Årsager til fejl i årsrapporter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsager til fejl i årsrapporter"

Transkript

1 Årsager til fejl i årsrapporter Kortlægningsanalyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen September 2014

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 4 2 English summary 6 3 Introduktion og fremgangsmåde Baggrund Formål med analysen Fremgangsmåde Baggrund og afgrænsning af undersøgelsens målgruppe Eksisterende viden om fejl i årsrapporter Typologisering af analysens målgruppe Revisorer og bogholdere Metoden bag undersøgelsen 13 4 Årsager til fejl i årsrapporter Adfærd og holdning Årsag 1: Årsrapporten prioriteres ikke højt i virksomhederne Årsag 2: Køb af basale revisionsydelser er ikke en garanti mod fejl Viden og information Årsag 3: Manglende kendskab til regnskab hos virksomhederne Årsag 4: Manglende opdatering af faglig viden Årsag 5: Fagsprog udfordrer forståelsen Lovgivning og regler Årsag 6: Regler for små virksomheders årsrapport opleves som unødvendig komplicerede Danne og indberette Årsag 7: Virksomhederne oplever Regnskab Basis som en fejlkilde i sig selv 29 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning Erhvervsstyrelsen modtager årligt mere end årsrapporter fra danske virksomheder. på at styrke og målrette indsatsen for at løfte kvaliteten og nedbringe antallet af fejl i årsrapporter. Styrelsen foretager stikprøvevis kontrol med kvaliteten af regnskaberne. Resultater fra de seneste års kontrolindsats viser, at der er faktuelle fejl i cirka en tredjedel af årsrapporterne, og at det i vidt omfang er de samme fejl, der går igen år efter år. Gennem en kvalitativ metodik er der gennemført 23 interview med små virksomheder, revisorer, bogholdere og eksperter for at opnå et nuanceret billede af årsagerne til, at især små virksomheder har et forholdsvist højt antal fejl i deres årsrapporter. Formålet med denne undersøgelse er at få en øget forståelse af, hvorfor disse fejl opstår, med henblik Der er på den baggrund identificeret syv overordnede årsager, der kan være med til at forklare, hvorfor der opstår fejl i virksomhedernes årsrapporter. FIGUR 1.1 Undersøgelsens datagrundlag samt årsager til faktuelle fejl i årsrapporter Kilde: DAMVAD ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

5 De syv årsager til fejl kan inddeles i fire temaer. Temaerne og årsagerne til fejl fremgår af figur 1.1. Adfærd og holdning Der er to overordnede årsager til faktuelle fejl i årsrapporter, der relaterer sig til adfærd og holdninger hos virksomhederne, revisorerne og bogholderne. Årsag 1: Årsrapporten prioriteres ikke højt i virksomhederne De små virksomheder mangler incitamenter til at prioritere årsrapporten, og udarbejder alene årsrapporten for at leve op til årsregnskabsloven. Det betyder, at mange små virksomheder ikke prioriterer årsrapporten særlig højt og bruger et minimum af ressourcer på årsrapporten, som kan lede til fejl. Årsag 2: Køb af basale revisionsydelser er ikke en garanti mod fejl Nogle små virksomheder forventer en fejlfri årsrapport ved køb af selv basale revisionsydelser (fx assistance og review), hvor grundlaget for årsrapporten ikke kvalitetssikres i samme omfang som ved revision. Det kan give anledning til fejl i årsrapporter og skabe forventningskløfter mellem virksomheder og revisorer. Viden og information Denne kategori omhandler virksomhedernes og de professionelle fagfolks viden og informationsniveau om regnskabspraksis. Årsag 3: Manglende kendskab til regnskab hos virksomhederne Hos nogle små virksomheder er der en manglende grundlæggende regnskabsforståelse og kompetence. Når årsrapporten samtidig ikke prioriteres særlig højt, kan det medføre fejl. Årsag 4: Manglende opdatering af faglig viden Hos såvel virksomheder, der selv udarbejder og indberetter årsrapporten, som hos fagfolk, kan gamle rutiner og forglemmelser føre til fejl. Et omfattende regelværk påkræver, at man holder sig ajour. Årsag 5: Fagsprog udfordrer forståelsen De begreber der anvendes i Regnskab Basis på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og i publikationer forudsætter ifølge flere af de små virksomheder et relativt højt vidensniveau om regnskaber og årsrapporter. Regler og lovgivning Dette tema omhandler fejl, der kan relateres direkte til overholdelse af regler og lovgivning på området. Årsag 6: Regler for små virksomheders årsrapport opleves som unødvendigt komplicerede Regler for bogføring og årsrapporter opleves alt for omfattende for de små virksomheder med meget få årlige aktiviteter og simple ejerforhold. Når årsrapporten ikke prioriteres, og regelværket findes kompliceret, kan det føre til fejl i årsrapporten. Danne og indberette Erhvervsstyrelsens digitale indberetningssystem, Regnskab Basis, opfattes af nogle brugere som en fejlkilde i sig selv. Årsag 7: Virksomhederne oplever Regnskab Basis som en fejlkilde i sig selv Regnskab Basis opleves som kompliceret og rigidt af især de små virksomheder og førstegangsbrugere, men det opleves væsentlig lettere allerede anden gang systemet bruges. De i forbindelse med undersøgelsen identificerede årsager giver et indblik i, hvordan små danske virksomheder arbejder med deres årsrapport, og de bagvedliggende grunde til, hvorfor denne type af virksomheder relativt ofte har fejl i deres årsrapporter. Denne viden kan være med til at give inspiration til, hvordan det videre arbejde med såvel lovgivning, formidling og teknologiske udviklingsmuligheder, kan være med til at reducere antallet af fejl i årsrapporter. God læselyst. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 5

6 2 English summary Each year The Danish Business Authority receives more than 200,000 annual reports from Danish companies. Based on samples it is estimated that there are factual errors in about one third of the annual reports and that it is largely the same mistakes that are repeated year after year. Focusing on small companies the purpose of this study is to gain an increased understanding of why these errors occur in order to strengthen and focus initiatives to improve the quality and reduce the number of errors in annual reports. Using a qualitative methodology 23 interviews have been conducted with representatives from small companies, accountants, bookkeepers and experts in order to obtain a detailed understanding of the reasons why small businesses have a relatively high number of errors in their annual reports. Based on this, seven main reasons, divided into four overall themes, have been identified that may help explain why a large part of the typical errors occur: Behaviour and attitude Reason 1: The annual report is not a priority Especially small companies lack incentives to prioritize the annual report and prepares the financial statements mainly because of the legislative framework requirements not because they have a use for it in relation to their business activities. Therefore they use a minimum of resources, time and money, preparing the annual report. audit. This can lead to errors in the annual reports and controversy between companies and auditors. Knowledge and information Reason 3: Lack of basic accounting knowledge Some small businesses lack basic financial understanding and competencies and still prepare the annual report themselves in order to reduce expenses or because of a lack of prioritization. Reason 4: Failure to update knowledge Both companies and professionals fail to update their knowledge and are likely to follow old routines, which can lead to errors as the comprehensive legislative framework change and make it hard to keep up to date. Reason 5: Technical language is challenging The terminology and language used in official documents and the it-systems made for digital reporting and approval of the annual report at the Danish Business Authority s website requires a relatively high level of knowledge about financial statements and annual reports. Policies and legislation Reason 6: Policies for small companies annual reports is perceived as unnecessarily complex Rules for accounting and annual reports are perceived as excessive and overly complex by small companies with few annual activities and simple ownership structure. Reason 2: Acquisition of basic auditing services is not a guarantee against errors Some businesses expect a flawless annual report when purchasing even basic auditing services (e.g. assistance and review). However the basic financial information used to prepare the annual report is not quality controlled to the same extent as during a full Digital reporting Reason 7: Companies experience the official it-system as a source of error in itself The official it-system used for digital reporting and approval of the annual report at the Danish Business Authority s website are considered complicated and rigid by small companies and first-time users. 6 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

7 3 Introduktion og fremgangsmåde I dette kapitel beskrives baggrunden og formålet med analysen, samt hvordan analysen er blevet gennemført. 3.1 Baggrund Erhvervsstyrelsen modtager årligt mere end årsrapporter fra danske virksomheder. i virksomhedernes årsrapporter. Undersøgelsen fokuserer på små virksomheder, jf. afsnit Vi ser nærmere på åbenlyse fejl, der er direkte målbare. Undersøgelsen afgrænser sig derfor ved ikke at fokusere på fejl, der kan udspringe af skøn, som eksempelvis om afskrivninger i årsrapporten er vurderet korrekt. Styrelsen foretager stikprøvevis kontrol med kvaliteten af regnskaberne. Resultater fra de seneste års kontrolindsats viser, at der er faktuelle fejl i cirka en tredjedel af årsrapporterne, og at det i vidt omfang er de samme fejl, der går igen år efter år. Erhvervsstyrelsen har således identificeret 13 typiske fejltyper i virksomhedernes årsrapporter, og styrelsens opgørelser viser, at omfanget af fejl ikke er faldet siden indførelsen af digital indberetning i de seneste år. Fra Erhvervsstyrelsen startede med at måle omfanget af fejl i 2006, har der været en svagt stigende tendens, og også reviderede virksomheder har relativt høje fejlprocenter. Formålet med undersøgelsen er at få en øget forståelse af, hvorfor disse åbenlyse fejl opstår med henblik på at styrke og målrette indsatsen for at løfte kvaliteten og nedbringe antallet af fejl i årsrapporter. Det drejer sig blandt andet om at afdække, hvorvidt fejlene opstår tidligt i bogføringsprocessen, i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet eller ved indberetningen til Erhvervsstyrelsen. Herunder om fejl i forbindelse med indberetningen fx skyldes manglende viden, tidspres, bevidst (ned)prioritering, eller at Erhvervsstyrelsens digitale indberetningssystemer er for vanskelige at bruge i sin nuværende form. Erhvervsstyrelsen har et mål om at løfte kvaliteten i virksomhedernes årsrapporter. Derfor foregår der i Erhvervsstyrelsen en kontinuerlig indsats for at reducere omfanget af fejl. Samtidig er der et politisk fokus på overordnet set at minimere de administrative byrder for virksomhederne, herunder i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab og at gøre regnskabsprocessen mere digital. 3.2 Formål med analysen Som led i arbejdet med på den ene side at minimere omfanget af fejl og på den anden side at reducere de administrative byrder, har Erhvervsstyrelsen fået gennemført denne undersøgelse af årsagerne til fejl 3.3 Fremgangsmåde Analysen er gennemført som en kombination af kvalitative interview med de ansvarlige for årsrapporten i virksomheder, bogholdere, revisorer og eksperter samt information fra Erhvervsstyrelsens egne opgørelser af fejl i årsrapporter, der danner grundlaget for hypoteser om, hvorfor de mest hyppige fejl opstår. Neden for beskrives, hvordan analysens virksomhedsmålgruppe er afgrænset samt fremgangsmåden for gennemførelse af de kvalitative interview. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 7

8 3.3.1 Baggrund og afgrænsning af undersøgelsens målgruppe For at fokusere analysen har Erhvervsstyrelsen ønsket, at der blev set nærmere på de små virksomheder og årsagerne til, at dette segment laver fejl i årsrapporterne. Segmenteringen er illustreret i figur 3.1. De små virksomheder har vi klassificeret ud fra en række parametre: - Regnskabsklasse - Revisionspligt - Erklæringer på årsrapporter. Regnskabsklasse I årsregnskabsloven anvendes fire regnskabsklasser (A, B, C og D), som klassificerer virksomhederne efter type og størrelse, baseret på afgræsninger i forhold til balancesum, omsætning og antal ansatte. Omkring 94 pct. af de i alt over regnskabspligtige virksomheder tilhører regnskabsklasse B. Det drejer sig om virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: FIGUR 3.1 Segmentering af undersøgelsens målgruppe Kilde: DAMVAD ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

9 Balancesum på 36 mio. kr. Nettoomsætning på 72 mio. kr. Et gennemsnitligt antal ansatte på 50 årsværk. Denne analyse fokuserer på virksomheder i regnskabsklasse B, fordi disse virksomheder udgør størstedelen af de virksomheder, der indberetter årsrapporter. I denne gruppe findes både virksomheder, der er underlagt revisionspligt og virksomheder, der kan fravælge revision. Vi omtaler i undersøgelsen virksomhederne i regnskabsklasse B som små virksomheder. Revisionspligt Hovedparten af de regnskaber Erhvervsstyrelsen modtager er revideret af en godkendt revisor. Der er imidlertid en stor andel af de danske virksomheder, der har mulighed for at fravælge revision. Denne mulighed foreligger, såfremt en virksomhed ikke overskrider to af følgende lovbestemte størrelsesgrænser: Balancesum på 4 mio. kr. Nettoomsætning på 8 mio. kr. Et gennemsnitligt antal ansatte på 12. antages, at fejlmargen for disse virksomheder er større, idet de kan vælge at indlevere en årsrapport, der i mindre grad er kontrolleret for fejl. En stor del af virksomheder vælger dog at få revideret deres årsrapport. Erklæringer på årsrapporter Grundlæggende kan virksomheder, der ikke er revisionspligtige helt fravælge ekstern bistand til årsrapporten, eller de kan købe ydelser fra en revisor for at sikre kvaliteten af årsrapporten. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at revisorer tilbyder fire forskellige erklæringer på en årsrapport. FSR Danske Revisorer har i en publikation 1 fra 2014 præciseret de fire ydelser, som er præsenteret i boksen til højre. Undersøgelsen går på tværs af de fire typer af erklæringer på årsrapporten. I en opgørelse for årsrapporter modtaget af Erhvervsstyrelsen i 2013 skelnes der mellem revision, udvidet gennemgang og fravalg af revision. Fordelingen er vist i figuren neden for. Således har af de over virksomheder, Erhvervsstyrelsen årligt modtager årsrapporter fra, mulighed for at fravælge revision. Virksomheder, der fravælger revision, skal dog stadig indberette deres årsrapport digitalt til Erhvervsstyrelsen i tråd med årsregnskabslovens regler. I 2012 fravalgte cirka 16 pct. af virksomhederne revision, svarende til cirka virksomheder. Vi ser nærmere på de virksomheder, der ikke er underlagt revisionspligt i Regnskabsklasse B, da det 1 Revision og årsregnskaber, hvem står på mål for årsregnskabet?, FSR Danske Revisorer, 2014 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 9

10 Fire typer af revisorydelser for årsrapporten FIGUR 3.2 Fordeling af årsrapporter modtaget af Erhvervsstyrelsen i % 1. Revision Konklusion fra revisor med høj grad af sikkerhed Forståelse af virksomheden og dens omgivelser Vurdering af risiko og væsentlighed Kontrol af væsentlige oplysninger ved fx Vurdering Efterprøvning Fysisk kontrol Observationer Efterregning Bekræftelse fra 3. mand Kommunikation med ledelsen i revisionsprotokol Revision 84% Fravalgt revision 2. Udvidet gennemgang Konklusion fra revisor med begrænset sikkerhed Samme handlinger som ved et review Kilde: Erhvervsstyrelsens undersøgelse af digitale årsrapporter fra 2012 Som det fremgår af figuren, er 84 pct. af årsrapporterne revideret, mens 16 pct. af virksomhederne har fravalgt revision af årsrapporten i Halvdelen af de virksomheder, som har fravalgt revision, har en review- eller assistanceerklæring fra revisor i årsrapporten Eksisterende viden om fejl i årsrapporter Erhvervsstyrelsen udtager årligt en stikprøve på årsrapporter. Af disse årsrapporter, aflagt efter regnskabsklasse B herunder både reviderede og ikke-reviderede, er der faktuelle fejl, dvs. fejl, der er umiddelbart åbenlyse, i cirka en tredjedel af årsrapporterne, hvilket har været gennemgående flere år i træk. Ses der nærmere på hvilke typer af årsrapporter disse faktuelle fejl forefindes i, er andelen af fejl højere for virksomheder der ikke får revideret deres årsrapport (36 pct.), end for virksomheder der er revisionspligtige (24 pct.). Det fremgår af figur 3.3 nedenfor. Derudover: Engagementsforespørgsler til banker Indhente oplysninger fra personbog, tingbog og bilbog Indhente advokatbreve Kontrollere virksomhedens indberetninger til SKAT 3. Review Konklusion fra revisor med begrænset sikkerhed Forståelse af virksomhedens og dens omgivelser Vurdering af risiko og væsentlighed Kontrol af væsentlige oplysninger ved fx Analyser Forespørgsler Andre handlinger, når relevant Kommunikation med ledelsen kan være mundtlig eller skriftlig 4. Assistance Erklæring uden sikkerhed Hjælp til at opstille regnskabet Kilde: Revision og årsregnskaber - hvem står på mål for årsregnskabet?, FSR Danske Revisorer, ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

11 FIGUR 3.3 Andel af fejl for tre typer af årsrapporter og dialog med Erhvervsstyrelsen, er arketyperne blevet tilpasset specifikt til denne analyse. Revisionspligtige virksomheders årsrapporter 24% Typologien sondrer mellem, hvorvidt virksomheder foretager henholdsvis bogføring og udarbejdelse af årsrapporten internt eller eksternt. Frivilligt reviderede årsrapporter* Ikke-revidererede årsrapporter 33% 36% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2014 pba. af data fra Erhvervsstyrelsen Note: Gennemsnit af resultater fra Erhvervsstyrelsens stikprøvekontroller af årsrapporterne for * Fejl knyttet direkte til fravalg af revision er ikke medregnet I typolologiseringen opdeles virksomhederne derfor i forhold til: Foretages bogføring internt eller eksternt? Grundlaget for en årsrapport skabes gennem den løbende bogføring gennem året. Her skelnes der mellem, om virksomhederne har valgt, at bogføringen sker internt eller eksternt. Denne skelnen er central for at forstå virksomhedernes og hhv. revisors/bogholders rolle i årsregnskabets tilblivelse og er derfor også central i forhold til at forstå årsagen til eventuelle fejl i årsrapporten Typologisering af analysens målgruppe I forlængelse af ovenstående har forskellige virksomheder også forskellige forudsætninger for at udføre bogføring og udarbejde årsrapporten. For at opnå en nuanceret forståelse af dette i analysen, har vi udarbejdet en typologi over tre arketypiske virksomheder i regnskabsklasse B. Undersøgelsen har især benyttet typologiseringen i udvælgesen af informanter således, at årsagerne til fejl i årsrapporten afdækkes med en tilstrækkelig bredde. Vi har i udarbejdelsen af typologien taget udgangspunkt i tidligere arbejde med arketyper for virksomheder, der udarbejder årsrapporter. Erhvervsstyrelsens rapport Enklere årsregnskaber 2 fra 2013 har således været udgangspunktet for arketyperne. Gennem viden opnået i forbindelse med interview Udarbejdes årsrapporten internt eller eksternt? Virksomhederne adskiller sig ligeledes i forhold til, hvorvidt de selv er ansvarlige for udarbejdelsen af årsrapporten, eller om denne varetages af eksterne fagfolk. Typologiseringen danner fire segmenter med hver deres idealtypiske virksomhedstype, som vist i figur 3.4. Vi har valgt kun at arbejde videre med tre af disse segmenter. Segmentet, der er kendetegnet ved at bogføring foretages eksternt, mens årsrapporten udarbejdes internt, er udeladt. Det er det som følge af, at det antages, at meget få virksomheder har den fornødne viden til at kunne udarbejde en årsrapport, hvis ikke bogføringen foretages internt. De gennemførte interview har bekræftet 2 Enklere årsregnskaber, forundersøgelse udarbejdet for Erhvervsstyrelsen af Advice, 2013 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 11

12 denne antagelse. Vi arbejder derfor med følgende tre arketyper i undersøgelsen. 1. De selvudførende De selvudførende repræsenterer virksomheder, der selv udfører virksomhedens løbende bogføring, og selv udarbejder og indsender virksomhedens årsrapport. Funktionerne varetages ofte af ledelsen selv i de små virksomheder. Segmentet er kendetegnet ved, at de ofte har en relativt simpel virksomhedsstruktur, og selv har opnået viden om bogføring og udarbejdelse af årsrapporten. Bevæggrunden for de selvudførende er i de fleste tilfælde, at de ønsker at minimere omkostningerne til administrationen. Derfor indberettes årsrapporten også på egen hånd via Erhvervsstyrelsens indberetningssystem Regnskab Basis. Fejlmargen for de selvudførende antages at være høj, idet både bogføring og udarbejdelse af årsrapporten oftest ikke er en kernekompetence. 2. De bogførende I dette segment har virksomheden valgt, at bogføring foretages internt, mens udarbejdelse af årsrapporten foretages af en ekstern fagperson. Virksomhederne i dette segment har ofte en forholdsvis simpel bogføring at foretage, men har ikke den fornødne viden - eller mod på at oparbejde denne til at kunne opstille og indsende årsrapporten. Bilagene sendes ofte til en uafhængig revisor ved regnskabsårets afslutning, der udarbejder regnskabet på baggrund heraf. FIGUR 3.4 Tre arketyper for små virksomheders bogføring og årsrapportens udarbejdelse Kilde: DAMVAD 2014 Note: Figuren er videreudviklet ud fra rapporten Enklere Årsregnskaber, udarbejdet af Advice for Erhvervsstyrelsen (2013) 12 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

13 Fejlmargen for de bogførende antages at være middel. 3. De udliciterende Dette segment indeholder virksomheder, der har valgt, at både den løbende bogføring og udarbejdelse af årsrapporten foretages eksternt. Virksomheden har dermed et minimum af internt arbejde med disse elementer. Det sker ofte ud fra et ønske om at kunne beskæftige sig med deres kerneområde, hvilket bliver til et fravalg af bogføring og regnskab internt. Virksomheder i dette segment har ofte et tæt, løbende samarbejde med en bogholder gennem året, som ved årets afslutning står for, at bilag bliver fremsendt til revisoren. Det antages, at fejlmargen i dette segment er relativt lavere end de førnævnte segmenter, da både bogføring og udarbejdelse af årsrapporten udføres af fagfolk Revisorer og bogholdere Ud over disse tre segmenter arbejder vi i undersøgelsen med segmentet revisorer og bogholdere, som dermed samlet omfatter fagfolk, der arbejder med bogføring og årsrapporter. 3.4 Metoden bag undersøgelsen Kvalitative interview Undersøgelsen har anvendt en kvalitativ og dybdegående tilgang til afdækning af årsagerne til fejl i årsrapporter. Overordnet er indsamlingen af data sket gennem besøgs- og telefoninterview. Begge interviewformer har taget udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, der har sikret, at interview har berørt væsentlige emner såsom informantens erfaring med bogføring, udarbejdelse af årsrapporten samt indberetning. Besøgsinterview har endvidere indeholdt en eksplorativ del, der har haft til formål at iagttage informantens brug af Regnskab Basis. I den eksplorative del er der opnået en større forståelse af indberetningen af årsrapporter, som den reelt foregår. Denne del har især tilladt, at fejltyper, som ikke har været en del af Erhvervsstyrelsens oprindelige hypoteser, er blevet italesat af informanterne Endvidere har undersøgelsen også kunne iagttage årsager til fejl, som informanterne ikke selv er bevidste om. Der er foretaget interview med 11 informanter, der sidder i ledelsen fra virksomheder i regnskabsklasse B. Heraf syv besøgsinterview af cirka to timers varighed og fire telefoninterview af cirka en times varighed. Disse interview har til formål at give et indblik i de årsager til fejl, som kan forstås ud fra virksomhedernes rolle i udarbejdelsen af årsrapporten hvad enten de er udliciterende, bogførende eller selvudførende. Informanterne er blevet identificeret med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens stikprøver af årsrapporter. Derudover er der valgt informanter, der giver et tilstrækkeligt indblik i de tre segmenter. Ud over at gennemføre interview fordelt på de tre segmenter, er der også blevet gennemført ni interview med henholdsvis bogholdere og revisorer. Disse interview udgøres af ét besøgsinterview på cirka to timers varighed og otte telefoninterview af cirka én times varighed. Revisorer og bogholdere er interviewet, da de har stor praktisk erfaring med udarbejdelse af den løbende bogføring og selve årsrapporten. Bogholdere og revisorer er i interview blevet adspurgt som både rutinerede personer, der har haft ansvaret for daglig bogføring og/eller et stort antal årsrapporter, men også som fagfolk, der er bekendte med forskellige virksomheders tilgang til udarbejdelsen af årsrapporter. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 13

14 Endeligt er der gennemført tre interview med udvalgte eksperter af cirka én times varighed hver. Disse interview har haft som formål at give et mere strategisk overblik over årsagerne til de faktuelle fejl, og nuancering af disse. Der er på den baggrund gennemført 23 interview, heraf syv besøgsinterview af ca. to timers varighed og 16 telefoninterview, der fordeler sig som vist i tabel 3.4 TABEL 3.4 Oversigt og beskrivelse af informanter Type af Type af interview Nr. informant Segment Relevant karakteristika 1 Virksomhed Besøg Medicinalfirma De udliciterende 2 Virksomhed Telefonisk Ledelsesrådgivning 3 Virksomhed Besøg IT-konsulent De bogførende 4 Virksomhed Besøg Investeringsselskab 5 Virksomhed Besøg 6 Virksomhed Besøg Webshop Sikkerhedssoftware 7 Virksomhed Besøg IT-virksomhed De selvudførende 8 Virksomhed Telefonisk Investeringsselskab 9 Virksomhed Telefonisk Investeringsselskab 10 Virksomhed Telefonisk Investeringsselskab 11 Virksomhed Telefonisk Tandlægeklinik 12 Revisor Besøg Ansat i internationalt revisionsselskab 13 Revisor Telefonisk Ansat i mellemstort revisionsselskab 14 Revisor Telefonisk Ejer af mindre revisionsselskab 15 Revisor Telefonisk Ejer af mindre revisionsselskab Revisorer og 16 Bogholder Telefonisk Ikke medlem af Foreningen Freelance Bogholdere (FFB) bogholdere 17 Bogholder Telefonisk Medl. af FFB 18 Bogholder Telefonisk Medl. af FFB 19 Bogholder Telefonisk Medl. af FFB 20 Bogholder Telefonisk Medl. af FFB 21 Ekspert Telefonisk Anonymiseret 22 Ekspert Telefonisk Eksperter Anonymiseret 23 Ekspert Telefonisk Ansat i international revisionsvirksomhed Kilde: DAMVAD ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

15 4 Årsager til fejl i årsrapporter I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne af analysen. Med udgangspunkt i de gennemførte interview med virksomheder, bogholdere, revisorer og eksperter har det været muligt at identificere syv typiske årsager til, at faktuelle fejl opstår i årsrapporter. Figur 4.1 giver et overblik over de syv identificerede årsager, som beskrives uddybende i det følgende, og som kan inddeles i fire overordnede kategorier. 2. Viden og information Denne kategori omhandler virksomhedernes og de professionelle fagfolks viden om regnskabspraksis og den information, de anvender i forbindelse med bogføring og udarbejdelse og indberetning af årsrapporten. 3. Regler og lovgivning Omhandler fejl, der kan relateres direkte til overholdelse af regler og lovgivning på området. 1. Adfærd og holdning Typiske årsager til faktuelle fejl i årsrapporter, der er relateret til adfærd hos virksomhederne, revisorerne og bogholderne. Her sættes fokus på fejlkilder, der udspringer af virksomhedernes daglige praksis, prioritering og ageren relateret til bogføring og årsrapporter. 4. Danne og indberette Det anslås, at over halvdelen af de cirka regnskabspligtige virksomheder har mulighed for at indberette deres årsrapport på egen hånd via Erhvervsstyrelsens digitale indberetningssystem, Regnskab Basis. Dette system opfattes af nogle brugere som en fejlkilde i sig selv. FIGUR 4.1 Årsager til faktuelle fejl i årsrapporter Kilde: DAMVAD 2014 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 15

16 4.1 Adfærd og holdning Informationerne fra de gennemførte interview peger på, at en vigtig kilde til fejl i virksomhedernes årsrapporter relaterer sig til virksomhedernes daglige praksis og prioritering af ressourcer målrettet bogføring og årsrapporter. Således kan der i især de små virksomheder identificeres en tendens til, at årsrapporten ikke bliver prioriteret særlig højt i virksomhedernes daglige arbejde og rutiner, og at virksomheder mangler incitamenter for at indberette årsrapporten med et minimum af fejl. Denne nedprioritering kan også være af stor betydning for kvaliteten af årsrapporten i de tilfælde, hvor der anvendes fagfolk i udarbejdelsen af årsrapporten, fordi de er afhængige af de informationer, virksomhederne giver dem Årsag 1: Årsrapporten prioriteres ikke højt i virksomhederne Årsagen kort Årsrapporten prioriteres ikke højt Primære segmenter Centrale pointer De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Små virksomheder har ikke incitament til at prioritere årsrapporten Små virksomheder har ikke incitament til at prioritere årsrapporten Årsrapporten tjener for størstedelen af de interviewede små virksomheder alene det formål, at de skal leve op til årsregnskabsloven. Det skyldes, at de ofte ikke har en stor ekstern interessentkreds, som tilfældet kan være for de mellemstore og store virksomheder, hvor flere samarbejdspartnere, investorer, kreditorer mv. har interesse i årsrapporten som brugere. Det betyder, at mange af de små virksomheder ikke prioriterer årsrapporten særlig højt og bruger et minimum af ressourcer på bogføring og årsrapport, hvilket vurderes at være en væsentlig kilde til faktuelle fejl i årsrapporterne. Ejeren af en IT-virksomhed, der udvikler software til den finansielle sektor, udtrykker det således: Vi udarbejder årsregnskabet, fordi det er et lovkrav, men vi bruger det ikke rigtigt selv. Størstedelen af de interviewede virksomheder henviser således til, at årsrapporten ikke udfylder en egentlig funktion for virksomhedens (interne) virke. Man laver kun det minimale i forhold til, hvad der er påkrævet - IT-konsulent De små virksomheder i undersøgelsen oplever således, at årsrapporten for dem er en administrativ byrde, som skal klares med så få ressourcer som muligt. Det samme billede fremstår fra interview med revisorer og bogholdere, der beretter om, at mange af især det helt små virksomheder ikke prioriterer deres årsrapport, men blot skal have det klaret. Årsrapporten spiller således en mindre rolle for små erhvervsdrivende, som eksempelvis små investeringsselskaber, ejendomsudlejere, hobbyvirksomheder, it-virksomheder etc. At årsrapporten ikke prioriteres, berører alle de identificerede virksomhedssegmenter; de udliciterende, de bogførende og de selvudførende. 16 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

17 IT-virksomhed nedprioriterer årsrapporten Et eksempel på en interviewperson, der nedprioriterer årsrapporten er medejer af en IT-virksomhed og tilhører kategorien de selvudførende. Ejeren er i høj grad selvudførende og anvender et IT-system til at varetage den løbende bogføring. Årsrapporten udarbejder han selv i et excelark og indtaster det på egen hånd via Erhvervstyrelsens indberetningssystem Regnskab Basis. Ejeren anser årsrapporten som en administrativ byrde, der skal klares, da hverken han selv eller eksterne interessenter anvender hans årsrapport: hvad er formålet med årsrapporten udover at den er lovpligtig? spurgte informanten. IT-konsulenten synes, at en årsrapport giver et fint overblik over året, der er gået rent finansielt, men mener ikke det burde være så bøvlet at opnå og indberette det påkrævede overblik og detaljeringsniveau for en lille virksomhed som hans. Ved det gennemførte besøgsinterview med ejeren, hvor Regnskab Basis blev gennemgået, blev det klart, at visse dele af årsrapporten blev markant nedprioriteret eller helt udeladt. Det gælder især for de felter, som har tekstmæssig karakter, hvor ejeren havde svært ved at se relevansen og var i tvivl om, hvordan felterne skulle udfyldes korrekt ved indrapportering af årsrapporten. Det gjaldt helt konkret især felterne omkring ledelsesberetning, ledelsespåtegning og anvendt regnskabspraksis. Det giver naturligvis anledning til fejl, hvor store delelementer af årsrapporten er udeladt eller mangelfuldt udført. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 17

18 4.1.2 Årsag 2: Køb af basale revisionsydelser er ikke en garanti mod fejl Årsagen kort Basale revisionsydelser er ikke en garanti mod fejl Primære segmenter De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Ejer af medicinalvirksomhed outsourcer al bogføring og regnskab Virksomheden tilhører segmentet de udliciterende, og virksomhedens bogføring varetages af et eksternt bogholderfirma, der hver måned forbereder et månedsregnskab, som ledelsen modtager. Derefter drøftes det i bestyrelsen, hvor meget der eksempelvis skal afskrives, hvilket rapporteres til revisoren. På den baggrund opstiller revisoren det endelige årsregnskab, hvor ejeren selv skriver årsberetningen. Centrale Pointer Virksomheder forventer fejlfri årsrapport ved køb af selv basale revisionsydelser (fx assistance og review), men det kan ikke garanteres og kan skabe forventningskløfter Revisorer og bogholdere skynder sig i nogle tilfælde med udarbejdelse af årsrapporten Ejeren har selv en HD i regnskabsvæsen og kunne: [ ] nok godt selv klare det, men jeg vil hellere fokusere min energi andetsteds. Virksomheden har for to år siden skiftet revisor, da den oprindelig var for dyr. Men virksomheden overvejer nu at skifte tilbage da: Vi oplever simpelthen for mange fejl med den nye revisor, og kvaliteten er dalet markant. Det vil vi gerne undgå ved at betale lidt mere. Eksempelvis har vi fået bøder, fordi regnskabet ikke var tilbage i tide. Små virksomheder forventer fejlfri årsrapport selv ved basale revisionsydelser Virksomhedernes manglende prioritering af årsrapporter kommer bl.a. til udtryk ved, at revisorer og bogholdere alene hyres til at yde basale revisionsydelser som fx assistance eller reviews (fx opstilling og indberetning af regnskaber), hvor grundlaget for årsregnskabet i mindre grad kvalitetssikres end ved revision, men hvor virksomhederne alligevel forventer, at revisionsydelserne resulterer i fejlfri årsrapporter: Det er alt for omkostningsfuldt for min virksomhed at få kvalitetssikret årsrapporten ved hjælp af en revisor - Ejer af mindre investeringsselskab Flere af de interviewede revisorer har oplevet, at deres kunder ikke prioriterer at betale prisen for en grundig gennemgang af grundlaget for årsrapporten. En revisor beskæftiget i et stort internationalt revisionsselskab har i flere tilfælde erfaret, at virksomheder hyrer selskabet til en minimumsydelse, men samtidig forventer en fejlfri årsrapport: Det er vigtigt at skelne mellem revisorernes rolle i forbindelse med henholdsvis opstilling af regnskaber, revision, udvidet gennemgang og så videre. Mange virksomheder tror, at når de hyrer en revisor, så er det revisorens ansvar at indberette en fejlfri årsrapport. En anden revisor udtrykker også, at der typisk: [ ] ved opstilling af regnskab ikke nødvendigvis vil være samme grundighed som ved egentlig revision. Han argumenterer for, at der burde være en øget bevidsthed omkring de forskellige grader af sikkerhed, der knytter sig til revisorens involveringsgrad i forbindelse med hhv. assistance, review, udvidet gennemgang og revision (se s. 8-9 for uddybende forklaring). 18 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

19 Han påpeger, at der er stor forskel på, hvilken ydelse der leveres, hvorfor der også afsættes forskellig mængde tid til arbejdet med virksomhedernes årsrapport. I forlængelse heraf påpeges det, at revisorerne derfor ikke kan holdes ansvarlig for årsrapportens kvalitet på samtlige niveauer af ydelser, idet de simpelthen ikke har været involveret igennem hele processen. Fx kan fejl i bogføring, som ofte udføres af virksomheden selv eller af andre eksterne bogholdere, medføre faktuelle fejl i årsrapporten, som revisoren ikke fanger i forbindelse med de basale ydelser, men som opdages og håndteres eller slet ikke opstår i de tilfælde, hvor revisoren hyres til at gennemføre grundigere gennemgang eller udføre regnskabsarbejdet fra grunden. Flere bogholdere udtrykker endvidere, at for virksomheder, hvor de foretager den løbende bogføring, kan der i langt højere grad sikres en høj kvalitet, som afspejles i årsrapporten: For de virksomheder, hvor jeg foretager alle posteringer, betalinger mm, kan jeg sikre en høj kvalitet, som også afspejles ved årets afslutning. Eventuelle fejl fra virksomhedens side opfanges løbende og ikke først ved årets afslutning. Men når jeg kun varetager dele af opgaverne, og virksomhederne for eksempel selv vil klare betalinger, sker der oftere fejl, fordi virksomhederne ikke har styr på det i praksis (Bogholder). Når bogholderne løbende kan være i dialog med virksomheder opfanges fejl lettere, end hvis de blot hyres til at opstille årsrapporten ved årets afslutning. Fejl er for det første lettere at overse, når virksomheder indsender bilag for hele året på én gang. For det andet er det ikke altid tilfældet, at virksomhederne er i stand til at varetage de funktioner, hvor de har valgt ikke at anvende fagfolk. En interviewet ekspert uddyber, at virksomheder, der anvender billig bistand i forbindelse med årsrapporten, ofte i mindre grad er indstillet på at være i dialog med deres respektive bogholder og/eller revisor, hvilket kan føre til faktuelle fejl i årsrapporten: Det er også en udfordring, at de bogholdere og revisorer, der stiller krav til deres kunder om at opfylde krav om dokumentation og andre regler, risikerer at miste deres kunder. Der kan altså være tilfælde, hvor bogholdere og revisorer har en bevidsthed om faktuelle fejl i årsrapporten, men ikke forfølger disse fordi de ikke ønsker at miste deres kunder. Revisorer og bogholdere har perioder med spidsbelastninger En anden årsag til fejl kan være, at bogholdere og revisorer har meget travle perioder, hvor årsrapporter skal indberettes for mange virksomheder næsten samtidig, hvilket giver et stort arbejdspres. De oplever ofte at være travlt beskæftiget med en stor mængde af årsrapporter ved regnskabsårets afslutning. Flere fagfolk har således givet udtryk for, at det kan gå ud over kvaliteten i årsrapporterne, når de ikke har tid til at sikre kvaliteten i tilstrækkelig grad. Fejl fra professionelle kan skyldes, at de sjusker eller sælger deres ydelser for billigt og derfor skal skynde sig for meget - Bogholder Opsummerende viser analysen på dette område, at virksomhederne kan have en interesse i at bruge mindst mulige ressourcer på årsrapporten, og derfor fravælger professionel hjælp til at sikre kvaliteten af bogføring og årsrapport. Derudover viser undersøgelsen, at der kan opstå forventningskløfter mellem virksomhederne og revisorer og bogholdere i de tilfælde, hvor revisorer og bogholdere fx alene hyres til at opstille og indberette ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 19

20 årsrapporten, men hvor det ikke er en del af ydelsen, at kvaliteten af de informationer, der ligger til grund for årsrapporten kontrolleres. Sat lidt på spidsen har virksomhederne en forventning om, at køb af basale revisionsydelser medfører fejlfri årsrapporter, mens revisorer og bogholdere mener, at de ikke kan tages til indtægt for fejl, der bunder i de grundlæggende informationer, som ikke nødvendigvis kvalitetssikres som led i udførelse af basale revisionsydelser. Resultatet er, at basale revisionsydelser som assistance og review ikke er en garanti mod faktuelle fejl, selvom virksomhederne i nogle tilfælde har en forventning om, at det er en del af den professionelle ydelse, de køber. Endvidere kan revisorer og bogholdere have perioder med spidsbelastninger, typisk i forbindelse med regnskabsårets afslutning, som kan føre til en lavere kvalitet i det udførte arbejde. På baggrund af de gennemførte interview vurderes det, at disse fejlkilder især knytter sig til virksomheder, der tilhører segmenterne de bogførende og de udliciterende. 20 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

21 4.2 Viden og information Fejl i årsrapporter, der knytter sig til denne kategori, kan relateres til virksomheders og fagfolks viden om regnskabspraksis og den information, de anvender i forbindelse med gennemførsel af bogføring og udarbejdelse og indberetning af årsrapporten. De væsentlige pointer er, at manglende viden og regnskabskompetencer hos virksomhederne med stor sandsynlighed er én af årsagerne til, at der indrapporteres årsrapporter med faktuelle fejl. Endvidere er en grundlæggende viden om regnskab ikke altid tilstrækkelig til at undgå fejl, da der forudsættes en løbende ajourføring om nye regler og love, hvilket også anses som en væsentlig årsag til fejl. Den manglende viden kan betyde, at det anvendte sprog i vejledninger og i Regnskab Basis er svært at forså for brugerne Årsag 3: Manglende kendskab til regnskab hos virksomhederne Årsagen kort Manglende kendskab til regnskab hos virksomhederne Primære segmenter De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Manglende kendskab til regnskab Virksomheder i analysen udtrykker, at manglende kendskab til at opstille regnskab og at udarbejde officielle årsrapporter ofte er årsagen til fejl i deres årsrapporter. Det manglende kendskab kan komme til udtryk som en mangel på grundlæggende viden om og kendskab til at opstille og kvalitetssikre den løbende bogføring og selve udarbejdelsen af årsrapporten. Det er især denne mangel på grundlæggende forståelse, der er kendetegnende for de bogførende og de selvudførende : Desværre er det enormt bøvlet at indberette, fordi man skal forbi alle felter med komplicerede spørgsmål såsom regnskabspraksis og værdiansættelse. Det er så svært, at vi som almindelige mennesker ikke kan finde ud af det udtaler medejeren af en virksomhed, som tilhører segmentet de bogførende. Årsrapporter bliver sjældent rutine for små virksomheder Flere informanter påpeger, at én af udfordringerne ved at udarbejde årsrapporter for virksomhedsejere er, at det kun skal gøres én gang årligt. Processen omkring udarbejdelsen og indberetningen af årsrapporten er derfor meget lidt rutinepræget, hvorfor det opfattes som om, at man starter fra bunden hvert år. Centrale Pointer Mangel på grundlæggende regnskabsforståelse og kompetence Årsrapporten bliver sjældent rutine for virksomhederne Tekstelementer genbruges fra år til år og kan betyde, at relevante ændringer ikke kommer med En af undersøgelsens revisorinformanter, som er ansat i et stort internationalt revisionsselskab, udtrykker på baggrund af sit indblik i flere virksomheders praksis for bogføring og udarbejdelse af årsrapporter at: Jeg mener, at fejl typisk opstår på grund af manglende viden, fordi virksomhederne laver årsrapporter for sjældent. Jo kun én gang årligt. Der opbygges derfor ikke rutiner i forbindelse med at udarbejde rapporterne (Revisor i internationalt revisionsselskab). ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 21

22 Netop manglen på rutine genkender medejeren af en tandlægeklinik, der før har anvendt revisor, men nu selv står for udarbejdelsen og indberetningen af årsrapporten - og som står bag citatet herunder: Man indberetter kun én gang om året, så man glemmer det. Man burde lave et program, der guidede os små virksomheder igennem hele processen - Ejer af tandlægeklinik væsentlig kilde til de faktuelle fejl i årsrapporter (eksempelvis at virksomhederne kopierer teksten til anvendt regnskabspraksis på trods af, at denne har ændret sig) kan tilskrives, at den ansvarlige for årsrapporten kopierer prosa fra tidligere årsrapporter, hvis grundlag kan bero på en misforståelse af de anvendte begreber i Regnskab Basis. De kvalitative elementer i årsrapporten kopieres ofte fra tidligere rapporter Virksomhedernes manglende viden og information kommer ofte til udtryk ved, at de kopierer tidligere rapporters kvalitative elementer. Det blev klart i flere af undersøgelsens besøgsinterview, hvor Regnskab Basis blev gennemgået sammen med respondenten. En virksomhedsejer forklarer i den forbindelse, at han: [ ] i praksis kopierer tekster som så tilrettes. Teksterne har jeg fra dengang, jeg anvendte en revisor til at udføre arbejdet, altså fra de rapporter han indsendte. Jeg retter teksten til, når jeg kan se, at den ikke længere passer. En anden informant, der aldrig har anvendt en revisor til sin virksomhed beretter: Det var særligt besværligt første gang, jeg indberettede. Det var svært nogle steder at forstå, hvad der blev ment med de forskellige begreber, der blev anvendt. Jeg savnede især første gang vejledningstekster i et forståeligt sprog. Det var meget lettere anden gang jeg, indberettede, fordi [ ] prosa kunne bare kopieres. Jeg brugte nok omkring minutter sammenlagt på at udarbejde og indberette årsrapporten. (Ejer af mindre investeringsselskab). I nogen tilfælde tilrettes de kvalitative felter historiske ændringer, men på baggrund af undersøgelsens interview fremstår det ikke usandsynligt, at en 22 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

23 4.2.2 Årsag 4: Manglende opdatering af faglig viden Årsagen kort Manglende opdatering af faglig viden Primære segmenter Centrale Pointer De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Rutiner og forglemmelse kan føre til fejl Omfattende regulering kræver ofte ajourføring Rutiner og forglemmelse fører til fejl hos revisorer og bogholdere Flere af de interviewede revisorer og bogholdere henviser til, at manglende viden om ændringer af regler og lovgivning fører til fejl i årsrapporterne. Behovet for opdatering af viden hos fagfolkene understreges eksempelvis af, at Danske Revisorer (FSR) har en hotline, hvor bl.a. sådanne spørgsmål besvares, og Foreningen Freelance Bogholdere tilbyder et nyhedsbrev med løbende opdatering af aktuelt stof omkring bogføring, regnskab, skat, moms og afgifter samt love og regler. Derudover benytter de fleste professionelle revisorer it-systemer til opstilling af regnskaber, hvor en af de væsentligste funktioner er løbende opdatering af regelgrundlaget. Her udtaler et større revisionsselskab dog at: Der kan nogle gange gå lidt tid, før vi teknisk kan implementere nye regler i vores systemer, og lovgivningen dermed er fuldt ud integreret. flere revisorer og bogholdere, at gamle rutiner, forglemmelse og mangel på ajourføring af viden om nye regler kan føre til fejl i årsrapporterne. Denne årsag til fejl understreger, at det også for fagpersoner kan være udfordrende at holde sig opdateret på den faglige viden, og at der nogle gange ageres ud fra forældede regler, hvorfor der opstår fejl. Derudover er der som led i undersøgelsen også blevet peget på, at der simpelthen opdages flere fejl nu end tidligere, fordi myndighederne har fokus på problemet og har indført systemer, der i højere grad indfanger fejlene, som nedenstående citat eksemplificerer. Nettet for at opfange fejl er blevet langt mere finmasket i de senere år - Revisor De selvudførende mangler også opdatering af viden For virksomhedsarketypen de selvudførende er problemstillingen den samme. De kan også blive fanget i gamle rutiner og have svært ved at holde sig opdateret om nye regler. Nogle forsøger af følge med i udviklingen, mens andre helt bevidst ikke bruger ressourcer på at opsøge ny viden inden for regnskabsfeltet, hvilket bl.a. forklares med, at de ikke rigtig kan få overblik over, ad hvilke kanaler de skal få ny og officiel information om ændringer i krav og lovgivning på området. På trods af diverse nyhedsbreve og andre informationskilder samt opdatering af it-systemer pointerer ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 23

24 4.2.3 Årsag 5: Fagsprog udfordrer forståelsen Årsagen kort Fagsprog udfordrer forståelsen Primære segmenter Centrale pointer De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Det anvendte sprog i Regnskab Basis på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og i publikationer forudsætter et relativt højt vidensniveau Enkelte af de interviewede virksomhedsejere, der selv står for udarbejdelsen og indberetningen af årsrapporten, har på et tidspunkt modtaget undervisning i regnskab. For dem opleves sproget i Regnskab Basis på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og i publikationer, der relaterer sig til årsrapporten, som en overkommelig udfordring. Derimod finder flere informanter, der aldrig har modtaget undervisning i regnskab, det anvendte sprog som en stor udfordring. En virksomhedsejer udtaler: Regnskab Basis taler fra det offentlige til revisorerne. Fagsprog forudsætter et vidensniveau ikke alle virksomhedsejere besidder Brugerne af Regnskab Basis oplever, at det anvendte sprog forudsætter et vist vidensniveau, hvilket ikke alle årsrapportansvarlige er i besiddelse af. Flere informanter påpeger derfor, at sproget enten må forsimples, eller alternativt at Erhvervsstyrelsen i højere grad må indtage en funktion som vejledende instans og udarbejde vejledninger, der er lettere at forstå. Det er nogle steder svært at forstå, hvad man mener med de forskellige begreber i Regnskab Basis, der bliver anvendt. Det ville være godt med vejledende tekster i et forståeligt sprog - Virksomhedsejer Også i et ekspertinterview blev det påpeget, at Regnskab Basis kan være en udfordring for virksomhedsejere uden væsentlig regnskabserfaring: Man kunne godt hjælpe små og mellemstore virksomheder mere fra Erhvervsstyrelsens side. Hvis der ikke er en revisor tilknyttet virksomheden, så skal brugervenligheden være i fokus. Det kan eksempelvis ske ved at formidle et eksempelregnskab til brugerne. Direktøren for et IT-konsulentfirma mener også, at Regnskab Basis må adressere ham mere som lægmand, hvis han skal indberette en fejlfri årsrapport. Eksempelvis ved at enkelte felter på forhånd er udfyldt, eller ved at tekst bliver foreslået under eksempelvis fravalg af revision. Han udtaler endvidere: Hjælpetekster ville være godt. Eksempelvis som mouse-over -funktioner med forklaring af fagudtryk. Og så ville det være rart med en angivelse af, hvilke elementer der er lovpligtige, og hvilke der er frivillige. Fagsprog kan også udfordre bogholdere Det anvendte sprog er ikke kun en udfordring for virksomhedsejerne. Flere bogholdere udtrykker, at især Erhvervsstyrelsens publikationer, der har til formål at opdatere om nye regler, kan være særlig udfordrende. 24 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

25 Jeg forsøger at holde mig opdateret via kurser, info fra tax.dk samt store revisionshuse. Så bruger jeg også nyhedsbrevet Regnskabsmail, det er nemlig skrevet i et sprog, der er meget lettere at forstå - Bogholder En bogholder efterlyser endvidere, at der sammen med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af relevante lovændringer: [ ] ikke kun sendes paragraffer ud, men også en reel vejledning, der er til at forstå (Bogholder). Det vurderes derfor, at én af årsagerne til faktuelle fejl i årsrapporter skyldes manglende kendskab til de fagtermer, der anvendes i Regnskab Basis. Sprogbruget kan især ligge til grund for fejl i segmentet De selvudførende. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 25

26 4.3 Lovgivning og regler Hvad angår fejl i små virksomheders årsrapporter, der relaterer sig til lovgivning og regler, kan der med fordel skelnes mellem de tre overordnede trin, der udgør rammerne for det offentliges krav til virksomhedernes regnskabsaflæggelse. Det drejer sig om henholdsvis bogføring, udarbejdelse af årsregnskab samt indberetning af årsrapporten. Efter bogføringsloven er der som hovedregel bogføringspligt for erhvervsdrivende virksomheder, virksomheder, organisationer og sammenslutninger, der er afgifts- eller skattepligtige i Danmark samt virksomheder, der som betingelse for modtagelse af tilskud, skal aflægge regnskab til staten eller EU. I forlængelse heraf er hovedreglen efter årsregnskabsloven, at erhvervsdrivende virksomheder med begrænset hæftelse har pligt til at aflægge årsregnskab. Kravene til, hvilke oplysninger der skal indgå i årsregnskabet samt om årsregnskabet skal revideres afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Endelig skal virksomhederne efter afslutning af deres regnskabsår indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Som hovedregel skal alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D indberette deres årsrapport digitalt. Virksomheder i regnskabsklasse A har ikke pligt til at aflægge årsregnskab og indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, men kan vælge at gøre det frivilligt. Neden for opridses årsagerne til fejl i årsrapporter, der relaterer sig til overholdelse af lovgivning og regler baseret på de gennemførte interview Årsag 6: Regler for små virksomheders årsrapport opleves som unødvendig komplicerede Årsagen kort Regler for små virksomheders årsrapport opleves som unødvendigt komplicerede Primære segmenter Centrale pointer De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Regler for bogføring og årsrapporter er alt for omfattende for især de helt små virksomheder med meget få årlige aktiviteter og simple ejerforhold Pga. de omfattende regler udliciteres bogføring og udarbejdelse af årsrapporter ofte til professionelle på trods af, at dette af især de helt små virksomheder opleves unødvendigt og påfører virksomhederne ekstra omkostninger Regler opleves som unødvendig komplicerede Et væsentligt tema i de afholdte interview er, at de små virksomheder oplever lovgivning og regler for bogføring og årsrapporter unødvendig komplicerede. Flere informanter udtrykker, at det ikke virker rimeligt, at der i forbindelse med indberetning af virksomhedernes årsrapporter forlanges information, der ikke er nødvendige i den daglige drift af virksomheden. Derfor vælger nogle virksomheder ud fra et væsentlighedskriterium bevidst ikke at opfylde alle krav til punkt og prikke. Især de helt små virksomheder med få og simple forretningsaktiviteter peger på, at de gældende regler for bogføring og (indberetning af) årsregnskaber er unødvendig komplicerede, og at de ikke ville (få) udarbejde(t) bogføring og årsregnskaber på det nuværende detaljeringsniveau, hvis det ikke var et lovkrav. 26 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

27 Desværre er det enormt bøvlet at indberette [årsrapport], fordi man [i Regnskab Basis] skal igennem alle felter med komplicerede spørgsmål, og man skal oplyse ting, der er skudt over målet. For eksempel udførlige beskrivelser af regnskabspraksis og værdiansættelse Virksomhederne udtrykker, at kravene til årsrapporten ikke stemmer overens med det informationsniveau, der er nødvendigt for den daglige drift af virksomheden, og at reglerne derfor pålægger dem unødvendigt merarbejde og omkostninger. Flere virksomheder mener, at de kan opretholde et tilstrækkeligt overblik over deres forretningsaktiviteter alene ved hjælp af simple regneark og posteringerne på virksomhedens bankkonto. For eksempel forklarer en respondent, der tilhører segmentet for selvudførende virksomheder: Jeg samler bogføringen op i klumper i løbet af året, typisk i forbindelse med momsafregning. Så bruger jeg et selvudviklet excel-ark og afstemmer bogføring med virksomhedens bankkonto. På linje hermed peger en udliciterende virksomhedsejer på, at regler omkring værdiansættelse, afskrivning og beskrivelser af regnskabspraksis er så komplicerede, at almindelige mennesker ikke har en chance for at forstå det. Derudover mener virksomhederne også til en vis grad, at praktikken omkring indberetning af årsrapporten via Regnskab Basis i sig selv er kilde til fejl. Det vender vi tilbage til i det følgende afsnit. Ejer af investeringsselskab bogfører selv, men anvender revisor til at sikre korrekt årsrapport En respondent, der er ejer af et investeringsselskab tilhører segmentet de bogførende. Ejeren har flere selskaber, og processen omkring bogføringen varierer meget mellem de forskellige selskaber, da deres aktivitet veksler. Som oftest anvendes bankkonti i forbindelse med bogføring, og bogføringen indgår som en væsentlig del af virksomhedens likviditetsstyring. Ejeren har før udarbejdet og indberettet årsrapporten selv, hvor især første indberetning blev fundet besværlig. Virksomheden har tidligere indberettet årsrapporter med fejl, der kunne henføres til genbrug af tekst og at ejeren af virksomheden fandt det svært at navigere i et kompliceret regelværk. Ejeren forsøgte dengang, og stadig den dag i dag, at orientere sig om regler og eventuelle opdateringer via information fra advokater og medier. I dag anvendes en revisor til at opstille og indberette årsrapporten, så det med sikkerhed gøres korrekt. Ejeren har en interesse i, at årsrapporten er fejlfri, da den især benyttes af virksomhedens långivere. Vanskeligt at holde sig ajour om regler I forlængelse heraf og i tråd med den tidligere omtalte årsag fire vedrørende manglende opdateret viden peger virksomhederne også på, at det kan være en udfordring at holde sig ajour, i forhold til om man overholder de gældende regler, om reglerne ændres eller om der kommer nye regler til. Nogle af virksomhederne forsøger at holde sig orienteret ved at abonnere på kommercielle nyhedsbreve om regnskabsaflæggelse samt nyhedsbreve fra større revisionshuse og lignende, men synes, at det er vanskeligt at holde overblikket og at forstå det sprog og de begreber, der anvendes i officiel kommunika- ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 27

28 tion samt i Regnskab Basis. De efterlyser bedre muligheder for at få overblik over gældende regler via offentlige kanaler i et let forståeligt sprog. Processen vedrørende godkendelse af årsrapporten opleves besværlig Processen vedr. underskrivelse af årsrapporten i forbindelse med virksomhedernes generalforsamling opleves som besværlig og uden merværdi af især de helt små virksomheder med meget simple ejerforhold og få forretningsaktiviteter. Reglerne fastlægger, at virksomhederne skal gennemgå en tretrins proces. Først skal der indtastes en kladde af årsrapporten, den skal så udskrives via BRL med henblik på underskrivelse af bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingens godkendelse, hvorefter den godkendte årsrapport skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. I praksis opleves denne proces af især de helt små virksomheder som alt for besværlig og ude af proportion for virksomheder, der typisk har en bestyrelse bestående af få personer (fx mand og kone), der kender virksomhedens regnskab i forvejen. Derfor vælger flere virksomheder helt bevidst at se stort på reglerne for processen vedrørende generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten. I stedet indberettes årsrapporten ad én omgang. Andre vælger i praksis at afholde en fem minutters proforma generalforsamling hen over spisebordet. Meget er jo så kompliceret, at det kræver en revisor, og det virker som at skyde gråspurve med kanoner - Tandlæge, mindre tandklinik Derfor vælger nogle virksomheder at tage konsekvensen og outsource al udarbejdelse af bogføring og årsrapport til professionelle bogholdere og revisorer på trods af de ekstra omkostninger, det påfører deres virksomhed, og som de grundlæggende mener er unødvendige, fordi de gerne vil gøre, hvad de kan for at overholde den gældende lovgivning. Det gælder segmentet de udliciterende. Det skal i denne forbindelse påpeges, at flere af de interviewede virksomheder vurderer, at de formentlig ville blive stillet over for oplysningskrav svarende til årsrapporter fra banker og andre kreditinstitutioner i forbindelse med at skulle låne penge eller af potentielle samarbejdspartnere og investorer i forbindelse med vurdering af samarbejds- og investeringsmuligheder. De kan derfor, på trods af det besvær de giver udtryk for at opleve som led i udarbejdelse af bogføring og årsrapport, godt se formålet med, at virksomhederne skal udarbejde ensartede dokumentation om deres forretningsaktiviteter i en høj kvalitet. Udarbejdelse af bogføring og årsrapport udliciteres Samlet set oplever især de helt små virksomheder, at nogle af kravene til bogføring og årsrapporten er ude af proportion i forhold til virksomhedernes forretningsaktiviteter. De finder det uforholdsmæssigt ressourcekrævende og komplekst at udarbejde årsrapporten. 28 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

29 4.4 Danne og indberette Det anslås, at over halvdelen af de cirka regnskabspligtige virksomheder har mulighed for at indberette årsrapporten på egen hånd via Erhvervsstyrelsens system Regnskab Basis. Vi ser i denne kategori nærmere på fejl relateret til virksomhedernes indberetning af årsrapporten ved hjælp af Regnskab Basis. Inden vi ser nærmere på analysens resultater præsenteres i tekstboksen nedenfor kort Regnskab Basis og Regnskab Speciel. Regnskab Basis Med det webbaserede værktøj Regnskab Basis kan årsrapporten udarbejdes og indberettes direkte til Erhvervsstyrelsen via hjemmesiden Målgruppen for denne service er mindre virksomheder, der ønsker selv at indrapportere årsrapporten samt bogholdere og mindre revisionshuse, som ikke anvender software, der automatisk kan generere og indsende årsrapporten via Regnskab Special. Regnskab Special Denne løsning forudsætter et IT-regnskabssystem, som kan autodanne det standardiserede filformat BRL. Der findes flere forskellige regnskabssystemer, der kan dette, og som anvendes af mange revisionshuse og større virksomheder Årsag 7: Virksomhederne oplever Regnskab Basis som en fejlkilde i sig selv Årsagen kort Virksomhederne oplever Regnskab Basis som en fejlkilde i sig selv Primære segmenter Centrale pointer De bogførende De udliciterende De selvudførende Bogholdere og revisorer Regnskab Basis opleves som kompliceret og rigidt af især de små virksomheder og førstegangsbrugere, men det opleves væsentlig lettere anden gang systemet bruges. Virksomheder følger ikke processen vedrørende godkendelse af årsrapporten i Regnskab Basis Regnskab Basis opleves rigidt og kompliceret Hvad angår indberetning af årsrapporten påpeger virksomheder, der selv indberetter via Regnskab Basis, at de oplever systemet som udfordrende at anvende. Det drejer sig om, at systemet opleves kompliceret (svære begreber med manglede vejledning), unødvendigt omfangsrigt samt rigidt: Det gælder ikke mindst første gang, årsrapporten skal indberettes digitalt, hvor brugerne skal lære et nyt system at kende, og hvor der mangler sammenligningstal fra tidligere år. Virksomhedernes regnskaber er ofte opstillet på andre måder end i Regnskab Basis, så de skal bruge tid på at lave det om. Virksomhederne kan ikke ændre på regnskabsfelternes årstal og betegnelser. Virksomhederne er tvunget til at bladre igennem og forholde sig til en lang række indberetningsfelter, der ikke er relevante for deres virksomhed, samt oplysningsfelter, de oplever som unødvendige. ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM 29

30 Derudover peger brugerne også på, at det burde fremgår klarere, hvilke felter der er obligatoriske at udfylde, og hvilke der er frivillige (fx med angivelse af regnskabsklasse). En virksomhed fra segmentet de selvudførende udtaler: Kravene i Regnskab Basis er for omfattende for virksomheder med meget simple regnskaber. Den første indberetning er særlig vanskelig Især den første gang man som virksomhedsejer skal danne og indberette en årsrapport for sin virksomhed i programmet Regnskab Basis opleves som udfordrende. Her er det især manglen på sammenligningstal og forindtastet tekst i de kvalitative felter, der stiller virksomhedsejerne på bar bund: Da jeg første gang skulle indberette via Regnskab Basis var det besværligt. Anden gang var det væsentligt lettere, da jeg så havde adgang til sammenligningstal, hvilket ikke var tilfældet første gang (Ejer af et mindre investeringsselskab). Flere informanter efterspørger vejledende og autogenereret information at kunne støtte sig til ved første indberetning. Direktøren i en mindre virksomhed, der udvikler software til den finansielle sektor udtrykker: I forhold til indberetningen var første gang svær, især fordi sammenligningstal manglede. Jeg prøvede derfor at ringe ind til Erhvervsstyrelsen for at få hjælp, men fandt aldrig frem til en medarbejder, der kunne hjælpe mig. Virksomhederne følger ikke den foreskrevne proces ved brug af Regnskab Basis I forbindelse med generalforsamlingens godkendelse af virksomhedernes årsrapport er hensigten med Regnskab Basis, at virksomhederne skal følge en proces, hvor en kladde af årsrapporten udarbejdes i systemet, hvorefter denne printes og godkendes ved virksomhedernes generalforsamling, hvorefter det godkendte regnskab indberettes endeligt. Gennem samtlige interview med virksomhederne blev det dog klart, at virksomhederne ikke prioriterer at følge denne proces. De interviewede virksomheder foretrækker at udarbejde årsregnskabet enten på egen hånd eller med ekstern hjælp, hvorefter det godkendes på generalforsamlingen. Først herefter indtastes det via Regnskab Basis. Flere bogholdere og revisorer nikker genkendende til denne praksis hos virksomhederne. Flere af de interviewede virksomheder mener på den baggrund, at Erhvervsstyrelsen bør indrette Regnskab Basis, så det i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed og egentlige praksis omkring årsrapportens udarbejdelse og indberetning. Årsrapporten er for os et mål ikke et middel - Indehaver af webshop Det vurderes på den baggrund, at en årsag til faktuelle fejl i årsrapporter kan tilskrives den forvirring, virksomhederne oplever, når de første gang skal indberette årsrapporten. 30 ÅRSAGER TIL FEJL I ÅRSRAPPORTER DAMVAD.COM

31 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Juni 2014 2 BRUGEN AF ÅRSRAPPORTER FOR MINDRE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM For information on obtaining additional

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 6.1 REVISION... 9

1. INDLEDNING... 3 6.1 REVISION... 9 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET OM PROCESSEN... 3 2.1 TEKNIK... 3 3. OVERORDNET OM OPBYGNING OG FUNKTIONALITET... 3 3.1 LØSNINGENS FLOW... 3 3.2 GEMME-FUNKTIONALITET... 4 3.3 VIS ÅRSRAPPORT I UDKAST...

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber. Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 129/2013 A og B på vegne af selskaberne C ApS, D ApS og E ApS mod registreret revisor F afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 6. november 2013 har A og B

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige 19/03/15 Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 312 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Indledning Det er regeringens mål, at

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision af årsregnskaber

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision af årsregnskaber Udvidet gennemgang Et alternativ til revision af årsregnskaber Udvidet gennemgang - en lempelse for mindre selskaber Lovgivningen om revision er blevet ændret, og mindre og mellemstore virksomheder (Regnskabsklasse

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014

Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 ¾ ó»ª ±² Stevns Fiskeri LAG c/o Ninna Nielsen Skansevej 16 4673 Rødvig CVR-nr.: 33 29 19 06 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 Þ»² л¼»»²ô»¹»»»ª ± ÚÜÎ Î ³±»ª» ïï ßô ìêéî Õ ²¹» Ì ºò ëê ëé çë ìé

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 188 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012 Indledning Det er regeringens mål,

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Erhvervsstyrelsens årsagsanalyse vedrørende fejl ved revision

Erhvervsstyrelsens årsagsanalyse vedrørende fejl ved revision Erhvervsstyrelsens årsagsanalyse vedrørende fejl ved revision En empirisk undersøgelse af årsagerne til fejl i revisors arbejde hos revisionsvirksomheder med mellem 1-10 revisorer November 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt for regnskabsårene 2010 og 2011

Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt for regnskabsårene 2010 og 2011 12. juni 2014 Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt for regnskabsårene 2010 og 2011 1. Resumé ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Folketinget vedtog ved

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013 D ApS mod registreret revisor A og B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 27. februar 2013

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 14. december 2012 blev der i sag nr. 86/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725 Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M CVR-nr.: 29504725 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2013 med opdateret tiltrædelsesprotokollat Registreret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 2883 9200

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

K e n d e l s e: Den 26. oktober 2009 blev der i. sag nr. 54/2008-R. Skat. mod. registreret revisor Poul Steen Henriksen.

K e n d e l s e: Den 26. oktober 2009 blev der i. sag nr. 54/2008-R. Skat. mod. registreret revisor Poul Steen Henriksen. Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 54/2008-R Skat mod registreret revisor Poul Steen Henriksen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 23. juli 2008 har Skat i medfør af dagældende revisorlovs

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr.

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr. REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011 Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup CVR. nr.: 83 58 69 15 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af det reviderede

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab inklusive et holdingselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Haderslev Lærerkreds, Kreds 93 Laurids Skausgade 12,2 6100 Haderslev.

Haderslev Lærerkreds, Kreds 93 Laurids Skausgade 12,2 6100 Haderslev. Haderslev Lærerkreds, Kreds 93 Laurids Skausgade 12,2 6100 Haderslev. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 31 Indholdsfortegnelse Side 1. Identifikation af den reviderede årsrapport for 2014...

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 24. april 2013 blev der i sag nr. 119/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

CVR-nr. 28 70 42 91. K/S Karlstad Bymidte Specifikationer til årsrapporten for 2013

CVR-nr. 28 70 42 91. K/S Karlstad Bymidte Specifikationer til årsrapporten for 2013 CVR-nr. 28 70 42 91 K/S Karlstad Bymidte Specifikationer til årsrapporten for 2013 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Revisors erklæring om opstilling af specifikationer til regnskab 2 Regnskabspraksis

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

TREKRONER REVISION A/S

TREKRONER REVISION A/S Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet Ydergårdsvej 9 2620 Albertslund CVR-nr. 27 80 51 08 Årsrapport 2009 4. regnskabsår Indholdsfortegnelse side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 24. januar 2014 (J.nr. 2013-0035503) Afgift som følge af

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

En udvidet gennemgang

En udvidet gennemgang Kandidatafhandling Januar 2013 Anders Balmer AB80902 En udvidet gennemgang En lempelse af de administrative byrder? Vejleder: Kasper Thordahl Institute of Business and Social Sciences Aarhus Universitet

Læs mere

Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse. Peter Düring Jensen KPMG

Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse. Peter Düring Jensen KPMG Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse Peter Düring Jensen KPMG Revisors opgaver Revision Anden assistance Arbejder med henblik på afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten Bogføring Regnskabsudarbejdelse

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41 Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme CVR-nr. 11 66 31 41 Årsregnskab for Årsregnskabets godkendelse Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktør har dags dato aflagt årsregnskabet for

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Naturvejlederforeningen i Danmark c/o Kasserer Tomas B. Kolind Vilstrup Bøgedalsvej 30 8680 Ry. CVR-nr. 17 42 33 71. Årsrapport 01.01.2014-31.12.

Naturvejlederforeningen i Danmark c/o Kasserer Tomas B. Kolind Vilstrup Bøgedalsvej 30 8680 Ry. CVR-nr. 17 42 33 71. Årsrapport 01.01.2014-31.12. Naturvejlederforeningen i Danmark c/o Kasserer Tomas B. Kolind Vilstrup Bøgedalsvej 30 8680 Ry CVR-nr. 17 42 33 71 Årsrapport 01.01.2014-31.12.2014 Revision Faaborg Registreret Revisionsanpartsselskab

Læs mere

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet: Den 19. september 2014 blev der i sag nr. 137/2013 A mod registreret revisor B afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. november 2013 har A klaget over registreret revisor B. Revisornævnet

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012. mod. Statsautoriseret revisor A. B, Registreret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende.

Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012. mod. Statsautoriseret revisor A. B, Registreret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende. Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012 C mod Statsautoriseret revisor A og B, Registreret Revisionsaktieselskab afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelser af 5., 23. og 24. oktober 2012 har

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

FREDENSBORG SØPARKS ANTENNEFORENING CVR NR. 1823 9604. Kovangen 532 3480 Fredensborg ÅRSREGNSKAB 2014

FREDENSBORG SØPARKS ANTENNEFORENING CVR NR. 1823 9604. Kovangen 532 3480 Fredensborg ÅRSREGNSKAB 2014 FREDENSBORG SØPARKS ANTENNEFORENING CVR NR. 1823 9604 Kovangen 532 3480 Fredensborg ÅRSREGNSKAB 2014 Godkendt på foreningens generalforsamling den / 2015 ---------------------------------------------------

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Fremsat den X. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

Fremsat den X. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Fremsat den X. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber Digitale regnskaber Nye indberetningsregler for selskaber Krav om indberetning af digitale regnskaber Baggrund I 2011 vedtog Folketinget ved lov, at selskaber i Danmark fremadrettet skal indsende årsrapporter

Læs mere

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud 14. september 2010 Michael N.C. Nielsen AUDIT Udgangspunkt Som en del af vurdering af økonomisk og finansiel kapacitet udbedes ofte regnskaber for tilbudsgiverne

Læs mere

ASSENS HAVN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 110-113 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013

ASSENS HAVN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 110-113 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013 Tlf: 70 20 02 13 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab middelfart@bdo.dk Mandal Allé 16 A. www.bdo.dk DK-5500 Middelfart CVR-nr. 20 22 26 70 ASSENS HAVN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 110-113

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Revisionsprotokollat til årsrapporten

Revisionsprotokollat til årsrapporten Frederikshavn Forsyning Erhverv A/S Revisionsprotokollat til årsrapporten for 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Resenvej 81, Postboks 19, 7800 Skive

Læs mere

Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten

Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten Indledning: I forbindelse med digital underskrift af årsrapporten, opstår der en række problemstillinger, som vi

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc. Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud studiet Udvidet gennemgang Et alternativ til revision? Kandidatafhandling Afleveringsdato: 18. november 2013 Antal anslag:

Læs mere

Lørdagsjazzen i Roskilde. Årsregnskab 2014. CVR-nr. 12892942

Lørdagsjazzen i Roskilde. Årsregnskab 2014. CVR-nr. 12892942 Årsregnskab 2014 CVR-nr. 12892942 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 2 Revisors erklæring om opstilling af årsregnskab 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Hele vejen rundt om IFRS

Hele vejen rundt om IFRS Hele vejen rundt om IFRS Kender du det? du ønsker at kende effekten på resultat og nøgletal ved en overgang til IFRS og vil gerne vide, om virksomhedens resultat bliver mere svingende eller ej? du vil

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere