Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole wiese

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Munkevængets Skoles elever har et stort udbytte af deres skolegang fagligt som socialt. For dansk mundtligt og fysik har der, for alle elever og også alene for tosprogede elever, været fremgang ved afgangsprøverne. Læsetestene for 6. klasse viser markant fremgang, 4 klasserne holder niveau, mens 8. klasserne viser en svag tilbagegang. Set i et socioøkonomisk og landsdækkende perspektiv klarer eleverne sig flot. Baggrunden for det gode standpunkt er en samlet indsats med fokus på at have høje forventninger og stille krav til eleverne om at yde deres bedste. PALS, høj faglighed, teamsamarbejde, pædagog - lærersamarbejde, tosprogsarbejde, projekter bl.a. med fokus på uddannelsesvalg, talentudvikling, trivselstiltag, tværfagligt inklusionsarbejde er vigtige dele i skolens indsats. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Skolens værdier faglighed, anerkendende tilgang, global skole og skole-hjemsamarbejde danner sammen med PALS-arbejdet et godt grundlag for skolens fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Den gennemsnitlige klassekvotient er høj (21). Det er godt, men i forhold til elevsammensætningen er det en udfordring for lærerne, der fordrer ekstra resurser til tosprogsog inklusionsarbejde. Det lave antal elever pr lærer (8,9) er ikke alene et udtryk for at skolen får mange ekstra resurser, tallet dækker også over, at skolen har mange specialklasser samt at skolen i brugte lockoutmidler til bl.a. et ekstra sats på læsning. Det er godt, at faktatallene vedr. lærerkompetencer viser næsten fuld liniefagsdækning. Skolen ser stor sammenhæng mellem skolens resultater og lærernes kompetencer. Der er en høj gennemførselsprocent af de planlagte timer, hvilket er meget tilfredsstillende. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Den stolte Skole, Koldings skolevision, spiller godt sammen med folkeskolereformen, og er et godt grundlag for skolens udviklingsarbejder. PALS giver en god forbindelse mellem pædagogik i undervisning og SFO, så personalet har fælles sprog og handlingsmuligheder. Forskellighed, hvad angår baggrund, læringspotentiale samt etnicitet, opfattes som en styrke, og den er udgangspunkt i arbejdet med den enkelte elev. Munkevængets Skole har plads til alle. Designprocesser er implementeret i skolens hverdag. Skolen har deltaget i "DM i design"- projektet i august 2013 med fokus på undervisning og fritidspædagogik, hvor elever fremlagde deres projekt for lærere og elever. Endvidere har skolens 8.klasser været involveret i et samarbejde med et arkitektfirma om at designe rum og plads til bevægelse for unge i byen. Læsevejlederen har ved klasselæsekonferencer taget udgangspunkt i designmodellen. PALS-arbejdet og SWIS-data er grundlag for ledelsens prioritering af inklusionsindsatserne. Talentholdet ses som en del af inklusionsarbejdet. LOKALE MÅL OG TILTAG Skolen har et godt og velorganiseret tosprogsarbejde, heri indgår et udviklingsarbejde med genrepædagogik. I projektet, der sker i samspil med Mette Vedsgaard Christensen, er der i 2014 afholdt en intern konference for da2-lærere og matematiklærere og udarbejdet undervisningsforløb. Målet er at implementere den genrepædagogiske tilgang i hele skolens arbejde fra 2015/2016. Skolen arbejder bevidst med kommunikation og heri indgår Skoleintra, skolens Facebook gruppe og løbende kontakt til pressen med "den gode historie". Skolen deltager i Byliv Kolding som en vigtig del af kontakten til lokalområdet. SFO har under overskriften Et anderledes tilbud arbejdet med at skabe nogle nye rammer for arbejdet med børnene. Der etableres pr et aktivitetsbånd, som tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og interesser. Børnene vil kunne tilmelde sig projektforløb i perioder, som f.eks. fodboldskole, billedskole, smykkeværksted, spejder mv. Sidste på dagen tilbydes så wellness, hvor en medarbejder vil sørge for afslapning i rolige rammer med stille musik, dæmpet lys og oplæsning af historier mm. Samarbejdet Kolding kommunale Musikskole, hvor vi kunne tilbyde gratis samspil med cornet/trompet, for en rækker børn i 0. og 1.klasse fortsætter og udvides i , hvor vi tilbyder gratis samspil for 18 børn.

3 tilbyde gratis samspil med cornet/trompet, for en rækker børn i 0. og 1.klasse fortsætter og udvides i , hvor vi tilbyder gratis samspil for 18 børn. Eleverne i Specialcenterets klasser profiterer af de relativt små klasser med 8 elever, sådan at de også fremover på fx Ungdomsuddannelserne har de bedste betingelser for at kunne begå sig socialt og fagligt. Specialcenteret har været i samarbejde med ungdomsuddannelserne for bedst at kunne bygge bro, bl.a. gennem projektet " Ordblindeundervisning - en vigtig brik i jagten på de 95%". 9. klasses eleverne aflagde afgangsprøve og klarede sig godt, ligesom de fleste elever deltager i Nationale Test.

4 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede klasses læsetest 6. klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% Usikre læsere 29% 28% 32% Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% % %

5 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Afgangsprøver Ved 9. klassernes afsluttende afgangsprøver er der i forhold til 2013 samlet set sket en markant nedgang i faget matematik, mens der i fagene dansk og fysik/kemi er sket en pæn fremgang. I de øvrige fag er der stort set tale om status quo. Der er ikke forskel på resultaterne for det samlede sammenholdt med resultaterne for de tosprogede elever. Det førstnævnte udsving kan skyldes flere faktorer, men fremgangen i dansk og fysik/kemi kan skyldes indsatsen med dansk som andetsprog samt de seneste års faglige fokusering på de naturvidenskabelige fag - eksempelvis med "X-citers". Læsetest For 4. klasse er andelen af sikre, hurtige læsere fortsat over 50 %, mens der er en meget lille stigning af antallet af usikre læsere. For 6. klasse er der sket en markant og glædelig nedgang i antallet af usikre læsere. For 8. klasse er der en stigning i antallet af usikre og delvist sikre og langsomme læsere. Undervisning Det er fortsat Fælles mål og skolens værdigrundlag anerkendende tilgang, skole-hjemsamarbejde, faglighed og global skole, der er styrende for den daglige undervisning. De faglige udfordringer i både normal- og specialundervisningen gør sig gældende ved, at der er fokus på elevernes læring i såvel individuelle som samarbejdende undervisningsformer. Eksempelvis praktiseres der coorporativ learning og genrepædagogik, som understøtter problemløsning og samarbejde. Desuden tænkes design ind i fagene således, at eleverne får mulighed for at arbejde innovativt og kreativt. Brug af tekniske redskaber som eksempelvis Ipad har vist sig at give nogle nye muligheder i undervisningen, hvor eleverne i langt højere grad kan fremlægge og vise undervisningssituationer og projekter. Derigennem går eleverne også aktivt ind i evalueringen både individuelt og i fælles sammenhænge. De enkelte fagteam har arbejdet med den røde tråd, der viser progression i fagene, med faglige mål og eksempler på indhold i undervisningen. Et team bestående af ledelse og lærere med særlige kompetencer har udarbejdet en beskrivelse af læseindsatsen, indeholdende læseteknik og skriftlig formulering samt evalueringsformer, der kan understøtte og videreudvikle den daglige læseundervisning gennem hele skoleforløbet. Den løbende evaluering i undervisning og SFO I skoledelen er der stadig overvejelser vedrørende udarbejdelsen af en årsoversigt, der viser status på evalueringstiltag i en sammenhængenede evalueringskæde. Det skal være et brugbart styringsredskab, der på sigt skal være en naturlig del af de evalueringer, der allerede anvendes i forskellige sammenhænge på skolen i det daglige, hvor SMTTE-modellen og Designmodellen er de mest anvendte. Der foretages en række test, ud over de landsdækkende nationale test, der bruges som redskab til at afdække og fastlægge faglige mål for den enkelte elev i det pågældende fag. Den løbende evaluering

6 Der foretages en række test, ud over de landsdækkende nationale test, der bruges som redskab til at afdække og fastlægge faglige mål for den enkelte elev i det pågældende fag. Den løbende evaluering fremgår i års- og elevplaner, hvor skolens intra anvendes som et arbejdsredskab. For indskoling, specialcenter og sprogstøttecenter er der udarbejdet en evalueringsoversigt og generelt for hele skolen er der nu ved klassers overgang fra en afdeling til en anden fast implementeret formelle evalueringer, som et samarbejde mellem faglærere og vejledere. Plads til alle Inklusionsstrategien samt PALS-tilgangen er en vigtig del af teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger, som sikrer, at der tilrettelægges aktiviteter, både i SFO og i UV-del, som tager højde for, at eleverne kan deltage i alle læringsaktiviteter. Der skemalægges parallet for årgangene, så vidt muligt, for at fremme holddeling samt differentiering. Gennem det tætte samarbejde sikrer vi, at elever med særlige behov så vidt muligt - og det er næsten altid - forbliver i klassen, med den fornødne inklusionsindsats. Vi samarbejder med PPR om forebyggende indsatser, bl.a gennem arbejdet i Pædagogisk Forum, PALS og et tæt samarbejde med skolepsykologen og PPR s AKT- team. Ligeså indgår sprogstøttelærere og lærere indenfor den supplerende undervisning også i både den forebyggende og kompenserende indsats. Det er vigtigt at se den enkelte elevs styrkesider og tage afsæt i disse, ligesom det er vigtigt at styrke det, som er svært for den enkelte elevs. Det tætte tværprofessionelle samarbejde sikrer dette. Ligeså et tæt skole-hjemsamarbejde, hvor forældrenes syn på eget barn inddrages. PALS, med det fælles værdigrundlag, sikrer, at ansatte på hele skolen har en anerkendende og værdsættende tilgang til alle elever. Gennem brug af Godt Gået -kort oplever vi, at eleven får en positiv og anerkendende respons på læring og adfærd med udgangspunkt i de fælles værdier ansvar, respekt, omsorg og at fællesskabet styrkes. CD- ord og andre digitale hjælpemidler anvendes alle steder, det giver mening. Arbejdet med genrepædagogik understøtter visionen om Plads til Alle. Elevplaner og elevsamtaler Der finder løbende evaluering sted med henblik på at iagttage sammenhængen mellem undervisning og læring. Evaluering forståes bredt, fra elevens fremlæggelse for klassen - hvor læreren får mulighed for at evaluere på både performance og læring - til billeddokumentation, portfolio, udstillinger osv, som kan indgå i en samlet vurdering og evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Læsetest, matematiktest og andre faglige prøver, nationale test og samtaler med den enkelte elev indgår regelmæssigt i den løbende evaluering. Den løbende evaluering er udgangspunkt for elevplanen. Vi anvender Min Uddannnelse i hele skoleforløbet som elevplansredskab. Min Uddannelse levner rigtig gode muligheder for forskellighed, så udfordringen er dels at give plads til dette, dels at opnå et ens præg, som afspejler de fælles forventninger og krav. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjemsamtalen. I arbejdet med design, både i SFO og undervisning, indgår dels et innovativt aspekt, dels et kreativt aspekt. Disse aspekter, som skal indgå i alle fag og i hele læringsmiløet i undervisning og SFO, beskrives som en integreret del i elevplanen. Elevens trivsel og faglige progression beskrives generelt og specifikt indenfor de forskellige fag og fagområder. SFO-personalet deltager i udfyldelsen af elevplaner for de elever, som går i SFO og inkusionsmedarbejdere fra SFO deltager i udfyldelsen af alle relevante elevplaner. Elevens alsidige udvikling er en del af elevplanen. Der er regelmæssige individuelle elevsamtaler med alle elever gennem skoleåret. Skolestart, indskoling og SFO SFO-personalet indgår i teamsamarbejdet med klassens lærere, som inklusionsmedarbejdere og som SFOpersonale. Der udarbejdes, ud over de generelle målsætninger for klassen, individuelle handleplaner i inklusionsindsatser, her har SFO-personalet en særdeles aktiv rolle, også i opfølgningen. I nogle klasser deltager SFO-personalet i udvalgte skole-hjemsamtaler, i andre klasser i alle. Der er i fællesskab mellem SFO og UV-del udarbejdet en rammeplan for samarbejdet samt principper for det fælles skole-hjemsamarbejde. Der er kendte rammer for den daglige overlevering fra UV- til SFO-del. Den faglige feedback mellem UV-del og SFO finder hovedsaglig sted ved teammøder, samt efter behov. Der er desuden kort daglig overlevering. Klasseloggen anvendes af begge parter. Barnets trivsel afhænger både af gode sociale relationer og passende faglige udfordringer. I det ideelle samarbejde mellem SFO-personale og lærere ser vi, at begge parter byder ind med deres professionalitet, således at barnets trivsel og læring sikres bedst muligt. Aktiviteterne i SFO er planlagt, så de tager udgangspunkt i mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO. Flagskibe her er Billedskole med ekstern underviser fra Billedskolen i Trapholt, Musikskole med ekstern underviser fra Musikskolen (blæsergruppe), deltagelse i alle fælleskommunale aktiviteter, fx fodboldturnering og rollespil, elastikkrig og kulturdag i Legeparken. Hvis du ge så træk i h Helst kun s

7 underviser fra Musikskolen (blæsergruppe), deltagelse i alle fælleskommunale aktiviteter, fx fodboldturnering og rollespil, elastikkrig og kulturdag i Legeparken.

8 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 69% 76% 69% Gennemsnitligt elevfravær i dage 10,0 10,0 10,4 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,3 7,0 7,2 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,0 2,5 2,6 - ulovligt fravær 0,7 0,5 0,6 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 95% 96% 9610% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 66% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 83% 100% 92% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 66% 67% 83% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 10,2 9,7 8,9 Antal elever pr. nyere computer 3,1 1,9 3,0 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,6% 95,1% 99,5% - i indskolingen 100,0% 96,4% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 95,7% 100,0% - i udskolingen 99,6% 92,7% 99,5% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 960 kr kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

9 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal (talfakta om skolen, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Skolens gennemsnitlige klassekvotient er høj (21). Det er godt med mange elever i klasserne, men i forhold til skolens elevsammensætning er det også en udfordring for lærerne, og det kræver, at der er mange ekstra resurser til tosprogs- og inklusionsarbejde. Det lave antal elever pr lærer (8,9) er ikke alene et udtryk for at skolen får mange ekstra resurser, tallet dækker også over, at skolen har mange specialklasser, samt at skolen i brugte lockoutmidler til bl.a. et ekstra sats på læsning. Faktatallene vedr. lærerkompetencer i udvalgte fag viser, at skolen næsten har fuld liniefagsdækning. Skolen ser en stor sammenhæng mellem skolens resultater og lærernes kompetencer. Tallene viser at der en høj gennemførselsprocent af de planlagte timer, hvilket er meget tilfredsstillende. Skole-hjem-samarbejde Der afholdes min. 2 årlige skole-hjemsamtaler for alle elever, hvor også SFO/klub deltager. Skolen bruger Min Uddannelse som elevplansværktøj, og der foregår løbende evaluering i klasserne i form af tests, elevsamtaler, strukturerede iagttagelser og prøver. Dette danner tilsammen grundlag for skole-hjemsamtalerne. I Min Uddannelse skrives nye mål ind sammen med forældre og elev, og der sker en opfølgning gennem det løbende skole-hjemsamarbejde og elevsamtaler. Teamet er ansvarlig for sin del af opfølgningen. SFO-medarbejderne er den del af klassernes teams. Skolebestyrelsen har lavet principper for skole-hjemsamarbejdet og en af skolens værdier er netop skole-hjemsamarbejde, principperne er tilgængelige på Skoleporten. De enkelte klasseteam og forældrene afklarer gensidige forventninger ved forældremøder og løbende samtaler. Ledelsen er med til at skabe tydelighed i skole-hjemsamarbejde, hvis der er situationer, der kræver en særlig afklaring eller opfølgning. Der afholdes forældremøder samt sociale arrangementer i klasser eller på årgange. Skolen har i foråret 2014 afholdt seminar med alle pædagogiske medarbejdere, hvor bl.a. udvikling af skole-hjemsamarbejdet under den nye skolereform indgik som arbejdspunkt. Trivsel Skolen laver jævnligt trivselsundersøgelser, som dokumenterer, at langt de fleste elever trives godt i skolen og er glade for at gå i skole. Der reageres hurtigt fra AKT-side, når der er bekymrende adfærd hos elever, ligesom eleverne trygt kan henvende sig til klasselærere eller AKT-lærer ved problemer/konflikter. Skolens swis-database dokumenterer ligeledes at ca. 80 % af eleverne er selvkørende, og klarer skoledagen uden problemer, og at mange elever får hjælp til at komme ud af problemadfærd ved hjælp af fælles indsats. Der arbejdes dagligt på at socialisere eleverne, bl.a. via PALS-forventninger, positiv involvering, ros, anerkendelse og milde forudsigelige konsekvenser. Desuden arbejdes der med sociale aktiviteter på klassebasis. På alle klasseteam-møder arbejdes der med klassens trivsel. Både klassen som helhed og enkeltelever. Der oprettes bl.a. legegrupper og legeaftaler med de mindre elever og samtaler med elever. Desuden er der god dialog med hjemmet i de svære situationer. AKT tilbyder at deltage i teammøderne. Skolen har i foråret 2014 lavet ny APV, som vi er i gang med at lave handlingsplan til. Der her også været ekstern audit uden afvigelser, men med enkelte forbedringsforslag. Organisering Skolen er overordnet organiseret i 4 afdelinger: 30 timer (0. kl. til og med 3.kl.) ; 33 timer (4.kl til og med 6. kl.); 35 timer (7. kl. til og med 9. kl.) og SFO & Klubber. Herudover organiseres undervisningen med udgangspunkt i årgange og fagteams. Det er målet, at det er årgangen, der danner udgangspunkt for samarbejdet. Der laves faglige årsplaner i alle fag. Klassens årsplan beskriver det tværfaglige og sociale arbejde, samt hvordan der arbejdes med de timeløse fag. Arbejdet med inklusion varetages, udover det arbejde, der foregår hos alle lærere og pædagoger, af inklusionsteam bestående af lærere og SFO-medarbejdere. Dette sker i tæt samarbejde med ledelsen. Til at fremme den faglige udvikling har skolen en række forandringsagenter (koordinatorer og vejledere). Forandringsagenterne har tilknytning til skolens pædagogiske udviklingscenter. Ledelsen prioriterer ideudvikling, og der er løbende udviklingsprojekter i gang på forskellige områder (pt. overbygningen, da2-området, forældres betydning, klasselæsekonferencer og flexdag). Hvis du gerne så træk i hån Helst kun så d

10 (pt. overbygningen, da2-området, forældres betydning, klasselæsekonferencer og flexdag). Ledelse Ledelsen har i år, bl.a. gennem TUS-samtaler, haft særlig fokus på teamsamarbejdet. Der er en god samarbejdskultur på skolen på alle områder. Skolens overordnede PALS-værdi er En tydelig skole, og ledelsen prioriterer at være tydelig og synlig. Al personale her en umiddelbar leder tæt på. Ledelsens organisering og arbejds- og kompetenceområder er udmeldt og kendt af alle. Ledelsen indgår i diverse møder og samtaler efter behov. Fra skoleåret er det den umiddelbare leder, der leder alle afdelingsmøder. Lærerkompetence I fag- og klasseteams arbejdes der med pædagogik med fokus på adfærd, læring og didaktik med det formål at udvikle den daglige undervisning. Der er især med PALS fortsat fokus på at integrere og udvikle undervisningen for elever med særlige behov. Skolens pædagogiske værdigrundlag er repræsenteret ved skolens overordnede værdiord faglighed, anerkendende tilgang, global skole, skole/hjem samarbejde, idet disse områder i samspil udgør kernen i den pædagogiske udvikling. Alle skal forholde sig til dette i det daglige arbejde, og derigennem sker der en løbende evaluering af det pædagogiske værdigrundlag. Ledelsens strategiske fokus på medarbejdernes efteruddannelse har betydet, at vejledere og koordinatorer efteruddannes på diplomniveau, og der er endvidere god tilslutning til de udbudte fælles kommunale kurser. Desuden tænkes der strategisk i forbindelse med ny ansættelser, hvor de faglige behov på skolen vægtes meget højt, og derfor ansættes personale med de rette linjefagskompetencer. Linjefagsdækningen i faget natur-teknik er fortsat på niveau med skolens andre mellemstore fag. Lærerne anvender i høj grad IT i den daglige undervisning, hvor især de digitale tavler er centrale i den fælles del af undervisningen. Brug af PC er og Ipads er en naturlig del af undervisningen, hvor det bl.a. kan nævnes, at eleverne i 5. klasse alle har fået udleveret en Ipad, som et led i en undersøgelse af fordele og ulemper ifm. læring gennem brug af Ipad. Dette sker i samarbejde med en studerende fra Syddansk Universitet, der laver sin afhandling ud fra dette projekt. Der sker en løbende evaluering i mediets samspil med elever og lærere.

11 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" Teamsamarbejde på tværs af professionerne har været et tema som forberedelse til den nye skolereform og opfyldelse af visionen om Den stolte Skole, en vison der på mange måder er på forkant med den nye folkeskolereform. Vi har rigtig gode erfaringer med teamsamarbejde og har i år valgt at afholde TUS-samtaler i forlængelse af dette. SFO har haft børneinddragelse som en gennemgående dimension i arbejdet med børnene. PALS skaber forbindelse mellem pædagogik i undervisning og SFO hvor vi oplever, at personalet har fået fælles sprog og handlemuligheder. Forskellighed er en styrke i skole og SFO, både hvad angår baggrund, læringpotentiale og etnicitet. Forskelligheden betyder, at et afsæt i det enkelte barns styrker og udfordringer er en naturlig del af arbejdet med læring i både SFO og undervisningen. Vi har plads til alle, vi vil gerne have endnu mere mangfoldighed og har derfor arbejdet på, at børn fra alle typer af boligkvarterer i skoledistriktet skal vælge Munkevængets Skole. Derfor har vi også i år haft regelmæssige møder med en forældre-sparringsgruppe bestående af nogle forældre til elever i indskolingen samt nogle kommende forældre med henblik på at få alle i skoledistriktet i tale. Vi har høj grad af forældreinddragelse, idet der jævnligt er opfølgninger vedr. enkeltelever, både hvad angår det faglige og det sociale. Vi tilbyder desuden forældrerådgivnng (PALS), samt anonym rådgivning (PPR) på skolen. Der er løbende elevsamtaler med henblik på både den faglige og sociale udvikling. AKT samt faglige vejledere spiller en stor rolle i samarbejdet omkring dette. Talentholdets lærere rådgiver almenklassernes lærere, når der er behov for dette. Vi er således også opmærksomme på særligt dygtige elevers trivsel,og om de udfordres tilpas. Designpædagogik I skoleåret 2013/ 2014 er der arbejdet med Design og Innovation inden for rammerne af den plan, som designudvalget har udarbejdet og fremlagt for kollegerne. Et hold bestående af overbygningselever har deltaget i DM i Design i august 2013,hvor der var fokus på undervisning og fritidspædagogik, hvor disse elever fremlagde deres projekt for lærere og elever ved at fremvise og fortælle om de spil, de havde designet. Endvidere har skolens 8.klasser samarbejdet med et arkitektfirma om at designe rum og plads til bevægelse for unge i byen. Designtænkning sker i alle fag på alle klassetrin og skolens SFO er især kendt for i praksis at gennemføre

