Skal l e g kæ hje v i der n

Transkript

1 Sk al -e je g ll er kæ hje mp m e vid ige er n? e Skúli Freyr Brynjólfsson Studienr JCVU Efterår 2007 Anslag: Vejleder: Rita Buhl Modul: Vejledning og Individ Diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 CASE...3 Problemstillinger...4 Den røde tråd Self-efficacy - Sprog - Konstruktivisme - Vejledning Identitet Selvfølelse og selvtillid - Vejledning Det sociale Socialisation - Social kompetence - Vejledning Kultur Interkulturel kommunikation - Vejledning Modstand Forsvar - Modstand - Regression og progression - Vejledning Vejledningsperspektiv...13 Konklusion...14 Litteraturliste

3 Indledning Det er en stor udfordring for enhver at flytte bopæl og især når det gælder flytning fra et land til et andet land. Det netværk man har opbygget samt familie, bliver ofte efterladt og et nyt kapitel starter. Udfordringen bliver bestemt ikke mindre af, at man samtidig starter på et nyt studie. Sådan en stor ændring i ens liv kræver meget af alle vedkommende, og når tingene ikke går helt som planlagt, kan det være svært at finde ud af, hvor man kan hente hjælp. Frafald i uddannelsesinstitutioner har på det sidste fået øget opmærksomhed og står nu højt på den politiske dagsorden i Danmark. Regeringen har opstillet nogle meget ambitiøse mål, hvor vejledere spiller en nøglerolle i at få dem opfyldt. Men et frafald i uddannelse er mere end et samfundsmæssigt problem, for bag de tal står individer, som hver især har deres personlige mål, og beslutninger om uddannelsesvalg og gennemførelse heraf kan være afgørende for vedkommendes livsforløb. Min opgave handler om Eva der kæmper med personlige problemer både i og udenfor skolen, og som henvender sig til sin skolevejleder for at få hjælp. Først vil jeg beskrive hendes situation og trække nogle problemstillinger ud, hvoraf jeg vælger fire ud, som jeg analyserer nærmere. CASE Eva er 25 år gammel og kommer fra Island. Hun er enlig mor med et barn på 4 år og har boet i Danmark i 2 måneder. Hun kommer fra en lille landsby med ca indbyggere, hvor de fleste kender hinanden og kommer hinanden ved. I byen bor hele hendes familie, dvs. forældre, 2 søskende og et par bedsteforældre, og de har et godt og tæt forhold til hinanden. Hun har boet i landsbyen hele sit liv ind til nu. Lige inden hun flyttede fra Island blev hun færdig med uddannelsen som teknisk tegner, hvor hun lærte sin veninde, Karen, at kende. Karen var i samme situation, enlig med et barn på 4 år, og sammen besluttede de sig for at flytte til Ålborg og læse Multimedia-design. Deres plan gik ud på at være fælles om det meste, både det praktiske omkring flytningen, men også studiet. Dog ville de have hver sin lejlighed på det samme kollegium. 2 måneder inden de rejser til Danmark får Eva at vide at Karen har fået sig en kæreste, som flytter sammen med hende til Ålborg. Det ændrer en del på deres planer, hvor Karen nu er en del af en familie, mens Eva stadig er enlig. Det gør, at de ikke deles om tingene som planlagt og omgås hinanden ikke særlig meget. Eva får en god lejlighed, men hendes nabo larmer meget, og det synes Eva er meget forstyrrende, da hun læser mest om aftenen. Hun tør ikke henvende sig til naboen, og derfor er situationen slet ikke holdbar på sigt. 3

4 På skolen kommer hun på et internationalt hold hvor undervisningen foregår på engelsk, hvilket betyder, at Eva ikke bruger dansk ret meget i hverdagen og udvikler derfor ikke færdigheder i sproget. På holdet er der to andre Islændinge som Karen finder hurtigt sammen med, men Eva snakker mest med nogle Kinesere. Dem har hun svært ved at identificere sig med, og har det derfor ikke særlig godt på holdet. Da hun er enlig mor og ikke har noget netværk til at hjælpe med barnet, har hun meget begrænsede muligheder for at deltage i noget socialt, hverken i eller udenfor skolen. Fagligt er Eva godt med og har en del at byde ind med i studiegruppen, især i starten. Hurtigt begynder hun at halte bagud både i forhold til læsning og opgaveskrivning, hvilket gør at hun i endnu mindre grad føler, at hun har tid til det sociale liv. På Island findes ikke noget SU system, kun studielån som er resultatbetinget og udbetalt bagud. Dvs. at man skal bestå sine eksamener 100% for at få fuld lån til at dække sine udgifter og dagligt forbrug. Det skaber et stort pres på de studerende. I det hele taget føler Eva sig meget ensom ude i den store verden og savner både familien og de trygge rammer, hun er vant til. Hun overvejer at droppe studiet og flytte hjem igen snarest muligt. Problemstillinger Lige pludselig har det hele ændret sig for Eva. Hun havde store forventninger til sit ophold i Danmark, havde en god plan sammen med Karen, men nu føler hun, at hver dag er en kamp imod alt og alle. Hun er blevet meget negativ og har svært ved at se det positive i tilværelsen. Hun er kommet ind i en ond cirkel, da andre omkring hende trækker sig på grund af hendes pessimisme, hvilket gør hende endnu mere negativ. Hun snakker ikke med Karen mere end højst nødvendigt. Hun er meget ensom og føler afmagt i forhold til mange hverdagssituationer. Det grundlæggende tema for Eva er om hun skal fortsætte studiet eller vende snuden hjemad. Ud af Evas situation kan man trække mange problemstillinger: Hun har svært ved at tilpasse sig ny kultur og nyt sprog Hun kæmper med egne skuffende forventninger Hun har svært ved at opbygge sit identitet på et fremmed sprog Identitetskrisen smitter af på hendes selvværd, som er minimalt Da hun ikke lærer dansk, har hun svært ved at gennemskue den danske kultur Hun har stolet for meget på Karen og er ikke parat til at stå på egne ben Hun savner sin familie og venner på Island Hun står lige pludselig uden sit sociale netværk og skal klare alle opgaver omkring sit barn selv 4

5 Hun har ikke formået at opbygge sociale relationer Hun har ikke overskud til at se modstand som udfordringer og fokuserer udelukkende på begrænsninger Økonomisk kan hun ikke vente med at beslutte sig da et frafald betyder at hun ingen indkomst har hele semesteret. For at kaste lys over Evas situation vil jeg bruge Albert Banduras Social learning teori, hvor et af hovedbegreberne er Self-efficacy, dvs. troen på egne ressourcer og egen evne til at gennemføre en handling. Det bliver en slags rød tråd i gennem opgaven sammen med sprog, som jeg ser som en meget væsentlig faktor i Evas nuværende livssituation. Med det som et gennemgående tema vil jeg fokusere på fire områder, som vejlederen kan hjælpe hende at bearbejde for at skabe de vilkår, der skal til, for hun gennemfører sin uddannelse. Disse fokusområder er: Identitet og identitetsdannelse Sociale kompetencer Kultur Modstand Den røde tråd Self-efficacy Evas nuværende livssituation kan godt betegnes som en personlig krise, da hun hverken kan få øje på reelle handlemuligheder eller har nok tiltro til sig selv til at ændre på situationen. Det er netop, hvad Albert Banduras læringsteori handler om, da han iflg. Højdal og Poulsen taler om betydningen af personens egne opfattelse af, hvor godt vedkommende kan løse de opgaver hun 1 møder i sit liv, hvilket Bandura kalder Self-efficacy 2. Det er noget hvert menneske udvikler gennem hele sit liv ud fra læringserfaringer i samspil med andre, og hvordan hun tolker de resultater, hun har opnået. Derfor må man ud over individet, medtænke dets handlinger og den kontekst, hvor handlingerne foregår. I sin artikel skriver Villadsen og Faurschou om niveau af self-efficacy, hvor en person med stærk self-efficacy kaster sig i udfordrende situationer, er parat til at bruge mange kræfter for at opnå sine mål, og hvis noget ikke lykkes, er det fordi, hun ikke har arbejdet hårdt nok 3. Derimod møder en person med svag selfefficacy en udfordring med stor tvivl om egne evner, bliver tit stresset og anstrenger sig mindre end hun kunne, hvis hun troede på opgaven. I tilfælde af mislykkede opgaver giver denne person egne manglende færdigheder skylden. 1 Til at forenkle sprogbruget vil jeg bruge ordet hun om en vejledningssøgende og han om vejlederen, selv om teksten refererer til begge køn 2 Højdal, Lisbeth og Lene Poulsen Karrierevalg. s Villadsen, Birgit og Pernille Faurschou

6 Arbejdet med self-efficacy må derfor altid tilpasses hvert individ, hvordan vedkommende oplever sin livssituation, og hvilke mål hun har. Når det skal styrkes snakker Villadsen og Faurschou om fire måder, som det kan gøres på Egne erfaringer: Personen skal opleve at have kontrol over en given opgave eller situation 2. Observerede erfaringer: Personen skal se andre løse en opgave, som hun selv skal løse senere 3. Sproglig overtalelse: Vejleder overbeviser personen om, at hun er i stand til at løse opgaven 4. Oplevede følelser: Fysiske faktorer som stress skal mindskes i et forløb, så de har mindst mulig indflydelse på opgaveløsningen Det er vigtigt, at vejleder er bevidst om, hvordan den vejledte oplever sine handlingskompetencer, og at alle tiltag, der bliver sæt i værk, har et niveau hvor hun kan få nogle positive oplevelser, men samtidig er udfordrende nok til at skabe udvikling hos vedkommende. Sprog Et andet meget væsentligt element i Evas situation er sproget. Hendes modersmål er selvfølgelig islandsk, og på skolen bruger hun engelsk, som hun er rimelig god til. Udenfor skolen bruger hun også engelsk, hvilket er lidt problematisk af to årsager: For det første lærer hun ikke dansk, når hun ikke bruger det i hverdagen, hvilket gør det sværere at følge med i samfundsdebatten og dermed integrere sig i samfundet. For det andet er det sådan, at det danske samfund kræver både direkte og indirekte, at indvandrere lærer dansk, hvis de vil lade sig integrere 5. Allan Holmgren citerer Ludwig Wittgenstein hvor han siger at:..sproget både skaber det, vi kalder virkelighed og identitet 6. Han siger, at vi bruger vores ord til at leve med, og oplevelser kan kun opstå ved brug af sproget. En stor ændring i ens liv ligesom i Evas tilfælde gør, at man ikke længere er den man var, og at man skal skabe sig mere eller mindre en ny identitet, hvilket foregår meget i samspil med andre. Derfor er det vigtigt at kunne anvende sprog i det samspil. Hvad mener jeg så med sprog? Her taler jeg om sprog og kommunikation, som andet og mere end kun de ord, der kommer ud af munden. Man skal kunne beherske grammatik og fonetik, men jeg finder det ikke mindre vigtigt at kende den kulturelle baggrund, humor, tvetydighed osv. Når to personer kommunikerer med hinanden, foregår der et komplekst samspil mellem de to parter, og hvordan budskabet bliver opfattet afhænger af mange faktorer. Begge parter sætter indholdet i et perspektiv ud fra egen baggrund og erfaringer, men det væsentlige er at kunne tage hinandens perspektiv 7. Tonefald, mimik og kropssprog er også væsentlige faktorer for at formidle budskab, men det er nogle færdigheder, man først kan anvende, når man er blevet fortrolig med sproget. 4 Villadsen, Birgit og Pernille Faurschou. 5 Hastrup, Kirsten. Kultur. Det fleksible fællesskab. s Holmgren, Allan. Spil med sproget. s. 64 (fra Psykologiske grundtemaer, Løw og Svejgaard red.) 7 Madsen, Benedicte. Kommunikationstrekanten. (fra Psykologiske grundtemaer) 6

7 Konstruktivisme For ikke at spænde for vidt har jeg valgt en konstruktivistisk tilgang til vejledningen. Den går ud på, at den vejledningssøgende skaber mening i sit liv ved at opbygge egne mentale konstruktioner, der indeholder fortolkning af virkeligheden, bygget på individuel viden og erfaring 8. Vejlederens rolle er at undersøge hendes konstruktioner, og støtte hende i at rekonstruere eller opbygge nye alternative konstruktioner, der kan hjælpe hende videre. Vejledning De to nøglefaktorer, self-efficacy og sprog, er noget vejlederen må være opmærksom på gennem hele vejledningsforløbet, og noget de skal vende tilbage til, hver gang de mødes. Den bedste måde at fremme self-efficacy er egne positive erfaringer og succesoplevelser 9. I det sammenhæng har vejlederen nogle muligheder, bl.a. sammen med Eva, at finde frem til nogle tidligere positive erfaringer og analysere dem i forhold til handlinger og kontekst, hvor de så kan overføre den viden til den nuværende situation. Ud fra det kan de finde frem til nogle hverdagssituationer, som hun kan ændre på uden store bestræbelser og dermed forbedre sin hverdag. I forhold til sprog skal de også fokusere på det hun kan, frem for det hun ikke kan. F.eks. har hun grundlæggende viden om dansk fra sin tid i folkeskole og gymnasium, som hun kan bygge på. Igen kan de finde frem til hverdagssituationer, hvor hun nemt kan klare sig på dansk, hvis hun bare springer ud i det. Identitet Begrebet identitet er noget fleste mennesker har en idé om hvad betyder men når det skal uddybes er det måske lidt mere komplekst end mange tror. F.eks. når man spørger: Hvordan danner man sin identitet? Er det en fast størrelse eller kan man ændre på det? I sin artikel skriver Per Schultz Jørgensen at identitet er: det billede, andre har af én og det billede man har af sig selv. 10 I den forbindelse ser Jørgensen to typer identitet som dog er tæt bundet sammen og påvirker hinanden. Den ene er en personlig identitet hvor en person sammenligner sig selv med sig selv på forskellige tidspunkter i livet, og en social identitet hvor personen sammenligner sig selv med andre her og nu. Problemstillingen går ud på, at man til hver en tid skal skabe sammenhæng i sin egen identitet, hvilket betyder at identitetsdannelse er et livslangt projekt. 8 Heie, Birgit. Edderkoppen. s Villadsen, Birgit og Pernille Faurschou Jørgensen, Per Schultz. Den konstruerede identitet. s (fra Psykologiske grundtemaer) 7

8 Begge identitetstyper formes af både ydre og indre betingelser 11. Med de ydre betingelser er henvist til de samfundsmæssige vilkår for identitetsdannelsen, f.eks. kultur, religion og social klasse. Det vender jeg tilbage til, men koncentrerer mig nu om de indre betingelser, som har at gøre med individets medfødte dispositioner, opvækst og tidligere erfaringer. Her er det vigtigt at huske, at erfaringer ikke kun består af det at være tilstede, når noget sker, men hellere hvordan man oplever det, der foregår. Her er sproget et vigtigt element da oplevelsen, som tidligere nævnt, først bliver aktuel, når man kan sætte ord på den og sætte den i forbindelse med tidligere erfaringer. Selvfølelse og selvtillid Når man snakker om de indre betingelser, er det nødvendigt at skelne mellem de to grundlæggende elementer selvtillid og selvfølelse 12. Disse to begreber bliver ofte brugt, som om de betyder det samme, men der er en stor forskel, som er vigtigt at kende til, hvis man vil arbejde ud fra dem. Selvfølelse, også nævnt mig et eller væren, er en slags indre kerne, som indeholder vores viden om, hvem vi er, en slags meningsreference der danner grundlag for vores handlinger. En høj selvfølelse gør, at man hviler i sig selv, mens en lav selvfølelse giver usikkerhed, selvkritik og skyldfølelse. Selvtillid, også nævnt jeg et eller gøren, handler om det vi kan og det vi kan præstere i en given sammenhæng. Man kan sige at selvtillid vender udad mens selvfølelse vender indad. De to ting hænger sammen på den måde, at hvis man har en høj selvfølelse, er mangel på selvtillid sjældent et problem, da man godt kan klare nederlag og bruge det konstruktivt 13. Derimod kan et menneske godt have højt selvtillid, f.eks. i forhold til sine arbejdsopgaver, være dygtig og se ud til at have styre på sit liv, men alligevel have en lav selvfølelse, fordi selvtillid smitter meget lidt af på selvfølelsen, da arbejdet kun udgør en lille del af ens liv. Vejledning Da målet med vejledningen i Evas tilfælde er at styrke hendes self-efficacy, er identiteten et centralt punkt, som skal arbejdes med. Her er det vigtigt at være bevidst om hvilken del af identiteten der fokuseres på og hvilke faktorer påvirker dem. For at kunne omdanne sin identitet skal både ydre og indre betingelser være i spil. Der er ikke noget forkert i at styrke Evas selvtillid med øvelser eller mindre opgaver, så længe man ikke tror det løser problemet med hendes lave selvfølelse, som er et langsigtet projekt. Målet skal nemlig være, som J.T. Hansen udtrykker det, at man ikke bliver kvalificeret til at gøre ting rigtigt, men til at gøre de rigtige ting Hansen, Jan Tønnes. Identitet og integritet (fra Ungdomsliv og læreprocesser Knudsen og Jensen red.) 12 Juul, Jesper. Dit kompetente barn. Kapitel 3 13 Juul, Jesper. Dit kompetente barn. Kapitel 3 14 Hansen, Jan Tønnes. Identitet og integritet. s.109 (fra Ungdomsliv og læreprocesser) 8

9 Når Evas selvfølelse skal styrkes fremkommer komplikationer i forhold til sproget, da hun bruger sit modersmål for at systematisere sine oplevelser, og hun kan naturligvis ikke udtrykke sig på den samme måde på engelsk. Det gælder både i vejledningssituationen, men ikke mindst i hverdagen, hvor den identitet hun har, afhænger af hvor god hun er til at oversætte. Det sociale Unge studerende der flytter fra små samfund til storbyen for at læse og støder ind i sociale og kulturelle problemer, er et kendt fænomen i uddannelsessystemet 15. De flytter fra faste sociale rammer, hvor folk tager hånd om hinanden, over til et miljø hvor der stilles store krav om selvstændighed, både fagligt og socialt, og som ofte er konkurrenceorienteret. De skal selv tage initiativer til at danne et nyt socialt netværk, hvilket kan være en så uoverskuelig opgave, for en person der ikke har prøvet det før, at det forhindrer hende præstere optimalt på skolen. Socialisation Socialisation omhandler de processer, hvorved mennesket samfundsmæssiggøres [ ] som på den ene eller den anden måde er med til at påvirke dets personligheds- og identitetsdannelse 16. Socialisationsprocesser foregår i et individs liv allerede fra den tidlige barndom i familien, institutioner, skolen og i hele samfundet. I gennem disse processer fremhæves bestemte træk i individet, mens andre bliver hæmmet, men hvilke træk der fremmes, hvordan og i hvilken grad afhænger af den kontekst og det miljø vedkommende lever i. Man kan sige at i gennem socialisation udvikler mennesket alle sine kompetencer. Dette er de ydre betingelser for identitetsdannelsen, som vi tidligere har nævnt. Ligesom mange andre er Jan Tønnes Hansen meget optaget af, hvordan disse betingelser har ændret sig drastisk i de seneste årtier, hvor de traditioner og rammer som før dannede grundlag for identitetsdannelsen nu, er udvandede eller nærmest forsvundet 17. Social kompetence Bente Jensen opstiller tre kernekompetencer som grundlag for at kunne klare sig i det moderne samfund, hvor social kompetence er den ene af dem. Den definerer hun som evnen til at indgå i og skabe relationer og være responsiv i det sociale samt at kunne drage nytte af relationerne 18. Den indeholder empati og sociale færdigheder, samt kommunikative færdigheder, dermed sprog, og er forudsætningen for at skabe sociale netværk. 15 Bauer, Mette. Modsætninger i den moderne students liv s (fra Ungdomsliv og læreprocesser) 16 Jerlang, Espen. Socialisation s.72 (fra Ungdomsliv og læreprocesser) 17 Hansen, Jan Tønnes. Identitet og integritet. (fra Ungdomsliv og læreprocesser) 18 Jensen, Bente. Kompetence og pædagogisk design. s.37, Kapitel 2 9

10 Jeg vil ikke påstå at en lille landsby på Island ikke kan være moderne, men jeg mener klart, at de sociale kompetencer, som individer udvikler i sådan et, samfund er af en anden karakter, end hos dem der er opvokset i en storby i Danmark. Faktisk mener Anders Persson, at man normalt ikke bruger sociale kompetencer i forhold til familie og nære venner, da man i sådan et samspil kan opholde sig inden for de grænser, han kalder at være som man er 19. Jo mindre man kender dem man møder, jo mere har man brug for sociale kompetencer, og sandsynligheden for at møde dem er meget større i byen end i landsbyen. Vejledning Selv om der stilles et stort krav til de studerende om selvstændighed, kan vi ikke være i tvivl om at målet må være, at så mange som muligt gennemfører uddannelsen. Da kvaliteten i de sociale relationer ofte er udslagsgivende i forhold til evt. frafald, må skoler række en hjælpende hånd ud til de studerende, der har brug for det og skabe den nødvendige tryghed 20. Knud Illeris tager netop denne problemstilling op og peger på hvor vigtigt det er, at de studerende bliver taget godt imod, når de starter på studiet 21. Det er vigtigt, at der bliver lagt vægt på at skabe et fællesskab blandt de studerende, både af en faglig og en social karakter og på den måde opbygge et miljø, hvor der ikke er brug for sociale kompetencer i samme grad. I en gruppe som den Eva er i på skolen, må det være særlig vigtigt at skabe et godt fællesskab. Der mødes personer med forskellig kulturel baggrund og har derfor forskellige forudsætninger for at skabe et socialt liv på skolen, ikke mindst fordi deres samvær foregår på engelsk. En vejleder som har tid til personlig vejledning kan gøre den afgørende forskel, da gruppens lærere har mange andre ting at se til. Problemet for en person som Eva er, at hun nemt kan komme til at blive glemt i sådan en multikulturel gruppe, fordi hun kommer jo fra Island, hvis kultur er den samme som i Danmark eller er den? Kultur En indvandrer i Danmark forbindes hyppigere med en lidt mørklødet muslim end med en svensk professor i medicin; den førstnævnte springer simpelt hen mere i øjnene 22. De fleste er klar, over at det ikke kun er hudfarven, der adskiller muslimen og en Dansker, fordi deres kultur og sprog også er meget forskellige. Men selvom den danske og den svenske kultur har mange fælles træk og sproget oprindeligt er det samme, kan man ikke påstå, at der ikke er en forskel på en Dansker og en Svensker, eller en Islænding for den sags skyld. Forskellen er stor nok til at kunne skabe en stor barriere der hæmmer integrationen. 19 Persson, Anders. Social kompetence Horsdal, Marianne. Kulturmøde og identitetsarbejde s (fra Voksnes læringsrum) 21 Illeris, Knud. Voksenuddannelse og voksenlæring. Kapitel Hastrup, Kirsten. Kultur. Det fleksible fællesskab. s

11 De fleste, der flytter til et nyt land, gennemgår i en eller anden grad en integrationsprocess, hvor de starter med en positiv indstilling, men oplever siden et kulturchok som tit bærer hjælpløshed med sig og modstand mod den nye kultur 23. Når de så lærer den nye kultur bedre at kende, bliver indstillingen mere positiv og ender i et stabilt tilstand som enten er positivt eller negativt i forhold til deres egen kultur. Det at lære sproget anses for at være et grundæggende element for at kunne tilpasse sig en ny kultur, da det indebærer dens værdier, ritualer og symboler. De indfødte indånder det fra en tidlig barndom, og derfor kan en indvandrer føle sig som et stort spædbarn, hvis hendes kultur og sprog ligger langt fra den nye. Interkulturel kommunikation Hidtil har jeg nævnt begrebet kultur en gang imellem uden at definere det yderligere. Det er heller ikke helt nemt, da vise mennesker ikke er enige om en definition og har nok aldrig været. Begrebet bliver også brugt på flere niveauer f.eks. hverdagskultur, finkultur, ungdomskultur og nationalkultur. Da jeg fokuserer på problemstillinger som følge af et kulturskift, vil jeg ikke forsøge at definere kultur som sådan, men tage fat i Iben Jensens analyseredskab for interkulturel kommunikation og sætte det i en vejledningssamenhæng 24. Erfaringspositioner Hvert individ vil fortolke sin tilværelse ud fra en personlig kontekst, f.eks. alder, køn, opvækst og social position. Hvilke erfaringer den vejledningssøgende taler om kan give et godt billede af disse faktorer, og dermed på hvilket grundlag hun bygger sit syn på verden og egen situation. Kulturel forforståelse I interkulturel kommunikation har begge/alle parter altid en forforståelse for hinandens kultur. Den udvikles hele tiden, når vi møder mennesker fra en anden kultur og danner et forenklet billede af de andre. Vejlederen skal huske at billedet er konstrueret ud fra individets egne værdier og erfaringer og påvirker den måde, han spørger på, de svar han forventer og de svar han får. Kulturel selvforståelse Hvordan man beskriver og fortolker sit eget kulturelle fællesskab er tæt forbundet med den kulturelle forforståelse, da den ene konstrueres ud fra den anden. I vejledningssamenhæng skal man være bevidst om, at den kulturelle selvforståelse ofte er idealiseret og ikke nødvendigvis er den eneste sandhed. Kulturelle fixpunkter Sprængfarlige emner og diskussioner burde ikke kunne fremkomme i en vejledningssamtale, hvis vejlederen er professional nok til at gennemføre vejledningen på den vejledningssøgendes præmisser. Alligevel er det vigtigt for vejlederen at være kende til begrebet, fordi det kan godt fremkomme i gruppevejledning eller en form for kollektiv vejledning. 23 Hofstede, Geert. Kultur og organisationer. s Jensen, Iben. Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. kapitel 4. og Iben Jensen. Grundbog i kulturforståelse. Kapitel 9. 11

12 Vejledning For vejlederen er det meget vigtigt at være opmærksom på, at i hvilken grad man oplever kulturchok er individuelt, og selv om den islandske kultur ligner den danske på mange måder, så er der forskel. En Islænding i Danmark kan nemt føle sig som et hjælpeløst spædbarn i forhold til mange ting, og det har en meget negativ indflydelse på vedkommendes self-efficacy, især hvis den er lav i forvejen. Eva har brug for at skabe et helt nyt sammenhæng i sin identitet og der spiller kulturen en stor rolle som en af de ydre betingelser. Det er vigtigt at vejlederen ikke drager den konklusion at det hele skal nok gå da Evas kultur ligner den Danske og styrer sin indsats imod de andre kun fordi de kommer fra fjerne lande. Ovennævnt analyseredskab kan hjælpe vejlederen at bruge vejledningssamtalen til at spotte de kulturforskelle der fylder for Eva, både i negativ og positiv forstand. Det gælder i høj grad vejlederns antagelser om hvordan Evas verdensbillede er skruet sammen, men vejlederen har også selv brug for at placere sig selv og sine tanker før han hjælper et individ med anden etnisk baggrund. En vis grad af kulturfællesskab tror jeg kan være afgørende for resultatet af en samtale eller vejledningsforløb. Modstand Det kunne sådan set være en nem løsning, at sige at Eva er en negativ type, og når så mange ting går hende imod, vil det næsten være udelukket at ændre på noget som helst i hendes situation. Sådan et menneskesyn hører ikke hjemme i vejledning, og derfor er det væsentligt at finde ud af, hvad modstand er for en størrelse og hvordan vi kan vende det til noget konstruktivt. Forsvar For det første er det vigtigt at skelne mellem begreberne psykisk forsvar og psykisk modstand. Knud Illeris forklarer det på den måde at: forsvar typisk retter sig mod læringens psykiske tilegnelsesproces, mens modstand i højere grad er rettet mod læringens sociale og samfundsmæssige samspilsproces 25. Som eksempel på forsvar kan man nævne hverdagsbevidsthed, som hjælper os med at sortere i den enorme mængde informationer og påvirkninger, vi bliver udsæt for hver dag, og identitetsforsvar som søger for, at vi ikke kollapser i tilfælde af, at vi skal skabe os en ny identitet eller udvikle den vi har i forvejen. Dog skal vi huske på, at samtidig med at det psykiske forsvar er nødvendigt for at kunne begå sig i det moderne samfund, kan det også skabe barriere for ens personlige udvikling og læring. Modstand Mens forsvar er noget vi udvikler, er modstand noget vi reagerer med, når vi møder store udfordringer. Illeris deler det i aktiv modstand som primært forekommer i ungdomsperioden, og passiv modstand som oftere kendetegner 25 Illeris, Knud. Voksenuddannelse og voksenlæring. s.95 12

13 voksne mennesker. Det kan vise sig på forskellige måder, både direkte og indirekte, og er ofte irriterende og uhensigtsmæssigt. Det kan medføre psykisk nedtur, man bliver ligeglad og den yderste konsekvens kan være, at man forlader uddannelsen. Dog kan man sige, at imens forsvar kæmper imod forandringer, vil modstand resultere i forandring, og ud fra det syn kan man sige, at selv i modstanden ligger der potentiale. Regression og progression Thomas Ziehe taler om at i ethvert menneske kæmper to modsætninger til hver en tid, dvs. interesse i regression og interesse i progression 26. Interessen i regression styres af lyst til at gentage handlinger og bevæge sig inden for et kendt område. Hvis man udelukkende lod sig styre af det, vil individet opleve stilstand i negativ forstand. Derimod styres interessen i progression af lysten til at udforske og opleve noget nyt. En person, som udelukkende drives ud fra den, vil opleve angst for at mislykkes, tage fejl og blive kastet tilbage til udgangspunktet. Det konstant at tage den gyldne mellemvej mellem disse to interessefelter er heller ikke det optimale, men derimod skal man være i stand til at kaste sig midlertidigt til det yderste i begge retninger og igen bevæge sig hen til midten. Vejledning Selv om modstand godt kan virke frastødende er det en naturlig del af enhver læringsproces og set igennem socialkonstruktivistiske briller kan det ses som en meget meningsfuld handling for individet 27. Man kan påstå, at bag ethvert problem ligger et ønske om forandring. Ved at anerkende og sætte ord på modstanden, kan man derfor bruge den konstruktivt for at bevæge sig i en mere positiv retning. Det forudsætter, at vedkommende føler sig hørt og anerkendt i det miljø hun færdes i, hvilket kan gøres ved at fokusere på ressourcer og muligheder frem for mangler eller begrænsninger. Vejledningsperspektiv Sørensen og Marstal definerer tre forudsætninger for læring ud fra socialkonstruktivistisk synsvinkel 28. Den første kalder de kærlighed som betyder at anerkende andres ret til at eksistere, parallelt med én selv, den anden tid til refleksion, som er vigtig for at skabe mening med sine handlinger og tanker, og den tredje passende forstyrrelser. Det sidstnævnte hører godt sammen med Vygotsky s idé om NUZO (også kaldt ZNU 29 ), som jeg dog ikke vil nærmere ind på som sådan, men kigge på hvor Mogens Hansen taler om Laura Motts uddybelse af tanken, hvorledes hun deler arbejdet på individniveau op i et fagligt, socialt og personligt plan. 26 Ziehe, Thomas. Regressions- og progressionsinteresse. (fra Om voksenundervisning) 27 Nørlem-Sørensen og Marstal. Modstand som meningsfuld handling. (fra Voksnes læringsrum) 28 Nørlem-Sørensen og Marstal. Modstand som meningsfuld handling. (fra Voksnes læringsrum) 29 Hansen, Mogens. At lære sammen med andre. s (fra Voksnes læringsrum) 13

14 Ud fra det har jeg opstillet følgende model for at kvalificere vejlederindsatsen: Kærlighed / Anerkendelse Tid til refleksion Passende forstyrrelse Fagligt plan Socialt plan Personligt plan Sådan et model tror jeg kunne være en stor hjælp for vejledningen da det kan bruges på mange forskellige måder. Det kan bruges til forberedelse af enkelte samtaler Det kan bruges som tjek-liste for vejlederen til vejledningssamtalerne Det kan overføres på hvert indsatsområde og være et redskab for at gøre indsatsen målrettet Det kan bruges til evaluering bagefter Min tanke er, at vejlederen først og fremmest har de fire måder at fremme selfefficacy i baghovedet og samtidig bruger modellen for at kvalificere det yderligere. Det er vigtigt at give Eva nogle udfordringer, men også at hun får lov til at arbejde med refleksion og anerkendelse og på den måde opbygge kompetencer der gør hende i stand til at ændre på sin situation. Da jeg tog hul på opgaven, så jeg en kæmpe udfordring i at finde en måde at hjælpe Eva på. Det arbejde jeg nu har gennemført har virkelig åbnet mine øjne, ved at jeg har analyseret hvad der er på spil for et individ i hendes situation, ikke mindst fordi jeg godt kan genkende mange faktorer i mit eget liv i en eller anden grad. Dermed har jeg haft mulighed for at sætte ord på tanker og følelser, jeg har gået rundt med de sidste par år. Jeg håber arbejdet også er oplysende for andre og kan danne baggrund for en vejleder, som møder en person som Eva. Det skulle gerne sige noget om, hvordan der skal arbejdes, men hvilke tiltag der bliver sat i værk, må være noget der bliver udviklet løbende i vejledningsforløbet. Konklusion Jeg har nu gjort rede for de områder som jeg synes, er de mest væsentlige i Evas tilfælde, men understreger at det hverken er en endegyldig eller en tømmende liste, og hvert felt kan sagtens uddybes meget mere. Jeg mener, at gennem arbejde med hendes sprog, identitet, sociale kompetencer, kulturforståelse og ikke mindst dreje modstand over i at være meningsfuld handling, kan hun hjælpes langt hen af vejen og få styrket sin self-efficacy. Man skal også huske at disse felter overlapper hinanden meget, og nogle gange kan det være svært at definere præcist hvilket felt, man arbejder med. Det synes jeg heller ikke er nødvendigt, så længe vejlederen tænker på dem alle sammen. Det kan vejlederen sikre bl.a. ved at: 14

15 Fokusere på positive erfaringer, succesoplevelser og kundskaber Huske at sproget er en væsentlig del af et menneskes identitet Være bevidst om de ydre og indre betingelser, der påvirker identitetsdannelse og at begge dele altid er i spil Sørge for at skolen skaber gode trygge sociale rammer for de studerende og at de bliver taget godt imod ved studiestart Tænke på at et lille kulturskift kan godt fremkalde et stort kulturchok, som medfører angst og at individer reagerer forskelligt på det Placere sig selv og sine tanker i forhold til egen kultur og de kulturer, han har med at gøre på sit arbejde Eva er meget presset, både følelsesmæssigt og økonomisk, og derfor har både hun og vejleder en interesse i, at hun gennemfører sit studie. Min analyse konkluderer, at med udgangspunkt i self-efficacy, sprog og de fire elementer har vejleder mange kort på hånden for at sikre, at Eva både gennemfører sit studie og løser det, der virker som den største krise hidtil i sit liv. 15

16 Litteraturliste 1. Bauer, Mette: Modsætninger i den moderne students liv. (s ) fra bogen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Hansen, Jan Tønnes: Identitet og integritet. (s ) fra bogen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Hansen, Mogens. At lære sammen med andre om zonen for den nærmeste udvikling og voksenlæring (s.64-83) fra bogen: Voksnes læringsrum. Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Hastrup, Kirsten: Kultur. Det fleksible fællesskab. Aarhus universitetsforlag Heje, Birgit. Edderkoppen. Uddannelses- og erhvervsvejledning som vidensfelt. Studie og Erhverv Hofstede, Geert. Kulturer og organisationer. Overlevelse i en grænseoverskridende verden. Kapitel 9. Handelshøjskolens forlag Holmgren, Allan: Spil med sproget (s ) fra bogen: Psykologiske grundtemaer. Ole Løw og Erik Svejgaard (red.) KvaN Horsdal, Marianne. Kulturmøde og identitetsarbejde imellem læringsrum (s ) fra bogen: Voksnes læringsrum. Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Højdal, Lisbeth og Lene Poulsen. Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og erhverv Illeris, Knud: Voksenuddannelse og voksenlæring. kapitel 7, 13 og 14. Roskilde universitetsforlag Jensen, Bente. Kompetence og pædagogisk design. kapitel 2. Gyldendal Jensen, Iben. Grundbog i kulturforståelse. kapitel 9. Roskilde universitetsforlag Jensen, Iben. Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. kapitel 4. Roskilde universitetsforlag

17 14. Jerlang, Espen: Socialisation og en præsentation af Bourdieu s teori om symbolsk kapital og habitus (s ) fra bogen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Juul, Jesper. Dit kompetente barn. kapitel 3, s udgave, 15.oplag. Schønberg Jørgensen, Per Schultz. Den konstruerede identitet (s ) fra bogen: Psykologiske grundtemaer. Ole Løw og Erik Svejgaard (red.) KvaN Madsen, Benedicte: Kommunikationstrekanten (s ) fra bogen: Psykologiske grundtemaer. Ole Løw og Erik Svejgaard (red.) KvaN Mørch, Line Lerche: Bidrag til en social læringsteori. (s ) fra bogen: Voksnes læringsrum. Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Persson, Anders. Social kompetence Når individet, de andre og samfundet mødes. s og Dansk udgave oversat af Alf Andersen. Forlaget Klim Sørensen, Hanne og Helle Marstal: Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring (s ) fra bogen: Voksnes læringsrum. Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Zeuner, Lilli: Mellem det fjerne og det nære. (s ) fra bogen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø og Baltzer Ziehe, Thomas. Regressions- og progressionsinteresse. Fra bogen: Om voksenundervisning. Carsten Nejst Jensen (red.) Billesø & Baltzer Internetsider: Villadsen, Birgit og Pernille Faurschou