnote Undersøgelsen er beskrevet i tre rapporter, som vil blive lagt ud på Center for Læseforsknings hjemmeside når Undervisningsministeriet har afsluttet sin sagsbehandling. Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om obligatorisk sprogtestning ved skolestart (red.). Links til hjemmesider: Undervisningsministeriet: uvm.dk/ Center for Læseforskning: hum.ku.dk/ Kære nyudklækkede kandidater FUA opfordrer jer til at lægge jeres audiologopædiske specialer i Akademisk Opgavebank på til inspiration for både studerende og færdiguddannede. HUSK at fortælle FUA, når du skifter adresse! Send et elektronisk flyttekort til: sekretaer@fua.dk

9 Indblik Om sprogvurdering af treårige og hvorfor det er en god idé at den er forankret i dagtilbuddet Af Dorthe Bleses, Rune N. Jørgensen & Werner Vach* Center for Børnesprog, Syddansk Universitet (SDU) Det er spild af ressourcer. Sådan har det jævnligt lydt siden regeringen i 2007 formentligt motiveret af PISA-undersøgelser, der har placeret danske unges læsekompetencer lavere end ønsket indførte sprogvurdering i Danmark. Kommunerne skal i henhold til Dagtilbudsloven tilbyde forældrene en sprogvurdering af deres treårige børn. Populationsbaseret sprogvurdering betyder iværksættelsen af en præventiv procedure, hvor alle børns sprog systematisk undersøges med henblik på at identificere de børn, hvis sprog er indsatskrævende forsinket. Kommunerne er frit stillet mht. valg af vurderingsmateriale, men det daværende Ministerie for Familie- og Forbrugeranliggender fik udarbejdet et nyt materiale Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som stilles gratis til rådighed for kommunerne. Materialet, der er forskningsbaseret (Bleses, Vach, Wehberg, Kristensen, & Madsen, 2007) og normeret på flere hundrede børn, er udarbejdet af Center for Børnesprog, SDU, Professionshøjskolen København og Mikro Værkstedet A/S. Materialet er baseret på aktiv inddragelse af såvel forældre (via en forældrerapport) som pædagoger (der udfører strukturerede test) og er normeret til børn fra 2;10-3;4 år. En gennemført sprogvurdering udmunder i en sproglig profil, der anbefaler en af tre typer efterfølgende indsats (Bleses, Jørgensen, Vach, & Østerholdt Jensen, 2008; Bleses, Vach, Jørgensen, & Worm, submitted). Men er indføring af sprogvurdering nu også spild af ressourcer? Udenlandsk forskning har vist en sammenhæng mellem børns tidlige sprogtilegnelse og senere indlæring i skolen, bl.a. i forbindelse med læsning (fx Lyytinen et al., 2006), og Danmark står ikke alene med indføring af populationsbaseret sprogvurdering, der fx allerede finder sted i Norge og Sverige. Enestående er det til gengæld, at sprogvurderingsproceduren er placeret i den pædagogiske praksis. I både Norge og Sverige udføres sprogvurderingen nemlig af sundhedsplejersker som del af børneundersøgelserne på de såkaldte helsestasjoner, ligesom børns sproglige udvikling faktisk også hos os er en del af børneundersøgelserne hos den praktiserende læge. Da regeringen intensiverede indsatsen i forhold til børns sprogtilegnelse valgte man imidlertid i stedet at implementere sprogvurderingen som en del af den pædagogiske praksis. Det er derfor også relevant at spørge, hvorvidt det er en god ide at integrere sprogvurderingen i den pædagogiske praksis. Sikring af bred tilslutning En fundamental forudsætning for succesfuld populationsbaseret sprogvurdering er en høj tilslutning baseret på et ensartet sammenligningsgrundlag. For at sikre dette skal alle forældre i første omgang tilbydes sprogvurdering af deres barn. En ny rapport omkring børneundersøgelserne viser, at kun 70% af forældrene tager imod tilbuddet om treårs-børneundersøgelsen (Michelsen et al., 2007), mens mere end 96% af alle treårige er i børnehave (Danmarks Statistik, 2008). Derudover er der en vis social slagside mht. hvilke forældre, der tager imod tilbuddet om en børneundersøgelse, hvorimod dette ikke er tilfældet mht. dagtilbuddet. At sprogvurderingen tilbydes via dagtilbuddet ser altså ud til at øge mulighederne for en højere og bredere tilslutning til sprogvurderingen. For at sikre at forældrene faktisk tager imod tilbud- 9

10 Indblik det er det afgørende, hvordan de er indstillet overfor sprogvurderingen. Vi har medtænkt dette ved at udvikle Sprogvurderingsmateriale til 3-årige i samarbejde med forældre og pædagoger, og i en spørgeskemaundersøgelse beskriver den store majoritet af forældre og pædagoger materialet som let at håndtere. Derudover eller måske derfor - er såvel forældre og pædagoger enige i, at det er god ide at indføre sprogvurdering i Danmark, hvorfor vi kan forvente en stor tilslutning. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (2007) viser yderligere, at 89% ud af 91 adspurgte kommuner faktisk vil anvende Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (Danmarks Evalueringsinstitut, 2007). Hovedparten af børn vil altså blive sprogvurderet med det samme materiale, hvilket vil øge chancen for en ensartet praksis landet over og bidrage til, at vi fanger en større andel af de indsatskrævende børn. De første afprøvninger af materialet, der er udarbejdet specifikt til at fange børn med vanskeligheder, peger desuden på at materialet er sensitivt i den lave ende af fordelingen og at vi finder en gruppe af børn, bl.a. med sprogforståelsesproblemer, som ikke bliver fundet uden systematisk vurdering. De sproglige problemer skal imidlertid ikke bare identificeres, men også afhjælpes og også her er integreringen af sprogvurderingen i den pædagogiske praksis en styrke, da det er dagtilbuddene som skal bidrage til at afhjælpe de sproglige problemer for den gruppe børn, som ikke har brug for logopædisk bistand men alene en fokuseret sprogindsats. Evaluering og fremtidssikring Om sprogvurdering i sidste ende bliver en succes afhænger også af andre ting. Ethvert materiale kræver en løbende evaluering og revidering og her vil det managementsystem sprogvurdering.dk, som Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog tilbyder kommunerne kunne bidrage med værdifuld viden, da alle sprogvurderinger samles i en stor database, der kan udnyttes forskningsmæssigt. Vi mangler viden om, hvilke former for pædagogisk indsats, der har størst effekt på børn med sproglige problemer både i dagtilbuddet og i den logopædiske praksis. Indføring af sprogvurdering vil ændre både den pædagogiske og logopædiske praksis, der må tilpasses den nye situation. Der er behov for efteruddannelse (Krogh, Månsson, & Bleses, 2007) og nye samarbejdsrelationer skal udvikles (Bleses, Forrestal, Månsson, & Slott, 2007). Trods dette er det svært at være pessimistisk. Adskillige faktorer peger på at sprogvurderingen kommer til at virke efter hensigten og ikke vil være et spild af ressourcer, og at netop det tætte samspil mellem sprogvurdering og den pædagogiske praksis i dagtilbuddene bl.a. er med til at bane vejen for succes. *Vi vil gerne takke Hans Månsson og Peter Mikkelsen for et særdeles konstruktivt og frugtbart samarbejde omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til alle deltagere i den faglige referencegruppe samt fagpersoner, forældre og børn som har hjulpet os med at gennemføre de forskellige studier. Denne hjælp var uundværlig. Referencer: Bleses, D., Forrestal, K., Månsson, H., & Slott, M. (2007). Sprogvurderingens betydning for logopædisk praksis: Nogle resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af den logopædiske praksis overfor treårige børn. Tale-Høre-Nyt 28(4), Bleses, D., Jørgensen, R. N., Vach, W., & Østerholdt Jensen, K. (2008). Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Sprogvurderingsmateriale udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Center for Child Language e-prints. Working papers in language acquisition, 165. Bleses, D., Vach, W., Jørgensen, R. N., & Worm, T. (submitted). Population language screening in Denmark: The development of a new parent and day care administered screening instrument. Manuscript submitted to Journal of Speech, Language and Hearing Research. Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Kristensen, K. F., & Madsen, T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling: Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI forældrerapport-undersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Danmarks Statistik. (2008) Den sociale ressouceropgørelse - børn og unge 2007 (No. 152): Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut (2007). Undersøgelse af kommuneners implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Krogh, T., Månsson, H., & Bleses, D. (2007). Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse. Tidsskrift for Læsning, 2, Lyytinen, H., Erskine, J., Tolvanen, A., Torppa, M., Poikkeus, A. M., & Lyytinen, P. (2006). Trajectories of reading development: A follow-up from birth to school age of children with and without risk for dyslexia. Merrill-Palmer Quarterly, 52(3), Michelsen, S. I., Kastanje, M., Meulengracht Flachs, E., Søndergaard, G., Biering-Sørensen, S., Madsen, M., et al. (2007). Evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 10

