Ensretningsforsøg af Jernbanegade i Haslev 18. august november 2014

Transkript

1 Ensretningsforsøg af Jernbanegade i Haslev 18. august november 2014 Evalueringsrapport Udarbejdet

2 Baggrund & formål med ensretningsforsøget Baggrunden for forsøget By-strategi Haslev blev i foråret 2011 udarbejdet af Faxe Kommune i samarbejde med lokale borgergrupper, herunder Handelsstandsforeningen. Det helt centrale fokusområde i strategien er at sikre mere liv i bymidten. Det er især butikkerne og deres kunder, der skaber bylivet. By-strategien anbefaler derfor, at by- og butikslivet koncentreres i den nordlige del af Jernbanegade, og at trafikken forsøges ensrettet på denne strækning. Byfornyelsesprogram for Haslev bymidte blev i forlængelse af by-strategien udarbejdet i 2013, hvor der således blev afsat midler til forsøget - støttet af Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter. Formålet med forsøget Det er hensigten, at forsøget skal klarlægge, om ensretning af Jernbanegade giver øgede betingelser for: BEDRE BYLIV STØRRE KUNDEGRUNDLAG SIKKER TRAFIK Bløde trafikanter har trange kår i Jernbanegade i Haslev, særligt i butikkernes åbningstider, hvor parkerede biler og diverse udstillingsstativer besværliggør en sikker færden i bymiljøet. Jernbanegade er lang, og trafikken i gaden opleves som kaotisk kørebanen er smal, biler parkerer ulovligt, og cyklister ved ikke, hvor de skal køre. Det ønskes derfor at gennemføre et forsøg med ensretning af Jernbanegade fra Passagen til Sofiendalsvej, der skal vise om det er en fordel at ensrette Jernbanegade permanent. Det er hensigten, at en ensretning vil sikre at trafikken i Jernbanegade reduceres, at trafikken bliver mere overskuelig/logisk, og at flere vil benytte parkeringspladserne i Nørregade og Nygade. Fremtidigt er det ønskeligt med flere fodgængere i gaden, da dette giver liv. Der er desuden en forventning om flere cyklister til og fra stationen, og hvis de kunne lokkes igennem Jernbanegade grundet gode forhold og ønskeligt gøre ophold og shoppe på vejen hjem, ville dette jo være et drømmescenarie for alle parter.

3 Ensretningsforsøget - indretning Projektet Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Park & Vej, Byg & Trafik samt Planafdelingen I forbindelse med trafikrevision af forsøgsprojektet, blev vi gjort opmærksomme på muligheden for, og rådet til, at skilte gaden som Cykelgade, en forsøgsordning hos Vejdirektoratet, for at skabe de sikreste rammer for fodgængere og cyklister. Indretningen af Jernbanegade: Indretningen af Jernbanegade under ensretningsforsøget er en simpel løsning. Der er ved Vejdirektoratet søgt om, og godkendt, dispensation til at skilte gaden som cykelgade med kørsel tilladt (i én retning). Denne skiltning betyder, at cyklister og biler skal tage hensyn til hinanden og dele vejbanen. Projektet er godkendt af politiet, ligesom beredskabet var underrettet herom. Opstillingen af chikaner er dimensioneret ud fra forholdene omkring Bytårnet. Indretningen, under forsøget, har kun reduceret antallet af lovlige p-pladser i Jernbanegade med én. I praksis er dette forståeligt opfattet anderledes. Vejarealet, som i dag fungerer som dobbeltrettet vej, ændres i forsøgsperioden til shared space for dobbeltrettet cykelgade med bilkørsel tilladt i nordlig retning, for samme vejstrækning som ensretningen, nemlig fra Passagen til Sofiendalsvej. Vejarealet er 4,5 meter bred og, i begge sider, tydeligt afgrænset af eksisterende vandrender udført i anden belægning. Parkering sker som i dag, i velafgrænset parkeringsbånd øst for vejen, adskilt af eksisterende vandrende, hvilket friholder kørearealet for parkerede biler. Udover skiltning med tavlerne E47 Cykelgade, E48 Ophør af cykelgade samt ensretningskilte er kørefladen markeret med cykel-piktogrammer. Strækningen er indrettet med to fartdæmpende bumps samt et Bytårn placeret midt på vejen, udfor byens torv. I forsøgsperioden ledes trafikken ogsåhøjre om denne i begge kørselsretninger. Dette styres ved hjælp af opstillede chikaner (plantekasser), som hindrer biltrafikken at passere venstre herom. Derudover placeres der to steder på strækningen chikaner, som tvinger biler og tungere trafik ned i fart, mens cyklister har fri passage. Cyklister, som er modkørende biltrafikken fra nord mod syd, kører op ad bakke, hvilket i sig selv har en fartdæmpende virkning. For at hindre biltrafik i sydlig retning, placeres der desuden i hver ende af strækningen samt ved tilstødende vej, Vestergade, en chikane.

