Integration gennem dansk sprog og arbejde - forudgående uddannelse kan have stor betydning

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 Integration gennem dansk sprog og arbejde - forudgående uddannelse kan have stor betydning Af Peder de Thurah Toft og Eva Raimondos-Møller, Styrelsen for International Uddannelse Mange nye borgere har brug for og lyst til at arbejde. Sproget er ofte en barriere. Men det er manglende kendskab til den nyankomnes uddannelsesmæssige kvalifikationer måske også. En tidlig afklaring kan derfor være en god idé. Sprogcentrene spiller her en central rolle, fordi de tidligt er i kontakt med den nyankomne. Styrelsen opfordrer til, at sprogcentrene benytter tilbuddet om vurdering af medbragte uddannelser. Sprogcentrene er et af de første steder mange nye medborgere kommer. På centrene kan de få undervisning i dansk sprog men de får meget mere end det. De lærer om dansk kultur, og de får tips til at skulle klare sig i deres nye hjemland. Da de går til sprogundervisning over en længere periode, kan det være en god idé også at benytte muligheden for at få vurderet medbragte kompetencer. En vurdering af de uddannelseskvalifikationer, sprogcentrets elever har, kan målrette erhvervs- eller studievejledningen ja, måske endda være med til at få dem i arbejde. Styrelsen for International Uddannelse vurderer uddannelser til mange forskellige formål. 87 % af ansøgningerne kommer fra privatpersoner, det vil sige, ansøgningen er indsendt af den, som har uddannelsen. Læs videre side 9

2 INDHOLD NYT FRA ministeriet for børn og UNDERVISNING grundskole og vejledning side 3 side 5 side 7 side 8 side 9 Fokus på ressourcer hos tosprogede elever skaber succes i læring og vejledning Af Murat Ali Türksal og David Møller Sousa, Tosprogs-taskforcen, Kontor for Inklusion og Specialundervisning Temadag om skole-hjem-samarbejde Af Maria Boye Larsen, Tosprogs-Taskforcen, Kontor for Inklusion og Specialundervisning danskuddannelser Prøvedatoer for danskprøverne, indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven 2012 informationsmøder, konferencer, efteruddannelse Nordisk konference om lærerkvalifikationer i alfabetiseringsundervisningen opslagstavlen Integration gennem dansk sprog og arbejde - forudgående uddannelse kan have stor betydning Af Peder de Thurah Toft og Eva Raimondos-Møller, Styrelsen for International Uddannelse fortsat fra forsiden side 10 side 11 side 13 side 15 side 18 side 19 side 21 Alfabet tastaturet får europæisk sprogpris Af Ingrid Hornshøj Johansen, Styrelsen for International Uddannelse Kompetenceløft til ledige ISS og danskuddannelse i samarbejde med jobcenter Af Chris Kuyenstierna og Annemarie Løppenthin, Vestegnens Sprog og Kompetencecenter Hjælp til de nye udenlandske kolleger Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidenscenter Når sproget læres på arbejdspladsen Af Hanne Haahr Jensen og Marianne Bach Madsen, Sprogcenter Skive Nyt EU-projekt om udvikling af undervisningsmateriale til udvalgte brancher Af Tine Baastrup, Mht Kompenserende specialundervisning for flygtninge på Røde Kors Skolen Af Pia Hammerich nye rapporter og materialer Udgives af Ministeriet for Børn og Undervisning. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Danskuddannelse til voksne udlændinge, Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk ca. fire gange årligt. Dette nummer er udsendt december Deadline for næste nummer: og Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Ministeriets for Børn og Undervisnings hjemmeside på adressen: Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20 for%20voksne/uddannelser%20for%20voksne/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20 Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Bidrag til det Det Flyvende Tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner: Peter Villads Vedel, e-post: pvv@ktst.dk Annette Ramsøe, e-post: annette.ramsoe@udst.dk Anna Raundahl, e-post: anna.raundahl@udst.dk Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 2 ud af 27

3 ministeriet for børn og undervisning / grundskole og vejledning Fokus på ressourcer hos tosprogede elever skaber succes i læring og vejledning Tosprogs-Taskforcen har sammen med Fastholdelseskaravanen og Vejledningskontoret udarbejdet en hæfteserie med konkrete redskaber til, hvordan lærere og UU-vejledere kan implementere ressourcesyn og anerkendende tilgange i undervisningen og vejledningen Af Ali Murat Türksal og David Møller Sousa, Tosprogs-Taskforcen, Kontor for Inklusion og Specialundervisning Ressourcesyn udvider blikket for kompetencer og ressourcer, som nemt kan blive overset hos den enkelte tosprogede elev. Arbejdet med ressourcesyn og anerkendende tilgang kan være med til at give alle elever motivation og energi til at arbejde med nyt og vanskeligt stof, samt tage ansvar for og træffe valg omkring egen uddannelse. Flere danske og internationale studier påpeger, at højere forventninger til tosprogede elevers præstationer kan gøre en forskel i undervisningen. Ifølge Harvard-professor Chris Argyris yder mennesker bedst, når de føler sig anerkendt for deres arbejde. At ændre syn på hvordan ressourcer og kompetencer kan komme i spil, kan være en vanskelig udfordring, og her kan hæfteserien Blik for Ressourcer være en god hjælp. Hæfteserien Blik for Ressourcer har til formål at give lærere og vejledere redskaber til at møde tosprogede elever med et ressourcesyn. Hæfterne indeholder ressourceorienterede værktøjer, eksempler og cases, som viser, hvordan teorierne og metoderne anvendes i praksis i grundskolen, på erhvervsuddannelser og i UU-vejledning. Hæfterne viser også, hvilken effekt disse metoder har på elevernes læring og faglige præstationer. I hæftet for 0.-6.klasse kan man eksempelvis læse om Mette Haiberg, indskolingslærer på Borgerskolen, og hendes oplevelser med brug af kooperativ læring. Nu er alle med Kooperativ læring er en effektiv metode til at skabe rammer, som gør dine elever trygge og glade. Fordi der er plads til alle. Fordi din anerkendende tilgang skaber en rar stem- DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 3 ud af 27

4 ministeriet for børn og undervisning / grundskole og vejledning Fokus på ressourcer hos tosprogede elever skaber succes i læring og vejledning... fortsat ning. Og fordi der er fokus på at skabe gode sociale relationer: Det er lettere at sætte sig ned og lære engelsk, hvis man lige har grinet sammen, fortæller Mette Haiberg. Brugen af metoden i klasseværelset har gjort en forskel. Alle mine elever er aktive i undervisningen og får mulighed for at yde det, de er bedst til, så det bliver en synlig kompetence. Før havde jeg indimellem dårlig samvittighed over, at alle ikke var med. Det behøver jeg ikke længere, for det er de nu siger Mette Haiberg. Hæfteserien består af fem hæfter: Et fælles teori- og metodehæfte, som uddyber teorierne bag inspirationshæfternes eksempler og giver indblik i metodernes teoretiske fundament, og fire inspirationshæfter til lærere i klasse, lærere i klasse, lærere på erhvervsuddannelser og UUvejledere. Her kan man blandt andet læse mere om kooperativ læring, positiv psykologi, samt relations-orienterede metoder som International Child Development Program (ICDP). Hele hæfteserien kan downloades på Tosprogs-Taskforcens hjemmeside: blik%20for%20ressourcer.aspx DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 4 ud af 27

5 ministeriet for børn og undervisning / grundskole og vejledning TEMADAG OM SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Hvordan får man skole-hjem-samarbejde til at fungere? Dette spørgsmål og mange relaterede samlede fredag den 25. november 2011 over 120 deltagere til Tosprogs-Taskforcens femte temadag i DR Byen Af Maria Boye Larsen, Tosprogs-Taskforcen, Kontor for Inklusion og Specialundervisning Fokus på skole-hjem-samarbejde Temadagens formål var at inspirere skolerne til at tænke hvorfor og hvordan, når det kommer til skole-hjem-samarbejde. Gennem oplæg i plenum samt fire workshopper fik deltagerne både teoretisk viden og konkrete værktøjer til at etablere og udføre skole-hjem-samarbejde. De mange deltagere deltog aktivt i dagen. Workshopperne fungerede godt med spørgelystne deltagere og en god dialog mellem oplægsholdere og deltagere og mellem deltagerne internt. Dagens indledning stod faglig leder i Tosprogs-Taskforcen Anja Ougaard for. Hun bød velkommen og satte rammen for dagen med udgangspunkt i sammenfatningen af spørgeskemaundersøgelse fra deltagerne i kampagnen, To sprog én udfordring. Den viser, at skole-hjem-samarbejde er nødvendigt, men svært. Herefter skærpede Tosprogs-Taskforcen ved Cille Iversen og Camilla Sebelin fokus for dagen ved at bede deltagerne overveje, hvad de gerne ville have ud af dagen. Dette blev gjort gennem samtale med sidemanden om, hvilke udfordringer de sidder med lige nu i forhold til skole-hjemsamarbejde. Snakken gik godt blandt deltagerne og problematikken med, at forældre slet ikke dukker op, gik igen flere steder ligesom flere nævnte, at det var svært at få kollegaer til at indse, hvor vigtigt skole-hjem-samarbejde er. Gør forældremøderne relevante Iben Jensen, lektor i kommunikation på Roskilde Universitet holdt oplæg i plenum inden deltagerne skiltes til to runder med fire workshopper. Fælles for hele dagen var, at oplægsholderne fik udfordret deltagerne og fik dem til at tænke skole-hjem-samarbejde på en ny måde. Som da Basim Osman, cand. psych., på en af workshopperne fik spørgsmålet: Hvordan får man forældre til at dukke op til forældremøder? og svarede: Gør dem relevante. Inddrag forældrene som en ressource Et helt centralt omdrejningspunkt for dagen var vigtigheden af at inddrage forældrene som en ressource i forhold til elevens læring og trivsel. Flere gange blev det nævnt, at det er forældrene, som kender eleven bedst. Derfor er det vigtigt, at forældrene viser interesse for elevens dag i skolen, fordi det har stor betydning for elevens læring. I den forbindelse blev det også fremhævet, at skole-hjem-samarbejde fungerer bedst, når det er en dialog mellem lærer og forældre, hvor man gensidigt lytter til hinanden i stedet for, at det kun er læreren, der taler. Tal et sprog samarbejdspartneren forstår I forhold til forældre til tosprogede elever blev vigtigheden af at være tydelig i sin kommunikation understreget. Iben Jensen fremhævede her den hårfine, men vigtige grænse mellem at tale et sprog modparten forstår og at tale nedladende til. Hendes råd i den forbindelse var god forberedelse, gerne med konkrete sætninger nedskrevet på forhånd. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 5 ud af 27

6 ministeriet for børn og undervisning / grundskole og vejledning TEMADAG OM SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE... fortsat Skole-hjem-samarbejde med muligheder for direkte forbedringer Dagens sidste indslag kom fra Forumteater, som gennemspillede en skole-hjem-samtale mellem en lærer samt en tosproget elev og hans mor. Først blev stykket gennemspillet en gang uden afbrydelser. Herefter blev det spillet en gang til, hvor publikum blev inviteret til at komme med forslag til, hvordan mødet kunne forbedres. Blandt publikum var der mange forslag til, hvordan læreren kunne forbedre sin praksis. Flere gange hoppede en ivrig lærer op på scenen for selv at demonstrere en pointe. Hvad er målet med den samtale? Læreren snakker i øst og vest. Det kræver en tydelig dagsorden, argumenterede en deltager, mens flere andre pegede på, at læreren virkede nervøs og mentalt ikke var til stede. Andre igen pegede på, at læreren pakkede tingene ind, når hun f.eks. sagde, at eleven snakkede meget i timen uden at definere om det var faglig snak eller ej. Eller startede med at fortælle moren, at eleven er en god dreng, men efterfølgende kom med meget kritik af ham. Overordnet set var det en god mulighed for at teste, hvordan selv små ting, som hvordan man byder velkommen, har indflydelse på et mødes forløb. Eller som en deltager udtrykte det: En rigtig god måde at få reflekteret over egen praksis det er identificerbart. Temadagen blev afholdt som led i Tosprogs-Taskforcen og DR s kampagne To sprog én udfordring, der opfordrer og hjælper skoler med at lave planer for undervisning af tosprogede elever. Skoler tilmeldt kampagnen tilbydes en række værktøjer og arrangementer. Alle grundskoler i Danmark kan tilmelde sig. Læs mere på hjemmesiden her. Se desuden program og slides fra temadagen her: Lav%20en%20plan/Temadage%20i%20DR%20Byen/ ANDEN%20RUNDE%20TEMADAGE/Skole%20hjem/ Slides%20fra%20anden%20temadag%20om%20Skolehjem-samarbejde.aspx Afsluttende gav deltagerne udtryk for, at det havde været en god dag, og at de glædede sig til at dele deres nye viden med deres kollegaer samt afprøve de konkrete værktøjer i praksis. Det var meget relevant for mig, jeg vil prøve at formidle det videre på min skole sagde en deltager, mens en anden erklærede: Jeg har fået meget inspiration og mange værktøjer til at tænke skole-hjem-samarbejde på en alternativ måde i forhold til det praktiserende på skolen. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 6 ud af 27

7 ministeriet for børn og undervisning / danskuddannelser Prøvedatoer for danskprøverne, indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven 2012 Danskprøver Indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven Prøvetermin maj-juni 2012 Skriftlige prøver: Studieprøven 21. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Studieprøven (sygeprøve) 30. maj Studieprøven lytteforståelse 6. juni (kl. 13) Mundtlig del af prøveterminen juni (eventuelle aftenprøver, dvs. prøver efter kl. 16, kan placeres den 14., 19. eller 20. juni) Indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven Tilmeldingsfrist til indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven Indberetning (anmeldelse) til ministeriet 1. juni 27. april 7. maj Indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven 3. december Tilmeldingsfrist til indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven 29. oktober Indberetning (anmeldelse) til ministeriet 5. november Tilmeldingsfrist til danskprøver Indberetning (anmeldelse) til ministeriet Prøvetermin november-december 2012 Skriftlige prøver: Studieprøven Prøve i Dansk 3 Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk marts 26. marts 15. november 19. november 20. november 21. november Kontakt: Mie Bardrum, e-post: mie.bardrum@ktst.dk Danskuddannelsesenheden Studieprøven lytteforståelse 29. november (kl. 13) Mundtlig del af prøveterminen december (eventuelle aftenprøver, dvs. prøver efter kl. 16, kan placeres den 12., 13. eller 18. december) Tilmeldingsfrist hos prøveafholder Indberetning (anmeldelse) til ministeriet 6. september 20. september DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 7 ud af 27

8 ministeriet for børn og undervisning / danskuddannelser informationsmøder, konferencer og efteruddannelse mv. Nordisk konference om lærerkvalifikationer i alfabetiseringsundervisningen Næste nordiske alfakonference skal afholdes i Norge. Tidspunktet er september 2012 på Sandefjord Park Hotel. Tema for konferencen er lærerkvalifikationer i alfabetiseringsundervisning. Læs mere om Alfarådets arbejde og konferencen på Bag konferencen står Alfarådet, som er et ekspertnetværk under NVL Nordisk Nätverk för Vuxnas Lärende under Nordisk Ministerråd.: Helga Arnesen, ved Vox, nasjonalt fagorgan for kompetansepolitikk, Oslo, Norge. Lilly Christensen, VUF, København, Danmark Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden, Ministeriet for Børn og Undervisning, Danmark Marja Liisa Toivanen, Unifem, Helsingfors, Finland Gudmundur Kristmundsson, Islands Pedagogiska Universitet, Reykjavik, Island Qarin Franker, Institutet för svenska som andraspråk, Göteborgs universitet, Sverige Inga-Lena Rydén, Nationellt centrum för sfi och svenska som andraspråk, Stockholms universitet, Sverige. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 8 ud af 27

9 Integration gennem dansk sprog og arbejde - forudgående uddannelse kan have stor betydning fortsat fra forsiden Styrelsen laver også vurderinger for andre interesserede som f.eks. uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, kommuner og A-kasser. I 2010 var den hyppigste rekvirent offentlige arbejdsgivere med 7 % af vurderingerne. På tredjepladsen kom sprogcentrene med 2 %, svarende til 30 ansøgninger i Det er altså relativt få ansøgninger, der angiver at være sendt af eller i samarbejde med et sprogcenter. I 2008 var tallet 16 ansøgninger, i ansøgninger og i de første otte måneder af 2011 har Styrelsen for International Uddannelse modtaget 23 ansøgninger fra fem forskellige sprogcentre. Det betyder, at et ud af ti sprogcentre bruger vores service. Mange af styrelsens ansøgere er måske allerede i kontakt med et sprogcenter, men det fremgår blot ikke af ansøgningen. Vi spørger alligevel: har alle nye medborgere ikke ret til at få sat værdi på deres udenlandske uddannelse? Vi opfordrer til, at sprogcentrene benytter styrelsens tilbud om vurdering. Læs mere på Peder de Thurah Toft og Eva Raimondos-Møller er klar til at holde oplæg ved fælles arrangementer for sprogcentrenes medarbejdere og i mellemtiden kan de kontaktes på ptt@ iu.dk og erm@iu.dk - f.eks. hvis du har en workshop, temadag eller andet på vej. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 9 ud af 27

10 alfabet tastaturet får europæisk sprogpris Af Ingrid Hornshøj Johansen, Styrelsen for International Uddannelse John Christensen får sprogprisen for produktet Alfabet Tastaturet. Projektet giver et nemt værktøj for undervisningen i indskolingsklasser og til integration af tosprogede. Alfabet Tastaturet kan hjælpe de elever, der har problemer med at sætte de rigtige store og små bogstaver sammen for i det latinske alfabet har det store og det tilsvarende lille bogstav jo ikke samme form. Løsningen består ganske enkelt i et tastatur, hvor tasterne er farvelagt, så det er let at overskue og skelne fra de øvrige taster. Rød for vokaler og blå for konsonanter. De enkelte bogstaver er angivet i både stor og lille version på samme tast. Idéen sprang af et konkret behov Idéen udsprang af et praktisk behov og har udviklet sig til et konkret værktøj, der kan bruges af mange forskellige grupper af elever. Både til integration af tosprogede og til tidlig sprogindlæring, kombineret med brugen af IT. Effekten af Alfabet Tastaturet er stor og veldokumenteret, og værktøjet kan være en stor gevinst for mange andre grupper af brugere. John Christensen fortæller: Jeg blev selv stemplet som ordblind i 1. klasse. Da min datter Camilla skulle starte med computer i skolen i 2. klasse, kom jeg på idéen med to bogstaver på samme tastknap. Camilla skulle skrive af fra en eventyrbog - ind på computeren. Hvad er EU s Sprogpris? EU s Sprogpris er en europæisk pris, som har været uddelt siden Sprogprisen omfatter et rejselegat og et europæisk diplom, samt retten til at bruge sprogprisens logo. Sprogprisen tildeles hvert år til nyskabende initiativer, som fremmer sprogindlæring. Sprogprisen er en opmuntring til projekter som viser nye måder at lære sprog på, og som derved bidrager til at åbne nye muligheder for kommunikation og kulturforståelse og bedre muligheder for uddannelse og arbejde. Med sprog menes ikke kun de europæiske landes officielle sprog, men alle sprog som bidrager til det europæiske fællesskab og et Europa som en del af verden. The European Language Label er et diplom, signeret af EU-kommissæren for Flersprogethed, samt et logo, som prismodtageren frit kan benytte på materialer og lignende. Desuden følger der et rejsestipendium med prisen. Kontakt Styrelsen for International Uddannelse: Fuldmægtig Ingrid Hornshøj Johansen, tlf , ij@iu.dk Læs mere om Den Europæiske Sprogpris og tidligere års prisvindende projekter på Men hun kunne ikke kende bogstaverne på tastaturet. Mere end 95 % af bogstaverne i en bog er jo små bogstaver, og på et almindeligt pc tastatur er alle bogstaver store. I første omgang var det mærkater i rød og blå, jeg klistrede på tastaturet. Det kunne måske hjælpe Camilla, så hun ikke kom i samme situation som mig selv. Nu har vi udviklet et tastatur med røde vokaler og blå konsonanter i klare LEGO - farver, hvor alle taster har både store og små bogstaver på samme tast. I dag er Camilla 15 år og en dygtig pige til at læse, skrive og stave. Læs mere om Alfabet Tastaturet på og se rapporten fra forsøget på Skansevejens Skole i Fredericia, som blev gennemført af Martin Lindved, Her ses opfinderen John Christensen med Alfabet Tastaturet DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 10 ud af 27

11 Kompetenceløft til ledige ISS og danskuddannelse i samarbejde med jobcenter Af Chris Kuyenstierna og Annemarie Løppenthin, Vestegnens Sprog og Kompetencecenter Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) indgår i et samarbejde med ISS om at give ledige med anden etnisk baggrund et sprogligt løft samtidig med at de er i praktik. ISS indgår aftaler med jobcentre om at få ledige i praktik med henblik på en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og VSK leverer den danskundervisning der er nødvendig. Projektet er et godt eksempel på hvordan arbejdspladsdansk bliver konkret og på hvordan ISS, praktikpladser og VSK samarbejder om at give ledige et kompetenceløft. De seneste resultattal fra projektet fortæller at 26 % af deltagerne går i job efter forløbet. Størsteparten med løntilskud da fortsat støtte er nødvendig. Dette anses for tilfredsstilende, når man tager i betragtning at målgruppen typisk er match 2 ere samt at størstedelen aldrig har været på arbejdsmarkedet før. Dansk på arbejde og arbejde på dansk -Godmorgen, Fatima hvordan går det ude hos Susanne i Lyngby? spørger Anne Mette, og Fatima fortæller at praktikken i den store ISS-kantine er okay. Hendes chef Susanne er meget flink, men Fatima snakker ikke så meget med de andre. Hun har været der en uge. Projektkonsulenten Anne Mette fortæller Fatima, hvad hun har aftalt med Susanne om de næste uger i praktikken. Så går runden videre over de godt tyve mennesker, der er samlet om bordet denne tirsdag på Rentemestervej, og beretter om ugens forløb på deres praktiksted. Efter runden er der dansk og arbejdsmarkedskendskab på skemaet, når ISS åbner sine kursuslokaler i den lange, stejle gade i Københavns Nordvestkvarter. Undervisningen kaldes Dansk På Arbejde (DPA) og er finansieret via en pulje i Integrationsministeriet. Kursisterne på Rentemestervej er jobsøgende på kontanthjælp eller dagpenge. Lige nu er de i praktik på virksomheder i hele hovedstadsregionen. Nogle er på ISS-arbejdspladser, f.eks. rengøring og kantine-køkkener. Andre er på arbejdspladser, de selv eller deres jobcenter har fundet. Deltagerne har det til fælles, at de skal blive sikrere på dansk for at få bedre chance for at finde et rigtigt job. En del kommer fra Tyrkiet, Pakistan og Irak, men der er også deltagere fra bl.a. Kina, Polen, Thailand og flere afrikanske lande. Projektet er et samarbejde mellem ISS, der har det overordnede ansvar, Hovedstadsregionens Jobcentre, der behandler kursisternes sager, og Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, der leverer danskundervisningen. Læreren besøger praktikstederne Læreren besøger kursisterne på praktikpladsen to-tre gange i løbet af de 12 uger, et DPA-forløb varer. Praktikbesøget er centralt i danskundervisningen. Her får man en snak på tomandshånd med direkte fokus på forholdene på praktikstedet. Desuden er det lærerens chance for at inddrage situationen på praktikstederne i klasseundervisningen. Efter et par besøg kender læreren de krav, praktikstedet stiller til kursisten, har fornemmelsen af hvor meget tid praktikstedets mentor har til at tage sig af kursisten, hvordan kursisten indgår i kollegafællesskabet og i øvrigt trives. Tit er det på praktikbesøgene, at kursisterne giver deres egne vurderinger af deres dansksproglige niveau og af den aktuelle udfordring fra jobcenter og praktikplads. Men de vigtige samtaler, om hverdagene som voksen med begrænsede danskkundskaber, kan også komme op i klassen. -Jeg glemmer tit hvad tingene hedder, og så driller børnene mig. Men nu siger jeg til dem, at jeg SKAL træne, for så får jeg måske job dér, hvor jeg er i praktik, siger Ayse. Undervisningens temaer er opstillet af ISS og ligger inden for arbejdsmarkedskultur og hverdagsliv f.eks. medarbejderudvikling, mit netværk, min sundhed og lægger op til diskussion om den enkeltes rettigheder, muligheder og pligter. Lærerne fra VSK underviser både i disse temaer og træner kursisterne i praktiske arbejdspladssproglige færdigheder. F.eks.: Hvordan gennemfører jeg en telefonsamtale med en kollega om noget der mangler på lageret eller en raskmelding eller en samtale med kolleger i kantinen. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 11 ud af 27

12 Kompetenceløft til ledige ISS og danskuddannelse i samarbejde med jobcenter... fortsat Den barske virkelighed og netværket på holdet Der er ingen mirakelkure mod den lange ledighed, mange af deltagerne oplever. Men der er stor glæde, når en chef på et praktiksted kan fortælle, at de vil gøre alt for at finde en stilling til en praktikant, fordi hun virkelig har rykket siden hun kom, og de i høj grad kan bruge hende. Og på tirsdagene på Rentemestervej opstår der trods frustrationer og nervøsitet over praktikker, krav og spinkle chancer sjov og nye venskaber. Som da tre kvinder ugen efter Eidfesten, der afsluttede ramadanen i august, havde de store gryder med og gjorde frokostpausen til en fest. Projektet VSK er i samarbejde med ISS nu i gang med det 8. danskundervisningsforløb indenfor dette arbejdsmarkedsprojekt, som bliver støttet af puljen Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk. ISS står for praktikdelen, og VSK er ansvarlig for danskundervisningen, som normalt har et omfang på 70 timer fordelt mellem lektioner på fælles hold hos ISS, og individuel supervision ude på arbejdspladserne. Projektets mål er at bringe deltagerne nærmere det danske arbejdsmarked gennem udvikling af deltagernes sproglige kompetencer, opkvalificering gennem arbejdspraktikker og at udvikle deltagernes kendskab til det danske arbejdsmarked. Målet er i sidste ende at deltagerne kommer i job - alternativt i løntilskud. Målgruppen består typisk af kursister i alderen år, på dagpenge eller kontanthjælp. De er kendetegnet ved begrænsede arbejdserfaringer og kendskab til det danske arbejdsmarked. De fleste har været i Danmark i mange år, og har enten slet ikke modtaget danskundervisning eller har for længst opbrugt deres ret til denne. Som regel ligger danskniveauet på startmodulerne på DU 1 & DU2. Projektet har tre sideløbende mål, som gensidigt understøtter hinanden: At udruste deltagerne med et større kendskab til det danske arbejdsmarked At skabe en stadig progression i deltagernes tilegnelse af det danske sprog, som lever op til kravene om tilbud af danskundervisning til borgere i integrationsperioden og endeligt at skabe en tilknytning til det danske arbejdsmarked, som i sidste ende kan føre til varig ordinær beskæftigelse. Pædagogisk tilgang Den enkelte borger mødes af en projektleder og en sproglærer, som gennem screenings-samtaler og gruppevejledning arbejder sig frem mod en hurtig afklaring af, hvor deltagerne kan komme i praktik. Praktikker etableres med henblik på at udnytte deltagernes medbragte kvalifikationer og kompetencer optimalt, men der lægges samtidigt vægt på, at praktikken har et realistisk jobsigte. Ved at indgå aktivt på det danske arbejdsmarked i praktikken opnår deltageren egne erfaringer, som han/hun kan spejle i undervisningen og dele med de øvrige deltagere. Kursisterne er i projektperioden i praktik 4 dage om ugen i relevante virksomheder, og én dag om ugen modtager de danskundervisning i relation til den virksomhed og funktion de er i. Danskundervisningen skal understøtte deres praktik og tager udgangspunkt i de konkrete sproglige behov, de møder i virksomheden. Det er i det hele taget en pointe, at alle de konkrete erfaringer fra praktikkerne indgår i undervisningen som materiale, der kan anvendes i arbejdet med det danske sprog, og i arbejdet med at tilegne sig viden om regler, normer og traditioner, organisering og kultur på det danske arbejdsmarked. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 12 ud af 27

13 Hjælp til de nye udenlandske kolleger Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidenscenter Viden om normer er essentielt, når man skal indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Men hvilke normer snakker vi om? Er de ens på alle arbejdspladser? Og hvordan får vi det formidlet til udenlandske kolleger, når det fælles sprog er begrænset eller ikke eksisterende? Kollegahjælp giver et nyt bud herpå. Det er fagforeningen Dansk Metal, som udgiver informationsmateriale til indvandrere. Materialet er digitalt og frit tilgængeligt for alle på Konsulentfirmaet Bifrost har udviklet den pædagogiske ide og står for analyser og tekster. Cadpeople står for det grafiske udtryk og tekniske udformning. Normer på arbejdspladsen er vigtigt men... Hvilke normer snakker vi om? Normer er karakteriseret ved oftest at være uskrevne, kontekstbundne og foranderlige. At indfange hvilke normer der er på en arbejdsplads, er derfor ikke en let sag og måske netop derfor, er de beskrivelser, der findes, ofte selvfølgelige(i hvert tilfælde for danskere) eller måske endda stereotype, i værste fald intetsigende. Dansk Metals netværk af TR repræsentanter har bidraget med deres viden om normer på danske arbejdspladser. De har besvaret et større spørgeskema med en række temaer, der til sammen giver et billede af, hvordan man handler i en række konkrete situationer i løbet af en arbejdsdag. Svarene fra analysen indgår i informationsmaterialet ikke som tør statistisk viden- men som spil med grafiske vignetter. Spillet er opdelt i 15 temaer, hvor man får angivet forskellige handlemuligheder i konkrete situationer. Spilleren klikker på den handlemulighed, som han/hun tror, er rigtig. Undersøgelsen viser, at der ikke er ét korrekt svar. Normer varierer fra egn til egn af landet, afhænger af virksomhedens størrelse eller personens alder. Alt dette får spilleren at vide med et enkelt klik. Man kan enten spille alene eller udfordre sin kollega og se, om man er enige om forskellige normer. Spillet er udviklet, så den danske kollega kan spille med sin polske kollega på hvert sit sprog. Spillene er beregnet til at blive opmærksom på arbejdspladskulturen og diskutere den. Foreløbigt er de oversat til tre sprog, men teknisk kan de udvides til flere sprog. Forhåbentligt kan spillene medvirke til at komme misforståelser og konflikter i forkøbet. fortsætter næste side DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 13 ud af 27

14 Hjælp til de nye udenlandske kolleger... fortsat Introduktion til det danske arbejdsmarked Som arbejdstager har man behov for faktuel viden om arbejdsforhold. Der er derfor en fem minutters lang film om det danske arbejdsmarked blandt andet indeholdende interview med to medarbejdere fra henholdsvis en stor og lille virksomhed. Anne-Lise Nyegaard, der sammen med Majken Kidmose fra Dansk Metal, har været Dansk Metals ankerkvinde i projektet, fortæller, at grunden til Dansk Metal er gået ind i et sådan projekt, er ønsket om at være med til at sikre udenlandske kollegaer en god modtagelse på det danske arbejdsmarked. Kollegahjælp skal sikre, at de nye kolleger får kendskab til deres rettigheder og kommer ind i fællesskabet på virksomheden. Det er vigtigt de får kendskab til fakta om det danske arbejdsmarked. Miniparlør til arbejde Kollegahjælp er ikke sprogundervisning, men som en del af informationsmaterialet er en oversat liste med begreber fra det fagretslige område, som eksempelvis Afspadsering, Flekstid og Vikar. Der er også parlørspil med hverdagsudtryk indenfor temaer som hilsner, spørge efter hjælp, ved sygdom. Her kan man både høre og læse det på dansk samt få en oversættelse. Der er også spil, hvor man træner sprog ved at finde den korrekte oversættelse eller det rigtige svar på en tiltale. Til danskundervisning Kollegahjælp er ikke et traditionelt undervisningsmateriale med tilpassede tekster og opgaver. Alligevel vil det være et velegnet supplement til arbejdsrelateret danskundervisning enten som en del af Danskuddannelserne, en del af Introdansk eller Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Ikke mindst spillene om normer kan give anledning til mange diskussioner. Dansk Metal har derfor samlet de oftest stillede spørgsmål og givet svar. Der er også dokumenter, som er vigtige, at de udenlandske kolleger får og forstår. Det er eksempelvis ansættelseskontrakt og lønseddel. Der er eksempler på sådanne dokumenter med ordforklaringer, som også er oversat til polsk, tysk og engelsk. Integration er gensidig Anne Lise Nyegaard fortæller, at Dansk Metal ønsker at lade Kollegahjælp indgå på Grundkursus 1 for nyvalgt TR, der uddannes på Metalskolen. Kollegahjælp er et godt værktøj for TR til dialog med nye udenlandske medlemmer, hele debatten omkring vigtigheden af at integration er gensidig, kommer til diskussion. Det er en klar sidegevinst, at der kan sættes fokus på, hvordan vi er i dialog, når vi generelt får nye medlemmer, og hvordan vi kommunikerer som TR, siger Anne-Lise Nyegaard, der som ligestillingskonsulent, selv har prøvet materialet af på et TR- Kursus. Kollegahjælp får også de danske kollegaer til at få fokus på, hvad der er kendetegnende for deres egen kultur på deres arbejdsplads. Spillene kan spilles direkte på eller downloades til Ipod eller Iphone. Materialeudviklingen er finansieret af AMS og Dansk Metal. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 14 ud af 27

15 Når sproget læres på arbejdspladsen Af Hanne Haahr Jensen og Marianne Bach Madsen, Sprogcenter Skive Det har gennem en del år været almindelig praksis at flygtninge og indvandrere under Integrationsloven deltager i forløb, hvor danskundervisningen på et sprogcenter kombineres med aktivering i virksomhedspraktik. Der har tidligere mest været fokus på, at praktik fungerede som en introduktion til arbejdsmarkedet for nydanskere og mindre fokus på, at praktikken samtidig kunne være et sprogligt øve- og anvendelsesrum - et sted, hvor sproglige hypoteser kunne afprøves, og sproghandlinger kunne observeres og automatiseres i samværet med autentiske sprogbrugere. På samme vis har sproget traditionelt heller ikke været defineret som mål i de mentorordninger, der har været etableret mange steder i landet for at hjælpe nydanskere ind på arbejdsmarkedet med en erfaren kollega ved sin side. Projektet Sprogstøtte i praksis Det var på baggrund heraf, at Sprogcenter Skive i beskrev og gennemførte projektet Sprogstøtte i praksis. Projektet havde til formål at øge deltagernes motivation ift. danskundervisning og selvforsørgelse gennem tidlig aktivering i sprogpraktikker etablering af sprogmentorordning. Sprogmentoren skulle være en kollega, som arbejder sammen med praktikanten i hverdagen. tæt samarbejde med sprogmentorer og kommunens jobkonsulenter anvendelse af sprogstøtteguiden Hjælp til sproghjælp (udgivet af Sprogcenter Skive med støtte fra Integrationsministeriet i 2008) inddragelse af arbejdssprog- og erfaringer i danskundervisningen. Projektet har resulteret i, at der er udviklet et funktionelt koncept for sprogstøtte på arbejdspladsen med en klar rollefordeling ift. alle involverede parter, og der er udviklet et sprogmentorbegreb samt sprogmentorkursus. Derudover er der sket en bevidstgørelse hos kommunens jobkonsulenter om at sætte sproglæring i centrum i praktikker for nydanskere. Efter projektets afslutning har Skive Kommune valgt fremadrettet at finansiere sprogstøtteforløb, så det i den tidlige indsats vil være Sprogcenter Skive, der står for en del af opfølgningerne i virksomhedspraktikker for nyankomne flygtninge/indvandrere. Et grundigt forarbejde Det var utrolig vigtigt, at alle samarbejdspartnere i projektet på forhånd fik en fyldestgørende information, så alle var enige om projektets formål og mål, og at forventninger til samarbejdet blev afstemt på forhånd. For at opnå konsensus om forløbet blev der lavet en pjece, der fortalte om sprogstøtte på arbejdspladsen. Deltagerne blev kompetenceafdækket og profiltestet før projektstart for at gøre det lettere for jobkonsulenten at finde det bedst mulige praktikmatch til den enkelte. I de tilfælde, hvor det var relevant, fik deltagere deres uddannelsespapirer vurderet hos Styrelsen for Internationale Uddannelser. For at klæde sprogmentoren godt på til opgaven, blev der afholdt kursus for sprogmentorer, hvor også relevante jobkonsulenter deltog. Projektet i gang Jobkonsulenten etablerede praktikkerne i virksomhederne, der både var private og offentlige, hvorefter projektet overtog opfølgningen. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 15 ud af 27

16 Når sproget læres på arbejdspladsen... fortsat En del af konceptet var, at praktikant og sprogmentor afsatte 1-1 ½ time om ugen i arbejdstiden til sprogstøtte. I den forbindelse blev der, i nogle af forløbene, søgt mentorstøtte via Skive Kommune for at kompensere virksomheden for tabt arbejdsfortjeneste. Ved første månedlige opfølgningsmøde, mellem praktikant, sprogmentor og en sprogkonsulent fra projektet, blev der udarbejdet en sprogbehovsanalyse og derudfra sat fremtidige sproglige mål for praktikanten. De skriftlige referater fra møderne, der tilgik sprogmentor, praktikant, jobkonsulent, sagsbehandler samt praktikantens lærer, var et vigtigt omdrejningspunkt i sprogstøtten, og var med til at sikre, at alle var klar over, hvem der havde ansvaret for, at målene blev nået. Formålet med opfølgningsmøderne var også løbende opkvalificering af sprogmentoren, samt fokus på praktikantens generelle trivsel og arbejdsmarkedskompetencer. I det omfang det var muligt, blev praktikerfaringer inddraget i danskundervisningen på sprogcentret. Det drejede sig specielt om grammatiske temaer, pausesnak, instruktionsforståelse, og hvad der i øvrigt kræves for at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Fotoserier, der viser arbejdsgange, arbejdsredskaber og andre elementer fra praktiksteder, er godt undervisningsmateriale. Måling af progression Det blev i projektet valgt at evaluere sproglig progression løbende ved sprogstøttemøderne, både ud fra en helhedsorienteret tilgang og med fokus på specifikke sproglige mål. Denne metode sikrer, at der på samme tid fokuseres på generel kommunikativ kompetence og på opnåelse af konkrete sproglige færdigheder. Ved projektets afslutning blev praktikanter og sprogmentorer bedt om at vurdere praktikantens sproglige progression på en række områder. Det generelle billede var, at praktikanterne i middel til høj grad havde forbedret deres sproglige niveau på næsten alle områder. En engageret sprogmentor er altafgørende for succes Rollen som sprogmentor skal være et frivilligt valg, da det er lysten og engagementet, der gør den store forskel. En ung syrisk mand, Mohammed, kom i 4 ugers praktik hos Rose Poultry, hvorefter han blev ansat i løntilskud. Der blev fundet en sprogmentor, Steffen Juhl Madsen, der er ansat som produktionsmedarbejder i samme afdeling som Mohammed, og et sprogstøtteforløb blev sat i gang. Det var tydeligt, at Steffen Juhl Madsen var engageret og seriøs i rollen som sprogmentor, hvilket betød meget både ift. Mohammeds sprogindlæring og integration på virksomheden generelt. Opstilling af nye sprogmål Opfølgning - evaluering af sprogmål Praktiksted, sprogmentor, praktikant og sprogcenter arbejder med de sproglige mål Mohammed blev fastansat hos Rose Poultry efter 6 måneder i løntilskud. Brug enkelte sætninger i starten, tal positivt og vær behjælpelig med spørgsmål og svar. ( ) Det er vigtigt at have tålmodighed og være fokuseret. Man skal brænde for det og være god til at omgås andre mennesker. Det er også en fordel at være et tillidsfuldt, roligt og glad menneske. Jeg nød det hele vejen igennem, Steffen Juhl Madsen, Rose Poultry, om rollen som sprogmentor. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 16 ud af 27

17 Når sproget læres på arbejdspladsen... fortsat Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar Kenneth Frederiksen, sprogmentor, Temponik, Skive Nu har jeg altid haft nemt ved at tale med folk, så jeg sagde ja til at hjælpe, da det ofte er sproget, der skaber komplikationer for en udlænding ude på virksomheden. Mohammed havde svært ved at tale og sige hele sætninger, men han kunne både forstå og skrive noget dansk, da vi startede forløbet. Sprogbarrieren skabte visse kollegiale problemer. Mohammed kom til at lyde kommanderende, og det blev mange på virksomheden stødt over. Mohammed er vellidt på Rose Poultry i dag. I starten var det kun mig, der talte med ham. Nu sidder han ved samme bord hver dag og taler fast med 4-5 kolleger Steffen Juhl Madsen, sprogmentor, Rose Poultry, Vinderup Anbefalinger Alle parter er enige om formålet med sprogstøtten og sprogmentorens rolle og dette kommunikeres ud i opstartsfasen Der er en veldefineret rollefordeling ml. jobkonsulent, sprogkonsulent, sprogmentor, praktikant og sproglærer og der er foregået forventningsafstemning ml. parterne Der foretages ved praktikperiodens start en sprogbehovanalyse, og der opstilles på baggrund heraf kort- og langsigtede sproglige mål Sprogmentor og praktikant har opbakning fra virksomhedens ledelse ift. sprogstøtte, da sprogstøtte tager tid. (der kan evt. søges om mentorstøtte) Sprogmentoren er en kollega, der arbejder sammen med praktikanten i det daglige, og som udviser engagement ift. at lære en udenlandsk kollega dansk Der evalueres på sproglig progression på regelmæssige opfølgningsmøder, og der opstilles på baggrund heraf mål for den næste periode (ca. 1 måned) Projekt Sprogstøtte i praksis er beskrevet i en rapport, som kan findes på Sprogcenter Skives hjemmeside: DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 17 ud af 27

18 Nyt EU-projekt om udvikling af undervisningsmateriale til tosprogede målrettet udvalgte brancher Af Tine Baatrup. Mht Consult mangfoldighed & medborgerskab Sprogkundskab er en nøglekompetence for migranters integration på arbejdsmarkedet: Manglende sprogkundskaber sættes ofte lig inkompetence, hvorfor det for mange migranter er en stor udfordring at finde passende og kvalificeret arbejde. Ifølge andetsprogslærere vil differentieret viden om påkrævede termer, sætninger eller adfærdskodeks i arbejdslivet øge deres muligheder på arbejdsmarkedet og samtidig styrke selvtilliden, når de udrustes med specifik og nødvendig erhvervsrettet viden. I et nyt EU-projekt ved navn Meet the Need tager seks lande udfordringen op og skal i løbet af to år udvikle undervisningsmateriale målrettet udvalgte brancher til brug i undervisningen af tosprogede på landenes sprogcentre. De udvalgte brancher er Bygge- og Anlægsvirksomhed, Byggeri og Svejsning, Engros- og Detailhandel, Hotel- og Restaurationsvirksomhed samt Social- og Sundhedsområdet. Brancherne er udvalgt ud fra analyser af, hvor der i fremtiden vil være brug for arbejdskraft, samt hvor migranter i forvejen er beskæftiget. Hver partner vil udarbejde grundlæggende undervisningsmateriale for én specifik branche. I Danmark fokuseres der på Social- og Sundhedsområdet, og opgaven løftes af mhtconsult. De øvrige deltagerlande er Østrig, Italien, England, Tyskland og Rumænien. I samarbejde med erhvervsuddannelseseksperter, arbejdsgivere og sproglærere udarbejdes et kompendium med erhvervsrettet andetsprogsundervisningsmateriale med det formål at: Styrke specifik videreuddannelse af migranter Styrke migranters muligheder for at indtræde på arbejdsmarkedet Støtte migranters integrationsmuligheder Støtte migranters identitet i et andetsprogs (erhvervs-) miljø Bevidstgøre arbejdsgivere om erhvervsrelaterede udfordringer for migranter Al materiale vil blive samlet til ét kompendium. Kompendiet udvikles til andetsprogslærere og er ment som supplement til den generelle andetsprogsundervisning. Materialet vil også blive tilgængeligt online. Pt. gennemfører alle lande interviews med arbejdsgivere, sproglærere og migranter for at indkredse sproglige og kommunikative udfordringer i dagligdagen i de forskellige brancher. Resultatet munder ud i analyserapporter, som skal danne baggrund for det videre udviklingsarbejde. Følg med i projektet og find rapporter, links, henvisninger o.l. på DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 18 ud af 27

19 Kompenserende specialundervisning for flygtninge på Røde Kors Skolen Af cand. mag., projektleder Pia Hammerich TrygFonden har støttet projektet med en 1. mio. kr., som løber i hele Projektet er et specialundervisningstilbud til unge asylansøgere mellem 17 og 25 år med kontakt-, adfærds- og trivselsproblemer eller ansøgere med indlæringsvanskeligheder, som ikke kan gå i normalklasserne på Røde Kors Skolen placeret på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg (herefter HCØ). Det drejer sig om kursister, der udover posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) har symptomer på eksempelvis autisme, OCD, personlighedsforstyrrelse eller selvskadende adfærd. Der er oprettet tre klasser, og målet for kursisterne er bl.a. at genvinde sociale og personlige handlemuligheder og hjælpe dem til at ændre negative mønstre og tanker alt sammen for at den enkelte asylansøgeres liv bliver så normaliseret som muligt; dog inden for konteksten af at være asylansøger. Specialundervisningen bliver kun tilbudt de kursister, som absolut ikke kan deltage i den normale undervisning. Kompenserende specialundervisning i kombination med andetsprogstilegnelse Den kompenserende specialundervisning er en planlagt og målrettet indsats, hvis overordnede formål er at forbedre kursistens funktionelle færdigheder samt fremme dennes personlige udvikling og kvalifikationer. Da HCØ er underlagt både en bekendtgørelse (Bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere nr. 497 af ), som fordrer, at der skal skabes forudsætninger for en vellykket integrationsproces samt altid skal handle ude fra Røde Kors internationale syv principper: medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyldighed, så er det mere end oplagt, at skolen også skal rumme et kompenserende specialundervisningstilbud. Derfor tilbydes kursister med adfærd, som vidner om PTSD i kombination med anden problematik, mestringsstrategier for social adfærd og kognitive strategier for ændring af negative mønstre. Dette vil formentlig skabe en trivsel, der måske i sidste ende ved en eventuel opholdstilladelse vil lette integrationen til det danske samfund. Desuden vil det sandsynligvis lette en tilbagevenden til hjemland, eller det vil øge den enkeltes mulighed for at mestre en normaliseret hverdag ved nyt liv i tredje land. Projektet har en forudset udfordring: Kursister med kompenserende specialundervisningsbehov lander lige mellem to stole, idet det kræver både viden om andetsprogstilegnelse samt specialundervisning. I 2008 påpeger UC2 i rapporten Det gælder om at rydde sten af vejen Undervisning af kursister med særlige undervisningsbehov i danskuddannelser og i samarbejde med specialundervisning status og inspiration, at det er et problem. Ansøgerne, som visiteres til specialklasse på HCØ, har brug for både en indsats, som angår andetsprogstilegnelse samt individuel specialpædagogisk indsats. Specialundervisning og dansk som andetsprog er to fagområder, der trods flere forsøg endnu ikke har etableret et formaliseret og optimalt samarbejde, og der er begrænsede berøringsflader mellem dem. Charlotte Bie og Jette Skadhauge (ibid.) opfordrer til etableringen af et nyt fagområde, som vil kunne benævnes dansk som andetsprog med kompenserende perspektiv. Det betyder, at projektet udøves i et ikke fagligt funderet felt, men kun kan trække på erfaringer inden for hvert fagområde og forsøge at skabe en syntese. Endvidere er feltet med kompenserende specialundervisning af unge og voksne asylansøger, der lever i en uafklaret situation uden tryg base, et ubetrådt land. Underviserne tilknyttet projektet har dog praktisk erfaring og er teoretisk funderet inden for begge eller ét af områderne. Undervisningens indhold og metoder Den enkelte kursist udarbejder i samarbejde med specialunderviseren en individuel undervisningsplan, der indeholder mål inden for de sociale, personlige og danskfaglige kompetencer, og al undervisning tager udgangspunkt i de individuelle mål. Alle tre klasser modtager undervisning i dansk som andetsprog med basis i Røde Kors eget modultest-system, der ækvivalerer de officielle modultest, der benyttes på landets sprogcentre ud fra Bekendtgørelse om prøver til voksne udlændinge m.fl. nr. 775 af Et af formålene med andetsprogsundervisning er også at skabe et fælles sprog, så kan der kan undervises i sociale og personlige kompetencer. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 19 ud af 27

20 Kompenserende specialundervisning for flygtninge på Røde Kors Skolen... fortsat Der undervises i færdighedstræning i holde-ud-strategier med stor inspiration fra den dialektiske adfærdsterapi (Se bl.a. Linehan, Marscha M: Manual til dialektisk adfærdsterapi, Dansk Psykologisk Forlag, 2004 ).Vi har udarbejdet en plakat på dansk og engelsk med piktogrammer, der illustrerer, de strategier en asylansøger med få økonomiske ressourcer vil kunne anvende. Undervisningen i dette har haft god effekt, da der nu er skabt en bevidsthed om, at selv i ubærlige situationer eksisterer der nogle individuelle muligheder for lidt lindring og enkelte kursister har efter ganske kort tid inkorporeret nogle af strategierne i deres mestringsrepertoire Psykoedukation tilbydes alle klasser som et selvstændigt undervisningsforløb, der laves i samarbejde mellem specialunderviser og psykolog. Erfaringen viser, at størstedelen af asylansøgerne ikke forstår, hvorfor de har symptomer på søvnløshed, stress og indlæringsvanskeligheder. Idet målgruppen for projektet har en yderligere problematik udover PTSD, er det afgørende, de får viden om deres tilstand ikke mindst for at fjerne følelsen af at være anderledes. Kursisten bliver i forløbet undervist i mulige mestringsstrategier, og der tilbydes et bredere perspektiv på den enkeltes livssituation. Da psykoeduaktionsforløbet også anlægger et kompenserende, individuelt blik, så foregår undervisningen ved, at psykologen fremlægger stoffet med brug af tolke, og derefter arbejder specialunderviseren processuelt med kursisterne ud fra de behov og metoder, som den enkelte kursist fordrer. Alle kursister skal evaluere progressionen af deres egne opstillede undervisningsmål månedligt. Dette gøres visuelt vha. en skydeskive, hvor yderste cirkel indikerer: Jeg kan ikke endnu. Den midterste cirkel indikerer: Jeg kan næsten, og den inderste cirkel indikerer: Jeg kan. Evalueringsmodellen er kraftig inspireret af Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Undervisningsplanerne er forankret i smart-metoden (Smart står for Specifikt, Målbart, Acceptabelt underviser og kursist er enige om målet, Realistisk og Tidsafgrænset) og ved sociale og personlige mål, som ved en subjektiv vurdering kan berøre evidensproblematikken, forsøger vi at skabe en reliabilitet ved at opstille målene, så de kan måles af agenter uden for den enkelte (dramapædagogen, afspændingspædagogen, specialundervisere, psykiater, psykolog etc.) Alle kursister får et lille lamineret kort på størrelse med et dankort, hvor målene er skrevet meget enkelt samt illustreret ved piktogrammer. Dette kort ligger i deres pung eller i buskortet, således de ud over skoleregi kan holde fokus på, hvilke kompetencer de undervises i og skal arbejde bevidst med. DET FLYVENDE TÆPPE : 20 : 2011 : SIDE 20 ud af 27