11 Indblik Om sprogudvikling og screening af børns sprog Overvejelser vedr. det pædagogiske arbejde med børns sprogtilegnelse og problematikker vedr. sprogscreening som en pædagogisk opgave. Af Daniela Cecchin, pædagog og cand. psych., pædagogisk udviklingskonsulent, BUPL Loven om pædagogiske læreplaner, der trådte i kraft 1. august 2004, har i de senere år for alvor sat børns sprogtilegnelse på den pædagogiske dagsorden i daginstitutionerne. Den nye dagtilbudslov 1 har yderligere skærpet fokus på sproget ved at indføre et tilbud til forældre om sprogscreening af de 3-årige børn. I praksis betyder det, at pædagoger i daginstitutioner skal beherske og praktisere et omfattende testmateriale, som de ikke har fået særskilte ressourcer til at gøre sig bekendte med 2. Vi har i BUPL ikke et klart billede af hverken omfanget eller konsekvenserne af de konkrete sprogscreeninger af de 3 årige børn. Det er heller ikke blevet undersøgt, hvordan pædagogerne anvender testmaterialet i praksis, ej heller hvordan børn og forældre oplever det. I BUPL og i den interne debat i den pædagogiske verden er der dog en vis skepsis at spore. Spørgsmålet er, om sprogscreeningen som et potentielt tilbud til alle er vejen frem i forhold til at sikre en bedre sprogudvikling hos børn. I stedet bør fokus rettes mod den pædagogiske indsats og mod de udviklingsbetingelser, der skal være tilstede, for at sprogtilegnelsen forløber optimalt. Som udgangspunkt kan man sige, at der er forskel mellem screening og udvikling af børns sprog og det første fører ikke nødvendigvis til det sidste. Udvikling af sproget Sprog handler om kommunikation, kropslighed og social interaktion samt om følelser og tænkning. Sproget knytter sig til personlige betydninger, og sproget er derfor med til at skabe mening for den enkelte, for den enkelte i relation til andre og til fællesskabet. Sproget er i høj grad også identitetskonstituerende og personlighedsdannende. Det vil sige, at sproget er med til at danne indre forestillinger og erkendelser af, hvem man er som person, ligesom det også er med til at fastholde oplevelsen af identiteten over tid og gennem stadige forandringer. Sproget er derfor et helt centralt element i personlighedsudviklingen. 3 Det er derfor vigtigt at pædagoger er meget opmærksomme på børns sproglige udvikling, for hermed at give børnene mulighed for at kunne udvikle en stærk og rig individuel og social sproglig erkendelse og kompetence. Som al udvikling foregår barnets sproglige udvikling i en situeret social sammenhæng i relation til og i interaktion med andre børn og voksne. Samspillet mellem individuelle og kontekstuelle faktorer er bestemmende for sprogtilegnelses tempo, omfang og karakter. Således virker nogle børn hurtige, ivrige og frembrusende, mens andre er mere langsomme, afventende og tilbageholdende. De institutionelle og hjemlige kontekster kan ligeledes være meget forskellige. Nogle er mere sprogligt rige, stærke og facetterede end andre. De pædagogiske læreplaner i dagtilbudsloven har sproglig udvikling som et af seks temaer. Udvikling af sproget anskues her som en forudsætning for at kunne 11

12 Indblik udtrykke sig, kommunikere med andre og have indflydelse på omverden. Børn skal derfor støttes i at udvikle deres danske ordforråd, og til at forstå de regler, der gælder for det talte sprog samtidig med, at de bakkes op i deres interesse for det skrevne sprog. Den pædagogiske opgave kan ifølge de pædagogiske læreplaner konkretiseres som det: Det er en opgave, som BUPL opfatter som meget centralt og vigtigt for pædagogerne. Danske pædagoger har tradition for at anerkende betydningen af børns indbyrdes relationer, børns venskaber og kammeratskaber. Der gives i danske institutioner generelt rige muligheder for, at børn kan være sammen og udforske og lege uden voksenindblanding. Samtidig prioriteres omsorgsarbejdet højt i forhold til at sikre, at alle børn føler sig trygge og hjemme i de institutionelle omgivelser. Og tryghed og en følelse af at høre hjemme giver lige som sociale fællesskaber et godt grundlag for at udvikle sproget. Det er vores klare indtryk i BUPL, at pædagoger også har dialog og samtale som nøgleord i deres relationer til børnene, hvilket er en basal forudsætning for sprogudviklingen. Men der er andre pædagogiske udfordringer i relation til sprog i daginstitutioner. Dels har børn forskellige sociokulturelle og familiemæssige baggrunde og forudsætninger, og dels er der begrænsninger i børnefællesskaber og lege. Børn er relativt kompetente sprogligt set. De mestrer og udvikler det sprog, som er muligt at udvikle, lære og bruge i de sammenhænge, de indgår i. Hvis sammenhængene kun eller fortrinsvis består af lege og aktiviteter med jævnaldrende, er der stor sandsynlighed for, at deres sprog er begrænset til disse. For at børn kan udvikle et mere nuanceret og stadig mere komplekst sprog, kræver det, at de er sammen med voksne eller med ældre og mere sprogkompetente kammerater. Det sker fx gennem kropslige, musiske, dialogiske og fortællende aktiviteter, der relaterer sig til børnenes emotionelle og kognitive betydningsunivers. Det kræver nærværende pædagoger, som har tid og overskud til at møde børnene der, hvor de er på vej hen motivationelt og udviklingsmæssigt set, og følge, støtte og inspirere dem til at udtrykke sig rigt og mangfoldigt. Sprogscreeninger De relativt omfattende og tidskrævende arbejdsprocesser knyttet til sprogscreeninger har i sig selv en meget begrænset pædagogisk relevans og værdi i forhold til at skabe optimale betingelser for børns sproglige udvikling. Tilegnelsen af testmaterialet, forberedelse, instruktion af forældre, testning, analyse, optælling, registrering, scoring, dokumentation og videreformidling er alle funktioner, der flytter pædagogers fokus væk fra barnet og de meningsfulde socialsproglige fællesskaber over til en individuel testning i en konstrueret situation. Den tid pædagoger bruger på sprogscreeningerne går fra den samlede tid, der er til rådighed til det mere grundlæggende pædagogiske arbejde med børnene, herunder sprogarbejdet. Test og screeninger foretaget af professionelle kan være udmærkede til afgrænsede formål i forhold til enkelte børn og specielt til at give indsigt i specifikke problematikker eller dysfunktioner. Men spørgsmålet er, om de egner sig som redskaber til den brede indsats i en pædagogfaglig institutionel kontekst. Der knytter sig flere problemstillinger til anvendelse af sprogscreening som generelt redskab i forhold til 3 årige børn. Børns sproglige udvikling og formåen hænger uløseligt sammen med barnets liv i sociale og kulturelle sammenhænge. I daginstitutioner er det relationerne mellem børn og voksne og børnene imellem, som spiller en afgørende rolle for sprogudviklingen. Der er en risiko for, at sprogscreeninger er med til at flytte fokus væk fra det sociale til det individuelle på måder som påvirker den samlede pædagogiske praksis i en negativ retning med overvejende individcentrerede og partielle funktionsindsatser eller træning. Screeningen af 3 årige børn giver ikke i sig selv bedre sproglige kompetencer. Der er en fare for, at det at teste, registrere og udregne en score kommer til at fylde så meget i institutionens praksis og pædagogisk bevidsthed, at det bliver en værdi i sig selv. Det betyder, at undersøgelsen bliver en aktivitet på linje med andre sprogaktiviteter. Forholdet mellem screening og pædagogisk opfølgning bliver derfor afgørende. Herudover er der mange faktorer, som kan influere på selve testningen og testresultaterne. Pædagoger er 12

13 Indblik At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet. Dvs. til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. ikke uddannet til at anvende testmaterialerne på samme kvalificerede måde som en fagperson. 4 Testmaterialet lægger op til en høj grad af kompetence i at gennemføre testen efter hensigten. I nogle tilfælde må pædagogen gerne hjælpe barnet. Andre gange ikke. Og det legende og det undersøgende i situationen kan glide ind og ud af hinanden. Desuden er der fare for, at barnet får en oplevelse af, at pædagogen træder ind i en dobbelt rolle som både kendt pædagog og formel testudfører. Set i sammenhæng med disse problemer er det spørgsmålet, om ikke pædagogens tid var brugt mere hensigtsmæssigt i det daglige arbejde med at skabe et rigt og stimulerende miljø for børns udvikling af de sproglige færdigheder og kompetencer. Det er rigtigt, at børnesammensætningen i mange institutioner lægger op til et skærpet fokus på det sproglige. En mere hensigtsmæssig pædagogisk tilgang end testning med efterfølgende opfølgning ville være at styrke pædagogernes opmærksomhed på børnenes sprog i forhold til samtlige børn og særligt i relation til den gruppe børn, der befinder sig i gråzonen. Testning kan her anvendes i særlige tilfælde som støtteredskab og supplement til pædagogernes iagttagelser af børn i socialsproglige kontekster. Endelig kan man sætte fokus på pædagogernes eget sprog, deres opmærksomhed og bevidsthed i forhold til brugen af et klart og tydeligt sprog, hvor man formår at udtrykke sig nuanceret om tanker og følelser og om hverdagens små og store begivenheder i samværet med børnene. Også på institutionsniveau vil et specielt fokus på institutionens sprog- og kommunikationskultur være gavnlig. Det siger sig selv, at for at kunne tale, fortælle og samtale med børnene på en kvalificeret og pædagogisk kompetent måde kræves der faglige kompetencer, nærvær og tid. At skabe udviklingsfremmende sproglige miljøer i institutionerne er ikke gjort med sprogscreeninger men kræver mere grundlæggende indsatser rettet mod hele den pædagogiske kontekst. Sprogscreeninger kan i den sammenhæng inddrages men bør aldrig stille sig hindrende i vejen for det pædagogiske arbejde, der i sidste ende er nødvendigt for at løse opgaverne med sprogudviklingen hos den gruppe af børn, der har problemer med at udvikle deres sprog. 1 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Sprogvurderingsprocessen Cecchin, D. - Fra spor til sprog og udtryk. Tidsskriftet Skolestart nr. 7: Sprog og udtryksformer, I stammeprojektet på Bornholm er det fx tale/hørekonsulenter og ikke pædagoger, som foretager screeningerne. Stammeprojektet på Bornholm Hans Månsson, PPR Bornholm. 13

14 Fra Tanker til Tale - En beskrivelse af et nyt logopædisk instrument Af Malene Slott, Ph.d.-stipendiat, Center for Børnesprog, SDU I denne artikel introduceres første del af et nyt forskningsbaseret logopædisk instrument, der bl.a. er udviklet til brug som opfølgning på den nationale treårssprogvurdering. Bag udviklingen af det nye instrument står Børn & Sprog, der er et fælles projekt, som Center for Børnesprog, Syddansk Universitet og Mikro Værkstedet A/S står bag. Den grundlæggende idé bag det nye logopædiske værktøj er at udvikle et forskningsbaseret instrument, der er målrettet danske børn i alderen 3-6 år. Det færdige instrument vil bestå af normbaserede test til flere sproglige dimensioner, eksempelvis fonologi og ordforråd. Endvidere vil det blive udviklet med diagnosticerende egenskaber, således at logopæder får mulighed for at trænge dybere ned i det enkelte barns vanskeligheder inden for hver sproglig dimension. Instrumentet vil blive computerbaseret med mulighed for fx bevægeligt billedmateriale, ligesom testopgørelse og formidling af resultatet vil blive understøttet af et brugervenligt grafisk design. Projektgruppen Børn & Sprog har i første omgang valgt at fokusere på sproglige dimensioner, der kan anvendes til direkte opfølgning på treårsvurderingen, nemlig ordforråd, konstruktioner og narrativer. Center for Børnesprog har lavet tre store studier baseret på CDI-forældrerapporter (se Bleses et al., to appear 2008; Wehberg et al., 2008; Bleses et al., 2007). Disse studier udgør det forskningsmæssige fundament for det nye instrument. En CDI-forældrerapport (MacArthur-Bates Communicative Development Inventory) er et instrument, der er baseret på forældres viden om deres børns sprog. Der eksisterer pt. to forældrerapporter, Ord og gestikulation og Ord og sætninger, der er anvendt til børn i alderen 8-36 måneder. Ord og gestikulation vedrører den tidlige forståelse, gestikulationer samt forståelse og produktion af 410 udvalgte ord. Ord og sætninger vedrører produktion af 725 ord samt tidlig grammatisk udvikling og sætningskompleksitet. Rapporterne er udformet som checklister, hvor forældre skal markere, hvilke ord, deres barn forstår og/eller siger, ligesom de skal markere deres barns brug af grammatiske markører og notere barnets sætningsudvikling. De danske CDI-studier har bidraget med værdifuld viden om danske børns tidlige sprogtilegnelse. Det er bl.a. helt afgørende, at vi nu har et normeringsstudie af danske børns ordforråd (størrelse og udvikling), af niveauet for grammatiske bøjningsformer og af den typiske sætningsstruktur baseret på mere end danske børn, der bl.a. kan anvendes i forbindelse med logopædiske instrumenter. Den nationale sprogscreening af treårige børn er udviklet således, at alle børn vil blive indplaceret i én af tre indsatsgrupper. I de tilfælde, hvor et barn bliver identificeret som havende en mangelfuld sproglig udvikling og efterfølgende sendt til yderligere vurdering hos logopæd, kan logopæden bede forældrene om at udfylde et E-CDI skema. Det er en elektronisk version af CDI-forældrerapporterne, som kommuner og andre institutioner kan købe sig adgang til, og som forældrene 14

15 udfylder på internettet. Det udfyldte skema (hvor resultatet opsamles på et scoringsark), sendes til den fagperson, der har foranstaltet, at barnets sprog vurderes. På baggrund af normeringsstudiet kan det efterfølgende konstateres, hvorvidt barnets sproglige kompetencer er alderssvarende, eller om der er behov for mere indsatskrævende foranstaltninger. Forældrene kan enten modtage feedback om deres barns sproglige niveau med det samme via internettet, eller den ansvarlige fagperson kan vælge at vise forældrene resultatet. Den første del af det nye logopædiske instrument er rettet mod vurdering af ordforråd. Instrumentet indeholder særlige, uddybende bearbejdninger af de eksisterende CDI-skemaer, så når forældrene har udfyldt et E-CDI skema, kan logopæden vælge mellem flere anvendelsesmuligheder for en beskrivelse af barnets ordforråd. I udgangspunktet er CDI-skemaerne primært inddelt i ordklasser, der giver viden om et barns brug af fx adjektiver. I det nye logopædiske instrument er antallet af kategorier blevet udvidet, så logopæder får mulighed for at tegne et uddybende semantisk og lingvistisk kort over barnets ordforråd. De nye kategorier, der er baserede på eksisterende ord i CDI-skemaet Ord og sætninger, er udviklet på baggrund af lingvistiske og psykolingvistiske teorier om børns sprogtilegnelse. Eksempelvis hedder en lingvistisk kategori Sammensatte ord, fordi disse har vist sig at have et tilegnelses- og udviklingsmønster, der efterfølger både forståelse og produktion af enkeltord (se f.eks. Wehberg et al., 2008, Mellenius, 1997; Chiat, 2000). Et eksempel på en semantisk kategori er kategorien Sociale ord, der ifølge Michael Tomasello er kendetegnet ved en tidlig tilegnelse (Tomasello, 2003). Kategorierne er sammensat på tværs af de eksisterende kategorier og indeholder derfor i flere tilfælde ord fra forskellige ordklasser. Et eksempel er en kategori, der indeholder ord med flere stavelser, hvor både substantiver, verber og adjektiver er repræsenterede. Ordene i denne kategori vedrører også flere semantiske områder. Instrumentet bidrager således med viden om tilegnelsesrækkefølge, baseret på både et lingvistisk og et semantisk udviklingsperspektiv, hvilket øger muligheden for at diagnosticere, hvorvidt et barn er forsinket og/eller afvigende i sin sprogtilegnelse. Der er desuden udarbejdet normer for hver kategori, der, via det elektroniske design, let kan formidles både grafisk og numerisk. Dette betyder, at en logopæd fx kan vælge at få informationer fra relevante kategorier i tabelform til eget brug, mens en graf kan vælges, når logopæden skal formidle et resultat til forældrene. Instrumentet bidrager derfor med mere omfattende og mere nuanceret viden om børns ordforråd end eksisterende ordforrådsinstrumenter (Slott et al., indsendt), ligesom det elektroniske design gør instrumentet meget fleksibelt. Instrumentet til vurdering af ordforråd vil som nævnt udgøre første version af det logopædiske værktøj. Det vil blive tilgængeligt via Børn & Sprogs hjemmeside, En senere version af instrumentet vil som omtalt kunne bidrage med materiale til vurdering af sætningskonstruktioner og narrativer, ligeledes evidensbaseret iht. CDI-normeringsstudiet. Referencer Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (to appear 2008). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends Journal of Child Language. Bleses, D., Jørgensen, R. N., Vach, W. & Jensen, K. Ø. (2008). Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Sprogvurderingsmateriale udviklet for Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender. Working paper, Center for Child Language e-prints, No 8. Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K., & Madsen. T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Chiat, S. (2000). Understanding Children with Language Problems. Cambridge University Press. Mellenius, I. (1997). The Acquisition of nominal Compounding in Swedish. Lund University Press. Slott, M., Vach, W., & Bleses, D. (indsendt). Comparison and evaluation of assessment tools used for Danish children: A systematic review. Logopedics, Phoniatrics, Vocology. Tomasello, M. (2003). Constructing a Language. A Usage-Based 15

16 Theory of Language Acquisition. Harvard University Press. Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O. & Basbøll, H. (2008). Girls talk about dolls and boys about cars? Analyses of group and individual variation in Danish children s first words. First Language, Vol. 28, No.1, February, Bliv FUA-ven! Bor du i København eller Odense, og har du lyst til at hjælpe med praktiske opgaver i FUA-regi? Så læs her: FUA er efterhånden ved at blive en større forening, og bestyrelsens aktivitetsniveau øges også i takt hermed. For at bestyrelsen så vidt muligt kan koncentrere sig om at styre foreningens aktiviteter og de fagpolitiske tiltag, har vi dannet en gruppe af frivillige medlemmer, som hjælper med praktiske opgaver primært pakning og udsendelse af medlemsbladet Logos. Opgaverne går på skift, således at du maksimalt skal møde et par gange om året og give en hånd med. Du bliver naturligvis varslet i god tid før udsendelsen af bladet. Når vi mødes, plejer vi at have nogle hyggelige timer. Og jo flere vi er om at pakke, jo hurtigere og nemmere går det. Hvis du har lyst til at være med på holdet af FUA-venner, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til foreningens sekretær Naja Mejlgaard på sekretaer@fua.dk Med venlig hilsen FUAs bestyrelse 16

