Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati"

Transkript

1

2 Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Jens Hoff DANMARK SOM INFORMATIONSSAMFUND MULIGHEDER OG BARRIERER FOR POLITIK OG DEMOKRATI AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Danmark som informationssamfund muligheder og barrierer for politik og demokrati er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Birgit Jæger ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDHOLD Jens hoff kapitel 1. Indledning. Bogens tema og indhold 7 jens hoff & flemming bjerke kapitel 2. Politik, magt og demokrati i informationssamfundet. En teoretisk ramme 22 Morten falch kapitel 3. Mulighederne for demokratisk styring af IKT 71 christian frankel kapitel 4. Europæisk netværksstyring af IKT 89 Flemming Bjerke kapitel 5. Softwarepatenter og magt 105 Sune Johansson kapitel 6. Dansk IT-politisk historie 140 Karl Löfgren kapitel 7. Danske politiske partier og internettet fanger af fortiden? 172 Jens Hoff kapitel 8. Folketingsmedlemmer og informationsteknologi 191 Jens Hoff & Sandra Fogel kapitel 9. osteklokken på Slotsholmen? 209

7 Sandra Fogel & Jens Hoff kapitel 10. Den gode politikproces anvendelsen af IKT i det jysk-fynske erhvervssamarbejde 226 Sune Johansson kapitel 11. Lokaldemokrati i informationsalderen 251 Lars Torpe kapitel 12. Demokrati på nettet. Status og perspektiver i danske kommuner 280 Kim Viborg Andersen kapitel 13. Brugerinddragelse via internettet 300 Birgit Jæger kapitel 14. Det grå guld søger politisk indflydelse 319 Jens Hoff kapitel 15. Konklusion: informationssamfundets tvetydighed 336 Om forfatterne 345

8 KAPITEL 1 INDLEDNING BOGENS TEMA OG INDHOLD Jens hoff Denne bog handler om brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i politiske og demokratiske processer i Danmark, og hvilke betingelser denne brug finder sted under. Formålet hermed er at se på, hvilke konsekvenser denne brug har for politik, magt og demokrati. Bogen rummer et teorikapitel (kapitel 2), som omhandler vores forståelse af information og informationssamfund, samt de nyskabelser inden for magt-, politik-, og demokratiforståelse, som vi mener er nødvendige i lyset af de udfordringer, som informationssamfundet rummer. Teorikapitlet er således væsentligt for at forstå det perspektiv, som vi forsøger at anlægge på Danmark som informationssamfund. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid udmærket kunne læses, uden at man har læst teorikapitlet. Bogens samlede konklusion vil derimod være vanskelig at forstå uden læsning af dette kapitel. Herudover rummer bogen en række kapitler, som i overvejende grad er casebaserede, og som ikke indeholder unødigt meget teori eller metodeovervejelser. Vi har bestræbt os på at vælge cases, som vi mener er illustrative for dels de globale og europæiske rammebetingelser, som det danske informationssamfund udfolder sig under, og dels den måde, som IKT bruges på i politisk-demokratiske processer på nationalt og lokalt niveau. Vores tilgang til emnet er i overvejende grad politologisk. Det, der er i fokus i analysen af cases og processer, er således spørgsmål om politik, magt og demokrati i relation til IKT. Af samme grund er der mange dele af det danske informationssamfund, som man forgæves vil lede efter analyser af. Det, der springer mest i øjnene, er sandsynligvis de manglende analyser af informationssamfundets økonomi og jura samt dets videre implikationer for mediebilledet og kulturen. Aspekter af disse spørgsmål vil blive berørt, men de har ikke været en del af denne bogs kommissorium. I teorikapitlet understreger vi blandt andet, at man i informationssamfundet ikke kan tage for givet, at den politiske autoritet (alene eller ude- 7

9 lukkende) ligger hos formelle politiske institutioner som fx folketing eller kommunalbestyrelser. Der synes tværtimod at finde forskellige slags kampe sted, hvor mange forskellige globale, europæiske og nationale/lokale aktører og netværker forsøger at manifestere sig selv som politiske autoriteter. Disse kampe om at være politiske autoriteter kommer tydeligst frem i bogens første tredjedel (kapitel 3 til 5), som omhandler de globale og europæiske rammebetingelser for det danske informationssamfund. I de to følgende dele af bogen er det dog især de mere traditionelle politiske institutioner, som er i fokus: politiske partier, folketing, ministerier og kommuner. Man vil således lede forgæves efter analyser af fx organisationer eller bevægelsers brug af IKT og betydningen heraf for det politiske system. Dette ikke, fordi vi mener, at sådanne analyser er uvæsentlige for at forstå, hvordan IKT indgår i nye politiske praksiser, men fordi der ganske enkelt er lavet uhyre få analyser heraf i Danmark. 1 Udgangspunktet for bogen er, at vi i Danmark fra 1970 erne og frem har taget et solidt skridt ind i informationssamfundet, og at det betyder afgørende nye betingelser for bl.a. politik og demokrati. Disse nye betingelser betyder også, at der sættes spørgsmålstegn ved traditionelle forestillinger om politik, individ, magt, stat og demokrati, og at vi tvinges til at overveje, om vores vante begreber om disse størrelser stadig slår til. Den skotske IT- og forvaltningsforsker John Taylor (1998) har, ganske vist med særlig tanke på offentlig forvaltning, talt om, at studiet af IKT giver en særlig X-ray vision et røntgensyn hvormed han mener, at studiet af IKT i forskellige kontekster er særligt velegnet til at sætte fingeren på afgørende samfundsmæssige udviklingstendenser. Dette skyldes formodentlig, som vi skal uddybe nedenfor, at IKT er en væsentlig drivkraft i den globalisering, der fungerer som en allestedsnærværende omverdensbetingelse for alle stater, virksomheder, organisationer og individer i dag, og som problematiserer nationalstaternes suverænitet og autoritet, de demokratiske procedurers nationale forankring, de politiske organisationer og bevægelsers effektivitet og grundlag mv. Denne bog er blevet til i en lang proces, som startede i 2000 og først er afsluttet i På et område som informationsteknologi, hvor udviklingen går meget hurtigt, repræsenterer det et særligt problem at forsøge at producere data og viden, som er aktuel, i et medie og med en arbejdsform, som ikke har samme hurtighed. Det betyder uvægerligt, at de data, som benyttes i nogle af kapitlerne, virker forældede. I de fleste tilfælde er der dog ikke meget at gøre ved det, da der ganske enkelt ikke findes nyere data på området. Dette gælder således fx kapitel 7 og 8 om henholdsvis 8

10 de politiske partiers og folketingsmedlemmers brug af IKT. I de tilfælde, hvor det har været muligt at indhente nye data, er dette gjort, dog med den begrænsning, der har ligget i de ressourcer, der har været til rådighed for projektet. INFORMATIONSSAMFUNDET Når vi i denne bog har valgt at bruge termen informationssamfund om det danske samfund nu og her, er det, fordi vi er stærkt inspireret af Castells (1996; 2001) og hans analyser af, hvorledes skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden synes at være blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt i dag. Vi skal således i næste kapitel argumentere nærmere for, at netop udviklingen på det informationsteknologiske område er så væsentlig, at den nuværende samfundsformation bedst betegnes ved termen informationssamfund eller meta-informationssamfund (fremfor fx videnssamfund, netværkssamfund, det hyperkomplekse samfund eller lignende). Indledningsvis kan man dog sige, at Castells påstand om, at skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden er blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt i dag, har brug for en kvalificering. Man kan således med en vis ret hævde, at information i sin bredeste betydning, det vil sige som kommunikation af viden, har været afgørende for alle samfund. Termen informationssamfund betegner derfor yderligere det forhold, at det særlige socio-tekniske system ( det informationsteknologiske paradigme ) opbygget omkring skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden, gennemtrænger alle samfundsmæssige sfærer, startende med det økonomiske og militære system og bredende sig til ting, vaner og sprog i hverdagslivet (jf. Castells, 1996: 21ff.; eller Wittel, 2001). Det socio-tekniske system, vi her taler om, er baseret på udviklingen inden for tre teknologiske områder, som, selv om de er tæt relateret og på mange måder konvergerende i dag, alligevel har hver deres historie. Det drejer sig om udviklingen i mikroelektronik, computere og telekommunikation. 2 Denne historie er velbeskrevet mange steder, så vi skal blot referere nogle hovedpunkter (se fx Forester, 1993; Castells, 1996). Det afgørende gennembrud i mikroelektronik var således opfindelsen af mikroprocessoren i 1971, som betyder, at informationsbehandlingskapacitet kan installeres alle vegne. Vedrørende computere skete der et afgørende brud med Steve Wozniaks (Apple) udvikling af den personlige computer og den efterfølgende udvikling af software til pc er, hvor bl.a. Microsoft 9

11 (Bill Gates og Paul Allen) fik en ledende rolle. Afgørende for at kunne tale om en egentlig informationsteknologisk revolution er imidlertid, at der fra midten af 1980 erne skete en udvikling af netværker, som kan sammenbinde personlige, eventuelt mobile, computere og herved mangedoble både datakraft og anvendelsesmuligheder. I udviklingen af netværker er der to momenter, som har været afgørende. Det ene har været udviklingen af transmissionsteknologi, hvor især udviklingen af optiske fiberkabler og digital pakket transmission dramatisk har øget kapaciteten på linjerne. Det andet har været udviklingen af elektroniske switches og routere, som fx ATM (Asynchronous Transmission Mode) og TCP/IP protokollen (Transmission Control Protocol/Interconnection Protocol), som har holdt styr på trafikken på linjerne og muliggjort en sammenkobling af forskellige netværker, og som danner baggrund for det, man i 1990 erne begyndte at kalde the information superhighway. De nævnte opfindelser blev alle gjort i 1970 erne og 1980 erne, og det er i reglen denne periode, der omtales som den informationsteknologiske revolution. At man alligevel først begynder at tale om informationssamfundet i 1990 erne, hænger sammen med, at det først er igennem de seneste ti år, man for alvor har kunnet se de langtrækkende virkninger af de nævnte opfindelser og oparbejdet en viden om deres sammenhæng med andre samfundsmæssige forhold. Freeman (1988) taler om det socio-tekniske system som et paradigme i Kuhns forstand (Kuhn, 1962) og understreger, at det betegner en samling forbundne tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer. Castells (1996: 61) overtager denne ide og taler om det informationsteknologiske paradigme med fem karakteristika, som tilsammen udgør informationssamfundets materielle grundlag: a) Information er produktionsprocessens råmateriale; de teknologier, der er nævnt ovenfor, er teknologier, der behandler information, ikke information, der agerer på teknologi, som ved tidligere teknologiske revolutioner, b) de nye teknologiers samfundsmæssige gennemslagskraft, som skyldes det forhold, at information er en integreret del af al menneskelig aktivitet, c) den netværkslogik, som behersker ethvert system, der gør brug af de nye teknologier. Netværkslogikken strukturerer ustrukturerede og uegale enheder, men bevarer samtidig deres innovationsevne, fordi de pr. definition er åbne 3, d) sammenhængende hermed er en fleksibilitet, som gør det muligt hurtigere end før at ændre processer, organisationer og institutioner, samt e) den øgede konvergens mellem de nævnte teknologier, som frembringer sammenhængende informationssystemer. 10

12 Det informationsteknologiske paradigme kan visualiseres som en trekant med de nye teknologier, organisation og produktivitet i hver sin spids som elementer, der gensidigt påvirker hinanden. Fx var det således den samtidige udvikling eller restrukturering af virksomheder og informationsteknologi, som gav anledning til pæne produktivitetsstigninger i G7-landene i 1990 erne. 4 Men der er to forhold mere, der har haft betydning for udviklingen af informationssamfundet. Det ene er den skærpede internationale konkurrence, der har tvunget virksomheder til at organisere sig globalt; at placere deres kapital, arbejdskraft, indkøb af råmaterialer, ledelse og markeder, hvor det er mest lønsomt. Det anden er 1980 ernes kraftige ryk, både i USA og Europa, i retning af deregulering og liberalisering i al almindelighed (se kapitel 3) og af markedet for telekommunikation i særdeleshed; en udvikling, som var drevet af nationalstaterne, EU og store multinationale selskaber. Denne billiggørelse og udvikling af telekommunikationsnetværk og informationssystemer var i høj grad med til at muliggøre den ovennævnte globalisering af virksomhederne og den globale integration af finansmarkederne. Udviklingen af det informationsteknologiske paradigme blev således hjulpet frem af nationalstaterne og den internationale konkurrence, men er samtidig blevet et væsentligt element i den omtalte globalisering og er måske det, der mere end noget andet symboliserer globaliseringen. Informationssamfundet er altså karakteriseret ved, at det informationsteknologiske paradigme dominerer samfundsudviklingen. Samtidig er der grund til at understrege, at der naturligvis er nationale variationer i, hvordan denne udvikling udspiller sig; variationer, der bl.a. er betinget af statens rolle i denne udvikling, virksomhedsstrukturen, de politiske konstellationer, civilsamfundets involvering etc. Termen informationssamfund bruges derfor her som tidligere termen industrisamfund om alle de lande, der er karakteriseret ved nogle fælles fundamentale træk ved deres socio-tekniske systemer. Men samtidig er der som nævnt nationale særtræk ved den måde, dette socio-tekniske system, det informationsteknologiske paradigme, udfolder sig på. Det er disse særtræk det særlige danske informationssamfund vi i denne bog foretager et selektivt snit igennem. Selv om vi, af de ovennævnte grunde, sætter det informationsteknologiske paradigme i centrum for samfundsudviklingen, betyder det ikke, at vi i bogen anlægger et deterministisk perspektiv på denne udvikling. Det er desværre ofte sådan, at når termen informationssamfund anvendes, er det ensbetydende med et syn på informationsteknologien som det, der driver den globale og nationale udvikling fremad. Denne ses af mange som et givet, 11

13 udefra kommende element, som ikke kan påvirkes. Man må springe på toget tilpasse sig og få det bedst mulige ud af udviklingen. Heroverfor er budskabet i denne bog, at dette er en sandhed med modifikationer. Vel er vi underlagt en global teknologisk udvikling og en globalisering af økonomi, politik, kultur, viden mv., men der er stadig et spillerum for nationale og lokale politikker på fx IKT-området og for lokale praksiser, eksperimenter mv. Man taler derfor om, at globalisering og lokalisering går hånd i hånd heraf det ucharmerende, men præcise udtryk glokalisering og informationssamfundet og dets globalisering giver også lokalt nye muligheder for at informere sig, deltage politisk, udvikle sig kulturelt mv., ligesom eksisterende politiske former og kulturer udfordres og ændres. Med globaliseringen er der imidlertid også skabt en ny sårbarhed og ny sammenhæng i verdenssystemet, således at det samlede system er mere afhængigt end før af enkeltstående lokale udviklinger eller begivenheder (tænk fx på 11. september) (Beck, 1997; Giddens, 1990; 2000). Vores pointe her er derfor, at lokale udviklinger og erfaringer er mulige, vigtige og potentielt kan få store virkninger for hele verdenssystemet. Der er ikke kun tale om en ovenfra og ned-logik, hvor fx Danmark er underlagt en global udvikling, men også en nedefra og op-logik, hvor enkeltpersoners, organisationers eller fællesskabers evne til at gøre en forskel må sættes i fokus. De små fortællinger, eller mikropolitikken, må frem i lyset, fordi de kan rumme ny viden og nye løsninger, som kan være vigtige og nødvendige for den udviklingsretning, vi ønsker, at informationssamfundet skal tage. Det er derfor samspillet mellem det globale og det lokale eller nationale, som er i fokus i denne bog. Dette samspil, som er overordentligt komplekst og mangefacetteret, kan vi naturligvis ikke belyse i alle detaljer, men vi har i bogen forsøgt at slå ned på, hvad vi betragter som væsentlige elementer i dette samspil og i cases og processer, som efter vores opfattelse er karakteristiske for, hvordan den politiske dimension af det særlige danske informationssamfund ser ud. BOGENS DISPOSITION Skal man se på de rammer, som globalt sættes for udviklingen af Danmark som informationssamfund, og mere specifikt på mulighederne/begrænsningerne for brugen af IKT i politisk/demokratisk processer, må opmærksomheden i første omgang rettes mod de nye muligheder i de konvergerende informations-, telekommunikations og massekommunikationsmedier, og dernæst mod 12

14 de internationale former for regulering, som har præget disse medier, og som konstant er udfordret på grund af disse mediers hurtige forandringstakt. En selvstændig beskrivelse af de nye medier og deres muligheder ligger uden for denne bogs rammer, men der vil dog i mange af casene være en beskrivelse af forskellige informationsteknologier og deres anvendelsesmuligheder. Til gengæld vil vi rette opmærksomheden mod de globale eller internationale former for regulering, som søges udøvet i forhold til disse medier. Det drejer sig især om standardisering (kapitel 4) og patentering (kapitel 5). Disse to typer regulering repræsenterer, hvad fx Deibert (2003) har kaldt statslig og kommerciel censur af internettet. Disse typer regulering tegner samtidig omridset af nye transnationale/globale autoriteter, som forsøger at etablere det, man måske kan kalde det globale informationsteknologiske regime. Dette regimes sammenstød med traditionelle danske måder at regulere telekommunikations- og medieområdet vil også blive analyseret, og betydningen for demokratiet og borgernes indflydelsesmuligheder vil blive undersøgt (kapitel 3). Mere præcist handler kapitel 3, der er skrevet af Morten Falch, om, hvordan brugen af IKT påvirker den måde, hvorpå vi som deltagere i formelle demokratiske processer kan øve indflydelse i informationssamfundet. Der fokuseres på, hvordan brugen af IKT har påvirket forholdet mellem statslig og markedsbaseret styring inden for en række specifikke problemområder, hvor IKT har haft særlig betydning. Det drejer sig om områder som adgang til elektroniske tjenester, adgang til elektronisk information, forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk handel samt telearbejde. Det vises, hvorledes den teknologiske udvikling i samspil med økonomiske og politiske faktorer har tvunget reguleringen på disse områder i en stadig mere internationaliseret og markedsbaseret retning. Dette har begrænset den formelle demokratiske indflydelse på reguleringen, men samtidig muliggjort et friere forbrugsvalg for den enkelte. I kapitel 4, som er skrevet af Christian Frankel, behandles udviklingen i reguleringen af standarder på IKT-området. Kapitlet giver et godt eksempel på, hvorledes politikkens område udvides voldsomt i informationssamfundet. Det vises således, hvordan private og tekniske standarder politiseres, og hvorledes det er nødvendigt med netværksstyring på området. Netværksstyringen etablerer imidlertid betingelser for politisk beslutningstagen, som ikke følger på forhånd fastlagte regler for repræsentation eller beslutningstagen, men hvor reglerne fastlægges undervejs som en del af den politiske beslutningstagen. 13

15 I kapitel 5 peger Flemming Bjerke på, hvordan patentering af de programmer og koder, der bygges ind i hardware og software, på afgørende vis strukturerer kommunikationen i det globale informationssamfund. Herudover vises det, hvordan Microsoft, gennem en kombination af sit nye digitale rettighedssystem (i udviklingsstadiet kaldet Palladium) med en række softwarepatenter, er godt på vej til at blive en politisk autoritet på informationsområdet, der varetager både en lovgivende, udøvende og dømmende rolle, inklusive muligheden for censur og informationstapning. Hvor vi i bogens del I i stor udstrækning beskæftiger os med globale og nationale reguleringsregimer, fokuserer bogens del II og III i højere grad på de nye ressourcer og muligheder og på spørgsmålet om, hvordan de udnyttes af forskellige politiske aktører som fx partier (kapitel 7), folketingsmedlemmer (kapitel 8) og embedsmænd (kapitel 10) på det nationale niveau og af kommunernes politikere og embedsmænd (kapitel 11-13) og borgere (kapitel 14) på det lokale niveau. Del II fokuserer på det nationale niveau og indledes med kapitel 6, som er skrevet af Sune Johansson. Kapitlet handler om tilblivelsen af IT-politik som et nyt politikområde med stigende betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat. Det vises således, hvordan IT-politik er blevet til som område gennem en sammensmeltning af teknologi-, tele-, medie-, register- og IT-sikkerhedspolitik. Etableringen af området som selvstændigt politikfelt cementeres med udgivelsen af den såkaldte Dybkjær-Christensen rapport i 1994 og Forskningsministeriets navneskift i 2000 til IT- og Forskningsministeriet (nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Forskellige perspektiver har i tidens løb domineret udviklingen af IT-politikken, men siden 1994 har perspektiverne især været IT som middel til effektivisering og rationalisering af den offentlige forvaltning og IT som middel til øget demokratisering. Demokratiaspekterne er dog for nærværende gledet i baggrunden, og med etableringen af Den Digitale Taskforce under Finansministeriets ledelse ligger fokus i IT-politikken i øjeblikket (igen) ret entydigt på IT som middel til effektivisering og rationalisering af den offentlige sektor. I kapitel 7, som er skrevet af Karl Löfgren, diskuteres IKT s betydning for de politiske partier i Danmark. Der tages udgangspunkt i partiernes medlemskrise, og kapitlet rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang IKT, især internettet, medvirker til at accelerere krisen ved at fungere som særligt medium for nye politiske aktører, eller om internettet snarere åbner mulighed for genetablering af dialogen mellem partier og vælgere. Mere præcist spørges der til, hvordan internettet passer ind i partiernes daglige 14

16 virke, og om anvendelsen af det lever op til de demokratiske forpligtelser, partierne selv opfatter, de har, og om hvorvidt partiernes demokratiske selvforståelse påvirkes ved implementering af webbaserede kommunikationsforbindelser. Det konkluderes, at partiernes internet-applikationer ikke har revolutioneret partipolitikken, og at sandsynligheden for, at det sker, er ringe. Internettet synes i stedet at understøtte eksisterende processer og institutionelle rammer og bliver bl.a. brugt effektivt i forhold til de klassiske brugere af parti-information. Det er interessant, at dette går imod brugernes ønsker, idet brugerne netop ønsker internettet anvendt til revitalisering af den klassiske dialog mellem folkevalgte og folk. Herudover er der en interessant sammenhæng mellem partiernes demokratiske selvforståelse og deres internet-anvendelse. Partier, der stadig ser sig selv som medlemspartier, tænker i højere grad på, hvordan internettet kan bruges til integration af medlemmerne i partiet, mens partier med en mere elitær holdning i højere grad har fokus på vælgerne og ser internettet som et kampagneværktøj. I kapitel 8, som er skrevet af Jens Hoff, sættes fokus på, hvorvidt danske folketingsmedlemmers brug af informationsteknologi kan siges at have styrket deres rolle som fastsættere af den politiske dagsorden, deres såkaldte delegeret-rolle, eller om den snarere har styrket deres rolle som talerør for bestemte samfundsmæssige interesser, deres såkaldte repræsentant-rolle. Der tages udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse omfattende alle folketingsmedlemmer gennemført i april-maj 2001 som led i en større komparativ europæisk undersøgelse samt opfølgende kvalitative interviews. Det konkluderes, at brugen af IKT har øget det enkelte folketingsmedlems mulighed for selv at kunne medvirke til fastsættelse af den politiske dagsorden, hvilket alt andet lige har styrket folketingsmedlemmernes delegeret-rolle. 5 I et kort kapitel 9, skrevet af Jens Hoff og Sandra Fogel, diskuteres i forlængelse af kapitel 8 det demokratiske potentiale i Folketingets hjemmeside. Hjemmesiden er således fra forskellig side, bl.a. af Folketinget selv, blevet tillagt et betydeligt demokratisk potentiale, ligesom hjemmesiden ved forskellige lejligheder er blevet fremhævet som en af de bedste hjemmesider blandt de europæiske parlamenters. Andre har dog peget på, at hjemmesiden er svært tilgængelig som oplysningssted for borgerne og ikke indbyder til politisk deltagelse. En analyse af hjemmesiden gennemført som led i et komparativt europæisk projekt om parlamenters hjemmesider og parlamentsmedlemmers brug af IKT (jf. kapitel 8) viser for det første, at hjemmesiden i stor udstrækning er præget af envejsformidling af information til en specialiseret kreds af professionelle brugere (embedsmænd, 15

17 journalister m.fl.). Opfølgende interviews synes endvidere at pege på, at denne kommunikationsprofil er et resultat af en række bevidste valg og ikke en nødvendig følge af den allerede eksisterende IKT-infrastruktur. For det andet viser analysen, at der alligevel synes at være visse demokratiske gevinster ved hjemmesiden som fx den ufiltrerede formidling af information af Folketingets arbejde (som også sker gennem DK4) og de debatter, der har været på hjemmesiden, som trods store problemer må ses som forsøg på at skabe mere åbenhed og dialog om Folketingets arbejde. I kapitel 10, som er skrevet af Sandra Fogel og Jens Hoff, ses der på, hvorledes IKT er blevet brugt i en politikproces i et ministerium i et bevidst forsøg på at demokratisere denne eller skabe det, ministeriet selv har kaldt den gode politikproces. Den politikproces, der sættes fokus på, er opstarten og udviklingen af det jysk-fynske erhvervssamarbejde, et samarbejde, som ud over Erhvervs- og Økonomiministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen og KL involverer samtlige jysk-fynske amter og kommuner. Der foretages både en intern og en ekstern demokratievaluering af IKT-anvendelsen, hvor den interne evaluering foretages i forhold til kriterier opstillet af erhvervssamarbejdet selv, mens den eksterne evaluering foretages i forhold til fire demokratimodeller, som udvikles nærmere i kapitel 2. I den interne demokratievaluering fremstår IKT-anvendelsen i erhvervssamarbejdet som relativt succesfuld. Således har fx erhvervssamarbejdets hjemmeside bidraget til en øget åbenhed om arbejdet med erhvervsudvikling i Jylland-Fyn og øget mulighederne for, at især de forskellige sekretariater og projektledere kan følge hinandens arbejde. I den eksterne evaluering fremstår IKT-anvendelsen knap så succesfuld. I en første fase synes den elektroniske kommunikation mellem aktørerne således at være foregået i vertikale lag med ret stærk hierarkisk organisering, ligesom politikprocessen synes at have været temmelig topstyret. I den anden fase (fra efteråret 2001 og frem) søges der dog gennem forskellige tiltag skabt mere offentlighed omkring erhvervssamarbejdet. Del III fokuserer på det kommunale/lokale niveau og på, hvordan de nye muligheder for øget information, øget politisk deltagelse og øget kommunikation mellem politiske autoriteter og borgere, som informations- og kommunikationsteknologien muliggør, faktisk udnyttes, og hvilke magt- og demokratimæssige konsekvenser dette får. I kapitel 11, der er skrevet af Sune Johansson, ses der bredt på, hvordan og i hvilket omfang lokale (kommunale) demokratiske strukturer forandres i forbindelse med indførelsen af IKT. Der ses således på, om anvendelsen af 16

18 IKT har betydning for adgangen til kommunale ydelser, mulighederne for deltagelse i kommunalpolitiske beslutningsprocesser og for kommunernes interne organisation. Det konkluderes, at der indtil videre ikke er meget, der tyder på, at de kommunale demokratiske strukturer har forandret sig væsentligt med anvendelsen af IKT i kommunerne. Det er således ikke blevet lettere at kontrollere, hvad der foregår i de kommunale forvaltninger, og det er ikke blevet lettere at få adgang til beslutningsprocesserne. Samtidig er kommunerne ikke i særlig høj grad begyndt at organisere opgavevaretagelsen på nye måder. Af samme grund mener Sune Johansson, at ideen om, at anvendelsen af IKT mere eller mindre automatisk fører til øget produktivitet, bedre service, større åbenhed, øget politisk deltagelse og mere demokrati i bl.a. kommunerne, må kendetegnes som en myte; men en myte, som har været nødvendig for at legitimere de administrative forandringer, der har fundet sted i kommunerne i løbet af 1990 erne. I kapitel 12 ser Lars Torpe ligeledes på, hvor kommunerne står i dag, når det drejer sig om anvendelse af IKT i demokratiske processer. Et indblik heri kan fås ved at se på, hvilke applikationer af relevans for den demokratiske proces der findes på kommunernes hjemmesider. Der er derfor blevet lavet en undersøgelse af samtlige 275 kommuners hjemmesider i foråret 2002 med henblik på at afdække, dels i hvilket omfang hjemmesiden bruges som et redskab for information, som kan give borgerne indsigt i lokalpolitik og dermed understøtte den lokalpolitiske meningsdannelse, dels i hvilken udtrækning hjemmesiden bruges som et redskab for borgerdeltagelse; både når det drejer sig om menings- og preferencetilkendegivelse og om dialog og debat. Undersøgelsen viser for det første, at der er stor forskel mellem de kommuner, der samlet set klarer sig bedst, og dem, der klarer sig dårligst, målt på et samlet demokrati-indeks. For det andet viser den, at kommunestørrelse er en vigtig faktor bag variationerne. De større kommuner klarer sig gennemgående bedst, ligesom de rige kommuner gennemgående klarer sig bedre end de fattige. Borgmesterens partifarve spiller derimod ingen rolle. Herudover viser undersøgelsen, at det kun er 18 pct. af kommunerne, der tilbyder borgerne et debatmodul, og kun to pct., der tilbyder chat med politikerne. Det er indtil videre kun få borgere, der anvender disse fora, og blandt dem er der mange gengangere. Men erfaringerne viser også, at nettet kan blive et nyttigt supplement til de øvrige medier og giver nogle debatmuligheder, som de øvrige medier savner. I kapitel 13, som er skrevet af Kim Viborg Andersen, er emnet ligeledes digitaliseringen af det lokale demokrati. Synsvinklen er dog væsentlig 17

19 anderledes end i de to foregående kapitler, idet der for det første insisteres på, at denne digitalisering ikke kan diskuteres isoleret fra den til rådighed stående teknologi og de omkostninger, der er forbundet med implementeringen af denne, og for det andet ved, at fokus fortrinsvis er på de kommunale institutioner. Konkret foretages en undersøgelse af tre kommuner (en mindre, en mellemstor og en stor kommune), hvor byråd og udvalg, skoleområdet, ældreområdet samt daginstitutionsområdet analyseres. For hvert af disse områder undersøges en række mulige felter for digitalisering af brugerkontakten/inddragelsen, og graden af digitalisering måles. Det vises, at den store kommune generelt har en større digitaliseringsgrad end den lille og mellemstore kommune, og der peges på, at dette kan skyldes, at de marginale omkostninger ved at inddrage flere deltagere øges til et vist punkt, hvorefter det falder. Større kommuner vil derfor have større økonomiske fordele af en digitalisering end små. Herudover vises det, at byrådene generelt har været i centrum for den digitale indsats, mens indsatsen på skoleområdet er varierende, ringe på daginstitutionsområdet og kun god på ældreområdet i den store kommune. Der peges på, at dette kan skyldes, at det generelt forholder sig sådan, at de marginale omkostninger ved digital brugerinddragelse overstiger omkostningerne ved konventionel brugerinddragelse. I kapitel 14 sætter Birgit Jæger fokus på, om det er muligt for såkaldt svage grupper i samfundet at opnå større politisk indflydelse gennem brug af informationsteknologi. Gennem en analyse af tre ældreråd i det sydfynske vises det, hvorledes IKT har medvirket til at gøre disse ældreråd mere bevidste om deres egen rolle i det lokalpolitiske styringsnetværk, og hvorledes IKT har medvirket til at styrke dem og give dem øget politisk indflydelse. Afslutningsvis peges der dog på, at hvis andre ressourcesvage grupper skal ind i en lignende udviklingsproces, er det vigtigt, at de har en form for organisering at støtte sig til, samt at der tilføres særlige ressourcer til processen. I kapitel 15, som er skrevet af Jens Hoff, trækkes bogens hovedkonklusioner op. Det fastslås her for det første, at vi er trådt et afgørende skridt ind i informationssamfundet, hvilket kan aflæses gennem det kraftfulde, men ujævne gennemslag, det informationsteknologiske paradigme har haft på alle samfundsmæssige områder, herunder også det politiske. IKT har i udgangspunktet et radikalt socialt rekonstruktionspotentiale, men spørgsmålet om, hvorledes dette sætter sig igennem, afgøres i høj grad af det gensidige betingelsesforhold mellem hard- og softwareudviklingen 18

20 (inklusive netværker mv.) og sociale og politiske praksiser og diskurser. IKT skaber således, qua sin informationsbehandlingskapacitet, særdeles gode muligheder for en automatisering af magtudøvelsen, men skaber også, især gennem udviklingen af internettet, muligheder for at etablere nye offentligheder og global socialisation, som er uden fortilfælde i historien. Informationssamfundet rummer altså muligheder både for nye, voldsomme magtkoncentrationer til støtte for eksisterende eller nye politiske autoriteter og muligheden for en decentralisering af magt gennem udfordringen eller opløsningen af eksisterende politiske autoriteter. Uden her at gå nærmere ind i en definition af magt, eller hvorledes denne konkret udspiller sig i informationssamfundet (se især kapitel 2), kan man sige, at det, vi ser tegne sig, er etableringen af en ny eller alternativ politisk autoritetsstruktur. Etableringen af en ny politisk autoritetsstruktur i informationssamfundet betyder også, at politikken i informationssamfundet får nye fikspunkter. Det, der kommer til at lide under denne udvikling, er de traditionelle fikspunkter for politikken; de nationale og lokale repræsentative politiske strukturer. I et demokratisk perspektiv er denne udvikling stærkt problematisk, fordi politikken så at sige har forladt demokratiet. Politikken er eksploderet og befinder sig mange andre steder end i de nationale parlamenter, kommunalbestyrelser og byråd; på nye områder, som ikke i udgangspunktet er underlagt demokratiske procedurer og normer. Denne udvikling skaber store udfordringer for demokratiet. Den rejser således på den ene side spørgsmålet om mulighederne for en demokratisering af de nye politiske autoriteter eller skabelsen af globale demokratiske institutioner, jf. hele globaliseringsdebatten, og aktualiserer spørgsmålet om demokrati som en etisk udfordring for det enkelte individ. På den anden side rejser den spørgsmålet om, hvad de traditionelle repræsentative politiske institutioner stiller op i lyset af denne udvikling. Givet at disse institutioner stadig spiller en stor rolle for fordelingen af værdier i et samfund som det danske og for udbredelsen og fastholdelsen af en politisk, demokratisk kultur, er det interessant at se, hvorledes de tackler denne situation. I denne bog er fokus især på, hvilken rolle IKT spiller i denne sammenhæng. 19

INDLEDNING KAPITEL 1. Jens hoff

INDLEDNING KAPITEL 1. Jens hoff KAPITEL 1 INDLEDNING BOGENS TEMA OG INDHOLD Jens hoff Denne bog handler om brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i politiske og demokratiske processer i Danmark, og hvilke betingelser

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Mange kommuner oplever, at borgernes engagement i lokaldemokratiet er faldende, men undersøgelser viser, at to tredjedele af befolkningen er interesseret, eller

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere