Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013"

Transkript

1 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 013 Opgave 1: y a x b x 6 y maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Metode 1: Man kan bestemme a ved at indsætte de sammenhørende værdier i ligningsudtrykket, så der fremkommer to ligninger, der kan trækkes fra hinanden: 5 a b a b a b 4 4a a 6 9 a6 b 4 Metode : Det er en lineær sammenhæng, så a-værdien kan bestemmes ved: y y a 6 x x Opgave : Arealet kan bestemmes ud fra en grundlinje og tilhørende højde ved : Så man har: 1 T 0 40 T AB hc AB 8 h 5 5 c T 1 g h f x x x 3 Opgave 3: Man skal bruge diskriminanten til at bestemme koordinatsættet til parablens toppunkt: d b ac b d Parablens toppunkt er så: T ; T ; T ; T 1; 4 a 4a Opgave 4: Det er eksponentielle udviklinger, hvor det er fremskrivningsfaktoren a, der bestemmer, hvor hurtigt væksthastigheden øges. Væksthastigheden øges langsomst for funktionen h, der derfor har den mindste fremskrivningsfaktor a. ln Da fordoblingskonstanten er givet ved T ln a, og da ln(a) giver en mindre værdi, jo mindre a- værdi, så vil brøken (dvs. selve T ) øges, når a-værdien bliver mindre. Dvs. at funktionen h har den største fordoblingskonstant. Man kan også se det ved at betragte graferne og lægge mærke til, at med udgangspunkt i et vilkårligt punkt på graferne, er der for grafen svarende til funktionen h, at man skal øge x- værdien mest muligt, for at den pågældende y-værdi fordobles, hvilket vil sige, at den har den største fordoblingskonstant.

2

3 f x x x 5 Opgave 5: 4 Opgave 6: 3 Den afledede funktion bestemmes ved at differentiere ledvist: f ' x 4x 0 8x 3 3 f x x 8 Det er angivet på figuren, at grafen skærer 1. aksen i x =, men det kan også tjekkes ved at indsætte i forskriften og se, at funktionsværdien er 0, når x-værdien er : f Da grafen ligger over x-aksen, kan arealet bestemmes ved det bestemte integral: AM f xdx x 8dx x 8x

4 4. maj 013: Delprøven MED hjælpemidler Opgave 7: y ax b y er antal trafikdræbte i det første halvår. x er tiden målt i år efter 007. a) Det er angivet, at det er en lineær sammenhæng, og da x er antal år efter 007, indtastes på TI n'spire under 'Lister og regneark' 0, 1,, 3, 4, 5 under liste A og antallet af trafikdræbte under liste B. Så vælges 'Statistik'-->'Statistiske beregninger'-->'lineær regression (mx+b)': X-Liste: a[] Y-Liste:b[] Gem RegEqn i: f1 Frekvensliste: 1 Da lommeregneren har anvendt m i stedet for vores a, har man altså: a 4,7 og b 0,6 b) 1. halvår af 013 svarer til x = 6, og da lommeregneren har gemt funktionen under f1 indtastes: Dvs. at antallet af trafikdræbte i det første halvår af 013 ifølge modellen er 54 c) Hvis antallet skal ned på 50 personer, skal x være en løsning til ligningen 50 = ax+b. Dette løses på lommeregneren ved: Dette svarer til år 013,175, dvs. man skal ifølge modellen vente til år 014, før antallet af dræbte er nede på 50 personer (i følge modellen endda et stykke under).

5 f x 0,00945 x 5,857 x 899,9 ; 80 x 340 Opgave 8: f(x) er antal æg skildpadden lægger, og x er længden af skildpaddens rygskjold målt i mm. a) Inden man tegner grafen, kan man med fordel besvare anden del af spørgsmålet, da det giver en idé om størrelsen af y-vinduet. Et rygskjold på 300mm svarer til x = 300, så man indtaster: Dvs. at ifølge modellen lægger en skildpadde med rygskjoldlængden 300mm 9 æg På TI n'spire indtegnes grafen nu: b) En skildpadde, der lægger 6 æg, svarer til f(x) = 6: Det bemærkes, at begge løsninger ligger inden for definitionsmængden. Dvs. at både skildpadder med rygskjoldlængden 90mm og med 331mm lægger ifølge modellen 6 æg

6 Opgave 9: a) Lad x være antal år EFTER 010 (dvs. x=0 svarer til år 010). Lad k(x) være antal nye lungekræfttilfælde blandt kvinder i Danmark. Da det er oplyst, at antallet stiger med 1,3% om året efter 010 (dvs. en fast procentdel), er det en eksponentiel udvikling. De 1,3% er vækstraten, og så bliver fremskrivningsfaktoren: a1 r1 0,013 1,013 Da der var 038 nye tilfælde af lungekræft blandt kvinder i 010, der er begyndelsesåret, skal forskriften altså have begyndelsesværdien 038. Dvs. modellen bliver: 038 1,013 x k x b) mx 44 0,99 x m(x) er antal nye lungekræfttilfælde blandt mænd i Danmark. Hvis antallet af nye lungekræfttilfælde blandt mænd og kvinder skal være lige stort, skal m(x)=k(x): Dvs. at ifølge modellen vil det nye antal lungekræfttilfælde i Danmark være (næsten) lige stort blandt mænd og kvinder i år 014. Opgave 10: AB AD 4 A 10 a) Det er en ligebenet trekant, så egentlig kan man godt tegne en linje fra A til siden BD, der både vil være en vinkelhalveringslinje, højde, midtnormal og median og dermed danne to retvinklede trekanter, der kan regnes på. Men man kan også regne på trekant ABD som en skævvinklet trekant, og da man kender en vinkel og de to hosliggende sider, kan den modstående side bestemmes ved en cosinusrelation: BD AB AD AB AD cos A BD cos10 0, , Da enheden er meter, har man altså: BD 0,70 m b) Der er mange måder at bestemme længden af stykket BC på. 1. metode: Længden af stykket BC svarer til højden fra D i trekant ABD. Da trekant ADM er retvinklet, har man:

7 hd sin A hd AD sin A AD BC h 4msin(10 ) 0, m 0, 69m d. metode: Længden af stykket BC svarer til højden fra D i trekant ABD (se figuren fra metode 1) Man kan bestemme arealet af trekant ABD med ½-appelsin-formlen, da man kender en vinkel og de to hosliggende sider. Og da arealet også kan bestemmes ud fra en grundlinje og den tilhørende højde, får man: 1 TABD AB AD sin A 1 1 AB AD sin A AB hc AD sin A hc 1 TABD AB h c Og så kan man se, at man ender med samme udregning som i metode metode: Trekant BCD er retvinklet, og man kender længden af BD, så for at bestemme længden af BC, skal man kende enten en vinkel eller længden af siden CD. Længden af CD kan bestemmes med hjælp fra den retvinklede trekant ADM (Se figuren): DC 4 AM 4 AD cos A 4 4cos10 0, Så er: BD BC CD BC BD CD 0, , ,

8 Opgave 11: Nulhypotesen er, at der ikke er forskel på jydernes og sjællændernes smag for de to typer cornflakes, dvs. der skal arbejdes med et -uafhængighedstest. a) De forventede værdier under forudsætning af, at nulhypotesen er sand, kan beregnes ved: A er bedst B er bedst Ved ikke I alt Jyder Sjællændere I alt Udregning af de røde tal: A B bedst, i alt bedst, i alt Jyder i alt Sjællændere i alt Antal adspurgte Så kan de forventede violette værdier beregnes: Ajyder 61, B jyder 40, Ved ikke jyder 3, Asjællændere 68, Bsjællændere 44, Ved ikkesjællændere 6, Det kunne også have været bestemt på TI n'spire ved at indtaste: (Første del er fundet i kataloget ("bogen"), og matricen er valgt via knappen ved siden af 9-tallet) b) Nulhypotesen testes så ved indtastningen: Da p 10,349% 5%, kan nulhypotesen IKKE forkastes, dvs. der er IKKE signifikant forskel mellem unge jyders og sjællænderes smag for de to typer cornflakes.

9 (Man kunne også være kommet frem til konklusionen ved at se på -teststørrelsen, hvor den skal sammenlignes med den kritiske værdi 5,99, fordi der er frihedsgrader. Da teststørrelsen er under den kritiske værdi, kan nulhypotesen IKKE forkastes.) f x x 3x 9x 30 Opgave 1: 3 a) For at bestemme monotoniforholdene skal man finde de steder, hvor den afledede funktion er nul samt fortegnene i de intervaller, der afgrænses af disse steder: f ' x 3x 6x 9 f ' x 0 0 3x 6x 9 0 x x 3 0 x 3 x 1 x 1 x 3 f ' f ' f ' Dvs. at et fortegnsskema bliver: Dvs. at: f er voksende i intervallerne ]- ;-1] og [3; [, og f er aftagende i [-1,3] b) En ligning for tangenten med røringspunktet P(0,f(0)) kan bestemmes på TI n'spire ved: Dvs. at ligningen for tangenten er: y 9x 30 Det kunne også være beregnet: 3 f y værdi for røringspunktet f ' 0 9 Tangentens hældning y 30 9 x 0 y 9x 30 Så bliver tangentens ligning: c) Hældningskoefficienten for den fundne tangent er -9. Dvs. hældningskoefficienten for den anden tangent skal også være -9. Det er den afledede funktion, der angiver hældningskoefficienter for tangenter, så man har: f ' x 9 f ' x 3x 6x 9har man følgende ligning (der godt kunne have været løst med 'solve'): Da 9 3x 6x 9 0 3x 6x 0 x x 0 x x x 0 x

10 Den første af løsningerne svarer til den tangent, man allerede kender fra spørgsmål b), dvs. førstekoordinaten for den anden tangent er: x

11 Opgave 1: f x 45 x 9. maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Det sidste felt i tabellen udfyldes ved at indsætte x-værdien i forskriften: f Dvs. tabellen bliver: x 0 1 f(x) Opgave : x 5y y 15x 45 y x y 3x Opgave 3: Da det er en ligebenet trekant, deles højden fra B siden AC i to lige store stykker, og der dannes altså to kongruente retvinklede trekanter med kateten 6 og hypotenusen 10. Pythagoras kan så bruges til at bestemme højden, der er den anden katete: 6 h 10 h 10 6 h b b b Opgave 4: x 8 0 Man kan godt løse denne andengradsligning ved hjælp af diskriminantmetoden: d b 4ac dvs. løsninger b d x dvs. x x a 4 Men det er nemmere bare at isolere x: x 8 0 x 8 x 4 x 4 Opgave 5: f x 3x Den form samtlige stamfunktioner er på bestemmes ved at integrere: 3 F x f ( x) dx 3x dx x x k Da det kun er p(x), der har denne form, er det p(x), der er en stamfunktion til f(x) x Opgave 6: f x 4e 1 P 0, f 0 For at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P, skal man kende punktets koordinater og tangentens hældning: f 0 4e y-værdien for røringspunktet: 0 Den afledede funktion bestemmes: Tangentens hældning: 0 Dvs. at tangentens ligning bliver: y 5 4 x 0 y 4x 5 f ' 0 4e 41 4 f ' x 4e x 0 4 e x

12 9. maj 013: Delprøven MED hjælpemidler Opgave 7: y ax b y gennemsnitlig kuldstørrelse og x er antal ynglende sangspurvepar pr. acre. a) Det er angivet, at det er en lineær sammenhæng, så på TI n'spire under 'Lister og regneark' gøres følgende: Under liste A indtastes kuldstørrelsen og under liste B antal ynglende par pr. acre. Så vælges 'Statistik'-->'Statistiske beregninger'-->'lineær regression (mx+b)': X-Liste: a[] Y-Liste:b[] Gem RegEqn i: f1 Frekvensliste: 1 Da lommeregneren anvender m i stedet for a har man: a 0, og b 3, b) Når den gennemsnitlige kuldstørrelse er nede på 3,0, har man ligningen 3,0 = ax + b Da forskriften er gemt som f1(x) på lommeregneren, løses ligningen ved: Dvs. ifølge modellen er der 83 ynglende sangspurvepar pr. acre, når kuldstørrelse i gennemsnit er 3,0. Opgave 8: a) Da den stiplede linje er parallel med siden AC, vil siden BC danne lige store vinkler med de to sider. Man kan også sige, at vinkel C svarer til topvinklen til vinklen på de 43, hvis man parallelforskyder banen op, så C lægger sig oven i B (og topvinkler er lige store). Dermed er C 43 For at kunne beregne den sidste side, skal man bruge sinusrelationer (da man skal kende mindste to sider for at bruge cosinusrelationer). Den kendte side er AC, så man har brug for vinkel B for at kunne bruge sinusrelationer. Denne bestemmes ud fra vinkelsummen i en trekant: B 180 AC BC AC AC 9,8km Dvs. BC sin A sin 58 8, km 8,5km sin A sin B sin B sin 79 b) Arealet kan beregnes, da man kender vinkel C og de to hosliggende sider:

13 1 1 T BC AC sin C 8, 4664km 9,8km sin 43 8, km 8, 9km Opgave 9: a) Kapitalfremskrivningsformlen anvendes til at bestemme den gennemsnitlige vækstrate: 0 K K 1 r n n r 1 r r , ,865% b) t sættes til antal år efter f(t) angiver mængden af affald produceret i Danmark målt i tons. Da der i 1994 (t=0) var tons, er begyndelsesværdien Da vækstraten r er 1,865%, er fremskrivningsfaktoren a1 r1 0, ,01865 Dvs. forskriften bliver: f( t) ,01865 t c) Fordoblingstiden kan bestemmes ud fra fremskrivningsfaktoren: ln ln T 37, ln a ln1, Dvs. for hver 38 år vil affaldsmængden ifølge modellen fordobles. f x 1097,9 35,8309 x 0, x 0, x, 88 x 99 Opgave 10: 3 x er kropstemperaturen målt i Fahrenheit f(x) er tiden efter personens død målt i timer. a) På TI n'spire indtastes forskriften under 'Grafer', og vinduet sættes til [88,99] for x- værdierne, mens der tilpasses for y-værdier, så grafen er med og fylder mest muligt: Da funktionen er gemt som f1(x), kan man finde tiden svarende til kropstemperaturen 90 F (x=90) ved: Dvs. der er gået 7, timer

14 b) To timer efter personens død er f(x) =. Denne ligning løses ved: Dvs. kropstemperaturen efter timer er 97,3 F Opgave 11: a) Populationen er danske husstande og stikprøven er de 800 tilfældigt udvalgte husstande. Nulhypotesen er: Internetadgangen i danske husstande er uændret siden 010 b) Da det skal undersøges, hvor godt den nye fordeling svarer til den gamle, skal der anvendes GOF (Goodness of fit) test. Så under forudsætning af, at nulhypotesen gælder, udregnes en tabel og forventede svar: Mobilt Internetadgang ADSL Kabelmodem Fiberoptik Ved ikke bredbånd Forventet antal husstande 38% 800 0, % 800 0, % 800 0, % 800 0, % 800 0, På TI n'spire foretages testet ved under 'Lister og regneark' at indtaste de observerede resultater i liste A og de forventede resultater i liste B. Så vælges: 'Statistik'-->'Statistiske tests'-->' -Goodness of Fit test. Antallet af frihedsgrader er 4, da man kan udregne det sidste tal, hvis man kender de fire første, så der skrives: Observeret liste: a[] Forventet liste: b[] Frihedsgrad: 4 80 Da p 4,051% 5% må nulhypotesen forkastes. Dvs. internetadgangen har ændret sig signifikant.

15 1 1 Opgave 1: f x 8 x x 3, x 0 a) Udtrykket indtastes på TI n'spire, således at ligningen f'(x) = 0 kan løses: Den negative værdi ligger uden for definitionsmængden, så kun den positive gælder: f ' x 0 x 4 For at bestemme monotoniforholdene skal man kende fortegnet for den afledede funktion i intervaller på hver side af x = 4. Dette bestemmes ved at vælge to vilkårlige tal i intervallerne (her og 5): Dvs. man har fortegnsskemaet: Dvs. f er aftagende i intervallet ]0;4] og voksende i intervallet [4; [

16 1 b) g x x 6 De to grafer indtegnes, og skæringspunkterne bestemmes ved at vælge 'Undersøg grafer' og 'Skæringspunkt': Dvs. førstekoordinaterne for skæringspunkterne er: x = 1 og x = 8 c) Det er grafen for g, der ligger øverst i det pågældende interval, så arealet af M kan bestemmes ved: Dvs. AM 14,864468

17 August 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Udtrykket reduceres ved først at udregne første led i udtrykket med en kvadratsætning: p q pq q p q pq pq q p Opgave : Lad x være antallet af købte enheder af den bestemte vare (der koster 45 kr. pr. enhed). Lad y være ordrens samlede pris regnet i kr. Forsendelsesgebyret på 100 kr. svarer til begyndelsesværdien, da det er prisen for det - hypotetiske - tilfælde, at man får tilsendt 0 varer. De 45 kr. pr. enhed fortæller, at det er en lineær sammenhæng med hældningen 45: y 45 x 100 Opgave 3: x 8x 7 0 Andengradsligningen kan løses på forskellige måder: 1. Diskriminantmetoden: d b ac Da diskriminanten er positiv, er der to løsninger, som er: b d x a 1 1 Dvs. x 1 x 7. Gennemskue løsninger: Man skal finde to tal, hvis sum er -8 og produkt er 7. Det gælder for -1 og -7, dvs: x 8x 7 x 1 x 7 0 Nulreglen giver så, at: x 1 x 7 f x e x x Opgave 4: Der differentieres ledvist: f ' x e x x

18 Opgave 5: Da trekant ABC er retvinklet, kan hypotenusens længde bestemmes med Pythagoras: AB AC BC AB AC BC For at kunne beregne omkredsen af trekant ADE, mangler man to af siderne. Disse kan beregnes, da de to trekanter er ensvinklede: DE AD BC AB DE 5 5 AD AB 5 BC 4 4 DE AE BC AC DE 5 15 AE AC 3 BC 4 4 Så bliver omkredsen: OADE AD DE AE Opgave 6: Der integreres ledvist, og grænserne sættes ind: x dx x x

19 August 013: Delprøven MED hjælpemidler Opgave 7: Den årlige affaldsproduktion fra danske husholdninger (målt i tons) betegnes w(t) og tiden (målt i t år efter 1994) betegnes t. Det er angivet, at det er en eksponentiel sammenhæng: wt b a. Årstal Årstal EFTER Affaldsproduktion (tons) a) Konstanterne a og b bestemmes ved på TI n'spire under 'Lister og regneark' at gøre følgende: Under liste A indtastes årstal EFTER 1994 og under liste B affaldsproduktion. Så vælges 'Statistik'-->'Statistiske beregninger'-->'eksponentiel regression': X-Liste: a[] Y-Liste:b[] Gem RegEqn i: f1 Frekvensliste: 1 TI n'spire anvender a og b omvendt, så man har: a 1,033 og b 605 b) År 005 svarer til t = 11, og da funktionsforskriften blev gemt som f1(x), kan man bestemme den årlige affaldsproduktion fra danske husholdninger i 005 ved: Dvs. at affaldsproduktionen er 33 tons i 005 Den t-værdi, der svarer til en affaldsproduktion på 3500 tons, bestemmes ved at løse ligningen: wt 3500 Dette gøres ved: Dvs. at den årlige affaldsproduktion var 3500 tons i år 007. c) Modellen forudsiger en affaldsproduktion på w(15): Den virkelige værdi var 3437, dvs. modellen giver en værdi, der er: 368, , , 6% for høj. 3437

20 Det er første gang, at affaldsproduktionen er gået ned i den angivne periode, så måske er der indført nogle tiltag, der gør, at modellen ikke længere kan bruges.

21 Opgave 8: a 5 ; b 1 ; c 9 a) Da man kender tre sider i trekanten, skal man bruge cosinusrelationerne: b c a cos A bc A cos, b) Medianen fra B deler (pr. definition) siden b i to lige store dele: Længden af medianen kan beregnes ved at se på trekant ABD, da man her kender en vinkel og de to hosliggende sider og derfor kan anvende cosinusrelationerne: b m AD AB AD AB cos A m b cos, , Opgave 9: 0,4 h t t ; 0 t 78, h er væskehøjden målt i cm, og t er tiden målt i sekunder. a) Da h er væskehøjden, vil væskehøjden efter 0 sekunder svare til h(0), og det tidspunkt, hvor væskehøjden er 5cm, bestemmes ved at løse ligningen h(t) = 5. Begge bestemmelser foregår på TI n'spire efter først at have defineret funktionen: Dvs. at væskehøjden efter 0 sekunder er,cm. Væskehøjden i beholderen er 5cm efter 76,8 sekunder. (det tjekkes, at 76,8 ligger i definitionsmængden) b) Da funktionen er allerede er defineret, kan differentialkvotienten i 0 bestemmes ved:

22 h' 0 0,157 Man har altså Dette fortæller, at efter 0 sekunder falder væskehøjden med 0,157cm i sekundet. f x 0, 5 x 3 x 1 x 16 x P 5, f Opgave 10: ; a) For at kunne bestemme ligningen for tangenten til grafen for f i punktet P, skal man kende P's koordinater samt tangentens hældning. Disse bestemmes på TI n'spire ved først at definere funktionen og derefter beregne funktionsværdien i 5 og differentialkvotienten i 5: Dvs. P har koordinatsættet (5 ; 1,5) og hældningen er 4. Så bliver tangentens ligning: y y a x x 0 0 y 1, 5 4 x 5 y 4x Dette kunne også have været bestemt med 'tangentline': b) For at kunne bestemme monotoniforholdene, skal man kende den afledede funktions fortegn i de intervaller, der ligger mellem nulpunkterne for den afledede funktion. Man har altså fortegnsskemaet:

23 Så f er aftagende i ;1, og f er voksende i 1; Opgave 11: Funktionerne f og g har forskrifterne: g x 0,5 f x 3 x 1 ; x 1 x 1 a) Først tegnes graferne ved at indtastefunktionsforskrifterne som f1 og f på n'spire under 'Grafer': Skæringen er fundet ved under værktøjerne at vælge "Undersøg grafer" og "Skæringspunkt". Punktmængden M ligger som angivet på figuren mellem de to grafer, hvor grafen for f ligger øverst. For at kunne bestemme arealet af M, skal man kende den nedre grænse og den øvre grænse for intervallet, dvs. x-koordinaterne til skæringspunkterne. Den øvre grænse er allerede fundet til at være 8, og den nedre grænse ses på grafen at være -1, hvilket kan tjekkes ved indsættelse i forskrifterne: f g ,5 0, Da funktionsværdierne er ens, er (-1,0) et punkt på begge grafer. Man kunne også have bestemt grænserne med 'solve' på n'spire:

24 8 Arealet udregnes på n'spire som det bestemte integral: M 1 A f x g x dx Dvs. at AM 13,5 Opgave 1: a) Først bestemmes antallet af eleverne i stikprøven ved at lægge antallene af elever ved de enkelte karakterer sammen: n For at finde den forventede karakterfordeling med udgangspunkt i nulhypotesen (at fordelingen ikke har ændret sig), benyttes procentdelene fra 011, der multipliceres med det samlede antal: Karakter Forventet antal Der afrundes til nærmeste hele tal. Eksempel: Karakteren -3: Forventet antal n0,14% ,0014 1, 4 1 b) Nulhypotesen undersøges ved et χ -Goodness of fit-test, da man skal undersøge, hvor godt et observationssæt passer med et forventet sæt. Under "Lister og regneark" indskrives den observerede tabel i kolonne A og den forventede tabel i kolonne B. Under værktøjer vælges 'Statistik', 'Statistiske test' og ' χ -Goodness of fit-test', hvor observeret liste sættes til a[] og forventet liste til b[]. Da der er 7 karakterer, er der 6 frihedsgrader (når man kender 6 af tallene, kan man udregne det sidste, da man ved, at der er 1000 personer i stikprøven - selvom afrundingerne i dette tilfælde gav os 999 personer i den forventede tabel). Man får så:

25 181 Da p-værdien er 4,4 10 0,05, dvs. den er (meget langt) under 5%, må nulhypotesen forkastes. Der er altså signifikant forskel på karakterfordelingerne de to år.

26 O x 0,0005 x 0,8 x 837 x 3500 ; x 0 Opgave 13: 3 O(x) er omkostningerne målt i kroner. x er antal enheder af varen. Enhedsomkostningerne E(x) måles i kr. pr. enhed og er givet ved: E x Ox x a) Regneforskriften for enhedsomkostningerne bliver dermed: 3 Ox 0, 0005 x 0,8 x 837 x E x 0, 0005 x 0,8 x 837 x x x Funktionen defineres på n'spire, så funktionsværdien E(000) kan bestemmes: Dvs. at E ,6 b) Ligningen E x O' x løses på n'spire ved: Dvs. enhedsomkostningerne bliver mindst mulige, når der produceres 849 enheder.

27 Opgave 1: Ligningen løses på følgende måde: 3x 7 5 3x 5 7 x x december 013: Delprøven UDEN hjælpemidler f x x x 6 Opgave : 3 Først bestemmes den afledede funktion ved at differentiere ledvist, hvorefter differentialkvotienten i findes: f ' x 3x 0 3x f ' Opgave 3: Nt ,014 t N(t) er befolkningstallet (målt i millioner) til tidspunktet t (målt i antal år efter 005). Tallet 1134 er begyndelsesværdien, og det fortæller, at i år 005 var Indiens befolkningstal på 1134 millioner Tallet 1,014 er fremskrivningsfaktoren a, og da fremskrivningsfaktoren og vækstraten r er forbundet via formlen a1 r, svarer det til en vækstrate på 0,014=1,4%. Dvs. at siden 005 er Indiens befolkningstal ifølge modellen steget med 1,4% om året. Opgave 4: f x ax bx c Følgende skal gælde for grafen: 1) Da diskriminanten er negativ, skærer grafen ikke x-aksen. ) Da a er positiv, vender benene opad. Sammenholdt med punkt 1) vil det sige, at grafens toppunkt må ligge i første eller anden kvadrant. 3) At c er positiv, er en overflødig oplysning, da det følger af de to første punkter. Det betyder, at grafen skærer y-aksen på dennes positive del, men det vidste man allerede. En mulig graf er så:

28

29 Opgave 5: f x 6x x P(1,10) Samtlige stamfunktioner til f(x) er på formen: 3 F x f x dx 6x x dx x x k Punktets koordinater indsættes for at bestemme konstantens værdi: F k 10 1 k k 9 Dvs. den søgte stamfunktion er: F x x x 9 3 Opgave 6: Der dannes en retvinklet trekant i toppen af gavlen, hvor den ene katete har længden 4m, og den anden kan bestemmes ved Pythagoras: 4 5 x m m x 5m 4m 5m 16m 9m 3m Højden er hele det lodrette stykke til højre, så man har: h 8m x 8m 3m 11m Arealet kan bestemmes ved at dele figuren op i en trekant og en aflang: A Ttrekant Aaflang m m m m m m m

30 6. december 013: Delprøven MED hjælpemidler f x a x b, dvs. det er en lineær sammenhæng, og man skal derfor lave lineær regression for at finde konstanterne. Tabellens værdier indskrives under 'Lister og regneark' på TI n'spire med breddegraden i liste A og middeltemperaturen i liste B. Så vælges 'Statistik', 'Statistiske beregninger' og 'Lineær regression (mx+b)'. Som x-liste vælges a[] og som y-liste b[]. Resultatet gemmes som f1, så man efterfølgende kan regne videre med det. Opgave 7: a) Sammenhængen kan beskrives ved forskriften N'spire giver: Da n'spire har anvendt m i stedet for a, har man altså: a 0, og b 46, 0890 b) a er hældningskoefficienten, og tallet -0,73154 fortæller altså, at for hver ekstra breddegrad, man bevæger sig nordpå, falder den årlige middeltemperatur med 0,7 C En nordlig breddegrad på 66 grader svarer til x = 66, og man skal altså bestemme f(66): Dvs. den årlige middeltemperatur i Vestgrønland ved den 66. breddegrad er ifølge modellen -, C c) For at finde den breddegrad, hvor middeltemp. er -10 C, skal man løse ligningen f(x)=-10: Dvs. at ved 76,7 grader nordlig bredde er den årlige middeltemperatur ifølge modellen -10 C.

31

32 Opgave 8: a) Vinkel B kan bestemmes ved at tage udgangspunkt i trekant ABC. Her kender man vinkel A og længden af dens modstående side. Hermed kan sinusrelationerne anvendes: sin B sin A sin A sin B AC AC BC BC Det er oplyst, at vinkel B er spids, så man har: B sin A sin BC sin AC sin 8 36, b) Man har brug for at kende ACD, hvis man skal bestemme længden af siden AD. For at bestemme denne vinkel, bestemmes først ADC med sinusrelationerne, hvorefter vinkelsummen i en trekant giver den søgte vinkel: sin ADC sin A sin A sin ADC AC AC CD CD Da det er oplyst, at ADC er stump, har man: sin A sin CD 5 Og så er: ACD 180 A ADC , , ADC 180 sin AC 180 sin 8 143, Så kan længden af siden AD bestemmes ved sinusrelationerne: AD CD CD AD sin ACD sin ACD sin A sin A 5 AD sin14, , sin Arealet af trekant ACD kan bestemmes med ½-appelsinformlen: 1 1 T AC CD sin ACD 85sin14, , a Opgave 9: f x b x P1, Q5,7 a) Da potensfunktioner (ganget med en konstant) går gennem punktet (1,b), og da P har førstekoordinaten 1, må P's andenkoordinat altså være b, dvs. b Dette indsættes sammen med Q's koordinater i forskriften, hvorved a kan bestemmes: a 7 a a log5 0,

33 0.041 t 3.1 t Opgave 10: C t 67 e e ; 0 t 36 a) Grafen tegnes ved på n'spire at indtaste funktionsudtrykket under 'Grafer' (t erstattes med x), og vinduet for x-værdierne sættes til [0,36]. Y-vinduet justeres, således at hele grafen kan ses. 0 timer svarer til t=0, og da funktionen er gemt som f1, kan funktionsværdien bestemmes ved: Dvs. at østrogenkoncentrationen i blodet efter 0 timer er 9,5 picogram pr. millimeter. b) På grafen bestemmes maksimumsstedet ved under værktøjer at vælge "Undersøg grafer" og "Maksimum": Det er førstekoordinaten for maksimumspunktet, der angiver tiden, så østrogenkoncentrationen er maksimal efter 1,4 timer c) Først bestemmes de tider, hvor østrogenkoncentrationen er 5 picogram pr. milliliter, indtastes på n'spire:

34 Den første løsning til ligningen ligger til venstre for maksimumsstedet, og det er altså den anden værdi, der angiver, hvornår der skal tages en ny pille. dvs. efter 4 timer (1 døgn) skal der tages en ny p-pille.

35 f x x 7 e x P, f Opgave 11: a) Man kan bestemme tangentligningen ved på n'spire at indtaste: Dvs. at tangentens ligning er: y 0, x, b) For at kunne bestemme monotoniforholdene, skal man kende de steder, hvor den afledede funktion giver 0 (ekstremumsstederne): Fortegnet for den afledede funktion bestemmes på hver side af x=8 ved at indsætte en værdi under (her er tallet 3 valgt) og en værdi over (her tallet 10) i den afledede funktion: Det er kun fortegnene for værdierne, der er interessant: f og f Hermed kan et fortegnsskema tegnes: Dvs. f er voksende i intervallet ]- ;8] og f er aftagende i intervallet [8; [

36 Opgave 1: a) Nulhypotesen er, at valget af kaffetype er uafhængigt af, om det er en dansk kunde eller en udenlandsk kunde. De forventede værdier kan bestemmes ved først at lave et skema, hvor de samlede værdier for for rækker og søjler bestemmes (røde værdier): Caffe latte Espresso Cappuccino I alt Danske kunder Udenlandske kunder I alt De forventede antal (blå tal) beregnes så ved i den pågældende celle at tage produktet af de to røde tal, der svarer til cellens række og kolonne, hvorefter der divideres med det samlede antal (1507). Man har altså: Danske kunder, der vælger Caffe latte: , Danske kunder, der vælger Espresso: , Danske kunder, der vælger Cappuccino: , Udenlandske kunder, der vælger Caffe latte: , Udenlandske kunder, der vælger Espresso: , Udenlandske kunder, der vælger Cappuccino: , b) Det er et χ -uafhængighedstest, der på n'spire hedder way-test, så hypotesen undersøges på undersøges på TI n'spire ved først at definere matricen og derefter udføre et uafhængighedstest på den: Til sidst er vist, hvordan man kunne få bestemt den forventede matrix på n'spire (dvs. de udregnede værdier fra spørgsmål a) kan kontrolleres).

37 Da p-værdien er 0,08 > 0,05, forkastes nulhypotesen ikke. Der er altså ikke signifikant forskel på danske og udenlandske kunders valg af kaffetype. 1 f x x g x x 8 a) Graferne indtegnes på TI n'spire under 'Grafer', og arealet identificeres: Opgave 13: Arealet af M skal bestemme ved at udregne et bestemt integral, og den nedre grænse og den øvre grænse for dette integral svarer til skæringerne mellem graferne. Disse kan enten bestemmes grafisk på n'spire ved under værktøjer at vælge 'Undersøg grafer' og 'Skæringspunkt', eller de kan bestemmes ved: Dvs. den nedre grænse er 0 og den øvre grænse er 4. Da grafen for f ligger over grafen for g i intervallet, kan arealet bestemmes ved: AM ( f ( x) g( x)) dx x x dx Dette udregnes på n'spire, hvor funktionerne allerede er definerede:

38 Dvs. 8 AM 3

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 011-01 18. maj 011: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: 5x 11 19x 17 1117 19x 5x 8 14x x Opgave : T K T K KT T K T K KT KT T Parentesen er udregnet ved hjælp

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Svar : d(x) = s(x) <=> x + 12 = 2 6 = 2. x = 4 <=> d(4) = s(4) = 8 dvs. Ligevægtsprisen er 8. Opg 2. <=> x = 4 eller x = 1; <=> x =

Svar : d(x) = s(x) <=> x + 12 = 2 6 = 2. x = 4 <=> d(4) = s(4) = 8 dvs. Ligevægtsprisen er 8. Opg 2. <=> x = 4 eller x = 1; <=> x = MAT B GSK august 009 delprøven uden hjælpemidler Opg 1 For en vare er sammenhængen mellem pris og efterspørgsel bestemt ved funktionen d() = + 1 0 1 hvor angiver den efterspurgte mængde og d() angiver

Læs mere

Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau

Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau Sådan bedømmes opgaverne ved skriftlig studentereksamen i matematik En vejledning for elever Skriftlighedsgruppe 01.04.09 Dette dokument henvender

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl. 9.00-13.00. 2stx121-MAT/B-31052012

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl. 9.00-13.00. 2stx121-MAT/B-31052012 Matematik B Studentereksamen stx11-mat/b-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-13.00 Side 1 af 6 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleår 13/14 Institution Frederiksberg HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. juni 2014 Institution Kolding HF og VUC, Ålegården 2, 6000 Kolding (tovholder) VUC Vest, Stormgade 47,

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse HF net-undervisning, HFe Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Matematik C-B Pia Hald ph@kvuc.dk

Læs mere

Spørgsmål Nr. 1. Spørgsmål Nr. 2

Spørgsmål Nr. 1. Spørgsmål Nr. 2 Spørgsmål Nr. 1 TITEL: Statistik Definition af beskrivende statistik Opdeling af beskrivende statistik i grupperede observationer og ikke grupperede observationer Deskriptorerne typetal og middelværdi

Læs mere

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009/10 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

Læs mere

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014 Brobygningsopgaver Den foreliggende opgavesamling består af opgaver fra folkeskolens afgangsprøver samt opgaver på gymnasieniveau baseret på de samme afgangsprøveopgaver. Det er hensigten med opgavesamlingen,

Læs mere

matx.dk Enkle modeller

matx.dk Enkle modeller matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Årsprøve i matematik 1y juni 2007

Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side 14 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

1 Ligninger. 2 Ligninger. 3 Polynomier. 4 Polynomier. 7 Vækstmodeller

1 Ligninger. 2 Ligninger. 3 Polynomier. 4 Polynomier. 7 Vækstmodeller 1 Ligninger a. Fortæl om algebraisk og grafisk løsning af ligninger ud fra ét eller flere eksempler. b. Gør rede for algebraisk løsning af andengradsligningen ax 2 + bx + c = 0. 2 Ligninger a. Fortæl om

Læs mere

Matematik Niveau B Prøveform b

Matematik Niveau B Prøveform b GUX Matematik Niveau B Prøveform b Torsdag den 15. maj 2014 Kl. 09.00-13.00 GL141 - MAB - NY 1 GUX matematik B sommer 2014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Eksamensspørgsmål 11q sommer 2012. Spørgsmål 1: Ligninger

Eksamensspørgsmål 11q sommer 2012. Spørgsmål 1: Ligninger Eksamensspørgsmål 11q sommer 01. Gør rede for omformningsreglerne for ligninger. Spørgsmål 1: Ligninger Giv eksempler på hvordan forskellige ligninger løses. Du bør her komme ind på flere forskellige ligningstyper,

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf. Eksamensspørgsmål 1a sommeren 2009 (reviderede) 1. Procent- og rentesregning Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf. Forklar renteformlen og forklar hvorledes hver

Læs mere

Vejledende eksempler på eksamensopgaver hf B-niveau uden hjælpemidler

Vejledende eksempler på eksamensopgaver hf B-niveau uden hjælpemidler Vejledende eksempler på eksamensopgaver hf B-niveau uden hjælpemidler 1001 7 a a a) Reducér udtrykket 4 a 100 5 a a) Reducér udtrykket 3 (a ) 1003 a) Løs ligningen x x 6 = 0 1004 a) Reducér ( a + b) a(

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik niveau C Alexander

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Matematik - et grundlæggende kursus. Dennis Cordsen Pipenbring

Matematik - et grundlæggende kursus. Dennis Cordsen Pipenbring Matematik - et grundlæggende kursus Dennis Cordsen Pipenbring 22. april 2006 2 Indhold I Matematik C 9 1 Grundlæggende algebra 11 1.1 Sprog................................ 11 1.2 Tal.................................

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B (Valghold) PEJE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B Ejner Husum

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Skabelon til funktionsundersøgelser

Skabelon til funktionsundersøgelser Skabelon til funktionsundersøgelser Nedenfor en angivelse af fremgangsmåder ved funktionsundersøgelser. Ofte vil der kun blive spurgt om et udvalg af nævnte spørgsmål. Syntaksen i løsningerne vil være

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh10-mat/a-1608010 Mandag den 16. august 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af

Læs mere

Du skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger.

Du skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger. FORELØBIGE eksamensspørgsmål mac7100 og mac710 dec 01 og maj/juni 013. Spørgsmål 1: Ligninger Du skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger. Giv eksempler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik C PEJE (Pernille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse HHX Fag og niveau Matematik B ( Valghold ) Lærer(e) LSP (

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik B Ashuak Jakob France

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Matematik for hf C-niveau

Matematik for hf C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for hf C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for hf C-niveau

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08

Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08 Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08 side1 Der undervises efter: MatC Nielsen & Fogh: Vejen til Matematik C ( Forlaget HAX) EKS Knud Nissen : TI-82 stat introduktion og eksempler Ovenstående

Læs mere

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5.

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5. Facitliste Tal og regning Tal og regning a 5 b c d 8 e 4 f g 6 h 9 a b 5 c d e f g h 7 4 a 8 b c d 6 5... 7... 0 6 og 5 7 9 cm og cm 8 a 4 b 6 c 0 d 0 e f g 4 h 9, 0 og 0 x 8 a 84 b 0 c d 56 e 44 f 5 g

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Matematik A MT 3.a Matematik Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Vejledning til Gym18-pakken

Vejledning til Gym18-pakken Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Tradium, Hobro afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik A Kenneth Berg k708hhxa3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januer-maj 15 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C Glenn Aarhus

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf

Læs mere

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever.

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever. År Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse HF2-årigt Fag og Matematik C niveau Lærer Søren á Rógvu Hold 1b Oversigt over forløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Forløb

Læs mere

matx.dk Vejledning i Maple

matx.dk Vejledning i Maple matx.dk Vejledning i Maple Dennis Pipenbring February 1, 2012 Contents 1 Indledning 4 2 Layout 5 2.1 Sidehoved......................... 5 2.2 Antallet af decimaler................... 6 3 Grundlæggende

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh11-mat/b-70501 Mandag den 7. maj 01 kl. 9.00-1.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b 3 -Integralregning Hayati Balo, AAMS,Århus 3. Stamfunktioner Der er to slags integralregning:. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. Det bestemte integrale som betegnes med b a f (x)dx Det

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Mat C-B Henrik Jessen

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik B Janne Skjøth Winde 2.s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Vejledende løsninger, Mat A, maj 2015 Peter Bregendal

Vejledende løsninger, Mat A, maj 2015 Peter Bregendal Delprøven uden hjælpemidler Opgave 1 a) Se graf: Opgave 2 a) f (x)= 25000x + 475000 År hvor værdien er 150000: 25000x + 475000 = 150000 25000x = 325000 x = 13 I år 2025 vil værdien være faldet til 150000

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik C Lene Thygesen

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal.

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal. Eksponentielle funktioner Indhold Definition:... 1 Om a og b... 2 Tegning af graf for en eksponentiel funktion... 3 Enkeltlogaritmisk koordinatsstem... 4 Logaritmisk skala... 5 Fordoblings- og halveringskonstant...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter

Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER I MATEMATIK

EKSAMENSOPGAVER I MATEMATIK VEJLEDENDE EKSEMPLER PÅ EKSAMENSOPGAVER I MATEMATIK HF B-NIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord med uddrag af undervisningsvejledningen for hf B-niveau 3 Vejledende opgaver for hf B-niveau uden hjælpemidler

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj- juni, 14-15 Horsens HF & VUC HF 2- årigt Matematik

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007 07-0-6-U Matematik Niveau B Delprøven uden hjælpemidler Prøvens varighed: 1 time Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen

Læs mere