17 Udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne (VLV) og overvejelser om afgrænsningskriterier Af audiologopæd Anna Steenberg Gellert, Center for Læseforskning, KU Baggrund og formål Som følge af Velfærdsaftalen fik Carsten Elbro og jeg i 2007 af Undervisningsministeriet til opgave at udvikle og afprøve et testbatteri i såvel papir- og it-format til brug for: den obligatoriske testning, som uddannelsesinstitutionerne skal gennemføre i forbindelse med optagelse af deltagere til Forberedende Voksenundervisning (FVU) i læsning vurdering af basale læse- og sprogfærdigheder hos deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og vejledning i tilknytning hertil. Testbatteriet skulle i løbet af max. 30 minutter kunne bidrage til en afdækning af følgende spørgsmål: 1. Har den voksne læse- og/eller stavevanskeligheder, således at han/hun kan vejledes til at deltage i fx FVU-læsning? 2. Har den voksne så store vanskeligheder med dansk sprog, at han/ hun snarere har brug for mere generel sprogundervisning end specifik læse-staveundervisning? 3. H a r d e n v o k s n e s å s t o r e skriftsproglige vanskeligheder, at han/hun bør henvises til undersøgelse for eventuel ordblindhed? Materialer Der blev i afprøvningen anvendt et relativt stort og tidskrævende testbatteri bestående af både nyudviklede og etablerede test. Dermed blev det muligt at sammenholde deltagernes resultater på de nyudviklede test med deltagernes resultater på etablerede test med kendt ekstern gyldighed (validitet). Derudover gav det store testbatteri mulighed for efter afprøvningen at udelade eventuelle dårligt fungerende deltest ved sammensætningen af den endelige 30- minutters udgave af VLV.,I afprøvningen indgik der følgende tre helt eller delvist nyudviklede testmaterialer: 1. Test af tekstlæsning: Hvilket ord passer bedst? Testen afdækker deltagernes forståelse af betydningsmæssige sammenhænge mellem tekstdele. Testen er en cloze-test, hvor der indgår i alt 10 tekster af varierende længde. Der indgår såvel opslagstekster som fortællende og informerende tekster. I teksterne er der indsat i alt 41 kantede parenteser. I hver parentes skal deltagerne vælge det af fire ord, der passer bedst i sammenhængen. I nogle af opgaverne skal deltagerne identificere det korrekte tekstbånd. I andre opgaver lægges der op til, at deltagerne skal danne en inferens (følgeslutning) på basis af oplysninger i teksten for at kunne vælge det rigtige ord. Deltagerne fik 10 minutter til at løse så mange af de 41 opgaver som muligt. 2. Test af kendskab til stavemåder: Hvilket ord er rigtigt stavet? Testen afdækker, om deltagerne hurtigt kan genkende den korrekte stavemåde af ord. Opgaven er at finde det ord, der er rigtigt stavet, blandt 17

18 fire ord, der lyder helt eller næsten ens, når de udtales, fx fetet/ fedtet / fettet/ fedted. Deltagerne fik 3 minutter til at løse så mange af de i alt 52 opgaver som muligt. 3. Test af ordforråd: Hvilket billede passer til ordet? Testen afdækker deltagernes impressive ordforråd. Deltagerne hører et ord og skal udpege det rigtige af fire billeder. Ordforrådstesten er en revideret udgave af den it-baserede test O3 fra Undervisningsministeriets visitationstest til ordblindeundervisning for voksne1. For en nærmere beskrivelse af udviklingen af denne test henvises der til projektrapporten fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed2. Den oprindelige O3- test indeholder 40 opgaver foruden to eksempel-opgaver. Vi vurderede på basis af resultaterne af Videnscentrets afprøvning af O3-testen, at den indeholdt for få lette items til at give et tilstrækkeligt følsomt mål for ordforrådet blandt voksne med dansk som andetsprog. Vi besluttede derfor at revidere testen og udviklede en række nye items, som indgik i VLV-afprøvningen sammen med den oprindelige udgave af O3- testen. Den endelige version af den reviderede ordforrådstest kom til at bestå af 37 items, hvoraf de 10 var nyudviklede. Endvidere indgik følgende etablerede testmaterialer i afprøvningen: 4. Test af tekstlæsning: Læsetekster for Unge og Voksne Testmaterialet Læsetekster for Unge og Voksne3 afdækker forståelse af 18 tekster af en type, som borgere i det danske samfund jævnligt møder i deres dagligdag. I afprøvningen af VLV indgik tekstgrupperne Fortællende tekster og Informerende tekster. Deltagerne fik ved hver tekstgruppe 15 minutter til at besvare så mange af de 20 spørgsmål som muligt. 5. Test af stavning: Basal staveprøve Testen skal afdække, om deltagerne kan udnytte en lydligt baseret stavestrategi. Prøven er udformet som en traditionel diktat og indgår i papirformat i Undervisningsministeriets FVU-trinplaceringstestmateriale4 samt i it-format som stavetesten O2 i Undervisningsministeriets visitationstest til ordblindeundervisning for voksne. 6. Test af lydligt baseret ordlæsning: Hvilket ord lyder som et rigtigt ord? Deltesten O1-Ordlæsning fra Undervisningsministeriets it-baserede visitationsmateriale til ordblindeundervisning for voksne blev omdannet til en papirversion med titlen Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?. Testen afdækker deltagernes færdighed i at læse nye ord ved hjælp af en lydligt baseret strategi. Opgaven går ud på at vælge det af fire ord, der lyder som et rigtigt ord, når man udtaler det (fx syb/ san/ læl/ syf, hvor san lyder som ordet sand og dermed er det rigtige svar). Opgaven kan løses ved at sætte en passende lyd til hvert bogstav i ordene. Deltagerne fik 5 minutter til at løse så mange af de 38 opgaver som muligt. 7. Spørgeskema Desuden blev afprøvningsdeltagerne stillet en række skriftlige spørgsmål, som blev læst op af testlederen og gennemgået med deltagerne. Deltagerne blev bl.a. bedt om at afgive oplysninger om deres sproglige baggrund. Derudover blev de spurgt om, hvorvidt de havde oplevet læsning eller stavning som et problem i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Deltagere Afprøvningen af de nævnte materialer omfattede i alt 498 deltagere fra hele landet inden for følgende typer af undervisning: Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, trin 1-4 Ordblindeundervisning for voksne Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Almen Voksenuddannelse (AVU) i dansk, trin 1 og 2 Danskuddannelse1-3 for voksne udlændinge. Testenes pålidelighed og gyldighed De afprøvede test viste sig generelt at have gode psykometriske egenskaber. Vurderet med homogenitetstest havde de således en høj grad af pålidelighed (reliabilitet). Desuden var der stærke sammenhænge mellem deltagernes resultater på hhv. nyudviklede test og etablerede test med kendt ekstern gyldighed (validitet). Fx var korrelationskoefficienten

19 mellem deltagernes resultater på hhv. den nyudviklede cloze-test af tekstlæsning og testmaterialet Læsetekster for Unge og Voksne således over 0,80. Endelig viste der sig at være gode sammenhænge mellem resultaterne på de nyudviklede test og eksterne mål for læse-stavevanskeligheder, herunder de voksnes eventuelle deltagelse i læse-staveundervisning samt deres egne oplysninger om oplevede læse-staveproblemer. Alt i alt tyder disse forhold på, at testene var både pålidelige og gyldige. Overvejelser vedr. afgrænsningskriterier Sigtet med VLV var som nævnt at bidrage til en afdækning af følgende spørgsmål: 1. Har den voksne læse- og/eller stavevanskeligheder, således at han/hun evt. kan vejledes til at deltage i FVU-læsning? 2. Har den voksne så store vanskeligheder med dansk sprog, at han/ hun snarere har brug for mere generel sprogundervisning end specifik læse-staveundervisning? 3. H a r d e n v o k s n e s å s t o r e skriftsproglige vanskeligheder, at han/hun bør henvises til undersøgelse for eventuel ordblindhed? Ved hvert af disse spørgsmål var det store problem, hvor på skalaen grænsen skulle trækkes. Med andre ord: Hvordan skulle en voksen præstere på en given test for at kunne siges at have læse-stavevanskeligheder, store dansksproglige vanskeligheder eller ordblindelignende vanskeligheder? En test kan måle en persons færdigheder på et bestemt område (fx læsning), hvis den pågældende test er gyldig og pålidelig. Men testen kan ikke i sig selv oplyse, om et givet færdighedsniveau er utilstrækkeligt og giver en bestemt person vanskeligheder eller ej. Der kan således ikke på basis af testresultaterne uden videre udpeges grænser for, hvornår en voksen falder i den ene eller den anden kategori. Derfor var det nødvendigt at sammenholde testresultaterne med relevante eksterne kriterier. I det følgende gives der for hvert af de tre spørgsmål eksempler på sådanne kriterier. 1. Har den voksne læse- og/eller stavevanskeligheder? Formålet med både ordblindeundervisning og FVU-læsning er bl.a. at forbedre deltagernes læse- og stavefærdigheder. Derfor kan deltagere i disse undervisningstilbud som udgangspunkt antages at gå der netop på grund af utilstrækkelige læse- og/eller stavefærdigheder. Dette gælder imidlertid ikke for deltagerne i hverken AMU eller AVU, hvor undervisningen har et andet sigte. Derfor kunne den type af undervisning, som afprøvningsdeltagerne gik til, anvendes som et relevant eksternt kriterium. Det blev undersøgt, hvilke af de afprøvede test der bedst kunne matche adskillelsen mellem på den ene side de voksne, der gik til læse-staveundervisning (dvs. ordblindeundervisning eller FVU) og på den anden side de voksne, der gik til en anden og mere almen form for undervisning (AMU eller AVU). En regressionsanalyse viste, at resultaterne på den nyudviklede cloze-test af tekstlæsning (Hvilket ord passer bedst?) i højere grad end resultaterne på de øvrige test matchede opdelingen af deltagerne mellem de voksne, der hhv. gik og ikke gik til læse-staveundervisning. En mulighed var således at bruge afprøvningsdeltagernes resultater på denne test til at fastlægge en afgrænsning, som ville inkludere alle eller en vis procentdel af de deltagere, der gik til læse-staveundervisning. En anden mulighed var at drage en grænse på basis af et eksternt kriterium i form af deltagernes egne oplysninger om oplevelse af eventuelle læse- og staveproblemer. I forbindelse med afprøvningen blev det som nævnt afdækket, om deltagerne havde oplevet læsning eller stavning som et problem i forbindelse med uddannelse og/eller arbejde. Analyser viste, at der var en relativt stærk sammenhæng mellem deltagernes selvoplevede problemer og deres resultater på især den nyudviklede test af kendskab til stavemåder (Hvilket ord er rigtigt stavet?). Denne test kunne således også teoretisk set bruges til at fastlægge en øvre grænse for, hvornår voksne kan anbefales læse-staveundervisning. 2. Har den voksne dansksproglige vanskeligheder? Et muligt eksternt kriterium, som kunne lægges til grund for en eventuel afgrænsning af deltagere med store dansksproglige vanskeligheder, var deltagernes sproglige baggrund, hvilket i denne sammenhæng vil sige, om de havde dansk som modersmål eller andetsprog. Ikke overraskende klarede deltagerne med dansk som 19

20 andetsprog sig gennemsnitligt markant ringere på ordforrådstesten (Hvilket billede passer til ordet?) end deltagerne med dansk som andetsprog. Analyser viste endvidere, at forskellene i deltagernes resultater på de afprøvede test af læseforståelse især kunne forklares ud fra forskelle i deres resultater på testen af ordforråd. Det forekom oplagt at bruge denne ordforrådstest som grundlag for at vurdere, hvorvidt de voksne havde store dansksproglige vanskeligheder. En nedre grænse på denne test kunne fx placeres således, at ingen eller kun en vis procentdel af de dansksprogede afprøvningsdeltagere faldt under grænsen. 3. Har den voksne ordblindelignende vanskeligheder? Det kan diskuteres, hvor grænsen mellem ordblindhed og halvdårlige læse-stavefærdigheder går, og forskellige kriterier kan anvendes til at foretage en sådan afgrænsning. Imidlertid har Undervisningsministeriet i forbindelse med indførslen af den obligatoriske visitationstest til ordblindeundervisning (O-testen) udsendt en vejledning, hvoraf det fremgår, hvordan voksne med dansk som modersmål skal klare sig på denne test for at få adgang til ordblindeundervisning. Da alle tre deltest fra O-testen indgik i VLV-afprøvningen, forekom det hensigtsmæssigt at anvende Undervisningsministeriets retningslinjer fra vejledningen til ordblindevisitationstesten som grundlag for at vurdere, om de enkelte afprøvningsdeltagere var berettigede til ordblindeundervisning eller ej. Vi undersøgte derfor, i hvor høj 20 grad resultaterne på de forskellige test, der indgik i VLV-afprøvningen, matchede opdelingen mellem de afprøvningsdeltagere, der hhv. var og ikke var berettigede til at få adgang til ordblindeundervisning ifølge Undervisningsministeriets retningslinjer. Analyser viste, at Hvilket ord lyder som et rigtigt ord? (dvs. papirudgaven af deltesten O1-Ordlæsning) var den bedst egnede blandt de afprøvede test til at adskille de dansksprogede voksne, der var berettigede til ordblindeundervisning, fra dem, der ikke var berettigede. (Problematikken vedr. identifikation af ordblinde med dansk som andetsprog lå uden for projektets ramme, men behandles i en kommende rapport1 ). Sammensætning af det endelige testbatteri Vi redegjorde i en omfattende rapport for resultaterne af testafprøvningen og gav flere forslag til sammensætninger af det endelige testbatteri. Undervisningsministeriet besluttede på denne baggrund, at den endelige udgave af VLV skulle bestå af følgende tre deltest: 1. Test af tekstlæsning (Hvilket ord passer bedst?) til vurdering af, om en voksen har læsevanskeligheder og evt. kan anbefales at deltage i FVU-læsning. 2. Test af ordforråd (Hvilket billede passer til ordet?) til vurdering af, om en voksen har så store vanskeligheder med dansk sprog, at han/ hun snarere har brug for mere generel sprogundervisning end specifik læse-staveundervisning. 3. Test af ordlæsning (Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?) til vurdering af, om en voksen har så store skriftsproglige vanskeligheder, at han/hun bør henvises til undersøgelse for eventuel ordblindhed frem for at blive henvist til fx FVU. Fastlæggelse af afgrænsninger I rapporten til Undervisningsministeriet gav vi talrige eksempler på mulige afgrænsninger på de enkelte test og demonstrerede konsekvenserne af disse afgrænsninger i form af beregninger af de procentvise andele af de forskellige slags afprøvningsdeltagere, der ville blive anbefalet eller frarådet at deltage i FVU-læsning, hvis man valgte en given afgrænsning. Beslutningen om, hvorvidt grænserne på de enkelte test skulle placeres højt eller lavt, afhang imidlertid reelt af, hvor mange og hvilke typer af voksne man fra ministeriel side fremover ønskede at inkludere i de forskellige undervisningstilbud. Dette måtte siges at være en politisk snarere end en faglig problemstilling. Derfor overlod vi ansvaret for fastlæggelsen af afgrænsningerne til Undervisningsministeriet. Disse afgrænsninger fremgår af den ministerielle vejledning2, som nu er udsendt sammen med VLV i papir- og it-format3. Yderligere oplysninger En grundigere redegørelse for hele projektet, herunder udviklingen og afprøvningen af it-versionen af VLV, findes i den offentliggjorte projektrapport.

21 1 Undervisningsministeriet (2006). Visitationstest til ordblindeundervisning for voksne. (Cd-rom). København: Undervisningsministeriet. 2 Dansk Videnscenter for Ordblindhed (2006). Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne. København: Undervisningsministeriet. 3 Arnbak, E. (2001). Læsetekster for unge og voksne. København: Dansk Psykologisk Forlag. 4 Undervisningsministeriet (2004). Vejledning til trinplacering (2. udgave). Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. København: Undervisningsministeriet. 5 Gellert, A. S. (undervejs). Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog. København: Undervisningsministeriet. 6 Undervisningsministeriet (2008). Vejledning om brug af Vejledende Læsetest for Voksne - til anvendelse i FVU og AMU. København: Undervisningsministeriet. 7 Undervisningsministeriet (2008). Vejledende Læsetest for voksne. København: Undervisningsministeriet. 8 Gellert, A. S. & Elbro, C. (2008). Rapport om udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne i papirversion og it-version. København: Undervisningsministeriet. RapportomVejledendeLasetestfor- Voksne.pdf Ny oversættelse af NSH-spørgeskemaet. I 1999 præsenterede Björn Hagerman på vegne af Nordiska Samarbetsorganet för handikappfrågar minimumskrav for kliniske afprøvninger af høreapparater. Dokumentet indeholder krav til det eksperimentelle design, afprøvningsstedet, udvælgelse af forsøgspersoner og mange andre aspekter af høreapparatafprøvning. Som en del af afprøvningen skal man anvende et særligt spørgeskema, hvori forsøgspersonen evaluerer et referencehøreapparat og testapparatet. Spørgeskemaet er ikke valideret, men har værdi derved, at det spørger om forsøgspersonens vurdering af mange væsentlige ting vedrørende taleforståelse, gener og betjening af de høreappater, som indgår i undersøgelsen. Såfremt undersøgelsen udføres som blindtest, kan man på grundlag af forsøgspersonernes besvarelser afgøre om testapparatet er bedre end referenceapparatet og på hvilke områder. NSH-spørgeskemaet har været anvendt ved flere afprøvninger, sandsynligvis i danske oversættelser som har været foretaget til lejligheden. I nogle tilfælde har oversættelserne afveget fra den engelske original, og i andre har det ikke været klart, hvad der var meningen med spørgsmålet. Jeg har derfor i samarbejde med Lotte Hernvig (GN ReSound) og Tove Rosenbom (Oticon) udarbejdet en ny oversættelse af NSH-spørgeskemaet. Formålet har været, at den nye oversættelse skulle holde sig så tæt som muligt på den engelske original samtidigt med, at spørgsmålene er klare og entydige. Vi er i de tre firmaer enige om at anvende den nye oversættelse, når NSHspørgeskemaet bruges til kliniske afprøvninger. Det er tilladt at udelade spørgsmål, som ikke er relevante for den konkrete undersøgelse, ligesom man kan tilføje nye spørgsmål efter behov. Du kan finde NSH-spørgeskemaet på internetsiden NSH/index.html På samme internetside kan du finde det dokument, som beskriver alle kravene, ligesom du kan se det originale engelsksprogede skema, samt en svensk version af NSH-spørgeskemaet. Steen Østergaard Olsen, Widex A/S Referencer Hagermann, B: Minimum Nordic requirements for clinical testing of hearing aids. Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (Nordic Co-operation on Disability). Working group for harmonization of requirements on aids for hearing-impaired persons, June Scand Audiol. 1999; 28:

22 Indblik Danske forlags holdning til materialer til sprogtestning Af Anne Mette Veber Nielsen & Katrine Jacobsen Logos har bedt tre danske forlag: Alinea, Specialpædagogisk Forlag & Dansk Psykologisk Forlag, om at forholde sig til følgende spørgsmål vedrørende materialer til sprogtestning: 1. Hvilke kriterier skal et testmateriale opfylde for at blive udgivet hos jer? 2. Hvilke overvejelser gør I jer om sikring af kvalitet af de testmaterialer, I vælger at udgive? Herunder: - testens validitet - afprøvning af testen - forfatterens kvalifikationer - andre fagpersoners vurdering af materialet Er der områder inden for sprogtestning, der trænger til fornyelse? Herunder: - ældre testmaterialer der skal opdateres/erstattes af mere tidssvarende materi aler - områder der ikke er dækket i dag Svar fra Alinea Af Steen Thomasen, forlagschef Hvilke kriterier skal et testmateriale opfylde for at blive udgivet hos jer? Hos Alinea har vi kun ét enkelt materiale til sprogtestning nemlig Læseevaluering på begyndertrinnet af Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm. Læseevaluering består af 10 forskellige evalueringshæfter, som kan bruges fra børnehaveklassen til og med 2. klasse (materialet er også velegnet i specialundervisningssammenhæng). Hæfterne gør det muligt at vurdere elevernes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, som læreren har planlagt, og læreren kan løbende vurdere, hvor meget eleverne har tilegnet sig i læseundervisningen. Materialet spænder helt fra testning af bogstavkendskab ved skolestart til evaluering af læse- og stavefærdigheder ved udgangen af 2. klasse. Alinea udgav Læseevaluering, fordi det er udviklet er de to førnævnte forfattere, som vi har stor tillid til, idet de også er forfatterne bag en stor succes i form af Den første læsning, som i dag er et af de mest udbredte læsebogssystemer herhjemme. Derudover mente vi, at markedet trængte til et nyt og tidssvarende testmateriale. Læseevaluering gør Den første læsning komplet ved at muliggøre en løbende systematisk evaluering af læseundervisningen, men det skal samtidig understreges, at materialet også kan bruges og bliver brugt af lærere, som benytter andre læsebogssystemer end Den første læsning. Kort sagt har kriterierne for os været at skabe et komplet læsebogssystem og tilføre noget nyt til et marked, som har været domineret af en stribe testmaterialer, som nok må siges at være en smule bedagede. Læseevaluering er baseret på den nyeste læseforskning og har illustrationer i farver og med motiver, som børn i dag kender. Hvilke overvejelser gør I jer omkring sikring af kvalitet af de testmaterialer, I vælger at udgive? Herunder: a. testens validitet b. afprøvning af testen c. forfatterens kvalifikationer d. andre fagpersoners vurder ing af materialet Både Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm er universitetsud-

23 Indblik dannede audiologopæder, hvilket har gjort dem i stand til at udvikle Læseevaluering på begyndertrinnet. Forud for udgivelsen af materialet foretog Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm en særdeles grundig afprøvning af materialet på en stribe skoler. Afprøvningen af Læseevaluering på begyndertrinnet har været så gennemført og systematisk, at evalueringsmaterialets validitet er helt på linje med de konkurrerende materialer. Forlaget og forfatterne får jævnligt særdeles positive tilbagemeldinger fra brugerne af Læseevaluering. De positive tilbagemeldinger går ofte på den del af vejledningsmaterialet, som instruerer læreren i, hvordan vedkommende kommer videre med de resultater, som evalueringen viser. På det område adskiller materialet sig fra konkurrerende materialer. Testningen eller evalueringen i sig selv gør ikke eleverne dygtigere, men materialet gør det muligt for læreren at planlægge et undervisningsforløb for den enkelte, som bringer eleven videre i læseudviklingen. Materialet er handlingsorienteret i forhold til evalueringens resultater. Er der områder inden for sprogtestning, der trænger til fornyelse? Herunder: e. ældre testmaterialer, der skal opdateres/erstattes af mere tidssvarende materi aler f. områder der ikke er dækket ind i dag Et af formålene med at udgive Læseevaluering på begyndertrinnet var som nævnt at forny markedet for sprogtestning så jo, der er brug for nye test, og forfatterne og forlaget har bidraget dertil med materialet. Svar fra Specialpædagogisk Forlag Redaktionen har modtaget følgende samlede svar på spørgsmålene fra Torben Thuesen, direktør, Specialpædagogisk Forlag SPF udvikler og udgiver test, screenings- og iagttagelsesmaterialer primært til tale-pædagogisk brug men også enkelte materialer til brug i folkeskolens specialundervisning inden for læseområdet samt TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling hos børn i 2 til 5-års alderen, red.). Hvorvidt et nyt produkt opfattes som en test, en vurdering eller en screening er op til den enkelte forfatter eller det enkelte forfatter-team. M.h.t. kriterier for udgivelse af de forslag til materialer, som vi får forelagt, forlader vi os i første omgang på et korps af fagpersoner og på vores samarbejde med videnscentre. Vi søger her igennem at sikre den nødvendige faglige kvalitet, men stiller også krav til forfatteren om at kunne dokumentere validiteten af materialet. Hvis der bag spørgsmålet om kvalitetssikring også ligger, om SPF kræver en afprøvning før eventuel udgivelse, er det ikke tilfældet. Der er dog eksempler på, at der har været et ønske om afprøvning fra forfattergruppen selv, og at den efterfølgende standardisering har givet anledning til justeringer af enkelte items. Modernisering. Ja, det er klart at nogle af de ældre test naturligvis har behov for modernisering og ajourføring, hvilket fx skete med Bo Eges Sproglig Test 1 sidste år. I hvilket omfang moderniseringer kan gennemføres er dog i høj grad et spørgsmål om økonomi, idet alle test er udgivet uden nogen form for støtte. Det skal derfor hænge økonomisk sammen via det salg, som testene oppebærer. Svar fra Dansk Psykologisk Forlag Af Christian Aarestrup-Michaelsen, testprojektleder 1. Hvad ser vi på, når vi udvælger testmaterialer til dansk adaption? Først og fremmest materialets kvalitet. Kvalitet kan selvfølgelig defineres på utallige måder, men det er helt afgørende for Dansk Psykologisk Forlag, at vi rent fagligt kan stå 100% inde for de testmaterialer, som vi udgiver. Vi foretrækker at have få produkter af højeste kvalitet frem for mange af mere tvivlsom. Dernæst er vi selvfølgelig også nødt til at se på økonomien. Vil de forholdsvis store udviklingsomkostninger, som nødvendigvis er forbundet med psykologiske test, realistisk kunne dækkes inden for en overskuelig årrække? Dette afhænger især af to faktorer: 1) hvor stort er behovet for materialet herhjemme, og 2) hvilken aftale kan vi få i stand med ophavsretsindehaverne? Det er dyrt at tilpasse test til hjemlige forhold på en fagligt forsvarlig måde, og til tider må vi desværre afstå 23

24 Indblik herfra, fordi markedet ganske enkelt ikke er der. Sådan er vilkårene i så små sprogområder som Danmark, men sprogområdets lidenhed er dog ikke den eneste faktor, der spiller ind her piratkopiernes forholdsvis store udbredelse er en anden. 2. Hvordan definerer vi kvalitet i forbindelse med testmaterialer? Psykometriske egenskaber, ophavsmændenes faglige kvalifikationer og ekspertvurderinger er selvfølgelig alle relevante i bedømmelsen af et materiales kvalitet, men overordnet kan en sådan som regel opsummeres i international, forskningsmæssig anerkendelse. Vi ser på testens baggrund som en helhed; hvor meget forskning ligger der til grund for den, hvor udbredt er den i videnskabelige kredse, osv. Det betyder ikke, at vi er afvisende over for nyudviklet eller dansk materiale, men testudvikling er en langsommelig og vedvarende proces, og det er ofte først efter ganske mange år på markedet, at man for alvor kan bedømme kvaliteten af et givent materiale. Det betyder i praksis, at der ofte satses på det sikre, veletablerede og traditionsbårne uprøvede og ukendte materialer skal virkelig være af en ganske særlig kvalitet for overhovedet at have en chance. Det er også derfor, vi oftere ser en fjerde udgave af et velkendt værktøj snarere end et helt nyt. 3. På hvilke områder inden for sprogtestning er der brug for fornyelse/forbedringer? Reynells Sprogudviklingsskalaer (RDLS) er det danske materiale, som trænger mest til en opdatering, hvorfor Dansk Psykologisk Forlag da også prioriterer adaptionen af RDLS-3 højest på nuværende tidspunkt. Voksenområdet har også været underprioriteret i for lang tid, og hertil har vi igangsat adaptionen af CADL-2 (Comm unicative Activities for Daily Living, red.). Derudover vil der fremover blive brug for mere moderne screeningsværktøjer, der kan anvendes til hurtigt at få rettet fokus mod de relevante områder, som derefter kan testes mere dybdegående. Det mest bekymrende aspekt inden for dette såvel som så mange andre områder er efter vores mening imidlertid, at en så forholdsvis stor andel af den nuværende testning foretages med uautoriserede og unormerede piratudgaver af diverse testmaterialer. Dette forhold mindsker sandsynligheden for nyudvikling af normerede materialer betragteligt, hvilket så igen resulterer i flere piratversioner og hermed styrkes den onde cirkel, som i sidste ende forringer situationen for de mennesker, hvorom der træffes væsentlige beslutninger på baggrund af deres testresultater. 24

25 Kvalitetsundersøgelse af tre børnelogopædiske test Siden februar 2007 har ph.d.-projektet med arbejdstitlen Kvaliteten og den prædiktive værdi af undersøgelsesredskaber til udredning af småbørns receptive sprog været i gang på Københavns Universitet. Kikki Førsteliin Andersen, ph.d.- stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Der er to hovedformål med dette projekt. Det ene er at undersøge, hvilke aspekter af førskolebørns sprogforståelse der i særlig grad kan bidrage til at forudsige senere vanskeligheder med tilegnelse af læsefærdigheder med fokus på læseforståelse. Det andet formål er at undersøge reliabiliteten og validiteten af udvalgte børnelogopædiske test, som benyttes i dansk logopædisk praksis til udredning af førskolebørns sætningsforståelse. Det følgende vil primært handle om sidstnævnte formål. Det vil kort blive beskrevet, hvordan testene er udvalgt, hvilke psykometriske undersøgelser der skal foretages, og hvordan data indsamles. Lidt om baggrunden En lang række undersøgelser har vist, at småbørn med sproglige forstyrrelser, herunder også impressive vanskeligheder, er i stor risiko for på sigt at få andre vanskeligheder, bl.a. sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder og - ikke mindst - læsevanskeligheder (bl.a. Botting et al. 2006, Catts et al. 1999, Nauclér & Magnusson 1998, Snowling et al. 2001). Det er derfor særdeles relevant ikke blot at studere tale-sproglige færdigheder, men også at undersøge læsefærdigheder, når man beskæftiger sig med børn med sprogforstyrrelser. En forstyrret impressiv funktion kan altså have vidtrækkende konsekvenser, og denne type sprogforstyrrelse kan gøre det svært for barnet at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Bl.a. derfor er det af stor vigtighed at få identificeret, diagnosticeret og vurderet impressive vanskeligheder og få iværksat den mest hensigtsmæssige støtte og intervention. forbindelse med identifikationen af sprogforstyrrelser er det centralt både i forhold til det kliniske børnelogopædiske arbejde og i forbindelse med forskning at få afklaret, om de undersøgelsesmaterialer, der benyttes, er valide og pålidelige, og som en del af dette undersøge i hvor høj grad materialerne kan bruges til at forudsige senere vanskeligheder f.eks. i forbindelse med læsning. Udvælgelse og undersøgelse af materialer De materialer, der kvalitetsundersøges i forbindelse med projektet, er udvalgt ud fra følgende kriterier: Testen benyttes til førskolebørn i dansk børnelogopædisk praksis. Den bruges til udredning af sprogforståelse på sætningsniveau, og som en del af testen foreligger en standardisering eller referencedata, som anvendes i forbindelse med tolkningen af testresultatet. Man skal altså ud fra testen kunne udrede barnets forståelse af sammenhængende talt sprog. Dette skyldes bl.a. at en vigtig del af projektet er på sigt - at undersøge disse sprogfærdigheders relation med forståelsen af sammenhængende skrevet sprog. Som det fremgår af ovenstende kriterier, analy- 25

26 seres de screenings- og iagttagelsesmaterialer, der findes på småbørnsområdet, ikke i forbindelse med projektet. Formålet er at undersøge de test, der er standardiserede eller indeholder referencedata. Dvs. test hvor logopæden kan vælge at benytte referencen, når der diagnosticeres og vurderes, i hvilken grad der er tale om en sproglig forsinkelse eller forstyrrelse. Nedenstående materialer opfylder alle kriterier og indgår derfor i undersøgelsen: Reynell, impressiv del (Joan Reynell 1977/Dora Skovlund 1983) KGORM (Grønborg et al. 1973) Test for Reception of Grammar/TROG (Bishop 1987/ Holmberg & Lundälv 1998) I forbindelse med analysen af disse tre materialer bliver bl.a. retest-reliabiliteten og intern konsistens undersøgt. Disse to undersøgelser giver en idé om, hvor stabil testen er, og om alle items i testen overordnet måler den samme færdighed. Undersøgelserne indikerer altså, hvor pålidelig testen er. Derudover analyseres og undersøges de tre tests gyldighed. Dette gøres via forskellige validitetstudier, hvor det bl.a. undersøges, i hvor høj grad den enkelte test korrelerer med andre mål eller vurderinger af samme funktion. Via en analyse af testenes items studeres desuden de tre materialers begrebsvaliditet. Som en del af dette undersøges, hvilke dele af sprogforståelsen der testes med de forskellige undersøgelsesredskaber, og om det er de samme delprocesser, der testes i hele materialet. Validitets- og reliabilitetsundersøgelserne foretages dels via testanalyse ud fra en teoretisk ramme og dels ud fra data fra en gruppe børn med sprogforståelsesvanskeligheder og en kontrolgruppe bestående af børn med upåfaldende sprogudvikling. I projektet indgår i alt 65 deltagere, der primært er rekrutteret via PPR-kontorer og større regionale institutioner. Disse børn blev testet første gang i foråret, før de begyndte i børnehaveklasse (2007) og skal følges til og med 2. klasse. På nuværende tidspunkt har alle projektdeltagere været igennem testgang I og II. De tre udvalgte sprogforståelsestest er afprøvet, og der er indhentet en del af de data, der skal benyttes i reliabilitetsundersøgelsen og de kriterierelaterede validitetsundersøgelser. Der er ca. 2 ½ år tilbage af projektet, og databehandlingen er langt fra færdig, hvorfor der endnu ikke kan fremlægges gennemarbejdede delresultater. Forventningen er imidlertid, at kvalitetsundersøgelsen kan give et billede af, hvilken type test af småbørns sprogforståelse, der bedst prædicerer senere vanskeligheder - f.eks. læseforståelsesvanskeligheder. Desuden kan en undersøgelse af reliabiliteten og validiteten af disse test forhåbentlig fortælle os, om det danske testbatteri - i forhold til udredning af småbørns forståelse af sammenhængende tale - er tilfredsstillende, samt hvorvidt det er formålstjenligt at udvikle nye undersøgelsesredskaber til det børnelogopædiske område, og om det eventuelt er på tide at revidere eller ligefrem afvikle nogle af de ældre test. Bishop, Dorothy (1989): T.R.O.G. manual, Leach s the Printers Botting, N., Simkin, Z. & Conti-Ramsden, G. (2006): Associated reading skills in children with a history of Specific Language Impairment (SLI), Reading and Writing, 19, pp , Springer Catts, H. W., Fey, M.E., Chang, X. & Tomblin, J. B. (1999): Language Basis of Reading and Reading disabilities Scientific Studies of Reading, 3 (4), pp

27 Studieliv Fagrådet yder førstehjælp med hjælp fra TrygFonden Tekst og foto af Katrine Jacobsen I weekenden d. 8. og 9. marts 08 afholdt Fagrådet på Audiologopædi/KU førstehjælpskursus for 16 studerende. Kurset kom i stand efter en række studerende havde udtrykt ønske om at føle sig bedre rustet i situationer, som kræver viden om og redskaber til at yde førstehjælp såvel i vores (kommende) arbejde med risikogrupper som i hverdagen generelt. Fagrådet søgte og fik bevilget økonomisk støtte til projektet fra TrygFonden, i alt 9000 kr. Førstehjælpsinstruktør fra Røde Kors Claus Burlin gennemgik i løbet af 12 timer over 2 dage alle de grundlæggende principper i førstehjælp lige fra alarmering over psykisk førstehjælp til hjertestopbehandling. Kurset var en stor succes både fordi det gav mulighed for at være sammen med studiekammerater i anden faglig sammenhæng, og fordi vi fik vigtige værktøjer med os hjem. 27

28 Studieliv Om TrygFonden TrygFonden yder økonomisk støtte til projekter, som kan øge trygheden. Deriblandt er støtte til afholdelse af førstehjælpskurser højt prioriteret, idet hver femte indbygger i Danmark har haft brug for at yde førstehjælp. For yderligere oplysninger se 28

29 Specialnyt Revision af den originale Peabody-test Dette er en kort beskrivelse af en udvalgt del af mit speciale. Specialets fulde titel er: Det mentale leksikon og test af receptivt ordforråd - ændring af Peabody-testen. Den første udgave af Peabody Picture Vocabulary Test er oversat til dansk, men har i oversættelsen mistet sin vigtigste egenskab, nemlig stigende sværhedsgrad. På engelsk fungerer den sådan at de 150 items der indgår i testen bliver stadigt sværere. Derfor skal man, når forsøgspersonen har svaret forkert på 6 ud af de sidste 8 ord, stoppe testen og man har nu en råscore man kan bruge til at aflæse percentiler, mental alder og intelligenskvotient. Den danske version er en direkte oversættelse, hvor der ikke er taget højde for, om det oversatte danske ord bliver lettere eller sværere end det oprindelige engelske, og om det så skal indplaceres det samme sted som det engelske. Det betyder, at den stigende sværhedsgrad er gået tabt. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at barnet ikke kan flere items længere nede på listen, blot fordi der er svaret forkert på 6 af de løbende 8 items. Resultatet bliver dermed ikke pålideligt. I mit speciale har jeg derfor forsøgt at oprette den stigende sværhedsgrad igen. For at kunne arrangere ordene i Peabody-testen i en rækkefølge med stigende sværhedsgrad skal der inddrages viden om hvad der gør et ord svært. Både teoretiske faktorer og faktiske testresultater inddrages i den samlede revision af rækkefølgen. I litteraturen anses de teoretiske faktorer age of acquisition (tilegnelsestidspunkt), frekvens og naboskabstæthed for at have en effekt på leksikal processering og disse faktorer har derfor bl.a. indflydelse på et ords sværhedsgrad. Jo tidligere tilegnelsestidspunkt, højere frekvens og færre lydlige naboer (ord som fonologisk ligner hinanden) der kan forstyrre, desto lettere er ordet at processere. En rækkefølge alene ud fra disse teoretiske faktorer blev opstillet. Endvidere så jeg på ordenes praktiske sværhedsgrad. Til dette brugte jeg testdata fra hhv. børn og voksne. 87 børn i alderen måneder og 27 voksne studerende på Audiologopædi (KU) blev testet med den danske oversættelse af den originale Peabody Picture Vocabulary Test. Ud fra dette ses hvilke ord der i praksis er svære og derfor skal stå til sidst i testen. En rækkefølge alene ud fra testresultaterne blev opstillet. Derefter blev de to rækkefølger, den teoretiske og praktiske, integreret med større vægt på de praktiske data end de Af Jeanette Bremer Nielsen, cand. mag. Audiologopædi teoretiske faktorer. En ny rækkefølge af den originale Peabody-test er altså dannet. Der er i alt 64 ord der er rykket ned på listen. Disse betragtes som sværere end originalt. De rykker lige fra 1 plads til 21 pladser ned. Gennemsnittet er dog 6,75 pladser (SD=4,74). 71 ord er rykket op på listen. Disse betragtes som lettere end originalt. Disse ord rykker lige fra 1 til 27 pladser op. Gennemsnittet er 6,13 pladser (SD=5,13). 15 ord beholder deres originale plads. Denne nye rækkefølge er desværre ikke blevet testet, og det kan derfor vise sig at den slet ikke har den ønskede effekt, nemlig at gøre resultatet mere pålideligt! En testning af den nye rækkefølge ville derfor være relevant. En ny udgave af Peabody-testen er udkommet på engelsk, og derfor ville det også være relevant at se på om fremgangsmåden brugt i revisionen af denne test har haft den ønskede effekt og derfor kan bruges igen, eller om man må inddrage andre metoder til en evt. oversættelse af den nye Peabody-test. Under alle omstændigheder skal der i oversættelsen tages højde for ordets sværhedsgrad på dansk og ikke oversættes direkte! 29

30 Specialenyt Sound Source Localization in School-aged Children with Auditory Processing Disorder 30 Merethe L. Fuglholt har studeret audiologi på University of Western Ontario i Canada, hvor hun også har skrevet sit speciale. The main purpose of the thesis was to investigate sound source localization in school-aged children with auditory processing disorder (APD). Sound localization abilities are generally believed to be impaired in children with APD, which negatively affects listening in complex multisource environments, such as the environment in a normal classroom. However, fundamental studies on localization abilities in the field involving the pediatric population with APD do not exist. Sound Source Localization Perception of sound sources enables us to establish an internal three dimensional image of the world. All of the sounds around us enter the auditory system as one single acoustic event. The auditory system is then faced with the challenge of separating individual sound sources and localising them in space. The auditory system has no topographic representation of sound locations at the sensory periphery, as is the case in the retina of the ocular system. Instead, the locations of sounds must be computed centrally from acoustical cues present at the two ears. There are two major acoustic cues for localization in the horizontal plane: interaural time and level differences (ITD and ILD respectively). ITD is a result of the distance between the two ears, which delays the long sound pressure waves of the low frequency components of a signal as well as the envelope of a complex high frequency signal. The high frequencies are reflected or absorbed by the head, and thus attenuated before reaching the far ear relative to the sound source, thus creating an ILD. Afferent information from both ears cross the midline at the level of the pons and converge at the superior olivary complex (SOC) bringing about the early integration the binaural information (Middlebrooks & Green, 1991). The Loc lization Experiment The empirical study was designed to examine the auditory localization ability in children with APD by comparing it to the performance of normal hearing children in a location identification task in both silence and in the presence of background noise. It was hypothesized that the children with APD would perform more poorly than the normal hearing children in both conditions and that this difference would be greatest in the presence of background noise. 8 children with APD and 4 normal hearing children aged 8 to 14 years participated in the study. These children were otherwise all neurologically and audiologically normal. The localization task in this study was set up as a nine alternative forced-choice paradigm and was restricted to the front horizontal hemifield. The experiment was carried out in a hemi-anechoic chamber and consisted of three blocks during tests with no background noise and three during background noise tests. Tests alternated between the two test types the subjects were asked to turn their heads toward a 300 ms broadband signal and the response was registered using an electromagnetic head-tracking device. The results from the study suggest that, using this particular experimental set-up, children with APD do not perform differently than normal hearing children in a location identification task in free field (figure 1). Statistically the children from this study almost had a fifty-fifty chance of belonging to either group. This finding is controversial because the literature on the area states that children with APD will have poor localization abilities (e.g. ASHA, 1995).

31 FUAs bestyrelse Bagerste række fra venstre mod højre: Randi Mahler, Stine Kjær, Mette Brændgaard og Rikke Vang Christensen. Forreste række fra venstre mod højre: Stine Villadsen, Lene Pedersen, Naja Mejlgaard, Anne-Mette Veber Nielsen og Ina Merete Schmidt. Indsat billede: Annesofie Ishøy Nielsen. Formand Stine Kjær (kandidat) Lille Istedgade 5, 4. tv København V tlf: stinekjaer@hotmail.com Kasserer Stine Villadsen (kandidat) Gunløgsgade 55, 2. th København S tlf: svillads@gmail.com Suppleant Annesofie Ishøy Nielsen (kandidat) Kongedybet 9, 1. tv København S tlf: annesofienielsen@hotmail.com Næstformand og Logos-redaktør Ina Merete Schmidt (studerende) Sønder Boulevard 63, 3. th København V tlf: inamerete@yahoo.dk Sekretær Naja Mejlgaard (studerende) Sjælør Boulevard 1, st. th 2450 København SV tlf: najamejl@gmail.com Menigt bestyrelsesmedlem Rikke Vang Christensen (kandidat) Valborg Allé 9, 5. th 2500 Valby tlf: rikkevc@hotmail.com Menigt bestyrelsesmedlem Randi Mahler (studerende) Gartnervænget Ringsted tlf: ramah03@student.sdu.dk Suppleant Anne-Mette Veber Nielsen (studerende) Lærdalsgade 4, 3. tv København S tlf: veber75@ofir.dk Studierepræsentant (KUA) Mette Brændgaard Kvintus Allé 7, København S tlf mettebraendgaard@gmail.com Studierepræsentant (SDU) Lene Pedersen Brørupvænget Odense V tlf: lenpe04@student.sdu.dk 31

32 Kalender juni 3. juli 13th Annual Aphasia Rehabilitation Conference, Ljubljana Slovenia. Læs mere på juli 8th Oxford Dysfluency Conference. Læs mere på: juli IRA s 22. Verdenskongres om læsning. San Jose, Costa Rica. Læs mere på august Den femte nordiske dysleksikongres i Stockholm. Læs mere på Sæt kryds i kalenderen! maj 2009 er Center for Hjerneskade vært for 2nd nordic aphasia conference 22. oktober FUA-arrangement: Interaktionsanalyse i logopædisk perspektiv v/hanne Pernille Stax. KUA Kl Mere information senere. 25. november FUA-heldagskursus: Om mål og målsætninger v/eskild Petersen. KUA. Mere information senere. Blandt oplægsholderne er: Jane Marshall (UK) Jesper Mogensen (DK) Ruth Herbert (UK) Gill Pearl (UK) Anna Basso (ITA) Se det foreløbige program på under menupunktet forskning & undervisning. Mere information om program og tilmelding kommer senere på året maj Nordiske Afasikonference på KU. Arr. Center for Hjerneskade. Mere information se