TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Transkript

1 TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Destination: Kongernes Nordsjælland 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

2 Turismens økonomiske betydning i Kongernes Nordsjælland 2015 Udgivet af: VisitDenmark for VisitNordsjælland August 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Kongernes Nordsjælland Forfattere: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 ÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 5 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR KONGERNES NORDSJÆLLAND... 5 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR KONGERNES NORDSJÆLLAND UDDYBENDE RESUMÉ... 6 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND VAR PÅ GODT 4,8 MIA. KR. I DANSKE GÆSTER STÅR BAG 66 PCT. AF TURISMEFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND FERIETURISTERNE BIDRAGER MED STØRSTEDELEN AF TURISTFORBRUGET I KONGERNES NORDSJÆLLAND STIGNING I TURISMEFORBRUGET I 2015 SAMMENLIGNET MED DE UDENLANDSKE TURISTER BRUGER FLEST PENGE INDEN FOR DETAILHANDLEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN GIVER MEST VÆRDITILVÆKST I GRIBSKOV KOMMUNE TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I FLERE BRANCHER TURISMEN SKABTE JOB I KONGERNES NORDSJÆLLAND I TURISMEN SKABER JOB I FLERE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER FOR GODT 2,1 MIA. KR. I KONGERNES NORDSJÆLLAND I TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I DESTINATIONEN STÅR FOR 6,7 PCT. AF SKATTEPROVENUET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET FALDENDE OVERNATNINGSKAPACITET FERIEHUSENE I KONGERNES NORDSJÆLLANDS BENYTTES HOVEDSAGELIGT AF EJERNE SELV FLEST TURISTER BOR I FERIEHUSE, PÅ CAMPINGPLADSER OG HOTELLER DANSKE GÆSTER TEGNER SIG FOR HOVEDPARTEN AF OVERNATNINGERNE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I GRIBSKOV OG HELSINGØR KOMMUNER FIRE UD AF 10 OVERNATNINGER LIGGER I SOMMERSÆSONEN (JUNI, JULI OG AUGUST) KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER EFTERSPØRGSELSKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, KONGERNES NORDSJÆLLAND, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1E. TURISMEFORBRUG PÅ PRODUKTER, KOMMUNERNE I KONGERNES NORDSJÆLLAND, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER, KONGERNES NORDSJÆLLAND, BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN, BILAG 2C. BESKÆFTIGELSE (ÅRSVÆRK) FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN, BILAG 2D. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I KONGERNES NORDSJÆLLAND,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Kongernes Nordsjælland i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i andre brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Kongernes Nordsjælland med udgangspunkt i de pr. oktober 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. I kapitel 4 beskrives den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regionalog Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fr år til år. Ændringerne fra 2014 til 2015 er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med Derfor er turismeforbruget i 2014 blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabs- 3

5 tal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5% på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for 2014 (se bilag 1D og 2C). I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statistik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 4

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Kongernes Nordsjælland Turisterne i Kongernes Nordsjælland brugte i 2015 for i alt godt 4.8 mia. kr. under opholdet i destinationen og foretog godt 1,4 mio. kommercielle overnatninger i Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, godt 2,8 mia. kr. i værditilvækst 1, godt 2,1 mia. kr. i skatteindtægter og job i Herved står turismen bag 5,2 pct. af al værditilvækst, 6,4 pct. af alle job og 6,7 pct. af det samlede skatteprovenu i Kongernes Nordsjælland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Kongernes Nordsjælland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeforbrug i Kongernes Nordsjælland, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,4 Største markeder, 2015 Danmark Sverige Norge 151 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Hotel forretning 484 Lejet feriehus 352 Hotel ferie 276 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Kongernes Nordsjællands samlede værditilvækst, pct. 5,2 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Kongernes Nordsjællands beskæftigede, pct. 6,4 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Kongernes Nordsjælland, pct. 6,7 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og produktsubsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 5

7 Den turismeøkonomiske betydning for Kongernes Nordsjælland uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Kongernes Nordsjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf tegner denne rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af turismeerhvervet. Udvalgte resultater fra rapporten: I Kongernes Nordsjælland er turismeforbruget steget med 123 mio. kr. fra 2014 til Det svarer til en stigning på 2,6 pct. Med 66 pct. af det samlede turismeforbrug i Kongernes Nordsjælland udgjorde danske turister det største marked i Danskernes andel er over niveauet for både Region Hovedstaden og landet som helhed, hvor andelen ligger på henholdsvis 53 pct. og 60 pct. I Kongernes Nordsjælland har turismen som erhverv større betydning for destinationen end i Region Hovedstaden og landet som helhed. I Kongernes Nordsjælland står turismeomsætningen således for 3,4 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for Region Hovedstaden og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. 71 pct. af turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland stammer fra turister, der benytter ikkekommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende. De resterende 29 pct. stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer herunder især hoteller (både ferieog erhvervsturisme) og lejede feriehuse. Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland stammer især fra ferierejsende. Således kan 77 pct. af turismeforbruget henføres til ferierejsende i destinationen, mens de resterende 23 pct. stammer fra forretningsrejsende. Turisterne i Kongernes Nordsjælland lægger 41 pct. af det samlede forbrug inden for detailhandlen. Størstedelen kan henføres til turisternes forbrug på føde- og drikkevarer samt tobak. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Kongernes Nordsjælland og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Endagsturister på ferie fylder relativt mest i Kongernes Nordsjælland med en andel på 30 pct. af det samlede turismeforbrug. På andenpladsen med 20 pct. følger turister i eget feriehus. Danskere tegner sig for 7 ud af 10 kommercielle overnatninger i Kongernes Nordsjælland, mens udlændinge tegner sig for de resterende 30 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, vandrerhjem, feriehuse, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der har været en positiv udvikling i antal kommercielle overnatninger i Kongernes Nordsjælland på 2,9 pct. fra 2015 til Den positive udvikling har fundet sted inden for hovedparten af de kommercielle overnatningsformer undtaget ferieturister i hoteller og feriecentre. Turismen i Kongernes Nordsjælland er sæsonbetonet og tiltrækker således flest turister i sommermånederne juni, juli og august. 6

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Kongernes Nordsjælland (Helsingør, Halsnæs, Hillerød, Fredensborg og Gribskov). På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab giver kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland var på godt 4,8 mia. kr. i 2015 Det samlede turismeforbrug i Region Hovedstaden i 2015 var på 39,9 mia. kr. Turisterne i Kongernes Nordsjælland havde i 2015 et samlet turismeforbrug på 4,8 mia. kr. svarende til godt 12 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Med et turismeforbrug på 23,3 mia. kr. er Københavns Kommune den kommune i Region Hovedstaden, der har det største turismeforbrug (jf. tabel 1.1) Med knap 1,8 mia. kr. ligger Bornholms Kommune nummer to efterfulgt af Helsingør Kommune med 1,6 mia. kr. og Gribskov Kommune med 1,3 mia. kr. Hillerød, Halsnæs og Fredensborg har en turismeomsætning på mio. kr. og placerer sig som henholdsvis nummer syv, ni og 16 på listen over Region Hovedstadens 29 kommuner. Figur 1.1 viser den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner. Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Hovedstadens kommuner 7

9 Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland udgør 3,4 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed noget over niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed, hvor andelen er på hhv. 2,0 pct. og 1,9 pct. Der er stor variation i turismens betydning for økonomien i de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland. I Gribskov Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 7,0 pct. Dernæst følger Helsingør Kommune med en andel på 4,8 pct., Halsnæs Kommune med en andel på 4,0 pct., Fredensborg Kommune med 1,8 pct. og Hillerød Kommune med 1,7 pct. Variationen kommunerne imellem kan tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turisterne også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Hovedstadens kommuner 8

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Hovedstaden, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud mio. kr. Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Hovedstaden ,0 Kongernes Nordsjælland ,4 pct. København ,7 Bornholm ,5 Helsingør ,8 Gribskov ,0 Tårnby ,2 Gentofte ,9 Hillerød ,7 Lyngby-Taarbæk ,1 Halsnæs ,0 Rudersdal ,6 Frederiksberg ,4 Frederikssund ,4 Brøndby ,3 Hvidovre ,9 Høje-Taastrup ,7 Fredensborg ,8 Ballerup ,5 Hørsholm ,8 Furesø ,7 Gladsaxe ,3 Glostrup ,8 Rødovre ,4 Herlev ,8 Albertslund ,8 Egedal ,1 Ishøj ,5 Dragør ,4 Allerød ,7 Vallensbæk ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 9

11 1.2 Danske gæster står bag 66 pct. af turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland Navnlig danske turister i Kongernes Nordsjælland bidrager til turismeforbruget. Således bidrog danskerne i 2015 med 3,2 mia. kr. svarende til 66 pct. af destinationens samlede turismeforbrug. Den relative andel af danskeres turismeforbrug er højere i Kongernes Nordsjælland end i både regionen og landet som helhed. I Region Hovedstaden lægger danskerne 53 pct. af det samlede turismeforbrug, og i landet som helhed er andelen på 60 pct. Svenskerne er vigtige for turismeforbruget i destinationen. I 2015 lagde svenskerne godt 1 mia. kr. i Kongernes Nordsjælland svarende til 21 pct. af det samlede turismeforbrug i destinationen. Dette er noget over regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 11 pct. og 7 pct. Kongernes Nordsjælland er således mere afhængig af det svenske marked, end tilfældet er i landet som helhed og i Region Hovedstaden. Omvendt er Kongernes Nordsjælland noget mindre afhængige af det norske og tyske marked end regionen og landet som helhed. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Heraf fremgår det, at øvrige lande med forbrug i Kongernes Nordsjælland især er Belgien og Luxembourg, Storbritannien, Schweiz, Italien og Kina. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Kongernes Nordsjællands turismeforbrug Fordeling af Region Hovedstadens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Tyskland USA Frankrig Holland Øvrige lande Ferieturisterne bidrager med størstedelen af turistforbruget i Kongernes Nordsjælland Tabel 1.3 viser danske og udenlandske turisters forbrug opdelt på henholdsvis ferie- og forretningsturisme. Det ses, at størstedelen (77 pct.) af forbruget i Kongernes Nordsjælland kan henføres til ferierejsende, mens de resterende 23 pct. kan henføres til forretningsrejsende. I forhold til forretningsrejsende er det navnlig danskerne, der tegner sig for forbruget (93 pct.). Inden for ferieturismen bidrager danske turister med 58 pct., og udenlandske turister bidrager med 42 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Det skal nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. 10

12 Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med henholdsvis ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Kongernes Nordsjælland, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Stigning i turismeforbruget i 2015 sammenlignet med 2014 Turismeforbruget i Kongernes Nordsjælland er steget med 123 mio. kr. fra 2014 til Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeforbrug 2014 mio. kr. Turismeforbrug 2015 Fordeling for Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning I Kongernes Nordsjælland kan størstedelen af turismeforbruget henføres til turister, der overnatter på ikke-kommercielle indkvarteringssteder og endagsbesøgende. Som tabel 1.4 viser, kan hele 71 pct. af turismeforbruget henføres til turister, som benytter ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende, mens 29 pct. er knyttet til turister, som benytter kommercielle overnatningsformer. I forhold til både Region Hovedstaden og resten af landet er turismen 11

13 i Kongernes Nordsjælland relativt mere afhængig af ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme. Inden for gruppen af ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende bidrager endagsbesøgende på ferie med hele 30 pct. af turismeforbruget, mens turister i eget feriehus bidrager med 20 pct. Begge andele er markant over niveauet i Region Hovedstaden og landet som helhed. Inden for de kommercielle overnatningsformer i Kongernes Nordsjælland tegner turister, der overnatter på hotel (både ferie- og forretningsturister) med 723 mio. kr., sig for størstedelen af forbruget. På destinationen bliver der relativt set ikke brugt så mange penge af turister på familie-/vennebesøg (6 pct.) sammenlignet med regionen og resten af landet, hvor andelen ligger på henholdsvis 9 pct. og 10 pct. Også turismeforbruget fra hotelgæster på ferie er i Kongernes Nordsjælland med 6 pct. noget lavere end såvel i Region Hovedstaden (21 pct.) som hele landet (15 pct.). Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i Kongernes Nordsjælland. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. Bilag 1D sammenligner det kommunale turismeforbrug 2015 med De udenlandske turister bruger flest penge inden for detailhandlen Turismesatellitregnskabet viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser opdelingen for Kongernes Nordsjælland. Forbruget inden for turismeprodukter og detailhandel udgør med henholdsvis 40 pct. og 41 pct. stort set lige meget af det samlede turismeforbrug. Inden for detailhandel er det især kategorien føde- og drikkevarer samt tobak, der vejer tungt. Det er især de danske gæster, der i Kongernes Nordsjælland bruger penge på turismeprodukter (49 pct.). Her er det navnlig lokal transport og restaurant, der fylder. Udlændingene lægger en ganske stor del (58 pct.) af deres samlede turismeforbrug inden for detailhandel. Her er det navnlig føde- og drikkevarer samt tobak, der bonner ud. Således bruger de udenlandske turister i Kongernes Nordsjælland 42 pct. af deres forbrug på fødevarer og drikkevarer samt tobak. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end de danske med en lavere andel på turismeprodukter og en højere andel på detailhandel. En forklaring på dette er de mange endagsturister fra Sverige. Bilag 1E viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. 12

14 Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Kongernes Nordsjælland, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 13

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige skatteprovenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Kongernes Nordsjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i en destination kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbrug i en given destination give anledning til effekter i form af fx job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekterne i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. 2.1 Turismen giver mest værditilvækst i Gribskov Kommune En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvækst går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I 2015 udgjorde den turismeskabte værditilvæksten inklusive afledte effekter godt 2,8 mia. kr. i Kongernes Nordsjælland (jf. tabel 2.1.). De 2,8 mia. kr. svarer til 5,2 pct. af destinationens samlede værditilvækst. Denne andel ligger noget over regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 3,1 pct. og 3,2 pct. Turismen er dermed, hvad angår værditilvækst, et noget vigtigere erhverv i Kongernes Nordsjælland end i Region Hovedstaden og Danmark generelt. Gribskov Kommune har suverænt den højeste værditilvækst af de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland. Således står turismen i Gribskov Kommune for en værditilvækst på hele 13,1 pct. af samlede værditilvækst i kommunen. På andenpladsen følger Halsnæs Kommune med 9,3 pct. og Helsingør Kommune med 7,3 pct. Noget længere nede på listen figurerer Fredensborg Kommune med en andel på 2,4 pct. Kommunen bidrager dog med en langt højere værditilvækst i regionen end fx Gladsaxe og Ballerup med andele på henholdsvis 0,6 pct. og 0,5 pct. 14

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,2 Region Hovedstaden ,1 Kongernes Nordsjælland ,2 pct. København ,1 Bornholm ,5 Gribskov ,1 Helsingør ,3 Tårnby ,9 Gentofte ,0 Halsnæs ,3 Lyngby-Taarbæk ,1 Hillerød ,3 Frederikssund ,6 Frederiksberg ,0 Rudersdal ,0 Hvidovre ,5 Fredensborg ,4 Brøndby ,8 Høje-Taastrup ,1 Ballerup ,5 Gladsaxe ,6 Furesø ,8 Rødovre ,1 Hørsholm ,4 Glostrup ,2 Herlev ,5 Egedal ,5 Albertslund ,5 Ishøj ,7 Dragør ,0 Allerød ,5 Vallensbæk ,1 Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i kommunerne Gribskov, Helsingør og Halsnæs over regionsgennemsnittet. 15

17 Mio. kr. Pct. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Kongernes Nordsjælland, Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 15,0 13,0 11,0 9,0 7,0 5,0 3,0 1,0-1,0 2.2 Turismen bidrager til vækst i flere brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Kongernes Nordsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på godt 2,8 mia. kr., stammer 690 mio. kr. (24 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er noget lavere end regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 33 pct. og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Kongernes Nordsjælland, stammer knap halvdelen (49 pct.) af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er lidt over regionsgennemsnittet (47 pct.), men lidt under landsgennemsnittet (51 pct.). 27 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Kongernes Nordsjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er over regions- og landsgennemsnittet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan udregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i Kongernes Nordsjælland: 1 mio.kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet set er således 0,58, hvilket svarer til landsgennemsnittet. I bilag 2A findes den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for Region Hovedstadens kommuner. 16

18 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismen skabte job i Kongernes Nordsjælland i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser, også kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. I Kongernes Nordsjælland er kommunerne Helsingør og Gribskov de største kommuner målt på turismeskabte job. Her skabes henholdsvis og job. I Halsnæs og Hillerød kommuner skabes henholdsvis 898 og 868 job som resultat af turisternes forbrug. Længere nede på listen figurerer Fredensborg Kommune med 540 turismeskabte fuldtidsstillinger i Turismen i Kongernes Nordsjælland skaber i alt gennem direkte og afledte effekter årsværk. Det svarer til 6,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Kongernes Nordsjælland i Andelen af turismeskabte job i destinationen ligger over både regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 4,5 pct. og 4,2 pct. Beskæftigelsen i Gribskov Kommune har, relativt set, mest gavn af turismen, da 12,6 pct. af alle job (årsværk) i kommunen kan tilskrives turisme. pct. 17

19 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Hovedstaden, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Hovedstaden ,5 Kongernes Nordsjælland ,4 pct. København ,4 Bornholm ,4 Helsingør ,4 Gribskov ,6 Tårnby ,2 Gentofte ,5 Halsnæs ,3 Lyngby-Taarbæk ,6 Hillerød ,9 Frederiksberg ,2 Frederikssund ,0 Rudersdal ,7 Hvidovre ,0 Fredensborg ,1 Brøndby ,3 Høje-Taastrup ,6 Ballerup ,2 Furesø ,3 Rødovre ,9 Gladsaxe ,1 Hørsholm ,5 Herlev ,7 Glostrup ,6 Egedal ,9 Ishøj ,6 Dragør ,9 Albertslund ,6 Allerød ,8 Vallensbæk ,3 Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i navnlig Halsnæs og Gribskov kommuner over regionsgennemsnittet. 18

20 Årsværk Pct. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Kongernes Nordsjælland, ,0 13,0 11,0 9, ,0 5,0 3,0 1,0 0 Helsingør Gribskov Halsnæs Hillerød Fredensborg Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk -1,0 2.4 Turismen skaber job i flere brancher Den turismeafledte beskæftigelse i Kongernes Nordsjælland skaber i alt godt årsværk. Disse fordeler sig stort set ligeligt mellem grupperne: turismeerhverv (32 pct.), detailhandel (34 pct.) og andre brancher (34 pct.). Turismen i Kongernes Nordsjælland skaber årsværk inden for detailhandlen (jf. tabel 2.4.). Med 34 pct. turismeskabte job inden for detailhandlen ligger andelen i Kongernes Nordsjælland over regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 22 pct. og 23 pct. Omvendt ligger andelen af turismeskabte job inden for turismeerhvervene under såvel regions- som landsgennemsnittet. Turismens jobskabelse i Kongernes Nordsjælland er dermed især vigtig for detailhandlen og relativt mindre vigtig for turismeerhvervene. De afledte jobeffekter er totaleffekter, hvilket vil sige, at de direkte og indirekte effekter også spreder sig til diverse forsyningsbrancher. Inden for turismeerhvervet i Kongernes Nordsjælland skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (15 pct.), hvilket er noget under niveauet på 23 pct. i såvel Region Hovedstaden som landet som helhed. I Kongernes Nordsjælland skaber turismen herudover årsværk inden for andre brancher. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er relativt set - stort set af samme betydning i Kongernes Nordsjælland som landet som helhed, men af lidt mindre betydning end i Region Hovedstaden. 19

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Kongernes Nordsjælland er multiplikatoren på 1,2. For hver million kr., der bliver brugt af turister i destinationen, vil der således blive skabt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Kongernes Nordsjælland som i hele Danmark. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, mens bilag 2C sammenligner turismeskabte job i 2015 med Skatteindtægter for godt 2,1 mia. kr. i Kongernes Nordsjælland i 2016 Turismen i Kongernes Nordsjælland skabte i 2016 offentlige indtægter på 2,2 mia. kr. Heraf gik godt 1,3 mia. kr. eller 63 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløb sig til 785 mio. kr., hvoraf godt halvdelen gik til kommuneskatter. Person- og vareskatter afledt af turismeforbruget betyder relativt set stort set det samme i Kongernes Nordsjælland som i Region Hovedstaden og i landet som helhed. Bilag 2D udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. pct. 20

22 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Kongernes Nordsjælland, 2015 Kongernes Nordsjælland Region Hovedstaden Danmark mio. kr. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter i destinationen står for 6,7 pct. af skatteprovenuet Turismen skabte i 2015 i alt 6,7 pct. af Kongernes Nordsjællands samlede skatteindtægter, hvilket er over regions- og landsniveauet på henholdsvis 5,4 pct. og 5,1 pct. Årsagen er især vareskatternes andel på 12,4 pct., som er betydeligt højere end både regionsgennemsnittet (8,1 pct.) og landsgennemsnittet (7,7 pct.). For hver mio. kr., der lægges i turismeforbrug, opnår Kongernes Nordsjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er således 0,44. I landet som helhed ligger den på 0,41. pct. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Kongernes Nordsjælland, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter Kongernes Nordsjælland Fordeling for Region Hovedstaden Danmark mio. kr. I alt ,7 5,4 5,1 Personskatter 785 3,7 3,5 3,2 Statsskatter 267 2,7 2,5 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 112 7,4 6,8 6,3 Kirkeskatter 10 4,8 4,6 3,7 Kommuneskatter 397 4,1 3,9 3,6 Vareskatter ,4 8,1 7,7 Selskabsskatter 132 8,7 4,2 4,3 Vareafgifter/punktafgifter ,6 8,6 7,9 Moms/merværdiafgift ,5 9,4 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 21

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel beskæftiger sig med udviklingen i overnatningskapaciteten i Kongernes Nordsjælland og antallet af overnatninger i området jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Overnatninger i destinationen omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Kongernes Nordsjælland kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Privatudlejning såsom Airbnb indgår heller ikke i tallene. Der arbejdes pt. på en metode til på sigt at kunne inkludere overnatninger på deleøkonomiske tjenester. 3.1 Faldende overnatningskapacitet Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Kongernes Nordsjælland registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke alle overnatningstyper. Fra steg kapaciteten for overnatningssteder i Kongernes Nordsjælland (ekskl. vandrerhjem) med 847 sengepladser, mens der fra var et fald på sengepladser. Kapaciteten i 2016 faldt med 326 sengepladser svarende til 2,0 pct. sammenlignet med I 2016 er kapaciteten på vandrerhjem opgjort for første gang. Her er 781 sengepladser. Trods en nedgang i kapaciteten er camping fortsat overnatningsformen med den klart største kapacitet i Kongernes Nordsjælland. Kongernes Nordsjællands 25 hoteller og feriecentre havde i 2016 en samlet kapacitet på senge, hvilket er det højeste antal senge i den betragtede periode. Kapaciteten i lystbådehavne er med pladser i 2016 lavere end i 2008, men over niveauet i For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem længere tid ikke har indberettet, fjernes fra løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten og antallet af overnatninger reelt er højere end den fremgår af tabellerne i kapitlet. 22

24 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Kongernes Nordsjælland Antal senge I alt u. vandrerhjem m. vandrerhjem Hoteller og feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Vandrerhjem Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra : Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Feriehusene i Kongernes Nordsjællands benyttes hovedsageligt af ejerne selv I Kongernes Nordsjælland er der feriehuse, men benyttes som helårsbolig af bl.a. pensionister benyttes som deciderede feriehuse, og det er dette tal, som ligger til grundlag for beregningerne. Sommerhusundersøgelsen 2014 viser, at 4,4 pct. af feriehusene i Nordsjælland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Nordsjælland til 44 pct. Nordsjællands udnyttelsesprocent er stort set på niveau med i landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 40 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil formentlig ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med høj kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En ikke ubetydelig del af overnatningerne i Kongernes Nordsjælland finder sted i lejede feriehuse. I tabel 3.2 er vist udviklingen i udlejede feriehusuger fra 2008 til Som det fremgår af tabellen, faldt antallet af udlejede feriehusuger fra 2008 til Fra 2013 til 2016 er antallet af udlejede feriehusuger i Kongernes Nordsjælland steget med hele 45 pct. 23

25 og lå i 2016 på det hidtil højeste niveau i perioden 2008 til Stigningen var bredt funderet på tværs af destinationens kommuner. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Kongernes Nordsjælland Udv (pct.) Udv (pct.) Kongernes Nordsjælland ,7 8,4 Gribskov ,9 7,1 Halsnæs ,8 14,7 Fredensborg, Helsingør og Hillerød ,0 6,4 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest turister bor i feriehuse, på campingpladser og hoteller Vendes blikket mod antallet af turistovernatninger var 2016 et godt turismeår for Kongernes Nordsjælland. I området blev der i registreret godt 1,4 mio. overnatninger, hvilket er det højeste antal i perioden 2008 til Turisternes overnatninger i feriehuse, på campingpladser samt hoteller og feriecentre dominerer i destinationen med i alt knap 1,3 mio. overnatninger eller 91 pct. af det samlede antal overnatninger i destinationen i I forhold til 2015 faldt antallet af overnatninger i hoteller og feriecentre (3,5 pct.), mens antallet steg i feriehusene (12,0 pct.). Antallet af campingovernatninger var i 2016 på niveau med På hotellerne og feriecentrene var det ferieturismen, der forårsagede faldet i overnatninger fra 2015 til Vandrerhjem tegnede sig for godt overnatninger svarende til knap 6 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger i Overnatninger i lystbådehavne fyldte de resterende 3 pct. af destinationens samlede kommercielle overnatninger i Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Kongernes Nordsjælland Fordeling i 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,9 Camping ,2 Hotel og feriecenter ,5 - ferie ,2 - forretning ,1 Feriehus ,0 Vandrerhjem ,5 Lystbådehavne ,2 24

26 Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug. Forretningsgæster i hoteller og feriecentre bruger typisk relativt mange penge pr. døgn i forhold til fx vandrerhjems- og campinggæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor noget anderledes. Fx fyldte camping 26 pct. af de kommercielle overnatninger i 2015, men kun 11 pct. af omsætningen inden for de kommercielle overnatningsformer. 3.4 Danske gæster tegner sig for hovedparten af overnatningerne I alt 70 pct. af overnatningerne på kommercielle overnatningsformer i Kongernes Nordsjælland blev i 2016 foretaget af danske gæster, mens de resterende 30 pct. blev foretaget af udenlandske gæster. Danske og udenlandske turister i Kongernes Nordsjælland tegnede sig i 2015 for henholdsvis og overnatninger. Denne fordeling passer ganske godt med afsnit 1.2, hvor danskernes turismeomsætning tegnede sig for 60 pct. og udlændingenes for 40 pct. Stigningen i overnatningstallet i Kongernes Nordsjælland fra 2015 til 2016 var på 2,9 pct. Denne stigning var sammensat af såvel flere danske (+1,3 pct.) som udenlandske (+6,8 pct.) overnatninger. I forhold til den seneste udvikling på landsplan, hvor antallet af danske overnatninger steg med 3,8 pct., klarede destinationen sig knap så godt. Til gengæld oplevede destinationen en flot stigning i udenlandske overnatninger på 6,8 pct. sammenlignet med 5,5 pct. i landet som helhed. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen var fra Tyskland I alt 10 pct. af Kongernes Nordsjællands kommercielle overnatninger i 2016 blev foretaget af tyske gæster. Det tyske overnatningstal faldt med 3,0 pct. fra 2015 til Gæster fra Sverige og Norge er med henholdsvis og overnatninger også vigtige markeder for Kongernes Nordsjælland. De svenske overnatninger steg med 10,6 pct. fra 2015 til 2016, mens nordmændenes faldt med 2,8 pct. I forhold til turismeforbrug (tabel 1.2) bidrager svenskerne med betydeligt mere end nordmændene. Dette kan henføres til de mange endagsbesøgende fra Sverige. Overnatninger fra Holland og andre lande var på henholdsvis og i Det er de højeste niveauer i den betragtede periode fra 2008 til Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000), Kongernes Nordsjælland Fordeling 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,9 Danmark ,3 Udlandet ,8 Tyskland ,0 Sverige ,6 Norge ,8 Holland ,0 Andre lande ,7 25

27 3.5 Flest kommercielle overnatninger i Gribskov og Helsingør kommuner Målt på såvel overnatninger som turismeforbrug er Gribskov og Helsingør de største turistkommuner i Kongernes Nordsjælland. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger i de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland fra 2008 til Fra 2015 til 2016 oplevede tre ud af de fem kommuner i Kongernes Nordsjælland en positiv vækst i antallet af overnatninger. Undtagelserne var Helsingør og Hillerød kommuner, der oplevede et mindre fald på henholdsvis 1,2 pct. og 2,3 pct. Navnlig i Halsnæs og Fredensborg kommuner oplevede man en høj positiv vækst på henholdsvis 11,7 pct. og 8,2 pct. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner Udv (pct.) Udv (pct.) Hele landet ,0 4,7 Kongernes Nordsjælland ,3 2,9 Gribskov ,0 3,9 Helsingør ,4-1,2 Halsnæs ,3 11,7 Hillerød ,5-2,3 Fredensborg ,2 8,2 3.6 Fire ud af 10 overnatninger ligger i sommersæsonen (juni, juli og august) Turismen i Kongernes Nordsjælland er sæsonbetonet. Således blev 39 pct. af samtlige overnatninger i 2016 (ekskl. feriehuse) foretaget i juni, juli og august. Sæsonfordelingen måned for måned kan ændre sig fra år til år afhængigt af feriens placering. Et fingerpeg kan fås gennem Danmarks Statistiks feriehus-bookingstatistik eller et kig i den tyske feriekalender, som kan variere år til år. Lystbådehavne er mest vejrafhængige og har således en høj koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på de øvrige overnatningsformer er mest koncentreret i sommermånederne. Eneste undtagelse er overnatninger på hotel forretning, som naturligt nok er noget mindre sæsonprægede. 26

28 Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Kongernes Nordsjælland, 2016 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 27

29 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Kongernes Nordsjælland. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 28

30 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme (udlændinge En del af den samlede efterspørgsel Ja i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinfor- 10 Ikke-monetære indikatorer mation, markedsresearch o. lign. Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. 29

31 Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad fra VisitDenmarks Turistundersøgelse Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 30

32 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 31