INNOVATION - I SAMFUNDSFAGET. Af Ann Pi Felthaus. Zahles Seminarium, UCC. Vejledere: Karsten Hammer og Jan Schmidt Hansen
|
|
- Filippa Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 INNOVATION - I SAMFUNDSFAGET Af Ann Pi Felthaus 2015 Vejledere: Karsten Hammer og Jan Schmidt Hansen Zahles Seminarium, UCC
3 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Forforståelse:+Indledning Formål Problembaggrund Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori+og+metode Videnskabeligemetoderogparadigmevalg Hermeneutik Ontologi Epistemologi Metode Forforståelse Forståelse Efterforståelse Vurderingskriterier Forforståelse Densamfundsmæssigeudvikling Danmarksomvidenssamfund Forestillingerominnovation Innovationienskolesammenhæng Kreativitet,innovationogentreprænørskabpådagsordenen Enteoretiskdiskussioninnovationiskolenogsamfundsfaget Innovationsforståelseriskolen Innovationensberettigelseisamfundsfaget Innovationogdannelse Forforståendeteori Innovationsdidaktikisamfundsfaget GlobaleKompetencer KIEmodellen...23 Forståelse Analyse Lærerneominnovation Sammenfatning Samfundsfagsundervisning,innovationoginnovationskompetence Generelleovervejelser...28 Side1af40
4 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Udviklingenafinnovativekompetencerisamfundsfaget KIEXmodellenisamfundsfagsundervisningen Eteksempelpåetundervisningsforløb Sammenfatning...33 Efterforståelse Konklusion Vurdering Perspektivering Kildefortegnelse Bilagsoversigt Bilag Bilag Bilag Side2af40
5 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Forforståelse:Indledning 1.Formål Formålsafsnittetsøgeratredegøreogskabeforståelseforprojektetsrelevans, indholdogambition.medafsætidethermeneutiskeparadigmevilprojektet bliveudarbejdetudfrafølgendeambitionsniveauer;forforståelse,forståelseog efterforståelse.denneopbygningervalgtdadenunderstøtterdetvidenskabelige paradigmederdannerrammeforopgaven,ydermereerdetdenprocesprojektet vilbliveudarbejdetudfra(heldbjerg:2006).tilforforståelsesfasenerder foretagetindledendedialogermedmedstuderendeogpraktiklærereomemnet, samtlæsningafrelevantlitteratur.dissedannergrundlagetforden nedenståendeindledningtilprojektetsamtproblemformuleringen. Afsnittetrummerenuddybendeproblembaggrund,somskalskabeetindbliki denforforståelse,dereksistereindenprojektetsfuldepåbegyndelse. Herudoverrummerafsnittet;problemstilling,problemformuleringsamt afgrænsningogpræcisering,detønskesherigennematklargørespecificereog forklareprojektetsformålogintention. 1.1Problembaggrund Imintidpålærerseminariet,imitjobsomlærervikarogimintidsompraktikant påforskelligedanskefolkeskolerogiudlandetharminerfaringværetat undervisningiinnovation,kreativitetogentreprenørskabernogetviharpåden politiskeogpædagogiskedagsorden,menogsånogetsomikkepåsammemåde ertilstedeidendagligeskolesammenhæng.fraskoleåret15/16erskolerne forpligtedetilatopfyldekravenefrafolkeskolereformen.idenindgårdetat innovationogentreprenørskabskalværeettværgåendeemneialleskolensfag. Menhvaderinnovation?IfølgeLasseSkånstrømdefinereinnovationsåledes; Innovation(handler(om(at(tænke(nyt(og(få(nye(ideer (Skånstrøm:2012)menser vilængeretilbageogtagerfatijosephschumpeter,somansessomværendeen afdeteoretikerederførstdefineredeinnovationsomteoretiskbegreb,såmener hanatinnovationer en(nyskabelse,(der(tilvejebringer(økonomisk(værdi (Hammershøj:2012).Disseerblottoforskelligemåderatforholdesigtil Side3af40
6 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z innovationpåogalleredederserjegenproblemstillingdadetikkeertydeligt hvilkendefinitionvisomlærereskalforholdeostilogdermedikketydeligthvad måleter. Determinoverbevisningatsamfundsfagersærligtegnettilatarbejde innovativtiundervisningendasamfundsfagetsdidaktik,ifølgelæreplanernefra undervisningsministeriet,erat eleverne(skal(kunne(anvende(og(kombinere(viden( fra(faets(discipliner(til(at(undersøge(aktuelle(samfundsmæssige(problemstillinger( og(løsninger(derpå ((UVM,Samfundsfag).DettefalderindunderSkånstrøms nogetbrededefinitionafhvadinnovationer,mengrundlæggendekandetsiges atdethandleromattænkenyt.detledermigtilbagetildenundrenjegharmødt omkringinnovationiskolenogrejserspørgsmålsomhvordangriberman konkretopgavenbedstan?oghvilkethøjereformåltjenerdetegentligt? 1.2Problemstilling Interessenforinnovationhareksisteretiflereårogeridenforstandikkenoget nyt.detbunderiatderforekommeretgenereltønskeomatfremme problemorienteret,kritisknytænkningietalmentdannendeperspektivsamten søgeneftermuligesvarpå,hvadviidetdanskesamfundsskalleveafifremtiden. Menhvadvedviegentligomfremtiden?Oghvilkeforholdisamfundethargjort atvimeddennyeskolereformsætterinnovationifokus?enafårsagernemå findesiønsketellermåskebehovetomatformeenskolederbyggerpådet fleksiblevidenssamfundspræmisser.dettelydermeresomenøkonomiskenden pædagogiskdagsorden.ifølgelarshammershøjskaldetdogikkestillesopså sortoghvidt.innovationerikkenødvendigviskunenøkonomisk,menogsåen dannelsesmæssig,problematik(hammershøj:2012).hammershøjsætter innovationiforbindelsemedkompetencepåbaggrundafatinnovationikke handleromatudføreenbestemttypehandlingerellerløseenpåforhånd defineretopgave,menomathåndtereenudfordringsomikkeladersig bestemmepåforhånd,menafhængerafdenaktuellekontekst (Hammershøj:2012).LotteDarsøserinnovationskompetencesomfremtidens kernekompetencemeddetbelægatdederkanskabeinnovation,ogsåkanskabe enbedreverden(darsø:2012).spørgsmåletersåhvordanvisomlærerekan Side4af40
7 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z anvendeeninnovationspædagogikderudviklerelevernes innovationskompetenceoghvordandennekanbidragetilelevernesalmene dannelse.påbaggrundafhammershøjogdarsøerjegsomkommendelæreri tvivlomudviklingenafelevernesinnovationskompetence,skalsessomendelaf elevernealmenedannelseellersomenkompetencesomsærligttilgodeser erhvervslivetogsamfundsøkonomien,dadetformigatsetjenerforskellige formål.ellerskaldetsomhammershøjerindepåikkestillesopsåsortoghvidt? 1.3Problemformulering Udarbejdelsenafproblemformuleringenharværetenløbendeproces.Deførste indledendedialogermedvejlederogmedstuderenderejstefølgende problemformulering: Hvad(betyder(det(at(skolen(i(dag(skal(fremme(eleverne(til(at(blive(innovative(for(at( agere(i(samfundet?( Ovenståendeproblemformuleringrejsteefterfølgendespørgsmålomkringhvilke forholdisamfundetderhargjortatviserdenneændring.samtovervejelser omkringhvaddetersamfundsfagsundervisningenkaniforholdtilinnovation. Hermedfandtesgrundlagforatsuppleremedspørgsmålderbesvarerdette,og ledtemigfremtilfølgendeendeligeproblemformulering: Hvorfor(er(behovet(for(at(arbejde(med(innovation(og(entreprenørskab(i(skolen( opstået?(hvordan(kan(innovation(samt(udviklingen(af(innovationskompetence(i( samfundsfagsundervisningen(forståes(i(praksis(og(hvilket(dannelsesideal(taler(det( til?( 1.3.1$Afgrænsning$ Projekteterafgrænsettilprimærtatfokusereerpålærerenogforholdersig derforikkedybdegåendetilskoleledelsenogelevensomaktører.resultatetaf analysenkanikkemedsikkerhedoverførestilandrelærere.projektetsforholder sigtilatderfindesfolkeskolerderhararbejdetintensivtmedatudvikle Side5af40
8 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z innovativekompetencersomforsøg,mendadetteikkekansigesatafspejleet overordnetbillede,erdetteforholdikkemedregnetiprojektet $Begrebsafklaring$ Projektetarbejdermedinnovationsbegrebetsomoftekædessammenmed kreativitet.iprojektetforståsdissetosomnogetadskiltderkanarbejde sammen.kreativitetskaldermedforståssometsammenspilafsanseligkræfter, derikkeerbundettilpersonen,menbringerderimodpersonenogdennes forholdtilverdenispilvedatbrydemedeksisterendetænkningikreative processer.innovationskalderimodforståsenkompetencedainnovationikke handleromatudføreenbestemttypehandlingerellerløseenpåforhåndstillet opgave,menderimodomathåndtereenudfordringsomikkeladersig bestemmepåforhånd(hammershøj,2012). 2.Videnskabsteoriogmetode Detteafsnitbeskriverdenvidenskabsteoretisketilgangtilprojektetsamtvalgaf paradigme.ydermereredegøresderformetodologienoghvorledes indsamlingenafempiriskdatavilfindestedioverensstemmelsemeddetvalgte paradigme,herundervildetbliveforklarethvorledesdetvalgteparadigme påvirkerprojektetsudformning. 2.1Videnskabeligemetoderogparadigmevalg DetteprojekterudarbejdetudfraThorstenThurensparadigmeinddeling. Thurenarbejdermedde3paradigmer;positivisme,funktionalismeog hermeneutik(thuren,2008).mådenhvorpåparadigmerneadskillersigfra hinanden,ermådenhvorpådebesvarerde3spørgsmålomhandlendeontologi, epistemologiogmetodologi $Hermeneutik$ Dethermeneutiskeparadigmedannerrammenfordenneopgave.Idetfølgende vilderbliveredegjortfor,hvorledeshermeneutikkensøgeratbesvaredet Side6af40
9 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z ontologiskeogepistemologiskespørgsmål.dervilbliveredegjortfor metodikkenseparatiafsnit $Ontologi$ Hermeneutikkenbetyderfortolkningslæren,hvorformåletbliveratopnå forståelse.idethermeneutiskeparadigmeansesvirkelighedensomværende subjektiv,detteskyldesatdenvirkeligheddererkendes,erpåvirketaf fortolkerensvurderingogforforståelse,samtdenkontekstdetundersøgteog fortolkerenbefindersigi(thuren,2008).dethermeneutiskeparadigmelæner sigopadaktørtankegangenhvoretgrundlæggendeelementerden virkelighedsopfattelse,derlænersigopadsocialkonstruktivismen,hvor virkelighedennetopfortolkessubjektivt $Epistemologi$$ Idethermeneutiskeparadigmeerkendesvirkelighedensubjektivt(Thuren, 2008).Meddettemenesatundersøger/fortolkerogundersøger/fortolkers forforståelsealtidvilhaveenpåvirkningpådetundersøgte.iaktørtankegangen udarbejdesdetakademiskearbejdeudfradenforforståelseundersøgerharog igennemdataoparbejdningopnåsforståelseogtilslutopnåserefterforståelse igennemkonklusionogperspektivering.denneefterforståelsedannergrundlag forennyforforståelse(heldbjerg:2007).etafkerneelementerneiden aktørbaseredetankegangeratdertagesafsætiskolensaktører,hermed inddragesdialogermedaktørerfraskolenidenforforståendefase. Idethermeneutiskeparadigmegribesforståelseafetproblemellerenkonflikt dialektiskan.kommunikationenmedkerneaktørerskaberrammen/muligheden forforståelse,igennemfortolkningafkommunikationopnåsenforståelse (Heldbjerg:2007). 2.2Metode Metodeafsnitteterforklaretudfrade3ambitionsniveauerprojekteter udarbejdetfra;forforståelse,forståelseogefterforståelse.underhvert Side7af40
10 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z ambitionsniveauredegøresderidetfølgendefor,hvorledesempirierindsamlet oghvilkeovervejelserderidenneforbindelseergjortafundersøger.i Bilagsoversigtenfindesenoversigtstabeloverdataindsamlingsprocesseninddelt efterambitionsniveauerne(sebilag1). Idetfølgendevilderbliveredegjortfordeuddybendemetodiskeovervejelser dererblevetgjortvedprojektetsudarbejdelse $Forforståelse$ Tilforforståelsesfasenerderforetagetdialogermedmedstuderendeog færdiguddannedelærereforatopnåenforståelseogerkendelseforde virkelighedsopfattelserderalleredeeksistererforpådenbaggrundatkunne formulereenproblemstilling. Derudovererderforetagetinterviewsmedtrelærerefratreforskellige folkeskoleudfraensemixstruktureretinterviewform.demetodiskeovervejelser iforbindelsemeddettevaratstilleåbnespørgsmåldergavanledningtilat informanternekunneforklareogbeskrivederesfortolkning. Dererdesudenindsamletsekundærdataiformafakademiskeartiklersamt bøger,udvalgtudfraderesegenskabertilatbesvareproblemformuleringen $Forståelse$ Iforståelsesfasenbringesdesubjektivevirkelighedsopfattelsersomerblevet erkendt,menikkebearbejdet,iforforståelsesfasenispilmedprojektets teoretiskesynsvinkel.forståelsesfasensøgerigennemenanalytiskproces,at skabeenforståelseafdenproblemformuleringfremstilletidenforforstående fase.udoverdedata,dereranvendttildenteoretiskeforståelse,erderforetaget interviewstilforståelsesfasen.informanterneerblevetvalgtpåbaggrundaf forholdsomtilgængelighedogspredningiforholdtilderesfagligebaggrund.i udarbejdelsenafdisseinterviewblevdetrelevantatundersøgenogleaf spørgsmålenepåenbredereplatformogdetblevderforbesluttetatlaveen spørgeskemaundersøgelseforatstøtteopomdeudsagndetreaktørerfrade foretagetinterviewsudlagde.detteersamtidiggjortfordideteri overensstemmelsemedprojektetsudformningudfradethermeneutiske Side8af40
11 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z paradigme.derudovervilderbliveinddragetobservationerdeerforetageti forbindelsemeddataoparbejdningsprocessen $Efterforståelse$ Tildenefterforståendefasebringesderikkenogetnytmaterialeellerdataindi projektet.idennefasesøgesdetatvurdere,omdetermuligtattaleomen overordnetkonsensusopfattelseafdetformuleredeproblem.hermedkan efterforståelsenbetragtessomnyforforståelse(heldbjerg,2012).dennye forforståelsevilblivebelystietperspektiveringsafsnit.derudovervil efterforståelsesfasenforholdesigtilatvurderedenindsamlededata. 2.3Vurderingskriterier Projektetshermeneutiskeafsætgiveranledningtil,atdertagesudgangspunkti humanistiskevurderingskriteriertilvurderingafdenindsamledeempiri.de kvalitativedatavurderesderfraudfrahirschmansvurderingskriterier; credibilitet,transferabilitet,denpendabilitetsamtconfirmabilitet(hirschman, 1986). Credibilitet(betydertroværdighed.Vurderingenomfatterher,hvorvidtden empiriskedataiundersøgelsenkanberegnessomværendetroværdig,idetder tageshøjdeforatvirkelighedenerkonstrueretogpåvirketafbåde deltageraktørensamtforskeraktørenssubjektivevirkelighedsopfattelser. Transferabilitet(omhandlerprojektetsoverførbarhed,dvs.Hvorvidtdeter muligtatenmanifestationiénkontekstkanoverførestilenandenkontekst. Dependabilitet(ellerafhængighedomhandlerforskeraktørensrolleiforholdtil oparbejdningen,bearbejdningenogfortolkningenafdeindsamlededata.det bliverforskeraktørensopgaveatskabeenforståelsesmæssigkonsensusblandt aktørerne.dettesikresvedattydeliggørelseafgennemsigtighednår genstandsfeltetundersøgesogtolkes. Confirmabilitet(ellerbekræftelseafdækkerhvordanviundgårenskævvridning Side9af40
12 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z ellerbiasesiforholdtilprojektetsresultater.dethandlerheromattydeliggøre forskeraktørensforforståelseogværdigrundlagindenfortolkningenpåbegyndes, hermedbliverforståelsenafmåden,hvorpåforskerenerkender,tydeligtfor læseren Deovenforbeskrevnevurderingskriteriervilfremståsometafsnitiden efterforståendefasehvordenindsamledeempirifortolkes. 3.Forforståelse Detteafsnitforsøgeratbelyseogskabeforståelsefordesamfundsmæssige udviklingstendenserderliggertilgrundforudformningenafprojektetoghartil formålatsvarepådenførstedelafproblemformuleringen.derudover indeholderafsnittetenteoretiskdiskussioniforholdtilinnovationens berettigelseisamfundsfagetudfrafagetsmål,samtinnovationiet dannelsesperspektiv.afsnittetvildesudenbelysedenteoridersenerei projektetvilbliveanalyseret. 3.1Densamfundsmæssigeudvikling Afsnittetvilinddrageforskelligeforholdderharhaftindflydelsepåhvorforvii dagharinnovationpådenpædagogiskedagsorden.indledningsvistblevder nævntatinnovationidagfremstårsombådeenøkonomiskogpædagogisk dagsorden,somdetteafsnitvilforsøgeatbelysenærmere.derudovervil afsnittetskitseresamtidensdominerendediskurserominnovation $Danmark$som$videnssamfund$ Idesidste200årharviisamfundetsetenenormteknologiskudviklingfinde sted.heltfradentidligeindustrielleudviklinghvordanmarklevedeafat producereogsælgevarersommenneskeriandrelandehavdebrugfor,til globaliseringensindtogderforalvorsattedendanskekonkurrenceevneunder pres.dejobsdertidligerefandtesiindustrienerblevetfærreogdetdanskerne Side10af40
13 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z nuskalkunneeratværegodetilatfåidéertilnyeprodukter.danmarkerblevet etvidenssamfundienstadigforegåendeproces(kvan,2012). Regeringenfra2005fremsattedengangetmålomatDanmarkskullebliveetaf verdensmestidérigeoghøjteknologiskesamfundbaseretpåatviskulleblive bedretilatomsættenyvidenognyeideertilproduktionognyearbejdspladser (Regeringen,2005).Overordnetsetbetyderdet,atviskalkunnekonkurrere medudlandetmedsærligtfokuspå,athavedenmestkvalificeredearbejdskraft. Etvigtigtpunktatfremhæve,erovergangenfraarbejdsmarkedspolitiktil beskæftigelsespolitik.arbejdsmarkedsforsker,madsklintudtalerom beskæftigelsespolitikat Den(klassiske(velfærdsstat(skulle(tidligere(tage(sig(af(de( syge(og(gamle,(men(hvis(man(kigger(på,(hvordan(det(ser(ud(i(dag,(så(er(der(vist(ikke( noget(socialpolitik(tilbage.(det(hele(er(beskæftigelsespolitik.(i(konkurrencestaten( gælder(det(om,(at(folk(skal(have(et(incitament(for(at(tage(på(arbejde.(fokus(er(på,( at(alle(skal(være(i(beskæftigelse. (Ræson,2013) I90 ernetalteviomarbejdsmarkedspolitikoghavdeetarbejdsministeriumhvor detprimæreansvarsområdevararbejdsmarkedetogarbejdsmarkedspolitikken. I2001skiftedeviregeringogarbejdsministerietskiftedenavntil beskæftigelsesministerietogministerietsansvarsområderblevudvidet.dette kansessomendirektepåvirkningafbeskæftigelsesbegrebetsindtogieui slutningenaf90 ernemedamsterdamxtraktaten(madsen,2003).udvidelsen medbeskæftigelsespolitikkenindebaratandrepolitikområdersom uddannelsesx,erhvervsx,skattex,socialxogligestillingspolitiknuinddragesi arbejdsmarkedspolitikken.derudovermenesdetatinddragelsenafflere ansvarsområdermedførteennyoverordnetmålsætningfor beskæftigelsesministerietmedfokuspåatstøtteerhvervslivetog virksomhedernesåderopstodtilstrækkeligarbejdskraftforatundgåmangel derpå,meddertilhørendelønpresogpåsigtinflation(madsen,2012).pådenne mådeerdendanskeuddannelsespolitikblevetenvæsentligdelaf beskæftigelsespolitikken.måletomatdanmarkskalværebedretilatfånye ideerogvidenforatholdetritmeddetglobaleinnovationspres,sammenlignet medklintsudmeldingomatmåleteratalleskalværeiarbejde,bliverdermed selvsagtetforholdskolenskalforholdesigtil. Side11af40
14 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z $Forestillinger$om$innovation$ DenfranskesociologGabrielTardeerdenførstetilattematisereetmoderne innovationsbegreb,derindeholderforskellenmelleminventionoginnovation, mendetermedjospehschumpeteroghansværktheorie(der(wirtsschaftlichen( Entwicklingfra1911,atinnovationsbegrebetbliversatindienøkonomiskog vækstteoretisksammenhæng.hanbeskriverkapitalismensomenevolutionær økonomiibestandigforandringienproces,hankalderfor kreativdestruktion, hvoreksisterendeogproduktionsformerløbendenedbrydesogreorganiseresi formafinnovationer(kristensen,2012).schumpetererhermeddenførstetilat levereteorienomteknologiskinnovation,derharværetdominerendesiden 80 ernemeddenøgedeglobalisering,ogercentreretomkringinnovationsom nogetvækstdrivendederkankommercialiseresogviseværdipåmarkedet.jens ErikKristensenbeskriverfølgendeproblemveddenteknologiskeforståelseaf innovation: at(en(ide,(et(forskningsresultat(eller(en(opfindelse(kan(være( civilisatorisk(værdifuld(for(kultur(og(samfund(eller(have(værdi(i(sig(selv(som(bidrag( til(en(tilvækst(i(viden,(indsigt(og(oplysning(gør(dem(således(ikke(til(innovationer. (Kristensen,2012). Selvomdenneforståelseharværetdominerendeerdenaltsåbegrænset,men afgørendeforatforståennutidiginnovationsdebat. Idetsenesteårtierinnovationblevetforbundetmedkreativitetoghardannet ennyforståelseafinnovation.detteeretresultatafetsamfund,hvorfortsat innovationeretøkonomiskkonkurrencevilkår,ogdermedopstårbehovetfor kreativemiljøerforatopretholdeenvisinnovationskraftoginnovationharpå dennemådenødvendiggjortkreativitetsbegrebet.denstoreforskelliggeriat innovationenskalsessomnogetobjektivtogkreativitetensubjektivt.årsagentil detteeratkreativitetskalvendesindadogbliverpådennemådeihøjeregrad kompetencerderskaludvikles.indenfordenneforståelseafinnovationbliver detsåledesdenenkelte,virksomheder,organisationerogprofessionerderhar pligttilatudviklederesinnovativeogkreativekompetencersomderesbidragtil sikringaffremtidensvelfærdpåglobalekonkurrencebetingelser(kristensen, 2012). Side12af40
15 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Denkreativeinnovationsforståelsebegrænsesafatdererenfarforatviljentil innovationvilkommeikonfliktmeddenmenneskeligekreativitetstrang.derfor opstårderetnytbehovforatforståkreativitetoginnovationsomsociale processer,derbliverdetsenestebudpåetmoderneinnovationsbegrebogkan beskrivessåledes: Sociale(innovationer(defineres(som(praktisk(og(samfundsmæssigt(konsekvensrige( regulative(aktiviteter,(fremgagsmåder(og(adfærdsmåder,(der(afviger(fra(vante( skemaer(og(fremgangsmåder.(de(kan(derfor(foregå(på(alle(niveauer(i(samfundet.( Det(sociale(innovationsparadigme(forstår(dog(primært(sig(selv(som(svar(på(de( sociale(og(velfærdspolitiske(udfordringer. (Kristensen,2012) Dennesocialeinnovationsforståelseåbnerderforinnovationsdebattenmod samfundetshelhed,hvordenenkelteborgerihøjeregradbliveraktørerne (Darsø,2012) $Innovation$i$en$skolesammenhæng$ Dendanskefolkeskolesvirkeogformålharaltidværetpåvirketafsamfundets idealer.detteerikkenogetnyt.i2005udtryktedendaværenderegering behovetforathaveenskoleiverdensklassemedordene: Vi(gør(Danmark(til(et( førende(videnssamfund(og(vi(skal(uddanne(til(beskæftigelse,(ikke(til(ledighed.( Uddannelserne(skal(passe(til(arbejdsmarkedets(behov. (Skånstrøm,2012) Ikonkurrencestatensfolkeskolebliveretafskolensformålatuddanneeleverne tilfærdighederogkompetencersomdannerdemtilkommendearbejdeog arbejdsliv.dendanskeuddannelsespolitikforbindesdermeddirektemed arbejdsxogbeskæftigelsespolitikkenogskolenbliverihøjregradunderordnet densamfundsøkonomiskepolitikoggørestilredskabforatøgedendanske økonomiskekonkurrence(pedersen,2011).etbevispådetteindenforden pædagogiskeverdenerkompetencebegrebetsvoksenderolle,meddet udgangspunktatmanskalopdragemedhenblikpåatselvstændiggøre(gleerup, 2005).Pådenmådekandetsigesatkompetencebegrebetunderstøtterdet senmodernesamfundsindividualiseringmedforudsætningeromatdeter individetogindividetskompetencerderericentrum.kompetencerermereend bareviden,menogsåfærdighederogkunneniforholdtilhvaddereren Side13af40
16 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z efterspurgtvareisamfundet(gleerup,2005).itrådmeddetteblevderpå konferencenthe(education(projecti2010,udtaltafførende uddannelsesøkonomerogpolitikereatfolkeskolenervidenssamfundet vækstmotor(skånstrøm,2012) $Kreativitet,$innovation$og$entreprænørskab$på$dagsordenen$ I2005pointerededendaværenderegeringmedderesoplægVerdens(bedste( folkeskole((vision(og(strategi,at Folkeskolen(skal(sikre(børnene(og(de(unge(stærke( faglige(færdigheder.(men(eleverne(skal(også(lære(at(være(nyskabende,(bryde(med( vanetænkning(og(se(nye(muligheder.(i(forbindelse(med(den(kommende(reform(af( læreruddannelsen(skal(de(relevante(indholdsbeskrivelser(af(fagene(ændres,(så(de( omfatter(pædagogiske(metoder(og(teknikker,(der(kan(stimulere(og(udvikle( elevernes(innovative(kompetencer.( (Globaliseringsrådet,2005).Påbaggrundaf dettekandetudledesatennydiskursiuddannelsespolitikken,erudviklingener flerekompetencer,herunderinnovationskompetencer.detterejserspørgsmål omhvordanudviklingenafelevernesinnovationskompetencerpasserind skolensoverordnedeopgaveogformålsamthvordandetteskalforståsi samfundsfaget.dettevildetfølgendeforsøgeatbesvare. 3.4Enteoretiskdiskussioninnovationiskolenogsamfundsfaget Detteafsnitvilforsøgeatbelysedeinnovationsforståelsersomprojektet alleredeharværetindepå,ienskolesammenhængogundersøgehvordan innovationkanforståsisamfundsfagetoghvilkendannelsesmæssighensigt innovationisamfundsfagetbidragertil $Innovationsforståelser$i$skolen$ InnovationensdialektikerifølgeMichaelPaulsen,fremkomstenellerskabelsen afnogetnyttildetbedrehvoriskabelsenafdetnyebidragertil,atdettenyefår denselvsammepositionsomdet,deraffødteinnovationenselv,ogheriopstår innovationensdialektik(paulsen,2012). Paulsenarbejdermedtreidealtypiskeopfattelserafinnovation.Hansætterdem indienskolesammenhængogbelyserdermedhvilkenfagligheddestimulerer. Side14af40
17 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Side15af40 Skemaetnedforviserdetreinnovationsforståelsersatoverforrelevante spørgsmålderviserhvordandekanindgåienskolesammenhæng. Teknokapitalistiske innovationsforståelse Frigørende innovationsforståelse Faglig innovationsforståelse Hvadskal innovation iskolenhandleom? Innovationsom middeltilatforbedre produkter,løsninger ellerservicesmed henblikpåatskabe konkretværdipået marked.fokuspåat læreatfindepånye ideertilnogetder kansælgesellerer bedreendhvad andrealleredehar fundetpå. Innovationsomet ønskeatbrydemed nogetallerede eksisterendeforpå denmådeatfrigøre ogskabeetbedreliv foralle,irelationtil epokale nøgleproblemermed emnersommiljø, demokratiog integration.også kaldetsocial innovation. Innovationsom noget forskningsorienteret hvorfokuserbaseret påattænkenyti forholdtilfaglige problemstillingerog dermedihøjeregrad handleromfagene. Hvorforerdet relevantatarbejde medinnovationien skolesammenhæng? Behovetfor arbejdskraftderkan konkurrerepået internationalt marked,hvorder konstantfordrestil nytænkning.denne innovationsforståelse byggerdermedpået markedsorienteret, erhvervsforberedend efokus. Denne innovationsforståelse henvisertilelevernes almenedannelseiog medatfokuser centreretomkring skabeenbedre verdenudfrahensyn dereralmene. Dereret eksisterendebehov formenneskerder harendynamisk fagforståelseog dermedkantænke anderledesog innovativt.fokuspå atskabelysttil videreuddannelse.
18 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Hvordankanman Derarbejdes Derarbejdes Derarbejdesmed arbejdemed indenfordetkendte problemorienteret fagligeemnermed innovationiskolen? vedatfokuserepå indenfordeepokale opfordringtilfaglig videreudviklingog nøgleproblemermed nytænkning. skabenyværdi. almengyldige Derforerdenne problemstillinger. innovationsforståelse målorienteret Kilde:EgentilvirkningudfraPaulsen,2012 IforenklingenafFællesmålfra2013kanmanfindesvaretpåhvilken innovationsforståelseundervisningsministerietforholdersigtil.somtidligere nævnterinnovationogentreprenørskabindførtsomnogettværfagligt.målet medinnovationogentreprenørskabsesinedenståendeuddrag: Der(er(fokus(på(elevernes(kompetencer(til(at(skabe,(udvikle(og(handle. (EMU) Eleverne(skal(tilegne(sig(viden,(innovation,(entreprenørskab(og(kreativitet,(der(gør( dem(i(stand(til(og(giver(dem(forståelse(for(at(omsætte(viden(til(produkter(af(værdi( for(andre. (UVM,FællesMål) Disseudsagnliggersigprimærtopafdenteknokapitalistiske innovationsforståelsefordihensigtenogmåleteratskabeprodukterafværdiog byggerpåeterhvervsforberedendefokus: Dette(kan(medføre,(at(en(større(gruppe(unge(ser(muligheder,(som(måske(føre(til,(at( de(får(lyst(til(at(etablere(egen(erhvervsvirksomhed (UVM,FællesMål). Foratvendetilbagetilskolensoverordnedeopgaveogformålkanetuddragaf folkeskolensformålsparagrafbelysehvordandenneforbindesmedovenstående innovationsforståelser. Folkeskolen(skal(( )(forbereder(dem(til(videre(uddannelse(og(giver(dem(lyst(til(at( lære(mere(( )(fremme(den(enkelte(elevs(alsidige(udvikling.(( )(Folkeskolen(skal( Side16af40
19 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z forberede(eleverne(til(deltagelse,(medansvar(rettigheder(og(pligter(i(et(samfund( ( ). Hervægtenselevensalmenedannelseogbidragelsetildetomkringliggende samfundsamtvidereuddannelse.nogetsomaltsåliggertætopafdenfrigørende innovationsforståelseogfagligeinnovationsforståelse. Udfradettekandetudledesatalletreinnovationsforståelsererispili folkeskolensformål.derformåvisomlærerealtsåforholdeostilalletreog forstådemiensammenhængmeddetomkringliggendesamfundogskolen.når folkeskolensoverordnetformålskalbidragetilelevensalmenedannelsebliver detogsårelevantatundersøgehvordaninnovationogudviklingenaf innovationskompetencekanbidragetildetteisamfundsfagsundervisningen. Dettevilprojektetsenereforsøgeatafklare $Innovationens$berettigelse$i$samfundsfaget$ Detoverordnedemålforsamfundsfagsundervisningeneratbidragetilelevernes almeneogdemokratiskedannelse.dettebetyderateleverneskal: X Opnåvidenomsamfundet X Kunnesesigselvsomendelafsamfundet,somdepåvirkesafogkan påvirke X Tagestillingtilsamfundsmæssigespørgsmålogværebevidstomderes egenplaceringisamfundet,sådekandeltagekvalificeretogengagereti samfundsudviklingen (jf.formålforsamfundsfag,fagligemål,fællesmål) Somprojektettidligereharslåetfasthandlerinnovationomatskabenogetnyt ogfånyeideerderevt.kantilvejebringeøkonomiskværdi(jf.afsnit1.2).dette projektargumentereforatsamfundsfaget,påbaggrundafovenståendeformål, primærtmåforholdesigtildenfrigørendeinnovationsforståelsehvor innovationsidestillesmedatskabenogetderarbejderforenbedreverden. Innovationenforudsætterdermedenutilfredshedmeddenallerede eksisterendeverden,hvilketforbinderdenneinnovationsforståelsemed forståelsenomatsamfundsfagetskalværemedtilatbidragetilelevernes Side17af40
20 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z kritiskesansogstillingtagenogdermedkanpåvirkedetomkringliggende samfund. IforholdtilLeonDalgas samfundsfagsdidaktik,omhandlendeudviklingenaf historisksociologiskrefleksivitet,kaninnovationforståssomværendenogetder skalbeskæftigesigmedkritisksans,vidensrefleksivitetog problemløsningskompetence(dalgas,2004).dalgasmeneratdetskalvære centraltforsamfundsfagsundervisningen,atdenskalværeproblemorienteret, dadetteerenforudsætningforenfortolkningsdiskussionafsamfundsmæssige nøgleproblemerhvorielevernekansesigselvsomendelafetsamfunddekan påvirkeogpåvirkesafforigenatrefereretilbagetilformålforsamfundsfag (Dalgas,2004).Dalgas didaktikomatarbejdeproblemorientereterendnuet argumentforatsamfundsfagetsinnovativeperspektivskalbevægesigindenfor denfrigørendeinnovationsforståelsehvoriogsåklafkisepokalenøgleproblemer kannævnesirelationtilelevernesalmenedannelsesomprojektetsenerevil uddybe. Derudovererdetendelafsamfundsfagetsdidaktik,ifølgelæreplanerne,atder skaltagesudgangspunktikonkreteproblemstillingeroginddragerelevante teorier,begreberogmodellerienundersøgelse.netopdetmedatdetskalvære konkreteproblemstillingerharensærligfordeliforholdtilatarbejdeinnovativt daderaltidvilfindelokaleogautentiskeproblemertilstedehvorelevernekanfå mulighedforatundersøgeogkommemedbudpåløsningertiletproblem, hvilketeritrådmedfølgendesamfundsfagligemål: Eleverne(skal(kunne(anvende( og(kombinere(viden(fra(fagets(discipliner(til(at(underøge(aktuelle(samfundsmæssige( problemstillinger(og(løsninger(herpå (Samfundsfag,fagligemål)somnormaltvil opfattessomatundersøgeandresløsninger,menindenfordenfrigørende innovationsforståelsevildetbetydeatdettemålskalindeholde,atelevenselv underøgerogudarbejderetløsningsforslagpåbagrundafdenundersøgelse.i forholdtildefagligemålatelevenskalkunne(undersøge(konkrete(økonomiske( prioriteringsproblemer(nationalt,(regionalt(og(globalt(og(diskutere(løsningersamt atundersøge(konkrete(økonomiske(prioriteringsproblemer(i(danmark(og(euog diskutereløsningervilindenfordenfrigørendeinnovationsforståelsealtså betydeatundervisningenskalindeholdeendiskussionafegneforslagtil løsningerherpå. Side18af40
21 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Forholdetomattageudgangspunktilokale,globaleogautentiske problemstillingerviludvikleelevernessocialeintegrationisamfundets fællesskaber,hvilket,somprojektettidligereharværetindepå,erafgørendeiet samfundprægetafkonkurrence,globaliseringogindividualisering.dettesesi nedenståendecitatafveronicaboixxmansillas: The(growing(global(interdependence(that(characterizes(our(time(calls(for( a(generation(of(individuals(who(can(engage(in(effective(global(problem(solving(and( participate(simultaneously(in(local,(national,(and(global(civic(life.(put(simply,( preparing(our(students(to(participate(fully(in(today s(and(tomorrow s(world( demands(that(we(nurture(their(global(competence. ((Mansillas,2011) Citatethersidestillerinnovationskompetenceoghandlekompetenceridetder nævnesatudoveratkunneengageresigiglobalproblemløsningskaleleverne ogsåforberedestilatdeltageoghandlemedstyrkelsenafglobalekompetencer. Detkanudfraovenståendekonkluderesatdeterirelationentilelevernes almenedannelse,udviklingenafkritisksans,udviklingenafhandlekompetencer oghistorisksociologiskrefleksivitetatinnovationslæringenfårsinberettigelsei samfundsfaget. Somdetsesiovenståendemålindeholdersamfundsfagetsdidaktiket sammenspilmellemteoriogempiri,hvilketiforholdtil innovationsundervisningenbetyderatallefagetsområder,fagetskernestof,kan anvendesogbidragetiludviklingenafelevernesinnovationskompetence.med kernestofmenesderdetresøjlersamfundsfageterbyggetpå;politikog demokrati,økonomiogsocialeogkulturelleforhold(uvm,slutmål).nedenforvil detbliveforsøgtatkommemedforslagtilhvordanhversøjlekanindgåi innovationsundervisningen. Underpolitik(og(demokratiindgårdetatelevernebl.a.skallæreomemnerne magt,beslutningsprocesserogmedier.ieninnovativundervisningkaneleverne medfordelanvendederesfagligevidentilatudvikleideeromhandlemuligheder forinstitutioner,organisationer,virksomhederellerandreaktørerderharet ønskeomatpåvirkeenbeslutningellervilføreenvalgkamp. Økonomiundervisningenskalbl.a.handleomvelfærdsprincipperog velfærdsstater. Side19af40
22 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z $Innovation$og$dannelse$ Måletidenfrigørendeinnovationsforståelse,eratuddanneelever,derkan tænkeoghandlenytoganderledesmedhenblikpåativærksættealmene forbedringeriforholdtilepokalenøgleproblemermiljø,sundhed,kulturmøder, fattigdomsbekæmpelse,fredogdemokratiskdeltagelse,somifølgeklafkiskal værekernenialmendannelsen. Herfortolkesinnovationirelationtilalmendannelse,udfradenforståelseatdet atopnåviden,indsigtoghandlekompetenceiforholdtilproblemstillinger,der vedrørerallemenneskerisamfundet,bådelokaltogglobalt,ogsomafkræveren almenogetiskrefleksiondergårlængereendindividetsegen behovstilfredsstillelse,samtatopnådenindsigt,atalleermedansvarligefor sådanneproblemstillinger,ogatopnåenvillighedtilatmedvirketildisse problemersløsning,eralmentdannendeogdannelseafdethelemenneske (Klafki,2001). Dadettebehovudspringerafenerkendelseafglobaleproblemstillinger,dergår udoverdeenkeltelandeslandegrænserneogatløsningernederforogsåmå findesienbetragtningafdethelebillede,kandetargumenteres,atden frigørendeinnovationsforståelseplacerersigindenforenverdensborgerdiskurs, hvordetpædagogiskenormativeidealer,atdanneelevernetilverdensborgere ommedborgere,dersersigselvsomværendeforpligtigetoverfordenfælles verdenvileveri,fremforforpligtetoverfornationalstaten(kemp,2005).peter Kempdefinerebegrebetverdensborgeren, Bestemmelse(af(verdensborgeren,(kan( man(sige(( at(det(er(det(menneske,(som(forstår(sig(selv(som(borger(i(to(samfund:(det(nationale,( som(det(er(født(ind(i(eller(er(optaget(i(u(og(det(universelle,(som(det(tilhører(blot(i( kraft(af(at(tilhører(menneskeheden. (Kemp,2005).Dettekanforbindesmed WrightMillsbegrebsociologisk(fantasi,dererevnentilatsesinegenbiografiien historiskogsamfundsmæssigkontekst,derfårindividettilatomdanne personligebekymringertilalmenespørgsmålogalmenespørgsmåltilde sammenhænge,hvordefårmenneskeligbetydningforenmangfoldighedaf individer(pedersen,2006).udviklingenafsociologiskfantasi,ietglobalt videnssamfund,kangøreelevernerefleksiveogsættedemistandtilatforstå deresegetlivoghverdagudfraoverordnedesamfundsmæssigeogglobale Side20af40
23 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z strukturer(pedersen,2006).pådennemådevilevnentilsociologiskfantasihave indflydelsepåelevernesdannelsetilmedborgersamtverdensborger. Hvissamfundsfagsundervisningenskalbidragetilatudvikleelevernes innovativekompetencerudfraenalmentdannendehensigtmåundervisningeni detteperspektivindeholdealmentdannendeinnovativeforløbmedfrigørende problemindhold.påbaggrundafdettevilprojektetargumentereforat dannelsensindholdblivertildidaktikkensemne.detvilsenereblivebelyst hvordanovenstående,konkretkanpåvirkedenpædagogiskepraksis. 3.5Forforståendeteori Hertilharprojektet,ihøjeregrad,væretfokuseretomhvorforviskalarbejde medinnovationiskolenogsamfundsfaget.detteafsnitvilforsøgeatbeskæftige sigmeddetpædagogiskeogdidaktiskespørgsmål;hvordan? 3.5.1$Innovationsdidaktik$i$samfundsfaget$ Somdetblevslåetfastiforegåendeafsnitegnersamfundsundervisningensig særligttilatarbejdemeddenfrigørendeinnovationsforståelse(jf.afsnit3.3.1) PåbaggrundafdettevilprojektetbelyseVeronicaBoixXMansillas modelom GlobaleKompetencerderbeskæftigersigmedglobaleproblemstillingeroggiver etbudpåhvilkevidensformer,deforskelligeprocesseriinnovationslæringen, kræverogudvikler.dennemodelbrugesaltsåtilatbelysehvilkekompetencer eleverneskaludvikle,hvilketkananvendestilatopstillelæringsmålforandre undervisningsforløbogaktiviteteriundervisningenudover innovationsundervisningen. IfølgeLotteDarsødrejerinnovationspædagogiksigomattilrettelæggeet undervisningsforløb,dergiverelevernemulighedforatudvikle innovationskompetence(darsø,2012).derforinddragerdetteafsnit,somden andenmodel,ogsåebbekromannxandersenkiemodelderarbejdermed hvordaninnovationslæringenkanstilladseres.deterprojektetsformålmed dissetomodelleratfindefremtilnogetderkanoperationaliseresiforholdtil konkretundervisningspraksis. Side21af40
24 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z $Globale$Kompetencer$ VeronicaBoixXMansillasbetegnerglobalkompetencesom: Global(competence(is( the(capacity(and(disposition(to(understand(and(act(on(issues(of(global(significance. SelvomMansillaprimærtforbinderglobalkompetencemedhandlekompetencei etpædagogiskperspektiv,kandetargumenteresatmodellenogsåkanbrugesi forholdtiludviklingafelevernesinnovationskompetencedadennetopdækker overforholdetmellematarbejdeudfrasamfundsmæssigeproblemstillinger, udviklingenafevnernetilathandleogfindeløsningersomdetalleredeerslået fast,erendelafdenfrigørendeinnovationsforståelse.deterdetforhold,atden erløsningsorienteretdergørdenegnetatbrugeiforholdtiludviklingaf elevernesinnovationskompetence. Hundefinerer4grundlægendeglobalekompetenceromeleverneskalopnå, disseudfoldesienglobalcompetencematrixsomsesher: Side22af40
25 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Investigate(the(worlderetkompetencemålderbyggerpåateleverneskal undersøgeverden/samfundetudenforderesumiddelbareomgivelserog identificereproblemeridenneverden. Recognize(perspectivebetyderateleverneskalopnåkompetencertilatkunne genkendederesegenogandresperspektiverogidentificeredekulturelle, sociale,økonomiske,politiskeoghistoriskederpåvirkerdetteperpektiv. Communicate(ideaserkompetencedersættereleverneistandtilatkunne kommunikerederesidéereffektivtvedatanerkendehvordanforskellige målgrupperkanfortolkeoganvendesammeoplysninger. Take(actionskalopbyggeeleverneskompetencetilatkunneomsættederesidéer ogresultaterforatforbedrevilkåreneidenforderesproblem. Projektetvilidenforståendefasebevægesigindpåhvordanmankanarbejde medudviklingenafdissekompetenceripraksis $KIE$modellen$ EbbeKromannAndersenharudvikletKIEXmodellen,somhankalderet pædagogisk,didaktisklæringskonceptdergørdetnemmereforlærereat tilrettelæggeinnovativeundervisningsforløb(andersen,2012).modellener byggetopomkringtreforskelligelæringsrum;detinnovative,detkreativeogdet entreprenante.formåletvedopdelingeneratfåstyrpårammerneforden innovativelæringvedatarbejdemedklarereglerogformålforhvert læringsrum(andersen,2012). Det(kreative(læringsrumerfasenhvoreleverneskalskabeetvældafidéer. Rammerneskalværefokuseretpåateleverneikkemåforholdesigkritisktilsine idéersådefårudvikletderesintuitiveogimpulsiveevner.andersennævnerat f.eks.arbejdetmedstimulikort,medtilsyneladendetilfældigeord,kanhjælpe denkreativeprocesigang,sometfunktioneltlæremiddelderhardeltagernes læreprocessommål(hansen,2010ogandersen,2012). Det(innovative(læringsrumerfasenhvoridéerneskalsystematiseres, kategoriseresogbearbejdesforderefteratudvælgepådennebaggrund,hvilke Side23af40
26 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z idéerderskalarbejdesvideremed.andersenpegeridennefasepå,atderskal findesetredskabhvorpåelevernekvalificeretkanvurderederesidéer,vedfor eksempelatopstilleparametresomoriginalitet,implementerbarhedogværdi. Pådennemådebliverderfaciliteretetværktøjderkanhjælpeelevernemed foretagedenkvalificeredevurdering. Det(entreprenante(læringsrumerfasenhvorideenskalføresudilivet.Andersen kalderdetdoingukompetence.læringenskalfindestedgennemhandlingen. Kravenetileleverneeridennefaseberorsærligtpåderesorganisatoriskeevner foratdekanenrealisationafderesidé. Forståelse 5.Analyse Ianalyseafsnittetvildenindsamledeempiriblivesammenlignetogdiskuteretud frateorienfremsatidetforegåendeafsnit,denforforståendefase.delsvildetud fraempirienbliveanalyserethvordanlærerneforholdersigtil problemformuleringenshvorfor,menogsåhvordandeforholdersigtil innovationenshvordanideresundervisning.påbaggrundafdettevilprojektet ledesigfremimodatetkonkretundervisningsforløbpåbaggrundafden forforståendeteorisamtdenanalyseredeempiri. 5.1Lærerneominnovation Idataoparbejdningsfasenblevdetigennemobservationertydeligtatdervaren manglendevidenomkringinnovation.flereadspurgtehavdeikkelysttilat deltageiundersøgelsenfordideikkeføltesigkompetenteiforholdtilemnetog derforikkeføltedehavdenogetatbidragemed.detteforholdhavdeindflydelse påprojektetdaantalletafaktører,deroprindeligtvarønskettilundersøgelsen, blevnedsattiltre.udenatværeklaroverdehardeadspurgtedogværetmedtil atbidragetildata,dadetforholdatdeikkeønskedeatdeltagegiveretindbliki atdermanglerkompetencerindenforemnetinnovation. Side24af40
27 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z Ingenafdetreaktørerkangiveetklartja,dadebliverspurgtomdehar kendskabtilatinnovationogentreprenørskabskalindgåsomettværfagligt emneialleskolensfag(sebilag2).dettebevidneratderermangelpå kommunikation,mendetersværtatpegepåhvemderharansvaretforatdenne formidlingskulleværenåetudtillærerne.foratundersøgeogfordidet stemmeroverensmedprojektetsmetodisketilgang,blevdetrelevantatforetage enbrederespørgeskemaundersøgelse,derskulleentenafxellerbekræftede adspurgteaktørerskendskabforatskabevaliditetomkringdenindsamlede empiri.detsesispørgeskemaundersøgelsen(bilag3)atudafca.20adspurgte svarernæstenalleentennejellerdelvistnejtilatdeharkendskabtilat innovationskalindgåsomettværfagligtemneialleskolensfag.dette underbyggeraltsåaktørernessvarogdetkankonkluderesatsvaretkanbruges foratskabeengenerelforståelse. Ibearbejdelsenafempirienblevdettydeligt,atdererenkonsensusiforholdtil hvordandeadspurgteaktørerforholdersigtilhvorforinnovationerbleveten delafskolensformål.detoverordnedebillededertegneser,atdesætterdeti relationtildensamfundsmæssigeudviklingogsærligtkonkurrencestaten,som detfremgårafnedenståendecitater: at(elevere(skal(performe(og(skabe(noget(værdi(for(samfundet(og(dermed(mener(jeg( sådan(økonomisk(værdi og Jeg(tror(man(kan(kalde(det(et(politisk(projekt(i(forhold( til(konkurrence(og(dygtighed. Deadspurgteaktørerforholdersigtilinnovationindenfordenteknologiskeog økonomiskeinnovationsforståelseogderessynpåinnovationkanderfor argumenteresikkeatværenuanceretiforholdtilinnovationsdebatten(jf.afsnit 3.1.1)ogbliverderforbegrænsetsetilysetafatinnovationikkekanogskal forståsudfraensådanentydigopfattelseafinnovationsomnogetderskalskabe økonomiskværdi. Denneopfattelsemodsigesseneredaaktørerneskalbeskrivehvordande forholdersigtilinnovationideresundervisning.idennekontekstlænerdesigi højeregradopadenforståelseafinnovationsomkreativitet.debeskriver innovationienskolesammenhængsom: Innovation(er(noget(med(at(skabe,( noget(med(at(nytænke(og(være(kreativ ogbetegnerdettilmedogsåsom(en(del(af( Side25af40
28 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z de(mere(kreative(fag(som(f.eks.(billedkunst((sebilag2).dettebekræfteratdehar enmegetsmalforståelseafinnovationsbegrebet,menmodsigeraltsåderes indledendeargumentforhvorfordeterrelevantattaleominnovationiskolen, dadehermeneratundervisningenihøjgradskalfokuseresomenkreativ innovationsforståelse.dettestøttesderopomispørgeskemaundersøgelsenhvor detkansesatmangeinddragerordetkreativitetideresbeskrivelseafhvad innovationienskolesammenhænger. Aktørernesforståelseafinnovationisamfundsfagetgiveranledningtilendnuen modsigelse.hermenerdeatdetfaktumatdearbejderproblemorienteretermed tilatbidragetiludviklingenafelevernesinnovationskompetencer.deforholder sigdermedtilatinnovationogsåkanværenogetmedatarbejdemed problemstillingerogkommerderfortætterepådenfrigørende innovationsforståelse,somprojektettidligereharslåetfasterherinnovation findersinberettigelseisamfundsfaget.dogmisforstårdeatdetatarbejdemed problemstillingerikkeisigselveratarbejdeinnovativt.derskalogsåarbejdes løsningsorienteretsomprojektettidligereharslåetfast.dertilkommer problematikkeniataktørerneikkeforholdersigtilinnovationsomet gennemtænktelementisamfundsfagsundervisningen.deterihøjeregradnoget deirefleksionsyntesatderesundervisningbidragertilatudvikle,menaltsåikke nogetderblivermålsatiundervisningen. Detteliggersigopadetandettydeligtbillededertegnersig.Aktørerneefterlyser håndgribeligmetodertilhvordandeskalarbejdemedinnovationideres undervisning.detnævnesihøjeregradsometprincip,somendelaf undervisningenfremforenkompetenceeleverneskalopnåsomendelafderes dannelse.ingenafaktørerneharnogletydeligemetodertilhvordandedidaktisk kanarbejdemedinnovation,menalligevelmenerdeatdegørdetpåeneller andenmådeideresundervisning.derkansættesspørgsmålstegnvedomderes undervisningkanbetegnessometprincipnårdeikkearbejdermålbevidsteller metodiskbevidstmedinnovationisamfundsfaget. Denneproblematikimødekommeraktørerneideresbevidsthedomatde manglervidenomhvordandekangennemføreenundervisninghvor udviklingenafelevernesinnovativekompetenceroginnovationerifokus.de efterspørgernogethåndgribeligtogogsåatderfraskolensledelseerstørre Side26af40
29 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z fokuspådet.enafaktørenebeskriverdetsåledes: Jeg(mangler(noget(helt( konkret(til(hvordan(en(sådan(undervisning(skal(faciliteres.(jeg(ville(slet(ikke(vide( hvor(jeg(skulle(starte. Dettebekræftesigenafspørgeskemaundersøgelsenhvor størstedelenafdeadspurgteogsåmeneratdemanglerkompetencernetilat kunnearbejdemedinnovationideresundervisning.detkanaltsåkonkluderes atlærerneerudfordreretafmanglendevidenogdettekansesilysetaffølgende svarfraenafaktørerne: Jeg(er(hverken(blevet(introduceret(til(det(på( læreruddannelsen(eller(på(min(arbejdsplads..dettehenviserdirektetilhvorde forventerdennevidenskalkommefra;deresuddannelseellerledelsen. Aktørernevurdereatinnovationisamfundsfagetudfordrerderesforståelseaf hvilkendannelsefagetskalbidragetil.deantyderatdeharproblemermed udelukkendeatdanneelevernetilviderearbejdsliv,hvilketbekræfterderes manglendeforståelseafinnovationsbegrebet.enafaktørernebetegnerdetsom noget(der(kan(arbejde(sammen,(men(også(modarbejde(hinanden,hvisdetbliverfor konkurrenceorienteret.detertydeligtataktørerneikkeharenfagligvidender sætterdemistandtilatforetageenkvalificeretvurderingafhvadinnovationen kanogikkekanbidragetil $Sammenfatning$ Enafdeproblematikkeranalysenopstillererataktørerneikkeharenbevidst forståelseafinnovationsbegrebet.detertydeligtatdeforstårinnovation forskelligtiforholdtilomdetersamfundet,skoleneller samfundsfagsundervisningendererifokus.problematikkenopstårnårdeikke vekslermellemdisseforståelserpåenfagligmåde.deharikkeenfagligviden dergørdemistandtilatskelneogskabesammenhængmellemdisseforståelser ogdettegøratdeikkeeristandtilatforholdesigtilhvilkekompetencerdehver isærfordrer. Derudovergørderesmanglendevidenpåområdet,atdeikkeeristandtilat dragekonklusioneromhvadinnovationenkanbrugestilisamfundsfaget.det sestydeligtiforholdtilhvordandetserpåforholdetmelleminnovationog dannelsehvordegårtilbageogigenforholdersigtilinnovationudfraen Side27af40
30 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z teknologiskøkonomiskforståelse.selvomdebevægersigindenforflere innovationsforståelsererdealtsåikkeistandtilatanvendedisseienfaglig sammenhæng. Dialogernemedaktørernerejserdesudenspørgsmålomkringhvordenneviden skalkommefra.aktørernepegerpåderesledelseogsågarderesuddannelse, sommåsigesalleredeatværeforældet,meningenafdempegerpåatdesom lærerselvharetansvar. 5.2Samfundsfagsundervisning,innovationoginnovationskompetence Detertydeligtfraovenståendeatlærernemanglerkonkreteredskabertil hvordandekangøresamfundsfagsundervisningeninnovativogudvikle elevernesinnovationskompetence.detteafsnitvilpåbaggrundafden forforståendeteoriforsøgeatopstillegenerelleovervejelser samfundsfagslærerenkanbrugeiplanlægningenafundervisningsforløbder udviklerelevernesinnovativekompetencer.måleterikkeatkommemedetbud påetkonkretundervisningsforløb,dadettevurderesatindsnævre brugsmulighederne,menihøjeregradatanalyseresigfremtilhvilke innovationskompetencersamfundsfagsundervisningenkanbidragetilatudvikle oghvordan,samtmedafsætikiexmodellenatopstilleenmetodetilhvordan mankanarbejdeinnovativtiundervisningen.dennetilganghartilhensigtat åbnemulighederneforhvordanlærernekanarbejdemedinnovationipraksis $Generelle$overvejelser$ Somdettidligereerslåetfastfinderinnovationsinberettigelseisamfundsfaget indenfordenfrigørendeinnovationsforståelse.overvejelserneomkring undervisningsforløbeterderforbyggetpåatundervisningenskalvære orienteretomcentraleproblemstillingerdereralmengyldige.derforbliveren delafdeovervejelserlærerenskalgøresig,påhvilkemulighederdererforat dannepartnerskaber Side28af40
31 AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z $Udviklingen$af$innovative$kompetencer$i$samfundsfaget$ PåbaggrundafhenholdsvisMansillasGlobalekompetenceMatrixogKIEX modellenvilfølgendeforsøgeatopstillekonkreteinnovativekompetencersom målsætningerforsamfundsfaget.eleverneskaludviklekompetencerdergør demistandtilat: X Identificere X Perspektivorientering X Mulighedsskabe X Risikere Disseeropstilletforatarbejdemedenkonkretmålsætningforatarbejdemed innovationisamfundsfagsundervisningen.kompetencernekanudviklesenaf gangenellermankanarbejdebevidstmeddemalleoggørebrugafkiexmodellen derkanrammesætteinnovativundervisningdertilgodeserudviklingenafalle4 kompetencer. Kompetencertilatidentificere,somerdetMansillaskalderInvestigate(the(world,( kanisamfundsfagetudviklesvedatarbejdemedstimulikort,derbestårafsmå kortmedtilfældigeord.isamfundsfagetkandettegøresvedattage udgangspunktienaktuelogsandfærdigproblemstilling,derkanfindesif.eks. nyhedernesomdenneoverskrift: Unge(glemmer(at(gå(til(tandlægen.Eleverne fårhvertildeltenrollesomf.eks.tandlægeogjournalist.journalistentrækkeret korthvorderstårcykelpåogspørgerså: Hvad(har(cyklen(at(gøre(med(at(unge( glemmer(at(gå(til(tandlæge?.denneøvelsefårelevernetilathurtigeforklaringer ogfårdemvækfradenkonvergentetankegang.elevernetvingespådennemåde tilattænkedivergent,dererkendetegnetvedfantasi,visioner,muligheder alternativerogpåhitsomhed(andersen,2012).øvelsenkanbrugespåalle klassetrinogkanindgåsomendelafinnovationsundervisningenisamfundsfag ellerbrugessomenkeltståenderedskabtilatudvikledennekompetence. Mansillaarbejderogsåmedatdennekompetenceskalbyggepåelevernesevne tilatundersøgedenomkringliggendeverden(jf.afsnit3.5.2).dettekangøres vedatforetageforskelligekvalitativeellerkvantitativeundersøgelserifagetom forskelligeproblemstillingerisamfundsfaget.dettekanindgåsomendelafalle emneområderisamfundsfag.deterdogvæsentligtatundersøgelsen,som eleverneskalforetage,måforatværeioverensstemmelsemeddenfrigørende Side29af40
Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs merePræsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet
Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder
Læs mereInnovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet
Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation
Læs merePå sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark
På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark Elever og undervisere som medudviklere. KIE modellen, sæt vanetænkning på standby! Anja Lemcke Stær, formidlingsinspektør Projektets formål er
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereVi kan kun når vi. samler vores kompetencer
Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2016-17 Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mereHvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?
Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder
Læs mereEn empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda
InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda
Læs mereUnge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereFear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $
Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderharbetydning forfearoffallinghosældremedtidligerefaldsamthvordandet påvirkerderesliv Fearoffallinghosældre$ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderhar
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereByens Hegn Et blik på Metroselskabets
Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereMeritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg
Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT
FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet
Læs mereKatrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium
Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereKonference om studieområdet på hhx
Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen
Læs mereNiels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis
FAGPRØVEN Den Digitale Kontoruddannelse Niels Brock Videreuddannelse Fra teori til praksis Indledning Fagprøven er den store afslutning på en erhvervsuddannelse, hvor eleven skal binde de elementer sammen,
Læs mereEFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen
AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Skive Gymnasium og HF, 2.f, 2015
Undervisningsbeskrivelse Skive Gymnasium og HF, 2.f, 2015 1. Titel og emne a. Titel på forløb: Bæredygtighed i animalsk fødevareproduktion b. Emnekategori: Landbrug og fødevareproduktion (animalsk produktion)
Læs mereIf you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein.
If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein. Thomas Brun Kristensen og Gitte Hermansen Hasseris Gymnasium Aalborghus Gymnasium 28. august 2013 Kreativitet
Læs mere3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
3.g-studieplan for klasse: 3f_ Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF8 Studietur til ind- eller
Læs mereAT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2016
AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2016 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni. Synopsis
Læs mereVejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik
Vejledning i projektskrivelse ved faget baseret på Nøglen til det gode salg Formål Efter kurset skal du kunne beskrive og bruge teorien fra Nøglen til det gode salg og kunne anvende det i dit arbejde.
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereIntro til Design to Improve Life
Intro til Design to Improve Life Søren Peter Dalby Andersen Erfaring Folkeskolelærer i 10 år Naturfagligkonsulent i Hvidovre Kommune Projektleder på ScienceTalenter i Sorø Projektleder i Jet-Net Medstifter
Læs mereFremtidig!positionering!af! Rema!1000!
Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereHistorie Eksamen Stx Problemformulering
Historie Eksamen Stx Problemformulering 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Historie Eksamen Stx Problemformulering Eksamen i historie STX Inden du trækker Når du skal til eksamen i historie er det først og fremmest vigtigt,
Læs mereRammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs mereSalgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport
Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs mereEksamensprojekt for HF-enkeltfag
Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereGrundskoler og ungdomsuddannelser
Grundskoler og ungdomsuddannelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 4 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål?... 4 2. Forankring af Entreprenørskabsskolen...
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereAT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2019
AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2019 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni.
Læs mereSTØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF
ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2018/2019 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal
Læs mereInnovation -viden i spilved Kirsten Lauta
Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund? GL/Mandag Morgen Lærerrollen og den innovative process facilit ator Vejled er / coach Faglærer Dommer Vigtigt
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereEksamensprojekt for HF Enkeltfag
Eksamensprojekt for HF Enkeltfag 2017/18 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-
Læs mereIkast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser
Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 4 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål?... 5 2. Forankring af
Læs mereIkast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser
Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 4 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål?... 5 2. Forankring af
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereEvaluering!og!dokumentation!af!telesundhed! i!kommunal!hjemmepleje/7sygepleje!
Evalueringogdokumentationaftelesundhed ikommunalhjemmepleje/7sygepleje ( Et(Mixed(MethodsOstudie(om(( borgeres(tilfredshed(samt(oplevelse(( af(virtuelt(besøg(via(skærmløsning(( sammenlignet(med(fysisk(besøg(ved(
Læs mereAT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2014
AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2014 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni. Synopsis
Læs mereAT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2015
AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2015 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni. Synopsis
Læs mereAT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2017
AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2017 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni.
Læs mereHvad er et eksamensprojekt?
EP EksamensProjekt Hvad er et eksamensprojekt? Det består af to fag efter eget valg Du skal skrive en synopsis til mundtlig eksamen Synopsen kan udarbejdes i grupper, men eksamen er individuel Tidsplan
Læs mereAT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2018
AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2018 I forbindelse med AT8 skal du udarbejde en synopsis i februar, marts og starten af april som oplæg til den mundtlige AT-eksamen i juni.
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet
Læs mereStudieområde 3: Det internationale område
Studieområde 3: Det internationale område Emne: Fra kolonisering til globalisering Struer Statsgymnasium 3H1/2014 Det Internationale område Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret
Læs mereVejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4
Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereo Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs mereProjekt Almendannelse
Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
Læs mereVideregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune
Videregående uddannelser og eliteidræt Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Esbjerg udbyder ingeniør og IT-relaterede
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereStudieretningsprojektet 2015
Studieretningsprojektet 2015 Bilag 7 i Bekendtgørelsen Studieretningsprojektet udarbejdes normalt i 2 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af et
Læs mereProblemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)
1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereOPGAVE TIL NÆSTE MØDE: ( ) Læsning af lovgivning. Søgning omkring metodesammenligning, andre projekter som ligner. Sammenligningsgrundlag.
Gruppemøde Dagsorden: (09.10.12.) 1) sammenligne udveksle ideer og afgrænsning for præsentation af projektet. 2) Udfyldelse og afsændelse af moodle.aau.dk dokument. 3) Belbins team roller i forhold til
Læs mereI FOLKEKSKOLEN KREATIVITET I FOLKESKOLEN Læring og Forandringsprocesser
I FOLKEKSKOLEN KREATIVITET I FOLKESKOLEN 2011 Læring og Forandringsprocesser 1 Indhold DEL 1... 5 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering... 8 2 Metode... 9 2.1 Videnskabelig Metode... 9 2.1.1 Den Filosofiske
Læs mereEKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen
EKSAMENSPROJEKT J Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen Dagens program g p g O Rammerne for EP O Tidsplan for EP O Gode råd til EP Rammerne O Individuel opgave O 2-3 fag O Afsluttede fag eller
Læs mereStudieretningsprojektet 2012
Studieretningsprojektet 2012 Bilag 7 i Bekendtgørelsen Studieretningsprojektet udarbejdes normalt i 2 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af et
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr.
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. 2016-422-00012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)
8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der
Læs mere