4 Ensretningsforsøget - evaluering Ensretningsforsøget startede d.18. august og løber frem til d. 30.november Det har fra start været en væsentlig del af forsøget, at det netop var et forsøg, som skulle evalueres, og som en del heraf at borgerne skulle høres om deres meninger og oplevelser af forsøget. Forsøget indeholdte derfor fra start nogle planlagte fora og metoder til at evaluere projektet ud fra: Møder med de butiksdrivende Ris/ros-kasse Spørgeskema-undersøgelser Trafikmålinger Derudover indeholder evalueringen: to indkommende underskriftindsamlinger samt et enkelt brev. De butiksdrivende blev allerede før forsøgets start d. 16. juni 2014 inviteret til informationsmøde. Dette blev fulgt op med et midtvejs dialogmøde d. 07. oktober Mødet illustrerede meget godt den splittelse der er blandt borgerne omkring den fremtidige indretning af Jernbanegade. Én ting, de dog kan blive nogenlunde enige om, er ønsket om flere p-pladser i Jernbanegade. De mener, at dette er direkte afgørende for deres omsætning, da der er en fælles forståelse/forventning om, at kunderne vil kunne køre lige til døren. På mødet blev der spurgt til omsætningen. Tre ud af ca. 20 fortalte, at de havde mistet omsætning. Heraf står de to bag facebooksiden: Stop ensretning af Jernbanegade hvor debatten har kørt fra dag et af forsøget. Folk blev opfordret til at like siden, med en målsætning om at nå 3000 likes. De har via facebook-siden og sedler i udvalgte butikker indsamlet og afleveret ca. 450 underskrifter. Folk har således skrevet under på: Hvis du ønsker gaden skal skabe muligheder for at der kan komme butikker i nogle af de ledige og trafik i begge retninger samt flere p-pladser i gaden, så vil din underskrift måske gøre en forskel. Om borgerne, der har skrevet under, er enige i samtlige udsagn i sætningen, eller blot et enkelt, må stå hen i det uvisse. Dette blev afleveret sammen med et brev med forslag til indretning af gaden, handlinger og begrundelser herfor efter et møde med borgmesteren d. 29. oktober Forslag til detail-indretning tages i betragtning, når vi når så langt. Derudover foreslås forskellige konstruktive forslag til indretningen, som diskuteres i denne rapport. Invitation til midtvejsmøde for butiksejere om ensretningsforsøg af Jernbanegade. Mødet vil foregå tirs. d. 07. oktober 2014 kl i mødelokale 5 på Rådhuset, Frederiksgade 9, 4690 Haslev Dagsordenen for dagen er: Evalueringsplan, herunder spørgeskemaer, ris/ros-kasse og trafiktællinger, jeres oplevelse af forsøget ind til nu. Du kan give din mening til kende om ensretningsforsøget her: Og du kan læse mere om projektet her: Hvad synes du om Jernbanegade? med venlig hilsen Center for Erhverv og Udvikling Kontakt: tclau@faxekommune.dk I perioden 18. august til 30. november 2014 er Jernbanegade i Haslev, som et forsøg, ensrettet fra Passagen i syd til Sofiendalsvej i nord. Det er hensigten, at forsøget skal klarlægge, om ensretning af Jernbanegade giver øgede betingelser for Bedre Byliv - Større kundegrundlag - sikker trafik. Resultatet af besvarelserne i spørgeskemaerne vil blive anvendt som en del af den endelige evaluering af forsøget. Hvordan brugte du Jernbanegade før forsøgsperioden? (Sæt eventuelt flere krydser) Gennemkørsel Shopping/ophold Bor/arbejder Andet Uddyb gerne Er ovenstående brug af Jernbanegade ændret under ensretningsforsøget? Ja Nej OBS! Hvis ja, hvordan og hvorfor? Hvordan bevægede du dig primært i og gennem Jernbanegade før forsøgsperioden? Bil Gående Cykel Andet Uddyb gerne Har ensretningsforsøget fået dig til at ændre din primære transportform? Ja, til bil Ja, til gående Uddyb gerne hvorfor Gade By Alder Bopæl / Ja, til cykel Ja, til andet Nej

5 Udover ovenstående underskriftindsamling modtog kommunen d. 12. september 2014 en underskriftindsamling fra beboerne i Nygade. Underskriftindsamlingen indeholder 61 underskrifter mod ensretningen. Argumenterne går på øget mængde af trafik og højere fart i Nygade, med forøget støj- og forureningsgener samt større risici for ulykker. Senere i rapporten genenmgåes resultatet af trafikmålingerne. Planafdelingen har desuden modtaget et enkelt brev, ligeledes mod ensretningen med argumenter om forøget antal tomme butikslokaler. Og med et forslag om et tværprofil som den havde i Hvilket svarer til tværprofilet i Vestergade. Mulighederne for Jernbanegades indretning gennemgåes senere i rapporten. Projektgruppen har oprettet forum til at give meninger til kende: Ris/ros-kassen på områdefornyelsens hjemmeside: haslev.faxekommune.dk, som der via kommunens facebookside, hjemmeside, flyers osv. er henvist til. Linket blev lukket ned d. 03. november 2014, for at indkommende svar kunne indarbejdes i evalueringsrapporten. I linket er der ikke stillet spørgsmål til borgerne, men lagt op til at man frit kan komme med sin mening. I det følgende er det alligevel forsøgt, at udtrække sammenlignelige data af det indkommende: Der er kommet 63 kommentarer ind, hvoraf 44 er for ensretningen, 14 er imod ensretningen og 12 vil gerne have gågade. 7 ønsker mere parkering i gaden, og 7 mener ikke, der bør være mere parkering i gaden. Derudover er der blandt andet kommet kommentarer til selve indretningen af forsøget, hvilket noteres og inddrages i den endelige indretning af gaden. På de følgende sider gennemgåes spørgeskemaundersøgelserne og trafikmålingerne.

6 Ensretningsforsøget - evaluering Spørgeskema Det har været vigtigt for evalueringen af forsøget, at få belyst meninger fra et repræsentativt udsnit af befolkningen, og til grund herfor ligger spørgeskemaundersøgelsen. Tidspunkter og lokationer for spørgeskemaundersøgelserne har varieret netop derfor, se fig. A. Og er derfor ikke kun foregået i selve gaden i tilfælde af, at forsøget måtte have skræmt nogle borgere helt væk. Der i alt blevet udfyldt 224 spørgeskemaer. Spørgeskemaet er udarbejdet for at klarlægge: Borgernes holdninger til den fremtidige indretning af Jernbanegade samt heraf forholdet til: alder, brugen af Jernbanegade, borgernes primære transportmiddel og parkeringsvaner. Analysen af de udfyldte spørgeskemaer viser en splittelse blandt borgerne, i ønskerne om den fremtidige indretning, med en meget lille overvægt til ensretning, se fig. B. Tallene svarer til at ca. 44% er for ensretning mens 38% er for, som det var før. Analysen viser, at bilen er det foretrukne transportmiddel benyttet af 165 af de 224 adspurgte, og 125 er fodgængere. 1/3 cykler i Jernbanegade, nemlig 74 af de adspurgte. Analysen viser endvidere at fodgængerne og cyklisterne foretrækker ensretningen, mens bilisterne foretrækker, som det var før, se fig. C. Det primære transportmiddel er ikke aldersbestemt, hvilket præferencen for den fremtidige indretningen heller ikke viste sig at være. Fig. A Tidspunkter og lokationer for spørgeskemaundersøgelse i byen Lørdag d mellem kl : Fakta + Jernbanegade + Superbest/Netto Torsdag d mellem kl : Fakta + Jernbanegade + Superbest/Netto Torsdag d mellem kl : Haslev Station + Jernbanegade + Svømmehal/ hal ved Sofiendalsskolen Fig. B På spørgsmålet Hvad foretrækker du? fordeler svarerne sig således: Ensretning Som det var før Andet De resterende 17 op til de besvarede 224 har ikke tilkendegivet en mening om den fremtidige indretning. 23 Fig. C Foretrukne transportmiddel vs. foretrukne indretning fordeler sig således: Bilisterne: Cyklisterne: Kører ikke igennem! 20 år, Haslev Er der mere med børn! 57 år, Haslev Fodgængerne: Ensretning Som det var før Andet

7 Ensretningsforsøget - evaluering Fig. D illustrerer, at de fleste adspurgte kommer i Jernbanegade dagligt eller ugentligt. Fig. D viser endvidere, at ensretningsforsøget ikke har ændret på, hvor ofte største delen af borgerne kommer i Jernbanegade, da de fleste svarer, at de har en uændret adfærd, hvad det angår. Andelen, der svarer, at de er kommet oftere under forsøget, er forsvindende lille, mens andelen af borgere der svarer, at de er kommet i Jernbanegade mindre under forsøget, har en vis størrelse. Dette gælder ikke kun for den gennemkørende trafik, men også borgere, som bruger gaden til shopping og ophold. Se fig. E Hvis denne ændrede adfærd var gået ud over omsætningen i gadens butikker, ville vi forventeligt have hørt det fra flere af de butiksdrivende. Dette gør sig, som tidligere beskrevet, ikke gældene, trods de ved flere lejligheder er blevet mindet om, og opfordret til at give deres mening til kende via Ris/ros-kassen. Fig F. illustrerer forholdet mellem hvor ofte borgerne kommer i Jernbanegade versus spørgsmålet Hvad foretrækker du?, og som det ses af figuren er borgerne inddelt i disse kategorier også meget splittede. Der er dog en lille overvægt af daglige brugere der foretrækker som det var før, mens de ugentlige og månedligt brugere af Jernbanegade primært foretrækker ensretningen. Borgere som kommer sjældnere end månedligt i Jernbanegade har også en holdning til indretningen, og er helt enige om, at det skal være, som det var før. Det er klart, at der i sidste ende må lægges størst vægt på hvad gadens hyppigste, de daglige og ugentlige, brugere mener. Men dette tal er jo tydeligvis ikke klart. Fig. D Forholdet mellem hvor ofte borgerne kommer i Jernbanegade vs. hvorvidt de er kommet der mere eller mindre under forsøget: Blå: Rød: Grøn Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Oftere Uændret Mindre Fig. E Forholdet mellem hvordan borgerne bruger Jernbanegade vs. hvorvidt de er kommet der mere eller mindre under forsøget: Blå: Rød: Grøn Gennemkørsel Shopping Bor/arbejder Andet Oftere Uændret Mindre Fig. F Forholdet mellem hvor ofte borgerne kommer i Jernbanegade vs. spørgsmålet Hvad foretrækker du? ser således ud: Shopper mindre, fordi det er besværligt! 75 år, Haslev Vi benytter butikkerne mere! 36 år, Haslev Blå: Rød: Grøn Ensretning Som det var før Andet

8 Ensretningsforsøget - evaluering Denne rapport handler ikke om den endelige detailindretning af gaden, men et af de helt store emner er parkering, og desuden et af de forhold, vi har forsøgt at blive klogere på via spørgeskemaerne. Resultatet viser, at nogle vil have mere parkering i gaden, (herunder butiksejerne, der er af den opfattelse, at parkering lige uden for den enkelte butik er altafgørende for deres butiks overlevelse), andre mener sagtens, at man kan gå fra de nærliggende parkeringsarealer, se fig. G. Fig. G Fordelingen af svar på spørgsmålet: Hvor parkerede du før ensretningsforsøget : ud af de 221 adspurgte svarer at de parkerer i Jernbanegade, 59 af dem parkerer også på minimum én af de nærliggende p-arealer. Det er altså de færreste der kun parkerer i Jernbanegade. Ikke overraskende er andelen af dem der ønsker en indretning som et var før størst i gruppen der parkerer i Jernbanegade, se fig. H. Uanset gadens indretning, mener projektgruppen ikke at yderligere parkering i gaden er ønskelig. De parkerede biler skaber fysiske og visuelle barrierer i gaden, og de optager meget plads, som kunne anvendes til forbedrede forhold for cyklister og gående, samt for byliv ved plads til butikkernes varer, ophold ved caféer/restauranter og begrønning af gaden. Ved etablering af samme antal p-pladser i gaden som i dag, bør den fremtidige indretning have markering/optegning af hver enkel bås. Officielt giver dette ikke flere p-pladser, men reelt udnyttes de eksisterende p-bånd ikke optimalt i dag. En tydelig markering af den enkelte p-plads, hindrer parkering, som optager mere end én plads. Fig. H Forholdet mellem hvor borgerne parkerer vs. spørgsmålet Hvad foretrækker du? ser således ud: Både beboere, handlende og butiksejere har desuden gjort os opmærksomme på parkeringsvanerne i Jernbanegade, udover de ulovligt parkerede biler i gadens vestlige side, overholdes tidsbegrænsningerne for parkeringen ikke. En håndhævelse af eksisterende tidsbegrænsninger i gaden vil hindre de i dag heldagsparkerede biler, og derved give plads til butikkernes kunder med hurtige ærinde kørsler. Parkeringsbøder til ulovligt parkerede biler ville desuden hindre dette, og bidrage til færre trafikale gener, større sikkerhed, et roligere gadebillede og et bedre byliv. Blå: Rød: Grøn Ensretning Som det var før Andet Behovet for yderligere pendlerparkering i forbindelse med elektrificeringen af Lille-Syd understreger behovet for en løsning på problematikken omkring den manglende håndhævelse af ulovligt parkerede biler samt tidsbegrænset parkering i Jernbanegade. Gøres der ikke noget ved dette, optrappes problemet uden tvivl yderligere. Den øgede pendlerparkering er vurderet til 150, mens området i dag kun indeholder ca. 60 p-pladser. Løsningen på de fremtidige manglende ekstra p-pladser er endnu ikke fundet. Man bør bruge p-pladserne og ikke Jernbanegade!

9 Vi kan vælge mellem to tilgange til parkeringsbehovet: Understøtte behovet eller påvirke behovet. Ved at gennemføre de to ovenstående anbefalinger: p-båse fremfor p-bånd samt håndhævelse af eksisterende tidsbegrænsninger, kan vi påvirke behovet. Som en del af områdefornyelsen har vi desuden gang i projektet Bevægelsesstrømme, som opgraderer og tydeliggør eksisterende parkeringsarealer samt passagerne hertil. Dette projekt understøttes forhåbentligt af en ansøgning fremsendt til Ministeriet for By, bolig og landdistrikter om yderligere midler til passagerne som binder området omkring SuperBest/Netto sammen med Jernbanegade. Dette skulle også gerne have en påvirkende effekt. Projektet skal desuden tydeliggøre eksisterende p-arealer i Nygade og Nørregade, og første tiltag er foretaget ved opsætning af skilte med henvisning til centrum øst og centrum vest på optimale placeringer og med fornyet udseende. I lokalplanen for Haslev Bymidte arbejdes der desuden for en reservation af bagarealerne imellem Jernbanegade og Nygade til forbedrede parkeringsarealer. Der har været afholdt et enkelt dialogmøde med ejerne, som ikke viste interesse for deltagelse, men det ville ikke være urimeligt at kræve at en enkelte butik leverede sin del af p-pladser til butikken. Hvilket de færreste af dem kan leve op til i dag. Parkerer og går rundt, hvis der skal handles, gennemkørsel sker ikke mere! 35 år, Haslev

10 Ensretningsforsøget - evaluering Trafikmålinger Vurdering af de trafikale konsekvenser for vejene omkring Jernbanegade. Ansvarlig: Morten Hjortbøl, Trafikmedarbejder og Civilingeniør, Center for Teknik & Miljø, Faxe Kommune I forbindelse med ensretningsforsøget af Jernbanegade i Haslev er der blevet udført en række trafiktællinger på de omkringliggende veje med det formål at belyse, hvorvidt ensretningen har negative trafikmæssige konsekvenser for det samlede område omkring Jernbanegade. Forsøgsperioden strækker sig fra 18. august til 30. november 2014 og trafiktællingen under forsøget blev udført d. 21. til 29. oktober Det vurderes derfor, at både bilister og bløde trafikanter har haft tilstrækkelig tid til at tilvende sig de ændrede forhold. Før-tællingen blev udført 11. til 18. juni Trafikafdelingen i Center for Teknik & Miljø bidrager alene med konklusioner baseret på disse trafikmålinger, og udtaler sig ikke om den kvalitative undersøgelse baseret på spørgeskemaer og interview i lokalområdet, herunder udtrykte holdninger til forsøget blandt borgere og erhvervsliv. Følgende veje har indgået i trafiktællingen: Jernbanegade (Nord) Forsøgsstrækningen Jernbanegade (Syd) Passagen Nygade Stationsvej Kirkepladsen Tingvej Enighedsvej Vestergade Nørregade Frederiksgade KORT Det vurderes at disse strækninger giver et retvisende billede af de trafikale forhold i lokalområdet omkring Jernbanegade som helhed.

11 Resultater I skemaet herunder ses resultaterne af undersøgelsen, hvor der for hver vejstrækning er angivet følgende: Det gennemsnitlige antal biler i døgnet hhv. før og under forsøget Den specifikke ændring i det gennemsnitlige antal biler i døgnet Den procentvise ændring i det gennemsnitlige antal biler i døgnet (Grønne tal = færre biler, røde tal = flere biler) Vurdering af resultatet I vurderingen af de trafikale konsekvenser ved ensretningen af Jernbanegade, er der på de målte veje blevet lagt vægt på trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter, om kapaciteten på strækningerne overskrides, samt om det generelle serviceniveau er blevet påvirket. Det er derfor alene relevant at kigge på de fem strækninger, hvor det gennemsnitlige antal af køretøjer er steget. For både Nørregade, Kirkepladsen, Tingvej og Nygade må det konkluderes, at den procentvise ændring er så minimal, at det ikke har fået nogen mærkbar betydning for de nævnte faktorer. For Enighedsvej specifikt findes det relevant at påpege, at den høje procentvise stigning (38 %) er baseret på kun 711 biler i døgnet i førperioden, og at en gennemsnitlig stigning på 270 biler i døgnet ikke vurderes som problematisk for den pågældende vejstrækning. Samlet set skal det derfor konkluderes, at en ensretning af Jernbanegade ikke vil få nogen nævneværdig betydning for hverken kapaciteten, serviceniveauet eller trafiksikkerheden.

12 Opsamling Det vi kan konkludere udfra ensretningsforsøget, er at svaret for Jernbanegades fremtidige indretning ikke ligger lige for. Meninger, målinger og fagligheder holder dørene åbne. Derfor disktureres der i det følgende videre om tre overordnet principper, udfra vores overordnede mål med forsøget: Bedre byliv, Større kundegrundlag og Sikker trafik. Fremtidige scenarier Der er af det indkommende materiale afstedkommet flere forslag til den fremtidige indretning. Forslagene kan inddeles i tre principper: Gågaden, Den ensrettede gade og Den dobbeltrettede vej. Hvert princip kan skitseres på mange forskellige måder, men med hvert princip hører nogle overordnede overvejelser, som kan diskuteres på det principielle plan. Derfor opstilles de tre principper som fremtidige scenarier for mulige indretninger af Jernbanegade i det følgende afsnit. De tre scenarier er som skrevet: Gågaden Den ensrettede gade Den dobbeltrettede vej Uanset de tre scenarier er der nogle fælles faktorer, der gør sig gældende: Forsøget blev besluttet afholdt, fordi gaden ikke fungerer optimalt, som den er indrettet i dag, så uanset en beslutning om bibeholdelse af dobbeltrettet vej, skal indretningen reguleres/ændres. Derudover er der nogle forhold som gør sig gældende for fremtidens indretning: SEAS-NVE skal have udskiftet de blå lamper, hvilket medfører færre lamper i gaden og en mere optimal placering heraf. Faxe Forsyning skal i jorden da eksisterende ledninger ikke kan leve op til de fremtidige regnmængder. Forsyningen og kommunen er derfor i gang med at undersøge behovet, aktualiteten og muligheden for fremtidige grønne LAR-løsninger bl.a. igennem Jernbanegade. Der er afsat midler til den endelige etablering af gaden i , og med blikket rettet mod en god koordinering med forsyningen forudses en potentiel udskydelse heraf til 2017 inden for områdefornyelsens rammer. De tre scenarier diskuteres udfra nogle sikkerhedsmæssige kriterier, samt en række ønskelige parametre, som kan prioriteres mere eller mindre. Se fig I. Fig. I Kriterier og parametre til vurdering af de tre scenarier: Trafikal sikkerhed Tilgængelighed Afledte trafikale konsekvenser Parkering Ophold Beplantning LAR-løsninger Byliv

13 Scenarie 1 - Gågaden I det indkommende materiale, både via spørgeskema-undersøgelsen og ris/ros-kassen bliver det af flere foreslået at indrette Jernbanegade som gågade, og scenarie 1 er Gågaden. En gågade er indrettet uden opspring og med samme belægning på hele tværprofilet, det vil sige fra facade til facade som et tæppe. Ved etablering af den rene gågade tilgodeses de gående åbenlyst udelukkende, og sikkerheden er umiddelbart i top. Sikkerheden er dog afhængig af at færdselsreglerne overholdes og håndhæves, da uventet cykel- og biltrafik kan skabe uhensigtsmæssige situationer i et ellers trygt og sikkert område, især for byens børn, ældre og handicappede (Det er svært at forestille sig, at især byens cyklister vil tage turen udenom, og mængden af gående i gaden holder næppe cyklisternes fart nede). Etablering af gågade vil lede al trafikken udenom Jernbanegade, og der må forventes en øget mængde af trafik i Nørregade, Enighedsvej og ikke mindst Nygade samt Tingvej/Præstevænget. Der kan fortsat leveres varer fra Jernbanegade, ved skiltning med varelevering indenfor et bestemt tidsrum. Gågaden henviser al parkering til de nærliggende p-arealer, som ligger indenfor en rimelig gåafstand af Jernbanegades butikker. Den udeblevne trafik samt parkering giver naturligvis mulighed for at skabe rum til ophold, ikke mindst i gadens østlige og mest solrige side, dette giver forbedrede/ attraktive forhold for etablering af restauranter/caféer med udeservering. Ligeledes giver de frigivne arealer mulighed for grønne tiltag i gaden med potentiel indarbejdet LAR-løsninger. Spørgsmålet er i sidste ende, om de gående i Haslev alene skaber byliv i Jernbanegade? Og om cykel- og biltrafikken i en vis mængde og ved den rigtige indretning ikke også er med til at generere det liv i gaden, vi ønsker? Der kan etableres flere varianter af gågade, som tillader en vis cykel- og biltrafik i gaden, såkaldte sivegader, se fig J. Varianterne har det til fælles, at al trafik foregår på de gåendes præmisser, og parkering foregår forsat udelukkende på de nærliggende p-arealer. Og fortsat bør vi ligeledes have for øje, at mængden af gående i Jernbanegade formentlig ikke er nok til at holde farten nede på cyklister og bilister, og vi får derfor ikke skabt den ønskede tryghed for de gående. Fig. J Eksempler på sivegader Gågade med cykeltrafik tilladt Gågade med ensrettet biltrafik og dobbeltrettet cykeltrafik tilladt Gågade med dobbeltrettet ærinde biltrafik og dobbeltrettet cykeltrafik tilladt Gågade med dobbeltrettet trafik tilladt.

14 Scenarie 2 - Den ensrettede gade Konklusionen på ensretningsforsøget blev, at ensretning af Jernbanegade er en klar mulighed for den fremtidige indretning, og scenarie 2 er Den ensrettede gade. En ensrettet gade er indrettet med tydelig opdeling af kørselsareal og fortov, enten ved opspring, optegning og/eller ved belægningsskifte. Uanset variationerne for indretningen er trafikanterne mere eller mindre adskilt (Se fig. K), og de gående har vigepligt. Ved etablering af den ensrettede gade, opnåes et kompromis, hvor de cyklende og tildels fodgængere og biltrafik tilgodeses. Det er vigtigt at vejens forløb brydes, enten ved et svunget forløb, med bumps eller vha. chikaner, da vejens lange lige forløb/sigte kan medføre en højere hastighed end ønsket. Fig. K Eksempler på indretning af ensrettet gader. Cykelgade med ensrettet biltrafik tilladt Ensrettet gade med modstrøms cykelsti Ensrettet gade med medog modstrøms cykelstier Fig. L Sammenhæng mellem hastighed, trafikmængde og ønskelig fysisk løsning Gaden kan indrettes på forskellig vis, men ifølge forsøgsprojektets trafikrevisor anbefaler vejreglerne at trafikantgrupperne blandes ved lav hastighed. Se fig. L. Dette er gældende for Jernbanegade, som i dag er skiltet med E 53, 30 km zone. Dette gøres for at opnå høj trafiksikkerhed, da dette gør, at både cyklister og bilister skærper deres opmærksomhed, og farten holdes nede. Tilgængeligheden er fin for fodgængere og cyklister, mens bilisterne må ud på omkørsler i retning mod syd. Det er klart at disse omkørsler skaber en øget trafik i parallelgaderne, men som trafiktællingerne har vist under forsøget, er dette en meget begrænset forøgelse. Den smalle kørebane giver plads til parkering i gaden, nogen vil måske endda fristes til at mene øget mængde af parkering i gaden, enten via p-bånd i begge sider eller via skråparkering.* I begge tilfælde skal bilisterne være opmærksomme på krydsende cyklister. Eller der kan skabes rum til ophold. Ved at flytte nogle af de eksisterende p-båse fra gadens østlige side til vest for kørebanen, øges forholdene for etablering af restauranter/caféer med attraktiv, solrig udeservering. Ligeledes er der mulighed for grønne tiltag i gaden med potentiel indarbejdet LAR-løsninger. Spørgsmålet er om etableringen af ensrettet gade er en hverken eller løsning? Om løsningen er kompromisset som ingen er rigtig glade for? Eller om ensretningen af Jernbanegade netop giver det byliv i Jernbanegade, vi ønsker? Og med en tilgængelighed for alle trafikanter, som er til at leve med? Fra Trafikarealer, By - Vejgeometri i Byområder - Traceringselementer *Skråparkering giver ikke et godt flow ned igennem gaden pga. bakkende biler. Udsynet til vejen fra en skråparkering er desuden ringe, og der kan skabes nogle uheldige situationer ikke mindst for cykllisterne. Alternativt adskilles trafikanterne, mod vejreglernes anbefalinger, og der etableres cykelsti imellem skråparkering og fortov.

15 Scenarie 3 - Den dobbeltrettede vej Den dobbeltrettede vej, (som det var før, med trafik i begge retninger), er fortsat en mulighed. Og også et ønske fra flere sider. Den dobbeltrettede vej kan, som de to foregående scenarier, også indrettes på forskellig vis, se fig. M. Ligesom den ensrettede gade er kørselsarealet tydeligt markeret og adskilt fra fortovet, enten ved opspring, optegning og/ eller ved belægningsskifte. Uanset variationerne for indretningen er trafikanterne også her mere eller mindre adskilt, og de gående har vigepligt. Placeringen af de blå lamper har en kaotisk effekt for trafikkens flow i dag især for cyklisterne, men har samtidig også en fartdæmpende funktion. Når disse flyttes i den fremtidige indretning, er det vigtigt at overveje, hvad dette gør både ved farten og mængden af trafik i gaden. Tiltag kunne være vejens udformning og indretning. Igen kan vejen føres i et svunget forløb, etableres med bumps eller indrettes med chikaner. Fig. M Eksempler på indretning af dobbeltrettet veje. Bred to-sporet vej med parkering i vejkanten og fortov i begge sider To-sporet vej med markering af cykelbaner, parkeringsbåse og fortov i begge sider Cykelgade med dobbeltrettet biltrafik tilladt, parkeringsbåse og fortov i begge sider For at opnå høj trafiksikkerhed gælder, ligesom ved den ensrettede gade, vejreglernes anbefalinger om at trafikantgrupperne blandes ved lav hastighed. Det er dog vigtigt, at vi i den fremtidige indretning gør plads til cyklisterne, så de ikke er i tvivl om, hvor de hører til, eller ser sig nødsaget til at cykle på fortovet. Tilgængeligheden er på bilisternes præmisser både trafikalt i selve Jernbanegade og på tværs heraf. Og den dobbeltrettede vej har selvsagt ingen konsekvenser for de nærliggende gader. Den brede vej, og heraf indretningen med bilisterne i fokus lægger op til parkering i gaden, eventuelt en øget mængde af p-pladser. Dette fokus efterlader mindre plads til indretning af opholdsmuligheder, udeservering og grønne tiltag. Ved at bevare den dobbeltrettede vej sættes bilisterne i fokus, og livet i gaden er præget af trafikken. Spørgsmålet er om trafikken er det, der genererer livet i Haslevs hovedgade, og om de blå lamper er det eneste der ikke fungerer i gaden i dag? Om vi kan skabe det byliv, vi ønsker, parallelt med en trafikeret vej? Eller om ophold, udeservering og grønt i byrummet er mindre prioriteret.

16 Konklusion Resultatet af ensretningsforsøget gav ikke et entydigt svar på, om at det er løsningen for Jernbanegade. Både fagfolk og borgere er splittet i holdningerne hertil. Spørgeskemaer, og de øvrige fora, hvor meninger er tilkendegivet, taler sit tydelig sprog herom. Men trafikmållinger og meninger gav i det hele taget et billede af, at det bestemt kunne være en løsning med ensretning. Hvert opstillet scenarie fremkalder desuden variationer med hver sine fordele og ulemper i forhold til konsekvenserne afledt heraf, som ikke er umiddelbart gennemskuelige uden en egentlig undersøgelse/optegning heraf, og en endelig anbefaling ligger derfor ikke lige for. Anbefalingen er derfor, at der udarbejdes fremtidige scenarier som skitseprojekter for at opnå en kvalificeret og holdbar indretning af Jernbanegade, som tilgodeser flest mulige ønsker omkring bilparkeringen, muligheden for byliv, trafiksikkerheden, tilslutningsmuligheder i mødet med andre veje og fremkommeligheden for gadens trafikanter samt muligheden for begrønning af gaden. Der er som skrevet i budgettet for områdefornyelsen afsat midler til den endelige og permanente indretning af Jernbanegade i Projektet skal desuden koordineres med Faxe Forsyning, hvilket kan medføre en udskydelse til Skulle der være stemning for at indrette Jernbanegade som ensrettet alene på baggrund af allerede foreliggende materiale, knytter der sig hertil nogle kommentarer/ anbefalinger fra projektgruppen. Vi forstår argumentet om borgernes tilvending til forholdene, men den endelige etablering af Jernbanegade sker ikke indenfor de nærmeste måneder i Det skal herefter understreges, at ensretningsforsøget netop er et forsøg, og etableret på bedst mulige vis under eksisterende forhold i gaden, og for billige penge. Det vil sige, at forsøgets indretning ikke tilnærmelsesvis er optimalt, men hvad der har kunnet lade sig gøre trafikalt, æstetisk og ikke mindst på forsvarlig vis inden for de fysiske og økonomiske rammer, der har været til rådighed. Det kan derfor ikke af projektgruppen anbefales, at den midlertidige indretning fastholdes frem til den endelige etablering. Dette er der flere grunde til: Gaden er skiltet som cykelgade, hvilket er en forsøgsordning hos Vejdirektoratet, og som der derfor er søgt dispensation til. Denne forsøgsordning ophører

17 Perioden for ensretningsforsøget er netop planlagt til at ophøre før vinterperioden, da plantekasserne hurtigt kan forsvinde i sneen, og for at undgå konflikt imellem plantekasser og snerydning. Hærværk af plantekasser er et tilbagevendende problem, og koster ressourcer. Det kan heller ikke anbefales af projektgruppen at justere indretningen ud fra ovenstående kritikpunkter: Ved at fjerne skiltningen er cyklisterne mere sårbare, da kørsel i gaden ikke længere er på deres præmisser. Ved at fjerne plantekasserne er der ikke meget til hinder for, at der køres stærkt ned igennem Jernbanegade. Der har desuden under forsøget været problemer med, at folk har overset skiltningen, og derved kørt imod kørselsretningen. Ved at fjerne plantekasserne øges risikoen for denne fejltagelse potentielt meget.