Fokus på Naturfag Afrapportering år 2

Transkript

1 Fokus på Naturfag Afrapportering år 2 PÆDAGOGISK MEDIE CENTER

2 Forord Indledning Undersøgelsesdesign Projektets baggrund, aktualitet og faser Aktualitet Projekts baggrund Projektets faser Status Organisering Styregruppen Projektgruppen Gruppeledere Følgegruppen Projektkoordinator Funktionslærere Rollen som funktionslærer Funktionslærernetværk Arbejdsgrupper Naturfagsvejlederuddannelse kurser og netværk Projekter og aktiviteter På skolerne Generelle Samarbejdspartnere Videndeling Fællesnettet Netværk og møder Det digitale Horsenskort Eksponering og synlighed Offentlige hjemmeside Nyhedsbrev Logo, plakat, folder mv. og synlighedskampagne Status, afrapportering og evaluering Økonomi og timer Øget kvalitet ved fælles kommunal indsats Opsamling De næste udfordringer Identificerede fremtidige udfordringer Fremtidige fokuspunkter Litteraturliste Bilag

3 Forord Kære læser Du sidder nu med 1. afrapportering af Horsens Kommunes Naturfagsprojekt Fokus på Naturfag Som det vil fremgå af rapporten, har indsatsen allerede nu gjort mange af os klogere på naturfag, og der er al mulig grund til at tro at denne viden kommer til at skabe blivende fokus på området. Arbejdsgrupperne og funktionslærerne har været og er fortsat i fasen hvor input er afgørende for at skabe ny kvalitet og ny mening, når vi som aftalt har valgt at løfte området i flok. Fokus på vigtige emner, samt uddannelsen af naturfagsvejledere vil givet vis yderlige skabe kvalitet og specielt efter det kommunale projekt, vil naturfagsvejlederne få den væsentlige opgave at holde området i fokus og videreudvikling. I projektet er vi tæt på år 3. I projektgruppen har vi valgt at kalde det for implementeringsåret, netop for at skærpe fokus på, at år 3 skal være det år hvor alle vore investeringer, i tid og penge skal kaste effekt og nye konkrete tiltag af sig. Mange skoler er i gang men år 3 skal sikre at vi samlet set har et skolevæsen, der kæmper nye kampe for at skabe bedre, stærkere og mere kvalificeret naturfagsundervisning. Som det flere gange er blevet sagt, har dette projekt haft en nærmest magnetisk effekt på allerede etablerede, hhv. nye samarbejdspartnere. Der er ved siden af det oprindelige projekt, dannet sig en sand underskov af større og mindre projektet, kontakter og samarbejder. Vi modtager mange henvendelser fra kommuner, netværk og lignende, der enten ønsker konkret samarbejde eller viden om hvordan vi gør det. Det sidste større projekt er etableringen og skabelsen af Horsens som turneringsby for First Lego League. Denne ide har samlet betydelig interesse, herunder involvering af mellem elever. En betydelig og ekstra gevinst i projektet er at det skabes i konkret samarbejde mellem gymnasierne, HTX og Via. Vi håber og tror denne afrapportering kan samle den information og viden, der indtil videre er skabt gennem indsatsen. Mange af de formulerede mål er nået i et betydeligt omfang, og de anførte udfordringer der naturligt ligger og venter på handling, tager vi løbende fat på. Vi er rigtigt godt undervejs, og styrer fornuftigt i mod målene. God læselyst På vegne af projektgruppen, Flemming Smith Pædagogisk Mediecenter Børn og Unge Horsens Kommune 1

4

5 1. Indledning Denne rapport er den første skriftlige afrapportering af naturfagsprojektet Fokus på Naturfag Projektet er et treårigt projekt, som forløber fra august 2008 juni I skrivende stund, er vi i gang med at afrunde 2. projektår. Formålet med afrapporteringen er at gøre status for projektet, både i forhold til de to afviklede projektår og for indsatsområder i det afsluttende projektår, som er implementeringsåret. Afrapporteringen vil således forsøge at sikre en fælles status på projektets fremdrift samt diskutere eventuelle korrigerende handlinger i det fremadrettede forløb i implementeringsåret. Der er ikke indhentet yderligere data i form af survey, observationer eller interviews med implicerede parter i Naturfagsprojektet. Dette påtænkes først inddraget ved næste års afrapportering, således at den afsluttende afrapportering bliver en dækkende afrapportering med inddragelse af samtlige implicerede parter i Naturfagsprojektet, herunder fx funktionslærere, arbejdsgruppemedlemmer, skoleledere. Næste og sidste afrapportering forventes foretaget i marts 2011 og vil være afrundingen på projektet. Årsagen til at denne foretages i marts er, at der hermed kan tages højde for afrapporteringens anbefalinger i planlægningen af det efterfølgende skoleår. Nærværende rapport er forfattet af projektkoordinator på vegne af projektgruppen. 1.1 Undersøgelsesdesign Denne afrapportering tager udgangspunkt i det materiale der løbende er udarbejdet og indsamlet under projektperioden. Dette værende løbende statusindberetninger fra funktionslærerne på skolerne og arbejdsgrupperne, udarbejdet materiale fra arbejdsgrupperne, referater fra diverse møder osv. I januar 2010 blev der bl.a. afholdt en midtvejsstatus for skolernes og arbejdsgruppernes aktiviteter. 2

6 2. Projektets baggrund, aktualitet og faser Nærværende afsnit har til formål meget kort at redegøre for projektets baggrund, aktualitet og faser. 2.1 Aktualitet Mange kommuner har i dag fokus på naturfag. Regeringen har i kølvandet på Globaliseringsrådets anbefalinger vedr. grundskolen sat sig som mål, at eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Baggrunden er for naturfagenes vedkommende, at flere internationale undersøgelser (TIMSS, PISA og ROSE) viser, at vi i forhold til målsætningen klarer os svagere i forskellige målinger af børns og unges kompetencer, kundskaber og færdigheder sammenlignet med andre højtudviklede lande, og samtidig udviser danske unge manglende interesse for naturvidenskab ( Derfor er det aktuelt for kommuner at have fokus på naturfag, bl.a. i forhold til hvordan vi kan skærpe interessen for naturfagene hos eleverne og højne kvaliteten af undervisningen, hvordan vi kan styrke natur- og teknikfagene på læreruddannelserne og tilvalget af disse linier blandt de lærerstuderende, hvordan vi øger forståelsen for Science og de naturog teknikvidenskabelige fags værdi for samfundet og som dannelsesgrundlag for den enkelte og ikke mindst hvordan vi stimulerer skoleelevernes interesse for naturfag, så de kan foretage oplyste uddannelsesvalg. 2.1 Projekts baggrund Naturfagsprojektet Fokus på Naturfag er en fælles kommunal indsats i Horsens Kommune, hvor vi har valgt at have fokus på arbejdet med naturfagene på kommunens 20 skoler. Formålet med projektet er: - at skabe en fælles platform for skolevæsenets og skolernes arbejde med at styrke undervisningen i naturfag - at styrke elevernes naturfaglige kompetencer - at øge interessen for naturfagsundervisningen med særlig fokus på kønsproblematikken - at styrke samarbejdet og skabe videndeling mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvaliteten i folkeskolens naturfagsundervisning For projektet er der videre opsat følgende mål: - at give en overordnet status over naturfagenes timetal, didaktik og det faglige niveau - at styrke de fagspecifikke og fagdidaktiske kompetencer hos underviserne med henblik på at styrke elevernes udbytte - at udvikle lokale naturfaglige kulturer med en aktiv faglig og fagdidaktisk dialog mellem naturfagslærerne o o o o o o o o sikre samspil mellem naturfagene på langs og på tværs med henblik på bedre faglig progression og læring (se bilag 1) at udpege fokuspunkter i naturfagsundervisningen med inddragelse af praktiske og eksperimenterende tilgange til naturfagsområdet at styrke samspillet mellem naturfagene og matematik bl.a. gennem flerfaglige temaer og projekter at skabe inspirerende og udviklende miljøer for undervisere i naturfag at fremme videndelingen mellem naturfagslærerne på skolen og på tværs af skolerne at beskrive behovet for lærerkvalifikationer og stille forslag til styrkelse af disse at styrke evalueringen i naturfagene og udvekslingen af evalueringserfaringer i og mellem de forskellige naturfag at sikre at udviklingen af naturfagsundervisningen sker på grundlag af erfarings- og forskningsmæssig indsigt 3

7 Måden hvorpå projektets formål og mål er søgt indfriet er ved at organisere projektet med forskellige undergrupperinger og netværk, som varetager forskellige funktioner. Projektet er organiseret med en projektgruppe, en styregruppe, en følgegruppe samt en projektkoordinator. Dertil kommer at der på hver af kommunens 20 skoler er udnævnt en funktionslærer, hvortil skolerne har fået tildelt 65 timer. Forvaltningen af disse 65 timer aftales på de enkelte skoler, men alle funktionslærere indgår i funktionslærernetværket. Derudover har flere skoler lokalt afsat timer til at funktionslærerne eller andre lærere kan indgå i arbejdsgrupper, som kan arbejde med konkrete problemstillinger eller projekter. 2.3 Projektets faser Naturfagsprojektet er iværksat pr og forventes afsluttet den Første projektår har været centreret omkring etablering og opstart af projektet, herunder igangsætning af delprojekter, arbejdsgrupper og udvælgelse af temaer og fokus under Naturfagsprojektet. Andet projektår har været centreret omkring input til Naturfagsprojektet, dvs. udledning af yderligere grundlag for handling fx igangsætning af Naturfagsvejlederuddannelsen. Tredje projektår vil være centreret omkring output, dvs. det er her vores indsats kommer til udtryk lokalt på skolerne i form af konkrete handlinger og aktiviteter på skolerne. Dermed skal projektår tre anses for at være implementeringsåret, hvor indsatsen skal forankres lokalt på skolerne. Hermed ligger en stor del af indsatsen på de enkelte skoler, hvorfor det er helt afgørende at dette prioriteres på de enkelte skoler. Projektet er som sagt estimeret til at løbe over tre år. Men det forventes, at projektet løbende gennem implementeringen vil udmunde i et tydeligt og synligt naturfagligt fokus i kommunernes skolers hverdag og herigennem sikrer områdets videre levedygtighed efter det kommunale treårige projekt er afsluttet. Således er forventningen at projektet afføder en styrket kvalitet inden for Naturfagene på skolerne i Horsens Kommune bl.a. i form af et nyt fokus, yderligere kvalitet og en styrket forståelse af Naturfagene både i projektperioden og i årene efterfølgende. På lang sigt er håbet at den treårige indsats resulterer i vedvarende interesse for og fokus på naturfagene og ikke mindst bevirker at elevernes naturfaglige kompetencer styrkes og ligeledes interessen for at vælge naturfaglige uddannelsesretninger. 4

8 3. Status Nærværende afsnit har til formål at redegøre for projektets nuværende status. Afsnittet søger at skabe et overblik over status for organisering, herunder indfrielse og varetagelse af opgaver, status for funktionslærere og arbejdsgrupper, netværk og møder, naturfagsvejlederuddannelsen og kurser, projekter og aktiviteter på skolerne, samarbejdsparter, videndeling samt eksponering og synlighed. Afslutningsvis redegør der kort for økonomi og timer. 3.1 Organisering Nærværende afsnit søger at redegøre for hvordan Naturfagsprojektet er organiseret i forhold til løsning af div. opgaver og hvorledes disse er varetaget på nuværende tidspunkt efter andet projektår Styregruppen Naturfagsprojektet indgår på den politiske dagsorden for udvikling af undervisningen i folkeskolen. Styregruppens medlemmer er valgt ud fra ønsket om at styringen foretages i samspillet mellem forvaltningen og de decentrale enheder. Styregruppen består af følgende: Funktion/afd. Chef for undervisningsområdet Leder PMC Viceskoleleder Brædstrup Skoleinspektør Torsted Navn Anna Marie Illum Flemming Langwitz Smith Lissy Bekker Per Bentsen Baggrunden for udnævnelsen af en styregruppe er, at sikre fremdriften i projektet - strategisk set. Styregruppen har desuden det overordnede ansvar for at projektet når de formulerede mål, alternativt at handle hvis der tilstøder projektet udfordringer, som ikke kan løses alene på det operationelle niveau. Desuden får projektet sin ledelsesmæssige forankring gennem styregruppen. Derforuden har styregruppen til opgave at koordinere samarbejdet mellem gruppelederne, således at disse oplever at de udfordringer der opstår på det konkrete niveau, koordineres og samstemmes på tværs Projektgruppen Projektgruppen består af repræsentanter fra Undervisningsområdet, PMC, samt skolers lærer- og ledelsesniveauer, hvilket omfatter følgende medlemmer: Funktion/afd. Leder PMC Lærer Torsted Viceskoleleder Brædstrup Skoleinspektør Torsted Lærer, Hovedgård Lærer Bankager Projektkoordinator PMC Navn Flemming Langwitz Smith Torben Baunsø Lissy Bekker Per Bentsen Helle Winni Molin Bo Baarris Petersen Michelle Bryde Nielsen Projektgruppen har til opgave primært at varetage den overordnede organisering af Naturfagsprojektet. Mens styregruppen har et strategisk fokus, er projektgruppens mere praktisk orienteret. Dette omfatter bl.a. kontakt til arbejdsgrupperne og udarbejdelse af kommissorier for disse, behandling af konkrete problemstillinger hos arbejdsgrupperne og funktionslærerne, kontakt til eksterne samarbejdsparter som ungdomsuddannelser og erhvervsliv, formidling til politikere og eksterne interessenter. Derforuden medvirker projektgruppen til iværksættelse af sideprojekter og aktiviteter, samt etableringen af en vidensprotal. Dertil kommer selve dokumentationsdelen, som omfatter udarbejdelse af statusbeskrivelser, årlige evalue- 5

9 ringer af projektår samt en slutrapport i år Projektgruppen mødes jævnligt, 11 gange i indeværende skoleår, for at drøfte ovenstående arbejdsopgaver, hvorefter projektkoordinatoren typisk følger op på beslutningerne og formidlingen af disse Gruppeledere Det har vist sig vigtigt at have et koordinerende forum, hvor fælles udfordringer, problemstillinger og status fra grupperne præsenteres, hvorfor der er etableret et forum på tværs af gruppelederne bestående af følgende: Funktion /afd. Chef for undervisningsområdet Leder PMC Viceskoleleder Brædstrup Skoleinspektør Torsted Gruppeleder Gruppeleder Gruppeleder Gruppeleder Gruppeleder Projektkoordinator PMC Navn Anna Marie Illum Flemming Langwitz Smith Lissy Bekker Per Bentsen Karen Fauerby Bjarne Hermansen Anne Buhl Jørgensen Keld Jørgensen Lars Svendsen Michelle Bryde Nielsen Gruppelederne er valgt ud fra ledelsesniveauets interesse for at lede processer og interesse for det enkelte område. Endvidere bruges dette forum til at drøfte rollen som gruppeleder Følgegruppen Følgegruppen består af repræsentanter fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser, erhvervslivet og centrale personer fra Naturfagsprojektet: Funktion/afd. Telia Stofa HTX Horsens Gymnasium Teknisk Skole Statsskolen Læreruddannelsen i Århus Leder, PMC Projektkoordinator, PMC Navn Torben Mellerup Marianne B. Johansen Jens Skov Jens Høffner Gert Bergstein Benny Lindblad Johansen Flemming Langwitz Smith Michelle Bryde Nielsen Formålet med følgegruppen er, at denne kommenterer diverse forslag, planer og initiativer, der forelægges den af projektgruppen, at stille forslag til projektgruppen i henhold til projektets formål, at projektet synliggøres uden for folkeskolen samt at medvirke til, at projektet opnår konkret støtte fra ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Dette arbejde pågår løbende med udgangspunkt i de 4 årlige følgegruppemøder Projektkoordinator Fra projektets opstart den har Martin Appel Loft varetaget rollen som projektkoordinator. Efter eget valg fratrådte Martin stillingen midt efterår Pr er Michelle Bryde Nielsen, tiltrådt som projektkoordinator. Michelle er uddannet sociolog og er ansat til at varetage de processuelle og koordinerende områder og til at styrke den samlede indsats på naturfagsprojektet Funktionslærere Ved afslutningen af dette skoleår er status, at der er 19 funktionslærere klassecenteret har ikke afsat en sådan. 6

10 3.2.1 Rollen som funktionslærer Det er op til de enkelte skoler at definere, hvilke opgaver funktionslæreren skal varetage på den pågældende skole. Derfor kan der ikke tegnes et ensartet og fuldstændigt billede af funktionslærernes arbejdsopgaver, da disse kan variere skolerne imellem. På baggrund af hver funktionslærers bud på en arbejdsbeskrivelse, er der sammenfattet et udkast til en sådan arbejdsbeskrivelse for en funktionslærer. Dette udkast er at finde på fællesnettet på følgende link: ng/dokliste.asp?root=/li/dok/dokumenter/10*naturfagsprojek tet* /04.*funktionslærere/01.*funktionslærerbeskrivelse Funktionslærernetværk Alle funktionslærere indgår i et fælleskommunalt netværk, som i indeværende skoleår har afviklet 7 funktionslærermøder, som koordineres af funktionslærerne og projektkoordinatoren i fællesskab Arbejdsgrupper I projektperioden nedsættes arbejdsgrupper, som arbejder med individuelle opgaver ud fra arbejdsgruppens udarbejdede kommissorium som bl.a. indeholder elementer som beskrivelser af eksemplariske undervisningsforløb, forslag til og beskrivelser af initiativer på skolerne m.h.p. at styrke vilkårene for naturfagsundervisning på skolerne eller fremme videndeling på naturfagsområdet eller forslag til evalueringsformer på naturfagsområdet samt formidling af naturfagsprojektets resultater. Arbejdsgrupperne består af lærere fra forskellige skoler og typisk er der nedsat en gruppeleder i arbejdsgrupperne. I projektbeskrivelsen er der lagt op til at nedsætte 7 arbejdsgrupper med hvert deres fokusområde (jf. projektbeskrivelsen, s. 5). Der har i de to første projektår været etableret flere af disse arbejdsgrupper. Heraf er enkelte afviklet, andre er fortsat og nye er opstået. I det følgende gives et kort resume af arbejdsgruppernes status pt.: Arbejdsgruppe 13 Det digitale Horsenskort Formål: at skabe en lettilgængelig platform med overblik over ideer til naturfaglige aktiviteter for naturfagslærere i Horsens Kommune. Gruppe består af 9 medlemmer og 2 projektledere. Arbejdsgruppe 2 Fra natur-teknik til naturfag Formål: at ændre den nuværende naturfaglige kultur, så elevernes interesse for naturfag fastholdes. Gruppen består af 6 medlemmer og ingen gruppeleder. Arbejdsgruppe 4 - Podcast Formål: hvordan kan man arbejde med podcast og hvordan kan podcasting anvendes i undervisningen, øge kendskab og udvikling af podcast. Gruppen afvikles når der er udarbejdet materiale, som kan ligges på fællesnettet, så den opnåede viden kan formidles videre til kolleger. Arbejdsgruppe 5 Samarbejde ml. folkeskole, gymnasier og erhverv Formål: skabe nye netværk og fælles projekter som samler alle tre aktører. Gruppe består af 3 medlemmer og 1 projektleder. 7

11 Arbejdsgruppe 8 - Mobil Lab Formål: at gøre Mobil Lab, som er et uformelt læringsmiljø i form af et mobilt laboratorium, mere tilgængeligt for lærere og elever, samt at udvikle på konceptet og tilhørende materiale. Gruppen består af 4 medlemmer og en gruppeleder. Der kan læses mere om arbejdsgrupperne på følgende link: ng/dokliste.asp?root=/li/dok/dokumenter/10*naturfagsprojek tet* /03.*arbejdsgrupperne. Tidligere i de to første projektår har der videre været etableret følgende arbejdsgrupper: - Arbejdsgruppe 1: Bæredygtig natur fagsundervisning - Arbejdsgruppe 2: Konkrete undervisningsforløb - Arbejdsgruppe 3: Etablering og udvikling af naturfaglig undervisning - Arbejdsgruppe 6: Evaluering - Arbejdsgruppe 7: Overlevering Disse arbejdsgrupper er nu enten slået sammen i de i dag eksisterende arbejdsgrupper eller afviklet, idet gruppernes arbejde er anset som værende overlappende eller færdiggjort. 3.4 Naturfagsvejlederuddannelse kurser og netværk Som et led i Naturfagsprojektet er alle skoler tilbudt at uddanne en Naturfagsvejleder i perioden Det har været op til den enkelte skole at beslutte om og hvem der skulle opkvalificeres som Naturfagsvejleder. I tabellen herunder fremgår hvilke skoler, som har benyttet sig af dette tilbud: Skole Naturfagsvejledere Bankager 1 Brædstrup 1 Dagnæs 2 Egebjerg 1 Gedved 2 Hatting 1 Hovedgård 1 Højvang 1 Langmark 2 Lund 1 Midtby 1 (dog afbrudt) Nim Ingen Sdr. Vissing 1 Slotsskolen 1 Stensballe 1 Søndermark 1 Søvind Ingen Torsted 1 Østbirk Ingen 10. klassecenteret Ingen De resterende skoler er selv ansvarlige for at kvalificere lærerne på deres skoler. Lærere der deltager i Naturfagsvejlederuddannelsen modtager en række kurser i 4 uger, hvor hver uge har et omfag af 30 timer. Naturfagsvejlederuddannelsen er således berammet til 120 timer. I indeværende skoleår har 3 af de 4 kursusuger været afviklet. Indholdet på kurserne har i de første 3 uger taget udgangspunkt i det pædagogiske og didaktiske felt, mens den fjerde uge vil have fokus på vejlederrollen og distribueret ledelse. Når Naturfagsprojektet ophører og naturfagsvejlederne har færdiggjort vejlederuddannelsen vil disse få tilkoblet en tovholder, sådan at naturfagsvejledernetværket får samme betingelser som matematik- og læsevejlederne. Indtil da er naturfagsvejlederne inviteret til at deltage i funktionslærernetværket. Det skal dog understreges at dette er frivilligt. 8

12 3.5 Projekter og aktiviteter Der har i de to første projektår været etableret en række projekter og aktiviteter generelt på tværs af skoler og på de enkelte skoler På skolerne På skolerne er der igangsat en række forskellige initiativer og projekter. Det er meget individuelt hvordan skolerne har prioriteret mellem emner og tiltag, lige fra Energihuse, temauger og fagdage til pædagogiske aftner, fagudvalg og synliggørelsesaktiviteter. Derfor er der udarbejdet et samlet dokument over skolernes 3 mest nævneværdige afsluttede og igangværende aktiviteter. Dette dokument er tænkt som et idékatalog til de enkelte skoler. Dokumentet findes som bilag bagerst i dette hæfte og elektronisk på følgende link: ng/visdokument.asp?link=/li/dok/dokumenter/10%20naturfa gsprojektet% /08.%20lokale%20initiativer%20og%20aktiviteter/15%20 De%20enkelte%20skoler/Statusopgørelse%20- %20funktionslærerne.doc Generelle Foruden arbejdsgruppernes indsatsområder og skolernes individuelle aktiviteter og projekter, er der etableret generelle aktiviteter og projekter som går på tværs af skolerne. Herunder nævnes enkelte eksempler: First Lego League - FLL er en teknologiturnering for børn og unge i alderen år, med fokus på kreativitet, samarbejde, design, stædighed, teamspirit, entusiasme, leg og læring. Hvert år arbejdes der med et samfundsrelevant tema, som indeholder mange naturvidenskabelige elementer. Semandus / Medier og Læring er et avis-projekt som skal øge kendskabet til og interessen for naturfag og teknik blandt børn og unge. Temaet varierer år for år. Uge 39 er en national emneuge, som afvikles i samarbejde med Dansk naturvidenskabsfestival. Temaet varierer år for år. Mobil Lab er et mobilt naturfagslaboratorium, som tager afsæt i temaet "Krop og energi" og lader eleverne måle, hvordan deres egen krop reagerer i forskellige situationer Samarbejdspartnere I forbindelse med de mange projekter og aktiviteter generelt som på de enkeltes skoler har vi etableret samarbejde med både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og div. parter fra erhvervslivet. Eksempelvis er FLL et eksempel på samarbejde mellem Folkeskolen, byens gymnasier (Horsens, Statsskolen og HTX), VIA samt Energi Horsens. Videre forventes det at FLL afføder kontakt til en række virksomheder i lokalområdet. Det skal dog nævnes at samarbejdet med erhvervslivet og på tværs af uddannelsesinstitutionerne har været en større udfordring i de første to projektår. Derfor bør denne indsats skærpes i tredje projektår på baggrund af de høstede erfaringer fra de første to projektetår. 3.6 Videndeling Et at projektets delmål består i at fremme videndeling mellem naturfagslærerne på 9

13 skolen og på tværs af skolerne. Dette søges realiseret via en række initiativer, som præciseres i det følgende Fællesnettet I forbindelse med projektets opstart er der på fællesnettet oprettet mapper for naturfagsprojektet samt et arbejdsrum for funktionslærere og arbejdsgrupperne. Her var tanken videndeling og let tilgang til naturfaglige materialer. Over tid har brugen og systematikken i Naturfagsprojektets mapper på fællesnettet varieret, hvorfor der netop nu ved projektår 2 afslutning pågår en oprydning og omstrukturering af fællesnettet. Nu findes Naturfagsprojektets mappe via følgende link: ng/dokliste.asp?root=/li/dok/dokumenter/10*naturfagsprojek tet* Netværk og møder Som nævnt i afsnit Funktionslærernetværk mødes funktionslærerne løbende i dette netværk, hvor der udveksles erfaringer mellem skolerne og debatteres nye muligheder, problemstillinger, aktiviteter osv. Dette netværk anses fro at være et vigtigt led i videndelingen Det digitale Horsenskort Arbejdsgruppe 13 har i samarbejde med it-ingeniør support fra Kenneth Andersen igangsat arbejdet med det Det digitale Horsenskort, som er en lettilgængelig platform med overblik og ideer til naturfaglige aktiviteter for naturfagslærerne i Horsens Kommune. Her kan den nyansatte lærer eller den der planlægger undervisning, ekskursioner og lejrskoler, eller den der bare vil vide noget mere om naturen i Horsens Kommune, søge informationer om naturfaglige aktiviteter i Horsens Kommune. Find Det digitale Horsenskort her: ng/visdokument.asp?link=/li/dok/dokumenter/10%20naturfa gsprojektet% /08.%20lokale%20initiativer%20og%20aktiviteter/10%20 Det%20digitale%20Horsenskort/02%20Link%20til%20Det%20 digitale%20horsenskort.htm. 3.8 Eksponering og synlighed På Naturfagsprojektet er der iværksat en række initiativer for at skabe synlighed og eksponere projektet internt som eksternt, hvilket følgende afsnit tilstræber at illustrere Offentlige hjemmeside Naturfagsprojektet har ved projektets opstart udarbejdet en offentlig hjemmeside, som findes på følgende link: Siden er pt. under opdatering og vil være endeligt opdateret ved implementeringsårets start Nyhedsbrev Pr 1. marts 2010 blev idéen om et månedligt nyhedsbrev fra Naturfagsprojektet realiseret. I nyhedsbrevet formidles informationer ang. naturfagsprojektet, kommende fastlagte som mulige aktiviteter, projekter og foredrag lokalt som nationalt, nævneværdige aktiviteter fra de enkelte skoler etc.. Nyhedsbrevet formidles via funktionslærerne til skolernes opslagstavler samt er tilgængeligt på fællesnettet Logo, plakat, folder mv. og synlighedskampagne Som et led i at synliggøre naturfagsprojektet arbejdes der i skrivende stund på at 10

14 få udviklet flere elementer der kan skabe en vis synlighed på naturfagsprojektet. For det første udarbejdes der et logo for naturfagsprojektet. Videre udarbejdes der plakater henvendt til henholdsvis eleverne og lærerne i folkeskolen, som skal opsættes i klasseværelser og på lærerværelser i det kommende skoleår Herforuden undersøges mulighederne for at udarbejde en folder for 3. projektår samt en reklame-video for Naturfagsprojektet. Indledningsvist i projektår 3, implementeringsåret, vil der afvikles en synlighedskampagne, hvor udarbejdet materiale skal distribueres på skolerne. 3.9 Status, afrapportering og evaluering Der er ikke fortaget decideret evaluering af projektet i form af før og eftermålinger. Derimod er der som tidligere nævnt løbende gjort status over projektets udvikling og aktiviteter og handlet på baggrund heraf. Senest er der pr gjort midtvejsstatus for funktionslærere og arbejdsgrupperne, samt over aktiviteterne på skolerne. Dette er den første skriftlige afrapportering af sin art på Naturfagsprojektet. Ved projektets afslutning vil der blive udarbejdet en endelig evaluering af Naturfagsprojektet Økonomi og timer Økonomisk er der afsat ca. 1 million til projektet årligt i de 3 år projektet forløber. Ser man på timetallet de involverede personer har afsat, fordeler timerne sig som følger på et skoleår: - Funktionslærerne: 65timer årligt - Arbejdsgruppemedlemmer: 35 timer årligt, dette er dog individuelt på skolerne, men projektgruppens anbefaling - Projektkoordinator: ca. 900 timer årligt - Dertil kommer den række af timer som er forbundet med mødeaktivitet i de resterende grupper som styregruppen, projektgruppen, følgegruppen og til gruppeledermøderne Øget kvalitet ved fælles kommunal indsats Tanken med en fælles kommunal indsats med fokus på naturfag er, at styrke og øge kvaliteten af indsatsen på de enkelte skoler, da en fælles indsats forventes at står stærkere end en lokal skoles egne indsats alene. Måden hvorpå den fælles kommunal indsats på naturfag anses for at være styrkende er bl.a. grundet: - den fælles naturfagsvejlederuddannelse - det kommunale netværk på tværs af skolerne - videndeling på tværs af skolerne Styrkelsen af Naturfag er et fælles anliggende og det er vurderet at denne styrkelse bedst opnås ved at løfte i flok. 11

15 4. Opsamling Nærværende afsnit søger at gengive afrapporteringens væsentligste slutninger. Naturfagsprojektet befinder sig nu totredjedele inde i projektets levetid. Overordnet forløber projektet planmæssigt og der er iværksat en lang række naturfaglige initiativer lokalt på skolerne, i arbejdsgrupperne samt i kommunen generelt. For at give et bedre overblik over, hvordan vi i Naturfagsprojektet har arbejdet med at indfri formål og mål, er aktiviteterne, der er iværksat i første to-tredjedele af projektperioden, holdt op mod Naturfagsprojektets formål og mål i nedenstående to tabeller. Iværksatte handlinger i forhold til Naturfagsprojektets formål: Formål Aktiviteter til at indfri målet Næste skridt - hele organiseringen med styregruppe, projektgruppe, følgegruppe, gruppelederforum, funkti- 1) at skabe en fælles platform for skolevæsenets og skolernes arbejde med at styrke onslærere - uddannelsesindsatsen i forhold til Naturfagsvejledere undervisningen i naturfag - fællesnettet 2) at styrke elevernes naturfaglige kompetencer 3) at øge interessen for naturfagsundervisningen med særlig fokus på kønsproblematikken 4) at styrke samarbejdet og skabe videndeling mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvaliteten i folkeskolens naturfagsundervisning - dette sker med udgangspunkt i at styrke lærernes kompetencer og didaktik, hvilket skal smitte af på eleverne - etablere spændende tilbud til skolerne i form af aktiviteter og projekter samt etablering af uformelle læringsmiljøer - et led i naturfagsvejlederuddannelsen - integreret i arbejdsgruppernes målbeskrivelse midtvejs i projektperioden - organisatorisk via følgegruppen - deltagelse i DI s bestyrelsesmøde Naturfagsprojektets sideprojekter som fx FLL, Mobil Lab, Medier og Læring (tidligere Semandus) - arbejdsgruppe 5: Samarbejde ml. folkeskole, gymnasier og erhverv. Gruppen har dog oplevet vilkårene som værende hårde i forhold til at etablere samarbejde. Et udestående - mere fokus i år 3 fx via fællesevents og indlæg på et funktionslærermøde 12

16 Iværksatte handlinger i forhold til Naturfagsprojektets mål: Mål Aktiviteter til at indfri målet Næste skridt 1) at give en overordnet status over naturfagenes timetal, didaktik og det faglige niveau - dette sker via Naturfagsvejlederuddannelsen: - timetal: - didaktik: - faglige niveau - der henvises til Kvalitetsrapporten, afsnit om Naturfag 2) at styrke de fagspecifikke og fagdidaktiske kompetencer hos underviserne med henblik på at styrke elevernes udbytte 3) at udvikle lokale naturfaglige kulturer med en aktiv faglig og fagdidaktisk dialog mellem naturfagslærerne 4) at sikre at udviklingen af naturfagsundervisningen sker på grundlag af erfarings- og forskningsmæssig indsigt - dette sker bl.a. via - Naturfagsvejlederuddannelsen, - faglige input til funktionslæremøderne - oplæg ved fællesmøder, - arbejdet i og produkterne fra arbejdsgrupperne - dette sker bl.a. via - funktionslærernetværket og disse møder - funktionslærerne er fyrtårne på de enkel te skoler - seminar om kultur - dette sker bl.a. via - Naturfagsvejlederuddannelsen - erfaringsudveksling er siden midtvejsstatus et fast punkt på dagsordenen ved funktionslærermøderne - i år 3 afvikles modul 4 i Naturfagsvejledeuddannelsen med fokus på vejlederrollen og distribueret ledelse Et udestående mere fokus i år 3, bl.a. via Naturfagsvejlederuddannelsen På baggrund af rapportens gennemgang af status og ovenstående to tabellers sammenfatning, kan det konstateres at der er iværksat handlinger i forhold til hver af Naturfagsprojektets formål og mål. Disse handlinger kræver et fortsat fokus i projektets tredje leveår. Dertil kommer elementer som projektgruppen vurderer pt. er nødvendige at tilskrive endnu mere fokus fremadrettet i selve implementeringsåret. 13

17 5. De næste udfordringer Nærværende afsnit vil kort skitsere projektets næste fokusområder samt opsummere de udfordringer, projektgruppen har identificeret, således at disse kan udgøre grundlaget for de beslutninger, der bør tages for fortsat at sikre projektets succesfulde implementering og fremdrift i implemeteringsåret. 5.1 Identificerede fremtidige udfordringer Naturfagsprojektet og afrapporteringen har vist, at der i det kommende implementeringsår er en række udfordringer vi hver især står overfor at løfte. En fremtidig udfordring for projektgruppen er at sikre: - at alle formål og mål indfries i implementeringsåret og at fokus fortsat fastholdes på de formål og mål som allerede er indfriet - øget fokus på kønsaspektet samt samarbejdsmuligheder med erhvervslivet - en strategi for implementeringsåret og en strategi for fortsat fokus på naturfag, når det kommunale projekt afsluttes - fortsat synlighed og eksponering - et tæt samarbejde mellem alle involverede parter sikres via projektkoordinatoren - afvikling af projektet, bl.a. en afsluttende event - en nærmere kortlægning af Naturfagsprojektets statur i implementeringsåret samt en kortlægning af Naturfagsprojektets effekt og kvalitet En fremtidig udfordring for følgegruppen er at sikre: - øget samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet - en strategi for implementeringsåret - en strategi for fortsat fokus på samarbejde vedr. naturfag, når det kommunale projekt afsluttes En fremtidig udfordring for arbejdsgrupperne er at sikre: - at arbejdsgruppernes arbejde bliver udført, afsluttet og videreformidlet (videndeling centralt) En fremtidig udfordring for funktionslærerne er at sikre: - at netværksmøderne fortsat fastholdes, således netværket styrkes og opleves som stærkt, velfungerende, effektfuldt samt at netværket producerer ny viden, erfaringsudveksling og at man får noget med hjem - at funktionslærerne påtager sig den forpligtelse til at dele erfaringer og viden fra netværket med kollegerne lokalt på skolerne - at inspirere og motivere naturfagslærere på den enkelte skole - indfrielse af de lokale funktionslærerbeskrivelser En fremtidig udfordring for skolelederne og funktionslærerne er i samarbejde at sikre: - udformningen af funktionslærerbeskrivelse for implementeringsåret - at naturfagene fortsat er i fokus lokalt i implemeteringsåret 14

18 - at sikre at Naturfagsprojektet forankres lokalt på skolerne, således at Naturfagsprojektet bliver synligt og virksomt lokalt Projektgruppen vil derfor i implementeringsåret følge op på disse identificerede fremtidige udfordringer. Projektkoordinator Michelle Bryde Nielsen vil løbende og i det omfang det er muligt være behjælpelig i forhold til at løse de fremtidige udfordringer. Michelles kontaktinformationer er: Tlf.: Mobil: Mail: mbrn@horsens.dk 6. Litteraturliste Børn og Unge, Undervisningsområdet 2008: Fokus på Naturfag (Projektbeskrivelse): ng/visdokument.asp?link=/li/dok/dokumenter/10%20naturfa gsprojektet% /01.%20projekt%20overordnet%20- %20beskrivelse%20og%20status/01.%20Projektbeskrivelse/Pr ojektbeskrivelse% doc Undervisningsministeriet 2010: Styrkede naturfag for alle (fællesafsnit for alle naturfag), Kvalitetsrapporten, afsnit om Naturfag; olen/kvalitetsrapport.aspx 5.2 Fremtidige fokuspunkter På baggrund af ovenstående kan følgende fremtidige fokuspunkter udledes: Kønsproblematikken Samarbejde med erhvervslivet Evaluering Implementering lokalt på skolerne 15

19 7. Bilag 1 16

20 17