Q: Så nu styrer du stedet her. Har du erfaring med andre metoder fra andre ansættelser?

Transkript

1 1 Interview med 1 socialarbejder, 2 interviewere. Q: Du er forholdsvis ny her på stedet. A: 3,5 måned gammel. Q: Har du arbejdet med åben dialog før? A: Inden jeg startede her fik jeg det præsenteret på et møde, så en film om det. En amerikansk dokumentarist i Finland. Det var det sparsomme kendskab. Ellers har jeg læst om det og været på besøg på uddannelsen. Hvor jeg oplevede medarbejdere aktivt anvende åbent dialog og den måde man strukturerer et møde på og facilitere en dialog. Q: Hvad er din baggrund for at være leder? A: Jeg har været teamleder i socialpsykiatrien også. Så har jeg været i forsvaret. Min uddannelse er først en social og sundhedsuddannelse, med en overbygning, hvor jeg skrev en bachelor i sundhedsfremme. Og så har jeg taget lederkurser. Q: Så nu styrer du stedet her. Har du erfaring med andre metoder fra andre ansættelser? A: Ja, jeg har siddet med i et forgangsprojekt. Det var det jeg brugt meget tid på min gamle ansættelse. Projektstyringer. Der sad vi og skulle lave et pårørende råd. Det har jeg da erfaring med. Hvor man inkluderer pårørende i snakken om deres pårørende. Q: Men arbejde i med familiebehandling? A: Nej, vi tog nogle der havde været inde over ift. redaktionelle problemstillinger - det er måske også åben dialogisk uden at vide det, at man skabte et plads og rum til den enkelte stemme. Og på den måde, ikke nødvendigvis sat en retning på, men at høre hinanden sige noget højt og høre om de bekymringer vedkommende har på en ordentlig og anerkendende måde - hvad det hedder, det ved

2 2 jeg ikke. I dag er det det jo så åben dialogisk. Det andet var måske mere traditionelt familieterapeutisk. Q: Ift. at arbejde med pårørende og netværksarbejde. Hvordan oplever du åben dialog - har du oplevet noget positivt ift. forandring? A: Jeg har ikke været med til et åben dialogisk netværksmøde. Men hvis jeg skal forholde mig til det jeg har oplevet, så er det nogle medarbejdere, der i højere grad skaber en ro og anerkendelse af, at man har en stemme og at denne også er betydningsfuld. Det afstedkommer i møderne. Når vi møder hinanden indbyrdes, oplever jeg at de er gode til at spejle og reflektere det de høre og leverer det tilbage. Mere end at finde løsninger. Så man selv får lov til at finde vejen. Q: Ift. at måle om du som leder synes det er noget i skal bruge tid og ressourcer på - nu er i jo med i det her projekt - men man skal ligesom vurdere om det er givtigt, hvordan ville du her se en effekt? A: Det er også nogle af de ting jeg har fokus på, hvad er afkastet af at putte så meget i åben dialog - for vi nogle borgere, der bliver mere tilløbende, får de en bedre forståelse af egen situation, hvad afstedkommer det? Det er måske lige tidligt nok at lave målinger, men det man kan lave målinger på, er hvad det ikke gør. På den måde kan vi jo måle ud fra det. Q: Har du en ide om hvad det ikke gør? A: Jeg har en bekymring for det tidsmæssige, ressourcekrævende - får vi ligeså meget ved det arbejde rent ressourcemæssigt, som vi ville have gjort ved andre tilgange. Ikke ift. kroner og øre, det er den effekt det har hos borgeren. Hvis der sker en udvikling hos den enkelte borger, kommer der også en hurtig udskiftning. Men vi er jo ikke på den måde afhængig af den økonomiske ramme - det afstedkommer ikke at vi får flere penge, fordi vi bruger åben dialog. Det vigtige er, at vi får placeret borgeren et godt sted efterfølgende, og hvordan har vi hjulpet borgeren godt på vej - og det får vi jo en sum penge for uanset tilgang og næsten uanset den tid vi bruger. Mit fokus er mere, hvis det tidsmæssigt er ressourcekrævende, ift. afkastet - kunne vi have gjort andre ting på den tid? Hvis ikke det er bedre, er det selvfølgelig problematisk, så skal vi finde på noget andet. Men det er det alt for tidligt at snakke om.

3 3 Q: Hvornår forventer du at have et billede af, om det giver et resultat? A: Vi har jo projektet, der slutter i Q: Og det er CFU der laver målinger? A: Ja, og så er der jo det daglige, hvad er det vi bruger vores tid på - hvad giver mening? Nogle af de ting vi gør, er ikke nødvendigvis beboerrettede - er det det vi skal bruge tid på? Eller er det i højere grad åben dialog, fordi det giver mening i rehabiliteringsdelen. Og det kommer meget an på, hvordan beboeren oplever at være i åben dialog, bliver de i bedre i stand til at recovery. Q: Nu er i ligesom med i det her projekt, som kan financiere pårørende inddragelse? A: Ja, efter 2016 skal vi selv financiere. Så der skal vi vurdere om det giver et ligeså godt afkast som vi håber på. Kan det spare sig at tage den her mere tid? Eller kan vi strukturere det, så det ikke tager mere tid? Så det bliver en naturlighed og ikke noget vi først skal ud og spørge om. Så det bliver en selvfølgelighed. At folk kommer her og så er det åben dialog når de skal have en evaluering. Så det er pr. automatik. Det kan vi jo gøre for at spare tid, ved fx at sende breve ud om åben dialog ved indskrivelse. Så skal vi ikke bruge masser af tid på først at snakke med beboeren om de mennesker beboeren vil have fat i - og så derefter bruge tid på at indfange menneskerne. Det kunne være noget man kunne gøre - vi VED vi skal have et møde der, hvilke mennesker vil du have med? Så vi kan gøre det mere effektivt og hurtigt. Q: Ser du nogle dilemmaer i det her med at i et handleplansmøde skal der træffes beslutninger og så åben dialog tilgang som ikke nødvendigvis er lige så [Her stopper båndet og det virker som om, der mangler en sætning eller to, da den starter midt i interviewerens svar i næste optagelse] A: Når det så er sagt, så skriver vi det ned som en handleplan efterfølgende, så der er noget der er stridigt. Så er der også det, at man ikke har en dagsorden til dialogmødet, men skabes i kraft af

4 4 dialogen. I handleplansarbejdet er der nogle dagsordner vi skal gennem. Men selve koncepten og måden at kommunikere på er ganske fin. At have en forståelse af, hvad der sker hos den anden - at det ikke er det der sker hos mig, der skal nedfældes. Men mere at jeg oplever, hov, det er jeg nysgerrig på, lad mig høre noget mere om det. Kommunikationsmåden er god til at få foldet ting ud. Q: I forlængelse af en anerkendende tilgang. Vi har også talt om det dilemma mellem, hvordan man både kan være præstationsorienteret og så den her model, der er mere tilbagelænet. A: Ja, og det er også nogle af de udfordringer vi får. I hvor høj grad kan vi temasætte det? Man snakker tit om i åben dialog, at det ikke bliver temasat, men det gør man alligevel i kraft af, hvem man inviterer ind. I kraft af at man inviterer sin mor ind, er det ofte hendes perspektiv og beboeren der bor der - deres indbyrdes perspektiv - det kommer til at omhandle. Der har du allerede temasat det ift. hvis man inviterede en behandler ind. Q: Som jeg forstår det er det i virkeligheden borgeren, der skal bestemme, hvem der skal med til de møder. A: Ja og sådan er det selvfølgelig. På den måde er det åbent dialogisk, fordi de bringer i spil, hvad der er vigtigt for dem. Q: Deri ligger der vel lidt en udfordring, hvad er det de her ressourcer... A: tænker i konkret på handleplansarbejdet? Q: Jeg tænker, at der ligger udfordringer i lige præcis den her model og at tid er en faktor og at man skal måle en effekt i den anden ende, det er lidt et paradoks. A: Ja, det er klart, at hvis man tænker, at åben dialog skal gøres i alle facetter af vores hus - det kommer aldrig til at ske. Der er nogle ting, hvor vi skal meget mere konkrete. Men det udenom kan man godt og måden man kommunikere på kan man godt. Også i handleplansarbejdet - have den åben dialogiske kasket på, mere end at holde et netværksmøde. Åben dialog er jo meget mere netværksmødet. Så det er en tilgang mere end en metode. Men der er nogle facetter, hvor det kan

5 5 svært, noget vi skal gøre. Hvis man kigger på handleplaner og deres struktur, så er vi jo i samme dilemma. Sådan er hele kommunens opbygning. Og nogle af de sociale og faglige tilgange vi har, er jo ikke altid på fod med den tilgang, der er rent lovmæssigt. Q: Hvordan jonglerer i det? A: Det er jo at placere, hvor det skal placeres. Q: Hvem tager beslutningen om det? A: Det gør vi jo som hus, men der er de overordnede rammer, det er jo politikerne. Q: Ja, men når i er på husplan, hvordan bestemmer i så? A: Det er jo kunst langt hen ad vejen. Myndighedsrådgiverne er også gode, den bestilling der bliver lavet til os, den bliver jo også lavet ud fra en dialog og en snak om drømme og tanker på sigt - og hvad er det så det rummer af delelementer, hvad mangler du i dit liv for at nå derhen. Så langt hen ad vejen kan vi bruge den model til at gå ud fra, at der har de snakket om, at det er det her vedkommende har et ønske om at udvikle sig på. Men vi kan ikke lave en handlingsplan og så nå til et helt andet mål end den opgave, der er blevet bestilt til os. Så må vi indgå i en dialog med myndighederne og forklare, at i handleplansarbejdet, at der når vi til det her. Så enten skal vi gøre noget andet end det han siger eller også skal i lave en bestemt opgave rettet mere ind efter, hvordan vi oplever det. Og der siger de jo tit, gå i videre med til, det giver god mening. Jeg har ikke oplevet det modsatte hvert fald. Q: Hvordan evaluerer i på metoden? A: Det er meget tidligt at evaluere på den - det er først nu vi begynder at have nogle, der er færdige, det er først her vi kan se, hvordan det er vi kan gøre det her. Personligt er det også tidligt for mig at svare på. Men vi skal jo ind og kigge på, hvad det giver af effekt. Men hvordan det gøres afhænger jo også af, hvordan projektet forløber.

6 6 Q: Hvad er potentialer og udfordringer ift. samarbejde med hospitals- og behandlingspsykiatrien? A: De er åbne, vi har en god relation. De stiller gerne op til åben dialog møde. Noget andet er psykiaterne, deres kalendere ser anderledes ud, der kan være en udfordring at få dem. Q: Hvilke faglige og personlige kompetencer, der skal til for at gå ind i en mødelederrolle? A: Det jeg oplever, er at man er åben og har mod, for det kræver det. Det er jo det personlige. Men også ren retorisk, det er også en vigtig kompetence. Q: Og det faglige? Kan en rengøringskone få uddannelsen? Eller skal man helst være Sosu-assistent eller lign.? A: Der skal jo nok være en forståelse af, hvilken problematik man sidder over for. Men der hvor åben dialog modellen adskiller sig, er at det ikke er dig, der tager stilling til det - du er jo nysgerrig, det kan en rengøringsdame lige så godt være. Når du siger noget, oplever jeg noget inden i, det bliver jeg nysgerrig om, sig noget mere om det - man skal være åben og nysgerrig. Og så er det jo altid godt at have en faglig ballast med sig, det er det jo i enhver henseende. Man kan komme til at stå med nogle ting, der kræver det. Q: Nu er du jo på 3,5 måned tiltrådt den her stilling - hvilke forventninger har du til åben dialog? A: Jeg håber det kan være med til at italesætte noget af det udviklingspotentiale hos den enkelte via deres eget sprog. Q: Hvad kan det give dig? A: Det vil give mig det, at de medarbejdere der skal arbejde med det i hverdagen, sammen med beboeren, får et fællessprog omkring, hvad der sker med den enkelte - så retningen er italesat. Deres oplevelser af deres dysfunktioner og hvor de står i hverdagen, at der er en fælles forståelse af det. Det gør det nemmere at arbejde med. Så det at få øget fokus på det beboeren ønsker ift. netværket.

7 7 Så de kan få snakket åbent om nogle ting over for de mennesker, er fylder noget i deres liv og så disse også kan få deres stemme med. Q: Man taler om, at der er sket et paradigmeskifte ift. pårørendeinddragelse i socialpsykiatrien - har du oplevet holdningsskiftet? A: Ja, tidligere var det besværligere at arbejde med pårørende, det var nogle andre krav og ressourcer de kaldte på end de borgere vi mødtes i hverdagen. Og så bliver det hurtigt en snak om, hvilke spor er det vi skal lægge os på. Når vi hører vurderingen af, når vi har en snak med de pårørende og de kunne godt tænke sig, at vi havde bedre kontakt med deres beboere, helst om onsdagen, for det kunne være rigtig godt for de pårørende, og så kunne vi have en lang snak om, at det kunne vi ikke den onsdag etc. Her er den åbne dialog helt konkret - vi skal agere på den enkelte beboer vi mener vi skal agerer på. Her giver det mere mening. For vi har hørt stemmen og reflekteret over den sammen med beboeren, på den måde bliver det i virkeligheden lidt nemmere, fordi man placerer tingene, hvor de skal placeres. Også fordi de pårørende jo skal inddrages, de er jo ressourcer. Men ja, de kan sagtens være ophavsmænd til noget af det de kommer med i bagagen. Q: Vi har spurgt nogle andre vi har interviewet om, hvis nu man skulle se åben dialog i en helt fri verden, hvad kunne være optimalt for at implementerer den her metode? A: Min første tanke er, at når vi har den myndighed vi har i dag, lidt á la den finske model, så kunne vi jo tage dialogen allerede ved henvisningen - ikke os, men at der sad nogle i højere grad at kunne afklare åbent dialogisk, hvad der skulle til, for at vi kunne imødekomme nogle af de ønsker den enkelte har - altså inden vi kommer ind i billedet. Så skridtet før bliver taget åbent dialogiske. Q: I forlængelse af det, hvad tænker du så, at man har taget en model ud af kontekst fra Finland og sat den i en anden struktur? A: Ja, de har haft den behandlingspsykiatrien og vi tager den ind i socialpsykiatrien, så vi skal også definere den om og se, hvilke elementer vi kan bruge i hvilke henseender. Det ved jeg ikke om jeg er nået langt nok i den proces til at sige, at det ville være fornuftigt at bygge op det op sådan og sådan, der skal du nok spørge nogle andre.

8 8 Q: Nej, men måske havde du gjort dig nogle tanker. En af medarbejderne snakkede om at have et akut-team fx. A: Ja, men så kommer det nok ikke til at lægge i boforms-området. Det er jo lige otte postgange for sent. Det skulle ikke gerne være den akutte hjælp, vi laver her. Det er myndigheden og de opsøgende teams. Det er behandlingspsykiatrien, der får dem i hænderne første gang. Q: I kan jo også stå med akutte situationer her - forværring af borgere eller lign. som ville gøre, at man kunne indkalde hurtigere? A: Det kan vi jo også godt gøre i dag. Q: Men der kan gå halvanden måned før en problematik kan tages op? A: Ja, i den perfekte verden havde vi alle åbne kalendere. Virkeligheden er, at der sidder en psykiater med et hul om to måneder og en mor med fuldtidsarbejder og en pædagog med fem andre borgere de også skal være der for. Fleksibiliteten kan være svær, når man er afhængig af andre. De tungeste parametre: psykiateren, sygeplejersken og terapeuten er jo til stede. Så der mangler de mor, far, nabo og søvn. De er nok oftest mere fleksible til at tage en feriedag, fordi det er deres egen interesse. Det er et andet system. Den udfordring vil vi nok altid stå med. Ideelt set lå vi i samme bygning, social- og behandlingspsykiatrien. Det gjorde vi før hen. Q: Er der noget du synes er vigtigt, som vi ikke har fået nævnt med pårørende inddragelse og netværk? A: Jeg formoder i har snakket om udviklingen - hvor langt er vi? Q: Altså at i er midtvejs i projektet. Har i midtvejsevalueringer? A: Det er jeg ikke så meget involveret i.

9 9 Q: Er åben dialog noget i har taget op på teammøder, hvor du også har været med? A: Ja. Den er også oppe til hvert medarbejdermøde. Vi anvender åben dialog, så meget vi kan. Også i teammøderne. Som med alt mulig andet er det båret af personer. Så hvis nogen, der har en ekstra interesse, bliver det båret med frem, end fx det team der ikke har interessen. Q: Det lyder lidt ad-hoc-agtigt når man kommer ude fra. Det lyder ikke så systematiseret. Lidt tilfældigt. A: Ja, sådan oplevede jeg det også. Og jeg vil også gerne have at vi strukturere det og har retningslinjer for netværksmøder. Er det ved indskrivelse og udskrivelse, akutkrise. Hvad skal intervallerne være? Det skal være mere håndgribeligt. Og det er vi i gang med. Så hvis du startede her i morgen, kunne du gå ind og læse proceduren med åben dialog og pårørendeinddragelse. Q: Det gør det vel også nemmere for jer som institution at måle effekten? A: Ja, hvis det er ift. hvor ofte vi gør, så gør det det nemmere. Q: Også ift. hvis i skal estimere, hvilke ressourcer i bruger her på stedet efter A: Ja, men jeg tror også vi skal bruge færre ressourcer hvis vi gør det rettidigt, for så skal vi ikke først tage en snak med vedkommende om, hvordan vi gør det her - det er en snak vi har haft ved den første samtale inden indskrivning. Det er en forudsætning. Q: På hjemmesiden ser det ud som i bruger meget åben dialog? A: Det gør vi også. Tilgangen er meget åben dialogisk. Møderne, supervisionen, inddragelsen af beboerne til teammøderne når vi har en aktuel ting vi vil drøfte. Alt sammen med en åben dialogisk mødestruktur. Det bliver brugt meget, hvert fald i Aarhus. Men ja, åben dialog er jo lidt ustruktureret. Q: Det er jo så lige det, hvordan man får mål på effekten på noget, der er så uhåndgribeligt.

10 10 A: Ja, det er en af de ting jeg har temasat over de næste to år - ikke noget jeg har kommunikeret ud endnu, så det behøver vi heller ikke gøre her.