Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati"

Transkript

1

2 Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Jens Hoff DANMARK SOM INFORMATIONSSAMFUND MULIGHEDER OG BARRIERER FOR POLITIK OG DEMOKRATI AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Danmark som informationssamfund muligheder og barrierer for politik og demokrati er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Birgit Jæger ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDHOLD Jens hoff kapitel 1. Indledning. Bogens tema og indhold 7 jens hoff & flemming bjerke kapitel 2. Politik, magt og demokrati i informationssamfundet. En teoretisk ramme 22 Morten falch kapitel 3. Mulighederne for demokratisk styring af IKT 71 christian frankel kapitel 4. Europæisk netværksstyring af IKT 89 Flemming Bjerke kapitel 5. Softwarepatenter og magt 105 Sune Johansson kapitel 6. Dansk IT-politisk historie 140 Karl Löfgren kapitel 7. Danske politiske partier og internettet fanger af fortiden? 172 Jens Hoff kapitel 8. Folketingsmedlemmer og informationsteknologi 191 Jens Hoff & Sandra Fogel kapitel 9. osteklokken på Slotsholmen? 209

7 Sandra Fogel & Jens Hoff kapitel 10. Den gode politikproces anvendelsen af IKT i det jysk-fynske erhvervssamarbejde 226 Sune Johansson kapitel 11. Lokaldemokrati i informationsalderen 251 Lars Torpe kapitel 12. Demokrati på nettet. Status og perspektiver i danske kommuner 280 Kim Viborg Andersen kapitel 13. Brugerinddragelse via internettet 300 Birgit Jæger kapitel 14. Det grå guld søger politisk indflydelse 319 Jens Hoff kapitel 15. Konklusion: informationssamfundets tvetydighed 336 Om forfatterne 345

8 KAPITEL 1 INDLEDNING BOGENS TEMA OG INDHOLD Jens hoff Denne bog handler om brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i politiske og demokratiske processer i Danmark, og hvilke betingelser denne brug finder sted under. Formålet hermed er at se på, hvilke konsekvenser denne brug har for politik, magt og demokrati. Bogen rummer et teorikapitel (kapitel 2), som omhandler vores forståelse af information og informationssamfund, samt de nyskabelser inden for magt-, politik-, og demokratiforståelse, som vi mener er nødvendige i lyset af de udfordringer, som informationssamfundet rummer. Teorikapitlet er således væsentligt for at forstå det perspektiv, som vi forsøger at anlægge på Danmark som informationssamfund. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid udmærket kunne læses, uden at man har læst teorikapitlet. Bogens samlede konklusion vil derimod være vanskelig at forstå uden læsning af dette kapitel. Herudover rummer bogen en række kapitler, som i overvejende grad er casebaserede, og som ikke indeholder unødigt meget teori eller metodeovervejelser. Vi har bestræbt os på at vælge cases, som vi mener er illustrative for dels de globale og europæiske rammebetingelser, som det danske informationssamfund udfolder sig under, og dels den måde, som IKT bruges på i politisk-demokratiske processer på nationalt og lokalt niveau. Vores tilgang til emnet er i overvejende grad politologisk. Det, der er i fokus i analysen af cases og processer, er således spørgsmål om politik, magt og demokrati i relation til IKT. Af samme grund er der mange dele af det danske informationssamfund, som man forgæves vil lede efter analyser af. Det, der springer mest i øjnene, er sandsynligvis de manglende analyser af informationssamfundets økonomi og jura samt dets videre implikationer for mediebilledet og kulturen. Aspekter af disse spørgsmål vil blive berørt, men de har ikke været en del af denne bogs kommissorium. I teorikapitlet understreger vi blandt andet, at man i informationssamfundet ikke kan tage for givet, at den politiske autoritet (alene eller ude- 7

