Nærvær. Et nudgingeksperiment. Vejleder: Simon Stefansen. Aalborg Universitet København - Humanistisk Informatik - 4. semester Gruppe 8

Transkript

1 Nærvær Et nudgingeksperiment Vejleder: Simon Stefansen Aalborg Universitet København - Humanistisk Informatik - 4. semester Gruppe 8

2 Synopsisskema,/projektbeskrivelse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Humanistisk,Informatik,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Forår,2014, Vejleder:SimonStefansen Gruppenr.:8 Semester:4. Retning(5.+6.sem.komel.InfoVid): Fuldfor ogefternavnforallegruppensmedlemmersamtunderskrift: AstridEllenDalsjö DanielAasdalClark NannaEjbyChristiansen PernilleTausøBak UrsulaCramerXMøller Projekttitel:Nærvær Etnudgingeksperiment Anslagogsideantal: anslag(76,9normalsider) Datoforaflevering: 22/05X2014 HumanistiskInformatikAalborgUniversitet,A.C.MeyersVænge15,2450KøbenhavnSV.

3 Indholdsfortegnelse- 1.-INTRODUKTION INDLEDNING PROBLEMFELT $Problemformulering$...$8 1.3LÆSEVEJLEDNING $Begrebsafklaring$...$11 1.4TEMARAMME TEORI NUDGING $Bevidsthedens$to$systemer$...$ $Nudgingstrategier$...$ $Framing$og$Prospect$Theory$...$ $Priming$...$ $Framing$versus$priming$...$ $Valgarkitekten$...$ $Sociale$normer$...$ $Spotlighteffekten$...$24 3.-METODE VIDENSKABSTEORI $Kritisk$realisme$...$ $Ontologi$...$ $De$tre$domæner$...$ $Metodologi$...$ $Hypotetisk$deduktiv$metode$...$ $Abduktion$og$retroduktion$...$ $Forskningskriterier$...$30 3.2PRÆSENTATIONAFEKSPERIMENT $Om$Café$Wanna B$...$ $Eksperimentdesign$...$ $Fremgangsmåde$...$32

4 3.2.4$Design$af$skilt$...$34 3.3METODISKEOVERVEJELSER $Kvantitativ$metode$...$ $Kvalitativ$metode$...$ $Mixed$Methods$...$ $Et$naturligt$habitat$...$ $Struktureret$observation$...$ $Etnografisk$observation$og$feltnoter$...$ $Vores$rolle$som$observatører$...$ $Etiske$aspekter$i$observation$som$metode$...$ $Spørgeskema$...$42 4.-ANALYSE VORESRESULTATER PRÆSENTATIONAFSAMPLE $Aldersfordeling$...$ $Fordelingen$af$mænd$og$kvinder$...$ $Holdning$til$phubbing$...$48 4.3CAFÉGÆSTERNESPHUBBING $Fordelingen$af$phubbende$og$ikke$phubbende$gæster$...$ $Framing$...$ $Framing$kombineret$med$priming$...$ $Holdning$til$phubbing$i$forhold$til$alder$...$ $Antal$phubs$hos$phubbende$gæster$...$64 4.4DELKONKLUSION FEJLKILDER FEJLKILDERIOBSERVATIONSSTUDIER PROBLEMMEDVORESDEFINITIONAFPHUBBING SAMPLING SPØRGESKEMA DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 8.1PROJEKTLITTERATUR PENSUMLITTERATUR BILAG BILAG1 NÆRVÆR FSKILT BILAG2.OBSERVATIONSSKEMAMEDFELTNOTER BILAG3.LAYOUT,OBSERVATIONSSKEMA BILAG4.BREVTILCAFÉEJER(E) BILAG5.BILLEDERAFCAFÉWANNA B BILAG6.PLANTEGNINGOVERCAFÉWANNA B BILAG7.INTERVIEWMEDCECILIE BILAG8.LAYOUT,SPØRGESKEMA BILAG9.RESULTATERAFVORESSPØRGESKEMA

6 1 Introduktion

7 1.-Introduktion- 1.1-Indledning- Vileverietsamfund,hvorvihverdagståroverforvalgmuligheder,somvimåtagestilling til.storesomsmå.duskalvælge,hvilkentandpasta,dubedstkanlideatbrugeoghvilken typemælk,derskalkøbesind.sommetiderskalduogsåtagestillingtilstørrebeslutninger; eksempelvis hvilket job, du vil bruge energi på at søge. Valget omkring dit job har sandsynligvis krævet en del mere overvejelse og refleksion end valget omkring hvilken mælk, du skulle købe. Du valgte nok bare den mælk, som du plejer, uden at reflektere nøjereoverdineandrevalgmuligheder,fordidetganskeenkeltbareerblevetenvanefor digatvælgenetopdénmælk.dutænktesikkerthverkenover,omdumonforetrakmælken pågrundafnavnet,farvenellerplaceringenpåhylden,menvalgtedensandsynligvisudfra din intuition. Hvorfor er dette tilfældet? Fordi det ikke er muligt for dig at reflektere grundigtoverhvertenestevalg,dubliverstilletoverforidintravlehverdag.netopdette gørdetmuligtatnudgedig. Begrebetnudging$stammerfradetengelskeordnudge,sombetyderatskubbeellerpuffe (URL 1: Den Danske Ordbog, Nudge). Begrebet kommer fra bogen Nudge$ Improving$ Decisions$ About$ Health,$ Wealth$ and$ Happiness (2009), som er skrevet af adfærdsforsker RichardH.ThalerogjuraprofessorCassR.Sunstein,ogdefinitionenlydersomfølger: A$nudge$( )$is$any$aspect$of$the$choice$architecture$that$alters$people s$behavior$in$a$ predictable$ way$ without$ forbidding$ any$ options$ or$ significantly$ changing$ their$ economic$incentives. $(Thaler&Sunstein,2009,s.6). IfølgeThalerogSunsteineretnudgealtsåethvertaspektafenvalgarkitektur,derændrer folksadfærdienforudsigeligretning,udenatfratageellerforbydenoglemulighedereller signifikant ændre på deres økonomiske incitamenter. Det uddybes dog, at nudging skal værenemtogbilligtatundgå: To$count$as$a$mere$nudge,$the$intervention$must$be$easy$and$ cheap$to$avoid. $(Thaler&Sunstein,2009,s.6),ogateksempelvisforbudikkeernudging: 4

8 Nudges$are$not$mandates.$Putting$the$fruit$at$eye$level$counts$as$a$nudge.$Banning$junk$food$ does$not (Thaler&Sunstein,2009,s.6).Nudgingtagersitafsætivoresubevidsteadfærd, og er en teknik, der legitimeres ved at påvirke menneskers adfærd i en sundere og mere positivretning,udenatfratagedemderesfrievalg.nudgingkanbrugespåetutalafmåder, men er især et nyttigt redskab, når det handler om at skabe adfærdsændringer. EksempelviserdetlykkedesforRostraKommunikationatmindskeaffaldpåKøbenhavns gader og stræder, ved at lade en række grønne fodspor føre hen til tilsvarende grønne skraldespande med teksten REN$kærlighed$til$KBH $(URL 2: Rostra Kommunikation, REN$ kærlighed$ til$ KBH$ nomineret$ til$ årets$ KomPris 12). Det er ligeledes lykkedes for Scandic Hotels at mindske deres madspild, blot ved at gøre deres tallerkener mindre (URL 3: Scandic Hotels (2013),Hjælp$os$med$at$bekæmpe$madspildet), og ved samme metode har flere kantiner og cafeterier haft stor succes med at få folk til at spise mindre (URL 4: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2008) En$ sundere$ kantine$ b$ et$ forandringsprojekt$ for$ hele$ arbejdspladsen), ligesom der flere steder flyttes rundt på madvarerne,foratfåfolktilatspisesundere(url5:ravn,m.(2011)kan$unge$ puffes $til$ at$spise$sundere?). Nudgingeraltsåenteknik,derudnytter,atvimenneskerofteerirrationelle,ogsomderfor kanbrugestilatfåostilatændreadfærdellertræffebestemtevalg,derforbedrervores egenvelfærd,udenvioverhovedetlæggermærketildetellertænkeroverdetfudendogat indskrænke vores handlemuligheder eller at fratage os vores frie valg. Men hvordan fungererteknikkenipraksis,oghvilkeproblemstillingerkanderopstå,nårmanvilændre folksadfærdvedatudnyttederesirrationalitet? 1.2-Problemfelt Inden for nudging findes flere forskellige strategier. Vi er specielt interesserede i at undersøge to af dem: Framing og priming. Framing går ud på at tilpasse information, så individet bliver påvirket til at tage den beslutning, som afsenderen ønsker (Thaler & Sunstein, 2009, s. 36). Priming derimod, handler om at påvirke individet gennem underbevidstheden, eksempelvis gennem dufte, lyde eller handlinger, som flere gentagne 5

9 ubevidstepåmindelser(thaler&sunstein,2009,s.70f71).dettevilviuddybeyderligerei teoriafsnittetompriming(2.1.4priming). I forbindelse med dette vil vi opstille et eksperiment, for at undersøge og udfordre nudgingteorien.viharvalgtatudformeeteksperiment,davimener,atvi,vedatarbejde med nudgingteknikkerne i praksis, og samtidig tage højde for de forskellige faktorer, der kan være af betydning i forbindelse hermed, kan få et mere nuanceret indblik i nudgingfænomenet.vivilderforudfordrenudgingteorienvedatinddrageforskelligeandre faktorer og se på, om disse kan belyse andre sider af nudging. Vores undren omhandler isærbrugenafensocialnormiforbindelsemednudging.meddettemenervi,hvordanen socialnormkananvendes,nårmanønskeratskabeadfærdsændringergennemnudging. Ieksperimentetvilvitageudgangspunktifænomenetphubbing.Begrebeterdannetafde engelskeord snubbing (da.snubbe:afbrydepåenuhøfligmåde)og phone (da.telefon), og definitionen af verbet phubbing lyder som følger: The$ act$ of$ snubbing$ someone$ in$ a$ social$ setting$ by$ looking$ at$ your$ phone$ instead$ of$ paying$ attention $ (URL 6: Macquarie Dictionary Online (2013): Phubbing:$ A$ Word$ Is$ Born). Altså er der tale om en uhøflig handling, hvor en person i en social sammenhæng afbryder kontakten med de(n) tilstedeværende og retter sin opmærksomhed mod sin telefon, i stedet for at være nærværende. Vifandtfremtilproblematikkenomkringphubbing,eftersammenathavereflekteretover, hvad der irriterer os i hverdagen, og hvor vi derfor gerne så en adfærdsændring. Vi kom fremtil,atfænomenetphubbingeretproblem,vialleharmødtivoreshverdag.vimener alle, at det er en ærgerlig og uhøflig tendens, som vi gerne ser, at folk bliver mere opmærksommepå,fordimanfølersigtilsidesat,nårenssamtalepartnerermereoptagetaf sintelefon,endafensselskab.efterathaveundersøgtphubbingproblematikkenyderligere, fandt vi frem til, at vi langt fra er de eneste, der synes, at phubbing er uhøfligt. En undersøgelse foretaget af YouGov for avisen 24timer viser nemlig, at hele 80% af den danskebefolkningfølersiggeneredeaf,atandretjekkertelefonenmidtiensamtale,mens 70%betegnerdetsomdirekteuhøfligt.Påtrodsafdetteviserundersøgelsendogligeledes, 6

10 at hele 63% af danskerne alligevel indrømmer, at de selv kan finde på at tjekke mobilen, når de er midt i en samtale (URL 7: Politiken (2012): Smartphones$ gør$ os$ uhøflige). Internetpsykolog og ekspert i sociale medier, Anders ColdingFJørgensen udtaler i artiklen følgendeomdette: Når$sådan$et$lille$apparat$pludselig$bryder$ind$i$den$interaktion,$vi$har$med$et$andet$ menneske,$så$opleves$det$af$den$person,$der$sidder$tilbage,$som$om$kommunikationen$ bryder$sammen.$samtalen$bliver$afbrudt,$og$det$gør$det$ekstra$irriterende,$at$kun$den$ ene$person$ved,$hvad$afbrydelsen$går$ud$på. $(URL7:Politiken(2012):Smartphones$ gør$os$uhøflige). Nårvivælgeratanvendenetopphubbingsomelementivoresundersøgelseafnudging,er det fordi, vi ønsker at arbejde med en nudgingproblematik, vi ikke har set bekræftet i tidligereundersøgelser.vikunnehavevalgtetafdeklassiskenudgingeksemplerfatfåfolk tilatvælgetrappenfremforrulletrappen,elleratfåfolktilatvælgefrugtoggrøntfremfor slikfmeneftersomdisseproblematikkerersetundersøgtfleregangetidligere,vælgerviat tagefatinogetnyt. Vedatanvendephubbingsomelementivoresundersøgelseafteorien,harvimulighedfor at udfordre nudging på en ny og tankevækkende måde, idet vi udfordrer nudgingfænomenetvedikkebareat puffe folkiden rigtige retning,menatgøredetmed udgangspunkt i en social norm. Nudgingteorien udfordres i kraft af, at det at nudge henimod nærvær, principielt er en subjektiv og samtidig meget abstrakt kategori, der derforkanværesværatmålepåogdokumentereefterfølgende,mensomdogalligevelkan placeresindenforenafthalerogsunsteinslegitimerendekategorier,glæde.derudoverer nærvær en kompleks værdi at generalisere ud fra, idet der kan være stor variation i den værdi,forskelligemenneskertillæggernærvær. Heltgenereltfindervialtsånudginginteressant,forditeorienpåståratkunneændrefolks adfærd, uden at krænke deres personlige autonomi. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved, om der reelt set er tale om autonomi, hvis man anser mennesket for oftest at være 7

11 irrationelt? Nudgingteorien hævder altså at være en kombination mellem libertarianisme ogpaternalismefdensåkaldtelibertarianske$paternalisme(sunstein&thaler,2009,s.5). Disse to retninger anses ellers normalt for værende fundamentale modsætninger, idet libertarianismebyggerpå,atmennesketerfritogharvisseumisteligerettigheder,sombør respekteres,ogatsamfundetsinstitutionerderforbørtilpassesigefterdisse.paternalisme derimod,indebærerenandenpartsmagtoverindividet,ogdermedmanglendepersonlig autonomi (Sunstein & Thaler, 2009, s. 5).En relevant problemstilling, der udspringer herfraer,hvorvidtnudgingeretiskforsvarligt.kandetladesiggøreatpåvirkeindividetpå en forudsigelig måde, uden at fratage det dets frie valg, når der nudges imod at reducere phubbing? Er valget virkelig op til individet selv, eller kan man tale om en form for manipulation, når gæster på en café bliver nudget til ikke at phubbe? Grænsen mellem nudging og manipulation er allerede et omdiskuteret emne, og der er delte meninger omkringdet.ensådandiskussionersåledessærdelesrelevantforosatbeskæftigeosmed, iforbindelsemedprojektet Problemformulering- Udfradissetanker,harviudarbejdetenproblemformulering,derlydersomfølger: $ Hvordan$ kan$ en$ kombination$ af$ nudgingstrategierne$ framing$ og$ priming$ forsvares$ som$nudgingredskaber,$når$man$anvender$disse$i$forsøg$på$at$nedsætte$phubbing?$ Vi vil, på baggrund af et nudgingeksperiment på Café Wanna B i København, undersøge dette.vivilbegyndemedatundersøgeeffektenafnudgingstrategienframing,forsenereat kunne holde denne op imod effekten af kombinationen af de to strategier framing og priming. Dette vil vi gøre med henblik på at udfordre anvendelsen af de to strategier i forhold til at nedsætte phubbing, samt diskutere den etiske forsvarlighed i et sådant nudgingtiltag,setfraflereforskelligeaspekter. 8

12 1.3-Læsevejledning- Vi vil i afsnittet herunder kort beskrive dette projekts opbygning,foratgiveetoverblik overstrukturenheri. Temaramme- Iafsnit1.4viltemarammenfordetteprojektfremgå.Vivilidetteafsnitkortgøreredefor dettesemestersprojektmodulsamtdeindividuellekurser.vivilisammenhængmeddette komme ind på, hvordan de forskellige kurser har været relevante for dette projekts tilblivelse. Teori- Idetteafsnitvilvigøreredeforhovedtankernebagnudging;hvaddetindebærer,hvordan det virker og hvordan det kan bruges. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i nudgingeksperterneogforfatteretilblandtandetbogennudge$improving$decisions$about$ Health,$Wealth$and$Happiness$(2009),RichardH.ThalerogCassR.Sunsteinsamtpsykolog og forsker i adfærdsøkonomi Daniel Kahneman, der har udviklet grundprincipperne bag nudging (2000). Vi vil i dette afsnit komme ind på vores valg af teori, nudging, bevidsthedens to systemer, nudgingstrategier, framing og prospect theory, priming, framing versus priming, valgarkitekten, sociale normer, following the herd og spotlighteffekten. Metode- I dette afsnit vil vi forklare, hvilket metodisk grundlag, der ligger bag vores projekt. Metodeafsnittetvilhovedsageligtomhandledeteksperiment,viviludføresomledivores forsøgpåatundersøgenudgingogstrategierneheri.ibegyndelsenafafsnittetvilvigøre rede for projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, herunder dets ontologiske og epistemologiskeståsted(3.1$videnskabsteori). 9

13 Metodeafsnittet er bygget op således, at eksperimentet og fremgangsmåden herfor præsenteres først, i hovedafsnittet3.2 Præsentation$ af$ eksperiment. Dette for at give et overblikover,hvadeksperimentetgårudpå,samthvordandeteropbyggetogtilrettelagt. Afsnittetvilsåledesbegyndemeddenhypotetiskdeduktivemetode,samtdehypoteser,vi udarbejdede før eksperimentets begyndelse. Dernæst vil vi gøre rede for selve eksperimentetsfremgangsmåde. Imetodeafsnittetstredjehovedafsnit,Metodiske$Overvejelser$(afsnit3.3),vilvigåyderligere idybdenmedalledemetoder,derdannergrundlagforindsamlingenafempiri.dettevilvi gøremedetteoretiskafsætisocial$research$methodsafalanbryman(2012)ogmetoder$i$ statskundskab redigeret af Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (2010). Afsnittet vil begynde med en beskrivelse af henholdsvis den kvantitativeogdenkvalitativemetodeiprojektet,samtkombinationenheraf.dernæstvil vi forklare, hvordan vi anvender forskellige dataindsamlingsmetoder i projektet, i afsnittene 3.5 Struktureret$ observation,$ 3.3.6$ Etnografisk$ observation$ og$ feltnoter og Spørgeskema.Denindsamledeempirivilefterfølgendedannegrundlagforanalyseafsnittet. Analyse- I dette afsnit vil vi præsentere og analysere de resultater, vi har opnået gennem eksperimentet.vivilherinddragedeteorier,vipræsenteredeiteoriafsnittet.vivilkomme indpåvoressample,cafégæsternesphubbing,framing,framingkombineretmedpriming, holdningentilphubbingiforholdtilaldersamtantalphubshosphubbendegæster.vivil løbende inddrage observationer og feltnoter fra eksperimentets forløb, når dette er relevantforresultaterneoganalysenheraf. Fejlkilder-- I dette afsnit vil vi belyse og reflektere over de fejlkilder, vi har oplevet gennem eksperimentet. Vi vil herunder komme ind på fejlkilder i observationsstudier, problemer medvoresdefinitionafphubbing,samplingogspørgeskema. 10

14 I dette afsnit vil vi diskutere fænomenet nudging samt nudgingstrategierne framing og priming med udgangspunkt i det eksperiment, vi har udført i forbindelse med vores undersøgelse af nudgingstrategierne. Vi vil komme ind på manipulation, frit valg, valgarkitektensrolle,forbudognudging,nærvær,socialenormerognudging,hjarvardog detselskabeligesamfundsamtvoreseksperimentsetiskeforsvarlighed. Konklusion-- I dette afsnit vil vi, ud fra vores analyse og diskussion, konkludere på projektets problemformulering. Diskussion Begrebsafklaring- I det følgende afsnit vil vi kort forklare nogle af de begreber, vi anvender gennem dette projekt. Dette for at gøre det helt klart for læseren, hvad vi forstår ved de forskellige begreber. Nærvær- Den problematik, vores eksperiment tager udgangspunkt i, indebærer en påstand om, at man ikke kan være nærværende, mens man phubber. En definition af nærvær er derfor nødvendig, for at forstå den problematik, vi finder i phubbing. Denne kommer fra Den PsykologiskeOrdbog,oglydersomfølger: Nærvær$er$evnen$til$at$være$til$stede$her$og$nu$med$hele$sin$opmærksomhed.$Nogle$ kalder$ det$ også$ fokus.$ Det$ er$ en$ bevidsthedstilstand,$ der$ fremkaldes$ når$ vi$ kan$ være$ helt$åbne$og$nysgerrige$overfor$omgivelserne,$samtidig$med$at$vi$står$sikkert$i$os$selv.$ Det$ giver$ en$ udstråling$ af$ imødekommenhed$ og$ styrke. (URL 8: Den Psykologiske Ordbog,Nærvær). Når vi arbejder ud fra tanken om, at det ikke er muligt at være nærværende, mens man phubber,skyldesdetaltså,atnærværperdefinitionkræver,atmaner til$stede$her$og$nu$ med$hele$sin$opmærksomhed. 11

15 Personlig-Autonomi Vi vil gennemgående i projektet anvende begrebet autonomi eller personlig autonomi. Detteeretudtrykforindividetsselvbestemmelseogrettilattagesineegnebeslutninger (Gillon,1994,s.1). Phubbing,-som-begrebet-anvendes-i-eksperimentet- Nårviiprojektetbrugerbegrebetphubbing,dækkerdetoveranvendelseafmobiltelefoner iovertresekunder,isocialesammenhængemedtoellerflerepersoner.dennedefinition inkluderer dermed ikke, når cafégæsterne eksempelvis bare tjekker, hvad klokken er, da dennebrugafmobiltelefonenoftesterkortvarig. Velfærd- Gennem projektet vil vi flere gange anvende begrebet velfærd, oftest i forbindelse med individet.nårvitaleromindividetsvelfærd,erdetetudtrykfordetslivskvalitet,herunder sundhed,økonomioglykke(thaler&sunstein,2009). Bøjninger-af-nudging-og-phubbing-i-projektet- Nudging: FEtnudgeFflerenudges. FAtblivenudget. FAtnudge. Phubbing: FEtphubFflerephubs. FAtphubbe. FEnphubberellerflerephubbere. FPhubbendegæst(er). 12

16 APAYcitation-- IprojektetharvigjortbrugafAPAFstandardenforcitationeroghenvisninger.Foratgøre hjemmesidehenvisninger mere overskuelige, har vi valgt at tilføje et nummer til hver henvisning.detteståreksempelvissåledes:(url3:scandichotels(2013),hjælp$os$med$at$ bekæmpe$ madspildet). I litteraturlisten vil referencerne fremgå i numerisk orden. Derudoverharvivalgtatindsættenavnetpåavisen,hvisderikkefremgårenforfattertil artiklen. Første gang en teoretiker nævnes, vil vedkommende blive præsenteret ved både forf og efternavn. Derefter vil de kun benævnes ved deres efternavne, samt eventuelt årstal for teorien eller bogen. Begreber vil fremgå i kursiv indtil de forklares. Titler på bøger, tidsskrifter,artikler,kronikkeroglignendevilligeledes fremgå i kursiv. Henvisninger til afsnitiprojektetvilligeledesfremgåikursiv.etenkeltordikursiv,somerellerlignende, indikerer at der skal lægges ekstra tryk på det pågældende ord. Når vi i projektet oversætterordfraandresprogtildansk,vildendanskeoversættelsefremgåienparentes efterordet,eksempelvis(da.telefon). 1.4-Temaramme- I afsnittet herunder vil vi kort gøre rede for sammenhængen mellem fjerde semesters temarammeogdetteprojekt. Dette semesters temaramme har titlen Kommunikation og individ, og projektmodulet består af fem kurser: Logik$ og$ Argumentationsteori;$ Mediepsykologi$ og$ bsociologi;$ Filosofi,$ Etik$ &$ Magt;$ Forbrug,$ Oplevelser$ &$ Kultur;$ samt Dataindsamlingsmetoder.$ Fokus har på dette semester været på individet i kommunikative relationer, med to forskellige perspektiverpåbegrebet individ :detsansendeindividogdetkommunikerendeindivid. Førstnævnte er et udtryk for et individ, der perciperer og skaber mening ud fra kommunikationenidetsomverden,menssidstnævnteeretindivid,derskaberidentitetog relationer gennem personlig kommunikation i både en social og kulturel kontekst. 13

17 Relationen mellem dette projekt og temarammen ligger netop i måden, hvorpå det er muligtkommunikativtatpåvirkeetindividgennemstrategierknyttettiladfærdspsykologi. KursetDigitale$Mediers$Psykologi$og$Sociologi$ $Individ$og$Identitetsforståelseharaltsåisær kunnet bidrage til projektet med dets fokus på individets rolle i det moderne samfund, samtdetsinteraktionmeddigitalemedier.kursethargivetosenindsigtidekognitiveog (social)psykologisketeorier,samtreceptionsteoretisketilgange.kursetharkunnetbidrage til vores projekt på dels det sociologiske plan, i form af teorier omkring sociale og deskriptivenormer,samtthalerogsunsteinsnudgingteori. I kurset Filosofi,$ Etik$ og$ Magt blev vi præsenteret for begrebet nudging og de etiske problemstillingerderi.viblevdesudenpræsenteretforlibertarianskpaternalisme,hvilket ogsåharværetyderstrelevantfortilblivelsenafvoresprojekt,iforbindelsemedbegrebet nudging. Kurset har ligeledes givet os indsigt i en række teorier og begreber inden for moralfilosofien,samtenintroduktiontildecentraleprincipperindenfordenanvendteetik og professionsetikkerne. Her henvises til principperne om ikke at skade, at gøre godt, at handle retfærdigt og samtidig, hvorledes man respekterer menneskets autonomi. Kurset har haft stor relevans for vores projekt, og har således lagt fundamentet for projektets undren. IkursetLogik$og$Argumentationsteorifikviintroduceretbegrebernevaliditetogreliabilitet, som vi har anvendt i forbindelse med vores projekt, til at vurdere kvaliteten af vores eksperiment. 14

18 2 Teori

19 2.-Teori- Idetfølgendeafsnitvilvigøreredeforhovedtankernebagnudging;hvaddetindebærer, hvordan det virker og hvordan det kan bruges. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i nudgingeksperterneogforfatternetilblandtandetbogennudge$improving$decisions$about$ Health,$ Wealth$ and$ Happiness$(2009), adfærdsforskerrichardh.thalerogjuraprofessor Cass R. Sunstein. Før vi begynder at gøre rede for nudgingteorierne, finder vi det nødvendigt at introducere psykolog og forsker i adfærdsøkonomi Daniel Kahneman, der harudvikletgrundprincippernebagnudging(2000).ibogenat$tænke$b$hurtigt$og$langsomt (2013) redegør han for sin teori om adfærdsøkonomi og beslutningstagen, uden dog at bruge nudging som begreb herfor. Thaler og Sunstein lader sig i høj grad inspirere af Kahnemans tanker og introducerer i deres bog nudging som begreb. Teoriafsnittet er derforopbyggetsåledes,atteoretikernestankerogteoriersupplererhinanden;delsforat undgå gentagelser, men ligeledes for at illustrere de forskellige vinkler og aspekter, teoriernerummer. Hvor Kahneman hovedsageligt forholder sig beskrivende og objektivt til adfærdsøkonomien, benytter Thaler og Sunstein det derimod mere operativt, som et redskabtilatfremmemenneskersbeslutningeriensundereogbedreretning.kahneman tilkendegiverligeledes,at der er mulighed for at benytte sig af den adfærdsøkonomiske videnienpaternalistisktilgang,menforholdersigkritiskhertil: More$provocatively,$the$observed$deficiencies$suggest$the$outline$of$a$case$in$favor$of$ some$paternalistic$interventions,$when$it$is$plausible$that$the$state$knows$more$about$ an$individual s$future$tastes$than$the$individual$knows$presently. (Kahneman,2000,s. 760). Kahneman udtaler her, at det er muligt for staten at vide mere om individets foretrukne valg, end individet faktisk selv ved, og at dette kan bruges som paternalistiske interventioner til at ændre menneskers adfærd F på provokerende vis, som han tilføjer. 15

20 ThalerogSunsteinsperspektivpådette,denlibertarianskepaternalisme,introduceredevi iindledningen,ogenviderediskussionvilfølgesenere. 2.1-Nudging-- I afsnittet herunder vil vi gøre rede for nudging med udgangspunkt i Thaler og Sunstein (2009).Somnævntiindledningen,karakterisererdenudgingvedatværeenvalgarkitektur, der fremmer menneskers adfærd i en forudsigelig retning, uden at forbyde muligheder ellerændremarkantideresøkonomiskeincitamenter(thaler&sunstein,2009,s.6). Thaler og Sunstein mener, at mennesker er nudgefable ;voresvalgerpåvirkelige,fordi detikkeermuligtforoskonstantattagerefleksivstillingtilallevalg,viudsættesfor,ogvi følger derfor nogle ubevidste mønstre, som gør det muligt at påvirke os F eksempelvis gennem nudging. I løbet af en dag stilles vi overfor massere af valg, hvoraf nogle kræver mere refleksivitet og overvejelse end andre. Eksempelvis når vi køber ind, reflekterer vi sjældent længe over vores valg, men følger blot vores vaner eller går efter vores mavefornemmelse. Dette valg rummer altså ikke megen bevidst refleksivitet. Større valg derimod, kræver mere refleksion og bevidst overvejelse af præferencer samt fordele og ulemperveddeforskelligemuligheder.skullevigrundigtreflektereoverogovervejealle valg i løbet af dagen, ville vi ikke kunne foretage os andet, og derfor følger vi i mange situationer tommelfingerregler, The$ picture$ that$ emerges$ is$ one$ of$ busy$ people$ trying$ to$ cope$in$a$complex$world$in$which$they$cannot$afford$to$think$deeply$about$every$choice$they$ have$to$make (Thaler&Sunstein,2009,s.37).Detteernetop,hvaddergøros nudgefable Bevidsthedens-to-systemer- Foratforstå,hvordannudgingfungerer,erdetvigtigtatforstå,hvordanmenneskertænker. Dette vil vi forsøge at få et indblik i gennem Kahnemans teori om den menneskelige bevidstheds to systemer, der ligeledes er en af de ting, Thaler og Sunstein har ladet sig inspirereafideresnudgingteori. 16

21 Ifølge Kahneman karakteriserer system 1, også kaldet det$ automatiske$ system, sig ved at væreautomatiskogderforikkeatkrævemegenanstrengelse.deteraltsåikkeetsystem,vi somsådanharkontrolover.deterforbundetmedspontaneimpulserogassociationer,og kan sammenlignes med de handlinger, vi eksempelvis foretager per refleks. Thaler og Sunstein beskriver dette system som ukontrolleret, ubesværet, associativt, hurtigt, ubevidstogindlært(thaler&sunstein,2009,s.24).detandetsystem,system2,derogså kaldes det$ bevidste$ system, repræsenterer derimod den mere reflekterende bevidsthed, hvilketderforerenaktivitet,derkrævermereanstrengelse(kahneman&tversky,2013,s. 28).Detbevidstesystemerbegrænset,fordideterudmattendeatbrugeenergipåatvære koncentreret og opmærksom, og man har derfor en mindre mængde af dette system til rådighed.detteerogsåårsagentil,atmultitaskingikkefungererfordeflestemennesker manbliversimpelthennødttilatvælge,hvadmanvilfokuserepå(kahneman&tversky, 2013, s. 31). Dette system tildeler Thaler og Sunstein titlen det$ refleksive$ system, der kendetegner sig ved at være kontrolleret, besværet, deduktivt, langsomt, bevidst og regelfølgende (Thaler & Sunstein, 2009, s. 24). Normalt fungerer vores bevidsthed på driften fra det automatiske system og kun, når det er nødvendigt, supplerer det bevidste system. Denne fordeling er god, fordi vores automatiske system som regel fungerer tilstrækkeligt.somkahnemanpåpeger,skalmandogværeopmærksompåfaldgruberved detautomatiskesystem,daviharentendenstilatsvareletterepåspørgsmålfbådeegne og andres F ved dette system, som ikke rummer en god forståelse for logik og statistik (Kahneman & Tversky, 2013, s. 34). Kahneman gør opmærksom på, at det er det automatiskesystem,hanviltageudgangspunkti.meddetafsætbehandlerkahnemanden hurtige og automatiske tænknings intuition og hvordan vi, ved hjælp af teknikker, kan undgåattræffeforhastedevalg,somkanbringeosiproblemer. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, ligner Thaler og Sunsteins beskrivelse af de to systemer altså Kahnemans meget. Forskellen ligger i, hvordan de bruger deres viden om disse. Thaler og Sunsteins nudging handler dog, i modsætning til Kahnemans adfærdsøkonomi,ihøjeregradomatguidemennesket,vedgøredetrigtigevalgnemmest ogsørgefor,atdetikkekræverrefleksion(thaler&sunstein,2009,s.24).eteksempelpå dettekanværeatflyttefrugtenisupermarkedethentilkassen,istedetforslikket.påden 17

22 mådebehøverfolkikkeselvatreflektereogtænkeover,atdeskalhuskeatværesundeog købefrugtistedetforslikfdetgøresganskeenkeltletterefordematvælgefrugten,fordi denplaceresetsted,hvordeternemtatblivefristet. I tæt forbindelse med det refleksive (eller bevidste) og det automatiske system, anskuer Thaler og Sunstein individet som beståendeaftoselv er:det$ planlæggende$ selv og det$ handlende$ selv$ (Thaler & Sunstein, 2009, s. 42). Det planlæggende selv knyttes til det refleksive system, og er langsigtet og rationelt, mens det handlende selv er kortsigtet og påvirkesafdetautomatiskesystem.detplanlæggendeselvtalertilfornuftenogforsøgerat fremme den personlige velfærd på længere sigt, men det må konstant kæmpe mod det handlende selvs følelser og stærke vilje, som er let påvirkeligt af fristelser (Thaler & Sunstein,2009,s.42).Såledesfristesdenenedelafindividet,mensdenandendelihærdigt forsøger at modstå, ved at vurdere situationen og overveje, hvordan der bør reageres på fristelsen. Grundlæggende for nudging er altså en idé om, at mennesker ikke er udelukkende rationelle og derfor let kan begå fejltagelser. Med udgangspunkt i denne tankegang definerer både Kahneman og Thaler og Sunstein mennesker som humans, hvilket står i kontrasttilecons.econsrefererertildetrationellemenneske,deraltidkanfindeudafat abstrahere mellem fornuftige og ufornuftige beslutninger; et menneske der vælger ufejlbarligt.thalerogsunsteinmodargumentereridéenomdetufejlbarligemenneske,ved atbrugeirrationalitetenomkringstigendefedmeiusasomeksempel:hvorforbliverfolk vedmedattagepå,nårdeved$atdetersundhedsskadeligt?(thaler&sunstein,2009,s.7f 8) Nudgingstrategier- Thaler og Sunstein (2009) arbejder med fire forskellige strategier inden for nudging: incentives, framing, priming og default$ rules. I dette projekt danner vores eksperiment grundlag for en kritisk undersøgelse af nudgingstrategierne framing og priming. I de følgendeafsnitvilvigøreredefordissestrategier.nårviidetteprojektvælgeratfokusere pånetopframingogpriming,skyldesdet,atvifandtdemmestinteressante,daframingkan 18

23 anvendes til at fremme refleksivitet i beslutninger og skubbe disse i en bestemt retning, mensprimingfungererpåetmereunderbevidstplan Framing-og-Prospect-Theory- Framing er en af de teknikker, Kahneman beskriver i forbindelse med adfærdsøkonomi. Han beskriver framing med udgangspunkt i theory$ of$ prospect, som han har udarbejdet sammen med psykologen Amos Tversky (2000), og som således danner grundlag for teknikken.theoryofprospect er en deskriptiv og kompleks teori, der søger at forklare folksræsonnementerogvalgvedrisikofyldtebeslutningsprocesser.teorientagerhensyn til variable og kræver derfor, at man kender til referencepunktet, for at bedømme tab og gevinsteridenspecifikke handlingssituation. Referencepunktet skal forstås som en form forudgangspunkt,mankanopvejetaboggevinsterudfra(kahneman,2013,s.336f337). MedeksemplerfragamblingmiljøetforklarerKahneman,atmennesketharentendenstilat ladesigpåvirkeaf,hvordanmulighederopstillesogtræffervalgudfradet.menneskethar ennaturliglysttilatvindefremforattabe,ogaltefter,hvordanensætningformuleres,kan denne naturlige prioritering påvirke vores beslutningsproces (Kahneman, 2013, s. 336). Såledeskanmanaltsåframeetbudskabienbestemtretningogpådenmådefåfolktilat træffe et bestemt valg. Individets beslutning lader sig dels påvirke af referencepunktet, men den lader sig ligeledes påvirke af det, Kahneman beskriver som et$ princip$ om$ aftagende$ sensitivitet$ (Kahneman, 2013, s. 337), hvilket både gælder for individets sanseindtryk,menogsåforvurderingenafformueændringer: At$tænde$et$lys$i$et$mørkt$rum$har$en$stor$effekt.$Den$samme$forøgelse$af$lysstyrke$kan$ være$ umulig$ at$ se$ i$ et$ stærkt$ oplyst$ rum.$ På$ samme$ måde$ er$ den$ subjektive$ forskel$ mellem$900$dollars$og$1.000$dollars$meget$mindre$end$forskellen$mellem$100$dollars$ og$200$dollars (Kahneman,2013,s.337). Derudoverladerindividetsbeslutningsigogsåpåvirkeafdet,Kahnemankalderprincippet$ om$tabsaversion.sammenlignesellervægtestabdirektemedgevinster,fårtabautomatisk mereopmærksomhediennegativforstand.detforholdersigsåledes,fordivinaturligt,af ønske om overlevelse og reproduktion, er mere opmærksomme på trusler end på 19

24 muligheder (Kahneman, 2013, s. 337). Med andre ord påvirkes vi altså i højere grad af informationom,atvirisikerertab,hvisviikkehandlerpåenbestemtmåde. Ifølge Thaler og Sunstein drejer framing sig hovedsageligt om måden, hvorpå et budskab rentsprogligterpræsenteret.defortæller,hvordanman,vedatændrepårækkefølgenaf informationer,ligeledeskanændrepåfolksreaktionpåinformationen(thaler&sunstein, 2009, s. 36). De bruger et eksempel fra lægevidenskaben, hvor nogle læger framede informationenomenbestemtoperationpåtoforskelligemåder.hvislægernesagde,at90$ ud$ af$ 100$ var$ i$ live$ efter fem år, var patienterne langt mere tilbøjelige til at tage imod tilbuddetomoperationen,mensdevarmeretilbøjeligetilatafslå,hvislægernesagde,at10$ ud$af$100$var$døde efter fem år. Således var fakta i begge præsentationer fuldstændig det samme, men på grund af rækkefølgen og ordbruget F i live og døde F i de to præsentationer, var patienternes reaktioner forskellige. Framing egner sig således i særdeleshed til, når man vil skubbe folks valg$i en bestemt retning(thaler& Sunstein, 2009,s.36) Priming- Når Kahneman beskriver priming, gør han det i forlængelse af et afsnit omhandlende mennesketsassociationer,dadetteergrundlæggendeforatforståprimingeffekten.dette eksemplificererhanvedatpræsentereordenewashogeatoghvilkeassociationer,deto ordlæggeroptil.tagermanordetwashogvedsidenafopstillerordfragmentetso_p,vil manhurtigtgætteatordetskalværesoap.tagermantilgengældordeteatogopstiller detvedsidenafso_p,vilmangåudfra,atordetskalværesoup,fordivierienkontekst, deromhandlermad.eatprimeraltsåsoup,ognetopdetteerenprimingeffekt(kahneman, 2013, s. 65). Dette er bare ét eksempel F der findes mange måder at udøve priming på. Priming indskrænker sig ikke kun til ord; man kan også prime handlinger og følelser via hændelser, man ikke er bevidst om. Et eksperiment der påviser dette, er eksperimentet omkring ærlighedskassen, som Kahneman fortæller om: I et kontorkøkken kunne man forsynesigselvmedkaffeogte.manskulleselvlæggepengeienbøtte,hvortilderfulgteen prisliste.iløbetafenperiodepåtiuger,blevderhverugesatnyeplakaterop,derskiftevis 20

25 viste billeder af henholdsvis blomster og øjne, der så direkte på beskueren. Ud fra dette forsøg,måltemanforskellenidebeløb,derendteipengebøttenperuge.deuger,hvorder varøjnepåplakaten,stegbeløbetbetydeligt(kahneman,2013,s.71).pådenmådesætter priming,ifølgekahneman,spørgsmålstegnveddetbillede,viharafosselv,somautonome ogbevidstebeslutningstagere(kahneman,2013,s.67). Supplerende beskriver Thaler og Sunstein priming som en nudgingstrategi, der udelukkendehenvendersigtilhjernensautomatiskesystem,gennemtegnogsignaler,som eksempelvisindretning,dufteellergentagnepåmindelser(thaler&sunstein,2009,s.70f 71). Gentagne påmindelser skal her ikke forstås som sproglige handlinger, men eksempelvis tegn eller kropslige handlinger, der skaber fokus på noget bestemt. Et eksempelherpåerkampagnenren$kærlighed$til$københavn,hvorenrækkegrønnefodspor påkøbenhavnsgaderførerhentilnogleopstilledeskraldespandeisammegrønnefarve,og såledesprimerkøbenhavnernetilatsmidederesskraldiskraldespandene,istedetforpå gaden (URL 2: Rostra Kommunikation, REN$ kærlighed$ til$ KBH$ nomineret$ til$ årets$ KomPris 12).IfølgeSunsteinogThalerkanmandesudenprime,vedeksempelvisatspørge folkomderesintentioner.vedatfolkfortælleromderesintenderedehandlinger,bliverde opmærksomme på deres egne intentioner, hvilket potentielt kan få dem til at handle derefter.primingpåvirkeraltsåindividetunderbevidst,ogegnersigisærtilat skubbe til folksadfærd$(thaler&sunstein,2009,s.71f73) Framing-versus-priming- Vi vil i det følgende afsnit sætte de to nudgingstrategier framing og priming op mod hinanden,foratbeskrive,hvordanstrategiernekananvendesmedhenblikpåatnedsætte phubbing. Hvordan vi anvender de to strategier i vores eksperiment vil blive beskrevet i afsnit3.2.3,fremgangsmåde. SomsagtmenerThalerogSunstein,atframingogprimingfungerer,fordimenneskerhar en tendens til at være passive beslutningstagere. Forskellen på de to strategier består i, hvadmanforsøgerat skubbe tilfvalgetelleradfærden.nårmanframeretbudskab,gør mandetforatlæggeoptil,atfolkskalforetageét$bestemt$valgfremforetandet.etbudskab 21

26 kansåledesframespåforskelligemåder,altefter,hvilketvalgmanønsker,atfolkskaltage. Dennestrategierderformegetstærk,ogbrugesofteieksempelvispolitiskesammenhænge. Priming derimod, er et stærkt redskab, når man vil skubbe folks adfærd$ i en bestemt retning. Priming foregår meget ubevidst og automatisk, og kan være bittesmå ting, som eksempelvisenbestemtduft,dervækkerlystentilenbestemtting,ellerandremenneskers humør eller opførsel, der ofte afspejles i éns eget humør eller opførsel. Dette kalder Kahnemandesudenden$ideomotoriske$effekt$(Kahneman,2013,s.66). Man kan kritisere Thaler og Sunstein for deres manglende uddybning af de forskellige strategier,somideresbognæstenudelukkendeforklaresgennemeksemplerpåbrugenaf dem. Dette gør, at strategierne bliver uklare og vanskelige at efterprøve, fordi retningslinjerne er meget få. Vi kan derfor ikke undgå at komme til at fortolke og sætte vores eget præg på strategierne og brugen af disse. Dette er et emne, vi vil berøre i diskussionen(afsnit8) Valgarkitekten- Somsagtermåletmednudgingikkeattvingefolktilattagebestemtebeslutninger,ellerat gørenogetsværerefordem.tankenbagkoncepteterderimodathjælpedemhenimoden bedrelivsstil(thaler&sunstein,2009,s.6).demennesker,dernudger,kalderthalerog Sunstein for Choice$architects$F valgarkitekter: A$choice$architect$has$the$responsibility$for$ organizing$ the$ context$ in$ which$ people$ make$ decisions $ (Thaler & Sunstein, 2009, s. 3). Valgarkitekter kan eksempelvis være enkeltpersoner som chefer, lærere eller læger, men ogsåheleorganisationer,kommunerellerregeringer(thaler&sunstein,2009,s.6).under vores eksperiment fungerer vi som valgarkitekter, og vores opgave er således at hjælpe cafégæsternehenimod detgodevalg Fdetvalg,vihardefineretsom detgode.denne definition tager udgangspunkt i en almen konsensus om, at nærvær er godt (URL 7: Politiken(2012):Smartphones$gør$os$uhøflige).Detgodevalgersåledesatlæggetelefonen væk og være nærværende i sociale sammenhænge. Med sociale sammenhænge mener vi sammenhænge, hvor man er sammen med det formål at være social F eksempelvis under 22

27 cafébesøg. Vi fokuserer dermed ikke på mobilbrug omkring andre mennesker generelt, menudelukkendeisituationer,hvortoellerflerepersonerersammenforatværesociale Sociale-normer- Thaler og Sunstein taler ligeledes om individers sociale indflydelse på hinanden, og hvordan dette kan udnyttes i forbindelse med nudging (Thaler & Sunstein, 2009, s. 56). Mennesket er et socialt væsen, og vi påvirkes derfor nemt af andre mennesker, fordi vi gernevilpasseindimængden;det,thalerogsunsteinkalderfollowing$the$herd$(thaler& Sunstein, 2009, s. 57).$ Mennesker influerer hinanden gennem deres holdninger og handlinger, hvilket kan være med til at skabe sociale adfærdsændringer. Med andre ord kanmenneskeraltsåubevidstnudgeogblivenudgetafhinanden.foratkommeyderligere idybdenmed,hvadderersocialtaccepteretadfærd,oghvordanindivideragereriforhold tildette,harvivalgtatinddrageforfattertilbogen$the$grammar$of$society(2006),cristina Bicchierisdefinitionafsocialenormer. Om sociale normer siger hun: Social$ norms$ prescribe$ or$ proscribe$ behavior;$ they$ entail$ obligations$ and$ are$ supported$ by$ normative$ expectations. $ (Bicchieri, 2006, s. 42). Sociale normerreferereraltsåtiluskrevneregleromadfærdoghandlinger,somfolkharkontrol over og som er støttet af enstemmige forventninger om, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd i forskellige kontekster. Det drejer sig dermed ikke udelukkende om, hvordanviforventer,atandreskalfølgedesocialenormerfdetbicchierikalderempiriske$ forventningerfmenligeledes,atvieropmærksommepå,atdetforventesafosselv,atvi skalfølgedesocialenormerfdetbicchierikaldernormative$forventninger.sommennesker har vi altså en tendens til at følge de sociale normer, for at leve op til andre menneskers forventninger,ogforsamtidigtselvatpasseind.dettekandogtiltiderværeikonfliktmed individets personlige interesser, og nogle vælger derfor somme tider i stedet at handle i stridmeddesocialenormer.detterisikererdogatresultereieksklusionfradengruppe, hvor man har handlet imod de sociale normer. Mennesker følger især hinanden i usikre situationer, hvor de er nervøse for at gøre noget forkert, noget mærkeligt eller noget uhensigtsmæssigt, og derfor forsøger at spejle adfærden hos dem, der er omkring dem 23

28 (Bicchieri, 2006, s. 29). Bicchieri skriver, at der, udover ønsket om at leve op til andres forventninger, kan være to overordnede grunde til, at mennesker følger sociale normer: frygt og velvilje (Bicchieri, 2006, s. 42). Med frygt menes, at frygten for skam og skyldfølelse, som resultat af en overtrædelse af en social norm, øger sandsynligheden for konformitet hos individet; altså at vælge at følge normen (Bicchieri, 2006, s. 8). Velvilje refererer til det forhold, et individ kan have til en social norm. Hvis et individ kan identificeresigmeddensocialenormeller,eksempelvisudfraetbestemtværdigrundlag ellerendyberemening,virkeliginderligttrorpå,atdeterdetrigtige,øgessandsynligheden for konformitet ligeledes (Bicchieri, 2006, s. 43). Ifølge Bicchieri er det dog misledende, hvis man udelukkende fokuserer på normative forventninger, ligesom det også er misledende, hvis man udelukkende fokuserer på adfærd. Dette skyldes, at der kan være mange uoverensstemmelser mellem normative forventninger og denreelle observerbare adfærd: (...)$ having$ normative$ beliefs$ and$ expecting$ to$ conform$ to$ a$ norm$ do$ not$ always$ result$ in$ a$ norm$ being$ activated.$ Nobody$ is$ violating$ the$ norm,$ but$ everybody$ is$ trying$ to$ avoid$situations$where$they$would$have$to$follow$it. $(Bicchieri,2006,s.9) Spotlighteffekten- Fordi vi, som sagt, er bevidste om de sociale normer, tænker vi altså over, hvad andre mennesker tænker om os og vores adfærd. Dette omtaler Thaler og Sunstein som spotlighteffekten$(thaler&sunstein,2009,s.60).enafgrundenetil,atvikonstantforsøger attilpassevoresadfærd,såvipasserindidesocialenormer,ernemlig,atviharenidéom, atalleandremenneskerkonstantkiggerpåosogtagerkritiskstillingtilvoreshandlinger, selvom det sjældent er tilfældet. Dermed indretter vi os altså helst efter, hvad vi regner med, at andre mennesker forventer af os, og denne effekt kan således have en væsentlig indflydelse på, om nudging er succesfuldt (Thaler & Sunstein, 2009, s. 61). I forhold til vorestilgangtilundersøgelsenafnudgingteorien,gennemphubbingpåcaféwanna B,må vi gå ud fra, at spotlighteffekten, grundet det offentlige rum, vil være en faktor, der kan have indflydelse på de observeredes adfærd. Dette især på baggrund af, at vi tager udgangspunktiensocialnorm,foratnedsættephubbingpåcaféen. 24

29 3 Metode

30 3.-Metode-- Iafsnittetherundervilviforklare,hvilkenvidenskabsteorioghvilkemetoder,viharvalgt at gøre brug af i dette projekt. Vi har valgt at dele metodeafsnittet op i tre dele:$ Videnskabsteori,Præsentation$af$eksperimentogMetodiske$overvejelser.Idetførsteafsnitvil vigøreredeforvoresvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,herundervoresontologiskeog epistemologiske ståsted. Efter dette vil vi præsentere vores eksperiment og fremgangsmådenherforiafsnittet3.2$præsentation$af$eksperiment.formåletmeddetteer at forklare de overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med eksperimentets design, samt hvordaneksperimenteteropbyggetogtilrettelagt.idetsidsteafsnit,metodiske$overvejelser, vilviforklarevalgetafdemetoder,derdannergrundlagforvoresindsamlingafempiri. 3.1-Videnskabsteori-- I dette afsnit vil vi præsentere projektets videnskabsteoretiske grundlag. Vi vil begynde medatdiskuterevoresontologiskeståsted,forderefteratinddragevoresepistemologiske ogmetodologiskeovervejelser Kritisk-realisme- Somvibeskrevi1.2problemfeltet,erprojektetsgenstandsfeltnudgingstrategierneframing ogprimingsomfænomen.idetteprojekterviinteresseredeiatundersøgestrategierneog deres effekt, men ligeledes at se på de underliggende mekanismer, der kan forklare cafégæsternes adfærd. Ud fra dette interessefelt vælger vi at tage udgangspunkt i det videnskabsteoretiske paradigme Kritisk$ Realisme. Kritisk realisme trækker på forskellige elementerindenforbådepositivismenoghermeneutikken.derhvordenkritiskerealisme harsinefællestrækmedpositivismener,atdenarbejderudfra, at$en$reel$virkelighed$kan$ udforskes,$og$objektiv$viden$kan$indsamles (Nygaard,2013,s.53).Derudovertrækkerden dogogsåpåhermeneutikkenidetomfang,atenkritiskrealistvilmene,atpositivismener for naiv i sin tilgang til sandheder. Problemet med hermeneutik er dog, at denne ikke erkender sandheder, men derimod forsøger at komme så tæt på sandheden som muligt, gennem fortolkning. Kritisk realisme er således et paradigme, der forholder sig kritisk til 25

31 både positivismen og hermeneutikken. Paradigmet tager nemlig afstand fra, at vores erfaringer af verden og den faktiske verden er det samme, som positivismen arbejder ud fra,ogatvoresverdensbilledeikkeeridentiskmedverden,somhermeneutikkenarbejder udfra.udfradenneantagelseerverdenaltsåikke,somdenfremtræder;kritiskrealisme har et verdensbillede, der er dybere (Wad, 2000, s. 9). Det interessante er altså her, at kritiskrealismeerkender,atmanikkeeristandtilaterfarealtempirisk.meddettemenes, at der er en verden uafhængigt af vores erkendelse, og at viden skabes om noget. Dette noget kanderforgodteksistereuafhængigtafvoreserkendelse(nygaard,2013,s.54).ud fradettevilvinukommeindpåkritiskrealismesontologi Ontologi- Denkritiskerealismesontologiskeståstederafhængigtafenforståelseafetgenstandsfelt. Det er en kerneantagelse i kritisk realismes ontologi, at alle genstandsfelter skal ses som åbnesystemerfaltsåatdeindbefatterenuendeligmængdestrukturermedmekanismer, der interagerer på uendeligt mange måder. Dette bevirker, at det ikke er muligt at lave universellelovmæssigheder,dadeerforkomplekseogkontekstafhængige.deterkunved atlukkeetåbentsystem,vedateliminereudefrakommendekræfter,atmankanstuderede isolerede mekanismer. Ved at kontrollere årsagen og neutralisere virkningen af andre årsagsmekanismer, kan man isolere virkningen og dermed etablere en kausal relation til virkeligheden, hvilket er de åbne, uforanderlige systemer. Derfor skal en analyse netop være kontekstafhængig, set i lyset af et lukket system, så vi får stabile strukturer, der udelukkertilfældigheder.udfradenneerkendelseaf,hvaddereraccepteretviden,kanvi sige, at denne kausale relation mellem det åbne og lukkede system er paradigmets epistemologi(wad,2000,s.10) De-tre-domæner- RoyBhaskar(fra:Nygaard,2013,s.53),grundlæggerenafdenkritiskerealismesontologi, opdeler verdenssynet i tre domæner: Det$ empiriske$ domæne (erfaringer og data), det faktiske$domæne(fænomener) og det reale$domæne$(strukturer, mekanismer og kræfter). Det empiriske domæne består af det, vi erfarer, skabt ud fra intuition og de begreber, 26

32 hypoteser, modeller og teorier, vi har med os i bagagen. Det er altså afhængigt af øjnene, der ser, men skabes i relation til noget udenfor os selv, herunder andre personer. Det er gennem disse erfaringer, vi skaber ny viden(nygaard, 2013, s. 53). Det faktiske domæne består af alverdens fænomener F også dem, vi ikke er bekendte med. Fænomenerne kan altsåeksistereuafhængigtafvoreserkendelseafdem(nygaard,2013,s.54).dettredjeog sidste domæne, det reale domæne, er interessant, da dette er strukturer, kræfter og mekanismer, der har en tendens til at konstituere fænomener. Med dette menes både skabelsenogmodificeringenafalleredeskabtefænomener.deteraltsåpådetteniveau,vi kansigenogetomdenvirkelighed,derergenstandforanalyse.strukturerneskalforstås somfænomenetsbyggesten.mekanismerskalforståssomenslagsinputtilatudnyttede kræfter,enstrukturindeholder. En fugl er eksempelvis en struktur, der i kraft af dens struktur kan flyve. Fuglen har en kraft til at flyve, men den flyver ikke hele tiden. Mekanismen er så det input, der forklarer, hvorfor fuglen begynder at flyve. Dette kan eksempelvisskyldes,atdenbliverskræmt,eller,hvisdeterentrækfugl,atdenskalsydpå om vinteren. Ligesom det faktiske domæne eksisterer disse strukturer uanset, om vi erfarerdemellerej(nygaard,2013,s.55) Metodologi- Davi,meddenvalgteproblemformulering,blandtandetsøgeratanalysereunderliggende mekanismer og strukturer ved nudgingfænomenet, og samtidig diskutere de eventuelle konsekvenser eller problemstillinger, der udspringer heraf, finder vi kritisk realisme anvendeligt. Ud fra et kritisk realistisk udgangspunkt, operationaliserer vi vores problemformulering i form af en kombination af den hypotetisk deduktive metode samt abduktion og retroduktion. Denne operationalisering skal ses i lyset af kritisk realismes ontologiske ståsted, og de tre domæner. I det følgende vil vi argumentere for grunden til dettevalg Hypotetisk-deduktiv-metode- Ivoresprojektbenytterviosafdenhypotetiskdeduktivemetode,foratefterprøveThaler og Sunsteins nudgingteori (2009) og de antagelser, de gør sig om forudsigelig adfærd. 27