12 Designtænkning sker i alle fag på alle klassetrin og skolens SFO er især kendt for i praksis at gennemføre designprocesser. Samlet set er designtankegangen velintegreret i hele skolen. I implementeringen af skolereformen ser vi design i SFO som en proces, vi tager udgangspunkt i, i det pædagogiske arbejde. Gennem designprocesser får børnene kendskab til værktøjer, som de kan bruge fremadrettet. I processerne indgår læring af æstetisk forståelse, og børnene oplever at forstå design som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. I alle aktiviteter tager vi udgangspunkt i barnets kompetencerog lægger vægt på, at de tager ejerskab til design gennem medbestemmelse. Børnene lærer ved at få succes, og de kan lide at være dygtige såvel fagligt som socialt. I procesarbejdet benytter vi 4D modellen. I efteråret 2013 har vi haft et særligt fokus på design i de fysiske aktiviteter. Børnene har haft bevægelse på mange forskellige niveauer og selv udviklet måder at bevæge sig på. De har løst opgaverne individuelt og i fælleskab ud fra 4D-modellen. Arbejdet med aktiviteterne har medvirket til at styrke fælleskabet på tværs af årgangene. Ex. er forskellige former for boldaktiviteter, miniolympiade, støvlekastning og kasseflytning. Inklusionsmedarbejderne udvikler legeaktiviteter i frikvarterne, hvor de igangsætter og formidler aktiviteterne. Læsevejlederen har som en del af sit diplomprojekt igangsat designprocesser i forbindelse med klasselæsekonferencerne, hvor det at reflektere og udvikle klassenslæringsmiljø har været omdrejningspunktet. Det har været spændende processer for team, vejledere og ledere. Herudover har klasser og teams arbejdet med design i fagene som en efterhånden velintegreret del af den didaktiske værktøjskasse. Eksempler kan v ære billedtæpper med venskab som tema, design af forklæder, huse, historier samt designkonkurrencer og udsmykninger, drama og maddesign. Inklusion PALS-arbejdet og herunder SWIS-data (en konkret opgørelse af særlige hændelsesforløb) giver et godt grundlag for det almindelige og daglige inklusionsarbejde. Herudover har skolen inklusionslærere og inklusionsmedarbejdere fra SFO tilknyttet alle afdelinger. Disse inklusionsresursepersoner bruges i samspil med ledelsen fleksibelt og målrettet. Læseresultateter i 8. klasse I alle klasser og alle fag arbejdes der kontinuerligt med før, under og efter læsning for at give eleverne et større ord- og begrebsforråd og øge deres læseforståelse. Der har i år været særlig fokus på mundtlighed og tekstforståelse i matematik og indskolingen. Et andet fokuspunkt har været at bringe mere skriftlighed ind i alle fag på alle årgange. Dansk som andetsprogslærere, supplerende undervisere og læsevejleder deltager i stort omfang på alle klassetrin og medvirker til at udbrede kendskab til bl.a. genrepædagogik. Der har været afholdt et kort kursus i genrepædagogik for naturfagslærere. I 1.kl. har dansklærere og læsevejleder i længere forløb arbejdet med brug af IT-programmer. På flere klassetrin har elever i læsevanskeligheder fået kursus i brug af IT-støtte ( CD-ord og Materialebasen). Der er udarbejdet Skolens handleplan for elever i læsevanskeligheder, så vi hurtigere kan sætte ind med støtte, hvis nødvendigt. De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur/teknik er 92,31 %. 4 af naturfagslærerne deltog i naturfagskonferencen Big Bang i Vingsted den 20-21/3. 3 Lærere har deltaget i et 2 årigt udviklingsprojekt UBNU (Undersøgelsesbaseret Naturfagsundervisning) og har der igennem draget erfaringer med UBNU i naturfagsundervisningen. Lærerne har udarbejdet 3 eksemplariske forløb som skal danne udgangspunkt for skolens videre arbejde med UBNU. Kurset er udarbejdet af Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og lærerne har arbejdet i en vekselvirkning mellem teori og praktisk udvikling af undervisning. Der er nu lavet overordnede rammer, som er udbygget med et emneskema, der følger klasserne gennem hele skoleforløbet. Der bliver lavet fælles årsplan i indskolingen og overbygningen. Naturfagsvejlederne deltager, for at sikre den røde tråd i naturfagsundervisningen, i overleveringsmøder af natur/teknik fra 3. til 4.klasse, hvor der er et lærerskifte og i overleveringen af natur/teknik til geografi, biologi og fysik. Munkevængets Skole deltager i den årlige landsdækkende naturfagsfestival og i Exciters. Hvis du gerne så træk i hånd Helst kun så de

13

14 LOKALE MÅL OG TILTAG Specialcenter Munkevænget Vision Kvalificering af tosprogsarbejdet - Genrepædagogik, Projekt i matematik Ønsket Opnået SFO Tydelig kommunikation Vision 2018 At få vision 2018 og værdier til at spille sammen med skolereform og lov Fokus på MEDARBEJDERTRIVSEL - interne kurser i: (Teamudvikling, mindfulness, mm) 2 2 Oprette flere adaptionsprojekter mellem skoleklasser og virksomheder 2 2 Udbygning af/fastholdelse af eksterne partnerskaber(hansenberg, Trapholt, Lejerbo) 2 2 Intern organiseringsudvikling (Samspil mellem: PædgForum, Pals, Inklusion, AKT, PPR og Socialforvaltn) 2 1 Kvalificering af tosprogarbejdet - Genrepædagogik, Projekt i matematik Uddannelsesforløb for sproglærere i genrepædagogik(tlc og R2L) 2 2 Sprogstøttelærere laver forsøg med genrepædagogik i klasser 2 2 Intern konference om brug af genrepædagogik i matematikuv. 2 1 Deltagelse i modersmålsprojekt - udvikling af matematikuv. 2 2 Deltagelse i skoleledernetværk for skoler med særligt svære rammervilkår 2 1 Tydelig kommunikation Foldere i nyt design 2 2 Brug af sociale medier 2 2 Samarbejde med erhvervsliv 2 2 Samarbejde med BYLIV KOLDING 2 2 Tydelig imagepleje på mange platforme 2 2 SFO Leg på kanten 2 1 Forældrene i fokus, forsat fra 2013/ Samarbejde med eksterne partner 2 2 AKT-indsats 2 1 Særlig indsats for klubberne 2 1 Specialcenter Munkevænget Samarbejde med almenområdet, videndeling og inklusion 2 2 Mere sammenhængende skoledage 2 2 Eleverne deltager i nationale test og afgangsprøver 2 2 Faglig sparring - medarbejdere deltager 2 2 Skolebestyrelsesmedlem fra Specialcenteret 2 2 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL

15 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skriv din tekst her Vision 2018 Skolens ledelse leder visionsarbejdet i samspil med medarbejdere og skolebestyrelse. Visionsarbejdet har til formål, at skolen hele tiden afsøger og igansætter tiltag, der skal være med til, dels at skolen fortsat er en attraktiv skole, hvor eleverne klarer sig godt fagligt og hvor elever og medarbejdere trives,dels at skolen bliver valgt til af de fleste forældre i skoledistriktet. Som følge af dette arbejde er flere tiltag og projekter iværksat. Skolereformarbejdet har løbende over hele året været til debat fælles for såvel lærere, pædagoger og ledelse. Inspiration er hentet udefra, men hovedfokus har været, at skolens medarbejdere og ledelse selv skulle finde Munkevængets Skoles Vej. Udgangspunktet har været, at skolen i forvejen på flere områder havde taget hul på reformen. Der er i forbindelse med reformen og skolens Pals- og Inklusionsarbejde arbejdet på at lave en tydeligere og mere fleksibel intern organisering af inklusionsarbejdet. Den nye struktur, der tager udgangspunkt i skolens afdelinger, iværksættes august Skolens samspil med virksomheder (Adopter en klasse) er udvidet med yderligere to 1. klasser, og der er primo august en aftale på plads for forhåbentligt to kommende 1. klasser. Kvalificering af tosprogssarbejdet - Genrepædagogik, Projekt i matematik Skolen har et godt og velorganiseret tosprogsarbejde. I dette arbejde indgår arbejdet med genrepædagogik. I 2014 har vi fastholdt denne udvikling i samspil med Mette Vedsgaard, der er ekspert på området. Der er i løbet af året afholdt en intern konference for da2-lærere og matematiklærere ligesom de enklete da2- lærere har udarbejdet forskellige undervisningsforløb. Målet er, at Munkevængets Skole implementerer den genrepædagogiske tilgang i hele skolens arbejde, men på grund af skolereform mm. satser skolen først på dette fra 2015/2016. I 2014/2015 arbejdes videre med Mette Vedsgaard, og målet er her dels at lave en genrepædagogisk emnebank, dels at indhente viden og ideer til, hvordan en fuld implementering bedst kan igangsættes. Kommunikation Vi har tidligere revideret vores foldere for indskrivning og SFO, således at de fremstår tydeligere i forhold til vores værdier og langt mere visuelle end tidligere. Vi har samarbejdet med kommunens grafiker om dette og selv bidraget med tekst og billeder. Vores PALS-folder til forældre er ny-revideret og forventes at kunne deles ud i skoleåret Vi har desuden lavet helt ny folder til nyansatte. Lay-outs hænger sammen med dels PALS-Danmarks lay-out, dels med skolens indskrivningsfolder, så det fremstår som et hele. Vi mangler at opdatere SFO/Klubs folder, så den fremstår i samme lay-out. Skolens klub benytter stadig sin Facebookside (FB), hvor der løbende lægges billeder, arrangementer osv ud. Desuden er der for hele skolen oprettet en FB-gruppe med lignende funktion. Begge besøges af omkring personer dagligt. Skolen har udarbejdet Anbefalinger for brug af sociale medier for personalet. Vi er opmærksomme på bevidst brug af sociale og andre medier som platforme for de gode historier om skolen og har meget ofte været i både lokale og landsdækkende medier med gode historier om uddannelsesvalg og skolens målsætning om at opnå kontakt med så mange forældre som muligt i skoledistriktet. En målsætning for skolen har været at udvikle samarbejdet med virksomheder, der er nu 3 virksomheder, der har adopteret en klasse og flere interesserede. Dette har også været omtalt i medierne. Vi er aktive deltagere i BYliv Kolding for at kunne være i direkte kommunikation med lokalområdets foreninger og andre deltagere i Byliv Kolding. Det er således lykkedes os, gennem en tydelig strategi, at komme i medierne med gode historier fra skolens liv. Dette er fortsat vigtigt. SFO Under overskriften Et Anderledes Tilbud har personalegruppen i foråret 2014 arbejdet med at skabe nye rammer for vores arbejde med børnene. Vi har haft fokus på vigtigheden af at skabe relationer børnene imellem i tilrettelæggelsen af aktiviteter. Vi har bl.a. arbejdet med Reggio Emilia pædagogikken. Pr. 1.september igangsætter vi aktivitetsbånd, som tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og interesser. Børn vil kunne tilmelde sig projektforløb i perioder, som f.eks. fodboldskole, billedskole, smykkeværksted, spejder mv. Sidste på dagen tilbydes børnene wellness, hvor en medarbejder vil sørge for afslapning i rolige rammer med stille musik, dæmpet lys og oplæsning af historier mm. Hvis du ge så træk i h Helst kun I forbindelse med vores nye tiltag Leg på Kanten, inddrager vi forældrene i, hvilke aktivitetsbånd deres børn

16 I forbindelse med vores nye tiltag Leg på Kanten, inddrager vi forældrene i, hvilke aktivitetsbånd deres børn skal tilmeldes/deltage i. Børnene får hver 3.måned et aktivitetskatalog med hjem. Sammen med deres forældre vælger børnene tilbuddene ud, som de vil gå til. På denne måde får forældre en større indsigt i børnenes hverdag i SFO. Vi har i skoleåret 2013/14 samarbejdet med Kolding Kommunale Musikskole, hvor vi kunne tilbyde gratis samspil med cornet/trompet for en rækker børn i 0. og 1.klasse. Dette samarbejde bliver udvidet i nuværende skoleår, hvor vi tilbyder gratis samspil for 18 børn. Vi har fået tilskud fra Center for undervisningsmidler, hvorfor vi kan tilbyde et stomp-forløb med musikeren Jesper Falck. Vi er deltagende i projektet Aktiv Fritid, som løber over to år. Projektet går ud på at være understøttende i børns muligheder for deltagelse i foreningslivet. I de sidste par år har AKT-opgaverne været fordelt ud på alle medarbejdere. Dette har vi ændret og har pr. 1.august 2014 ansat to medarbejdere som deler opgaven. Deres fokus vil være at skabe kendskab til og relationer i samarbejdet mellem skoles AKT, PALS-koordinatorer og inklusionsmedarbejderne. I SFO vil vores AKT-medarbejdere samarbejde om at lave aktivitetstilbud 2 dage ugentligt, som er målrettet børn med særlige behov. De øvrige dage vil de være støttende for deres kolleger i det nødvendige omfang. Da vi er en PALS-Skole har vi programmet Swiss, som vil være guiden til, hvilke børn der skal arbejdes med. Da Klubbernes åbningstid er stærkt reduceret i forbindelse med den nye skolereform, vil vi ud fra vores erfaringer med vores 3. klassesklub, tilbyde ugentlige aftenåbninger med spisning. Klubberne vil igangsætte et tættere samarbejde til idrætsforeninger, fritidsklubber og væresteder. Vi vil flere gange ugentligt været ude af huset for at tilbyde anderledes aktiviteter og oplevelser Specialcenter Munkevænget Specialcenterets tre klasser befinder sig fysisk i tilknytning til resten af skolen og har fælles frikvarterer med almenklasserne. Eleverne deltager i så mange af skolens fællesaktiviteter og arrangementer som overhovedet muligt. Der har været faglige samarbejder med almenklasser, når det har været til fordel for elevernes læring og/eller sociale udvikling. De relativt små klasser med 8 elever i hver opfatter vi som øverum i forhold til at eleverne lærer at begå sig socialt og uddannelsesmæssigt, så eleverne fortsat er allerbedst rustede til at klare ungdomsuddannelserne. Vi har været i samarbejde med Ungdomsuddannelserne for at kunne bygge bedst bro, bl.a. gennem projektet Ordblindeundervisning - en vigtig brik i jagten på de 95%. Der oprettes i øjeblikket særlige hold på UUfor ordblinde elever, når de har andre vanskeligheder også, fx sproglige vanskeligheder eller ADHD/Udviklingsforstyrrelser. Specialcenterets lærere er en integreret del af almenafdelingerne og deltager i gensidig videndeling, fx interne kurser og møder. Lærerne vil på sigt få mulighed for at lære om genrepædagogik i samarbejde med almenområdet. En ugentlig dag har været afsat til en mere sammenhængende skoledag, flexdagen, med mulighed for aktivteter i samarbejde med aktører uden for skolen. Det har været alt fra ekskursioner til virksomheder, naturskoleaktiviteter, Trapholt og temadage på skolen. Dette projekt videreføres som en del af den nye skolereforms målsætning om mere sammenhæng i skoledagen og variation og knyttes sammen med læringsmål i det kommende skoleår. Vi har også i år haft elever i særlige praktikordninger. 9. klasses eleverne aflagde afgangsprøve og klarede sig fagligt godt og stort set alle elever deltager i Nationale Test. Vi har fortsat lærere, som giver faglig sparring, vi har gode tilbagemeldinger på dette. Specialcenteret har været repræsenteret i skolebestyrelsen og vil også være det i den nye skolebestyrelse.