9 lukkende) ligger hos formelle politiske institutioner som fx folketing eller kommunalbestyrelser. Der synes tværtimod at finde forskellige slags kampe sted, hvor mange forskellige globale, europæiske og nationale/lokale aktører og netværker forsøger at manifestere sig selv som politiske autoriteter. Disse kampe om at være politiske autoriteter kommer tydeligst frem i bogens første tredjedel (kapitel 3 til 5), som omhandler de globale og europæiske rammebetingelser for det danske informationssamfund. I de to følgende dele af bogen er det dog især de mere traditionelle politiske institutioner, som er i fokus: politiske partier, folketing, ministerier og kommuner. Man vil således lede forgæves efter analyser af fx organisationer eller bevægelsers brug af IKT og betydningen heraf for det politiske system. Dette ikke, fordi vi mener, at sådanne analyser er uvæsentlige for at forstå, hvordan IKT indgår i nye politiske praksiser, men fordi der ganske enkelt er lavet uhyre få analyser heraf i Danmark. 1 Udgangspunktet for bogen er, at vi i Danmark fra 1970 erne og frem har taget et solidt skridt ind i informationssamfundet, og at det betyder afgørende nye betingelser for bl.a. politik og demokrati. Disse nye betingelser betyder også, at der sættes spørgsmålstegn ved traditionelle forestillinger om politik, individ, magt, stat og demokrati, og at vi tvinges til at overveje, om vores vante begreber om disse størrelser stadig slår til. Den skotske IT- og forvaltningsforsker John Taylor (1998) har, ganske vist med særlig tanke på offentlig forvaltning, talt om, at studiet af IKT giver en særlig X-ray vision et røntgensyn hvormed han mener, at studiet af IKT i forskellige kontekster er særligt velegnet til at sætte fingeren på afgørende samfundsmæssige udviklingstendenser. Dette skyldes formodentlig, som vi skal uddybe nedenfor, at IKT er en væsentlig drivkraft i den globalisering, der fungerer som en allestedsnærværende omverdensbetingelse for alle stater, virksomheder, organisationer og individer i dag, og som problematiserer nationalstaternes suverænitet og autoritet, de demokratiske procedurers nationale forankring, de politiske organisationer og bevægelsers effektivitet og grundlag mv. Denne bog er blevet til i en lang proces, som startede i 2000 og først er afsluttet i På et område som informationsteknologi, hvor udviklingen går meget hurtigt, repræsenterer det et særligt problem at forsøge at producere data og viden, som er aktuel, i et medie og med en arbejdsform, som ikke har samme hurtighed. Det betyder uvægerligt, at de data, som benyttes i nogle af kapitlerne, virker forældede. I de fleste tilfælde er der dog ikke meget at gøre ved det, da der ganske enkelt ikke findes nyere data på området. Dette gælder således fx kapitel 7 og 8 om henholdsvis 8

10 de politiske partiers og folketingsmedlemmers brug af IKT. I de tilfælde, hvor det har været muligt at indhente nye data, er dette gjort, dog med den begrænsning, der har ligget i de ressourcer, der har været til rådighed for projektet. INFORMATIONSSAMFUNDET Når vi i denne bog har valgt at bruge termen informationssamfund om det danske samfund nu og her, er det, fordi vi er stærkt inspireret af Castells (1996; 2001) og hans analyser af, hvorledes skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden synes at være blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt i dag. Vi skal således i næste kapitel argumentere nærmere for, at netop udviklingen på det informationsteknologiske område er så væsentlig, at den nuværende samfundsformation bedst betegnes ved termen informationssamfund eller meta-informationssamfund (fremfor fx videnssamfund, netværkssamfund, det hyperkomplekse samfund eller lignende). Indledningsvis kan man dog sige, at Castells påstand om, at skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden er blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt i dag, har brug for en kvalificering. Man kan således med en vis ret hævde, at information i sin bredeste betydning, det vil sige som kommunikation af viden, har været afgørende for alle samfund. Termen informationssamfund betegner derfor yderligere det forhold, at det særlige socio-tekniske system ( det informationsteknologiske paradigme ) opbygget omkring skabelsen, bearbejdningen og transmissionen af viden, gennemtrænger alle samfundsmæssige sfærer, startende med det økonomiske og militære system og bredende sig til ting, vaner og sprog i hverdagslivet (jf. Castells, 1996: 21ff.; eller Wittel, 2001). Det socio-tekniske system, vi her taler om, er baseret på udviklingen inden for tre teknologiske områder, som, selv om de er tæt relateret og på mange måder konvergerende i dag, alligevel har hver deres historie. Det drejer sig om udviklingen i mikroelektronik, computere og telekommunikation. 2 Denne historie er velbeskrevet mange steder, så vi skal blot referere nogle hovedpunkter (se fx Forester, 1993; Castells, 1996). Det afgørende gennembrud i mikroelektronik var således opfindelsen af mikroprocessoren i 1971, som betyder, at informationsbehandlingskapacitet kan installeres alle vegne. Vedrørende computere skete der et afgørende brud med Steve Wozniaks (Apple) udvikling af den personlige computer og den efterfølgende udvikling af software til pc er, hvor bl.a. Microsoft 9

