Udkast til handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi ( ) (14. december 2009)

Transkript

1 Udkast til handlingsplan fr fremme af miljøeffektiv teknlgi ( ) (14. december 2009)

2 1. Intrduktin Handlingsplanen krt Handlingsplanens indsatsmråder Udvikling, test g demnstratin Vand Affald Luft Internatinalt Innvatinsfremmende regulering g partnerskaber Regulering Partnerskaber Offentlig efterspørgsel Handlingsplanen en del af den samlede indsats fr grøn teknlgi... 18

3 1. Intrduktin Ren luft i vres byer, sikkerhed fr rent drikkevand direkte fra hanen g en rdentlig g ansvarlig behandling af vres affald er velfærdsgder, der står højt på danskernes ønskeliste. Mderne miljøteknlgi er en af nøglerne hertil. Miljøteknlgi er gså afgørende fr, hvrdan vi takler de stre glbale miljøudfrdringer sm klimaændringer g tab af bidiversitet samt ulandenes prblemer med frurenet drikkevand, mangel på basale sanitære frhld, massiv luftfrurening g uhensigtsmæssig håndtering af farligt affald. Endelig medfører stigende prduktin g frbrug, at en række naturressurcer er under pres. Når vi vil spare på ressurcerne, leverer miljøteknlgi et vigtigt bidrag. Krt sagt: det er vanskeligt at frestille sig, hvrdan en verden med vksende beflkning, frtsat fattigdm g et massivt behv fr øknmisk vækst kan udvikle sig uden hjælp fra nye g mere effektive miljøteknlgier. Danmark g danske virksmheder hører til blandt de førende, når det handler m at levere teknlgiske bidrag til at løfte verdens miljøudfrdringer. Vi har en betydelig gruppe virksmheder, sm har miljøteknlgi sm et af deres frretningsmråder. Fr dem er mdrejningspunktet innvatin g høj kvalitet fr at kunne knkurrere på et vksende marked de skal være på frkant med teknlgiudvikling, viden, markedskendskab g frretningsmdeller. Nærværende handlingsplan skal sammen med Danmarks andre grønne initiativer være med til at skabe bedre rammebetingelser fr danske miljøteknlgivirksmheder til gavn fr miljø, velfærd g beskæftigelse. Selv m vi gør det rigtigt gdt i Danmark, så betyder landets størrelse, at vi ikke kan være bedst til det hele. Vi må fkusere på de mråder, hvr vi har frudsætninger fr at skabe knkurrencedygtige løsninger løsninger, hvr kvaliteten er i verdensklasse. Regeringen ønsker sm en integreret del af miljø-, erhvervs- g innvatinsplitikken, at virksmhederne får de bedste frudsætninger fr at skabe nye løsninger. Det handler m tilskud til udvikling, test g demnstratin af nye miljøteknlgier, m samspillet mellem miljøregulering g investeringer i miljøteknlgi, m samarbejde mellem frskere g virksmheder g m at give virksmhederne en hjælpende hånd, når de skal ud på det glbale marked g præsentere nye løsninger. Med handlingsplanen vil virksmhederne få endnu bedre rammer end hidtil fr at skabe løsninger til mrgendagens miljøudfrdringer inden fr de mråder, hvr Danmark har frudsætninger fr at levere knkurrencedygtige løsninger.

4 2. Handlingsplanen krt Med handlingsplanen ønsker regeringen at styrke teknlgiudviklingen på mråder, hvr Danmark har mulighed fr at kmbinere en erhvervsrettet teknlgiindsats med ønsket m at levere løsningerne til fremtidens miljøudfrdringer. Dermed styrkes danske virksmheders knkurrenceevne g Danmarks brand sm et land, der satser på miljø, viden, innvatin g kreativitet. Regeringen ønsker specielt at sætte fkus på løsninger af væsentlige miljøprblemer inden fr mråderne vand, affald g luft. På den baggrund har regeringen g alle Flketingets partier indgået en plitisk aftale m miljøteknlgi inden fr en ramme på 90 mi. kr. frdelt med 82,5 mi. kr. til udvikling, test g demnstratin af nye miljøteknlgier samt 7,5 mi. kr. til en indsats inden fr innvatinsfremmende regulering g partnerskaber. Parterne er enige m, at indsatsen skal fkusere på miljøteknlgi til vand, luftfrurening g affaldsbehandling, idet miljøteknlgi til vand gives den højeste priritet. Aftaleparterne er gså enige m at fremme det glbale perspektiv ved inden fr rammen på de 82,5 mi. kr. at afsætte p til 10 mi. kr. til gennemførelse af udviklings-, test- g demnstratinsprjekter i udlandet. Med handlingsplanen udmøntes den plitiske aftale i følgende knkrete initiativer/aktiviteter: Aftalepunkter 1. Udvikling, test g demnstratin af nye miljøteknlgier Initiativer/aktiviteter Fremme af dansk miljøteknlgi gennem en tilskudsrdning fr udvikling, test g demnstratin af ny miljøteknlgi inden fr følgende mråder: Vand Affald Luft Fremme af danske miljøeffektive løsninger på udvalgte markeder gennem: Etablering af test- g demnstratinsprjekter i samarbejdslande Etablering af rammer fr teknlgiverførsel herunder samarbejdsaftaler, partnerskabsmdeller g fremvisning af danske kmpetencer Videreførelse af et sekretariat til varetagelse af g pfølgning på tilskudsrdningen, herunder: 2

5 Miljøfaglig g markedsrelevant evaluering af ansøgninger Rådgivning, infrmatin g vejledning af virksmhederne Gennemførelse af analyser af, hvr nye miljøudfrdringer medfører nye behv fr udvikling, test g demnstratin af miljøteknlgi. Gennemførelse af analyser af danske virksmheders knkurrenceevne g markedet fr miljøteknlgiske løsninger Fremme af et fælles eurpæisk samarbejde mkring udvikling, test g demnstratin af nye miljøteknlgier. 2. Innvatinsfremmende regulering g partnerskaber Fremme af markedet fr miljøteknlgiske løsninger gennem: Krtlægning af barrierer i miljøreguleringen fr udvikling af miljøteknlgi (i Danmark g EU) Krtlægning af hvrdan fremtidig regulering kan fremme dansk teknlgiudvikling på udvalgte mråder Infrmatin til virksmheder m kmmende miljøregulering g ptentielle markeder fr nye miljøeffektive løsninger Fremme af samarbejde mellem virksmheder, videnmiljøer, myndigheder g brugere gennem: Opfølgning på eksisterende partnerskaber på mråder sm vand g skibsfart Etablering af partnerskabsrelatiner på udvalgte eksprtmarkeder Gennemførelse af analyser m muligheder g ptentiale fr fremtidige danske partnerskaber 3

6 3. Offentlig efterspørgsel Udarbejdelse af plæg til aftaleparterne m hvrdan ffentlige grønne indkøb kan inddrages i fremme af udvikling g demnstratin af miljøteknlgi. Handlingsplanen indgår i lighed med en række af regeringens øvrige initiativer 1 sm en del af pfølgningen på den hidtidige indsats under Danske løsninger på glbale miljøudfrdringer Regeringens handlingsplan fr fremme af miljøeffektiv teknlgi. Dermed indgår den gså sm en del af pfølgningen på EU s handlingsplan fr miljøteknlgi (ETAP). Med denne handlingsplan ønsker regeringen at lancere en yderligere indsats inden fr de mråder, hvr danske miljøteknlgivirksmheder er med i frnt internatinalt. Regeringen lægger vægt på, at den kmmende indsats i videst muligt mfang drager nytte af de erfaringer, der er gjrt under den hidtidige handlingsplan. Endelig lægger regeringen vægt på, at indsatsen kan være med til at styrke det danske bidrag til priritering af EU s indsats fr fremme af miljøteknlgi - sm en del af et kmmende 7. miljøhandlingsprgram fr EU, der frventes besluttet under det danske EU-frmandskab i Der er med aftalen g denne handlingsplan lagt p til en yderligere fkusering af indsatsen. Det sker blandt andet ved i særlig grad at priritere indsatsen inden fr en række hvedmråder vand, affald g luft men gså ved at styrke den internatinale dimensin i frhld til etablering af udviklings-, test- g demnstratinsprjekter i udlandet (primært i Indien g Kina) Endelig er aftaleparterne enige m, at handlingsplanen skal understøtte klimaindsatsen, der hvr den indgår sm en naturlig del af teknlgiudviklingen til de tre pririterede miljømråder. Verden ver skal man i gang med at tilpasse vandløsningerne til et nyt klima. Affalds- g spildevandshåndteringen skal udfrmes, så den er med til at reducere udledningen af klimagasser. Og de eksisterende løsninger til at bekæmpe luftfrurening skal videreudvikles, så de tager højde fr en anden sammensætning af brændsler end hidtil. 3. Handlingsplanens indsatsmråder 3.1. Udvikling, test g demnstratin Indsatsen fr udvikling, test g demnstratin af nye lvende miljøteknlgiske løsninger fkuseres. Der peges på vand, luft g affald sm pririterede mråder med vand sm det højest pririterede. Der er tale m mråder med en række danske såvel sm glbale miljøudfrdringer, g indsatsen vil have fkus på løsning af knkrete miljøudfrdringer inden fr strategisk udvalgte emner. 1 Erhvervsklimastrategi, Grøn Vækst initiativet, aftalen m en Grøn Transprtplitik, Energiaftalen samt aftalerne m frdeling af glbaliseringsreserven 4

7 Ved indkaldelse g vurdering af ansøgninger lægges vægt på at yde tilskud til prjekter, der har teknlgisk nyhedsværdi g ptentiale fr miljøfrbedringer. Der lægges vægt på, at løsningerne kan bidrage til reducerede mkstninger g/eller bidrage til at sikre knkurrenceevnen fr danske miljøteknlgivirksmheder på det glbale marked fr miljøløsninger. Indkaldelserne vil blive fkuseret md interessenter, der udvikler g prducerer teknlgiske kmpnenter eller løsninger, der kan levere reelle miljøfrbedringer. Målgruppen fr rdningen er private såvel sm ffentlige danske virksmheder, institutiner, g andre aktører. Udenlandske virksmheder g aktører kan indgå sm samarbejdspartnere eller underleverandører. Tildeling af tilskud vil ske på baggrund af en faglig vurdering, herunder først g fremmest af ptentialet fr reduceret miljøbelastning, men gså i frhld til markedsptentialet. Ordningen vil blive tilrettelagt i verensstemmelse med gældende EU-regler fr tilskud, herunder EU s rammebestemmelser fr statsstøtte til frskning, udvikling g innvatin. Evaluering g tildeling af tilskud vil ske i Miljøministeriets sekretariat fr miljøeffektiv teknlgi, sm gså vil rådgive, vejlede g infrmere virksmhederne m andre tilskudsmuligheder, knkrete prjekter mv Vand I Danmark er der 205 virksmheder, der arbejder med miljøteknlgi på vandmrådet. De beskæftiger fuldtidsansatte g har en eksprtandel på 51 prcent. Miljøudfrdringerne Rent drikkevand, frurening af vandmiljøet, tab af bidiversitet g naturværdier, verudnyttelse af vandressurcen g tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringer udgør de mest påtrængende miljøudfrdringer på vandmrådet i Danmark g glbalt. Hertil kmmer en øget interesse fr at skabe et attraktivt bymiljø gennem nærhed til vand. I Danmark vil der i de kmmende år være særlig fkus på: en indsats fr at sikre mængden g kvaliteten af drikkevandet; den danske implementering af Ballastvandknventinen; ptimering g energieffektivisering af spildevandsbehandlingens ressurcetræk fra frbruger til rensning ; sikring af specifikke miljømål fr søer, vandløb g havmråder samt på at reducere risiken fr versvømmelser g spildevandsverløb sm følge af ekstrem regn. Kmmunerne har bl.a. i frlængelse af den ændrede anvendelse af landets havnemråder sat fkus på at skabe nye attraktive bymråder, hvr et rent g rigt vandmiljø indgår sm et væsentligt bidrag. Miljøteknlgi indgår gså sm en del af løsningen af denne pgave. 5

8 Her er de danske muligheder Der er mange teknlgier, der hjælper med at løfte udfrdringerne på vandmrådet. Teknlgier udviklet til afgrænsede frmål er imidlertid ikke altid tilstrækkelige til at skabe de ptimale løsninger. Der er gså behv fr at se på samlede systemløsninger, alternative systemer til håndtering af spildevand i stre g små mængder samt alternative systemer til levering af vand til frskellige frmål mv. Danmark har blandt andet inden fr specifikke teknlgier på vandmrådet sm pumper, mdelværktøjer, vandrensning, spildevandsrensning g ventiler en række førende leverandører af teknlgier. I Danmark findes derudver en række virksmheder, der har specialiseret sig i at levere rådgivning g viden, hvr der bl.a. er fkus på at ptimere de samlede systemløsninger. Danske miljøvirksmheder er sjældent knkurrencedygtige på den rå indkøbspris. I stedet knkurrerer de på parametre sm lave driftsmkstninger, driftssikkerhed, løsning af særligt vanskelige udfrdringer g realisering af systemfrdele. Danske virksmheder har været gde til at bruge nye frskningsresultater g nye teknlgier til at skabe kvalitetsløsninger til vandindsatsen. Det gælder bl.a. i relatin til IT, sensrer g nanbaserede membraner. Det vil vi gerne pnå Målsætningen er at skabe nye g mere effektive teknlgier til vandmiljøindsatsen i Danmark g glbalt. Der skal udvikles, testes g demnstreres vandteknlgi, der kan indgå i indsatsen fr at beskytte det danske vandmiljø g sikre den danske drikkevandsfrsyning. Dette inkluderer, at løsninger g anlæg på vandmrådet skal afpasses til klimaændringer. Udvikling g demnstratin skal pririteres, hvr Danmark g danske virksmheder kan bidrage til at løse glbale miljøudfrdringer på vandmrådet, idet udfrdringerne fr den danske vandmiljøindsats i vidt mfang mdsvarer de glbale udfrdringer specielt når det handler m frurening af vandmiljø g drikkevand samt tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringerne g klimaindsatsen. Efter en række episder med frurening af drikkevandet har Miljøministeriet øget fkus på frtsat at sikre frbrugerne rent g gdt drikkevand. Det sker både gennem grundvandsbeskyttelse g en indsats i frhld til vandfrsyningen. Regeringens initiativer på mrådet vil indgå i en kmmende handlingsplan fr rent drikkevand, g miljøteknlgi vil indgå sm et element i indsatsen. Gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv frudsætter en målrettet indsats fr at skabe et gdt vandmiljø i søer, vandløb g kystvande. Indsatsen skal tilpasses til de lkale udfrdringer g målsætninger. Dette medfører behv fr en særlig effektiv spildevandsrensning i tilfælde, hvr lkal spildevandsudledning er en hindring fr at pfylde målsætningen. Samtidigt er der behv fr værktøjer g metder, der kan understøtte en effektiv frvaltning af den danske implementering af vandrammedirektivet. 6

9 I det kmmende byplitiske initiativ har regeringen fkus på at styrke vandets rlle sm en kvalitet i byen. Søer, vandløb, kanaler, fjrde g hav giver plevelser g aktivitetsmuligheder. J renere, j flere muligheder g j bedre vilkår fr planter g dyr. Byens regnvand skal fremver ses sm en ressurce frem fr et prblem. I regeringens strategi fr klimatilpasning er der fkus på behvet fr at tilpasse vandinfrastrukturen til de ændrede klimafrhld med flere episder med ekstrem regn. Der er behv fr løsninger, der reducerer risiken fr versvømmelser g spildevandsverløb. Samtidig er der behv fr bedre styring af det samlede afløbssystem. Med den internatinale knventin m ballastvand er der fkus på at reducere, frebygge g mindske indførslen af invasive arter i det marine miljø, idet udledning af skibes ballastvand g begrning på skibsskrg er de største kilder til invasive arter i have g flder. Det er regeringens målsætning at sikre en effektiv dansk implementering af knventinen, samtidig med at det stre marked fr løsninger udnyttes bedst muligt. På vandmrådet står mange af verdens fattige lande ver fr meget stre udfrdringer med at tilpasse sig til klimaændringerne. Ngle lande vil blive tørkeramte, mens andre vil blive ramt af versvømmelser. Det er målsætningen at fremme udvikling af miljøteknlgi til klimatilpasning på vandmrådet, der er tilpasset til udfrdringerne i ulande g nyindustrialiserede lande. Fr at frbedre livet fr verdens fattigste blev verdens ledere i år 2000 enige m tte mål fr udvikling de såkaldte Millenniummål, sm skal nås inden år På vandmrådet er målet at halvere andelen af mennesker, sm ikke har adgang til rent vand g rdentlige sanitære frhld. Miljøteknlgi er et meget vigtigt bidrag til at nå det mål. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt udviklings-, test- g demnstratinsprjekter inden fr: Beskyttelse af følsmme vandmråder Rensning til lave grænseværdier, rensning af spildevand fra bebyggelse i det åbne land g mindre bysamfund, avanceret rensning med fkus på prblemstffer g mdelværktøjer, der understøtter g effektiviserer vandmiljøfrvaltningen. Sikring af rent drikkevand Løbende vervågning af drikkevandskvaliteten, rensning af frurenet drikkevand (miljøfremmede stffer, mikrrganismer samt uønskede naturlige stffer) g teknlgi, der kan bidrage til grundvandsdannelse. Klimatilpasning Teknlgi, der reducerer risiken fr spildevandsverløb g versvømmelser under ekstrem regn, samt mdelværktøjer til krtlægning af behv fr klimatilpasning af vandinfrastrukturen. Stre glbale udfrdringer på vandmrådet ballastvand, vandbesparelser, energi g vand Rensning g anden håndtering af ballastvand, genanvendelse af renset vand, vandbesparende teknlgi samt energiptimering af vandinfrastrukturen. 7

10 Løsninger til vervågning af vandmiljø g vandkvalitet Teknlgi g metder til ptimering g autmatisering af vandmiljøvervågningen. I efteråret 2010 vil venstående liste blive pdateret på baggrund af en vurdering af nye behv g muligheder. Vandsektren vil blive indbudt til en wrkshp herm Affald I Danmark er der 142 virksmheder, der arbejder med miljøteknlgi på affaldsmrådet. De beskæftiger fuldtidsansatte g har en eksprtandel på 46 prcent. Miljøudfrdringerne Den stre miljøudfrdring på affaldsmrådet både i Danmark g glbalt er de stigende affaldsmængder g den medfølgende miljø- g sundhedsbelastning. Verden er ramt af ressurceknaphed samtidig med, at der er stre ptentialer i affald, sm indehlder stre energig materialeressurcer. Der er derfr en str udfrdring i fr det første at frebygge affaldsdannelsen g dernæst få affaldet samlet ind g behandlet på en måde, så det belaster miljø g sundhed mindst muligt. Det handler bl.a. m at genanvende så meget af affaldet sm muligt eller udnytte det på anden vis, så det sikres, at de ressurcer, der er i affaldet, ikke går tabt. Den verrdnede affaldsplitik har tre fkusmråder: ressurceknaphed, klima g beskyttelse af miljø g sundhed. En række råstffer er begrænsede - det gælder bl.a. stffer sm fsfr g kbber. Det er vigtigt fr det første at begrænse vres frbrug af ressurcer g dernæst at genanvende de naturlige ressurcer. Når ressurcerne recirkuleres, er det vigtigt, at kvaliteten ikke frringes. Affaldet spiller en vigtig rlle fr Danmarks muligheder fr at imødekmme klimaudfrdringen. De fleste affaldsfraktiner kan energiudnyttes uden belastning af klimaregnskabet, men set i et livscyklusperspektiv er der ftest større CO 2 -besparelse ved genanvendelse end frbrænding af affald. Ved at stppe depneringen af binedbrydeligt affald kan energiressurcen i affaldet udnyttes samtidig med, at udledningen af klimagasser fra lssepladser frebygges. Det er en udfrdring at få reduceret de samlede miljøbelastninger g sundhedsmæssige prblemer frbundet med affald, herunder at mdvirke spredning af uønskede stffer. I Danmark har der gennem mange år været fkus på frbedrede håndteringsmetder, men det er nødvendigt med en frtsat udvikling på mrådet, f.eks. i relatin til særligt prblematiske stffer sm f.eks. POP-stffer (persistent rganic pllutants). 8

11 Her er de danske muligheder Danske teknlgier skal være med til at løse ngle af verdens affaldsprblemer. Der er udviklet teknlgier, sm kan reducere mængden af affald, der depneres, g der er teknlgier, sm kan sikre, at ressurcerne i affaldet udnyttes med en mindre belastning af miljøet g sundheden. Den danske affaldssektr har en række styrkemråder. De vigtigste er: Affaldsfrbrænding, hvr en af verdens største leverandører af frbrændingsteknlgi har hvedsæde i Danmark. Danmark har fået en førerpsitin på bigasteknlgi, særligt fr husdyrgødning. Der er udviklet egnede teknlgier til indfyring af affald sm erstatningsbrændsel i cementvne. Der sker udvikling af bigas, biethanl- g bidieselteknlgier i særlige udviklingsmiljøer. Der er udviklet behandlingsmetder fr en række farlige affaldstyper, sm f.eks. lieaffald. Der fregår en løbende udvikling af teknlgier til behandling af særlige affaldsfraktiner, f.eks. fr vindmøllevinger, sten- g mineraluld, nedknusning af betn, systemer til behandling af shredderaffald, laminatglas, gips g autgummi. Danske virksmheder eksprterer i stigende grad viden g systemløsninger. Der eksprteres rådgivning m større affaldshåndteringssystemer, frbrændingsteknlgi, integrerede energi- g affaldsløsninger g løsninger knyttet til affaldsfrbrænding. Der eksprteres ligeledes mindre systemløsninger sm f.eks. genbrugspladser. Der er en række ptentielle mråder, hvr det er muligt med yderligere teknlgiudvikling at pnå væsentlige miljømæssige g øknmiske fremskridt: Reduktin af udledning af drivhusgasser g øget energieffektivitet. Genanvendelse af ressurcer. Behandling af særlige affaldsfraktiner, hvr farlighed g mængde reduceres. Behandling af binedbrydeligt affald sm f.eks. bifrgasning, fremstilling af bidiesel g biethanl samt enzymbaseret frbehandling. Det vil vi gerne pnå Indsatsen skal støtte målsætningerne på affaldsmrådet. Målet på sigt er, at ingen genanvendelige eller energihldige ressurcer går til spilde. Der fkuseres særligt på de ressurcer, der brtskaffes på lssepladserne. Samtidig skal det tilstræbes at genanvende så str en andel af affaldet sm muligt. Målet er, at mindst 65 % af de samlede affaldsmængder bliver genanvendt. I Affaldsstrategi (del 2) er angivet en række knkrete initiativer, der skal igangsættes fr at fremme miljøeffektiv teknlgi på affaldsmrådet. Det mfatter initiativer til reduktin af mængden af affald til depnering samt til at sikre genanvendelse g energiudnyttelse af ressurcerne. Kvaliteten i genanvendelsen skal øges, f.eks. ved mere hensigtsmæssig håndtering af det rganiske affald samt bygge- g anlægsaffaldet. De knappe ressurcer skal genanvendes, g der skal fkus på teknlgiudvikling i frhld til behandling af særlige affaldsfraktiner. 9

12 Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- g demnstratinsprjekter inden fr: Ressurcer Frbedret ressurceudnyttelse med henblik på øget genanvendelse, energiudnyttelse g reduktin af mængden af affald til depnering, f.eks. prjekter m røggasrestprdukter, shredderaffald, vindmøllevinger g fsfr fra halmaske sm gødningsprdukt. Miljø g sundhed Udvikling af srteringsteknlgier, herunder særlig håndtering af frurenet bygge- g anlægsaffald med blandt andet PCB. Klima Organisk affald, herunder teknlgier til behandlingsmetder af binedbrydeligt affald sm f.eks. bifrgasning, fremstilling af bidiesel g biethanl g enzymbaseret frbehandling. Områderne udgør de tre fkusmråder, der ligger til grund fr Regeringens affaldsplitik, sm det fremgår af Affaldsstrategi del 1. I efteråret 2010 vil affaldssektren blive indbudt til en wrkshp m status g det videre arbejde Luft I Danmark er der 241 virksmheder, der arbejder med miljøteknlgi på luftmrådet. De beskæftiger fuldtidsansatte g har en eksprtandel på 64 prcent. Miljøudfrdringerne Der er igennem de seneste årtier sket stre fremskridt på luftfrureningsmrådet. Men luftfrurening udgør stadig et prblem i Danmark g i resten af verden. I Danmark anslås luftfrurening årligt at være årsag til et strt antal fr tidlige dødsfald, astmatilfælde g 2 milliner sygedage. Og Danmark er ikke hårdest ramt. I mange stre byer i Asien, Afrika g Latinamerika står det langt værre til med luftfrureningen fra industri, energi g transprt. Prblemerne i Danmark er særligt knyttet til partikler g kvælstfxider (NOx) fra transprtmidler samt NOx, partikler g PAH er fra brændevne. I EU g Danmark har der været et strt fkus på reduktin af udledninger fra de større energi- g industrianlæg samt nye biler g lastbiler. Selv m der stadig er frbedringsmuligheder på disse mråder, er der behv fr at fkusere på andre kilder sm brændevne, lkal bligpvarmning samt skibe. 10

13 Frbedringerne på de større energianlæg g bilerne betyder, at en stigende andel af partikelfrureningen i Danmark kmmer fra brændevnene, g at skibsfarten i 2020 vurderes af EU til at stå fr hvedparten af NOx-frureningen i EU. Klimaudfrdringen har gså betydning fr luftfrureningen. Den øgede anvendelse af bimasse sm et CO2-neutralt alternativ til kul g lie har knsekvenser fr teknlgierne til at reducere luftfrureningen. Den ændrede sammensætning af brændsler med dertil hørende ændrede frbrændingsteknlgier, medfører nye teknlgiske udfrdringer med at reducere luftfrurening i frm af partikler, NOx, dixin, SO2.l. Her er de danske muligheder Muligheden fr at begrænse luftfrureningen hviler i høj grad på nye teknlgiske løsninger. Partikelfiltre til dieselbiler, filtre på frbrændingsanlæg g frskellige NOx-katalysatrer er blt ngle eksempler på teknlgier, der fører til bedre luftkvalitet. Danske virksmheder, der fremstiller teknlgi til bekæmpelse af luftfrurening, er generelt rettet md det glbale marked. Det er eksprtvirksmheder, der har et tæt samarbejde med deres kunder, g der vurderes at være gde muligheder fr, at danske virksmheder frtsat kan gøre sig gældende. Danske virksmheder leverer en række løsninger, sm er knkurrencedygtige inden fr bl.a. rensning fr NOx, partikler g SO2, Virksmhedernes rlle er i reglen at være underleverandører af teknlgi til virksmheder i udlandet, f.eks. virksmheder sm fremstiller biler, skibsmtrer eller kulkraftværker. Specielt inden fr skibsfarten vurderes der at være et meget strt fremtidigt ptentiale fr at realisere mkstningseffektive reduktiner af luftfrureningen ved udvikling af nye teknlgier. Danmark har sm maritim natin et ansvar fr, men gså kmpetencerne til at bidrage til at reducere skibsfartens luftfrurening. Ngle af de største rederier er danske, g selv m skibene ikke længere bygges i Danmark, har vi stadig mange centrale danske underleverandører specielt inden fr mtrteknlgi g teknlgi til frbedring af luftfrureningen. Også i frhld til brændevne g lkale energianlæg har Danmark lange traditiner fr teknlgiudvikling til nedbringelse af luftfrureningen. Danske prducenter er således allerede langt fremme med nye vne g teknlgier, der kan reducere frureningen med partikler, g flere har endda svanemærkede vne. Danmark har stre kmpetencer i frhld til begrænsning af luftfrurening fra stre kraftværker, hvr blandt andet de danske energifrsyningsselskaber i en årrække har arbejdet systematisk med at nedbringe emissinerne. Vi har været tidligt ude i frhld til at udnytte bimassen til energi g har derfr allerede erfaringer med betydningen af øget brug af bimasse fr luftfrureningen. Det vil vi gerne pnå Indsatsen skal bidrage til at skabe nye g mere effektive teknlgier til at pnå renere luft i Danmark g glbalt. Mere specifikt skal tilskudsrdningen understøtte regeringens indsats fr at frbedre luftkvaliteten i Danmark, hvr der aktuelt er en særlig udfrdring med at reducere 11

14 luftfrureningen fra mindre danske fyringsanlæg til bimasse. Den danske brændefyring er steget med 100 % siden 2000 hvilket har medført en markant stigning i frureningen med partikler. Indsatsen skal gså bidrage til at udvikle effektive løsninger fr at pfylde g på sigt skærpe reguleringen af luftfrureningen i EU g glbalt, herunder de nyligt vedtagne IMO krav m skibes udledninger af NOx, SOx g partikler. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- g demnstratinsprjekter inden fr: Skibe Teknlgi til at reducere partikel-, NOx- g SOx-emissiner fra skibe. Brændevne Udvikling af teknlgier, så brændevne g mindre energianlæg frurener mindre, særligt i frhld til partikler g PAH. Bimasse Tilpasning af teknlgi, så øget anvendelse af bimasse ikke medfører øget luftfrurening I efteråret 2010 vil nye behv g muligheder blive vurderet. Sektren vil blive indbudt til en wrkshp herm Internatinalt Den samlede danske eksprt af miljøteknlgiske løsninger inden fr vand, affald g luft er i gennemsnit steget med ca. 8 % prcent årligt fra 2001 til De internatinale miljøudfrdringer En række af de miljøudfrdringer, vi står verfr i Danmark, er gså et resultatet af grænseverskridende frurening. Derfr kan en indsats et andet sted i verden gså kmme danskerne til gde. Andre miljøudfrdringer, sm vi måske har løst herhjemme, eksisterer i vidt mfang i mange andre lande. En række af de knkrete miljøudfrdringer, der presser sig på i andre lande, findes ikke længere i Danmark. Stre dele af virksmhedernes prduktin er flyttet til andre lande samtidig er en række relaterede miljøprblemer flyttet med. Prduktinen af tekstiler g læder, farverier, garverier, skibsbygning, bygning af skibsmtrer, kemisk prduktin, elektrnikprduktin, phugning af skibe m.v. er i vid udstrækning flyttet til andre lande, hvr det skaber grundlag fr vækst g beskæftigelse. Ofte er danske virksmheder frtsat leverandører af den teknlgi, det 12

15 udstyr g den knwhw, der er behv fr i en miljørigtig prduktin. Når løsningerne skal demnstreres g afprøves i større skala, må det derfr nødvendigvis ske der, hvr der er relevante demnstratinsmuligheder g det må ske i tæt dialg med de ptentielle kunder. I en række tilfælde har danske virksmheder ptentiale til at mdernisere renseanlæg, affaldsbehandlingsanlæg mv., så de kmmer til at mdsvare løsninger, sm vi kender fra Danmark. Selv m teknlgierne g udfrdringerne basalt set er de samme, så betyder andre naturfrhld (temperatur, nedbør, recipienttyper mv.) g andre samfundsmæssige rammebetingelser (miljøregler, affaldssammensætning, priser på arbejdsløn, byernes størrelse, infrastrukturer mv.), at teknlgierne må testes, demnstreres g tilpasses lkalt. De danske muligheder Den danske traditin fr en fremsynet miljøregulering har været med til at give danske virksmheder et frspring i frhld til en række teknlgier til bekæmpelse af frskellige miljøudfrdringer. Fr de fleste virksmheder er det danske marked imidlertid fr lille til at kunne danne grundlag fr finansiering af teknlgiudviklingen g skabe en knkurrencedygtig prduktin. Derfr er danske miljøvirksmheder i høj grad blevet eksprtvirksmheder med kunder, prduktin, udvikling g samarbejdspartnere placeret rundt mkring i verden, g en række af dem hører nu til blandt de førende inden fr deres speciale. En del af disse teknlgier har allerede været testet g demnstreret i Danmark g har vist deres effekt. Det gælder eksempelvis scrubbere, der kan rense fr SO x g kviksølv i røggas, eller alternativer til HFC-gasser. Andre teknlgier har i højere grad frtsat behv fr egentlige demnstratinsprjekter. Mulighederne fr etablering af test- g demnstratinsprjekter i udlandet er i høj grad afhængig af, at prjekterne er sikret en lkal frankring. En frmalisering af bilateralt samarbejde g partnerskaber med lkale aktører g myndigheder kan således i mange tilfælde være en frudsætning fr etablering af knkrete prjekter. Det danske brand sm et fregangsland med en relativ høj miljøstandard kan være med til at åbne dørene til nye markeder fr de danske virksmheder. Partnerskabsmdellen kan ligeledes danne rammen m et samarbejde mellem flere danske virksmheder g lkale partnere m større prjekter eller prjekter, der integrerer flere teknlgiske løsninger. Det vil vi gerne pnå Hvedfrmålet med indsatsen er at gennemføre udviklings-, test- eller demnstratinsprjekter i udvalgte lande med henblik på at demnstrere teknlgiernes egnethed der, hvr udfrdringerne findes, g under lkale frhld. Prjekterne vurderes ud fra de samme generelle kriterier, sm gælder fr prjekter gennemført i Danmark, ligesm der gælder de samme regler fr tildeling af tilskud, herunder krav m medfinansiering fra virksmhederne. 13

16 Der skal være en klar frventning m, at de teknlgier g løsninger, der udvikles g demnstreres, har frudsætning fr at blive selvbårne dvs. at der i mdtagerlandene vil være en interesse i at investere i g videreføre prjekterne. Særlige mål g indsatser, sm kan støttes: Fremme eksprt af danske løsninger inden fr mråderne vand, affald g luft. Bidrag til verførsel af dansk miljøteknlgi på kmmercielle, vilkår fr derved at understøtte løsning af væsentlige miljøprblemer. Gennemføre regeringens handlingsplaner fr et styrket samarbejde med Indien g Kina herunder udmøntning af specifikke miljøaftaler med de t lande. Bidrag til at fremme vedtagelse g gennemførelse af nye internatinale miljøknventiner ved at demnstrere gde løsninger på nye krav. Understøtte arbejdet i Baselknventinen, Skibsphugningsknventinen g Ballastvandknventinen. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskudsmidler til udviklings-, test- g demnstratinsprjekter i udlandet inden fr: Mdernisering af spildevandsrensningsanlæg i Indien med fkus på energieffektivisering, reduktin af udledning af drivhusgasser samt bedre g billigere rensning af spildevand. Prjektet indgår sm et element i udmøntningen af samarbejdsaftalen på miljømrådet med det indiske Ministerium fr Miljø g Skv. Nyttiggørelse af danske kmpetencer knyttet til beskyttelse, krtlægning, indvinding g distributin af grundvand i det nrdlige Kina, der er ramt af faldende grundvandsstand, frurening af grundvandsressurcen g vandmangel. Prjektet gennemføres i tæt samarbejde med det kinesiske Ministerium fr Vandressurcer. Nyttiggørelse af danske erfaringer med en integreret indsats fr at reducere udledning af næringsstffer til vandløb g søer, herunder planlægning g udbygning af systemer til rensning af spildevand, krtlægning af kilder til frurening, krtlægning af mulige løsninger, demnstratin af relevante teknlgier g løsninger etc. Prjektet følger p på miljøaftale med Yangse River Cmmissin g det danske miljøministerium. Andre udviklings-, test- g demnstratinsprjekter, hvr danske virksmheder kan levere løsninger, g hvr dette kan ske i samarbejde med myndigheder g virksmheder i mdtagerlandene. 14

17 3.2. Innvatinsfremmende regulering g partnerskaber Regulering Miljølvgivningen har str indflydelse på udvikling g anvendelse af miljøeffektive teknlgier. Erfaringer viser, at indbyggede incitamenter til udvikling g brug af ny teknlgi i lvgivningen kan være med til at sikre en løbende udvikling af g investering i miljøeffektiv teknlgi. En ambitiøs g fremsynet lvgivning kan således være med til at skabe nye markeder g efterspørgsel efter miljøteknlgiske løsninger. De teknlgiske muligheder har str indflydelse på, hvilken regulering g standard det er muligt at fastsætte. De mkstninger, sm er knyttet til anvendelse af de frskellige teknlgiske løsninger, er i denne sammenhæng fte afgørende. Størst er betydningen i de lande hvr de øknmiske midler til de nødvendige investeringer ikke findes. En str del af den miljøregulering, der har betydning fr de danske miljøteknlgivirksmheder, fastlægges i EU g internatinale fra. Derfr er der en særlig udfrdring i at skabe verblik ver nuværende g kmmende regulering i EU g internatinalt g vurdere dens betydning fr teknlgiudviklingen. Det gælder både i frhld til ny regulering g i frhld til at kunne infrmere virksmhederne m fremtidige muligheder g markeder. J tidligere virksmheder bliver pmærksmme på et nyt marked, j større er chancen fr, at de får udviklet den bedste teknlgi før deres knkurrenter. Danske virksmheder skal have de bedst mulige vilkår fr på et tidligt tidspunkt at kunne kmme i gang med teknlgiudviklingen. Stabile rammer g ikke mindst tidlig infrmatin m kmmende regulering er med til at sikre stabilitet g dermed sikkerhed fr investeringer. Samtidig er det vigtigt, at der hs myndighederne skabes en større indsigt i de miljøteknlgiske muligheder. Hvis der allerede er teknlgi, der kan pfylde skrappere miljøkrav, vil der være et bedre grundlag fr at skærpe miljøreguleringen. Det er vigtigt, at reguleringen i vidt mfang indehlder et kntinuerligt incitament til at udvikle nye løsninger. På den baggrund pririteres følgende indsatsmråder: Krtlægning af hvrdan fremtidig regulering kan fremme mulighederne fr dansk teknlgiudvikling på udvalgte mråder. Krtlægning af nye teknlgiske muligheder fr at skærpe miljøkravene i Danmark, i EU g i internatinale fra. Krtlægning af barrierer i eksisterende miljøregulering fr udvikling af miljøteknlgi på udvalgte mråder. Herudver pririteres målrettet infrmatin til danske virksmheder m kmmende miljøregulering g ptentielle markeder fr nye miljøeffektive løsninger. Handlingsplanens indsatser fr at skabe synergi mellem innvatin g miljøregulering, skal bl.a. bidrage til gennemførelse af regeringens erhvervsklimastrategi, sm indehlder et kdeks fr innvatinsfremmende regulering på klima- g miljømrådet. 15

18 Partnerskaber Partnerskaber er frmaliserede samarbejdsfra fr at skabe synergi mellem frskningsinstitutiner, virksmheder, statslige myndigheder g brugere med det frmål at udvikle effektive, billige g hurtige løsninger på miljøudfrdringer. Med partnerskaberne sikres blandt andet en dynamisk vidensudveksling g en fkuseret frsknings- eller udviklingsplatfrm. Med Danske løsninger på glbale miljøudfrdringer lancerede regeringen fem partnerskaber, der adresserer helt centrale miljøudfrdringer, g behvet fr nye partnerskaber vurderes løbende. I øjeblikket er der etableret syv partnerskaber inden fr miljø, klima g energi i regi af handlingsplanen. Fremver vil partnerskaberne blive fkuseret yderligere på temaer, hvr danske aktører på miljømrådet står ver fr særlige udfrdringer. Det kan f.eks. være sm følge af ændringer af den eksisterende regulering. Der lægges endvidere vægt på at kunne indgå i strategiske partnerskaber med myndigheder g aktører i relevante samarbejdslande. Det kunne være i frbindelse med implementeringen af bilaterale samarbejdsaftaler, knkrete udviklings-, test- eller demnstratinsprjekter i udlandet mv. Følgende partnerskaber vil blive videreført: Partnerskab fr renere skibsfart fkus på bidrag til implementering af nye IMO-regler m luftfrurening fra skibe. Partnerskab fr teknlgiverførsel g eksprt af danske spildevandsløsninger til Indien en del af samarbejdsaftale mellem Danmark g Indien. Partnerskab fr grundvandssamarbejde med Kina fkus på at nyttiggøre dansk viden g teknlgi på grundvandsmrådet i det nrdlige Kina. Nye partnerskaber, sm der p.t. arbejdes fr at etablere: Partnerskab fr ballastvand fkus på den kmmende implementering af Ballastvandknventinen. Partnerskab inden fr affaldsmrådet med fkus på shredderaffald (affaldsfraktin fra virksmheder, der affaldsbehandler metalhldige prdukter), sm i dag depneres. Partnerskab fr håndtering af regnvand på egen grund fr at undgå verløb i klakker ved ekstrem regn. Partnerskabet skal bidrage til videreudvikling af teknlgi til have- g parkejeres håndtering af regnvand i egne anlæg Offentlig efterspørgsel I 2007 udgjrde indkøb i kmmuner, reginer g staten 190 mia. kr. 16

19 Det ffentliges indkøb kan bidrage med at skabe et større marked fr grønne prdukter g ny teknlgi. Gennem dialg med leverandørsiden kan ffentlig efterspørgsel være med til at udvikle g afprøve nye grønne teknlgier g prdukter til markedet. Den ffentlige sektr i Danmark frbruger stre mængder varer g tjenesteydelser. En miljøbevidst ffentlig indkøbsplitik kan bidrage til betydelige reduktiner i miljøbelastning g energifrbrug. Gennem indkøbet kan det ffentlige være med til at fremme udviklingen g markedsintrduktinen af prdukter eller ydelser, der ikke findes på markedet, men hvr prduktudviklingen er nødvendig fr at imødekmme brugernes behv eller fremtidige krav. Der er et ptentiale i, at indkøbere g prducenter i højere grad samarbejder m at udvikle miljøeffektive prdukter eller teknlgier, hvr der er en efterspørgsel. Således inddrages indkøbernes viden g netværk sm input til brugerdrevne prduktinnvatiner. I frlængelse af aftalen m en ny handlingsplan til fremme af miljøteknlgi vil Miljøministeren i fråret 2010 fremlægge et plæg til, hvrdan ffentlige grønne indkøb kan inddrages sm et led i indsatsen fr fremme af udvikling g demnstratin af miljøteknlgi. 17

20 4. Handlingsplanen en del af den samlede indsats fr grøn teknlgi Handlingsplanen fr miljøteknlgi er et led i en samlet dansk ppriritering af grøn teknlgi g frskning. Handlingsplanen dækker de indsatsmråder, der ligger inden fr Miljøministeriets ansvarsmråde, g der er fkus på vand, luft g affald. Indsatsen indgår sm en integreret del af miljøindsatsen. Der vil sm udgangspunkt ikke blive givet tilskud til indsatser, der kan finansieres af andre ffentlige tilskuds- g finansieringsrdninger. Dermed afspejler handlingsplanen et ønske m, at indsatsen fr fremme af miljøeffektiv teknlgi skal være så fkuseret g tæt på den faglige kmpetence sm muligt. Nedenfr gives en krt versigt ver de ffentlige tilskuds- g finansieringsrdninger, sm har til frmål at fremme grøn teknlgi g frskning. Energiteknlgisk Udviklings- g Demnstratinsprgram EUDP blev prettet ved lv i 2008 g støtter udvikling g demnstratin af nye energiteknlgier. Prgrammet kan give støtte til: Prjekter, der mfatter udvikling g/eller demnstratin af nye effektive energiteknlgier. Frskningsprjekter, sm frbereder eller understøtter demnstratin. Udvikling af ffentlig/private partnerskaber m nye energiteknlgier. Internatinalt samarbejde. Frmidling. Center fr Grøn Transprt Center fr Grøn Transprt er etableret i Færdselsstyrelsen i frlængelse af regeringens g frligspartiernes aftale m En grøn transprtplitik fra januar Centrets frmål er at iværksætte aktiviteter, der kan fremme reduktinen i CO 2 -udledningen fra vejtransprt uden at mindske mbiliteten. Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram Regeringen har fremsat et frslag til lv m etablering af et Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram (GUDP) på mråderne fødevarer, jrdbrug, fiskeri g akvakultur. Prgrammet skal bidrage til udvikling af erhvervsptentialer, vækst, beskæftigelse g arbejdsmiljø samtidig med, at et højt niveau sikres inden fr følgende mråder: Klima-, miljø- g naturbeskyttelse. Dyrevelfærd. Fødevaresikkerhed g sundhed. En markedsdrevet øklgisk sektr. 18

21 Prgrammet skal kunne yde tilskud til: Udviklings- g demnstratinsprjekter. Frskningsprjekter, der frbereder eller understøtter gennemførelse af udviklings- g demnstratinsprjekter. Fnden til grøn mstilling g erhvervsmæssig frnyelse I tilknytning til aftalen m frdeling af glbaliseringsreserven til innvatin g iværksætteri er der reserveret midler til en fnd fr grøn mstilling g erhvervsmæssig frnyelse. Fnden skal støtte følgende frmål: Anvendelse g frmidling af brugerdrevne innvatinsmetder. Markedsmdning g kmmercialisering af nye grønne løsninger. Grøn innvatin g eksprt. Omstilling i hårdt ramte mråder. Markedsudvikling af ffentlige sundheds- g velfærdsløsninger. I frhld til grøn teknlgi er der bl.a. fkus på at understøtte markedsmdning, kmmercialisering g eksprt af nye grønne prdukter g serviceydelser inden fr fx energi, affaldshåndtering, spildevand, byggeri, transprt eller landbrug. Det Strategiske Frskningsråd Det Strategiske Frskningsråd (DSF) har fr 2009 g 2010 midler til frskningsprjekter vedrørende knkurrencedygtige miljøteknlgier, der bl.a. mfatter vand, affald g luftfrurening. Grundlaget fr DSF s pririterede mråder er beskrevet i FORSK2015, sm blev ffentliggjrt af Videnskabsministeriet i Derudver udbyder DSF i 2010 sm følge af glbaliseringsaftalen fra 2008 midler til frskning inden fr fremtidens energisystemer. I tilknytning til 2009-aftalen m frdeling af glbaliseringsreserven til frskning g udvikling er det med afsæt i strategiplægget Grøn frskning Status g perspektiver aftalt, at Det Strategiske Frskningsråd skal udmønte støtte til frskning inden fr: Biressurcer, fødevarer g andre bilgiske prdukter. Klima g klimatilpasning. Klimafrskningscenter på Grønland. Grøn Transprt. Miljøteknlgi (midler hertil udbydes i 2011). Green Lab dk testfaciliteter til klimateknlgier Centret etableres i frlængelse af regeringens Erhvervsklimastrategi g aftalen m frdeling af glbaliseringspuljen til frskning g udvikling Her kan ydes tilskud til etablering af testfaciliteter på strategiske mråder, hvr virksmhederne kan demnstrere g teste nye klimateknlgier i str skala. 19