Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013. Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik."

Transkript

1 Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK Arktisk forskningsjournal Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen

2 Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik INUSSUK Arktisk forskningsjournal Copyright Forfatteren og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Nuuk, 2013 Tilrettelæggelse: allu design Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN ISSN Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i Arktis såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Najârak Paniula Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Grønlands Selvstyre Postboks Nuuk Telefon: Fax: Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks Nuuk

3 Indholdsfortegnelse Forord...6 Indledning en undren Bogens struktur og læsevejledning Del 1 Baggrund og bæredygtighed Kapitel 1 Et historisk rids Kapitel 2 Bæredygtig udvikling i Grønland Bæredygtighedsbegrebets styrker og svagheder Operationelle definitioner af bæredygtighed Bæredygtighed i Arktis Bogens tilgang til bæredygtighed Del 2 Økonomi i et bostedsperspektiv Kapitel 3 Byer og bygders eksistensgrundlag Udviklingen i erhvervsgrundlaget Bostedernes skattegrundlag Bygdernes eksistensgrundlag Bygdernes officielle økonomi Distrikternes indkomst- og erhvervsgrundlag Fangsten og den uformelle økonomi Store forskelle mellem bygder Kapitel 4 De offentlige udgifter og bygderne De offentlige udgifter i relation til bosted Kommunernes økonomi Bygderne og den kommunale økonomi Kapitel 5 Hjemmestyret en central spiller

4 Det skæve sundhedsvæsen Hjemmestyrets servicekontrakter KNI A/S Great Greenland Arctic Green Food Nukissiorfiit Royal Arctic Bygdeservice A/S Arctic Umiaq Line Air Greenland Servicekontrakternes betydning Offentlige anlægsinvesteringer Offentlig finansiering af boligområdet Kapitel 6 Betydningsfulde krydssubsidieringer Mittarfeqarfiit Royal Arctic Line Tele Greenland Krydssubsidieringernes beskedne betydning Kapitel 7 Økonomien i et nyt perspektiv Bygdernes livs- og erhvervsgrundlag Den offentlige finansiering af bygderne Del 3 Bygdernes stemme Kapitel 8 Samtalen som værktøj Studiets empiriske datagrundlag Metodisk tilgang Kapitel 9 Nanortalik Sydgrønland Nanortalik Aappilattoq Alluitsup Paa Fåreholdersteder Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder

5 Kapitel 10 Kangaatsiaq det glemte distrikt Attu Ikerasaarsuk Udviklingstendenser i Kangaatsiaq distrikt Kapitel 11 Upernavik de mange bygder Tasiusaq Nuussuaq Hellefiskens betydning for Upernavik Upernavik distrikts udviklingsdynamik Kapitel 12 Ammassalik bagsiden af landet Distriktet i dag Isortoq Kuummiut Udviklingstendenser i Ammassalik Del 4 Bygderne i et nyt perspektiv Kapitel 13 En tværgående analyse Udviklingstræk i de fire distrikter Fællestræk ved bygdekategorierne Forudsætninger for lokal dynamik Kapitel 14 Sammenfatning og perspektivering Bygdernes økonomi og udviklingsdynamik Store forskelle på bæredygtighed Institutionelle rammer styrende for bæredygtighed Navne og begreber Referencer Øvrig anvendt litteratur

6 Forord Af Erik Lund, journalist og forfatter Det er ikke hver dag, der udkommer en afhandling om, hvad Grønland vil og kan med bygderne. Men det er akkurat, hvad der er sket for Kåre Hendriksen, der siden 2008 har været fast underviser på den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut. Det er en virkelig god afhandling fordi den samtidig er meget personlig og med ret så markante synspunkter med kant. Nu kommer den i en let revideret form som bog. Bogens længde skyldes, at den består af to undersøgelser. Dels en kortlægning og analyse af bygdernes økonomi, dels en analyse af bygdernes lokale dynamik med henblik på at afklare, hvorfor nogle bygder udvikles, medens andre stagnerer eller affolkes. Gennem de seneste 30 år har Kåre Hendriksen med enkelte undtagelser opholdt sig længerevarende i flere distrikter, og han har som nok en af de få overnattet i tre fjerdedele af Grønlands bygder. Det er lykkedes for ham at opbygge et geografisk og emnemæssigt vidtspændende kontaktnet. Han har også været konsulent for Undervisningsdirektoratet i Nuuk og konsulent for Rambøll på projekter med tilknytning til Grønland, projektleder for Nordisk Industrifond om bæredygtig turisme i Arktis og ansvarlig for udarbejdelsen af Nordisk Ministerråds arktiske turismestrategi. Det er akkurat disse vidtspændende erfaringer, der sætter Kåre Hendriksen i stand til at indlede med en undren og delagtiggøre læseren i denne undren på en måde, så nysgerrigheden straks vækkes. Læseren bliver medrejsende på en arktisk opdagelsesrejse af de mere usædvanlige. Fine billeder fra bygderne veksler med det omfattende statistiske materiale. Debatten om bosætningsmønstre i Grønland har været hektisk, lige siden G60-planerne blev offentliggjort og iværksat. Der er fremført en del udokumenterede påstande, bl.a. om at bygderne medfører ekstra milliardomkostninger. Men bygdebeboernes stemme har stort set været fraværende i debatten. De får nu mæle, ikke mindst gennem de mange direkte citater. Udviklingen i bosætningsmønsteret følger flere spor. Samlet set er der sket en affolkning af bygder og byer i yderdistrikterne. Men der er også bygder, der vokser og klarer sig fint. 6

7 I den situation opstod for Kåre Hendriksen et behov for en mere systematisk og tilbundsgående analyse. Derfor har han lige siden 2000 indsamlet og analyseret data i relation til samfundsudviklingen med fokus på erhvervsudvikling, uddannelse og bosætningsmønstre. Da det ikke lykkedes ham at finde en analyse eller betænkning, som på en kvalificeret måde belyste bygdernes økonomiske betydning og udviklingsdynamik, besluttede han sig for selv at skrive den! Det er blevet til den nu foreliggende bog, der er vigtig, fordi den inddrager nye perspektiver på bosætningsdebatten. Kåre Hendriksen er gået grundigt til værks: 130 længerevarende interviews med bygdebefolkningen og et tilsvarende antal korterevarende interviews. Han har rejst med fiskere og fangere i joller og på hundeslæder i stedet for som eksperter og politikere flest at lande i bygden med en helikopter og blot tilbringe en time eller to på stedet. Her anes en slet skjult polemik med ekspertvældet udefra, der ikke forstår den lokale identitet. Bogens måske stærkest virkende afsnit er netop, hvor han giver plads til den lokale frustration over sjældent at blive hørt og aldrig blive reelt medinddraget og forstået ikke fordi eksperterne kun sjældent taler grønlandsk, men simpelthen fordi også grønlandsksprogede eksperter og politikere kan tale hen over hovederne på lokalbefolkningen ud fra planer og systemer, der er fastlagt på forhånd i det fjerne Nuuk eller endnu længere borte. Bogen munder ud i en engageret diskussion om medbestemmelse og borgerinddragelse. Her er plads til forbedringer! For en af de mest bemærkelsesværdige iagttagelser fra de mange samtaler og interviews i bygderne har været borgernes tilbagevendende oplevelse af overhovedet ikke at blive hørt. Hver gang Kåre Hendriksen refererede til rapporter og redegørelser om bygdernes situation, stod folk uforstående. Dem havde de ikke kendskab til! Hvad mere er: Gik han i detaljer, blev folk ofte ophidsede eller rystede på hovedet. De kunne ikke genkende de forhold, der blev beskrevet om deres bygd. Dette ser han ikke som resultatet af et bevidst forsøg på at skjule informationer for befolkningen. Der er derimod tale om en række barrierer på forskellige niveauer. Det er for det første sjældent, at rapporter distribueres til bygderne, også selvom de direkte angår befolkningen her. Og bliver de endelig distribueret, ændrer de alligevel ikke ved noget. For en stor del af rapporterne findes kun på dansk. I det omfang de oversættes, kan flertallet af befolkningen fortsat ikke forstå dem, for det er vanskeligt at oversætte rapporternes akademiske sprog til et begribeligt grønlandsk. 7

8 Derfor opstår der en dyb kløft i referencerammen mellem det administrative lag i centraladministrationen i Nuuk og i de nye fire storkommuner og så bygdebefolkningen. I noget mindre omfang eksisterer den samme kløft mellem politikerne og bygdebefolkningen. Det bærende budskab er, at diskussionen om bygderne som en omkostning generelt er alt for unuanceret. Bygderne har ofte færre offentlige udgifter pr. indbygger end byerne. Den sociale ulighed i Grønland er derfor ikke en sag om bygder over for byer, men om en ulighed, der findes alle steder. Grønland står imidlertid over for en ganske særlig udfordring, fordi mange bygder og de fleste byer mister deres ressourcemæssige eksistensgrundlag. Det betyder, at skal der ske en ny kobling mellem bosted og erhvervsgrundlag, må det ske med ressourcer, der geografisk er knyttet til stedet. Det er derfor afgørende med et skift i bosætningsdebatten. I stedet for by over for bygd skal debatten fokusere på, hvor der findes potentielle ressourcer, der kan udnyttes i en bæredygtig udvikling. I det lys er der en hel del bygder, der har potentiale til at overleve. Afhandlingen og nu bogen er et væsentligt bidrag til at indfange og fastholde denne nye opfattelse. Erik Lund, august 2013 Erik Lund er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Han har skrevet om grønlandske forhold siden 1954 og er fast klummeskribent på Sermitsiaq. 8

9 Indledning en undren Min interesse for Grønland startede i en brydningstid. Hjemmestyret var netop etableret i Der var stort fokus på at rette op på det, der blev opfattet som de danske uretfærdigheder, og som modreaktion på den danske centraliseringspolitik, kendt som G60-politikken, blev der satset på udvikling af de mindre bosteder. I Sydgrønland, hvor torskefiskeriet fortsat var i rivende udvikling, oplevede jeg en euforisk glæde, og folk troede på fremtiden. Men der var også skår i glæden. Der var massive sociale problemer, alkoholproblemer, undervisningssystemet fungerede langtfra tilfredsstillende, og der var tegn på en kultur i opløsning og fortsat stor ulighed specielt mellem på den ene side nogle danskere og på den anden side flertallet af grønlændere. I de sydligste bygder og ved Nanortalik var torskefiskeriet mindre godt, og folk flyttede op mod Frederikshåb (Paamiut). Min interesse for koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag var skabt. Året efter i Ammassalik blev modsætningerne tydeligere, nøden og fattigdommen fremstod større, og jeg fik en begyndende forståelse for problematikken øst-vest. De følgende år blev det ved ophold i bygderne i Uummannaq, Diskobugten og Sisimiut distrikter klart, at der trods den overfladiske ro og harmoni ved bygdelivet var sociale og menneskelige problemer og et ikke ubetydeligt modsætningsforhold mellem bygd og by. Bygdebefolkningen oplevede ofte en afgrundsdyb forskel mellem politikernes skåltaler og de forhold, som bygdebefolkningen oplevede, de blev tilbudt. Det var i de år, jeg flere gange mødte højtplacerede danskere i centraladministrationen i Nuuk, der mente, at Upernavik distrikt burde affolkes, fordi der ikke var nogen erhvervsfremtid. Da torsken forsvandt langs vestkysten, og fiskeriet af hellefisk for alvor begyndte i Upernavik, forstummede snakken, men der var fortsat dem, der mente, at Upernavik skulle affolkes. Nu var argumentet: Vi kan ikke forsvare at lade børn vokse op under de forhold, der er i bygderne, og de bliver fanget i en uddannelsesfælde uden fremtidsmuligheder. Det undrede mig. Var forholdene i Upernaviks bygder virkelig så meget dårligere end det, jeg havde oplevet andre steder? Som leder af STI-skolen (den lokale erhvervsskole) i Aasiaat i midten af 1990 erne havde jeg også ansvaret for erhvervsuddannelserne i Kangaatsiaq distrikt og var flere gange på praktikpladsbesøg i Kangaatsiaq by og bygderne. Samtidig varetog skolen undervisningen af førsteårseleverne fra hele Nord- og Østgrønland inden for bl.a. bygge- og anlægsbranchen samt levnedsmiddelområdet. Jeg fik derfor et godt indblik i rekrutteringsgrundlag, elevforudsætninger mv. for hele det store geografiske område. 9

10 Skolen havde et forholdsmæssigt større optag fra de større byer, men mønsteret forsvandt, når det gjaldt gennemførelsesprocenten. De unge fra bygderne eller yderdistriktsbyerne klarede sig ikke dårligere. I den periode troede jeg, at jeg begyndte at forstå en række sammenhænge i forhold til sociale forhold, udnyttelsen af lokale ressourcer og potentialer, erhvervsudvikling mv. Men i det senere konsulentarbejde, hvor jeg var tvunget til at opstøve og forholde mig til en række faktuelle data, gik det op for mig, at jo mere viden, jeg fik desto mindre forstod jeg. Fra midten af 1990 erne oplevede jeg, at debatten om bosætningsmønsteret i stigende grad kom på dagsordenen. I starten var det stadig lidt tabubelagt, og jeg oplevede det mest som noget, der blev talt om i de danske kredse, men langsomt spredte debatten sig, og det blev igen acceptabelt at mene, at bygderne er for dyre, og at bosætningsmønsteret er en alvorlig hæmsko for Grønlands økonomiske udvikling. Jeg undrede mig lidt over synspunktet og havde svært ved at se, at det specielt var bosætningsmønsteret, der udgjorde et problem. I min optik var Grønlands primære udfordring, at værdiskabelsen og eksporten var alt for lille i forhold til importen. En problemstilling, jeg havde vanskeligt ved at koble med bosætningsmønsteret. Jeg kendte udmærket følelsen af hvad lever de dog af her?. Men den følelse var ikke mere knyttet til bygd end til by. Da jeg og min familie boede i Aasiaat og Qeqertarsuaq i midten af 1990 erne, var den stående joke blandt venner og kolleger, at her lever vi alle af at klippe hinanden, og for en række af landets byer var det vanskeligt at pege på andet erhvervsgrundlag end administration, undervisning, sundhedsvæsen og så de afledte effekter af byens drift som butikker, elværk, bygge- og anlægsarbejde mv. Samlet set er der foregået en affolkning af bygder og yderdistriktsbyer, men udviklingen i bosætningsmønsteret har ikke været entydigt, og der er også bygder, der vokser og tilsyneladende klarer sig godt. Hvorfor denne forskel, og hvordan forholder befolkningen sig til de forandringer, der foregår? Ved ophold i bygder oplevede jeg relativt stor forskel på, hvordan nye udfordringer håndteres. Hvor der nogle steder var tendens til modstand mod forandringer, har oplevelsen andre steder været, at de samme forandringer blev set som en mulighed. Der har også været bygder, hvor jeg fik indtryk af resignation over for forandringsprocesser, som om det var noget, der ikke vedkommer os. Var det, fordi de ikke forholdt sig til forandringerne, eller fordi de ikke ønskede at tale om det? Samtaler med folk i bygderne har gennem årene bidraget til et indblik i, hvad den enkelte oplevede som en forandringsproces, der havde betydning 10

11 for egen livssituation og bygdens udvikling. Der har helt klart været nogle individuelle forskelle, og det vil der altid være, når man taler med forskellige mennesker, men der har ofte for den enkelte bygd været nogle fællestræk. I nogle bygder har folk primært fokuseret på relativt lokale og dermed stedsspecifikke forandringer, hvor folk andre steder har peget på større og mere generelle forandringsprocesser som afgørende for udviklingen, og tilsyneladende var der nogle regionale eller landsdækkende fællestræk. De forskellige iagttagelser rejste spørgsmålet om, hvad der skaber sårbarheden i lokalsamfundet, og hvad betingelserne for tilpasning og for den nødvendige læring, som tilpasningen kræver er. For nogle bygder oplevede jeg markante udsving over tid på flere måder som eksempelvis Saqqaq nord for Ilulissat. Da min kone og jeg var der første gang i 1985, var det en driftig og velfungerende bygd, og den forhenværende udstedsbestyrer Hannibal Fencker havde trods sin høje alder stadig en form for status som Kongen af Saqqaq. Få år efter hans død var indbyggertallet faldet med knap en tredjedel, og vi oplevede en bygd i nedgang og tenderende til forfald. Indgik tomrummet efter Hannibal som en udløsende faktor, eller var andre forhold mere afgørende? Udviklingen vendte, Saqqaq voksede, og de interne sociale strukturer fik et positivt løft, indtil fabrikken brændte, og der igen kom en nedtur og siden stabilisering. Tilsyneladende er det ofte samspillet mellem flere forandringsprocesser, der er afgørende for den lokale udviklingsdynamik, men der er også flere eksempler på, at en enkelt forandring, som for eksempel at indhandlingen lukkes, eller at fiske- og fangstunderlaget reduceres, udløser en afviklingsdynamik. Det behøver dog ikke at gå sådan, for forandringsprocessen kan også igangsætte en dynamik, der udvikler andre erhverv og dermed et andet eksistensgrundlag. I slutningen af 1990 erne var det en udbredt opfattelse, at Oqaatsut (Rodebay) lidt nord for Ilulissat var under hurtig afvikling, men den gamle fanger- og hvalfangerbygd udviklede sig til en lille, attraktiv turistdestination og startede samtidig produktion af ræklinger a. En udvikling, der blev hjulpet i gang af folk uden for bygden (1). Samfundsdebatten om bosætningsmønsteret har været tiltagende, og der er fremkommet en række udokumenterede påstande, som for eksempel at bosætningsmønsteret medfører ekstraomkostninger i milliardstørrelsen (2), men bygdebefolkningens røst har været stort set fraværende i debatten. Der opstod for mig et behov for en mere systematisk og tilbundsgående analyse. Siden årtusindskiftet har jeg systematisk indsamlet og analyseret data i relation til samfundsudviklingen med fokus på erhvervsudvikling, a Tørrede strimler af hellefisk. 11

12 uddannelse og bosætningsmønster. Det er endnu ikke lykkedes at finde et studie eller en udredning, som efter min vurdering belyser bygdernes økonomiske betydning og deres udviklingsdynamik på et mere systematisk og nuanceret grundlag. Ph.d.-studiet For selv at gennemføre de nødvendige analyser begyndte jeg at søge økonomi til et forskningsprojekt, hvilket ikke var helt let. I 2008 lykkedes det at etablere en samfinansiering mellem Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Aalborg Universitet, Institut for Planlægning (AAU) samt Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management (DTU). Derfor opsagde jeg min gode, faste stilling og kastede mig sent i arbejdslivet ud i et usikkert ph.d.-studium. Igennem mange år har jeg rejst i de grønlandske bygder og har fulgt udviklingen i befolkningens levevilkår. Tiniteqilaaq, juli Det stod hurtigt klart, at en analyse af hele problemkomplekset i relation til de grønlandske bygder nødvendiggjorde to stort set selvstændige analyser eller studier, om man vil. Dels en økonomisk analyse af de faktiske omkostninger ved drift af bygderne målt pr. indbygger, sammenholdt med de tilsvarende udgifter for byernes indbyggere, samt en analyse af bygdernes indtægts- og erhvervsgrundlag, sammenholdt med byernes. Dels en mere sociologisk eller antropologisk analyse af, hvilke faktorer der er afgørende for en bygds udvikling om den vokser, stagnerer eller affolkes. Først ved at sammenkoble de to analyser er det muligt at få en forståelse af bygdernes betydning for det grønlandske samfund og deres udviklingsmuligheder. Gennem arbejdet har jeg fået uvurderlig vejledning og støtte fra først og fremmest lektor Ulrik Jørgensen fra DTU Management, Center for Innovation og Bæredygtighed, nu professor ved AAU, samt pensioneret forskningskoordinator fra Grønlands Selvstyre og tidligere lektor ved Aalborg Universitet Tom Greiffenberg, der nu er lektor emeritus. I forhold til den økonomiske metode og struktureringen af afhandlingens økonomiske del har jeg ligeledes fået uvurderlig hjælp af professor i økonomi Christen Sørensen fra Syddansk Universitetscenter. Professor Arne Remmen fra AAU, Institut for Planlægning, overtog midt i forløbet rollen som hovedvejleder fra en kollega, der havde forladt AAU, og sikrede den nødvendige kobling til AAU, da min daglige arbejdsplads var på DTU. 12

13 Studiet har medført mange og lange rejser til Grønland, weekender og aftener ved computerskærmen, og uden den konstante støtte og opbakning fra min kone Marianne og vores to børn Lauge og Signe var det aldrig lykkedes at gennemføre det. Jeg er dem alle stor tak skyldig. Ligeledes skylder jeg stor tak til de mange i bygder og byer, der beredvilligt har stillet op til interviews og gennem samtaler også ofte fortrolige har bidraget med den nødvendige viden. Fra afhandling til bog Afhandlingen blev i det store og hele færdig til sankthans 2012, men der gik noget tid inden den endelige bedømmelse i januar For at få kommentarer sendte jeg eksemplarer til enkelte udvalgte i Grønland, og afhandlingen spredtes hurtigt med kamikposten, så der kom tilbagemeldinger fra folk, jeg ikke vidste havde den. Tilfældet ville, at timingen var god! Afhandlingen landede i en genoplivet debat om centralisering, erhvervsgrundlag og bosætningsmønster, og mange embedsmænd, politikere mv. fra alle lejre fandt afhandlingens nuancerede analyser og kritiske tilgang til problemkomplekset samt aflivningen af sejlivede myter både tankevækkende og informative. Her i foråret 2013 tilbød Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling at udgive afhandlingen som bog i serien Inussuk Arktisk Forskningsjournal. Et tilbud, jeg naturligvis med stor tak tog imod. Der er i samarbejde med journalist Kim Tverskov foretaget en mindre redaktionel bearbejdning og omstrukturering af afhandlingen for at gøre den mere målrettet som undervisningsbog. Det indebærer, at enkelte metodebeskrivelser eller mere teoretiske overvejelser er fjernet, samt at citater fra interviews og samtaler har gennemgået en mindre sproglig redigering for at gøre dem mere læsbare. Vi taler ikke, som vi skriver, og ofte kan det være svært at genkende egen tale på skrift derfor denne bearbejdning. Hvis nogen ønsker adgang til den oprindelige afhandling med dens teoretiske og metodiske overvejelser, og hvor citater står ordret, kan den findes på Personlig baggrund Min interesse for Grønland startede lidt tilfældigt. Jeg kom på ferie til Sydgrønland i 1981 for at besøge min bror og svigerinde, der var skolelærere, og for at sejle kajak og vandre. Siden blev det til mange ferier sommer og vinter i Ammassalik, Sisimiut, Diskobugten, Nuuk og Uummannaq distrikter. Fra slutningen af 1980 erne begyndte jeg så småt at fungere som konsulent for Uddannelsesdirektoratet i forhold til udvikling af erhvervsfaglige grunduddannelser. Fra 1995 til 1997 boede 13

14 min kone og jeg med vores to små børn i Aasiaat, hvor jeg var leder af STI-skolen, og derfra flyttede vi til Qeqertarsuaq, hvor jeg ud over at lede STI-skolen fungerede som direktoratets koordinator for erhvervsuddannelserne i Nord- og Østgrønland, hvilket medførte en del rejser rundt i landet. I 1998 lukkede STI-skolen i Qeqertarsuaq i forbindelse med en omstrukturering af erhvervsuddannelserne. De følgende år fortsatte jeg lejlighedsvis som konsulent for Undervisningsdirektoratet, og i 1999 blev jeg ansat som konsulent hos Rambøll. En stilling, der indebar en række projekter i og med tilknytning til Grønland. Gennem de følgende mange år opholdt jeg mig godt en fjerdedel af året i Grønland. Disse konsulentopgaver bragte mig yderligere rundt i landet. Fra 2000 til 2004 var jeg leder af et projekt for Nordisk Industrifond om bæredygtig turisme i Arktis. Det gav mig et særdeles indgående kendskab til Tasiilaq og bygderne i Ammassalik distrikt, og det var i den periode, jeg købte et gammelt hus i Kulusuk, som jeg siden har brugt som fritidshus til kortere eller længere ophold stort set hvert år. I samme periode var jeg bl.a. ansvarlig for udarbejdelsen af Nordisk Ministerråds arktiske turismestrategi. Gennem tiden har jeg med et par enkelte undtagelser opholdt mig længerevarende i alle distrikter og har overnattet i tre fjerdedele af landets bygder. Det er således lykkedes at opbygge et vidtspændende kontaktnetværk over store dele af Grønland. Siden 2008 har jeg været en del af underviserstaben ved DTUs arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut, hvor jeg har undervist i lands- og regionalplanlægning og siden sommeren 2012 har været fastansat som lektor. Sisimiut, august