11 (Bill Gates og Paul Allen) fik en ledende rolle. Afgørende for at kunne tale om en egentlig informationsteknologisk revolution er imidlertid, at der fra midten af 1980 erne skete en udvikling af netværker, som kan sammenbinde personlige, eventuelt mobile, computere og herved mangedoble både datakraft og anvendelsesmuligheder. I udviklingen af netværker er der to momenter, som har været afgørende. Det ene har været udviklingen af transmissionsteknologi, hvor især udviklingen af optiske fiberkabler og digital pakket transmission dramatisk har øget kapaciteten på linjerne. Det andet har været udviklingen af elektroniske switches og routere, som fx ATM (Asynchronous Transmission Mode) og TCP/IP protokollen (Transmission Control Protocol/Interconnection Protocol), som har holdt styr på trafikken på linjerne og muliggjort en sammenkobling af forskellige netværker, og som danner baggrund for det, man i 1990 erne begyndte at kalde the information superhighway. De nævnte opfindelser blev alle gjort i 1970 erne og 1980 erne, og det er i reglen denne periode, der omtales som den informationsteknologiske revolution. At man alligevel først begynder at tale om informationssamfundet i 1990 erne, hænger sammen med, at det først er igennem de seneste ti år, man for alvor har kunnet se de langtrækkende virkninger af de nævnte opfindelser og oparbejdet en viden om deres sammenhæng med andre samfundsmæssige forhold. Freeman (1988) taler om det socio-tekniske system som et paradigme i Kuhns forstand (Kuhn, 1962) og understreger, at det betegner en samling forbundne tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer. Castells (1996: 61) overtager denne ide og taler om det informationsteknologiske paradigme med fem karakteristika, som tilsammen udgør informationssamfundets materielle grundlag: a) Information er produktionsprocessens råmateriale; de teknologier, der er nævnt ovenfor, er teknologier, der behandler information, ikke information, der agerer på teknologi, som ved tidligere teknologiske revolutioner, b) de nye teknologiers samfundsmæssige gennemslagskraft, som skyldes det forhold, at information er en integreret del af al menneskelig aktivitet, c) den netværkslogik, som behersker ethvert system, der gør brug af de nye teknologier. Netværkslogikken strukturerer ustrukturerede og uegale enheder, men bevarer samtidig deres innovationsevne, fordi de pr. definition er åbne 3, d) sammenhængende hermed er en fleksibilitet, som gør det muligt hurtigere end før at ændre processer, organisationer og institutioner, samt e) den øgede konvergens mellem de nævnte teknologier, som frembringer sammenhængende informationssystemer. 10

12 Det informationsteknologiske paradigme kan visualiseres som en trekant med de nye teknologier, organisation og produktivitet i hver sin spids som elementer, der gensidigt påvirker hinanden. Fx var det således den samtidige udvikling eller restrukturering af virksomheder og informationsteknologi, som gav anledning til pæne produktivitetsstigninger i G7-landene i 1990 erne. 4 Men der er to forhold mere, der har haft betydning for udviklingen af informationssamfundet. Det ene er den skærpede internationale konkurrence, der har tvunget virksomheder til at organisere sig globalt; at placere deres kapital, arbejdskraft, indkøb af råmaterialer, ledelse og markeder, hvor det er mest lønsomt. Det anden er 1980 ernes kraftige ryk, både i USA og Europa, i retning af deregulering og liberalisering i al almindelighed (se kapitel 3) og af markedet for telekommunikation i særdeleshed; en udvikling, som var drevet af nationalstaterne, EU og store multinationale selskaber. Denne billiggørelse og udvikling af telekommunikationsnetværk og informationssystemer var i høj grad med til at muliggøre den ovennævnte globalisering af virksomhederne og den globale integration af finansmarkederne. Udviklingen af det informationsteknologiske paradigme blev således hjulpet frem af nationalstaterne og den internationale konkurrence, men er samtidig blevet et væsentligt element i den omtalte globalisering og er måske det, der mere end noget andet symboliserer globaliseringen. Informationssamfundet er altså karakteriseret ved, at det informationsteknologiske paradigme dominerer samfundsudviklingen. Samtidig er der grund til at understrege, at der naturligvis er nationale variationer i, hvordan denne udvikling udspiller sig; variationer, der bl.a. er betinget af statens rolle i denne udvikling, virksomhedsstrukturen, de politiske konstellationer, civilsamfundets involvering etc. Termen informationssamfund bruges derfor her som tidligere termen industrisamfund om alle de lande, der er karakteriseret ved nogle fælles fundamentale træk ved deres socio-tekniske systemer. Men samtidig er der som nævnt nationale særtræk ved den måde, dette socio-tekniske system, det informationsteknologiske paradigme, udfolder sig på. Det er disse særtræk det særlige danske informationssamfund vi i denne bog foretager et selektivt snit igennem. Selv om vi, af de ovennævnte grunde, sætter det informationsteknologiske paradigme i centrum for samfundsudviklingen, betyder det ikke, at vi i bogen anlægger et deterministisk perspektiv på denne udvikling. Det er desværre ofte sådan, at når termen informationssamfund anvendes, er det ensbetydende med et syn på informationsteknologien som det, der driver den globale og nationale udvikling fremad. Denne ses af mange som et givet, 11

13 udefra kommende element, som ikke kan påvirkes. Man må springe på toget tilpasse sig og få det bedst mulige ud af udviklingen. Heroverfor er budskabet i denne bog, at dette er en sandhed med modifikationer. Vel er vi underlagt en global teknologisk udvikling og en globalisering af økonomi, politik, kultur, viden mv., men der er stadig et spillerum for nationale og lokale politikker på fx IKT-området og for lokale praksiser, eksperimenter mv. Man taler derfor om, at globalisering og lokalisering går hånd i hånd heraf det ucharmerende, men præcise udtryk glokalisering og informationssamfundet og dets globalisering giver også lokalt nye muligheder for at informere sig, deltage politisk, udvikle sig kulturelt mv., ligesom eksisterende politiske former og kulturer udfordres og ændres. Med globaliseringen er der imidlertid også skabt en ny sårbarhed og ny sammenhæng i verdenssystemet, således at det samlede system er mere afhængigt end før af enkeltstående lokale udviklinger eller begivenheder (tænk fx på 11. september) (Beck, 1997; Giddens, 1990; 2000). Vores pointe her er derfor, at lokale udviklinger og erfaringer er mulige, vigtige og potentielt kan få store virkninger for hele verdenssystemet. Der er ikke kun tale om en ovenfra og ned-logik, hvor fx Danmark er underlagt en global udvikling, men også en nedefra og op-logik, hvor enkeltpersoners, organisationers eller fællesskabers evne til at gøre en forskel må sættes i fokus. De små fortællinger, eller mikropolitikken, må frem i lyset, fordi de kan rumme ny viden og nye løsninger, som kan være vigtige og nødvendige for den udviklingsretning, vi ønsker, at informationssamfundet skal tage. Det er derfor samspillet mellem det globale og det lokale eller nationale, som er i fokus i denne bog. Dette samspil, som er overordentligt komplekst og mangefacetteret, kan vi naturligvis ikke belyse i alle detaljer, men vi har i bogen forsøgt at slå ned på, hvad vi betragter som væsentlige elementer i dette samspil og i cases og processer, som efter vores opfattelse er karakteristiske for, hvordan den politiske dimension af det særlige danske informationssamfund ser ud. BOGENS DISPOSITION Skal man se på de rammer, som globalt sættes for udviklingen af Danmark som informationssamfund, og mere specifikt på mulighederne/begrænsningerne for brugen af IKT i politisk/demokratisk processer, må opmærksomheden i første omgang rettes mod de nye muligheder i de konvergerende informations-, telekommunikations og massekommunikationsmedier, og dernæst mod 12

14 de internationale former for regulering, som har præget disse medier, og som konstant er udfordret på grund af disse mediers hurtige forandringstakt. En selvstændig beskrivelse af de nye medier og deres muligheder ligger uden for denne bogs rammer, men der vil dog i mange af casene være en beskrivelse af forskellige informationsteknologier og deres anvendelsesmuligheder. Til gengæld vil vi rette opmærksomheden mod de globale eller internationale former for regulering, som søges udøvet i forhold til disse medier. Det drejer sig især om standardisering (kapitel 4) og patentering (kapitel 5). Disse to typer regulering repræsenterer, hvad fx Deibert (2003) har kaldt statslig og kommerciel censur af internettet. Disse typer regulering tegner samtidig omridset af nye transnationale/globale autoriteter, som forsøger at etablere det, man måske kan kalde det globale informationsteknologiske regime. Dette regimes sammenstød med traditionelle danske måder at regulere telekommunikations- og medieområdet vil også blive analyseret, og betydningen for demokratiet og borgernes indflydelsesmuligheder vil blive undersøgt (kapitel 3). Mere præcist handler kapitel 3, der er skrevet af Morten Falch, om, hvordan brugen af IKT påvirker den måde, hvorpå vi som deltagere i formelle demokratiske processer kan øve indflydelse i informationssamfundet. Der fokuseres på, hvordan brugen af IKT har påvirket forholdet mellem statslig og markedsbaseret styring inden for en række specifikke problemområder, hvor IKT har haft særlig betydning. Det drejer sig om områder som adgang til elektroniske tjenester, adgang til elektronisk information, forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk handel samt telearbejde. Det vises, hvorledes den teknologiske udvikling i samspil med økonomiske og politiske faktorer har tvunget reguleringen på disse områder i en stadig mere internationaliseret og markedsbaseret retning. Dette har begrænset den formelle demokratiske indflydelse på reguleringen, men samtidig muliggjort et friere forbrugsvalg for den enkelte. I kapitel 4, som er skrevet af Christian Frankel, behandles udviklingen i reguleringen af standarder på IKT-området. Kapitlet giver et godt eksempel på, hvorledes politikkens område udvides voldsomt i informationssamfundet. Det vises således, hvordan private og tekniske standarder politiseres, og hvorledes det er nødvendigt med netværksstyring på området. Netværksstyringen etablerer imidlertid betingelser for politisk beslutningstagen, som ikke følger på forhånd fastlagte regler for repræsentation eller beslutningstagen, men hvor reglerne fastlægges undervejs som en del af den politiske beslutningstagen. 13

15 I kapitel 5 peger Flemming Bjerke på, hvordan patentering af de programmer og koder, der bygges ind i hardware og software, på afgørende vis strukturerer kommunikationen i det globale informationssamfund. Herudover vises det, hvordan Microsoft, gennem en kombination af sit nye digitale rettighedssystem (i udviklingsstadiet kaldet Palladium) med en række softwarepatenter, er godt på vej til at blive en politisk autoritet på informationsområdet, der varetager både en lovgivende, udøvende og dømmende rolle, inklusive muligheden for censur og informationstapning. Hvor vi i bogens del I i stor udstrækning beskæftiger os med globale og nationale reguleringsregimer, fokuserer bogens del II og III i højere grad på de nye ressourcer og muligheder og på spørgsmålet om, hvordan de udnyttes af forskellige politiske aktører som fx partier (kapitel 7), folketingsmedlemmer (kapitel 8) og embedsmænd (kapitel 10) på det nationale niveau og af kommunernes politikere og embedsmænd (kapitel 11-13) og borgere (kapitel 14) på det lokale niveau. Del II fokuserer på det nationale niveau og indledes med kapitel 6, som er skrevet af Sune Johansson. Kapitlet handler om tilblivelsen af IT-politik som et nyt politikområde med stigende betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat. Det vises således, hvordan IT-politik er blevet til som område gennem en sammensmeltning af teknologi-, tele-, medie-, register- og IT-sikkerhedspolitik. Etableringen af området som selvstændigt politikfelt cementeres med udgivelsen af den såkaldte Dybkjær-Christensen rapport i 1994 og Forskningsministeriets navneskift i 2000 til IT- og Forskningsministeriet (nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Forskellige perspektiver har i tidens løb domineret udviklingen af IT-politikken, men siden 1994 har perspektiverne især været IT som middel til effektivisering og rationalisering af den offentlige forvaltning og IT som middel til øget demokratisering. Demokratiaspekterne er dog for nærværende gledet i baggrunden, og med etableringen af Den Digitale Taskforce under Finansministeriets ledelse ligger fokus i IT-politikken i øjeblikket (igen) ret entydigt på IT som middel til effektivisering og rationalisering af den offentlige sektor. I kapitel 7, som er skrevet af Karl Löfgren, diskuteres IKT s betydning for de politiske partier i Danmark. Der tages udgangspunkt i partiernes medlemskrise, og kapitlet rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang IKT, især internettet, medvirker til at accelerere krisen ved at fungere som særligt medium for nye politiske aktører, eller om internettet snarere åbner mulighed for genetablering af dialogen mellem partier og vælgere. Mere præcist spørges der til, hvordan internettet passer ind i partiernes daglige 14

16 virke, og om anvendelsen af det lever op til de demokratiske forpligtelser, partierne selv opfatter, de har, og om hvorvidt partiernes demokratiske selvforståelse påvirkes ved implementering af webbaserede kommunikationsforbindelser. Det konkluderes, at partiernes internet-applikationer ikke har revolutioneret partipolitikken, og at sandsynligheden for, at det sker, er ringe. Internettet synes i stedet at understøtte eksisterende processer og institutionelle rammer og bliver bl.a. brugt effektivt i forhold til de klassiske brugere af parti-information. Det er interessant, at dette går imod brugernes ønsker, idet brugerne netop ønsker internettet anvendt til revitalisering af den klassiske dialog mellem folkevalgte og folk. Herudover er der en interessant sammenhæng mellem partiernes demokratiske selvforståelse og deres internet-anvendelse. Partier, der stadig ser sig selv som medlemspartier, tænker i højere grad på, hvordan internettet kan bruges til integration af medlemmerne i partiet, mens partier med en mere elitær holdning i højere grad har fokus på vælgerne og ser internettet som et kampagneværktøj. I kapitel 8, som er skrevet af Jens Hoff, sættes fokus på, hvorvidt danske folketingsmedlemmers brug af informationsteknologi kan siges at have styrket deres rolle som fastsættere af den politiske dagsorden, deres såkaldte delegeret-rolle, eller om den snarere har styrket deres rolle som talerør for bestemte samfundsmæssige interesser, deres såkaldte repræsentant-rolle. Der tages udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse omfattende alle folketingsmedlemmer gennemført i april-maj 2001 som led i en større komparativ europæisk undersøgelse samt opfølgende kvalitative interviews. Det konkluderes, at brugen af IKT har øget det enkelte folketingsmedlems mulighed for selv at kunne medvirke til fastsættelse af den politiske dagsorden, hvilket alt andet lige har styrket folketingsmedlemmernes delegeret-rolle. 5 I et kort kapitel 9, skrevet af Jens Hoff og Sandra Fogel, diskuteres i forlængelse af kapitel 8 det demokratiske potentiale i Folketingets hjemmeside. Hjemmesiden er således fra forskellig side, bl.a. af Folketinget selv, blevet tillagt et betydeligt demokratisk potentiale, ligesom hjemmesiden ved forskellige lejligheder er blevet fremhævet som en af de bedste hjemmesider blandt de europæiske parlamenters. Andre har dog peget på, at hjemmesiden er svært tilgængelig som oplysningssted for borgerne og ikke indbyder til politisk deltagelse. En analyse af hjemmesiden gennemført som led i et komparativt europæisk projekt om parlamenters hjemmesider og parlamentsmedlemmers brug af IKT (jf. kapitel 8) viser for det første, at hjemmesiden i stor udstrækning er præget af envejsformidling af information til en specialiseret kreds af professionelle brugere (embedsmænd, 15

17 journalister m.fl.). Opfølgende interviews synes endvidere at pege på, at denne kommunikationsprofil er et resultat af en række bevidste valg og ikke en nødvendig følge af den allerede eksisterende IKT-infrastruktur. For det andet viser analysen, at der alligevel synes at være visse demokratiske gevinster ved hjemmesiden som fx den ufiltrerede formidling af information af Folketingets arbejde (som også sker gennem DK4) og de debatter, der har været på hjemmesiden, som trods store problemer må ses som forsøg på at skabe mere åbenhed og dialog om Folketingets arbejde. I kapitel 10, som er skrevet af Sandra Fogel og Jens Hoff, ses der på, hvorledes IKT er blevet brugt i en politikproces i et ministerium i et bevidst forsøg på at demokratisere denne eller skabe det, ministeriet selv har kaldt den gode politikproces. Den politikproces, der sættes fokus på, er opstarten og udviklingen af det jysk-fynske erhvervssamarbejde, et samarbejde, som ud over Erhvervs- og Økonomiministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen og KL involverer samtlige jysk-fynske amter og kommuner. Der foretages både en intern og en ekstern demokratievaluering af IKT-anvendelsen, hvor den interne evaluering foretages i forhold til kriterier opstillet af erhvervssamarbejdet selv, mens den eksterne evaluering foretages i forhold til fire demokratimodeller, som udvikles nærmere i kapitel 2. I den interne demokratievaluering fremstår IKT-anvendelsen i erhvervssamarbejdet som relativt succesfuld. Således har fx erhvervssamarbejdets hjemmeside bidraget til en øget åbenhed om arbejdet med erhvervsudvikling i Jylland-Fyn og øget mulighederne for, at især de forskellige sekretariater og projektledere kan følge hinandens arbejde. I den eksterne evaluering fremstår IKT-anvendelsen knap så succesfuld. I en første fase synes den elektroniske kommunikation mellem aktørerne således at være foregået i vertikale lag med ret stærk hierarkisk organisering, ligesom politikprocessen synes at have været temmelig topstyret. I den anden fase (fra efteråret 2001 og frem) søges der dog gennem forskellige tiltag skabt mere offentlighed omkring erhvervssamarbejdet. Del III fokuserer på det kommunale/lokale niveau og på, hvordan de nye muligheder for øget information, øget politisk deltagelse og øget kommunikation mellem politiske autoriteter og borgere, som informations- og kommunikationsteknologien muliggør, faktisk udnyttes, og hvilke magt- og demokratimæssige konsekvenser dette får. I kapitel 11, der er skrevet af Sune Johansson, ses der bredt på, hvordan og i hvilket omfang lokale (kommunale) demokratiske strukturer forandres i forbindelse med indførelsen af IKT. Der ses således på, om anvendelsen af 16

18 IKT har betydning for adgangen til kommunale ydelser, mulighederne for deltagelse i kommunalpolitiske beslutningsprocesser og for kommunernes interne organisation. Det konkluderes, at der indtil videre ikke er meget, der tyder på, at de kommunale demokratiske strukturer har forandret sig væsentligt med anvendelsen af IKT i kommunerne. Det er således ikke blevet lettere at kontrollere, hvad der foregår i de kommunale forvaltninger, og det er ikke blevet lettere at få adgang til beslutningsprocesserne. Samtidig er kommunerne ikke i særlig høj grad begyndt at organisere opgavevaretagelsen på nye måder. Af samme grund mener Sune Johansson, at ideen om, at anvendelsen af IKT mere eller mindre automatisk fører til øget produktivitet, bedre service, større åbenhed, øget politisk deltagelse og mere demokrati i bl.a. kommunerne, må kendetegnes som en myte; men en myte, som har været nødvendig for at legitimere de administrative forandringer, der har fundet sted i kommunerne i løbet af 1990 erne. I kapitel 12 ser Lars Torpe ligeledes på, hvor kommunerne står i dag, når det drejer sig om anvendelse af IKT i demokratiske processer. Et indblik heri kan fås ved at se på, hvilke applikationer af relevans for den demokratiske proces der findes på kommunernes hjemmesider. Der er derfor blevet lavet en undersøgelse af samtlige 275 kommuners hjemmesider i foråret 2002 med henblik på at afdække, dels i hvilket omfang hjemmesiden bruges som et redskab for information, som kan give borgerne indsigt i lokalpolitik og dermed understøtte den lokalpolitiske meningsdannelse, dels i hvilken udtrækning hjemmesiden bruges som et redskab for borgerdeltagelse; både når det drejer sig om menings- og preferencetilkendegivelse og om dialog og debat. Undersøgelsen viser for det første, at der er stor forskel mellem de kommuner, der samlet set klarer sig bedst, og dem, der klarer sig dårligst, målt på et samlet demokrati-indeks. For det andet viser den, at kommunestørrelse er en vigtig faktor bag variationerne. De større kommuner klarer sig gennemgående bedst, ligesom de rige kommuner gennemgående klarer sig bedre end de fattige. Borgmesterens partifarve spiller derimod ingen rolle. Herudover viser undersøgelsen, at det kun er 18 pct. af kommunerne, der tilbyder borgerne et debatmodul, og kun to pct., der tilbyder chat med politikerne. Det er indtil videre kun få borgere, der anvender disse fora, og blandt dem er der mange gengangere. Men erfaringerne viser også, at nettet kan blive et nyttigt supplement til de øvrige medier og giver nogle debatmuligheder, som de øvrige medier savner. I kapitel 13, som er skrevet af Kim Viborg Andersen, er emnet ligeledes digitaliseringen af det lokale demokrati. Synsvinklen er dog væsentlig 17

19 anderledes end i de to foregående kapitler, idet der for det første insisteres på, at denne digitalisering ikke kan diskuteres isoleret fra den til rådighed stående teknologi og de omkostninger, der er forbundet med implementeringen af denne, og for det andet ved, at fokus fortrinsvis er på de kommunale institutioner. Konkret foretages en undersøgelse af tre kommuner (en mindre, en mellemstor og en stor kommune), hvor byråd og udvalg, skoleområdet, ældreområdet samt daginstitutionsområdet analyseres. For hvert af disse områder undersøges en række mulige felter for digitalisering af brugerkontakten/inddragelsen, og graden af digitalisering måles. Det vises, at den store kommune generelt har en større digitaliseringsgrad end den lille og mellemstore kommune, og der peges på, at dette kan skyldes, at de marginale omkostninger ved at inddrage flere deltagere øges til et vist punkt, hvorefter det falder. Større kommuner vil derfor have større økonomiske fordele af en digitalisering end små. Herudover vises det, at byrådene generelt har været i centrum for den digitale indsats, mens indsatsen på skoleområdet er varierende, ringe på daginstitutionsområdet og kun god på ældreområdet i den store kommune. Der peges på, at dette kan skyldes, at det generelt forholder sig sådan, at de marginale omkostninger ved digital brugerinddragelse overstiger omkostningerne ved konventionel brugerinddragelse. I kapitel 14 sætter Birgit Jæger fokus på, om det er muligt for såkaldt svage grupper i samfundet at opnå større politisk indflydelse gennem brug af informationsteknologi. Gennem en analyse af tre ældreråd i det sydfynske vises det, hvorledes IKT har medvirket til at gøre disse ældreråd mere bevidste om deres egen rolle i det lokalpolitiske styringsnetværk, og hvorledes IKT har medvirket til at styrke dem og give dem øget politisk indflydelse. Afslutningsvis peges der dog på, at hvis andre ressourcesvage grupper skal ind i en lignende udviklingsproces, er det vigtigt, at de har en form for organisering at støtte sig til, samt at der tilføres særlige ressourcer til processen. I kapitel 15, som er skrevet af Jens Hoff, trækkes bogens hovedkonklusioner op. Det fastslås her for det første, at vi er trådt et afgørende skridt ind i informationssamfundet, hvilket kan aflæses gennem det kraftfulde, men ujævne gennemslag, det informationsteknologiske paradigme har haft på alle samfundsmæssige områder, herunder også det politiske. IKT har i udgangspunktet et radikalt socialt rekonstruktionspotentiale, men spørgsmålet om, hvorledes dette sætter sig igennem, afgøres i høj grad af det gensidige betingelsesforhold mellem hard- og softwareudviklingen 18

20 (inklusive netværker mv.) og sociale og politiske praksiser og diskurser. IKT skaber således, qua sin informationsbehandlingskapacitet, særdeles gode muligheder for en automatisering af magtudøvelsen, men skaber også, især gennem udviklingen af internettet, muligheder for at etablere nye offentligheder og global socialisation, som er uden fortilfælde i historien. Informationssamfundet rummer altså muligheder både for nye, voldsomme magtkoncentrationer til støtte for eksisterende eller nye politiske autoriteter og muligheden for en decentralisering af magt gennem udfordringen eller opløsningen af eksisterende politiske autoriteter. Uden her at gå nærmere ind i en definition af magt, eller hvorledes denne konkret udspiller sig i informationssamfundet (se især kapitel 2), kan man sige, at det, vi ser tegne sig, er etableringen af en ny eller alternativ politisk autoritetsstruktur. Etableringen af en ny politisk autoritetsstruktur i informationssamfundet betyder også, at politikken i informationssamfundet får nye fikspunkter. Det, der kommer til at lide under denne udvikling, er de traditionelle fikspunkter for politikken; de nationale og lokale repræsentative politiske strukturer. I et demokratisk perspektiv er denne udvikling stærkt problematisk, fordi politikken så at sige har forladt demokratiet. Politikken er eksploderet og befinder sig mange andre steder end i de nationale parlamenter, kommunalbestyrelser og byråd; på nye områder, som ikke i udgangspunktet er underlagt demokratiske procedurer og normer. Denne udvikling skaber store udfordringer for demokratiet. Den rejser således på den ene side spørgsmålet om mulighederne for en demokratisering af de nye politiske autoriteter eller skabelsen af globale demokratiske institutioner, jf. hele globaliseringsdebatten, og aktualiserer spørgsmålet om demokrati som en etisk udfordring for det enkelte individ. På den anden side rejser den spørgsmålet om, hvad de traditionelle repræsentative politiske institutioner stiller op i lyset af denne udvikling. Givet at disse institutioner stadig spiller en stor rolle for fordelingen af værdier i et samfund som det danske og for udbredelsen og fastholdelsen af en politisk, demokratisk kultur, er det interessant at se, hvorledes de tackler denne situation. I denne bog er fokus især på, hvilken rolle IKT spiller i denne sammenhæng. 19

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012

PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012 PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING, FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere