HÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE

Transkript

1 HÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE

2 Indhldsfrtegnelse VELKOMMEN SOM HVERDAGSTOLK I FRIVILLIGNET... 3 HVAD VIL DET SIGE AT TOLKE... 3 HVAD ER HVERDAGSTOLKE OG HVORNÅR KAN DE TILKALDES?... 3 HVAD ER KOORDINATORGRUPPEN OG HVAD ER DERES ROLLE?... 3 AFGRÆNSNINGER FOR HVERDAGSTOLKNING... 4 HVAD KAN OG MÅ HVERDAGSTOLKE?... 4 HVAD KAN OG MÅ HVERDAGSTOLKE IKKE?... 4 RAMMER FOR TOLKNINGEN... 5 GODE OG VIGTIGE RÅD TIL HVERDAGSTOLKE... 5 GODE OG VIGTIGE RÅD TIL DEN FRIVILLIGE (DER EFTERSPØRGER EN HVERDAGSTOLK)... 6 EVALUERING PÅ TOLKNING... 7 SÆRLIGT OM BØRN... 7

3 VELKOMMEN SOM HVERDAGSTOLK I FRIVILLIGNET Tak frdi du har meldt dig sm hverdagstlk i Frivillignet. Inden du skal ud til din første tlkepgave, beder vi dig læse denne håndbg grundigt. Tag den evt. med ud til de første par tlkemøder, eller lav en tjekliste til dig selv, sm du kan medbringe. HVAD VIL DET SIGE AT TOLKE Tlkning er en mundtlig gengivelse af et budskab fra et sprg til et andet. I praksis kan det være en vanskelig pgave, sm stiller stre krav til både tlk g tlkebruger. En tlk skal ikke kun fungere sm versætter af verbalt sprg, men gså gengive følelser g meninger samt frmidle krpssprg g symbler fra en kultur til en anden. Og i mdsætningen til samtalepartnerne er tlken på arbejde g skal være pmærksm under hele tlkningen. HVAD ER HVERDAGSTOLKE OG HVORNÅR KAN DE TILKALDES? I kntrast til en prfessinel tlk, er en hverdagstlk en frivillig tlk, sm vil tlke mellem en frivillig g en ny medbrger. Den frivillige skal være frivillig i Frivillignet g kende den nye medbrger gennem dette arbejde. Hverdagstlke kan gså psøges til at versætte materiale fra dansk til et andet sprg g mvendt. Det kunne fx være en frivilliggruppe, der har en flyer, de ønsker versat, så budskabet kan nå målgruppen i lkalmrådet. Det kunne gså være, at en gruppe skal afhlde et arrangement, hvr de mangler en til at versætte frivilliggruppens plæg eller tale. Rutinerede hverdagstlke med relevant baggrund (juridisk, psyklgisk, scialfaglig) kan udvælges g tilkaldes til at versætte i Frivilligrådgivningen. HVAD ER KOORDINATORGRUPPEN OG HVAD ER DERES ROLLE? Krdinatrgruppen pretter den nye hverdagstlk i vres database. Derfr har krdinatrerne brug fr en del infrmatiner, inkl. plysninger m mdersmål, sprgkundskab g niveau, både skriftligt g mundtligt, såvel sm uddannelsesniveau eller andre kvalifikatiner. Disse infrmatiner bruges fr bedst muligt at kunne matche efterspørgsel g tilbud.

4 Derudver frmidler krdinatrgruppen tlkningspgaverne, samler feedback m pgaverne g evaluerer arbejdets succes. AFGRÆNSNINGER FOR HVERDAGSTOLKNING Hvad kan g må hverdagstlke? Det er vigtigt at en hverdagstlk ikke frveksles med en prfessinel tlk g at afgrænsningen fr en hverdagstlk respekteres. Frivillignets hverdagstlke kan kun tilkaldes af Frivillignets frivillige g frivilligrådgivere. Hverdagstlken skal være kmmunikatinsled mellem den frivillige g den nye medbrger Hverdagstlken skal kun anvendes, hvr der ikke ville være blevet tilkaldt en prfessinel tlk En hverdagstlk skal kunne versætte hverdagssnak g andre pgaver, sm en frivillig ellers alligevel ville fretage med en ny medbrger. Det kan gdt være at hjælpe med at læse breve fra myndigheder, men ikke pgaver, der almindeligvis kræver en prfessinel tlk. Hvad kan g må hverdagstlke ikke? Frivillignets hverdagstlke kan ikke tilkaldes af kmmunen eller andre myndigheder Frivillignets hverdagstlke er ikke et alternativ til prfessinelle tlke. En frivillig hverdagstlk skal altså ikke med til lægen g tlke. Den nye medbrger har her krav på en prfessinel tlk. Henvis dem her til tlkning fr patienter. En frivillig hverdagstlk skal g må ikke versætte breve fra ffentlige myndigheder til fficielt brug. Dette kræver en prfessinel g autriseret tlk fx fra Dansk Flygtningehjælps tlkeservice. Hverdagstlke skal være ver 18 år

5 RAMMER FOR TOLKNINGEN Gde g vigtige råd til hverdagstlke Sm hverdagstlk er du et neutralt medie Du bør ikke have interesse i samtalens udfald Begynd ikke at analysere, diskutere eller evaluere på de udsagn, sm du skal tlke Før samtalen Du skal vide hvrnår samtalen finder sted hvr samtalen skal fregå Hvr lang tid det frventes samtalen varer Hvilket sprg (dialekt) der skal tlkes fra Hvilket emne der skal tlkes m Udveksle plysninger med den frivillige, der har efterspurgt dig, så du kan få fat i ham/hende Under samtalen I bør sidde således, så alle parter kan se hinanden den ligeværdige tlkesamtale Tlk Ny medbrger Frivillig Du bør frmidle begge samtaleparters rd direkte. Det vil sige i jeg-frm. Eks: Du bør altså ikke sige: Det, sm Anas siger, er, at han er glad fr tiden, men du bør sige: jeg er glad fr tiden Eks. Du bør ikke sige: Hun siger det samme sm før. Men gentag rdene sm de bliver sagt. Frstår du ikke helt, så bed samtalepartneren, m at mfrmulere. Opdager du, at du har misfrstået nget, så sørg fr at rette det Var pmærksm på rdvalg, tnefald g måske krpssprg, sm har en særlig betydning.

6 Manipuler ikke med samtalepartnerne fr fx at afslutte samtalen Du bør ikke lade dig inddrage i samtalen Kmmenter ikke ved fx at sige til den frivillige: det hun siger her, er en typisk måde at udtrykke sig på i mellemøstlige lande. Det hun egentlig vil sige med den sætning er... Efter samtalen Nu kan du tale frit med begge parter Der kan udredes evt. misfrståelser Giv den hverdagstlkekrdinatr, der har psat mødet en tilbagemelding. Så der kan erfaringspsamles. Det betyder at Frivillignet kan blive klgere på, hverdagstlkenes udfrdringer g dilemmaer. Hvis nget undrede dig ved eller under samtalen, eller du synes, du har befundet dig i en gråzne af, hvad en hverdagstlk bør udføre bør du altså melde det tilbage til hverdagstlkekrdinatren. Har du haft en gd g sjv plevelse, må du gså meget gerne melde det tilbage. Gde g vigtige råd til den frivillige (der efterspørger en hverdagstlk) Før samtalen Find et hyggeligt g trygt mødested Når hverdagstlk efterspørges bør følgende plyses Samtalens emne g rammer Mødested Tidspunkt g frventet varighed Under samtalen Præsenter jer alle fr hinanden Præsenter hverdagstlkens rlle fr den nye medbrger Hverdagstlken versætter alt, hvad der bliver sagt Hverdagstlken er neutral, uvildig g upartisk Hverdagstlken har tavshedspligt

7 Tal direkte til den nye medbrger ikke til tlken Sig ikke til tlken vil du sige til X at jeg gerne vil spørge m., men kig på den nye medbrger g sig jeg vil gerne spørge dig m Tal enkelt frmuler dig i krte, præcise sætninger g undgå metafrer Giv tid til at tlken kan tlke begge veje Efter samtalen Nu kan I tale frit Giv den hverdagstlkekrdinatr, der har psat mødet, en tilbagemelding, så der kan erfaringspsamles. Det betyder, at Frivillignet kan blive klgere. EVALUERING PÅ TOLKNING Giv den hverdagstlkekrdinatr, der har psat mødet en tilbagemelding. Så der kan erfaringspsamles. Det betyder at Frivillignet kan blive klgere på, hverdagstlkenes udfrdringer g dilemmaer. Hvis nget undrede dig ved eller under samtalen, eller du synes, du har befundet dig i en gråzne af, hvad en hverdagstlk bør udføre bør du altså melde det tilbage til hverdagstlkekrdinatren. Har du tlket i Frivilligrådgivningen kan tlk g rådgivere efter samtalen diskutere eventuelle misfrståelser under samtalen, blandt andet hvrvidt misfrståelserne er skabt af sprglige g/eller kulturelle årsager. Har du tlket i Frivilligrådgivningen er det vigtigt, at du gså deltager i den løbende kllegiale feedback g eventuelt gså i supervisrmøder, hvis det er relevant. SÆRLIGT OM BØRN Det sker, at de rådsøgende medbringer deres børn til en rådgivning med det frmål, at børnene skal fungere sm tlke. Det er en del af Dansk Flygtningehjælps etiske retningslinjer, at børn ikke må bruges sm tlke. Begrundelsen er hensyn til børnene. Børn kan ikke frhlde sig neutralt til det, der kmmer frem under en samtale, g de får måske ting at vide, sm det er mest hensigtsmæssigt, at de ikke har kendskab til. I Danmark betragtes man sm barn indtil det 18. år.

8