33 Dette gør vi, for at kunne sige noget om forudsigeligheden i menneskelig adfærd, som Thaler og Sunstein proklamerer. Vi benytter altså teori på det empiriske niveau, til at konstruerenogleantagelser,dergørsiggældendeidetfaktiskedomæne.grundentildette er,atvisøgeratsigenogetomdetåbnesystem,nudgingfænomenet,vedatundersøgede forventninger,vihartildetlukkedesystem,somivorestilfældeereksperimentet.hermed ser vi nærmere på et lukket system, og kan således undersøge årsagsforholdene ved fænomenet. Bhaskar pointerer, at man, ved det kontrollerede eksperiment, (...)$både$kan$ producere$ (og$ variere)$ årsagen$ og$ kontrollere$ (neutralisere)$ virkningen$ af$ andre$ relevante$ årsagsbmekanismer.$dermed$kan$man$isolere$årsag$og$virkning$og$med$høj$grad$af$sikkerhed$ etablere$en$kausal$relation. (Wad,2000,s.10).Genstandsfeltetforvoresundersøgelseer, som tidligere beskrevet, nudging som fænomen i et åbent system, mens det lukkede, analyseredesystemervoreseksperiment,hvorviundersøgernudgingstrategierneframing ogpriming,vedatanvendephubbingpåcaféwanna Bsomelementiundersøgelsen.Vier dogklarover,atdet,ieksperimentet,ikkekanklassificeressomværendeettotaltlukket system. Dette er kun muligt i en fuldstændig kontrolleret kontekst, som ved en lukket forsøgsopstillingietlaboratorium.vihardogvalgtatudføreeksperimentetpåcaféen,på grundafdensnaturligekontekst.dennevilviuddybeiafsnittet3.3.4et$naturligt$habitat. MedudgangspunktiSunsteinogThaler(2009)arbejderviudfraenforventningom,atdet, vedhjælpafnudgingstrategierneframingogpriming,ermuligtatændreindividetsadfærd ienforudsigeligretning.påbaggrundafdetteharviopstilletenrækkehypoteseromkring nudgingstrategierneframingogpriming: Viforventer,atvi,vedatanvendenudgingstrategienframing(vedatanbringeetskiltmed tekst på cafébordene) vil kunne nudge cafégæsterne til at vælge ikke at phubbe. Vi forventer,atcaféenstjenerekanprimeskiltet(ogdermedbudskabet),vedgentagnegange atrørevedskiltetog/ellerflyttepådet.viformoderdermed,atkombinationenafframing ogprimingvilfåflerecafégæstertilikkeatphubbe.detvilaltsåsige,atvi,gennemvores eksperiment, søger at bef eller afkræfte udsagnene ovenfor. Det skal dog gøres klart, at vores hypoteser skal ses i lyset af at kritisk realismes ontologi, og derfor kredser hypoteserne sig om det lukkede system der er eksperimentet. Da åbne systemer altid er 28

34 underkonstantforandringmåvidogantage,atbrugenafdenhypotetiskdeduktivemetode muligviskanfortælleosnogetgenerelt,derdogharmulighedforatforandresigkonstant. Dette betyder altså, at bef eller afkræftelsen af vores hypoteser skal ses i lyset af den konstanteforanderligeverden,derbestårafåbnesystemer.vierdesudenopmærksomme på, at disse hypoteser ikke kan hjælpe os med at forklare de mekanismer, strukturer og kræfter,somerdetrealeniveau.derforerdenhypotetiskdeduktivemetodeidettetilfælde begrænsettilatbesvarespørgsmåletomnudgingteorienhardenforventedeeffekt.forat kunne forklare det, der ligger bagved den effekt, vi vil måle, har vi valgt at inddrage den abduktiveogdenretroduktivemetode Abduktion-og-retroduktion- Den abduktive og den retroduktive metode vil vi inddrage, idet vi er interesserede i at undersøge,hvadderkonstituererfænomenerneivoreseksperiment.meddettemenervi, hvilke mekanismer der ligger bag den adfærd, vi ser. Wad(2000) forklarer, at nogen ser abduktion og retroduktion som det samme, mens andre adskiller dem. En af dem, der adskiller dem, er Danermark (fra: Wad, 2000, s. 12). Han mener, at retroduktion er tankegangen, som indebærer, at man konstruerer de grundlæggende vilkår for, at noget skalvære,hvaddeter.abduktionerenfortolkningsprocesafenhændelseudfraentænkt sammenhængelleretmønster(wad,2000,s.12).udfradissedefinitionervælgerviderfor at lave en kombination af metoderne, for netop at kunne erkende, at vores empiriske erfaringer kan knyttes til de generative mekanismer(retroduktion), og ud fra dette vil vi såledeskunneforklareenårsagssammenhængmellemdisseogfænomenet. Gennemdenhypotetiskdeduktivetilgang,forsøgervialtsåatafprøveenteori,foratkunne efterprøve om nudging har den forventede effekt, mens vi, med en kombination af den abduktive og retroduktive tilgang, forsøger at knytte vores empiriske observationer til fænomenerne,foratsigenogetomdestrukturer,kræfterogmekanismer,derspillerind, nårvitaleromnudging(wad,2000,s.12).idenneprocesvilviderforbenytteosafde empiriskeerfaringer,vigørosgennemeksperimentet. 29

35 3.1.7-Forskningskriterier- Ivoresforsøgpåatsigenogetgenereltometlukketsystem,vedatbenyttedenhypotetisk deduktive metode, er det vigtigt at opfylde nogle kvalitetsstandarder, også kaldet forskningskriterier, for at underbygge den videnskabelige tilgang. Udover at sikre en videnskabeligtilgang,bliverforskningskriterierneligeledesbrugttilatvurderekvaliteten afenundersøgelse(bryman,2012,s.46).andersen(2010)udtrykkerdenopfattelse,atdet sjældentkanladesiggøreatfåenperfektmåling,menatdeterdetværdatbestræbesig efter gyldighed, præcision og generaliserbarhed (Andersen, 2010, s. 97). Andersen tager dog ikke højde for den kritiske realismes videnskabsteoretiske afsæt, og vi må derfor bestræbe os på disse kriterier inden for den kritiske realismes rammer. Bryman (2012) opstiller tre kriterier, for at vurdere en undersøgelse: Gentagelse,$ reliabilitet$ og$ validitet. Disse vil vi løbende komme ind på gennem metodeafsnittet, og på denne måde holder vi projektetsvidenskabeligegyldighedforøje. Vi vil i dette afsnit starte med at beskrive Café Wanna B, som vores undersøgelse tager udgangspunkt i. Derefter vil vi forklare, hvordan vores eksperiment er designet samt hvordanviharvalgtatudføredet. 3.2-Præsentation-af-eksperiment Om-Café-Wanna B- CaféWanna Berforholdsvistlillecafé,dererlavttilloftet,dæmpetbelysningogstearinlys ogblomsterpåallebordene.ibaglokaleterenpejs,dererbillederihvideogmørkerøde farverpåvæggeneogderspillesmusikfraetparhøjttalere.caféensfarvetemaerrødtog baren har rød belysning. Cafeen tilbyder servering både morgen, frokost og aften, men samtidig er der også mulighed for drinks i døgnets sene timer. Menukortet afspejler ligeledes dette. Her finder man både kaffe, kage og sandwich, men også et barkort med cocktailsogdrinks.priserneerligmangeafkompagnistrædetsandrecaféerspriser.caféen har 26 borde indenfor og 10 borde udenfor, hvor området udenfor er overdækket af en markise.dererderermulighedforopvarmningviavarmelamperogbelysningiformafen 30

36 lyskædemedglødepærer.viharvalgtatillustrerecaféensindretning(bilag6.plantegning$ over$ Café$ Wanna B samt Bilag 5. Billeder$ af$ Café$ Wanna B), for at skabe et overblik over, hvorvivilplacereosundereksperimentet Eksperimentdesign- I dette projekt har vi valgt at foretage et eksperiment med tre observationer: En kontrolobservation og yderligere to observationer, hvor vi ændrer på enkelte variable. Dettegiverosgodeforudsætninger,foratkunnesammenlignegradenafphubbingunder de forskellige omstændigheder, så vi kan konkludere, om de ændrede variable under eksperimenterne kan antages at have haft indflydelse på cafégæsternes phubbing de pågældende dage. Det er dog klart, at vores resultater potentielt kan være påvirket af problemer med fejl i målingerne, hvilket dermed kan svække den interne validitet. Kontrolobservationenskalsåledesforståssomværendeetudtrykfordengenerellegradaf phubbing på Café Wanna B, når alt er som det plejer. Cafégæsterne under kontrolobservationen er derfor ikke udsat for nogen form for påvirkning. De to efterfølgende observationer skal afsløre, om de valgte nudgingstrategier har haft indflydelsepågradenafphubbing,iforholdtilnormalen. Peter John med flere opstiller i bogen Nudge,$ Nudge,$ Think,$ Think (2013) fire faser i udførelsenafeteksperiment:select$population,$randomize,$intervene$ogmeasure$outcomes, og disse har vi valgt at tage udgangspunkt i (John et al., 2013, s. 32). I den første fase udvælges en population, som har relevans for undersøgelsen. I vores tilfælde baseres udvælgelsenafpopulationenpå,hvilkegæster,derkommerpåcaféendenpågældendedag indenfordettidsrum,hvorviobserverer,ogudvælgelsenbliveraltsåsåledestilfældigog udenindflydelsefraos.denandenfaseindebærerinddelingafpopulationenihenholdsvis kontrolfogforsøgsgrupper.dettesker,ivorestilfælde,ligeledestilfældigt,daviikkekan kontrollere, hvilke gæster, der kommer på caféen de enkelte dage. Den tredje fase, selve forsøget, beskrives udførligt i afsnittet$ 3.2.3$ Fremgangsmåde. Her afviger vores forsøgsdesignensmulefrajohnsopstilling,idetvihartoforsøg,ogaltsådermedbefinder osifasetretogange.idenfjerdeogsidstefasebehandlesresultaterneafforsøget.ivores 31

37 tilfælde handler det altså her om at sammenligne de resultater, vi får efter henholdsvis første,andenogtredjedag Fremgangsmåde- Vores eksperiment indebærer tre forskellige observationer på Café Wanna B, som vil strækkesigovertredage.hverdagvilviobserverepåcaféeniettidsrumfraklokken11.30 til Dette vælger vi at gøre, for både at få sene brunchgæster, kaffegæster og frokostgæstermedieksperimentet,ogsamtidigforatsørgefor,atdererkonsistensivores observationer. Reliabilitet dækker netop over, om der er konsistens i undersøgelsens målinger. Dette siger altså noget om måden, hvorpå vi måler, og at vi gentagne gange får detsammeresultat(andersen,2010,s.101).vieraltsåinteresseredei,atdemålinger,vi laver, er så stabile som muligt, og ikke tilfældige. Derfor sørger vi for, at alle tre dage kommer til at ligne hinanden så meget som muligt, undtagen de variable, vi selv manipulerermed. Denførstedagvilviobserverecafégæsternesmobiladfærdudennogenpåvirkningfraos. Således kan vi, som nævnt i afsnit Eksperimentdesign, få en fornemmelse af, hvad tendensenpåcaféener,ogdesudenathavenogetatholdevores2yderligereobservationer, pådag2ogdag3,opimod. Dag-1- Dag-2- På eksperimentets anden dag vil vores næste observation blive udført. Vi vil her placere nærvær Fskiltenepåcafébordeneogladedemståunderheleobservationen.Vianvender her nudgingstrategien framing, idet vi har udformet en informerende tekst, som skal påvirke cafégæsterne til at vælge at være nærværende. Framingen består her i måden, hvorpåtekstenerudformet(thaler&sunstein,2009,s.36).viharvalgtatskriveteksten Nærvær somoverskriftpåskiltet.længerenedeharvivalgtatplacerefølgendestatistik: Vidste$ du,$ at$ 68%$ af$ 18b34$ årige$ kan$ ikke$ modstå$ trangen$ til$ at$ tjekke$ deres$ smartphone$ i$ mere$end$en$time? $(URL10:Lookout,Mobile$mindset). 32

38 Vivælgeratskriveordet Nærvær isinsubstantiveform,foratpræsenterebudskabetpå enmåde,sådethverkenerbelærendeellerkommanderende.eksempelviskunnevihave skrevet vær$nærværende oghavdepådenmådeværetmerekommanderende.påsamme mådekunnevihaveskrevet Vidste$du,$at$du$ikke$er$nærværende,$når$du$har$din$smartphone$ fremme? $ og havde således været belærende. Ordvalget i statistikken har vi ligeledes framet, for at påvirke cafégæsterne i den retning, vi ønsker. Statistikken 68%$ af$ 18b34$ årige$kan$ikke$modstå$trangen$til$at$tjekke$deres$telefon$i$mere$end$en$time insinuerer,atdet erforkertatbrugesintelefonofte,ogsåledesframesinformationen.hvisvihavdevalgtat skrive: 32%$af$18b34$årige$kan$godt$modstå$trangen$til$at$tjekke$deres$telefon$i$mere$end$en$ time havde vi præsenteret den samme statistik, men framet det på anden måde, der potentielt kunne have givet eksperimentet et andet udfald. De 32% giver en form for fællesskabsfølelse, som man formentlig gerne vil være en del af, hvorimod de 68% siger noget om en tendens, man sandsynligvis ikke vil være en del af. Vi spiller altså på en diskursom,atdetikkeergodtatladesigstyreafenafhængighed,hvilketfolkformentlig ikkeønskeratværeendelaf.ordet trang $kanassocierestilafhængighedogmanglende kontroloversineimpulser,hvilketoftestansesforværendenogetmegetnegativt,somme tiderovenikøbettabu(url9:mindwork,kognitivpsykologklinik,afhængighed).folkhar altsåsjældentlysttilatblivekategoriseretsom afhængig afnoget,ogviantagerderfor,at cafégæsterne vil reagere ved ikke at have lyst til at være en af dem, der ikke kan lade derestelefonervære.påbaggrundafstatistikken,dersiger,at68%af18f43fårigeikkekan modståtrangentilattjekkederessmartphonesimereendentime,harvienformodning om,atdennealdersgruppeligeledesmåhavesværtvedikkeattjekkederessmartphonesi sociale sammenhænge (URL: 10: Lookout, Mobile$ mindset). Dette baserer vi også på en statistik udarbejdet af YouGov, der siger, at 39% af de 18F29Fårigeharsværtvedatlade deres telefon være, når de er sammen med familie eller venner (URL 11: TV2nyhederne (2010),Unge$er$slaver$af$deres$mobil)F Dag-3- Påeksperimentetstredjedagvilvigennemføredentredjeogsidsteobservation.Forskellen i forhold til den anden observation vil her være, at skiltet ikke står på bordene som udgangspunkt, men det er en tjener, der placerer skiltet på bordet, når han eller hun 33

39 kommer med menukortene. Herefter vil tjeneren ved lejlighed komme og flytte på eller røre ved skiltet eksempelvis ved bestilling af nye drikkevarer, ved oprydning eller betaling.vikombinererherdetonudgingstrategierframingogpriming.framingenbestår stadig i skiltet, som vi beskrev i afsnittet ovenfor. Primingen kommer her ind i billedet i formafgentagnepåmindelserfratjeneren(thaler&sunstein,2009,s.71).dissegentagne påmindelserbeståri,attjenerengentagnegangeberørerellerflytterpåskiltet,ogpåden måde primer det og dets budskab. Vi kan dog ikke fortælle noget om effekten af priming alene,daviikkeforetagerenisoleretobservationafdennestrategi.grundentilatvivælger tjenerentilatprimeskilteter,attjenerenerennaturligdelafcaférummetsomkontekst.vi harenklarformodningom,atskiltetviltiltrækkemereopmærksomhed,hvisdetplaceres på bordet af tjeneren, når gæsten har sat sig, end når det allerede står på bordet, når vedkommende sætter sig. Når tjeneren derefter gentagne gange under cafébesøget rører ved skiltet eller flytter på det, minder det antageligt ubevidst gæsterne om dets tilstedeværelse, hvilket potentielt kan resultere i, at gæsterne bliver endnu mere opmærksommepåskiltet.voresantagelseersåledes,atdenneændredevariabel,iforhold tilførsteforsøg,viløgesandsynlighedenfor,atcafégæsternebemærkerskiltetogændrer deresmobiladfærd Design-af-skilt- Da vi skulle udarbejde skiltet til eksperimentet, var vi enige om, at designet skulle være enkelt, indbydende og positivt. Overskriftens font skulle være speciel, for at fange gæsternes opmærksomhed, men letlæselig, for at holde opmærksomheden fast. Ordlyden påskiltetbeskrevviiafsnit3.2.3fremgangsmåde.visøgtesomsagtatfågæstentilselvat tageetvalgomatlæggesintelefonvæk,ogaltsåikkeatforbydetelefoner.derforvalgtevi ikkeatplacereetbilledeafentelefonmedenstreghenover,somnormaltsignalererforbud, menderimodetbilledeafentelefonpåvejnedienlomme,somenopfordring.foratsikre en positiv stemning, valgte vi at placere et lyserødt hjerte i skiltets øverste højre hjørne. Dette skulle ligeledes fungere som blikfang ved siden af overskriften. Ibundenafskiltet valgte vi, som tidligere beskrevet, at placere en statistik om 18F34Fåriges brug af smartphones, som skulle give gæsterne noget at tænke over. For at fange 34

40 opmærksomhedenvalgteviatgøreinformationsoverskriften, vidstedu,grønogdesuden fremhæveden,vedatfådettilatligneetlabel.skiltetsstørrelsevalgteviudfra,atcaféen skullekunneaccepteredet.viønskedeikkeatkrævealtformegetafdem,ogvalgtesåledes at lave skiltet, så der under alle omstændigheder ville være plads til det på et cafébord. Alternativtkunnevihaveudformetenplakat,mendaviharenantagelseom,atskiltning påhvertenkeltbordskaberbedreblikfangendenellerflereplakaterpåvæggene,valgtevi atudformeetskilt. Undervejsidesignprocessenharvibenyttetosafbrugerinddragelse,hvorviharrådførtos med de studerende på Humanistisk Informatik omkring vores skilt. Vi bad dem forestille sig,atdevarpåcafé,ogatskiltetstodpåbordetforandem,ogbaddemkommemedderes umiddelbare tanker om det. Således revurderede og redesignede vi skiltet med udgangspunktidenkritik,vifik,indtilvivartilfredsemedalleelementerne. Idetteafsnitvilvigøreredeforvoresvalgafmetode.DettevilvigøremedafsætiSocial$ Research$ Methods af Bryman (2012) og Metoder$ i$ statskundskab redigeret af Andersen, Hansen og Klemmensen (2010). Afsnittet vil begynde med en beskrivelse af henholdsvis denkvantitativeogdenkvalitativemetodeiprojektet,samtkombinationenheraf.dernæst vil vi forklare, hvordan vi anvender forskellige dataindsamlingsmetoder i projektet, i afsnittenestruktureret$observation,$etnografisk$observation,$feltnoterogspørgeskema. 3.3-Metodiske-overvejelser Kvantitativ-metode- Vedkvantitativedataforståsdata,somkantælles,målesellerkategoriseres.Medandreord anvendes denne metode i situationer, der har til formål at gøre data målbart og overskueligt (Hansen, 2010, s. 267). Man opererer med to typer af data; henholdsvis primære og sekundære. Primære data er data, der er indsamlet af forskeren selv, mens sekundærdataerdata,somandreforskereharindsamlet.davivælgeratindsamlevores egendata,ervoresdatasætderforbaseretpåprimærdata. 35

41 Idetteprojektvilvianvendedenkvantitativemetode,idetvi,undervoreseksperimenter, systematiskvilobservere,hvormangederphubber,samthvormangegange,derphubbes blandt gæsterne på Café Wanna B. Denne metode kalder Bryman for struktureret$ observation(bryman,2012,269).derudoverbenytterviosaf$spørgeskemasommetode,for attilføjeenvariabel,viikkekanobservere.denkvantitativemetodesnaturgør,atdenneer oplagtatanvendeunderdenhypotetiskdeduktivemetode,dadekvantificerbaredatakan give os en forklaring på, om vores hypoteser holder stik. Desuden gør den kvantitative tilgang det lettere for andre forskere at rekonstruere forsøget. Et af de kriterier Bryman opstiller, når man vurderer en undersøgelse, er netop kriteriet om gentagelse. Dette kriterium består i, at andre forskere skal kunne efterligne undersøgelsen, og helst få de sammeresultater(bryman,2012,s.47).ifølgeandersenerdetvigtigsteienundersøgelse, atdenskalvære gentagelig for andre forskere, og det er derfor vigtigt at eksplicitere forsøgsdesignogprocedure,ogdervedgøredetmuligtattilvejebringekumulativnyviden (Andersen, 2010, s. 112). Ud fra dette mener Bryman altså, at den kvantitative tilgang fordrer objektivitet, og dermed er en fordel i forhold til gentagelighed. Ud fra vores ontologiskeståstedmåvidogerkende,atgentagelighederenstørrelse,derersværathave med at gøre, da verden, som åbent system, konstant forandrer sig. Derfor skal gentageligheden i vores eksperiment forstås som en mulighed for andre forskere, for at kunnereplikerevoresforsøgsopstilling,ogdermedkunnelukkeetsystem,ogforhåbentligt fåsammeresultater Kvalitativ-metode- Denkvalitativemetodeforsøgerikkeatmålenoget,ligesomdenkvantitativemetodegør, menderimodatforklare,hvorfortingeneserud,somdegør.deterenmerefortolkende metode og derfor en metode, som er god til at fortælle noget om social adfærd(bryman, 2012,s.380). Ivoresundersøgelse,vilvibenytteosafdenkvalitativemetodeiformafenkombinationaf etnografisk$observationogfeltnoter.vivilobserverecafégæsterneogskrivederesadfærd 36

42 nedsomfeltnoter(bryman,2012,s.383).vimener,atdettekangavnevoresundersøgelse, dadetkangiveenforklaringpå,hvorforvoreskvantitativedataserud,somdegør.udfra dettekanvialtsåknyttedekvalitativemetodertildenabduktiveogretroduktivemetode, ogsåledessepådemekanismer,derliggerbagfænomenetnudging Mixed-Methods----- Nårvianvenderbådedenkvantitativeogdenkvalitativemetode,arbejdervimeddet,der kaldes mixed$ methods (Bryman, 2012, s. 628). Grunden til at vi kan kombinere de to metoder er, at vi ikke ser dem som modsigende paradigmer, men derimod to forenelige tekniske tilgange til indsamling af empiri (Bryman, 2012, s. 631). Vi vælger denne kombination, fordi metoderne sammen kan give en mere fyldestgørende besvarelse i forholdtilvoresprojekt,endhvisvikunhavdebenyttetosafénafdem.deternødvendigt for os at bruge den kvantitative metode struktureret observation, for at kunne måle antallet af phubbende gæster og mængden af phubs per phubbende gæst på en præcis måde.dettevilblivesuppleretafdenkvalitativemetodeiformafetnografiskobservation, som vi arbejder ud fra, for at kunne dokumentere øvrig adfærd blandt gæsterne, der kan væreetresultatafeksperimentet.derudoverharvivalgtatgørebrugafetspørgeskema, for at supplere de observationer vi gør os i løbet af eksperimentet. Den enkelte metode supplereraltsådeandre,hvordeikkeerfyldestgørende.foreksempelkanspørgeskemaet ikkesigenogettroværdigtomdenegentligeadfærd,hvorimodetnografiskobservationkan sigenoget.dennetypemixedmethodkalderbrymanfor$completeness.detteerenstrategi, hvor de forskellige metoder supplerer hinanden, for at give et mere fyldestgørende datagrundlagforenundersøgelse(bryman,2012,s.637). Indenfordenkvantitativemetodeerdetvigtigtattaleomdeninterne$validitet,nårvitaler omkausalitetenmellemvariable,oghvorvidtdenneholderstik.hvisvisiger,atxerskyldi Y, kan vi så være sikre på, at X er skyld i den variation, som vi ser i Y? Når der laves kausalstudier, er det derfor vigtigt at skelne mellem forskellige variables placering i undersøgelsen af årsag og virkning (Bryman, 2012, s. 47). Bryman stiller derfor spørgsmålet: How$confident$can$we$be$that$the$independent$variable$really$is$at$least$in$part$ 37

43 responsible$ for$ the$ variation$ that$ has$ been$ identified$ in$ the$ dependent$ variable (Bryman, 2012, s. 47). I vores tilfælde er den uafhængige variabel nudgingstrategierne framing og priming, og den afhængige variabel er om, og hvor meget, gæsterne phubber. Det er gennem vores eksperiment, vi antager, at der er en sammenhæng mellem disse variable. Det er således her, vi kan bruge den kvantitative metode struktureret observation, for netop at kunne afdække det omtalte årsagsforhold. For at kunne supplere dette, er vi interesserede i, om der findes andre uafhængige variable, der kan påvirke den effekt, vi målerviadenstruktureredeobservation.deterher,dekvalitativemetoderkommerispil. Gennem etnografisk observation og åbne spørgsmål i spørgeskemaet, vil vi undersøge hvilke andre faktorer, der kan resultere i den observerede adfærd hos cafégæsterne. Kvantitativ og kvalitativ metode vil altså supplere hinanden i vores projekt, og vil tilsammenkunnebidragetilatsvarefyldestgørendepåvoresproblemformulering Et-naturligt-habitat- Vi har valgt at foretage vores eksperiment på Café Wanna B, som er et offentligt rum og derformåantagesatværeetnaturligthabitatformobiladfærd,fremforenkunstigkontekst, vi selv konstruerer. Dette skyldes, at vi ønsker at gøre undersøgelsen så realistisk som muligt.brymantalerombegrebetøkologisk$validitet,derhandlerom,hvordanresultaterne af en undersøgelse kan påvises i individers hverdag og generaliseres til naturligt forekommendesituationer.problematikkenherikommeraf,atsocialeundersøgelsergodt kan være valide, uden dog at påvise noget, der sker i individers daglige liv F i deres naturlige habitat (Bryman, 2012, s. 48). Havde vi skabt vores egen café i et lokale, på eksempelvis universitetet, eller havde vi bedt gæsterne selv notere deres brug af mobiltelefonundercafébesøget,havdedetformentligilangthøjeregradskinnetigennem, at gæsterne var med i en undersøgelse. Dette kunne potentielt have påvirket vores resultater i en positiv, omend ukorrekt og konstrueret retning, fordi gæsterne højst sandsynligt ville agere, som de troede, vi ville have, og ikke som de ville have gjort i en naturligsituation,hvordeikkevarvidendeom,atdedeltogienundersøgelse.detvilletil gengældhavegivetosmulighedforatstandardisere,ogdermednedbringe,deuafhængige variable væsentligt, men resultaterne ville blive kunstige. I det naturlige habitat 38

44 forekommer væsentligt flere uafhængige variable og dermed eventuelle fejlkilder, som vi ikkeharmulighedforatinfluere,mentilgengældvilgæsterneformentligtagerepåsamme måde,somdevillegøre,hvisdeikkeblevobserveret,idetdeikkeerbevidsteom,atdeer medienundersøgelse.såledesblivervoresresultatermerenaturtroogrealistiske,selvom depotentieltkanværepåvirketafuafhængigevariable.defejlkilder,derfølgerheraf,vilvi gøreredeforogreflektereoveriafsnittet5.$fejlkilder Struktureret-observation- Denstruktureredeobservationsmetodeindebærer,atmanobservereradfærd,sommanpå forhåndharkategoriseretsådan,atdetermålbart.teknikkenkræver,atman,somforsker, opstiller udtrykkelige regler for observationen og hvordan man skal notere adfærden (Bryman, 2012, s. 270). Af denne grund har vi, før vores eksperiment, defineret, hvad vi anser som phubbing, sådan at vi alle er enige om, hvad der præcist skal observeres og noteres.brymanpointerer,atsubjektivitetistruktureretobservationkaninfluerehvilken måling, der bliver nedskrevet, og dermed skabe inkonsistens, hvilket kan skade reliabiliteten i en undersøgelse (Bryman, 2012, s. 169). Derfor har vi været meget opmærksomme på at holde os inden for vores definition af phubbing (1.3.1 Begrebsafklaring). Dermed har vi mulighed for at kvantificere antallet af phubs og sige noget mere generelt herom. Den strukturerede observationsmetode vil vi benytte ud fra dendefinitionafphubbing,vipåforhåndharfastsat,foratkunnekvantificerevoresdata (1.3.1Begrebsafklaring).Vivildervedkunneoptælledeindivider,derphubber,ogde,der ikkegør,samthvormangegange,detsker,mensdeerpåcaféen.detteharvivalgtatgøre, foratdanneetoverskueligtogmeremålbartdatasæt.dermedkanviopstillediagrammer, der afspejler fordelingen af phubbere. Ydermere vil vores diagrammer afspejle, om vores eksperimenterharhafteneffektpåcafégæsterne,ogomdeterlykkedesefterhensigtenat skubbefolkiden rigtige retningellerej Etnografisk-observation-og-feltnoter- I forbindelse med eksperimentet har vi valgt at inddrage etnografisk observation som metode. Metoden foregår på den måde, at forskeren går ind i en social kontekst, for at 39

45 observereadfærdhosindividerneidenpågældendekontekst(bryman,2012,s.432).disse observationer er derefter nedskrevet af forskeren, som feltnoter. Disse er detaljerede beskrivelserafobservationer,adfærdogrefleksioner,somivorestilfældegøresafosunder eksperimentet(bryman,2012,s.447).feltnoterervigtigeforforskerenshukommelseog er med til at forme den kommende analyse (Bryman, 2012, s. 466). Vi vil gøre brug af forskelligeformerforfeltnoter,herundermentaleog$håndskrevnenoter.mentalenoterer de noter, vi gør i situationer, hvor vi ikke har mulighed for at få nedfældet vores observationer på papir, og derfor udelukkende gør os nogle tanker mentalt. De håndskrevnenotererkorteoghurtigtnedfældedenotater,somindeholderforkortelserog henvisninger,ogsomkunforståsafforskerenselv(bryman,2012,s.450).voresfeltnoter vilblivenedskrevetløbendeundereksperimentet,dogmedforbeholdfor,atvivilforholde osdiskrete,såledesatcafégæsterneikkeervidendeom,atdebliverobserveret.vivilgøre brugafpapirogblyanttilatnedskrivefeltnoterne,fremforatbenytteosafoptagelsereller andreelektroniskehjælpemidler.dettevilviligeledesgøre,foratforholdeosdiskreteog samtidigatforsøgeatfaldeiétmedcaféensøvrigegæster.måden,hvorpåvivilanvende voresfeltnoteriprojektet,viludelukkendeværetilatsuppleredeenkelteobservationer. Såledesvilvihaveenmulighedforatstuderedenenkeltecafégæstsadfærdnærmere,og samtidig kunne udlede indskudte variable, som kan have haft en indflydelse på dennes adfærd(afsnit Mixed$methods). Dette kan eksempelvis være i et selskab på to, hvor den ene vælger kun at bruge sin mobiltelefon mens den anden er væk fra bordet, og phubbingderforundgås Vores-rolle-som-observatører- Det er altså blevet tydeligt, at en stor del af vores rolle i eksperimentet vil bestå i at observerecafégæsternesmobiladfærdpåcaféen.foratfåsålidtindflydelsepågæsternes adfærdsommuligt,vilviforsøgeatgøreossålidtbemærkedeunderobservationensom muligt. Som nævnt i afsnittet kvalitativ metode, kalder Bryman denne type observationforcovert$observation.denneobservationsmetodebeståri,atdenobserverede ikkeerklarover,atvedkommendebliverobserveret.enfordelveddennemetodeer,atvi, somobservatører,ikkespørgergæsterneomlovtilatobserveredem.deobserveredevil 40

46 derforikkehavemulighedforatsigenejtilatdeltage.derudoverersandsynlighedenfor,at de observerede vil udvise deres naturlige adfærd, større, end hvis de var klar over, at de blevobserveret(bryman,2012,s.436).ipraksisharviderfortænktos,såvidtmuligt,at faldeiétmedcaféensøvrigeogikkeværeforåbenlyseivoresobservation.dettebetyder, atvivilkøbemadogdrikkevarerfracaféen,samtligeledessørgeforikkeatgøreosspecielt bemærkede,nårvikiggerrundtpåcafégæsterne.enadfærdsomeksempelvisatstirrepå engæst,villemuligvisgøregæstenutilpasogmistænksom,davimåantage,atdetteikkeer normal adfærd på en café. Dette vil vi derfor bestræbe os på at undgå. Hvis vi alligevel antager,atviharenindflydelsepågæsternesadfærd,måviderforgøre,hvadvikan,forat minimere en svækkelse af den interne validitet. Dette vil vi gøre, ved at lægge vores telefonervækunderalletreobservationer.pådennemådevilvisørgefor,atallegæsterfår samme påvirkning af vores tilstedeværelse. Derudover vil vores placering på caféen ligeledesværedensammeunderalleobservationsdagene.viharvalgtvoresplacering,for at få et overblik over hele caféen fra forskellige vinkler, så vi kan observere så mange gæstersommuligt,sågodtsommuligt.caféwanna Bhardogetmindreområde,hvorder erganskefåborde.hervælgerviikkeatobservere,fordivifinderdetbedreatkoncentrere os om gæsterne i det store lokale samt området udenfor caféen, hvor størstedelen af gæsterne formentlig vil sidde. I vores forsøg vil det blive svært at vurdere, om vores tilstedeværelsevilpåvirkegæsterne.grundentildetteer,atdetikkekanvidespåforhånd, hvordandevillehaveopførtsig,hvisvi$ikkehavdeværettilstede.derforkandetaltsåvære meget svært at svare på, hvorvidt vi, som observatører, påvirker de observerede Etiske-aspekter-i-observation-som-metode-- Iforbindelsemedbrugenafcovertobservation,erdernogleetiskeaspekter,derskaltages højdefor.sombeskrevetidetovenståendeafsnit,erdenobserveredeikkeklarover,athan ellerhunbliverobserveret,ogvedkommendebliverikkegivetetvalg,omhanellerhunvil deltage i undersøgelsen eller ej. Dette strider imod det etiske princip om informeret samtykke.hvisdetteprincipskulleopretholdes,skulledeobserveredeinformeresomkring forsøget,sådekunnetageenvelovervejetbeslutningomderesdeltagelse(bryman,2012,s. 139). I vores eksperiment er vi opmærksomme på, at princippet om det informerede 41

47 samtykke ikke bliver overholdt. Vi ville dog ikke kunne benytte os af en metode, hvor vi både overholder princippet, og samtidig få et billede af den naturlige adfærd hos de observerede.derforvælgerviatvægtemulighedenforatobserveredennaturligeadfærd hosgæsternehøjest.detkanligeledesdiskuteres,hvorvidtvikrænkergæsternesprivatliv, nårviobservererdem,ogdermedinoglesituationerrisikereratoverhøreprivatesamtaler. Ivoresforsøgvilvidogikke benytte os af gæsternes private samtaler, udover dem, der drejersigomemner,dererrelevanteforeksperimentetfdetvilsigesamtaleromskiltet, phubbing eller mobiladfærd generelt. Vi vil således opretholde en anonymitet af de observerede.dogbefindergæsternesig,vedatværepåcaféen,ietoffentligtrum,hvilket kan være et argument for, at vi ikke overskrider en etisk grænse i forbindelse med privatlivet,sålængevisørgerforatanonymiserehvergæstefterfølgende.vivælgerderfor at nummerere de observerede, så de udelukkende optræder med deres observationsnummer,ogsåledesikkevilværegenkendeligeianalysenafresultaterne Spørgeskema-- Viharvalgtatforetageenspørgeskemaundersøgelseblandtcaféensgæster,nårdeforlader caféen (Bilag 8. Layout,$ spørgeskema). Dette vil have til formål at supplere vores observationsdata,vedhjælpafnogleuddybendespørgsmål,gennemhvilkevivilforsøgeat komme vores problemfelt nærmere. Spørgeskemaundersøgelsen vil foregå efter metoden besøgsinterview (Hansen, 2010, s. 269), som bygger på, at intervieweren læser spørgsmålet op og nedskriver svaret umiddelbart efter. Spørgeskemaet består af syv spørgsmål,ibådeåbenoglukketform,somerforholdsvisthurtigeatbesvare.viharvalgt at gøre det på denne måde, for at tage højde for cafégæsternes eventuelt begrænsede tidsrum.anvendelsenafbådelukkedeogåbnespørgsmålbunderientankeom,atviikke ønsker at lægge ord i munden på respondenterne, ved på forhånd at give dem nogle standardiserede svarmuligheder. Vi ønsker derimod, at respondenterne kommer med deresegenumiddelbareholdningtilspørgsmålene.deåbnespørgsmålbenyttervibådeud fraenkvalitativogenkvantitativmetode,daviharkvantificeretdemefterfølgende,forat kunnekategorisererespondenternessvarsågodtsommuligt.spørgeskemaeteratfindei Bilag9.Resultater$af$vores$spørgeskema.Iforholdtiludformningenafspørgsmåleneharvi 42

48 været opmærksomme på at spørge om de rigtige ting. Dette kan knyttes til begrebet målingsvaliditet.målingsvaliditethandlerom,hvorvidtmålingenafetkonceptrentfaktisk måler konceptet (Bryman 2012, s. 47). Andersen knytter en kommentar til forskellen mellemmålingsvaliditetogreliabilitet: Reliabilitetsproblemer$giver$tilfældige$fejl,$hvorimod$ problematisk$målingsvaliditet$giver$systematiske$fejl (Andersen,2010,s.102).Foratsikre høj målingsvaliditet i spørgeskemaundersøgelser, er det vigtigt, at der er sammenhæng$ mellem$de$teoretiske$definitioner$på$problemformuleringens$hovedbegreber$og$de$spørgsmål,$ man$stiller$i$spørgeskemaet (Hansen,2010,s.285).Viharderfordesignetvoresspørgsmål, sådestemmeroverensmeddet,problemformuleringenlæggeroptil,atvigernevillefinde ud af: Hvordan en kombination af nudgingstrategierne framing og priming som nudgingredskaber kan forsvares, når man anvender dem et i forsøg på at nedsætte phubbing. Desudenerdetvigtigtispørgeskemaundersøgelser,atrespondenternekanforstå,hvadde bliverspurgtom(hansen,2010,s.285),ogdetvillederforværeuhensigtsmæssigt,hvisvi valgte at stille cafégæsterne spørgsmål, der indeholdt begreber som nudging, framing, priming og phubbing, som de højst sandsynligt ikke ville være bekendte med. Ved at undlade disse termer i operationaliseringen af vores spørgsmål, tager vi altså hensyn til gæsterneogfremmersåledesformentligderesforståelseafspørgsmålene.vivælger,efter spørgsmålene om alder og køn, at begynde med at spørge folk, om de har lagt mærke til nærvær Fskiltetpåbordet.Næstespørgsmålgårpå,omdenadspurgteharlagtsintelefon vækpå$grund$af$skiltet.detteforatfindeudaf,omdeharlagtderestelefonervækellerej, og om de eventuelt, mener at de, ville have gjort det uanset om skiltet havde været der, eller ej. Dette spørgsmål vælger vi at følge op på, med et hvorfor$ ikke?, så folk har mulighedforatuddybe,hvisderharværetengrundtil,atdeikkelagdederestelefonvæk. Derudover vælger vi at spørge respondenterne, hvad deres generelle holdning er til, når nogen, i sociale situationer, koncentrerer sig om sin mobiltelefon, i stedet for at være nærværende. Dette vælger vi at spørge om, fordi vi er bevidste om, at ikke alle nødvendigvis finder phubbing hverken irriterende eller uhøfligt, og at dette muligvis kan forklare gæsternes adfærd på caféen hvis de er ligeglade med, at andre phubber, er de måskeogsåmeretilbøjeligetilselvatgøredet,elleromvendt.ligeledesvilvispørgedem, 43

49 hvem de er på caféen sammen med, fordi der potentielt kan være forskel på brugen af mobiltelefoner i selskab med eksempelvis venner, familie og kollegaer. Resultaterne fra spørgeskemaerne er desuden kvantificeret og gjort målbare i det omfang, det har været muligt.resultaterneeratfindeibilag9.resultater$af$vores$spørgeskema. Ekstern validitet drejer sig om, hvorvidt de målinger, forskeren foretager sig, kan blive generaliseret ud over den kontekst, undersøgelsen er lavet i, altså på vegne af en større population(bryman,2012,s.47f48).eksternvaliditethandlerderforivorestilfældeom, hvorvidt vores undersøgelse kan gøre sig gældende i andre kontekster, ud over Café Wanna B.DaviudelukkendeharvalgtatundersøgephubbingpåCaféWanna B,ogdavores undersøgelsekunbeståraftreobservationeraffiretimersvarighedhver,begrænserdette voreseksternevaliditet. 44

50 4 Analyse

51 4.1-Vores-resultater Idetteafsnitvilvipræsentereoganalyseredenindsamledeempirifravoreseksperiment. Denne empiri omfatter vores observationer, data fra vores spørgeskemaer, som vi har kvantificeretsamtvoresfeltnoter,somerknyttettildeforskelligeobservationer.dissevil bliveinddragetnårvifinderdetrelevantforanalysen. Vivilbegyndemedkortatintroducerevoressample,foratgiveetoverblikover,hvadvi baserervoresanalysepå.derefterbegynderanalysen,hvorvivilundersøgeteorierneud fraderesultater,viharfåetgennemeksperimentet.tilatbegyndemedvilvipræsentere vores sample og herunder komme ind på aldersfordeling, fordelingen mellem mænd og kvinder og gæsternes holdning til phubbing. Dernæst vil vi præsentere resultaterne for eksperimentets tre dage afbildet i en række diagrammer. Med udgangspunkt i disse resultater,vilvigåidybdenmed,hvordanframingogkombinationenafframingogpriming kommertiludtrykiresultaterne. Med udgangspunkt i disse resultater vil vi gå yderligere i dybden med andre aspekter af voresresultater.hervilviundersøge,omderfindesnogletendenserigæsternesholdning til phubbing i forhold til deres alder. Vi vil derudover undersøge, om de gæster, der phubber, ændrer mobiladfærd i løbet af de tre dage. Når vi laver denne kategori de phubbende erdetikkeforatsamle synderne,menforatsenærmerepåfordelingenaf, hvormegetderphubbesblandtdephubbendegæster. 4.-Analyse- 4.2-Præsentation-af-sample- Idetteafsnitvilvipræsenterededata,viharindsamlet,påbaggrundafdeteksperiment,vi harudførtpåcaféwanna Boverdetredage.Førstedag,onsdagd.16.april,fandtvores kontrolobservationsted.dennedagvilvifremoverkaldefordag$1.denførsteobservation med nærvær Fskiltenepåbordenefandtstedugenefter,tirsdagd.22.april,ogdenanden 45

52 observationfandtsteddenefterfølgendedag,onsdagd.23.april.dissedagevilvifremover omtale som henholdsvis dag$2 og dag$3.ivoresundersøgelseharviobserveretialt107 personer,fordeltover73kvinderog34mænd.pådag1observeredevi45personer,mens vipåbådedag2ogdag3observerede31personer.engrundtil,atdervarfleregæsterpå caféenpådag1,kanvære,atdetvaronsdagenførskærtorsdag,hvormangedanskereholdt fri. Café Wanna B s manager, Cecilie, forklarede, at der typisk kommer flere gæster i ferieperioder(bilag7.interview$med$cecilie).udafde62cafégæster,viobserveredepådag 2ogdag3,harviadspurgt31personeriforbindelsemedvoresspørgeskemaundersøgelse. Populationenbestårafalledepersoner,somharenmobiltelefonogsomgårpåcafé.Ifølge YouGoverdetkun1%afalledanskeremellem18og74år,derikkeejerenmobiltelefon (URL 12: Dam, P. (2014), Så$ mange$ danskere$ har$ nu$ en$ smartphone,$ MetroXpress). Hvor mangeafdisse,dersåogsågårpåcafé,kanviikkegøreredefor.vimenerdog,da99%af danskere mellem 18 og 74 år ejer en mobiltelefon, at der er en stor sandsynlighed for at 99% af de observerede gæster også ejer en. Faktum er, at den samlede population, vi arbejder ud fra, er meget stor og at vores samplepå107personerderforlangtfraer repræsentativ.detteerligeledesgrundentil,atvoresundersøgelsebørbetragtessomen pilotundersøgelse Aldersfordeling- Vi har valgt at give et indblik i aldersfordelingen blandt caféens gæster, for at give et indtryk af, hvilke aldersgrupper, der er repræsenteret i vores eksperiment. Aldersfordelingenblandtde107observeredegæster,overheleeksperimentetsforløb,ser udsomfølger: 46

53 (Diagram$1$b$Aldersfordeling$over$det$samlede$eksperiments$forløb). Ud fra Diagram 1 kan vi se, at aldersgruppen fra 20F29Fårige udgør 39% af hele undersøgelsens sample og dermed er den størst repræsenterede aldersgruppe i undersøgelsen.herefterfølgerde30f39fårigemed20%ogde40f49fårigepå21%.disseer altså derfor, sammen med de 20F29Fårige, de aldersgrupper, vores eksperiment kan fortællenogetom.tilsidstkommerde10f19fårigemed12%,de50f59fårigemed5%og de 60F69Fårige med kun 3%. Da hele eksperimentet består af 107 observerede gæster, svarerdenbedstrepræsenteredegruppe,de20f29fårige,altsåalligevelkuntil42personer, fordelt ud over hele eksperimentet. Vi vil dog alligevel senere i analysen (afsnit Holdning$til$phubbing$i$forhold$til$alder)sepåaldersgruppenfra20F29år,dade,somsagt, erdenmestrepræsenteredegruppeivoresundersøgelse Fordelingen-af-mænd-og-kvinder- På nedenstående diagram, Diagram 2, har vi afbildet fordelingen af køn over de tre dage, foratfåetindblikifordelingenafmændogkvinderovereksperimentetstredage. 47

54 (Diagram$2$b$Fordeling$af$mænd$og$kvinder$på$de$tre$dage$for$eksperimentet) Det kan her ses, at kvinder dominerer denne statistik. Kontrolobservationen på dag 1 er denmestvarierededagudafalledagene,med18mændog27kvinder.udfradettekanvi udlede, at vores eksperiment til dels begrænser sig til at fortælle noget om phubbingadfærdenblandtkvinderpåcaféwanna Bpånetopdissedage,ogaltsåikkekan fortællesåmegetommændene.afsammeårsagerviikkegåetyderligereidybdenmed, hvor meget kønnene hver især phubber, da vi ikke finder statistikken for mændene tilstrækkeligt repræsentativ. Vi vælger derfor generelt at undlade at komme ind på de forskellige køns eventuelle indflydelse på vores resultater. Havde kønnene været ligeligt repræsenteret i vores sample, ville vi have kunnet undersøge, om der var forskel på kønnenes phubbing, på effekten af framing og kombinationen af framing og priming i forholdtilkønellerkønnenesholdningertilphubbing Holdning-til-phubbing-- Observationsommetodegiverosikkemulighedforatfåetindblikigæsternesholdninger til phubbing. Som nævnt i afsnittet Spørgeskema, benyttede vi os derfor af et spørgeskema på dag 2 og 3, hvor vi spurgte ind til den enkeltes holdning til brugen af mobiltelefoner i sociale sammenhænge(bilag 8. Layout,$spørgeskema).Detteforatkunne sammenligne den enkelte gæsts holdning med dennes adfærd. Gæsternes holdninger til 48

55 phubbing er afbildet i nedenstående diagram, Diagram 3. Vi har kvantificeret gæsternes svaritrekategorier,fordeltpåhenholdsvisimod,$betinget$imodogaccepterende. (Diagram$3$b$Den$procentvise$fordeling$af$holdningen$til$phubbing$af$dag$2$og$3$b$31$adspurgte) Vikan,udfraDiagram3,se,at10%afcaféensgæsterfinderphubbingacceptabelt,51%er imodog39%erbetingetimod,medhvilketdermenes,atgæstenerovervejendeimod,men kan acceptere phubbing i visse situationer. Ud fra dette kan vi således gå ud fra, at den socialenormblandtgæsternepåcaféener,atdetikkeeracceptabeltatphubbe,menatdet for nogen kan være acceptabelt i særlige tilfælde. Ud fra vores observationer kan vi dog udlede, at nogle gæster vælger at afvige fra den sociale norm om, at phubbing ikke er acceptabelt.dettevilvikommeyderligereindpåsenereianalysen. 4.3-Cafégæsternes-phubbing- Vivilidetteafsnitpræsenteretrediagrammer(4,5&6),derillustrerer,hvormegetden enkeltegæstphubberiløbetafsitcafébesøg.foratdanneosetoverblik,harviudregnet gennemsnittet og medianen for alle tre dage. Medianen er det midterste tal i en sorteret talrække,ognårvivælgeratanvendedennesometudtrykformiddeltendensen,skyldes det,atdernoglegangeforekommerstoreudsvingivoresdatasæt.grundetdisseudsving 49

56 kangennemsnittetikkealtidgiveet realistisk billedeafvoresdatasæt,dayderværdierne vilhavestorindflydelseherpå,ogdervedkanresultereietmisledenderesultat.fordelen vedatanvendemedianeneraltså,atdenerstabiloverforudsving,dadenikkepåvirkesaf yderværdier. Vi har valgt at nummerere hver observerede gæst, og har således mulighed for at kæde voresobservationerogfeltnotersammenogknyttedettildenenkeltegæst,somertildelt etbestemtobservationsnummer.gæsterneharfåettildeltnumreudfradendag,devarpå caféen. Det vil sige, at gæsterne på dag 1 har numrene 1 til 45, gæsterne på dag 2 har numrene46til76oggæsternepådag3harnumrene77til107.idiagrammerneherunder ergæsternesorteretogopstilletudfra,hvormegetdephubber. (Diagram$4$b$Adfærd$i$phubbing,$dag$1)$ 50

57 Pådag1(Diagram4),undervoreskontrolobservation,servi,at27udaf45observerede gæster phubber. Gennemsnittet ligger denne dag på 2,2 phubs per gæst, mens medianen liggerpå2phubs.viserenrimeligtjævnfordelingaf,hvormangegæster,derphubber,og hvor mange, der ikke gør. Desuden ligger gennemsnit og median tæt på hinanden, fordi spredningeni,hvormangegangehvergæstphubber,erlille. (Diagram$5$b$Adfærd$i$phubbing,$dag$2) På dag 2 (Diagram 5) er i alt 31 gæster observeret, hvoraf 16 phubber. Gennemsnittet liggerherpå1,6phubspergæstogmedianenpå1phub.gennemsnittetersåledesfaldet med0,6phubs,mensmedianenerfaldetmed1phub.dereraltsåetfaldigennemsnittetaf, hvormegetdenenkeltegæstphubber,fradag1tildag2. 51

58 (Diagram$6$b$Adfærd$i$phubbing,$dag$3) På dag 3 (Diagram 6) phubber 11 ud af 31 observerede gæster. På denne dag er gennemsnittet 0,7 phubs, mens medianen er på 0 phubs. Netop i dette tilfælde er gennemsnittetdenrettemiddeltendensatsepå,dadet,udframedianen,kanseudsomom, at ingen gæster phubber. Dette tager gennemsnittet derimod højde for. Begge værdier er faldetsidendag2;medianenerfaldetmed1phuboggennemsnittetmed0,9phubs. Opsummerendekanvialtsåseetfaldimedianenpåvorestreobservationsdagefra2til1 ogtilsidstfra1til0.gennemsnittetfalderogsåfra2,2til1,6ogtilsidsttil0,7.viseraltså et fald i antallet af phubs per gæst fra kontrolobservationen til dag 2, hvor vi anvender nudgingstrategienframing,ogetyderligerefaldtildag3,hvorvikombinererframing,fra dagenfør,mednudgingstrategienpriming. - 52

59 4.3.1-Fordelingen-af-phubbende-og-ikke-phubbende-gæster- Idetfølgendeafsnitviservifordelingenmellemdem,derphubberogdem,derikkegør.Vi viserresultaterfraalletredage,foratgiveetoverblikovernudgingstrategienframingog kombinationen af framing og primings effekt på cafégæsternes phubbing. På det nedenståendediagram,diagram7,servidenprocentvisefordelingoverdemderphubber, ogdemderikkegør.dettediagramharvivalgtatinddrage,foratgiveetmereoverskueligt overblikovereksperimentetsresultater. (Diagram$7$b$Fordeling$af$phubbende$og$ikkebphubbende$gæster$i$procent)$ Gæsterne er her opdelt i to kategorier: dem der phubber og dem, der ikke gør. 60% af gæsternephubberpådag1,51,61%phubberpådag2og35,48%phubberpådag3.vikan altså se et fald på 8,4 procentpoint fra dag 1 til dag 2, og et fald på yderligere 16,1 procentpointfradag2tildag3.dettegiveraltsåtilsammenetfaldpå24,5procentpointfra dag 1 til dag 3. Tallene viser, at framing har en effekt på caféens gæster, mens kombinationenafframingogprimingharenendnustørreeffekt.dettevilviuddybesenere ianalysen. 53

60 PåDiagram8,somvisesnedenfor,servifordelingenafphubbendegæsteriforholdtilalder. Vi har valgt at afbilde dette i et diagram, da vi ønsker at få et overblik over, hvilken aldersgruppe,derphubbermest. (Diagram$8$b$fordelingen$af$phubbende$gæster$i$forhold$til$alder) UdfraDiagram8kanvise,atdeungeialderen20F29Fårigephubbermest,da26udaf42i denne aldersgruppe phubber. Dette stemmer overens med denstatistik,viharvalgtat skrivepåvores nærvær Fskilte,samtendnuenstatistikudarbejdetafYouGov,dersiger,at 39% af de 18F29Fårige har svært ved at lade deres telefon være, når de er sammen med familieellervenner(url11:tv2nyhederne(2010),unge$er$slaver$af$deres$mobil).herefter følgerde10f19fårigemed11phubbendegæsterudaf13gæsterialdersgruppen.dernæst de40f49fårigemed10phubbendegæsterudaf23gæsterialdersgruppenogefterfølgende de 30F39Fårige med 6 phubbende gæster ud af 21 gæster i aldersgruppen. De sidste aldersgrupper indeholder så få observerede, at de ikke kan antages for at være repræsentativefordenenkeltegruppe.vivilderforikkegåyderligereidetaljermeddisse aldersgrupper. 54

61 Vi vil, i afsnittet herunder, gå mere i dybden med de mekanismer, der kan være årsag til voresresultater.vivilbegyndemedatsepåframingogdereftersepåframingkombineret med priming. Vi vil komme ind på de teorier, vi gjorde rede for i teoriafsnittet. Vi vil desuden inddrage vores feltnoter samt sætte disse og svarene fra vores spørgeskemaundersøgelse og vores observationsresultater op mod hinanden, for at få en dybereogmerefyldestgørendeanalyse Framing- Ivoreseksperimentharvi,somtidligerenævnt,anvendtframingiformafvores nærvær F skilte(3.2.3fremgangsmåde).vihavdeenantagelseom,atgæsternevillephubbemindre, når de læste den tekst, vi havde framet på skiltene. Ud fra faldet på 8,4 procentpoint i antalletafphubbendegæsterfradag1til2(sediagram7,fordeling$af$phubbende$og$ikkeb phubbende$ gæster), kan vi derfor udlede, at denne antagelse har holdt stik. En basal forudsætning for, at framing fungerer er, at gæsterne læser skiltet. I vores eksperiment bemærkede vi, at der ikke var nogen konkurrerende information på cafébordene, hvilket derfor øger forudsætningerne for, at vores skilt bliver bemærket. Vi observerede flere gange,atskiltetblevetsamtaleemneblandtcafégæsterne(bilag2.$observationsskema$med$ feltnoter, Observationsnummer 48, 49, 60, 61, 62, 63, 106 og 107). Vi formoder, at dette skyldes, at skiltet, og derved informationen, stod let tilgængelig på bordene. Vi hørte desuden nogle af gæsterne forholde sig til brugen af telefoner på caféen. Dette kommer eksempelvistiludtrykiobservationnummer62og63,henholdsvisenkvindeogenmand, derserskiltetoglæserdethøjt.deindlederensamtaleom,hvorirriterendedeter,atfolk brugermobiltelefonerisocialesammenhænge.(bilag2.observationsskema$med$feltnoter). Daviikkehørtenogentaleommobilbrugiselskabmedandreunderkontrolobservationen, måvigåudfra,atskiltetstilstedeværelsenetoperfaktorendergør,atdetalerombrugen af mobiltelefoner i sociale sammenhænge. Udover skiltets tilstedeværelse er der muligvis andre årsager til, at gæsterne begynder at tale om det. En grund kan være, at vores skilt formidlerinformationenpåenmåde,somlæggeroptilrefleksionhosgæsten.detteoplæg tilrefleksionliggeriordlyden Vidste$du$(...) (Bilag1. Nærvær bskilt).daskiltetsstatistik handleromtrangentilattjekkesinmobiltelefon,ogdacaféeneretoffentligtrum,hvorfolk 55

62 har mulighed for at bruge deres mobiltelefon, kunne dette derfor være en medvirkende faktortil,atmanvælgeratdiskutereemnetmedrestenafselskabet.enandengrundkunne være, at mobilbrug er noget, der vedkommer alle og som alle kan forholde sig til. Det er dermedetemne,derletflorererblandtmennesker.eteksempelpådettefortaltecaféens ansatteosom.daviførstegangpræsenteredeeksperimentetsformål,lodbådebestyreren og de ansatte til at være meget begejstrede for idéen og gav desuden udtryk for deres forargelse over den omfattende manglende tilstedeværelse blandt cafégæsterne. Eksempelvis nævnte bestyreren en situation med en far, der havde været på caféen sammenmedsinetobørn,hvordeallehavdeværettravltoptagetafderesmobiltelefoner ogipadsunderderescafébesøg(bilag7.$interview$med$cecilie).derudoverobserveredevi på dag 2, at ejeren af Café Munter, som også ligger på Kompagnistrædet, kom forbi Café Wanna B og lagde mærke til nærvær Fskiltene på bordene, og højlydt gav udtryk for sin begejstringoverskiltningenogbudskabetderi(bilag2.observationsskema$med$feltnoter). At netop caféejere og ansatte tager afstand fra phubbing, er der umiddelbart ikke noget bemærkelsesværdigt i, idet man må gå ud fra, at de har en interesse i at opretholde en hyggelig og imødekommende stemning på deres caféer og restauranter for potentielt at tiltrækkeflere kunder. Vi har set flere tilfælde, der underbygger dette, som eksempelvis SvinkløvBadehotel,EnghaveKaffe,natklubbenSimons,restaurantenCongoogværtshuset Cykelstaden (URL 13: Ritzau (2013). Sluk$ telefonen:$ Restauranter$ vil$ have$ madro,$ DR.dk). Det er altså bemærkelsesværdigt, at flere i restaurantionsbranchen udviser en forargelse over for deres gæsters mobiladfærd, som altså er et omdiskuteret emne blandt restaurationsejere. Ibegyndelsenafanalysenudledtevi,udfravoresspørgeskemaundersøgelse,atdensociale norm på Café Wanna B kunne siges at være, at phubbing er uacceptabelt. Ud fra vores datasæt kan vi dog se, at dette ikke afspejles i adfærden hos alle caféens gæster. På nærvær Fskiltenerepræsenteresbådedensocialenormogdeneventuelleafvigelsederfra, førstnævnteioverskriftenogsidstnævnteiinformationenom,at68%af18f34fårigeikke kanladederestelefonerværeimereendentime.skiltetformårsåledesatpointere,hvad der anses for værende den sociale norm, men informerer samtidig om, hvad tendensen i virkelighedener.såledeskandetgøregæsterneopmærksommepåenuønsketadfærd,de 56

63 måske ellers ikke ville have tænkt over. Vi arbejder ud fra en idé om, at nudging kun fungerer, hvis det er i overensstemmelse med det, individet selv tænker og føler. Således kan det altså være gavnligt for os at tage udgangspunkt i den sociale norm, når vi, som valgarkitekter,vilnudgecaféensgæster,fordidetharstørresandsynlighedforatvirke,når deerenigeiudfaldetspositiveværdi Framing-kombineret-med-priming- Kombinationen af nudgingstrategierne framing og priming kommer til udtryk på dag 3, hvorviseretstørrefaldiantalletafphubbendegæsterendfradag1tildag2.antalletaf phubbendegæsterer,ifølgediagram7ffordeling$af$phubbende$og$ikkebphubbende$gæster, faldetmedialt24,5procentpointfradag1tildag3,mensmedianenerfaldetfra2til0. Ligeledesservietfaldigennemsnit,dererfaldetfra2,2til0,7.Vierderforinteresseredei atfindeudaf,hvadgrundenkanværetil,atframingikombinationmedprimingfungerer bedreendframingalene.dapriminghenvendersigtildetautomatiskesystemogframing,i vores eksperiment, lægger op til aktivitet i det refleksive system, formår vi, med en kombinationen af de to strategier, at henvende os til både cafégæsternes rationelle og irrationelle sider. Nærvær Fskiltenes framede budskab appellerer til gæsternes rationalitetiformafeninformerendetekstogettilhørendebillede;noget,somgæstenkan forholde sig til og reflektere over. Som vi har observeret, kan det endda blive et samtaleemne, som gæsterne kan ytre en holdning omkring. En holdning som de, ifølge nudgingstrategien,erblevetnudgettilatbliveopmærksommepå,atdehar.grundentil,at kombinationenafdetostrategierresultererifærrephubbendegæsterkanderforvære,at priming er med til at fange gæsternes opmærksomhed og henlede den på den framede information på skiltet. Primingstrategien består, som tidligere beskrevet, i, at tjeneren rører ved eller flytter på skiltet ved enhver given lejlighed. Priming tilføjer altså en øget opmærksomhed omkring skiltet. Derfor kan de gæster, som ikke bliver påvirket af framingen alene, potentielt blive påvirket af kombinationen af framing og priming, fordi tjenerengørdemopmærksommepåskiltetogdetsframedebudskab. 57

64 I caférummet har tjeneren desuden antageligt en vis autoritet, som vi må gå ud fra, at cafégæsterne respekterer. Tjeneren fungerer som repræsentant for caféen, og det må derforantages,atgæsternevilværetilbøjeligetilatfølgedennesretningslinjer.grundentil denneformodninger,attjenerensoverleveringafskiltetkangivegæstenetindtrykaf,at det er tjenerens, og derfor caféens, forventning, at gæsterne skal bruge deres telefon mindre. Denne autoritet kan ligeledes være relevant for det, Thaler og Sunstein kalder spotlighteffekten(2.1.8 Spotlighteffekten), da det kan gøre denne effekt ekstra stærk, idet der kommer endnu en mulig observatør i spil. Som beskrevet i afsnittet om spotlighteffektenerenafgrundenetil,atvikonstantforsøgerattilpassevoresadfærd,såvi passer ind i de sociale normer, nemlig, at vi har en idé om, at alle andre mennesker konstantkiggerpåosogtagerkritiskstillingtilvoreshandlinger,selvomdetdogsjældent ertilfældet.tjeneren,somautoritet,kanderforformodentligstyrkespotlighteffekten,idet hanellerhungentagnegangeunderbesøgetkommernedtilbordetmedmad,drikkevarer ellerspørgsmålomgæsternestilfredshed,ellerblotgårforbibordet,ogsåledeskonstanter tilstede.idetskilteterplaceretpåbordetaftjeneren,kandetaltsåpotentieltfågæsternetil attænkemereoverderesadfærdogtilpassedenefter,hvaddetror,tjenerenforventeraf dem,fordidennemåskeobservererogvurdererdem. SpotlighteffektenkanligeledesgøresiggældendegæsterneimellemFbådevedhvertenkelt selskab og på caféen generelt. Ud fra Diagram 3, Holdning$til$phubbing, udledte vi, at den sociale norm blandt cafégæsterne er, at phubbing er uacceptabelt. Dette tillod vi os, da tendensen vægter til denne holdning. Vi vil dog bemærke, at vi er opmærksomme på nuancerneicafégæsternesudtalelser,hvilketisærgørsiggældendeikategorien betinget imod.dettevilvikommenærmereindpåiafsnittetholdning$til$phubbing$i$forhold$til$alder$ (afsnit4.3.4). Trodsdet,viudledersomværendedensocialenorm,kanvidog,udfravoresobservationer, ræsonnere,atnogleafgæsternehartendenstilatphubbealligevel.viantager,atgæsterne, idetdeeropmærksommepådensocialenorm,ligeledeseropmærksommepåderesegen adfærd i selskab med andre. Dette kan især gøre sig gældende, hvis ingen i et selskab phubber,dadersåledesvilværeenformforimplicitoginternkonsensusom,atphubbing 58

65 ikkeeracceptabelt,hvilketantageligtvilhaveenindflydelsepå,ommanvælgeratgøredet ellerej.hviskunénpersonietselskabphubber,kandenneligeledesformodentligtro,at deandrevillæggemeremærketildet,ogdermedfrygteatendeiselskabetsspotlight.det samme gør sig gældende blandt caféens selskaber generelt. Ud fra vores spørgeskemaer kanvikonkludere,atdeflesteadspurgtegæsterlagdemærketilskiltene,nemlig28udaf 31gæster(Bilag9.Resultater$af$vores$spørgeskema).Udfradetteformodervi,atdeenkelte gæsterligeledesharværetbevidsteom,atcaféensøvrigegæstersandsynligvisharværet opmærksomme på skiltet. Således kan den enkelte gæsts adfærd altså påvirkes af spotlighteffekten fra de øvrige gæster, og måske, ud fra det, handle anderledes end de oprindeligtvillehavegjort.sidstmenikkemindst,måviligeledeshaveinmente,atviselv og vores eksperiment kan have haft en indflydelse på spotlighteffekten, hvis nogle af gæsterneharhaftenanelseom,atviobserverededem,ogatdevarmedienundersøgelse. Dettekanderhaveværetenrisikofor,davisadmedobservationsskemaerogcomputere. Dog har cafégæsterne ikke haft en særligt stor chance for at vide, præcis hvad vores undersøgelsegikudpå.dettevilvikommeindpåiafsnit5.fejlkilder. Som beskrevet i teoriafsnittet, taler Thaler og Sunstein desuden om fænomenet following$ the$herd$f at vi oftest følger flokken og gør som alle de andre, og at vi dermed ubevidst nudger og nudges af hinanden. Denne faktor kan således have samme effekt på cafégæsternesomspotlighteffekten,menkansamtidigtogsåpotentielthavedenmodsatte effekt.hviséngæst,ladoskaldedennea,eksempelvisserenhvilkensomhelstandengæst påcaféen,b,sidde med sin mobiltelefon, kan B ubevidst påvirke A til at gøre det mere acceptabelt at bruge sin mobiltelefon. På samme måde kan gæster i samme selskab potentieltpåvirkehinanden,hvilketviogsålagdemærketilundervoresobservationer.vi harinogletilfældeobserveret,athvisdenenegæstbegyndteatphubbe,gjordedenanden detogså.detteobserveredeviblandtandetvedobservationnummer23og24,hvorgæst nummer24startermedatphubbe,hvoreftergæstnummer23ogsåtagersinmobiltelefon fremogphubber(bilag2.observationsskema$med$feltnoter).detteobserveredeviligeledes i observation nummer 44 og 45, hvor observation nummer 44 begynder at phubbe, og nummer45derefterfølgertrop.dettekanskyldes,atden,derudsættesforphubbing,kan føle,atvedkommendeikkeer vigtig noktil,atphubberenvilgivevedkommendesinfulde 59

66 opmærksomhed. Således kan det altså antages, at når begge parter phubber, er det et resultat af frygten for at tabe ansigt. Dette kan ligeledes knyttes til following the herd; i ønsket om ikke at tabe ansigt, følger gæst nummer 23 og 45 gæst nummer 24 og 44 s adfærd,ogforsøgerdermedatpasseind. Foratopsummerekanvialtså,påbaggrundafdeovenståendeafsnit,konkludere,atvedat kombinerenudgingstrategierneframingogprimingharvialtsåsetetstørrefaldiantallet af phubbende gæster, end ved at anvende framing alene. Vi kan derfor konstatere, at en kombinationafdetonudgingstrategierøgereffekten,nårmansøgeratpåvirkeindividertil at foretage et bedre valg; i vores tilfælde et valg om at være nærværende og lægge mobiltelefonenvæk. Vi har indtil nu set på ændringen i antallet af phubbere på Café Wanna B under vores nudgingeksperiment,samthvilkeårsager,derkanliggetilgrundfordenneændring.vivili de følgende afsnit undersøge, om andre elementer kan kaste lys over øvrige aspekter af vores resultater. Vi vil derfor begynde med at se på holdningen til phubbing i forhold til alder,forderefteratsepåantalletafphubshosdephubbendegæster,foratundersøge,om nudgingeksperimentet, samtidig med at have nedbragt antallet af phubbende gæster, ligeledes har nedbragt antallet af phubs hos de gæster, der alligevel phubber Holdning-til-phubbing-i-forhold-til-alder- Udfravoresdatasætservientendenstil,atdeungephubbermest.Udfradennetendens kan vi derfor undersøge, om det ligeledes er de unge, der hovedsageligt repræsenteres i kategorien Accepterende, eller kategorien Betinget$ imod. Dog skal vi her være opmærksommepådet,viharudledttidligereianalysenfatholdningerikkenødvendigvis afspejlesiadfærd.vifinderdetderforinteressantatsepåholdningentilphubbingiforhold tilalder.detteerafbildetidiagram9nedenfor.diagrammeteropdeltitoaldersgrupper; de 17F29Fårigeog30F69Fårige.Grundentildenneopdelinger,atde17F29Fårigeerden mestrepræsenteredealdersgruppe,hvorforviharvalgtatsamledeældrealdersgrupperi énkategori. 60

67 (Diagram$9$b$Holdning$til$phubbing$i$forhold$til$alder$på$dag$2$og$3$b$31$adspurgte) UdfraDiagram9kanvise,at9udaf12afde17F29Fårigeog7udaf19afde30F69Fårigeer betingetimodphubbing.servipådem,dererimodphubbing,erdettreafde17f29fårige ogtiafde30f69fårige.deterher,viserdenstørstevariationiholdningentilphubbing.det seraltsåudtil,atdenældrealdersgruppeihøjeregraderimodphubbingogatdenyngre aldersgruppeserletterepådet,idetdeoftereerbetingetimodenddirekteimodphubbing. Detteservieteksempelpåmedobservationnummer75og76,somphubberhenholdsvis enogfiregange.udfravoresfeltnoterkanvise,atobservationnummer75phubberi15 minutter, samtidig med at observation nummer 76 phubber i 10 minutter. De taler ikke sammen mens der phubbes og senere phubber observation nummer 76 yderligere tre gangeiløbetafcafébesøget,dogafmegetkorterevarighed(bilag2.observationsskema$med$ feltnoter).efterderescafébesøgspurgtevidetokvinderomderesholdningtilphubbing, hvortildenenesvarede: I$ en$ seriøs$ samtale$ forstyrrer$ det $ Og$ hvis$ man$ snakker.$ Man$ skal$ bare$ have$ situationsfornemmelse.$ Det$ kommer$ an$ på$ hvem$ man$ er$ sammen$ med.$ Det$ er$ okay,$ hvis$det$er$en$god$veninde,$men$jeg$ville$ikke$gøre$det$med$perifer$veninde (Bilag9. Resultater$af$vores$spørgeskema,observationsnummer75). 61

68 Denandenkvindegavudtrykforatværeenigivenindensudsagn.Observationenafdeto venindersphubbingadfærdstemmerheroverensmedderesholdningtilphubbing,somvi harkategoriserettilatværebetingetimod.dettenetopfordideudtaler,atsituationenog hvornærrelationentilensledsagerer,afgørhvoracceptabelt,deteratphubbe.vimåaltså derfor gå ud fra, at kategorien betinget imod kan indeholde flere nuancer af henholdsvis negativeogpositiveholdninger. I et andet eksempel ses et anderledes synspunkt til phubbing, som vi ligeledes har kategoriseret som betinget imod. Her ser vi observation nummer 93 og 94, som slet ikke phubber.eftercafébesøgetsvarernummer93tilspørgsmåletomsinholdningtilphubbing: Nogle$gange$er$det$for$meget.$Så$skal$man$i$hvert$fald$sige$hvad$man$skal$med$den$og$lægge$ den$ væk$ efterfølgende. Observation nummer 94 giver hende derefter ret (Bilag 9. Resultater$ af$ vores$ spørgeskema). De giver, ligesom ovenstående eksempel, udtryk for, at phubbingikkeerabsolutuacceptabelt,menhellerikkealtidacceptabelt.foratphubbing, ifølgedem,skalværeacceptabelt,børmanitalesætte,hvorformantagertelefonenfremog pådenmådetilkendegive,hvorformanafbrydersamtalen.detteerinteressantiforholdtil betydningen af phubbing som ord; nemlig sammentrækningen af phone og snubbing. Snubbing betyder, som nævnt i afsnit 1.2 Problemfelt, at afbryde på en uhøflig måde. Ifølgedissetokvinder er det altså mere okay at afbryde en samtale, hvis man forklarer hvorfor.dettekanværefordi,manpådenmådeertvungettilathaveengodforklaringpå, hvorfor man tilsidesætter den andens selskab. Der kan desuden være et andet aspekt i dette, fordi der måske i nogle situationer kan være gode grunde til at bruge sin telefon, selvommanersammenmedandrefeksempelvishvismanskaltageetbilledeellerfinde enfællesdatoikalenderen.holdningerneidetoeksemplerkanmindeomhinanden,men ser man på, hvordan deres adfærd rent faktisk tager sig ud, ser man, at førstnævnte eksempel phubber væsentligt mere i forhold til sidstnævnte eksempel, som slet ikke phubber. Dette kan have noget at gøre med, hvor tætte kvindernes relationer er til hinanden i de to eksempler. For, som førstnævnte eksempel udtaler, kan det være mere acceptabeltatphubbe,nårmankenderhinandengodt.gårmanudfradette,kandetvære, at observation nummer 93 og 94 ikke kender hinanden ligeså godt som observation 62

69 nummer75og76.jonærmereenrelation,manhartilhinanden,jomereacceptabeltkan detaltsåantageligtværeatphubbe.hvisdetteersandt,vildetsige,atdegæster,somer tæt knyttede, har mindre sandsynlighed for at lade sig påvirke af vores nudging. Sikkerhedeniatkendehinandengodt,kanresulterei,atmanikkeiligesåhøjgradlader sigpåvirkeafdensocialenorm,der,ivorestilfælde,eratfokuserepådensocialekontekst fremforsintelefon.nårmanersikreihinandensselskab,ermannemlig,ifølgebicchieris teoriomsocialenormer,ikkenærsåbangeforattrædevedsidenafdensocialenorm,som maner,hvismanharenmereperiferrelation. Enandeniagttagelse,vikanudledefradetoovenståendeeksemplerer,atdebeggegårind underkategorien betingetimod,mentilsyneladendeharforskelligeholdningerindenfor dennekategori;observationnummer75og76tagerletterepåphubbingendnummer93 og 94 gør. Dette er værd at tage højde for i kategorien, men vi mener dog alligevel, at de udviserenholdning,derbådeerforogimodphubbing,mendogerovervejendeimod. HvisvitagerfatidentredjeogsidsteholdningiDiagram9,nemligkategorienAccepterende, erderkuntopersoner,dereraccepterendeoverforphubbing,ogdissebefindersigbeggei aldersgruppenforde30f69fårige.iforholdtilovenstående,erdettankevækkende,atdet erdeældre,dererforphubbing,ogingenfradenyngrealdersgruppe,daviseratdeyngre har en tendens til at have en mere afslappet holdning til phubbing, idet de fleste i denne aldersgruppebefindersigikategorienbetingetimod.samtidigskalvitageforbeholdforde omtalte ældres accepterende holdning, idet de udelukkende er baseret på to gæsters holdning. Hvis vi ser på de to observationer, som er for phubbing, svarer observation nummer 82 Jeg$ tror$ på$ samfundet$ med$ mobiltelefon.$ Hvorfor$ modarbejde$ samfundets$ udvikling? til sin holdning omkring phubbing (Bilag 2. Observationsskema$ med$ feltnoter, observationsnummer82).hanharsinmobiltelefonliggendepåbordetogphubberéngang iløbetafsitcafébesøg.observationnummer104svarer,tilspørgsmåletomkringphubbing, at Alle$ gør$ det.$ Det$ er$ en$ ny$ måde$ at$ kommunikere$ på $ (Bilag 2. Observationsskema$ med$ feltnoter,observationsnummer104).hunphubberdogikkeiløbetafsitcafébesøg,selvom hendesmobiltelefonliggerfremmepåbordet.påtrodsaf,atadfærdenogudtalelsenikke lader til at stemme overens i dette eksempel, er det interessant, at de to adspurgte har 63

70 denne mere radikale accepterende holdning til phubbing. Trods deres minimale kontakt med mobiltelefonen lader de, ifølge deres udtalelser, ikke til at blive påvirket af vores nudgingeksperiment.imodsætningtiletovervejendeflertalsholdningom,atphubbinger uhøfligt, lader det altså tilsyneladende ikke til at være en social norm ifølge disse to personersudtalelser. Observation nummer 104 er et eksempel, der passer godt på vores hypotese om, at der phubbesmindrepådag3endpådeandredage.hvismanserpåvoresstatistikkerfradag3, kanvise,athunbefindersigidendelafstatistikken,derikkephubber.antagervi,athun ikkephubber,fordihunerblevetpåvirketafvoreseksperiment,erdetparadoksalt,athun har en positiv holdning overfor phubbing i spørgeskemaet; hendes udtalelse og hendes adfærderaltsåinkonsistente.detteerblotétobserverettilfælde,mendererenrisikofor, at flere af disse uoverensstemmelser er til stede i vores statistik, da vi kun kan se holdningenhosialt31gæsterudaf68observeredepådetosidsteobservationsdage.ud fra observationen af cafégæsternes phubbingadfærd kan man sætte spørgsmålstegn ved, omde,trodsderesudtalelser,alligevelerblevetnudget,menvimåerkende,atdetikkeer noget,vi,udfravoresdatasæt,kansigenogetendegyldigtom Antal-phubs-hos-phubbende-gæster- Idetteafsnitharvivalgtudelukkendeatsepåantalletafphubshosdephubbendegæster. Årsagenhertiler,atviønskeratfåetbilledeaf,omantalletafphubsændrersigitaktmed faldet i antallet af phubbende gæster på dag 2 og 3, og, hvis dette er tilfældet, hvor stor denneændringer.inedenståendemodellerharviskabtetoverblikovervoresdata,vedat illustrere antal phubs per phubbende gæst samt median og gennemsnit for alle tre dage, fordeltihvertsitdiagram.vivilkortbeskrivedetenkeltediagramforhverdagogtilsidst sammenlignedetrediagrammerogse,hvadvikanudledederfra. 64

71 (Diagram$10$b$Antal$phubs$hos$phubbere$på$dag$1) På Diagram 10 ser vi antallet af phubs hos de phubbende gæster fra vores kontrolobservationpådag1.herphubbede27udaf45gæster.gennemsnittetforantallet afphubserpå3,6ogmedianenpå3phubs. (Diagram$11$b$Antal$phubs$hos$phubbende$gæster,$dag$2) PåDiagram11,somillustrererantalphubshosdephubbendegæsterpådag2,phubbede 16 ud af 31 gæster. Gennemsnittet ligger her på 3,1 phubs og medianen på 2 phubs per 65

72 phubbende gæst. Gennemsnittet er altså faldet med 0,5 phub fra dag 1 til dag 2, mens medianen er faldet med 1 phub F antallet af phubs per phubbende gæst er altså faldet. Grunden til, at gennemsnittet er 1 phub højere end medianen er, at der på dag 2 er lidt større udsving i antallet af phubs end på dag 1, i forhold til hvor mange gæster, der er repræsenteretpådetodage.eksempelvistrækkerdesidstetoobservationsnumre,56og 61,iDiagram11,gennemsnittetop,dadephubberendelmereenddeøvrigephubbende gæster. I denne sammenhæng er det vigtigt at tage højde for, at der er en del flere observeredephubbendegæsterpådag1(27observeredephubbendegæster)endpådag2 (16 observerede phubbende gæster), idet antallet af observationer kan påvirke gennemsnittet.detteskyldesselvfølgelig,atdem,derhelterstoppetmedatphubbe,falder fra i disse statistikker. Trods denne forskel i diagrammerne, ser vi altså et fald i både gennemsnit og median; der tegner sig dermed et billede af, at framingen isoleret har en indflydelsepå,hvormegetdephubbendegæsterphubber. (Diagram$12$b$Antal$phubs$hos$phubbende$gæster,$dag$3) Kiggervipådag3kanvise,atgennemsnittetliggerpå1,9phubsogmedianentætopad med2phubs.pådag3erderikkedesammestoreudsving,somdererpådag1ogdag2,og gennemsnittetogmedianenliggerderformegettætpåhinanden.udaf31observeredeer 66

73 kun 11 phubbende gæster observeret på dag 3. Medianen er den samme som på dag 2, mensgennemsnitteterfaldetyderligere,med1,2phubs.dereraltsåikke,ligesompådag2, et fåtal af gæster, der trækker gennemsnittet op. De phubbende gæster lader, ifølge medianen, ikke til at være mere påvirkede af framing kombineret med priming, da medianen er identisk på de to dage. Gennemsnittet viser dog noget andet. Det er bemærkelsesværdigt,atderikke,ligesompådag2,erénellertoobserveredegæster,der stikkermarkantudfratendensen,somerpå2phubsperobserveredephubbendegæst.vi formoderderfor,atprimingen,vedhjælpaftjenerensautoritet,erårsagtilatderikkeer storeudsvingpådag3.meddettemenervi,atprimingenermedtilatforhindreethøjere antal phubs. Dette kan skyldes, at spotlighteffekten dels øges af tjenerens gentagne berøringerafskiltet,menogsåafdeøvrigegæsterskendskabtilskiltningen.bevidstheden om dette kan, ifølge teorien om spotlighteffekten, resultere i, at gæsterne føler sig overvågedeogderforeropmærksommepåikkeatbrydedensocialenorm. Udfradissestatistikkeromantalletafphubshosdephubbendegæster,kanvialtsåudlede, at framingen og kombinationen af framing og priming har en effekt på de phubbende gæstersphubbing.dettekan,somforklaretovenover,skyldesprimingenselementer,som ikkevartilstedepådag2. En anden spændende erfaring, vi har gjort os, understøtter ligeledes, at vores nudgingeksperiment har virket. Ser vi på spørgsmålet om, hvorvidt cafégæsten lagde sin telefonvækpågrundaf nærvær Fskiltet,servieninteressanttendens.Gæsternehavdetil dettespørgsmålmulighedforatsvarehenholdsvis Ja, Nej,$det$ville$jeg$have$gjort$uanset$ hvad eller Nej,$ jeg$ lagde$ ikke$ min$ telefon$ væk. Størstedelen, 16 ud af de 31 adspurgte gæster, svarede Nej,$ det$ ville$ jeg$ have$ gjort$ uanset$ hvad, mens syv svarede Ja, og otte svarede Nej,$ jeg$ lagde$ ikke$ min$ telefon$ væk. Tager man i betragtning at vi, i vores resultater, kan se et fald i cafégæsternes phubbing, fremstår tendensen i cafégæsternes besvarelseafspørgeskemaernederforparadoksal.vikanse,attalleneerfaldendegennem hele vores eksperiment, men gæsterne giver altså udtryk for, at valget om at lægge telefonen væk, var deres eget, og altså ikke var påvirket af vores nudging. Thaler og Sunstein påpeger netop, at man, gennem nudging, kan påvirke mennesket underbevidst. 67

74 Denne påstand understøtter vores eksperiment altså, idet størstedelen af cafégæsterne giver udtryk for, at de ville have lagt deres telefoner væk uanset hvad, og derfor ikke umiddelbartladertilatmene,atdeerblevetpåvirketafvoresnudging. 4.4-Delkonklusion-- I afsnittet Hypotetisk$ deduktiv$ metode opstillede vi to hypoteser og til sidst en sammenfattethypotese. Voresførstehypotesevar,atviforventede,atvi,vedatanvendenudgingstrategienframing, villekunnepåvirkecafégæsternetil,ihøjeregrad,atvælgeatladeværemedatphubbe,og værenærværendeistedet.udfravoresresultaterkanviderforbekræftedennehypotese, dadervarfærrecafégæsterderphubbedepådag2endpådag1.detteservi,davihar nedsatantalletafphubbendegæstermed8,4procentpointfradag1tildag2,vedatframe informationen om nærvær på vores nærvær Fskilte. Desuden observerede vi at, skiltet blev et samtaleemne blandt flere af caféens gæster, hvilket underbygger at vores nudgingtiltagharvirket. Vores anden hypotese omhandlede en forventning om, at tjeneren kunne prime skiltets framede budskab, ved gentagne gange at røre ved og/eller flytte på skiltet. Dette formodedevi,villefåflereafcafégæsternetilatladeværemedatphubbe.dennehypotese kanvisåledesogsåbekræfte,daviogsåhersåetfaldiantalletafphubbendecafégæster. Kombinationen af framing og priming lader altså til at have virket, idet vi kan se et yderligerefaldicafégæsternesphubbingpå16,1procentpointfradag2tildag3,hvilketer enfordoblingafdetfald,viobserveredepådag2,vedatanvendestrategienframingalene. Samletsetservietfaldpå24,5procentpoint,hvilketdermedpåviser,atkombinationenaf framingogprimingvirkerendnubedrepåcafégæsternesphubbing,endframingalene.det markant større fald skyldes formentlig blandt andet, at primingen fanger folks opmærksomhed og henleder den på skiltets framede budskab, som giver gæsterne anledningtilatreflektereoverderesmobiladfærd.desudenmenervi,atspotlighteffekteni kombinationmedfollowingtheherd,kommertiludtrykpåforskelligemåder,eksempelvis 68

75 gennem tjenerens autoritet og internt blandt gæsterne. Kombinationen af framing og priming synes desuden at have en større effekt på, hvor meget de phubbende gæster phubber,endeffektenafframingalene. Viharligeledes,vedatkombineregæsternesholdningtilphubbingmedderesalder,fundet frem til, at den yngre aldersgruppe(de 17F29Fårige) ikke er ligeså meget imod phubbing som den ældre aldersgruppe(30f69fårige). De yngre befinder sig nemlig, i højere grad, i kategorien betinget$imod, mens de fleste ældre befinder sig i kategorien imod.$derudover har vi fundet ud af, at kategorien betinget$ imod kan tolkes på flere måder, når vi ser på adfærdsatopmodholdningentilphubbing. 69

76 5 Fejlkilder

77 I det følgende afsnit vil vi beskrive begrænsningerne ved vores eksperiment, i form af fejlkilder og usikkerhed, der har kunnet lede til eventuel lav intern validitet. Vi vil derudoverogsåkiggepåprojektetsreliabilitet. 5.-Fejlkilder- 5.1-Fejlkilder-i-observationsstudier- Som vi beskrev i afsnittet om struktureret observation forudså vi, at der kunne være en risiko for, at gæsterne lagde mærke til, at vi observerede dem (3.3.7 Vores$ rolle$ som$ observatører).undervoreseksperimentkunnevidogikkeobserverenogenadfærdhosde observerede, der tydede på, at de bemærkede vores tilstedeværelse som observatører. Risikoenfor,atgæsternekunneregneud,hvadviobserveredevardogmegetlille,ogdeter derfortvivlsomt,atdettekanhavepåvirketnetopderesmobiladfærd.derkandogrejseset spørgsmål om den interne validitet, da vi ikke har fået bekræftet, om gæsterne lagde mærketilos.mensviobserveredesadvimedcomputereogpapirer,hvilketpotentieltkan have vækket en mistanke hos cafégæsterne, om at vi foretog en undersøgelse, hvis de samtidigharlagtmærketil,atvikiggederundtognoteredepåvorespapirer.dagæsterne forlodcaféen,fulgteviefterdem,foratudførevoresspørgeskemaundersøgelse.dettekan de øvrige gæster muligvis have bemærket. Hvis nogle af gæsterne opdagede, at vi var til stede,forobserveredem,villedetmedføre,atdeninternevaliditetvilleblivesvækket,da vi, som observatører, kunne blive en uafhængig variabel, der påvirkede årsagen til, hvor megetderphubbes. Iforbindelsemedvoresobservationsmetodeharderværetenrisikofor,atviikkekunnese hver gang, gæsterne brugte deres telefon, hvis de eksempelvis var meget diskrete, og phubbedeunderbordet.hvisdetteharværettilfældet,ogetuopdagetphubikkeerblevet dokumenteret, vil det betyde, at vores data viser færre phubs, end det egentlige tilfælde. Deropstårhermulighedenforetreliabilitetsproblem,dadepotentielleuopdagedephubs skaber en usikkerhed om, hvor tilfældige vores målinger er. Vores formodning er dog, at gæsterneikkeharphubbetpåendiskretmåde,udenatdeterblevetnoteret,davihavde 70

78 valgtatplacereosstrategisk,såvikunnesealt,hvadderforegikidetobserveredeområde. Derudoverhavdehverobservatørenoverskueligmængdeborde,derskulleobserveres,så risikoenfor,atnoglephubsikkeblevnoteret,blevmindsket.disseforanstaltningereraltså blevetforetaget,fornetopatopretholdeenhøjreliabilitet. 5.2-Problem-med-vores-definition-af-phubbing- Iprojektetharvivalgtatdefinerephubbingsomværendebrugaftelefonenitreellerflere sekunder,iensocialsammenhæng(1.3.1begrebsafklaring).baggrundenfordetteharhele tidenværetetmålomatkunnelaveenstruktureretobservationafgæsternesmobiladfærd. Vi har dog efterfølgende observeret nogle tendenser, der kan problematisere denne definition. For det første oplevede vi, at nogle gæster valgte at dele information på deres mobiltelefonermedrestenafselskabet.dettekaneksempelvisværeisituationer,hvorde viste hinanden billeder eller ledte efter en fælles dato i kalenderen (Bilag 2. Observationsskema$med$feltnoter, observationsnummer 95 og 96). I disse tilfælde taler og socialiserer gæsterne med hinanden via mobiltelefonen som medie. I forhold til, at vi er interesseredei,hvorvidtdeobserveredegæsterfjerneropmærksomhedenfradensociale kontekst til deres mobiltelefon, kan vores definition derfor resultere i et problem med voresmålingsvaliditet.problemetkanvære,ommålingsværdien 1phub,ivirkelighedgør sig gældende som udtryk for, at en gæst fjerner opmærksomheden fra selskabet. Efter vores eksperiment er det derfor blevet klart, at definitionen ikke er fyldestgørende. Vi oplevede, at vi, som observatører, blev i tvivl om, hvornår et phub skulle nedskrives. Eksempelvis blev der skabt tvivl om netop det at tage et billede kunne defineres som et phub. Dette vidner altså om, at vi, allerede i observationsfasen, oplevede problemer med voresdefinition.viharerfaret,atphubbingikkeersåsimpeltsomatnoteremobilbrugpå mere end tre sekunder. Hvis vi havde tilføjet flere variable til definitionen, kunne dette have givet mulighed for at styrke den interne validitet i forhold til at måle menneskers mobiladfærd. En ulempe ved at specificere definitionen yderligere kan dog være, at gentagelighedenieksperimentetsvækkes.dettefordiandreforskeremuligviskunnetilføje deres egen subjektive tolkning af en definition med flere variable, og dermed ville få 71

79 resultater, der er forskellige fra vores. Dette gælder blandt andet også vores feltnoter og generelleindtryk,somharenindflydelsepåfortolkningenafvoresresultater. Vi har desuden erfaret, at der var et problem med den øvre grænse i forhold til vores definitionafphubbing.somsagttaltealmobilbrugovertresekunderunderundersøgelsen sometphub,mendaviikkehavdetagethøjdefor,atnoglegæstervillephubbeilængere tid, fastsatte vi ikke en øvre grænse før eksperimentets begyndelse. Således kan ét phub altsåbådedækkeoverfiresekunder,menogså15minutter,hvilketkanværeproblematisk idet der er en væsentlig forskel herpå. Vi kunne derfor have sat en øvre grænse, eksempelvis to minutter, og således ville et phub på 15 minutter altså pludselig være næstenottephubs. 5.3-Sampling- Somnævntibegyndelsenafvoresresultater,observeredeviiløbetafeksperimentetstre dage107personer.etvæsentligtspørgsmåliforholdtilsamplinger:hvadbetyderantallet afdeobserveredegæsteriforholdtil,hvorrepræsentativsamplingener?brymanmener, at jo flere personer, man observerer, jo større er sandsynligheden for, at samplingen er repræsentativforpopulationen(bryman,2012,s.198).hanpointererdog,atderkanvære tidogomkostningsproblemeriforbindelsemedenundersøgelse.ivorestilfældebetyder dette, at den naturlige begrænsning af projektets omfang har gjort, at vi kun har haft mulighed for at observere gæsterne over tre dage. Vi er altså begrænset af tidsfaktoren, som således påvirker præcisionen af projektet; altså hvor repræsentativ, vores undersøgelse er. Af samme årsag forsøger vi heller ikke at udlede noget generelt ud fra voresdatasæt.derimodkanviforklare,hvordanvoresresultaterskalforståssometudtryk for netop de observeredes adfærd. Som beskrevet i afsnittet 4.2 Præsentation$ af$ sample, observeredevi45personerpådag1og31personerpåhenholdsvisdag2ogdag3.vores undersøgelse ville derfor have været mere repræsentativ, hvis vi havde haft flere observerede. Desuden ville vores undersøgelse generelt have været mere præcis, hvis vi havdeforetagetflereobservationeroverfleredage.vivillepådenmådehaveobserveret 72

80 flere mennesker i populationen, og ville således have fået en større sample, hvilket ville resultereienmererepræsentativundersøgelse. Under observationerne noterede vi flere ting, som vi endte med ikke at kunne bruge generaliserende i analysen. Dette var blandt andet, når gæsterne havde deres mobiltelefonerliggendepåbordetellersadmeddemihåndenudenatbrugeden.herville vihavesetpå,omdissetilfældekunnekædessammenmedgæsternesphubbingfaltsåom de eksempelvis havde større tendens til at phubbe, hvis mobiltelefonen i forvejen var fremme. Vi kunne dog ikke udlede nogle tendenser ud fra dette, men brugte det udelukkendesomeksemplerpåenkelttilfælde,hvordetvarrelevant.derkunnedogvære mangeandrespændendefaktoreratsenærmerepå,somviførsterblevetklarover,efter vores eksperiment. Det kunne eksempelvis være relevant at tage højde for, om gæsterne spiste i løbet af deres cafébesøg, fordi dette muligvis kunne have en effekt på, om de phubbede og eventuelt hvor meget de phubbede. Man kunne forestille sig, at den mere krævendeaktivitet,deteratspise,resultererienlaveregradafphubbing,endhvisdeblot sadmedenkopkaffe.vikunnederudoverhavesetpå,oméngæstietselskabsphubsatte en kædereaktion i gang, så resten af selskabet også begyndte at phubbef altså om den enkeltecafégæstsphubbingøgededeøvrigegæstersphubbing.dettekunnevihavegjort ved at notere, hvilken gæst i selskabet, der begyndte at phubbe, og om en eller flere derefter fulgte trop. Det kunne derudover have været interessant at se på, om en gæst kiggerpåsinmobiltelefonnårdennescafépartnergårpåtoilettet,dadettekanværegjort bevidst,foratforhindreetpotentieltphub. Mange af de fejlkilder, vi har oplevet gennem vores observationer, kunne potentielt have været undgået, hvis vi eksempelvis havde valgt videoobservation som dataindsamlingsmetode. Dette havde givet os mulighed for at gå tilbage og undersøge tendenser, vi oplevede under observationerne, og som vi derfor ikke på forhånd var opmærksomme på, at vi kunne undersøge og derfor burde nedskrive, når vi så det. Eksemplet med anvendelse af mobiltelefon, når gæstens ledsager eksempelvis var på toilettet, ville det altså, hvis vi havde foretaget videoobservation, være muligt for os at genseobservationerneogundersøge,omdettevarentendens. 73

81 Dogforudsættervoresnudgingeksperimentnetop,atgæsterneskulleværesåuvidendeom vores eksperiment som muligt, og det ville derfor være uhensigtsmæssigt, hvis vi havde kameraerståendefordeltrundtpåcaféenunderobservationen. 5.4-Spørgeskema- Som beskrevet i metodeafsnittet (Afsnit 3.3.6) udarbejdede vi et spørgeskema, som vi stilledegæsternespørgsmåludfra,nårdeforlodcaféen.vispurgtedemblandtandet,om dehavdelagtmærketil nærvær Fskiltetpåbordet,hvilketdeflestesvaredejatil.Antager vi,atgæsternehavdelæstogforståetbudskabetpåskiltet,varderenmulighedfor,atdette kunne have påvirket deres svar til spørgsmålet: Hvad$ er$ din$ holdning$ til,$ at$ nogen$ koncentrerer$sig$om$sin$mobiltelefon$fremfor$dem,$de$er$sammen$med?.grundentildetteer, at skiltet netop har udtrykt en holdning til mobiladfærd. Vi kan forestille os, at gæsterne ikke er ligeså tilbøjelige til at svare noget, der strider mod denne holdning, når de er bevidste om den, og at det er os, der stiller spørgsmålet. Ved dette spørgsmål kan man derforkritisere,atderidetliggerenklarpræferencefor,atcafégæsterneskalsvare,atdet er skidt. Dette eksempelvis fordi spørgsmålet hævder, at når folk kigger på deres mobiltelefoner,erderesopmærksomhedkunrettetmodden,ogikkemoddenperson,de ersammenmed.samtidiglæggerordetfremforligeledesoptil,atdensocialtaccepterede adfærderatkoncentreresigomdenperson,manersammenmed.spørgsmåleterdesuden formuleretmegetsort/hvidt,idetdetlæggeroptil,atmanentenerdeteneellerdetandetf 100%nærværendeeller100%optagetafsintelefonFogaltsåikkekanværeenmellemting mellem disse. Når dette spørgsmål stilles, kan vi altså risikere, at gæsten både føler, at vi forventeretbestemtsvar,ogdesudenatdeikkevilassocieresmeddem,derphubbereller demdersynes,atphubbingeriorden,idetdetstridermoddenholdning,vinetoplægger optil,erdenrigtige. 74

82 6 Diskussion

83 6.-Diskussion- Idetfølgendeafsnitvilvidiskuteredeforskelligeproblemstillinger,dereropstår,nårman, somos,kombinerernudgingstrategierneframingogpriming,medhenblikpåatnedsætte phubbing. Vi vil blandt andet komme ind på nudgingproblematikken omkring grænselandetmellemmanipulationogfritvalg,hvorvivildiskutere,hvordandeforskellige aspekterindenfornudgingteorienkankritiseresforatgrænsetilmanipulation.herunder vilviinddragethalerogsunsteinogderesargumenterfor,atnudgingerlegitimtfdet,de beskriver som Libertariansk Paternalisme (Thaler & Sunstein, 2009, s. 5). Senere vil vi diskutere og stille os kritiske overfor valgarkitektens rolle i et nudgingtiltag som det, vi beskæftigerosmed.hervilviisærfokuserepåkategoriseringenaf rigtige og forkerte valg,sommuligvisikkeersåsimpel,somthalerogsunsteinforeskriver.iforbindelsemed dette vil vi inddrage juraprofessor og libertarianist Gregory Mitchell og dennes kritiske perspektiver på og alternativer til nudging (2004). Herefter vil vi diskutere, om nudging overhovedeterdenbedsteløsning, når man ønsker at skabe adfærdsændringer, eller om forbud i virkeligheden, i denne sammenhæng, vil være mere effektivt. Vi vil herunder inddrage filosof og paternalist Sarah Conly(2013), for at kunne diskutere nudging fra et andet kritisk perspektiv, dog fra modsatte ende af spektret end Mitchell. Vi vil gennemgående sætte spørgsmålstegn ved Thaler og Sunsteins skarpe opdeling af de legitimerende kategorier Sundhed,$ Velstand og Glæde samt diskutere problematikken i at nudge med udgangspunkt i noget, der anses for værende en social norm. Vi vil i denne forbindelsekommeindpådenmegetsubjektiveværdi,derkanliggeinærvær,ogherunder inddrage nyttef eller præferenceteori. Til sidst vil vi kort se på phubbingproblematikken medudgangspunktiprofessorogmedieforskerstighjarvardsselskabelige$samfund$(2005). Manipulation-eller-frit-valg?- Somomtaltiafsnit4.Analysegjordevipådag3ivoreseksperimentbrugaftjeneren,davi forsøgte at nudge cafégæsterne til at være nærværende, og anvendte dermed nudgingstrategienpriming.sombeskrevetiteoriafsnittet(2.teori)henvenderprimingsig til hjernens automatiske system, og det er derfor et meget effektivt redskab, når man vil påvirkefolkunderbevidst.ivorestilfældeerderdogmerepåspilher,endenunderbevidst 75

84 påvirkning af cafégæsten. Den person, der primer det framede budskab på skiltet, er tjeneren,derharenautoriteticaférummet.somvibeskrevianalyseafsnittet4.3.3$framing$ kombineret$med$primingkantjenerensautoritetstyrkespotlighteffekten,idethanellerhun repræsenterercaféen,ogderforimplicitdefinerer,hvaddereracceptabeladfærdpåcaféen. I forbindelse med dette kan man sætte spørgsmålstegn ved, om effekten ville have været den samme, hvis det var en person uden tilknytning til caféen, der primede skiltet. Han ellerhunvilnaturligvisikkehavesammeautoritetsomtjenereninetopdetterum,ogvimå derforgåudfra,atdettevillehavegjortenforskelforvoresresultater. Primingenseffektkommertydeligttiludtrykivoresresultater,nårvisammenlignerdag2 ogdag3,hvordenenesteforskelliggeri,attjenerenplacererogløbendehåndhæverskiltet. Deteraltsåtydeligt,atprimingtilføjernogetekstra,somframingikkekanalene,ogderfor øger vores nudgingeksperiments effekt. Man kan dog diskutere, hvorvidt det er etisk forsvarligt at benytte sig af tjeneren og dennes autoritet, når vi vil nudge folk til at være nærværende. Dette finder vi interessant, grundet forholdet mellem manipulation og frit valg.manipulationdækkeroverenbredvifteafmåderatinfluereindividersbeslutninger på.oftesterdetenskjultpåvirkningafandreshandlemåder,hvilketeksempelviskanvære atfortællenoget,derikkeersandt,atfordrejesandhedenellerattilbageholdeinformation (URL14:DenStoreDanske,Manipulation).Detkan,udfradette,diskuteres,omnudginger manipulation,idetvalgarkitektenpåvirkerindividetshandlemåderidetskjulte.mankan altså sætte spørgsmålstegn ved, om vores nudgingeksperiment i virkeligheden har manipuleretcafégæsternetilatladeværemedatphubbe. Som tidligere beskrevet afsnit$ 3.2.3$ Fremgangsmåde framede vi skiltets budskab på en bestemtmåde,foratskabenoglebestemteassociationerhosgæsterne.vimågåudfra,at gæsterneikkeumiddelbarterbevidsteom,hvordanbudskabeterframetmedenbestemt hensigt,ogdetmåderforsiges,atvipåvirkerdereshandlemådeidetskjulte.detskaldog bemærkes,atdet,pådag2,ermuligtforgæsterneatundgåframingen,eksempelvisvedat fjerneskiltetfrabordet.detteserviblandtandetiobservationnummer56og57,hvorto piger fjerner skiltet fra bordet idet de sætter sig og derefter begge tager deres telefoner frem og begynder at phubbe (Bilag 2. Observationsskema$ med$ feltnoter). Dette aspekt 76

85 beskriverbicchieriicitatet Nobody$is$violating$the$norm,$but$everybody$is$trying$to$avoid$ situations$where$they$would$have$to$follow$it. $(Bicchieri,2006,s.9),hvorhungiverudtryk for,atdetermuligtatundgåatbrydedensocialenorm,hvismankanundgåensituation, hvor man bliver nødt til at følgeden F i dette eksempel altså ved at fjerne det element, skiltet, der gør opmærksom på normen. Dog kan det være unaturligt og måske endda grænseoverskridendeforgæsterneatændrepåindretningenpåencafé.detteformodervi påbaggrundaf,atcaféeneretoffentligtrum,hvilketantageligtfårgæsternetilikkeatville tage sig retten til at bestemme over indretningen. Det er kun ganske få gæster, vi observererfjerneskiltene,ogdetersåledesogsåkunganskefå,vimedsikkerhedkansige, harundgåetframingen.somtidligerebeskreveterdetetvigtigtelementinudging,atdet skalværenemtogbilligtatundgå.detatnoglegæsterfjernerskiltetfrabordetbevidner netopom,atdet,ivoresnudgingeksperiment,harværetmuligtatundgåatblivepåvirket. Omdetharværetdirektenemtharvidogsværtvedatsigenogetom. På eksperimentets tredje dag kommer, som tidligere nævnt, endnu et element i spil i nudgingeksperimentet: priming. Idet denne strategi kommer til udtryk ved, at tjeneren konstant gør opmærksom på skiltet, har gæsterne ikke i ligeså høj grad mulighed for at undgåskiltetsframedebudskab.selvhvisgæsterne,somvisåobservationnummer56og 57gøredet,fjernerskiltetfrabordet,placerertjenerendetderigen,såsnarthanellerhun fårmulighedenfordet.såledesmenervialtså,atderivoreseksperimenttilenvisgradkan væretaleommanipulation,menvimenersamtidigikke,atdettenødvendigvisudelukker gæsternes mulighed for at vælge selv. Vi har flere gange gjort det klart, at vi, gennem nudgingeksperimentet,forsøger$atpåvirkecaféensgæstertilatlæggederestelefonervæk. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at de rent faktisk gør$det. Således bevarer vi altså gæsternesmulighedforetfritvalg,selvomviforsøgeratnudgefmanipulere,ommanvilf demtilatgøre,somvivilhave. Netop dette kompleks argumenterer de tidligere omtalte nudgingeksperter, Thaler og Sunstein,for,itekstenLibertarian$Paternalism$is$not$an$Oxymoron$(2003).Demenernetop atdet,vedatpåvirkeindividersvalg,ermuligtatforbedrederesvelfærd,udenatreducere denpersonligeautonomi.hvisviserpådennepåstandudfravoresnudgingeksperiment, 77

86 kan vi således sætte spørgsmålstegn ved flere ting. For det første, om valgarkitekten overhovedetbørforsøgeatforbedreandreindividersvelfærd,elleromdetivirkeligheden udelukkende bør være op til individet selv at definere, hvad velfærd er? Som tidligere beskrevetmåvalgarkitektendefinere,hvaddet rigtige ogdet forkerte valger,udfradet, vedkommendemener,villeværedetbedsteforindividet.ideflestenudgingeksempler,vi erstødtpågennemprojektetstilblivelse,hardet rigtige valgoftestværetevidensbaseret; eksempelvisforatfåfolktilattagesunderevalg,entenfordemselvellerformiljøet.netop vores eksperiment befinder sig dog i en gråzone, for nærvær kan ikke videnskabeligt kategoriseres for værende sundt. Ud fra Thaler og Sunsteins bog, og som det ligeledes fremgår af titlen herpå F Nudge$Improving$Decisions$about$Health,$Wealth$and$Happiness F findesaltsåtrelegitimerendekategorierindenfornudging:sundhed,velstandogglæde.de første to kategorier, sundhed og velstand, kan måles, vejes og udregnes, og er dermed nemmere at arbejde ud fra. Den sidste kategori derimod, glæde, er langt mere abstrakt. Glæde er et enormt subjektivt begreb, og er derfor ikke hverken konkret målf eller generaliserbart. Vores eksperiment må siges at ligge inden for denne kategori, hvilket således leder op til yderligere diskussion af, hvordan vi kan gå ud fra, at nærvær per definitionerdet rigtige foralle.somtidligerebeskrevetarbejderthalerogsunsteinud fra,atmenneskergenerelterdårligetilattræffede rigtige beslutninger,fordidemangler information, har inkonsistente præferencer eller tager forhastede beslutninger. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om de forkerte valg altid bunder i dette, og om de overhovedeterforkerte?hvismanserpådisseperspektiverudfravoreseksperiment,kan vi se cafégæsternes inkonsistente præferencer. Med dette mener vi uoverensstemmelsen mellem cafégæsternes umiddelbare holdning og deres adfærd i den specifikke situation. Nogleafgæsternefindernemligphubbingacceptabeltivissesituationer,påtrodsafderes ellersmodstridendeholdning.såledeskandet forkerte valgaltsåikkeperdefinitionses som værende forkert, fordi det måske, for den enkelte gæst, i den specifikke situation, er detrigtigevalg,ogsåledesikkenødvendigviseretudtrykforsundhed,velstandellerglæde. Udfra,atgæsterneumiddelbartladertilatværebevidsteomdensocialenorm,kanman nemlighellerikkegåudfra,atdemanglerinformation:deeriforvejenopmærksommepå, at phubbing anses for værende uacceptabelt. Dog kan der argumenteres for, at netop phubbingkanbundeienforhastetbeslutning.somvibeskreviteoriafsnittet2.1.1erdet 78

87 handlende selv meget påvirkeligt, hvad fristelser angår. Selvom det planlæggende selv måske er bevidst om, at phubbing er uacceptabelt, kan det derfor være svært at modstå fristelsentilattjekkesinmobiltelefon,hvisdenpludseligvibrererellersigerenlyd.fordi detformangeerenvaneattjekketelefonenmeddetsamme,derskernogetpåden,kandet altså antages, at de phubbende cafégæster phubber per automatik, og altså tager det forkerte valgpåbaggrundafenforhastetbeslutning. For at bygge videre på diskussionen af Thaler og Sunsteins påstand om, at det, ved at påvirke individers valg, er muligt at forbedre deres velfærd, uden at reducere den personligeautonomi,kanman,fordetandet,diskutere,omindividetspersonligeautonomi ikkeuundgåeligtvilreduceres,idetøjeblikdetsvalgsøgespåvirketienbestemtretning. Selvomviikkemener,atdenpersonligeautonomierheltfraværendeunderpåvirkningaf nudging, vil vi dog vove at påstå, at den reduceres, så snart betingelserne for ens valg påvirkes af noget udefra. Dette synspunkt deler Mitchell, der har skrevet teksten Libertarian$Paternalism$is$an$Oxymoron$(2005) som kritik af Thaler og Sunsteins omtalte tekst. Mitchell stiller sig kritisk overfor det faktum, at valgarkitekten stiller sig som dommer for, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Ifølge Mitchell er libertariansk paternalisme altså ikke designet til at frigøre individer fra deres irrationelle tendenser, men til at udnytte disse irrationelle tendenser til at skubbe individer i den retning, den paternalistiske valgarkitekt finder bedst. Han anerkender, at libertariansk paternalisme lader rationelle individer finde en vej ud af valgarkitektens paternalisme, men at denne udvej sjældent vil være omkostningsfri. På sin vis mener han, at det går ud over de rationelleindivider,atmanforsøgerat hjælpe deirrationelleindivider.dettefordidenne hjælp gørdet rigtige valgnemmereenddet forkerte valg,ogsåledessamtidigvilgøre det forkerte valg mere besværligt at foretage, selvom individet rationelt og refleksivt ønsker at foretage dette valg(mitchell, 2005, s. 40). I forbindelse med denne diskussion, kandetdiskuteres,hvorledesvoresnudgingtiltaggørdetforkertevalgsværereattræffe. Da vi benytter framing på en måde, hvor vi stiller phubbing op imod nærvær, kan det derforresulterei,atgæstentagersinbeslutningpåbaggrundafenenten/ellerbeslutning. Hvisgæstengernevilbenyttesintelefonisocialesammenhænge,harviskabtetrum,hvor det betyder at vedkommende automatisk er fraværende. Da den sociale norm er, at 79

88 gæsterne ikke ønsker phubbing i deres selskab, kan Mitchells kritik derfor benyttes på vores nudgingtiltag. Dette ser vi, da vi formår at gøre det så attraktivt at vælge nærvær fremfor phubbing, at selvom man rationelt og refleksivt har et ønske om at tage den forkerte beslutning, kan denne, på grund af nudgingtiltaget, være mere besværlig at vælge. Som alternativ foreslår han at hjælpe folk med at modstå eller lære at overvinde irrationelleindflydelserpåderesvalg,foratbibeholdederesfrihedogkvalitetenafderes valg,ogforatundgåmanipulationafderespræferencer(mitchell,2005,$s.17).iforholdtil dette kan det diskuteres, om rum nogensinde kan være neutrale, eller om bestemte rum altid vil fordre til bestemt adfærd? Selvom et rum ikke indeholder nogen former for decideretnudging,mådetalligevelaltidantagesatværeindrettetpåenbestemtmådeaf bestemte årsager. Eksempelvis fordrer bænke eller stole i et rum til at sidde ned, og diskretionslinjenisupermarkeder,bankerellerpåapotekerfordrertilatholdeafstandtil den person, der er i gang med at blive betjent. På den måde kan man altså sige, at rum aldrig er helt neutrale, og at et hvilket som helst skilt på et cafébord ville fordre til en bestemt adfærd F eksempelvis rygning$forbudt eller TILBUD:$To$smoothies$for$éns$pris. Voresskiltknyttersigdogikkedeciderettilcaférummet,menviudnytterdetselementerF et lille cafébord uden konkurrerende information samt tjeneren og dennes autoritet i rummet.tjenerenspassivfaggressiveforsøgpåatprimeskiltetkansåledes,somtidligere nævnt,styrkesyderligereikraftafrummet,detforegåri.forskelligetingietrumkanaltså fordretilbestemtadfærd,ogvoresskiltersåledeseteksempelpåenting,deropfordrertil nærvær.ligesomdetovenståendeeksempelmed rygning$forbudt kunnevihavevalgtat forsøge os med at forbyde mobilbrug på caféen, fremfor bare at opfordre folk til at lade deres telefoner ligge i lommen. Dette ville Conly formentlig bifalde. Hun udtrykker i kronikkenthree$cheers$for$the$nanny$state$(2013)ogbogenagainst$autonomy(2013),at forbuderlangtmereeffektive,nårviønskeratskabeadfærdsændringer,endnudginger, fordinudgingstadiggivermulighedforattræffe forkerte valg(url15:conly,s.(2013): Three$Cheers$for$the$Nanny$State,$The$New$York$Times). 80

89 Er-forbud-den-rette-løsning?- UdfraConlyssynspunktvilvoresnudgingeksperimentaltsåikkeværetilstrækkeligt,hvis vi ønsker at ændre folks adfærd, idet vi på den ene side manipulerer folk til at tage det rigtige valg, ved at udnytte deres irrationalitet, men på den anden side alligevel stadig lader dem træffe det forkerte valg. Conly mener, ligesom Thaler og Sunstein, at menneskergenerelterirrationelleogsjældenterkompetentenoktilattagedevalg,derer bedstfordemselv.imodsætningtilthalerogsunstein,derarbejderudfraatvillehjælpe$ folkmedattagedetrigtigevalg,menerconlydog,atautoritetergenereltbørtageansvar og turde at gribe ind og tage det rigtige valg for folk F selvom nogle mennesker måske i virkelighedenønskerattagedet forkerte valg(url15:conly,s.(2013):three$cheers$for$ the$nanny$state,$the$new$york$times).conlyvillederforformentligmene,atdetvillevære mere effektivt for os at lave et decideret forbud mod at bruge mobiltelefoner, fremfor nudging,somviharforsøgtosmed. Encafé,dernetophargjortsomConlyvilleforetrække,erEnghaveKaffepåEnghavePlads ikøbenhavn,somharforbudtalbrugaftabletsogcomputere.dettegørdeved,ligesomos, atplaceresmåskiltepåbordene.forskellenerdog,atenghavekaffesskiltevisersymboler afencomputerogentablet,beggemedenstregoverfaltsåtypiskeforbudsskilte.herer detaltsåtydeligt,atbrugafcomputereogtabletserforbudt.caféengørderforikkebrugaf nudging, da de ikke giver gæsterne et frit valg, men vælger at lave et direkte forbud. Forbuddeterdoghenvendttilbrugenafcomputereogtablets,ogaltsåikkemobiltelefoner. Begrundelsenforforbuddetlyder,atcaféenønsker,atgæsterneskaltalesammenistedet for at gemme sig online (URL 13: Ritzau (2013). Sluk$ telefonen:$ Restauranter$ vil$ have$ madro,$dr.dk).budskabetpåenghavekaffeeraltsåibundoggrunddetsammesomivores eksperiment:deønsker,atgæsterneskalværenærværende.forskellenpåvoresnudging ogenghavekaffesforbuderdog,atvi,ikraftaf,atviikkefratagergæsternesvalg,ihøjere giver dem mulighed for selv at reflektere over deres mobiladfærd og komme frem til en beslutning, hvorimod Enghave Kaffe blot forbyder det og dermed har taget stilling for gæsten. Resultaterne af de forskellige fremgangsmåder vil altså formentlig også være forskellige: et forbud vil være mere tilbøjeligt til at resultere i, at folk helt stopper, mens 81

90 voresnudgingtilgangformentligvilresulterei,atfolkreflektereroverogselvfårlysttilat stoppe. Nårvivælgeratanvendenudgingivoreseksperimentfremforetforbud,skyldesdet,atvi findertankenom,atfolkselv$tageretvalg,fremforblotatparereordre,interessant.netop idéenom,atnudgingpotentieltkanfåmenneskertilselvattagedetvalg,dererbedstfor deresegenvelfærd,tiltaleros.viarbejderiprojektetudfraenideom,atnudgingkunkan puffefolkidenretning,deselvpåforhåndharpotentialetilatgåi,oghvordeerenigeidet overordnedemål.detteafspejlesligeledesivoresresultater,hvorikkeallegæsterholder op med at phubbe, og hvor nogle af vores gæster ligefrem udtaler, at de finder det acceptabelt og ser det som en del af samfundsudviklingen. Det at nogle af cafégæsterne i voreseksperimentphubber,påtrodsafvoresnudging,behøverdogikkenødvendigvisat væreetudtrykforfiasko.vifinderderimod,atdereretvigtigtelementinudging,atdette erenmulighed.vimenerderfor,atvi,viavoresnudging,formåratgivegæsternerumtil individuel frihed og personligt ansvar, idet vi på sin vis ikke frarøver cafégæsterne deres valg,menblotlæggeroptiletvalgomatværenærværende.menhvadvildetegentligsige atværenærværende? Nærvær- Ivoresproblemfelt1.2defineredevi,hvadvimener,detvilsigeatværenærværende.Dette gjordeviudfradenpsykologiskeordbog,hvisdefinitionlødsåledes: Nærvær$er$evnen$til$at$være$til$stede$her$og$nu$med$hele$sin$opmærksomhed.$Nogle$ kalder$ det$ også$ fokus.$ Det$ er$ en$ bevidsthedstilstand,$ der$ fremkaldes$ når$ vi$ kan$ være$ helt$åbne$og$nysgerrige$overfor$omgivelserne,$samtidig$med$at$vi$står$sikkert$i$os$selv.$ Det$ giver$ en$ udstråling$ af$ imødekommenhed$ og$ styrke. (URL 8: Nærværende,$ Den PsykologiskeOrdbog,Psykosyntese.dk) Nårviarbejderudfraenidéom,atnærværerdetrigtigevalg,skyldesdetaltså,atviharen antagelseom,atderliggerenværdiiatværenærværendefbådeforenselv,menogsåfor dem, man er sammen med. Dog kan det diskuteres, om det er vigtigst at være hundrede 82

91 procent nærværende, eller om ikke der er andre faktorer der i ligeså høj grad kan være relevante at tage højde for. Dette kunne eksempelvis være effektivitet. I denne sammenhængskaleffektivitetforståssometudtrykfor,hvordanmandisponerersigselv bedst muligt, så man opnår mest muligt på kortest mulig tid. Dette taler professor Per JensenomisitbidragtilbogenVelfærd$b$dimensioner$og$betydninger(2007,s.14F15).Han taler om nyttef eller præferenceteori, som udspringer fra utilitarismen, hvor individet i beslutningstagenvurderer,hvoridenstørstelykkeforflestmuligemenneskerer.jensens nytteteoritagerdogudgangspunktietmereindividualistiskvelfærdsbegrebogenidéom, at mennesket generelt er egoistisk, og at når det handler søger$det$derfor$at$opnå$størst$ mulig$lyst$og$lykke$og$at$undgånegative(oplevelser,(så(som(lidelse(og(smerte (Jensen,2007,s. 14).Jensenmener,atvelfærdiprincippeteretsubjektivtogindividueltanliggende,ogat kundetenkeltemenneskeselvved,hvaddererbedstforhamellerhende.servipåvores eksperiment fra dette perspektiv, vil det altså ikke være muligt for os at lave en generel definitionafnærværsomdetgodevalg.derforkanmansættespørgsmålstegnved,omde antagelser, vi gør os om cafégæsternes værdier, egentlig holder stik. Ud fra dette kan vi reelt ikke vide, om den værdi, cafégæsterne tillægger nærvær, er den samme som vi antager,atdetillæggernærværfellersomviselvtillæggernærvær. Udfranytteteorienerderaltsåensandsynlighedfor,atnogleafcafégæsterneikkevægter nærværligesåhøjtsomeksempelvisvedligeholdelseafrelationer.fornogenkandetvære nyttigt at pleje flere relationer på én gang, og derfor eksempelvis være online på diverse medier, mens de er sociale ansigt til ansigt samtidig. På den måde får de størst muligt udbytteafderestidogoverskud,vedatgørefleretingpåéngang.dettekanbådesigesat være til nytte for individet selv, der vedligeholder så mange relationer som muligt på kortestmuligtid,menligeledesforderelationer,somvedkommendeplejer.påsinviskan mandiskutere,omdeterbedrekunatværehalvttilstede,endsletikkeatværedet?på den ene side må der ligge en vis værdi i det at være sammen, men på den anden side risikerer noget af denne værdi måske at gå tabt, hvis man ikke er til stede med hele sin opmærksomhed.måskemådetværeoptildenenkelteatvurdere,ommanbehøvervære til stede med hele sin opmærksomhed under hele samværssituationen, eller om det er i orden at lade sig aflede af andre ting fra tid til anden, så længe det ikke bliver 83

92 altoverskyggende.netopdetteernoget,nytteteorienlæggeroptil:atindividetforetageren afvejningaffordeleneoverforulemperne,ogtagersinbeslutningudfradette(jensen,2007, s.14). Mankandogsættespørgsmålstegnved,ommanautomatiskernærværende,hvisbareman ikkebrugersinmobiltelefon?derkanværefleregrundetil,atmanmåskealligevelikkeer nærværende, selvom det udadtil ligner, at man er. Det kan eksempelvis være, hvis man, underensamtale,sidderogtænkerpånogetheltandet,ogdervedikkeharrettetsinfulde opmærksomhed mod den, man er sammen med. Her kan vores definition af nærvær i forhold til eksperimentet kritiseres. Eksperimentet tager udgangspunkt i, at man enten brugersinmobiltelefonogerfraværende,elleratmanikkegørogderforernærværende. Pådenmådefårviikkehelespektretovernærværmed,menholderostilyderpunkterne; enteneller. Somviforklaredetidligereidetteafsnit,byggervoresnudgingeksperimentpåidéenom,at nærværgenerelterpositivtisocialesammenhængefhvisikkeligefremmåletherfor.servi på definitionen af nærvær, kræver det altså, at man er til stede med hele sin opmærksomhed,foratværenærværende.desudenarbejdervi,somtidligerenævnt,udfra enantagelseom,atviisidsteendekunvilkunnefåfolktilnoget,deselvpåforhåndfog altsåudenpåvirkningfraosfrummerpotentialetil.detatpotentialetpåforhåndliggeri gæsten,kansigesatkommetiludtrykideressvar,nårvispørgerdemomdeharlagtderes telefonervækpågrundafskiltet.hertilsvarerlangtdefleste,16udaf31,atdevillehave lagt den væk uanset hvad(bilag 9. Resultater$af$vores$spørgeskema). På den måde kan vi altså umiddelbart se, at gæsterne rent faktisk føler, at de selv tager valget om at lægge derestelefonervæk,udenpåvirkningfraos.detteselvomvorestalgiveranledningtilattro, atdetfaktiskeros,derharpåvirketdemtilatgøredet.selvomvoresresultaterviseretfald, kan vi måske i princippet ikke med sikkerhed sige, om det skyldes vores nudging, idet gæsternegiverudtrykfor,atdevillehavelagtderestelefonervækuansetomskiltethavde været der eller ej. Vores nudgingeksperiment har altså tilsyneladende påvirket cafégæsternemegetunderbevidst,ognetopheriliggernudgingtilgangenssuccesfdeteren måde,hvorpåmankanfåfolktilubevidstselvattagedetrigtigevalg. 84

93 Den-sociale-norm-Y-et-frit-valg?- Dog kan det diskuteres, om gæsterne rent faktisk selv tager valget, når der er sociale normer i spil. Diskussionen omkring nudging kan somme tider have tendens til at blive meget sort/hvid, hvilket vi finder kritisabelt. Der findes, i vores eksperiment, ikke kun rationelt eller irrationelt, manipulation eller frit valg, men også et element, som eksempelvis de sociale normer, spiller en rolle. Som vi beskrev i teoriafsnittet er sociale normer et udtryk for den adfærd, der generelt set anses for værende acceptabel i specifikkesituationer.desocialenormeretableres,opretholdesogændresløbende,idetvi konstantdefinererdem,delspåbaggrundafdetrumvibefinderosi,ogdelspåbaggrundaf detfællesskab,viharmedandre.derkannemligværestorforskelpå,hvadderersocialt accepteret,altefterhvem,maneriselskabmed.dettevarvividnertilundereksperimentet pådag2,hvorobservationnummer75og76,etungtvenindepar,fleregangebrugerderes telefoner under cafébesøget, og efterfølgende, under spørgeskemaundersøgelsen, giver udtrykfor,atdeføler,atdeersågodeveninder,atdetfaktiskerokay(bilag9.resultater$af$ vores$spørgeskema).ligeledesservidetieksempelvisobservationnummer58og59,hvor endnuetungtvenindeparerpåcaféen.dadenenepigesfobservationnummer59ftelefon ringer,sigerdenanden,athungernemåtageden,ogitalesættersåledesdensocialenormi deressamvær.hendesveninde,59,afviserdogoglæggersintelefonovervedto nærvær F skilte,derstårpåbordetvedsidenafde(bilag2.observationsskema$med$feltnoter).herkan det antages, at den sociale norm forhandles indbyrdes blandt pigerne, og at denne forhandling, på grund af observation nummer 59 s bevidsthed om nærvær Fskiltene, endermed,atdensocialenormblandtdembliver,atphubbingikkeerokay,selvomderi begyndelsenblevlagtoptil,atdetvar.påsammemådeopretholdesdesocialenormer,når de bliver italesat og diskuteret blandt folk. Således kan vores skilte være med til at italesættedensocialenorm,ogfsomvikanseivoresresultaterføgechancenfor,atfolk handlerefterden.deterdermedikkeos,derskaberdensocialenorm,menviitalesætter den og gør gæsterne opmærksomme på den. Det vil altså sige, at den sociale norm ville væretilstede,selvomviikkevarpåcaféen.mankanderfordiskutere,omder,grundetde sociale normer, overhovedet nogensinde vil være noget, der kan kaldes et helt og aldeles frit valg? Hvis der altid er noget bagvedliggende, der styrer vores adfærd i en bestemt 85

94 retning,erdetjonetopdette,vihandlerudfra,ogikkevoresegetfrievalg.detkanderfor diskuteres,hvorvidtderertaleometfritvalg,nårviitalesætterdensocialenormvedhjælp afvores nærvær Fskilte.Idetnormenstyresafdetbagvedliggende,hardenenindflydelse påindividetogdetsadfærd.hvisviarbejderudfra,atindividetsadfærdkonstantinflueres afdissebagvedliggendefaktorer,kanvialtsåkonstatere,atdetvilværevanskeligtatkunne argumenterefor,atdernogensindekanværetaleometheltogaldelesfritvalg. VivilnuinddrageprofessorogmedieforskerStigHjarvard(2005)oghansperspektiverpå samfundet, elektronik og medier. Dette vil vi gøre for at sætte den sociale norm i et nyt perspektiv,dahjarvardbeskriver,atman,idetselskabeligesamfund,kanhavetendenstil atbrugesinmobiltelefonisocialesammenhænge,somfølgeafsamfundetsudvikling.dette skalaltsåsessomenforlængelseafdiskussionom,hvorvidtdetatbrugeensocialnormtil atnudgemed,erforsvarligt. Det-selskabelige-samfund- Hjarvardmener,atsamfundetergåetfraatværeetinformationssamfundtilatværedet, hankalderdetselskabelige$samfund(2005).meddettemenerhan,atmediernepådenene side har udvidet mulighederne for mellemmenneskelig kontakt, men på samme tid er kommet mellem menneskerne. Med dette menes, at vores indbyrdes kommunikation påvirkes af mediernes teknologi, økonomi og udtryksformer, hvilket især kommer til udtrykgennembrugenafinternetogmobiltelefoni(hjarvard,2005,s.20).hanmener,at medierergåetfrahovedsageligtatværeinformationsteknologier,tilmindstligesåmeget atværeselskabeligeteknologier(hjarvard,2005,s.22).meddettemenerhan,atmanidag foretrækker selskabet med medierne fremfor selskabet med levende mennesker, fordi medierneoftekantilbydesamvær,derbådeermereinteressantogmindrekrævendeend selskabetmedlevendemennesker.udfradettekanvialtsådiskutere,omdenmobiladfærd, derafmangeopfattessomværendeuhøfligogirriterende,ivirkelighedenbareerudtryk for en ny og nemmere måde at kommunikere på? Ud fra det, Hjarvard skriver, lader det nemligtil,atdetgenereltisamfundetkanansesforværende normalen atkommunikere via medierne, fremfor ansigtftilfansigt. Det kan dog diskuteres, hvorvidt man, ved at kommunikere på denne nye måde, i det selskabelige samfund, ikke mister nogle værdier, 86

95 når vi taler om at være nærværende. Ved at anvende de digitale medier tilsidesætter individet nemlig den fysiske kontakt, som de tidligere tilegnede sig via ansigtftilfansigt kommunikation,ogerstatterdenmedenmeredistanceretformforkontakt.menmåskeer detteikkedefinitivtetproblemforalle? Undervoreseksperimenthavdevimulighedenforatspørgecafégæsternenærmereindtil deres holdninger til phubbing, når de forlod caféen. Hertil svarede nogle af de adspurgte gæster blandt andet, at Alle$ gør$ det,$ det$ er$ en$ ny$ måde$ at$ kommunikere$ på (Bilag 2.$ Observationsskema$med$feltnoter,Observationsnummer104)og Jeg$tror$på$samfundet$med$ telefoner,$ og$ jeg$ vil$ ikke$ gå$ imod$ udviklingen (Bilag 2. Observationsskema$ med$ feltnoter, Observationsnummer 82). Selvom disse holdninger kun udtrykkes af ganske få af de adspurgtecafégæster,kandetalligevelgiveetindblikinetopdetperspektiv,hvormedieret kommunikationernormen.hjarvardskriverdog,atkonsekvensenafformegenmedieret kommunikation,kanværeensåkaldtreduceretsocialkontaktflade(hjarvard,2005,s.30). Detteskyldes,menerhan,atingenumiddelbarthverkenbemærkerellertagersigaf,hvis nogen er fraværende i mediesamfundets mødesteder. Han kommer dog frem til, at menneskers sociale eksistens bliver mere og mere afhængig af, om de er synlige i mediernesnetværk.hanvoverligefrematpåstå,at Hvis$man$ikke$er$tilgængelig$via$medier,$ eksisterer$ man$ ikke. $ (Hjarvard, 2005, s. 30). Det kan altså derfor diskuteres, om der i virkeligheden findes en social norm i det selskabelige samfund, der foreskriver, at man konstantbørværetilgængeligviamedier,ogsomsåledesstriderimoddensocialenorm,vi tidligereharbeskrevet,omatphubbingeruhøfligt.hvisindividetkonstantskalværetilat komme i kontakt med, betyder det altså nødvendigvis, at dette også inkluderer sociale sammenhænge,ogatphubbingdermedtilenvisgradvilværeuundgåeligt.kandermoni virkelighedenherværetaleomenfrygtforatgåglipafnoget,ogetderaffølgendebehov forkonstantatværetilgængelig,bådeonlineogidetvirkeligeliv?hjarvardtalerom,atnår alle,viamobiltelefonellerinternet,altiderikontaktmedhinanden,såerdesamtidigtmere ogmeresjældentfuldtkoncentreredeomogudeltopmærksommepåandre,ellergenerelt det,deerigangmed(hjarvard,2005,s.32). 87

96 Som beskrevet i analysen oplevede vi flere gange, når vi observerede nogen phubbe, at deres samtale gik i stå, mens der blev phubbet. Et eksempel på dette er observation nummer 7 og 8, hvor en mand og en kvinde er på caféen sammen. Manden phubber i omkring et kvarter, mens kvinden bare sidder og kigger ud i luften (Bilag 2. Observationsskema$med$feltnoter).Detaleraltsåsletikkesammenidentid,mandensidder medsinmobiltelefon.detsammeserviiobservationsnummer75og76,hvortopiger,der ellers ikke phubber meget, begge phubber i henholdsvis ti minutter og et kvarter, og konversationenerheltfraværendeimens(bilag2.observationsskema$med$feltnoter).dette kanaltsåværeetresultat af overgangen fra informationssamfundet til det selskabelige samfund,hvorindividetkonstantsøgerefterenformforfysiskkontaktviamedierne,som dog forbliver kunstig og distanceret, og desuden kan resultere i, at værdien i ansigtftilf ansigtkommunikationreduceres.hvisviarbejderudfra,atvibefinderosidetselskabelige samfund, kan vi diskutere, om phubbing i virkeligheden ikke er uacceptabelt, men blot resultatet af en ny tendens? Hvis dette er tilfældet, hvorfor kan vi så, gennem vores nudgingeksperiment, påvirke folk til ikke at følge denne tendens, og i stedet være nærværendeogopretholdedenfysiskekontaktfogerdetteoverhovedetetiskforsvarligt? Som vi kom ind på tidligere i diskussionsafsnittet, søger vores eksperiment hverken at forbedre cafégæsternes sundhed eller velstand, men befinder sig derimod i en gråzone, under den mere subjektive og mindre evidensbaserede kategori, glæde. Vi diskuterede derfor,omgrundlagetforvoresnudgingeksperimentoverhovedetkunneforsvares,idetdet kan være meget subjektivt, hvilken værdi, nærvær har for forskellige personer. Selvom voreseksperimentaltsåbefindersigidennegråzone,kanvikonkludere,atdetharvirket, idetvoresresultaterviseretfaldiantalletafphubbendegæsteroverdetredage.mankan derforstillesigkritiskoverfor,omnudgingivirkelighedeninoglehenseenderkanværeet formagtfuldtredskab,idetmanipraksiskananvendenudgingstrategierpåandetendhvad der går ind under kategorierne sundhed, velstand eller glæde. Som eksempel på dette er placeringen af de forskellige fødevarer i supermarkederne. Mælken er placeret bagerst i butikken, så kunden bliver nødt til at gå gennem hele butikken, for at komme derned, og dermedmødermangefristelserpåsinvej,ogderformåskeendermedatkøbeenellerflere ting,vedkommendeellersikkevillehavekøbt.nårdersenereskalbetales,stårkundenikø 88

97 blandt massevis af slik og chips, hvilket heller ikke er tilfældigt. Når vedkommende alligevel står i køen og keder sig, kommer han eller hun måske pludselig i tanke om, at vedkommendedaegentlighavdelysttilmatadormix,ogsårygerderenposeikurvenog med hjem. Denne strategiske placering af fødevarerne kan hverken påstås at fremme individetssundhed,velstandellerglæde,mensnarerebutikkenogproducenternessalgstal, menalligevelvirkerdetaltså.hvisvidelernudgingopietiskforsvarligoguetisknudging, hvoretiskforsvarlignudgingskalforståssomnudging,deropfylderetellerflereafdetre kriterier, og uetisk nudging som nudging, der ikke gør, er spørgsmålet, om vores nudgingeksperimentivirkelighedenvilleblivekategoriseretsomuetisknudging.tildette må vi erkende, at svaret nok er ja. Dette skal ligeledes forstås som en kritik af Thaler og Sunsteins upræcise kategoriseringer af, hvad nudging skal fremme, for at være etisk forsvarligt.gennemdennediskussionervikommetfremtil,atnudgingtiltaghenvendttil både sundhed og velstand vil kunne forsvares etisk, fordi resultaterne heraf vil være nemmeatafdækkeempirisk.kategorienglædederimodfdenkategori,vistilleroskritiske overfor F er så subjektiv en størrelse, at vi ikke finder det ubetinget etisk forsvarligt at anvendenudgingindenfordenne.viernemligkommetfremtil,atdettydeligvisermuligt atudnyttesocialenormerinudgingtiltag,menligeledes,atdetnokikkekankategoriseres sometiskforsvarligtatnudgemodnoget,derersocialtkonstrueretogdermedvariererfra konteksttilkontekst. 89

98 7 Konklusion

99 7.-Konklusion I dette afsnit vil vi svare på problemformuleringen, der har dannet grundlag for dette projekt.dennelødsåledes: Hvordan$ kan$ en$ kombination$ af$ nudgingstrategierne$ framing$ og$ priming$ forsvares$ som$nudgingredskaber,$når$man$anvender$disse$i$forsøg$på$at$nedsætte$phubbing?$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ Udfradetteprojektsvidenskabsteoretiskeståstederdetmuligtforosatkonkluderepådet lukkede system, vores eksperiment, for derefter at forsøge at skabe en sammenhæng mellemdetteogdetåbnesystemnudging. Gennem vores arbejde med nudging i dette projekt har vi fundet ud af, at nudgingstrategierne framing og priming fungerer i praksis, når man søger at påvirke cafégæsterpåcaféwanna B,tilatundladeatphubbe.Vedatsætteetskiltmedenframet information på cafébordene, så vi et fald på 8,4 procentpoint fra kontrolobservationen til eksperimentetsandendag.påeksperimentetstredjedagfikvitjenernetilatprimeskiltet, vedatplaceredetpåbordetoggentagnegangerøreveddet,ogdermedkombineredevide tostrategierframingogpriming.udfradennekombinationfandtvifremtil,atantalletaf phubbende gæster faldt med 24,5 procentpoint i forhold til dagen for eksperimentets kontrolforsøg. Derudover så vi, hvilke andre mekanismer, der kan have en indflydelse på, hvordan nudgingvirkerietnudgingtiltagsomvores.dissemekanismeromfatterblandtandetden socialenormom,atdeteruacceptabeladfærdatphubbe.vikunnedesudense,atthalerog Sunsteins teorier om spotlighteffekten og following the herd har spillet en rolle for nudgingtiltagets effekt. Disse aspekter kan ligeledes være forstærkende faktorer i forbindelse med nudging, fordi de får individer til at reflektere over deres adfærd ud fra andre individer. Vi så desuden, hvordan tjeneren, i vores tilfælde, har en effekt i form af dennesautoritærerolleicaférummet. 90

100 Iforbindelse med analysen af vores eksperiment fik vi indblik i et spændende aspekt af nudging F nemlig hvordan det kan påvirke individer underbevidst. Dette så vi, da størstedelenafgæsternemundtligtgavudtrykforenfølelseafselvathavetagetvalgetom atlæggederesmobiltelefonervæk,ogaltsåikkeatværeblevetpåvirketafvoresnudging, mens vores resultater dog indikerede, at gæsterne faktisk var under påvirkning af vores nudging. Netop dette aspekt finder vi interessant, da det på den ene side tilsyneladende fungerergodt,menpådenandensidemåskekanværeetformagtfuldtredskab,fordidet netop kan påvirke individet så underbevidst, at vedkommende tror, at han eller hun selv tageretvalg,selvomvalgettagesunderpåvirkningafudefrakommende. Viharforholdtoskritiskogdiskuteretosfremtil,hvorvidtnudgingkanansesforværende manipulation, eller om strategien formår at opretholde individets frie valg. Nudging hævder at lade individet tage et frit valg, men vi er kommet frem til, at valget aldrig vil kunne siges at være helt frit, fordi det automatisk påvirkes af andre mekanismer, som eksempelvissocialenormer,ellerrum,derfordrertilbestemtadfærd. Isammenhænghermedræsonneredeviblandtandetover,omderkunneværetaleom,at vi fratog cafégæstens frie valg, idet vores nudgingtiltag kan have virket meget effektivt. Skiltetindikerer,athvismanserpåsintelefonundercafébesøget,ermanikkenærværende og opfattes derfor som uhøflig. På denne måde gør vi valget, om ikke at lægge sin mobiltelefonvæk,såuattraktivt,atdettevalgbesværliggøresvæsentligt. Derudoverervikommetfremtil,atetnudgingtiltagsomvoresikketilfuldekanansesfor værende forsvarligt, idet vi nudger cafégæsterne mod nærvær, som kan kategoriseres indenfornudgingteoriensabstrakte,subjektiveogderforsværtmålbarekategoriglæde,og ikke en af de mere evidensbaserede og dermed lettere målbare kategorier sundhed eller velstand. Dog består problemet ikke kun i, hvorvidt glæde er en subjektiv kategori men også i, at vi ikke har mulighed for at måle og derved dokumentere, om gæsterne bliver gladere af ikke at phubbe. Vi er derfor kommet frem til, at Thaler og Sunsteins kategori glæde kan kritiseres, fordi det kan variere fra individ til individ, hvad der lægges i 91

101 glædesbegrebet, ligesom der kan være stor variation i den værdi, forskellige mennesker tillæggernærvær. Samletsetkanviderforkonkludere,atenkombinationafnudgingstrategierneframingog primingsomnudgingredskaber,nårmananvenderdisseiforsøgpåatnedsættephubbing, kan forsvares i det omfang, at der er en chance for, at nudgingtiltaget kan fremme individets velfærd. Ligeledes kan det forsvares, at valgarkitekten konstruerer nudgingtiltagetudfraetønskeomathjælpeirrationelleindividermedattagedetvalg,der erbedstfordemselv.vikandogkonkludere,atetnudgingtiltagsomvoreskankritiseres for værende svært at måle og derfor udokumenterbart, idet det befinder sig i den subjektive kategori glæde. Ligeledes kan det kritiseres for at reducere individers personlige autonomi, fordi det frie valg, under påvirkning udefra, ikke længere kan være frit. 92

102 8 Litteraturliste

103 8.-Litteraturliste- 8.1-Projektlitteratur- Tekster/bøger Andersen,L.B.(2010).Forskningskriterier.I:Andersen,L.B.,Hansen,K.M.&Klemmensen, R.(Red.),Metoder$i$statskundskab(s.97F116).København:HansReitzelsForlag. Bicchieri,C.(2006).The$Grammar$of$Society$b$The$Nature$and$Dynamics$of$Social$Norms$(X. udg.).cambridge:cambridgeuniversitypress. Bryman,A.(2012).Social$Research$Methods(4.udg.).NewYork:OxfordUniversityPress. Hansen,K.M.(2010).Kvantitativedatakilder.I:Andersen,L.B.,Hansen,K.M.& Klemmensen,R.(Red.),Metoder$i$statskundskab(s.117F143).København:HansReitzels Forlag. Hjarvard,S.(2005).Det$selskabelige$samfund(2.udg.).København:Samfundslitteratur. Jensen,P.H.(2007).Velfærdsbegrebetsmangfoldighed:Enintroduktion.I:Jensen,P.H. (Red.),Velfærd:$dimensioner$og$betydninger(11F32).København:BogforlagetFrydenlund. John,P.,Cotterill,S.,Richardson,L.,Moseley,A.,Stoker,G.,Wales,C.,&Smith,G.(2013). Nudge,$Nudge,$Think,$Think:$Experimenting$with$Ways$to$Change$Civic$Behavior.London: BloomsburyAcademic. Kahneman,D.(2013).At$tænke$b$hurtigt$og$langsomt.København:LindhardtogRinghof Forlag. Kahneman,D.(2000).NewChallengestotheRationalityAssumption.I:Kahneman,D., Tversky,A.(Red.),Choices,$values$and$frames$(s.758F774).Cambridge:Cambridge UniversityPress. Kahneman,D.&Tversky,A.(2000).ProspektTheory:AnAnalysisofDecisionunderRisk.I: Kahneman,D.,Tversky,A.(Red.),Choices,$values$and$frames(s.17F43).Cambridge: CambridgeUniversityPress. Nygaard,C.(2013).Samfundsvidenskabelige$analysemetoder(2.udg.).København: Samfundslitteratur. Thaler,R.H.&Sunstein,C.R.(2013).Nudge:$Improving$decisions$about$health,$wealth$and$ happiness.london:penguinbooks. 93

104 - Tidsskrifter- Gillon,R.(1994).Medicalethics:fourprinciplesplusattentiontoscope.British$Medical$ Journal$vol.$309$(nr.5)s.184F188. Mitchell,G.(2005).LibertarianPaternalismIsanOxymoron,Northwestern$University$Law$ Review$vol.$99(nr.3),s.1245F1277. Sunstein,C.R.&Thaler,R.H.(2003).LibertarianPaternalismisNotanOxymoron.The$ University$of$Chicago$Law$Review$vol.$77(nr.4),s.1159F1202.$ Wad,P.(2000).Komparationikritiskrealistiskperspektiv.Dansk$Sociologivol.$11(nr.3),s. 7F28. Hjemmesider URL-1:DenDanskeOrdbog,Nudge.$Lokaliseretd.28.april2014,på: URL-2:RostraKommunikation,REN$kærlighed$til$KBH$nomineret$til$årets$KomPris 12. Lokaliseretd.13.maj2014,på: aretsfkompris12/ URL-3:Scandic,Voresmiljøarbejde,Mindremadspild(2013),Hjælp$os$med$at$bekæmpe$ madspildet.lokaliseretd.13.maj2014,på: ansvarlighed/voresfmiljoarbejde/mindrefmadspild/ URL-4:MinisterietforFødevarer,LandbrugogFiskeri,AltomKost,(2008,24.april)En$ sundere$kantine$b$et$forandringsprojekt$for$hele$arbejdspladsen.$$ Lokaliseret13.maj2014,på:$ randringsprojekt_for_hele_arbejdspladsen.htm URL-5:Ravn,Malis(2011,28.juni) Kan$unge$ puffes $til$at$spise$sundere?, ProfessionshøjskolenMetropol.Lokaliseretd.13maj2014,på: unge+puffes+til+at+spise+sundere URL-6:MacquarieDictionaryOnline(2013,7.oktober).Phubbing:$A$word$is$born, Youtube.comLokaliseretd.28.april2014,på: URL-7:Politiken(2012,22.marts):Smartphones$gør$os$uhøflige. Lokaliseretd.14.maj,på: FgoerFosFuhoeflige/ 94

105 URL-8:Denpsykologiskeordbog,Psykosyntese.dk,Nærvær Lokaliseret12.maj2014,på: URL-9:Mindwork,KognitivPsykologklinik:Afhængighed.$$ Lokaliseretd.29april2014,på: URL-10:Lookout,Mobile$mindset. Lokaliseretd.9.april2014,på: mindset/ URL-11:TV2nyhederne(2010.3juni):Unge$er$slaver$af$deres$mobil),TV2nyhederne.dk Lokaliseretd.17maj,på: slaverfaffderesfmobil.html. URL-12:DamPelle( januar):Så$mange$danskere$har$nu$en$smartphone, Metroxpress.Lokaliseretd.16.maj,på: URL-13:Ritzau(2013,21.september).Sluk$telefonen:$Restauranter$vil$have$madro,DR.dk. Lokaliseretd.28.april2014,på: URL-14:DenStoreDanske,Manipulation.$Lokaliseretden15.maj,på: /manipulation URL-15:Conly,Sarah(2013,24.marts).Three$Cheers$for$the$Nanny$State,TheNewYork Times.Lokaliseretd.30april2014,på: state.html?pagewanted=all&_r=1& 95

106 8.2-Pensumlitteratur- Logik-og-argumentationsteori Øhrstrøm,P.(1998).Logisk$set.Århus:Systime. Filosofi,-etik-og-magt Beauchamp,T.,&Childress,J.F.(2001).The$Principles$of$Biomedical$Ethics.NewYork: OxfordUniversityPress Benn,P.(1998).Kant sethics.i:benn,p.,ethics.(s.91f112).london:universitycollege LondonPresslimited Chalmers,D.(1993).TheUtilitarianApproach.I:Rachels,J.(Red.),The$Elements$of$Moral$ Philosophy.(2.udg.,s.90F92).McGrawFHill. Chalmers,D.(1993).TheDebateoverUtilitarianism.InJ.Rachels(Red.),$The$Elements$of$ Moral$Philosophy.(2.udg,s.102F114).McGrawFHill. Cohen,D.(2002).Defendingdignity.I:Cohen,D.Harmful$Thoughts,(s.150F171).Princeton UniversityPress. DetEtiskeRåd.(2007).Udtalelse$om$Cyborgteknologi.DetEtiskeRåd. Elser,B.W.(2005).Filtering,BlockingandRating:ChaperonesorCensorship.I:M.Klang& A.Murray(Red.),Human$Rights$in$the$Digital$Age.$(s.99F110).RoutledgeFCavendish. Gillon,R.(1994).Medicalethics:fourprinciplesplusattentiontoscope.British$Medical$ Journal$vol.$309$(nr.5)s.184F188. Hansson,S.V.(2005).ImplantEthics.Journal$of$Medical$Ethics$vol.$31,(s.519F525). Johnson,D.(2003).Ethicsandtheinternet2:Socialimplicationsandsocialvalues.I: Johnson,D.(Red.)Computer$Ethics:$International$Edition:$Analyzing$Information$Technology (4.udg.,s.199F230).PearsonPublishing. Phillips,C.(2009).WhatisaQALY?.I:Health$Economics(2.udg.,s.1F6).Hayward Publishing. 96

107 Ploug,T.,Holm,S.,&Brodersen,J.(2012).ToNudgeornottoNudgeFCancerScreening ProgrammesandtheLimitsofLibertarianPaternalism.$Journal$of$Epidemiology$and$ Community$Healthvol.66(s.1193F1196). Ross,D.(2002).What$makes$Right$Acts$Right.I:J.Rachels(Red.),TheRightandtheGood. (s.16f41).oxford:oxforduniversitypress. Sundhedsstyrelsen.Mammografibscreening$for$brystkræft. Sunstein,C.,&Thaler,R.H.(2003).Libertarian$Paternalism$is$Not$an$Oxymoron.The UniversityofChicagoLawReview,vol.70,(s.1159F1202). Thaler,R.H.,&Sunstein,C.(2008).NudgeFImprovingDecisionsaboutHealth,Wealthand Happiness.(s.1F14).London:PenguinBooks. Warwick,K.(2003).Cyborgmorals,cyborgvalues,cyborgethics.Journal$of$Ethics$and$ Information$Technology,$5,s.131F137. Witschge,T.(2004).Onlinedeliberation:PossibilitiesoftheInternetfordeliberative democracy.ip.m.shane(red.),democracy$online:$the$prospects$for$political$renewal$ Through$the$Internet.Routledge. Øhrstrøm,P.(2003).AnvendtetikFargumentationogsamfundsdebat.(s.21F42).ITbetiske$ temaer,ifki,syddanskuniversitet. Forbrug,-oplevelser-og-kultur Carl,W.J.(2006).What's$All$The$Buzz$about?$Everyday$Communication$and$the$Relational$ Basis$of$WordbofbMouth$and$Buzz$Marketing$Practices.(s.601F634).I:L.Chen(Red.) ManagementCommunicationQuarterly.NewYork:SagePublications. Dahl,H.(1996).Sociologiogmålgrupper:Nogleerfaringermedatoperationalisere Bourdieu.MedieKultur:$Journal$of$media$and$communication$research,vol.12(nr.24,s.5F 19). FloridaR.(2005).Denkreativeklasse.IR.Florida&I.Tinagli(Red.)Tanker$om$teknologi,$ talent$og$tolerance.(s.92f106).klim. Jantzen,C.,&ØstergaardP.(2007).NYDDETNYDDETDenmodernehedonismeogdens 97

108 mentalitetshistoriskeforudsætninger.i:c.jantzen&t.a.rasmussen(red.), Oplevelsesøkonomi:$Vinkler$på$forbrug.(s.83F114).Aalborg:AalborgUniversitetsforlag. Jantzen,C.,Rasmussen,T.A.,&Vetner,M(2006).Bagomdillen.Oplevelsesøkonomiens aktiveforbruger.ic.jantzen&j.f.jensen(red.),oplevelser:$koblinger$og$transformationer. (s.145f156).aalborg:aalborguniversitetsforlag. Lund,J.M.(2005).Hvad$er$oplevelsesøkonomi?$Følelsesfabrikken$b$oplevelsesøkonomi$på$ dansk,(s.17f43).københavn:børsen. Riesman,D.(1985).Noglekaraktererogsamfundstyper.I:Riesman,D.Det$ensomme$ massemenneske.(s.47f74).københavn:gyldendal. Roe,K.(1993).AcademiccapitalandmusictastesamongSwedishadolescents.$Journal$of$ Youth$and$Adolescents$Vol.24(nr5) Sandstrøm,L.(2005).Online$branding$strategi.$Online$branding$b$Skab$strategiske$relationer$ på$nettet,1,(s.78f98/228).københavn:samfundslitteratur. Skovmand,M.(1988).BourdieuogMedie/kulturforskning.MedieKultur.$Journal$of$media$ and$communication$research,vol.$4$(nr.7),$(s.80f100). Østergaard,P.,&Jantzen,C.(2000).Shiftingperspectivesinconsumerresearch:From buyerbehaviourtoconsumptionstudies.i:s.beckmann&r.elliott(red.),interpretive$ Consumer$Research.(s.9F24).København:CopenhagenBusinessSchoolPress. Mediepsykologi-og- sociologi Allingham,P.(2008).Mediepsykologi.København:Frydenlund. Bauman,Z.(2000).Theindividualincombatwiththecitizen.I:Bauman,Z.Liquid$ Modernity.(s.30F38).Cambridge:Polity. Baym,N.(2008).Interpersonal$life$online.TheHandbookofNewMedia.(s.35F54).London: Sage. Beck,U.&BeckFGernsheim,E.(2002).Individualisering$i$moderne$samfund$ $en$ subjektorienteret$sociologis$perspektiver$og$kontroverser.slagmark,34,(s.13f38). Beck,U.&Williams,J.(2002).Samtaler$med$Ulrich$Beck.$Frihed$eller$kapitalisme.(s.30F38). København:HansReitzelsForlag. 98

109 Castells,M.(2009).Communication$Power.(s.116F135).Oxford:OxfordUP. Giddens,A.(1994).Modernitetens$konsekvenser(oversatafS.S.Jørgensen).(s.11F14;99F 109).København:HansReitzelsForlag. Gripsrud,J.(2005).Mediekultur,$Mediesamfund(s.57F76).København:HansReitzels Forlag. Hall,S.(1980).Encoding,$decoding:$Culture,$Media,$Language.London:Hutchinson. Hjarvard,S.(2008).Medialiseringenafhabitus Dennyindividualismessocialkarakter.I: En$verden$af$medier.Gylling:Samfundslitteratur(uddrag). Horton,D.,&Wohl,R.R.(1997).Massekommunikation$og$parasocial$interaktion:$Et$indlæg$ om$intimitet$på$afstand.$mediekultur$(26),(s.27f39). Jensen,K.B.,&Rosengren,K.E.(1995).FiveTraditionsinSearchoftheAudience.I:O. BoydFBarrett&C.Newbold(Red.),Approaches$to$Media.AReader.(s.174F183).London: Arnold. Jerslev,A.(2009).Faktaunderholdning.I:S.Kolstrup,m.fl.(Red.),Medieb$og$ kommunikationsleksikon.(s.133f135).københavn:gyldendal. Katz,E.&Lazarsfeld,P.E.(1995).TheTwoStepFlowofCommunication.I:(Red.)O.BoydF Barrett&C.Newbold,Approaches$to$Media.AReader.(s.124F134).London:Arnold. Katz,E.&Liebes,T.(1989).OntheCriticalAbilitiesofTelevisionViewers.I:E.Seiter,H. Borchers,G.Kreitzner&E.FM.Warth(Red.),Remote$Control:Television,$Audiences,$and$ Cultural$Power.(s.204F222).London:Routledge. Larsen,P.H.(2003)RealityFshowsog games:$levende$billeders$dramaturgi$(2.udgave),(s. 400F419).København:DR. Lull,J.(1990).TheSocialUsesofTV.I:J.Lull(Red.),Inside$Familiy$Viewing:Etnographic$ Research$on$Television s$audiences.(s.28f48)london:routledge. Meyrowitz,J.(1985).No$Sense$of$Place:$The$Impact$of$Eletronic$Media$on$Social$Behavior.(s. 52F67).NewYork:OxfordUP. 99

110 Miller,V.(2011).Understanding$Digital$Culture.(s.159F178)London:Sage. Potter,W.J.(2011).ConceptualizingMassMediaEffects.I:M.Parks(Red.)Journal$of$ Communication,61(5),(s.896F915). Potter,W.J.(2012).Media$Effects.(s.5F9;35F49).ThousandOaks:Sage. Radway,J.A.(1995).ReadingReadingtheRomance.I:O.BoydFBarrett&C.Newbold(Red.), Approaches$to$Media.(s.512F517).AReader.London:Arnold. Rich,A.(1984).NotestowardsaPoliticsofLocation.I:(Red.)Blood,BreadandPoetry.(s. 210F231).NY,London:WWNorton&Co. Rutledge,P.B.(2013).ArguingforMediaPsychologyasaDistinctField.I:Dill,K.E.(Red.), TheOxfordHandbookofMediaPychology.Oxford:OxfordUniversityPress. Thompson,J.B.(2001).Medierne$og$moderniteten:$En$samfundsteori$om$medierne.(s.228F 247).København:HansReitzelsForlag. VanZoonen,L.(2004).Gender$and$Media$Reception:$In$Feminist$Media$Studies(2.udgave). (s.105f126).london,thousandoaks,newdelhi:sage. Dataindsamlingsmetoder Flensted,T.(2009).SEO:$Grundbog$i$Google$søgeoptimering.(Uddrag).København,Libris. LangborgFHansen,K.(2009).Google$Analytics:$Bogen$om$online$resultatmåling.(Uddrag). København,Libris. 100

111 9 Bilag

112 9.-Bilag- Bilag-1- Nærvær Yskilt- 101

113 Bilag-2.-Observationsskema-med-feltnoter- Dag Obs # Køn Alder Phub Bord Snak hånd Kommentarer Dag1 1 1 M 40F Mandmedtobørn Dag1 1 2 M 10F Dag1 1 3 K 10F Dag1 2 4 K 30F Kvindeogtobørn.Phubberkuneftermaden.Kvinde phubberenmegetlanggang Dag1 2 5 K 10F Dag1 2 6 M 10F Dag1 3 7 M 40F Phubberi15minutteritræk,seneretokortegange Dag1 3 8 K 40F Kvindenkiggerudiluften,snakkersletikkesammeni15 minutter. Dag1 4 9 K 20F Muligvisveninder.Damadenkomminusphubbing.Viste telefontilveninde Dag K 20F Dag M 40F Phubbede3xlængeretidafgangen.Snakkermenshan phubber Dag M 40F Havdeproblemermedatsevennen. Dag K 60F Mormor,morogungdreng. Dag K 40F Dag M 20F Læggermobilenvækigensenere Dag K 20F Kanikkesekvinden. Businessmand/kendtdesignerudemedkæresteneller Dag M 30F veninde. Dag K 20F Dag K 30F veninder,enemedbarn.Snapchat/selfieafhendeog baby,davenindevarpåtoilettet. Dag K 30F Damadenkomminusphubbing.Vistetelefontilveninde. Telefonentagesopafdatter,nårmoderenbetaler,ellers Dag K 10F ikke. Dag K 40F MorogDatter Dag K 20F Dag K 20F Veninder.Mobilentagesopefterveninde,gørdet.Viser telefontilhinanden. Dag M 40F Farog2børn.Mandkiggerpåmobilunderbordet. Dag M 10F Dag K 10F Pigekiggerpåmobili2F3min Dag M 60F Ældremandogmand Phubber1gangi5min,restenerkortephubs.Snakkerikke Dag M 20F sammeni5min Dag M 20F Mobilenliggerpåbordetindtilmadenkommer. Dag M 20F Dag K 20F Tokvinder Dag K 20F

114 Dag M 40F Forældremeddatter. Dag K 40F Dag K 20F Datterphubberunderbordet. Dag M 40F Mandogkvinde,phubberikke,kundamandenvarvækpå toilettettagerkvindenmobilenfrem. Dag K 40F Dag K 10F Dag K 10F Dag M 50F Dag K 50F Mobilenerheltoppeansigtet,mensdesnakker.Viser venindenoget/billeder. Samtaledrejersigomhendestelefonilængeretid.Gøres kunnårdeikkespiser. Morogdatterharbeggelængerevarendephubs.Mor15 min,datter5min,dogfleregange. Dag K 10F Dag K 20F Læggerbeggetlf.væk,damadkommer Dag M 20F Serpåhanstelefonsammen.Kbegynder,daMhargjortdet. Længe10min+, interagererkunomhanstlf. Dag M 30F Dag K 30F Kærestepar.Kvindenphubberførstegangi5minutter. Dag K 40F Denenekvindetagerskiltetopmeddetsammeoglæser detogdebegynderatsnakkeommobilbrug. Dag K 40F Dag K 30F Denenekvindelæserskiltetefter4min. Dag K 30F Dag K 30F Dag K 20F Dag K 30F Dag M 30F Dag K 20F Dag K 20F Dag K 20F Dag K 20F Arbejdspartnere Sætterskiltetoverpådetandetbord,dadesættersig. Siddermedhovedetnedeitelefonendeførste3minutter udenatsnakke. Påettidspunktviservenindendenandennogetpåmobilen. Harcomputermed,brugesdavenindeervækpåWC. Siddermedmobilihåndenmenshunspiser. Liggermobilenpåbordetvedsidenaf,skubbermobilvæk frasig.flytterbådeskiltpåegetbordogsætterdetsammen meddetandet. Serpåboligsammenpåcomputer,samtaleomkring computeren. Hendestelefonringer,venindesiger:tagdenbare MenhunsigerNej.ogliggerdenvækoverpådetandetbord veddetonærværskilte. Dag K 20F Dag K 20F Deserskiltetoglæserdet.DenenehariPhoneogphubber 103

115 Dag K 50F megetmensdenanden harenældremobil.desamtalersammenomkringnogetpå smartphonen. Delæserskiltethøjtogsnakkerderefteromnårfolkbruger mobileroghvorirriterendedeter. Dag M 40F Dag M 40F Dag K 40F Kvindenlæggermobilenpåbordeteftermaden. Dag M 20F Deflytterskiltetvækmeddetsamme.Hanphubberfør maden. Dag M 20F Dag K 40F Dag K 20F Dag K 20F Dag K 20F Dag K 20F Dag K 20F Tagerskiltetop. Dag K 20F Dag K 10F Detageretbilledepåettidspunkt.Kiggerpåskiltogtaler omdet. Togsintelefonpåbordetefterdenandenpigehavdetaget billedeoglagtsintelefonpåbordet. Dephubberikkemeget,mengørdeti15min. Dag K 10F Denandeni10min.Snakkerikkesammennårderphubbes Dag K 30F Dag K 30F Dag M 30F Dag K 20F Dag K 30F Dag M 40F Dag M 50F Dag K 20F Dag K 20F Mobilenliggerietetuisådanathunikkekanseden. Dag K 20F Dag K 20F Haroverhovedikkephubbet Dag K 50F Dag K 10F Dag K 20F Dag M 30F Dag M 30F Dag K 30F Dag K 20F Dag K 40F Dag M 40F Delæggerderestelefonerovenpåhinandenpåbordetved sidenaf.muligvispga.skiltet. Mandenlæserskiltetmenskærestenerpåtoilettet. Dereftertagerhanmobilenopogvisernogettilhendepå 104

116 Dag M 20F Dag M 20F Dag K 20F Dag K 40F den. Kvindenliggersinitaskenfleregange. Dag M 30F Samtaleomkringskiltogmobilbrug. Snakkedeomhvorirriterendedeter,harbeggeveninder Dag K 30F dergørdet. Mormorlæserskiltethøjtformoren.Deharetlillebarn Dag K 60F med. Øvrige-feltnoter Pådag2,ejerenafCaféMunterkommerindpåCaféWanna B,hanfårøjepåvores nærvær Fskilttagerdetop oglæserdet.udtrykkerbegejstringoverforskiltetogtageretbilledeafdet.sigerdetervildtfedt,atcafé Wanna Bharfåetskilte,ogathanhader,nårfolksiddermedderestelefoner. Kiggedepåskiltetmeddetsamme.Phubberførstefter1,5 time. Dag K 40F Dag M 20F Medbarn.Forældrenelæserogsnakkersammenomskiltet. Dag K 20F Dag K 30F Medbarn.Barnetlegermedskiltet. 105

117 Bilag-3.-Layout,-observationsskema- Seatingogbord Observerede Noter A B C D E Seatingogbord Observerede Noter A B C D E Seatingogbord Observerede Noter A B C D E I=Etphub X=Telefonenliggerpåbord O=Snakkeritelefon []=Holderdenihånden 106

118 Bilag-4.-Brev-til-Caféejer(e)- - Kære-Caféejer, VierengruppestuderendefraAalborgUniversitetiKøbenhavn.Viskriverpådettesemesteret projekt om begrebet phubbing. Phubbing indebærer, at man i sociale sammenhænge ikke er nærværende,fordimanistedetharsinopmærksomhedrettetmodsintelefon.idéenbyggerpåen undersøgelse,derviser,at68%afsmartphonebrugereialderen18f34årikkekanmodståtrangen tilattjekkederestelefonimereendentime.flerestatistikkerogundersøgelserfraandrelande, derblandtandetviser,atfolkfinderdetmegetuhøfligt,nårandrebrugerderestelefonerunderet måltid.- Vikunnegodttænkeosatse,omvikanfåcafégæstertilattænkeoveratværemerenærværende ognydehinandensselskab.dettevilviforsøgeatgøregennem nudging Fetmereellermindre ubevidst puf idenrigtigeretning,menhvorgæstenshandlemulighederikkeindskrænkes.dette vilvigørevedatplacereetlilleskiltpåcafébordene. Vores-forsøg-er-bygget-op-over-tre-dage,-der-vil-forløbe-som-følger: 1.dag:diskretobservationafcafégæsternessmartphoneforbrug.Varighedmaks.5timer. 2.dag:diskretobservationafgæsternesreaktionpåskiltene,derstårpåcafébordenei forvejen.varighedmaks.5timer.nårgæsterneforladercaféenvilvigernespørgedemom deressynspunkter. 3.dag:Observationafgæsternesreaktion,nårjerestjeneresætterskiltenepåbordene, samtidigmed,athan/hunkommermedmenukortene,ogyderligerediskretflytterpåeller rørervedskiltet,nårmadenserveres,bordetryddesosv.varighedmaks.5timer. Afhængigafcaféensstørrelseogjeresgodkendelse,kanvibegrænseeksperimentettiletområdeaf caféen.vikantilgengældtilbydejerenredegørelsefor,hvadviharfundetudaf,vedatforetage eksperimentet. Det kan muligvis give nogle spændende resultater, som I måske vil kunne drage nytteaf. Medvenlighilsen Daniel,Astrid,Ursula,Pernille&Nanna AalborgUniversitet,København 107

119 Bilag-5.-Billeder-af-Café-Wanna B- Billeder-af-Café-Wanna B-på-observationsdag-2-108

120 109

121 Bilag-6.-Plantegning-over-Café-Wanna B

122 Bilag-7.-Interview-med-Cecilie- CecilieermanagerpåCafeWanna B Hvornår$er$der$mest$travlt? Typiskfredagemellemkl.13ogkl.22,oglørdagmellemkl.12og16.Lørdagenerdetoftest senbrunch.derudoverharvitravltiferier,ogharhaftrigtigmangedenneweekend(red. Weekendenførpåske) Hvilke$folk$kommer$oftest?$Alder,$med$familie,$med$venner? Det er meget forskelligt. Det er lidt af det hele. Folk kommer f.eks. med date, med deres computerellerderesbørn. Lægger$du$mærke$til$at$folk$bruger$deres$mobiler$når$de$er$her? Nejikkerigtig.Eller,kunnårdebrugerdenrigtigmeget.tidligereidagkomf.eks.enfyrind medsindatter,ogdesnakkedenæstenikkesammen.detlæggerjegmærketil. Øvrigt Vi fortæller Cecilie om vores eksperiment og om det at bruge mobiler i sociale sammenhænge. Hun nævner at der lige har været en far med sine 2 børn, som med det sammegiversine2børnenipadihåndenogderefterselvtagersinmobiltelefonfrem.de snakkerstortsetikkehavdesnakketsammenunderhelecafébesøget.ceciliegiverudtryk for,athunsynesdeterformeget. 111

123 Bilag-8.-Layout,-spørgeskema- SpørgeskematilCafégæster 1.Køn Mand 2.Alder Kvinde 3.Hvemerdupåcafémed?(Venduserofte,vendusersjældent,familie,samleverosv) 4.Lagdedumærketil nærvær Fskiltetpåbordet? Ja Nej 5.Lagdedudintelefonilommen/vækpågrundafskiltet? Ja Nej,jeglagdeikkemintelefonvæk Nej,detvillejeghavegjortuansethvad 6.Hvisnej,hvorforikke? 7.Hvaderdinholdningtil,atnogenkoncentrerersigomsinmobiltelefonfremfordem,deer sammenmed? 112