15 Bogens struktur og læsevejledning Bogen er en præsentation af et forskningsprojekt, og derfor er nogle afsnit relativt detaljerede. For nogle læsere vil detaljerne være afgørende, medens andre med fordel kan skimme detaljerne. Hvis man som læser kører fast i detaljer, kan man med fordel koncentrere sig om de opsamlende og konkluderende afsnit og kapitler. Del 1 Baggrund og bæredygtighed Kort rids over Grønlands historie med fokus på økonomi og bosætningsmønster samt en præsentation af bæredygtighedsbegrebet, set i forhold til Grønland og Arktis. Del 2 Økonomien i et bostedsperspektiv Her præsenteres den samlede analyse af bygdernes økonomiske betydning på såvel udgifts- som indtægtssiden. Denne del indledes med en præsentation af udviklingen i den grønlandske økonomi, medens beskrivelsen af dataindsamlingsmetode og bearbejdning er placeret i de underordnede kapitler. Læsere, der finder de enkelte økonomiske afsnit for detaljerede, kan med fordel koncentrere sig om Kapitel 3 Byer og bygders eksistensgrundlag samt Kapitel 7 Økonomien i et nyt perspektiv. Del 3 Bygdernes stemme Indeholder analysen af bygdernes udviklingsdynamik i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik og Ammassalik distrikter og indledes med en beskrivelse af, hvordan empirien er indsamlet og behandlet. Hvert af kapitlerne afsluttes med en opsummering af udviklingstendenserne i det enkelte distrikt. Del 4 Bygderne i et nyt perspektiv Her sammenkædes de to hovedanalyser, og den samlede analyse perspektiveres. Rejseberetninger Der vil gennem hele bogen være nogle mere personlige rejseberetninger, der er markeret med blå baggrund og indledes med Dagbogsnotat. De kan læses eller ej alt efter temperament. Referencer og fodnoter Bagerst i bogen findes en omfattende referenceliste. For ikke at belaste læsningen af de enkelte kapitler med en række parenteser med farfatternavne og årstal er den enkelte reference angivet med et nummer i parentes, der henviser til referencelisten. Den samlede afhandling med en alfabetisk referenceliste kan findes på Enkelte steder i teksten er der fodnoter, som er placeret nederst på siden. 15

16 Del 1 Baggrund og bæredygtighed Kapitel 1 Et historisk rids Kolonitiden fra 1721 til 1953 Fra den danske kolonisering af Grønland i 1700-tallet havde staten tilstræbt at holde Grønland som et lukket land i et forsøg på at reducere europæiske hvalfangeres tuskhandlen med den grønlandske befolkning. Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) havde med enkelte undtagelser monopol på al handel med og i Grønland og stod i størstedelen af perioden for administrationen af de grønlandske kolonier. En politik, staten i det store og hele fastholdt frem til 2. verdenskrig. Den ideologiske forståelse, der i begyndelsen af 1900-tallet legitimerede politikken om det lukkede land, var, at den tilbagestående grønlandske befolkning skulle isoleres fra omverdenen og have lov til at udvikle sig i sit eget tempo for at undgå menneskelige og sociale problemer og for at beskytte den grønlandske kultur. Politikken om, at Grønland skulle udvikles i sit eget tempo, var samtidig betinget af ønsket om, at de grønlandske kolonier ikke måtte være en økonomisk belastning og helst skulle bidrage med et overskud til statskassen. Men fra 1850 kneb det med overskuddet, og Grønland løb kun økonomisk rundt i kraft at kryolitbruddet i Ivittuut. At kolonierne som minimum økonomisk skulle hvile i sig selv betød, at der var meget begrænset økonomisk råderum for sociale foranstaltninger og investeringer i sundhed. Som følge af den dårlige almene sundhedstilstand og perioder med misfangst og sult var befolkningstilvæksten meget beskeden. Historisk set har periodisk misfangst og sult været et tilbagevendende problem, men til forskel fra tidligere var befolkningen fra midten af 1800-tallet blevet afhængig af vareleverancer fra den danske kolonimagt, samtidig med at fangstunderlaget blev kraftigt udhulet af den massive canadiske sælfangst på Newfoundland-bankerne og nordmændenes sælfangst i storisen langs østkysten. I erkendelse af at sælfangst ikke længere kunne brødføde den grønlandske befolkning og sikre staten en vis indtægt, blev der fra begyndelsen af 1900-tallet satset på en omstilling til torskefiskeri på vestkysten syd for Uummannaq, der samtidig betød, at befolkningen blev mere bofast, og at antallet af bosteder langsomt reduceredes. I mellemkrigsperioden foregik der en mindre opblødning af statsmonopolet, bl.a. ved at færøske fiskere fra 1927 fik mulighed for at operere fra Færingehavn (Kangerluarsoruseq), hvor intentionen var at bidrage til et dynamisk privat grønlandsk baseret fiskerierhverv. 16

17 Under den tyske besættelse af Danmark var det i praksis USA, der sikrede forsyningen af Grønland, og USA fik som modydelse kryolit til aluminiumsproduktionen og mulighed for bl.a. at etablere lufthavnene Narsarsuaq og Sønderstrømfjord (Kangerlussuaq) på vestkysten samt Ikkatteq i Ammassalik distrikt, der muliggjorde luftbroen til Europa. Grønland blev til en vis grad åbnet mod omverdenen. Dermed indvarslede afslutningen af 2. verdenskrig den store ændring i den danske kolonipolitik i forhold til Grønland. Afkolonisering og modernisering fra 1945 til 1979 Under krigen var Danmark og Grønland afskåret fra hinanden, og Grønlands Styrelsen i København var i praksis sat uden for indflydelse, medens det var de danske embedsmænd i Grønland i samarbejde med grønlandske politikere og intellektuelle, der i praksis administrerede landet og samarbejdede med USA. Efter krigen argumenterede en stor del af denne gruppe for forandringer, modernisering og åbning af Grønland. Samtidig var der et implicit krav fra USA om at løfte den grønlandske befolkning ud af fattigdom og forbedre sundhedsforholdene radikalt, og den internationale tendens til afkolonisering fordrede en demokratisering af det grønlandske samfund. Blandt de intellektuelle i Danmark ændredes det ideologiske mål fra at beskytte den oprindelige befolkning og dens kultur mod for voldsomme ændringer til, at grønlænderne skulle have mulighed for at leve som os. Grønlænderne skulle inddrages i den moderne verden, sikres de universelle menneskerettigheder og have om ikke den samme så tilnærmelsesvist den samme levestandard som den danske befolkning. Som led i det politiske kursskifte blev Grønland ved grundlovsændringen i 1953 en del af Danmark som et amt. Efter krigen og specielt med G50-planen blev den økonomiske politik ændret over mod, at Grønland internt skulle fungere på markedsvilkår. KGHs monopol blev ophævet, medens forsyningspligten blev opretholdt, og målet var at udvikle et privat erhvervsliv, der på sigt kunne gøre det grønlandske samfund selvfinansierende. Det bærende erhverv skulle være fisk og forarbejdning heraf, og der skulle samtidig satses på en øget udnyttelse af mineralressourcer (3). I praksis var de juridiske restriktioner i forhold til det private erhvervsliv lempeligere i Grønland end de regler, der gjaldt for udøvere i Danmark. Der var ingen told- og importrestriktioner, afgifterne var mere begrænsede, og det var lettere at få næringsbrev (4; 5). Den danske grønlandsstrategi i efterkrigsårene kan billedligt sammenlignes med Marshall-hjælpen. Danmark skulle gennem massive investeringer dels opbygge en acceptabel sundheds-, uddannelses- og boligstruktur, dels muliggøre etableringen af et erhvervsliv på markedsbetingelser, der på sigt kunne finansiere det grønlandske samfund og sikre et økonomisk afkast til 17

18 investorerne. Grønlandsadministrationen og politikerne var bevidste om, at det krævede store investeringer i opbygningsfasen og ville medføre betydelige omkostninger for den danske stat, men forventningen var, at erhvervslivet på en række områder relativt hurtigt ville være selvbærende og dermed kunne være med til at bidrage til udviklingen af det samlede danske samfund. I det følgende årti opstod der et vist privat erhvervsliv, der dog altovervejende var ejet af danskere og primært var koncentreret omkring handel og service, og som kun i beskedent omfang overtog opgaver fra KGH, ligesom det private erhvervslivs samlede økonomiske betydning var yderst beskeden (6). I erkendelse af at det private erhvervsliv ikke kunne bære Grønlands industrielle udvikling, valgte staten med industriloven fra 1959 at stimulere udviklingen ved at investere mere massivt i fiskeindustrien (4). Grønlandsudvalget af 1960 tog med G60-planen i det store og hele afsæt i G50-planens intentioner om opbygning af et privat erhvervsliv, og staten bidrog med store summer til bl.a. etablering af private fiskeforarbejdningsanlæg i åbentvandsbyerne, samtidig med at der blev anvendt betydelige offentlige midler på uddannelse, boliger og sundhed (4; 7). Hovederhvervet skulle fortsat være fiskeri af primært torsk, og intentionen var gennem private investeringer at opbygge en egentlig fiskeindustri og fiskeflåde, hvor staten kunne bidrage med støtte og lånemuligheder i opbygningsfasen. Tilsvarende blev danske håndværkere stimuleret til at etablere en grønlandsk baseret bygge- og anlægsbranche, og i de større byer blev danskere tilskyndet til at etablere sig som selvstændige forretningsdrivende. De danske erhvervsdrivende var tænkt som læremestre for den grønlandske befolkning. Et væsentligt område blev dog holdt ude af almindelige markedsvilkår. KGH fortsatte som forsyningspligtig leverandør til hele Grønland, og der blev opretholdt ens pris for samme vare uanset hvor i landet. Det betød, at KGH havde et importmonopol for en række varegrupper og ofte i kraft af statens subsidiering (økonomiske støtte) kunne opretholde lavere priser end en mulig konkurrent. Til gengæld kunne de private forretningsdrivende købe varer fra KGH til en speciel indkøbspris, der gjorde det muligt at drive forretning. Planerne om modernisering og de ideer om rammerne for et moderne samfund, der lå bag, indebar, at det oprindelige nomadiske liv blev set som en hindring. Det var ikke muligt at sikre bedre sundhed, uddannelse og ordentlige boliger til en befolkning, der ikke var bofast, og sammen med industrialiseringen af fiskeforarbejdningen fordrede moderniseringen, at bostederne havde en vis størrelse. Med andre ord var det nødvendigt at samle befolkningen på færre og større bosteder og at nedlægge de steder, hvor man ikke vurderede, at der var et fiskepotentiale. Således anbefalede Grønlandsudvalget af 1960 (7), at Uummannaq og Upernavik distrikter delvist skulle 18

19 affolkes, fordi de ikke kunne blive økonomisk rentable. I de følgende år blev en lang række mindre bosteder og bygder på hele kysten nedlagt. Om at forudse fremtiden I forbindelse med udarbejdelsen af G60-planen, og herunder hvor og hvad der skulle bygges og hvor hurtigt, blev der udarbejdet en fremskrivning af befolkningsudviklingen for en tiårsperiode frem til 1975, fordelt på byer og bygder i forskellige distrikter (7). Befolkningsfremskrivningen tog dels udgangspunkt i forventningerne til, hvordan befolkningen ville vokse som følge af bedre sundhedsforhold, men først og fremmest i forventningerne til, hvordan folk ville flytte efter de arbejdspladser, som G60-planen forudsatte ville opstå. Allerede under G60-planens forberedende arbejde advarede det udvalg, der arbejdede med samfundsforskning, mod at have for stor tillid til befolkningsfremskrivninger: De faktorer, der medvirker til, at indre vandring kommer i stand, er så mange og så forskelligartede og forekommer i så mange kombinationer, at man ikke på grundlag af erfaringer fra ét område kan slutte sig til, hvad der vil ske i et andet (8: s. 58). 19

20 På flere punkter ramte fremskrivningen af befolkningen bc forkert, og det betød, at hele planlægningen flere gange måtte revideres for at afhjælpe lokale problemer, men overordnet blev det tilstræbt at følge G60-planen, hvilket var med til at skævvride udviklingen geografisk. Eksempelvis blev det vurderet, at Uummannaq og Upernavik byer samlet set ville blive reduceret fra til indbyggere, hvor de samlet endte på indbyggere i 1977 og dermed det dobbelte af det forudsete. Tilsvarende blev tilvæksten i de sydgrønlandske byer og Nuuk overvurderet, medens tilvæksten for Diskobugtens byer blev undervurderet. Heller ikke i forhold til bygderne holdt forudsigelserne stik, idet bygdernes samlede indbyggertal endte større end forventet, dog med lokale variationer. Derimod lå forudsigelsen om en samlet befolkning i Grønland på i 1975 rimeligt tæt på det faktiske resultat i 1977 på indbyggere, hvor stationerne som Grønnedal (Kangilinnguit), Sønderstrømfjord (Kangerlussuaq), Thule Air Base (Pituffik) mv. ikke er medregnet. Markedskræfternes begrænsninger I løbet af 1960 erne viste det sig for alvor, at drømmen om et robust og selvbærende privat erhvervsliv ikke kunne indfries (9). Den grønlandske fiskeindustri kunne ikke klare sig på verdensmarkedet, hvor andre fiskerinationer i kraft af et lavere omkostningsniveau, lettere adgang til markedet og stordriftsfordele kunne tilbyde billigere varer. Samtidig var fiskeriet udsat for store naturlige fluktuationer i fangstmængder, og størstedelen af fiskene i farvandene omkring Grønland blev fanget af fiskere fra andre lande (10). Reelt var der opstået en ikke ubetydelig overinvestering i fiskeindustri og -flåde (6), og en række af de private fiskefabrikker gik konkurs, så staten og siden hjemmestyret måtte overtage dem. I slutningen af 1960 erne ejede staten 60 landanlæg, medens der kun var ni private tilbage (11), og hjemmestyret overtog de sidste store private anlæg, Godthåb Fiskeindustri og Ilulissat Fiskeindustri, i 1980 erne, fordi det private erhvervsliv gav op. Tilsvarende var den privatejede fiskeflåde gennem årene udsat for op- og nedture (12). Ud over det beskedne private erhvervsliv på områder som småhandel og service var bygge- og anlægssektoren det landbaserede erhverv, hvor de private var i stand til at etablere sig. Men branchen var helt afhængig af de offentlige anlægsinvesteringer, ligesom Grønlands Tekniske Organisation (GTO), der var oprettet efter anbefaling fra Grønlandskommissionen b c Kangaatsiaq blev i G60 regnet for en bygd og er derfor også i de reelle indbyggertal talt med som bygd. Kutdligssat (Qullissat) og Vajgat kommune er opgjort som selvstændig gruppe, hvor kommunens bygder forudses nedlagt og Kudtligssat reduceret fra til 400 indbyggere, men som bekendt blev byen nedlagt i Den forudsete fraflytning fra byen og kommunen var i fremskrivningen indregnet der, hvor indbyggerne forventedes at flytte hen, hvorfor den ikke indgår i tabellen. 20

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og Grønlands -- -- bygder --økonomi og udviklingsdynamik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Korrekturudgave udskrevet

Læs mere

Aalborg Universitet. Grønlands bygder Hendriksen, Kåre. Publication date: 2013. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Grønlands bygder Hendriksen, Kåre. Publication date: 2013. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Grønlands bygder Hendriksen, Kåre Publication date: 2013 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning Grønlands -- -- bygder --økonomi og udviklingsdynamik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Grønlands bygder

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse.

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2015 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Alkoholstatistik 2006:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Sammenfatning Stigning i samlede indførsel af alkohol Figur 1 Der blev i 2005 indført 515.000 liter ren alkohol i drikkevarer, jf. Figur

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere