Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE MunkevængetsSkoles elever har et stort udbytte af at gå i skole såvel fagligt som socialt. Faktuelt er der fremgang generelt, og specifikt for tosprogede elever, ved afgangsprøven. De kommunale læsetest viser fremgang for 4. kl., og antallet af usikre læsere i 8.kl. er faldet. I et socioøkonomisk perspektiv klarer eleverne sig flot. Alle afgangselever går i gang med 10. kl./en ungdomsuddannelse. Et godt samspil mellem SFO-medarbejdere og lærere er med til at sikre elevernes udbytte. Der samarbejdes i teamet omkring elev-/forældresamtaler og konkrete undervisningsprojekter. Min Uddannelse er indført som elevplansværktøj for hele skolen med specifik udformning for de enkelte klassetrin. Elevplanerne har været med til at opkvalificere skolehjem-samtalerne. PALS-arbejdet har tydeliggjort skolens arbejdesåvel internt som overfor forældrene, og det har sammen med skolens fleksible inklusionsarbejde været med til at sikre elevernes fokus på læring. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Skolens værdiggrundlag faglighed, anerkendende tilgang, global skole og skole-hjemsamarbejde, har fokus på, at eleverne kan blive så dygtige som muligt. Derfor er det dejligt at konstatere, at andelen af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer er steget til 96%, at PALS-arbejdet er styrende for den pædagogiske udvikling og med til at integrere og udvikle undervisningen for elever med særlige behov, og at der med de nye elevplaner og flere udviklingsprojekter sættes fokus på at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. SFO har udover design især haft fokus på forældredeltagelse. For at sikre elevernes udbytte af undervisningen har skolen fokus på elevfraværet. Skolen ønsker så få forstyrrelser i undervisningen som muligt, derfor skal alle elever, der kommer for sent om morgenen, forbi skolens leder til en snak, hvorefter de går til undervisningen med seddel, så de ikke forstyrrer. Ved gentagne forsinkelser tager skolens leder kontakt til forældrene for at få forsinkelserne stoppet. Dette har haft en god effekt og indsatsen fortsætter. Det gennemsnitlige fravær pr. elev svarer til sidste år, men der er en forskydning mellem sygefravær og fravær med skoleledelsens tilladelse. Det sidste fravær er steget lidt, og det har sammenhæng med at en stor del af skolens elever skal rejse langt, når de skal deltage i familiebegivenheder og på ferie i forældrenes hjemlande. Ekstraordinær frihed mere end en dag skal godkendes af ledelsen. Den manglende undervisning i lockoutperioden blev delvist kompenseret for afgangsklasserne inden eksamen og for andre klasser i skoleåret ved flere timer og fagdage. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen er indtænkt i skolens udvikling. I udviklingen af skole og SFO er der lagt vægt på en innovativ og procesorienteret tilgang i arbejdet med design. Skolens talenthold sikrer, at også fagligt dygtige elever får særlige udfordringer. Specialcenterets elever kan også deltage i talenttimer. Skolen er meget aktiv i forhold til deltagelse i interne og eksterne projekter, SFO står fx som arrangør af en fælleskommunal filmfestival. Designudvalget har i juni 2012 udarbejdet en rammeplan for Munkevængets Skoles fremadrettede arbejde med designpædagogik. Skolens egen designfasemodel,drømmeskyen,afdækker viden og færdigheder samt skaber rum for at udvikle ideer og tænke nyt og anderledes af et bestemt design, og får det til at ske i virkeligheden. Designkoordinatorenhar sammen med Trapholtgruppen medvirket i udarbejdelsen af et kommunalt idekatalog. Der er inklusionslærere og inklusionsmedarbejdere fra SFO tilknyttet alle afdelinger. Udnyttelsen af resurserne er fleksibel og målrettet. Der er faste møder, hvor alle inklusionsmedarbejdere og ledelsen har gensidig erfaringsudveksling og får aftalt overordnede indsatspunkter. Ledelsen har holdt fagteamsamtaler med alle naturfagslærere om progressionen i den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse. Der er lavet rammer for hele skoleforløbet. Der er lavet fælles årsplan i indskolingen såvel som i overbygningen. LOKALE MÅL OG TILTAG Skolens vision 2018 erat fastholde positionen som en attraktiv skole i distriktet. De faglige og sociale resultater skal være i top, både på almen-og specialområdet. Skolen skal fremstå med tydelige værdier og normer og vedblive at være en attraktiv arbejdsplads. Årets lokale projekter og udviklingsarbejder har fremmet visionen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede klasses læsetest 6. klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% % %

4 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Undervisning Grundlaget for den daglige undervisning er Fælles mål og skolens værdigrundlag med fokus på faglighed, global skole, anerkendende tilgang og skole-hjemsamarbejde. Der er faglige udfordringer i både normal-og specialundervisningen, derfor er samarbejdeog vidensdeling mellem faglærere, forandringsagenter og SFOmedarbejdere afvital betydning for udviklingen af undervisningen. Lærerne er organiseret i fagteam. Disse har udarbejdet planer og princippersåledes, at der er sammenhæng og progression i alle fag og årgange. Udviklingen i arbejdet med design sker både iden daglige undervisning og i en lang række projekter i SFO/klub. Her kan bl.a. nævnes talentholdets Robot projekt samt forsknings-og udviklingsprojektet på kommende 5. årgang i brugen af Ipads. PALS-projektet, hvor der er fokus på en anerkendende tilgang, fortsætter. Desuden har arbejdet med inklusion bevirket, at der generelt er større fokus på at integrere og udvikle undervisningen for elever med særlige behov. Der er etableret inklusionsteams for 0. 3.kl. bestående af udvalgte SFO-pædagoger, lærere og leder samt for 4. kl. 9.kl. bestående af udvalgte lærere og ledere, der har haft fokus at iværksætte handlingsplaner for de elever og klasser, hvor der har været behov for en særlig indsats. Evaluering af disse erfaringer er fortsat en del af udviklingen af skolens inklusionsstrategi. Skolen haren velfungerende praksis for udvikling af læseindsatser. Disse er beskrevetfor hele skoleforløbet. Læseindsatsbeskrivelsenrevideres i skoleåret2013/14 af et team bestående af ledelse og lærere med særlige kompetencer og uddannelse indenfor læseområdet. Den løbende evaluering i undervisningen Skolen deltager i de landsdækkende nationale test og foretager i øvrigt en række test for at fastlægge faglige mål for den enkelte elev på de enkelte klassetrin. Lærerne anvender disse i den løbende evaluering, hvilket også skal fremgå i års-og elevplaner. Her kan nævnes, at Skoleintra, anvendes som et arbejdsredskab til beskrivelse af test og evaluering. Specialcenteret, sprogstøtte og indskoling har udarbejdet en oversigt, der viser de anvendte evalueringer. Desuden kan nævnes, at der er formaliserede evalueringer ved lærerskift for alle klasser i flere fag, hvor overleveringen foregår i samarbejde med de involverede faglærere samt den faglige vejleder/forandringsagent. Skolen arbejder på at udarbejde en årsoversigt, som viser evalueringstiltag og test i tid, på fag og trin i en sammenhængende evalueringskæde, således at det kan bruges som et styringsredskab. Udviklingen af evalueringsværktøjer, herunder Min Uddannelse sker gennem et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Elevplanen udformes to gange årligt for at sikre elevernes udbytte i såvel undervisningsdelen som i SFO/Klub. Derudover sker der ligeledes en løbende evaluering via forskellige fora, eksempelvis i de etablerede inklusionsteams for henholdsvis 0.-3.kl. og 4.-9.kl..

5 eksempelvis i de etablerede inklusionsteams for henholdsvis 0.-3.kl. og 4.-9.kl.. Plads til alle PÅ Munkevængets Skole er der pladstil alle. Inklusionsindsstrategiens implementering samt PALS-tilgangen er en vigtig del af teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger, som sikrer, at der tilrettelægges aktiviteter, både i SFO og i UV-del, som tager højde for, at eleverne kan deltage i alle aktiviteter. Der skemalægges parallet for årgangene, så vidt muligt, for at fremme holddeling samt differentiering. Gennem det tætte samarbejde sikrer vi, at elever med særlige behov så vidt muligt -og det er næsten altid -er i klassen med den fornødne inklusionsindsats. Vi samarbejder med PPR om forebyggende indsats og har afholdt spotkurser i bl.a. udviklingsforstyrrelser for hele skolen. Ligeså indgår spogstøttelærere og lærere indenfor den supplerende undervisning også i både den forebyggende og kompenserende indsats. Det er vigtigt at se den enkelte elevs styrkesider og tage afsæt i disse, ligesom det er vigtigt at styrke det, som er svært indenfor den enkelte elevs kompetencer. Det tætte tværprofessionelle samarbejde sikrer dette. Ligeså et tæt skole-skolehjemsamarbejde, hvor forældrenes syn på eget barn inddrages. PALS med det fælles værdigrundlag sikrer, at alle på hele skolen har en anerkendende og værdsættende tilgang til alle elever og gennem brug af godt gået -kort sikrer vi, at eleven får en positiv og anerkendende respons på læring og adfærd med udgangspunkt i de fælles værdier ansvar, respekt, omsorg og at fællesskabet styrkes. Elevplaner og elevsamtaler. Der finder løbende evaluering sted. Evaluering forståes bredt, fra fx elevens fremlæggelse for klassen, hvor læreren får mulighed for at evaluere på både performance og læring til billeddokumentation, portfolio, udstillinger osv, som kan indgå i en samlet vurdering og evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Læsetest, matematiktest og andre faglige prøver, nationale test og samtaler med den enkelte elev indgår regelmæssigt i den løbende evaluering. Den løbende evaluering er udgangspunkt for elevplanen. Vi anvender Min Uddannnelse i hele skoleforløbet som elevplansredskab. Min Uddannelse levner rigtig gode muligheder for forskellighed, så udfordringen er dels at give plads til dette, dels at opnå et ens præg, som afspejler de fælles forventninger og krav. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjemsamtalen. I arbejdet med design,både i SFO og undervisning, indgår dels et innovativt aspekt, dels et kreativt aspekt. Disse aspekter, som skal indgå i alle fag og i hele læringsmiløet i SFO, beskrives i elevplanen. Elevens trivsel og faglige progression beskrives generelt og også specifikt indenfor de forskellige fag og fagområder. SFO-personalet deltager i udfyldelsen af elevplaner for de elever, som går i SFO og inkusionsmedarbejdere fra SFO deltager i udfyldelsen af alle relevante elevplaner. Elevens alsidige udvikling er en del af elevplanen. Der er regelmæssige individuelle elevsamtaler med alle elever gennem skoleåret. Skolestart, indskoling og SFO SFO-personalet indgår i teamsamarbejdet med klassens lærere, dels som inklusionsmedarbejdere, dels som SFO-personale. Der udarbejdes, ud over de generelle målsætninger for klassen, individuelle handleplaner, her har SFO-personalet en særdeles aktiv rolle, også i opfølgningen. I nogle klasser deltager SFO-personalet i udvalgte skole-hjemsamtaler, i andre klasse i alle. Der er i fællesskab mellem SFO og UV-del udarbejdet en rammeplan for samarbejdet samt principper for det fælles skole-hjemsamarbejde. Der er kendte rammer for den daglige overlevering fra UV- til SFO-del. Den faglige feedback mellem UV-del og SFO finder hovedsaglig sted ved teammøder, samt efter behov. Der er desuden kort daglig overlevering. KLasseloggen anvendes af begge parter. Faglig sparring, feed-back, inklusionsudvikling og faglig opdatering finder sted på inklusionsmøder, hvor både medarbejdere fra UV-og SFO-del deltager. Barnets trivsel afhænger både af de sociale relationer og de passende faglige udfordringer. I det ideelle samarbejde mellem SFO-personale og lærere ser vi, at begge parter byder ind med deres professionalitet, således at barnets trivsel og læring sikres bedst muligt. Aktiviteterne i SFO er planlagt, så de tager udgangspunkt i mål-og indholdsbeskrivelsen. Et eksempel fra året er, at der foregår mange aktiviteter i skolens idrætshal, hvor der er særlig vægt på, at børn, som har specielt behov for motorisk aktivitet, deltager. Et andet ekspempel er, at der er lektiecafe 4 dage om ugen. Der kan være særlige indsatser overfor enkeltelever, fx at eleven har sit eget dagsskema, hvor legerelationer, aktiviteter eller voksenkontakt har et særligt fokus. I SFO er forældredeltagelse et fokuspunkt, hvor forældrene opfordres til deltagelse i planlægning og

6 legerelationer, aktiviteter eller voksenkontakt har et særligt fokus. I SFO er forældredeltagelse et fokuspunkt, hvor forældrene opfordres til deltagelse i planlægning og udførelse af forældrearrangementer. Et katalog er under udarbejdelse, så der skabes overblik over mulighederne. Forældrene orienteres nu gennem forældreintra og SMS-beskeder. Nyt er, at gangarealet uden for SFO benyttes til synliggørelse og dokumentation af børnenes arbejde.

7 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 63% 69% 76% Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,3 10,0 10,0 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 6,6 7,3 7,0 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,8 2,0 2,5 - ulovligt fravær 0,9 0,7 0,5 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 94% 95% 96% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 63% 66% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 83% 83% 100% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 66% 66% 67% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 9,9 10,2 9,7 Antal elever pr. nyere computer 3,6 3,1 1,9 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,9% 99,6% 95,1% - i indskolingen 100,0% 100,0% 96,4% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 95,7% - i udskolingen 99,9% 99,6% 92,7% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 940 kr. 960 kr Skole-hjem samarbejde 10 Lærerkompetence Trivsel 8 Ønsket Opnået Ledelse Organisering

8 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING Skole-hjem samarbejde Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler for alle elever, hvor også SFO/klub deltager. Skolen bruger Min Uddannelse som elevplansværktøj,og der foregår løbende evaluering i klasserne i form af test, elevsamtaler, strukturerede iagttagelser og prøver. Disse danner tilsammen grundlag for skole-hjemsamtalerne. I Min Uddannelse skrives nye mål ind sammen med forældre og elev, og der sker en opfølgning gennem det løbende skole-hjemsamarbejde og elevsamtaler. Teamet er ansvarlig for sin del af opfølgningen. SFO er den del af klassernes teams. Skolebestyrelsen har lavet princpipper for skole-hjemsamarbejdet og en af skolens værdier er netop skole-hjemsamarbejde. Der er formuleret principper for gensidige forventninger indenfor specifikke områder, disse kan ses på Skoleporten. De enkelte klasseteam og forældrene afklarer gensidige forventninger ved forældremøder, samtaler osv. Ledelsen er med til at skabe tydelighed i skolehjemsamarbejde, hvis der er situationer, der kræver en særlig afklaring. og opfølgning. I SFO er der fokus på forældredeltagelse, og et katalog med ideer til muligheder for dette er under udarbejdelse. Trivsel Skolen har i 2012 lavet en ny undervisningsmiljøvurdering, der viser, at eleverne har et trygt, meningsfuldt og udfordrendefællesskab, hvor de oplever, at lærerne gør noget for, at de skal have det godt i klassen.samtidig kanalle elever lide deres klassekammerater og den klasse de går i, og de oplever, at læreren hjælper, hvis der er problemer. Alle team arbejder med sociale mål og trivselsmål i deres teamsamarbejde. Skolens elevråd arbejder sammen med PALS--udvalgetpå at forbedre sproget. Et mere nuanceret sprog har været et indsatsområde. Dette arbejde fortsætter. Skolen har i samarbejde med arbejdsmiljøtjensten afholdt 4 kursusgange for medarbejderne. Første kursusgang om Udviklingen af det professionelle fællesskab var et fælles kursus, ligesom anden kursusgang, der havde overskriften Stress og mindfullnes. Dernæst afholdtes kurserne Den velfungerende gruppe og effektive møder og Det professionelle fællesskab i de forskellige afdelingsteams. Organisering Skolensarbejde er organiseret omkring klasse-, årgangs-, fag- og blokteams. Der udarbejdes faglige årsplaner i alle fag. Herudover laves der for hver klasse en klassens årsplan, der indeholder beskrivelser det tværfaglige og det sociale arbejde, samt beskrivelse af hvem der tager sig af de ikke skemalagte fag. Der udarbejdes hvert år en køreplan, hvori beskrives opgaver, rammer og tidsfrister i skolens arbejde. Til at imødegå inklusionsudfordingen har skolen et inklusionsteam af lærere og SFO-medarbejdere. Skolen har en række forandringsagenter (vejledere og koordinatorer indenfor sprogstøtte, specialundervisning, læsning, matematik, naturfag og design), der har til opgave at fremme den faglig e udvikling indenfor hver deres felt. Forandringsagenterne udgør sammen med skolebibliotekarer og ledelsesrepræsentanter skolens pædagogiske udviklingscenter. Skolen har en god udviklingskultur, hvor ledelsen prioriterer og værdsætter ideudvikling. Årets MUSsamtalermed lærerne, hvor der blev spurgt ind hertil hos alle, bekræftede at lærerne har den samme opfattelse heraf som ledelsen. Ledelse Synligledelse har høj prioritet. Ledelsensorganisering og fordelingen af arbejds-og kompetenceområder er udmeldt og kendt af alle på skolen. Der er en leder tæt tiknyttet alle dele af skolen: SFO, indkoling, mellemtrin, udskoling, specialcenter og specialklasser samt til tosprogsområdet. Alle decentrale personalerum har den umiddelbare leder tæt på hver dag, mens skolelederen i løbet af ugen kommer rundt på alle personalerum. Ledelsen indgår løbende og efter behov i blokmøder, fagteammøder, teammøder og møder med enkelte lærere/pædagoger. Ledelsen er også direkte med i mange af skolens udviklingsprojekter.

9 Lærerkompetencer. Det 3. år med PALSer fortsat styrende for den pædagogiske udvikling, hvor læring, didaktik og udvikling af undervisningen diskuteres i de enkelte lærer- og faggrupper. Det er medvirkende til, at der generelt er større fokus på at integrere og udvikle undervisningen for elever med særlige behov. I de etablerede inklusionsteams for 0. 3.kl bestående af udvalgte SFOpædagoger, lærere og ledere samt for 4. kl. 9.kl. bestående af udvalgte lærere og ledere, har der været fokus på at iværksætte handlingsplaner for elever og klasser med særlige behov. Skolens værdigrundlag er fortsat baseret på faglighed, global skole, anerkendende tilgang og skolehjemsamarbejde. Den fortsatte brug af IT-tavler og uddannelse har bevirket, at der anvendes IT i undervisningen i langt højere grad end tidligere. Der er fokus på at anvende IT på en måde, så det integreres som en naturlig del af undervisningen, hvor det også kræver pædagogiske overvejelser om anvendelse og relevans i forhold til eleverne. I kraft af ledelsens prioritering af medarbejdernes efteruddannelse er det lykkedes at få linjefagsdækning, eller minimum 40 timers kursus, i faget natur/teknik, og det samme gør sig gældende i faget dansk som andetsprog.

10 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen Den Stolte skole Ledelsen indtænker løbende skolevisionen i skolens udvikling. Her kan nævnes: designuge, uddannelse af designlærer og -pædagog, talentholdets arbejde med robotter, læringcenterets årskalender og deltagelse i utallige arrangementer på og udenfor skolen. Vores designkoordinator har samarbejdet med Trapholt. SFO opkvalificerer medarbejderne ved b.la. at afholde Ipad kursus, Pixi designkursus og naturprojekt på tværs af SFO-erne. En del af lærerne fra Specialcenter Munkevænget har givet Faglig Sparring til andre skoler og benyttes også internt som videnpersoner. Skolen deltager i Exciters og andre projekter, der styrker den faglige læsning. Vi har brugt læsetests i 3. klasse, før det blev gjort obligatorisk. Vi har afholdt designuge, hvor der også blev samarbejdet mellem skole og SFO. SFO arbejder fortsat henimod at blive design-sfo. Der er uddannet en designpædagog samt 3 designlærere, i uddannelsen har ledelsen spillet en væsentlig rolle og bakker efterfølgende projekter op. Implementeringen er en løbende proces, som ikke er afsluttet. Et indsatsområde er at skolen markerer sig indenfor innovation. Der er indkøbt spændende materialer med innovationsforløb, og skolen samarbejder med virksomheder allerede fra indskolingen, hvor bl.a. en klasse er adopteret af en virksomhed. I udviklingen af skole og SFO er der lagt vægt på en innovativ og procesorienteret tilgang i arbejdet med design. Derer i den forbindelse udarbejdet et synligt designskema for alle værksteder i SFO. Skolens talenthold sikrer, at også fagligt dygtige elever får særlige udfordringer, som videreføres i klassen. Specialcenterets elever kan også deltage i talenttimer og har gjort det, når eleverne har skullet udfordres på områder, hvor de har særlige kompetencer. I SFO udfordres børnene fagligt gennem stimulering af nysgerrighed og ved, at de lærte designprocceser kan anvendes af eleverne i flere kontekster. Skolen er meget aktiv i forhold til deltagelse i interne og eksterne projekter, SFO står også som arrangør af en fælleskommunal filmfestival. Skolen samarbejder tæt med PPR og familierådgivningen, idet begge er repræsenteret ved Pædagogisk Forum som konsultative partnere. SFO deltager i undervisningen, og der er stor tilfredshed med dette fra både lærer-og pædagogside. I SFOarbejderr man med fokus på at inddrage børnene, gennem demokratiske processer og medbestemmelse.

11 Designpædagogik Designudvalget har i juni 2012 udarbejdet en rammeplan for Munkevængets Skoles fremadrettede arbejde med designpædagogik. Heraf fremgår det, at den anerkendende designfasemodel 4D anvendes, som grundlag for skolens designprocesser. Designfasemodellen afdækker viden og færdigheder samt skaber rum for at udvikle ideer og tænke nyt og anderledes af et bestemt design og får det til at ske i virkeligheden. Udvalget har valgt at oversætte begreberne i kommunens DIF-model, udarbejdet af Trapholtgruppen, til mere konkrete handleverber og således udarbejdet Munkevængets DIF-model. Formålet har været at oversætte begreberne til noget, der giver mening i den daglige praksis. Modellen giver alle elever på skolen, uanset trin, mulighed for at udvikle et fælles sprog om designprocesser, der kan støtte udviklingen på det enkelte trin, samt styrke progressionen skoleforløbet igennem. Eksempelvis anvendes korte positive og tydelige handleerklæringer, hvilket er i tråd med skolens PALS projekt. I den fælles designpædagogiske uge i oktober 2012 var der fokus på Drømmeskyensom det sted, hvor man uhæmmet udvikler ideer og tænker nyt og anderledes. En proces, der har været lærerig for såvel elever som lærere, hvilket har medført en bredere og større forståelse af begrebet design. Det giver positive forhåbningen til den videre udvikling. I designaktiviteterne er børneinddragelse et vigtigtelement. I arbejdet med designprocesser, benytter SFO et designskema. Eksempler her :miniby bygget af små murstensom børnene selv har fremstillet,masker og kostumer er designet til skuespil,julepynt er designet af fingerstrik,børnene har designet deres egen T-shirt. Afandre projekter kannævnes: en væg er udsmykket med børnenes designønsker,pigerne i fritidsklubben har designet Home-Party og drengene har selv designet manuskript og fordelt roller til Ipad film, en indendørs Parkourbane samt design af billeder og film med et GoPro Hero kamera fastspændt på kroppen. Eksternt designsamarbejde: Isamarbejdetmed Teknologisk Institut var vi en del af en workshop, hvor vores børn underviste i brugen af Ipad. Fotokonkurrence for alle SFO-er 100 steder at huske før de forsvinder. Billeder fra Munkevængets SFO vandt og blev udstillet på kunstmuseet Trapholt. Inklusion Skolen har med flere forskellige tiltag godt fat i inklusionarbejdet. Der er inklusionslærere og inklusionsmedarvejdere fra SFO tilknyttet alle blokke. Udnyttelsen af resurserne er meget fleksibel, som udgpkt fordeler den enkelte inklusionsarbejder selv sine resurser i samspil med blokkens lærere og den tilknyttede leder. Der er få faste møder, hvor alle inklusionsmedarrbejdere og den samlede ledelse dels har gensidig erfaringsudveksling, samt får aftalt overordnede indsatspunkter. PALS-arbejdet giver et godt grundlag og SWIS-data, der er opgørelser på baggrund af konkrete hændelsesforløb, og er med til at kvalificere arbejdet. Skolen har særlig fokus på arbejdet med fremtidig uddannelsesvalg dels gennem projekterne Forældre er vigtige og Det gode liv -valg af den rigtige ungdomsuddannelse dels gennem adoptionsprojekter mellem virksomheder og klasser samt virksomhedsbesøg. Læseresultater 8. kl. Special-og sprogstøttelærere deltager i vidt omfang i klasserne for at støtte faglærerene i arbejdet med før-, under-og efterlæsningsstrategier. Faglærerne deltageri skolens læsekonferencer for at sætte fokus på teamets fælles ansvar for elevernes læseforståelse. Desuden afholder sprogstøttelærerne korte kurser, for elever med behov i bl.a. læseforståelse. Alle sprogstøttelærere, læsevejledere og lærere i supplerende undervisning har været på kursus i genrepædagogik, og allelærere har fået en to timers introduktion til genrepædagogik. Istarten af skoleåret 2013/14kommer matematik og naturfagslærerne på et kortere kursus i genrepædagogik. Matematik-og læsevejleder afholderfaglige overleveringsmøder med afgivende og kommende matematik-og dansklærere i 3.-4.kl samt 6.-7.kl.. Her drøftes bl.a. elevernes læsning og arbejdsstrukturer. Skolen har licens til CD ord, som er installeret på alle skolens pc-er. Alle elever kan downloade programmet påegen pc. Alle elever med læse-og skrivevanskeligheder har adgang til bærbar pc.

12 De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur/teknik er 100 %. Ledelsen har holdt fagteamsamtaler med alle naturfagslærere omkring rammer for sammenhængen og progressionen i den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse. Der er nu lavet overordnede rammer, som er udbygget med et emneskema, der følger klasserne gennem hele skoleforløbet. Der bliver lavet fælles årsplan i indskolingen og overbygningen. Naturfagsvejlederne deltager, for at sikre denrøde tråd i naturfagsundervisningen, i overleveringsmøder af natur/teknik fra 3. til 4.klasse, hvor der er et lærerskifte og i overleveringen af natur/teknik til geografi, biologi og fysik. Munkevængets Skole deltageriden årlige landsdækkende naturfagsfestivalogi Exciters, ligesom skolen har indgået et partnerskab med HTX, hvor 8. klasserne kommer på Hansenbergi 3 dage for at arbejdemed naturfag i teori og praksis.

13 LOKALE MÅL OG TILTAG Specialcenter Munkevænget Vision Genrepædagogik Ønsket Opnået SFO Kommunikation Vision 2018 Udvikling af samarbejde med erhvervslivet. Deltagelse i virksomhedsnetværk 2 2 Oprette flere adaptionsprojekter mellem skoleklasser og virksomheder 2 1 Udbygning af/fastholdelse af eksterne partnerskaber (Hansenberg, Trapholt, Lejerbo) 2 2 Intern organisationsudvikling (Samspil mellem: PædgForum, PALS, Inklusion, AKT,PPR og Socialforvaltn.) 2 1 Fokus på MEDARBEJDERTRIVSEL - interne kurser i: (Teamudvikling, mindfulness,mm) 2 2 Genrepædagogik Uddannelsesforløb for sprogstøttelærere i genrepædagogik (TLC og R2L) 2 1 Sprogstøttelærere laver forsøg med genrepædagogik i klasser 2 2 Studietur og indblik i Knutbyskolans( Rinkeby) genrepædagogiske arbejde 2 2 Orientering om/forevisning (workshop) for alle lærere om genrepædagogik 2 2 Fortsat udvikling af genrepædagogik som "redskab" for lærere til kvalitetssikring 2 1 Kommunikation Opdatering af skriftligt kommunikationsmateriale 2 1 Branding via sociale medier 2 1 Samarbejde med virksomheder 2 1 Større synlighed i lokale medier 2 2 Profilering i kvarternetværk og andre lign. Samarbejdspartnere 2 2 Indsatspunkter i SFO Forældrene i fokus 2 1 Udvikling af tredjeklassesklubben 2 2 Udvikling af designpædagogikken 2 1 Større synlighed af designarbejdet 2 2 Katalog om forældredeltagelse 2 1 Specialcenter Munkevænget Spot-kurser- mindst et årligt for medarbejdere 2 2 Samarbejde med Naturskolen 2 1 PALS implementeret 2 2 Min Uddannelse erstatter tidligere elevplaner 2 2 Aktionslæringsprojekt 2 2

14 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL VISION 2018 Visionsarbejdet er igangsat af skolens ledelse for at være på forkant med fortsat udvikling af skolen. Skolen klarer sig godt lige nu, og den position ønsker skolens ledelse at udbygge. Skolen har som et delmål fokus på at udvide samspillet dels med erhvervslivet dels med lokale kulturinstitutioner. Et andet fokus er intern organisationsudvikling omkring inklusionsarbejdet for at opnå den bedst mulige udnyttelse af skolens resurser. Det handler om sammensmeltning af flere forskellige elementer (Pædagogisk Forum, AKT. inklusion, DA2, supplerende uv, samarbejde med PPR og Socialforvaltningen). Arbejdet er i gang. Et tredie fokus er medarbejdertrivsel, der er betingelsen for en god arbejdsplads, der igen er betingelsen for, at skolen kan udvikle og fastholde sin postion som god og lærerig for eleverne. Der er et godt arbejdsmiljø. For at vedligeholde dette, har der været afholdt 4 kursusgange med fokus på teamsamarbejde og individuel udvikling for personalet. GENREPÆDAGOGIK Skolen har mange elever med en tosproglig baggrund, derfor er skolen hele tiden søgende efter de bedst mulige tilgange til, hvordan vi kan øge kvaliteten af undervisningen for dem. Der er bred enighed om at genrepædagogik er en god vej at gå. Arbejdet er startet som et pilotprojekt for skolens sprogstøttelærere, læsevejleder samt specialundervisningslærere. Dels har der været en ekstern underviser tilknyttet hele året, dels har der været en studietur til Knutbyskolan i Sverige. Det indlærte er løbende blevet afprøvet i forskellige fag og klasser. Kursusholdet har samtidig afholdt en workshop for alle skolens lærere. Mange andre lærere har udvist interesse for projektet, hvilket førte til et ønske om at lave et specielt tiltag for naturfagslærere. Dette var i støbeskeen, men måtte aflyses pgra lockouten. Projektet var delvist finansieret af midler fra KL/DLF samt BUF. Projektet fortsættet i KOMMUNIKATION Vi har revideret vores foldere for indskrivning og SFO, således at de fremstår tydeligere i forhold til vores værdier og langt mere visuelle end tidligere. Vi har samarbejdet med kommunens grafiker om dette og selv bidraget med tekst og billeder. Disse foldere vil vi arbejde videre med således at de smelter sammen til en folder i forbindelse med indskrivning til skoleåret Skolens klub har oprettet en Facebookside, hvor der løbende lægges billeder, arrangementer osv ud. Skolen har oprettet en FB-gruppe med lignende funktion. Begge besøges af omkring personer dagligt. Skolen har udarbejdet anbefalinger for brug af sociale medier for personalet. Skolen har haft to studerende fra SDU, som undersøgte skolens og forældrenes brug af de sociale medier. En målsætning for skolen har været at udvikle samarbejdet med virksomheder. På ledelsesplan har vi afholdt 2 workshops med dette tema. Samarbejdet er kommet i stand og skal udbygges de kommende år. Vi har en klasse, som er adopteret af en virksomhed, dette ønskes udbygget. Vi har en klar strategi om at komme i de lokale medier med gode historier fra skolens liv. Dette er lykkedes. Der har været historier fra alle områder af skolen: SFO, indskoling, forældre, mellemtrin, Munkevængets Idrætsforening, Uddannelsesprojekter i udskolingen, PALS, talenholdet mm. Vi er aktive deltagere i kvarternetværksmøder, workshops osv. Det er både på personale-og ledelsesniveau. INDSATSPUNKTER I SFO Forældrene opfordres til at være deltagende i SFOs hverdag, ex. tage med på ture og deltage i vores lektiecafe. Desuden til at bidrage med deres kompetencer ved arrangementer og ligende tiltag. Tredjeklasserne benytter klubben en til to dage om ugen, en form for glidende overgang fra SFO til klub, fra januar måned. Her får børnene andre udfordringer, vender sig til klubmiljøet og indgår i klubben på niveau med de børn her. Projekter og aktiviteter tager deres afsæt i design proccesser og værkstederne tilpasses vores designtænkning. Forældreintra benyttes nu til al information, b.la. invitationer og formidling af nyhedsbrev. Desuden benytter vi husets yderste gang til formidling af information. Mere forældredeltagelse er et fokuspunkt, og i den forbindelse er SFO i gang med at udarbejde et katalog med gode ideer til, hvordan forældrene kan blive mere deltagende.

15 SPECIALCENTER MUNKEVÆNGET Specialcenter Munkevænget har gode erfaringer med at afholde eftermiddagskurser, som udbydes til alle i Specialcenteret samt interesserede fra normalregi, når der er plads til flere deltagere. I 2012 har været afholdt Spot-kursus om autismediagnosen, da vi har flere elever på skolen med denne diagnose, og da sproglige vanskeligheder også kan iagttages hos børn med autisme. Kurset var i år igen lavet i samarbejde med PPR, hvor det var en af psykologerne herfra, der stod for indholdet. Vi ønsker et tæt samarbejde med Naturskolen, således af vores elever ofte er i kontakt med naturen og får viden og begreber gennem en erfaringsbaseret læringstilgang. Her har vi igen i år haft et rigtig godt samarbejde med Naturskolen. Dette udbygges i det kommende år, idet der indenfor Specialregi i Kolding Kommune er ansat en Naturvejleder, som særligt har kompetencer indenfor specialregi. Vi vil i relation til dette have en intern naturskole-koordinator, som fremadrettet vil deltage i netværksmøder i specialregi. Det, vi allerede gør med stor succes, håber vi kan kvalificeres endnu mere. Vi har i det kommende skoleår indlagt en flexdag, således at arbejdet med at komme udenfor skolen er i stadig udvikling. Lærerne har desuden deltaget i en dag sammen med specialcenterets afdelingsleder og naturvejleder på Naturskolen. Ligesom hoveskolen deltager Specialcenteret i implementeringen af PALS. Vi har rigtig gode erfaringer med den struktur og det anerkendende afsæt, som PALS tilbyder og ser det klart som en gevinst at være del af en PALS-skole. Vi følger hovedskolens implementeringenstakt. Fremover vil det især være forældrerådgivning, FAV og vedligeholdelse af PALS-elementerne, der i fokus. De elevplaner, vi selv har udviklet og brugt i de seneste 6 år, har vi erstattet med Min Uddannelse, som er så fleksibelt, at det tilsyneladende godt kan anvendes i specialregi også. Vi vil evaluere brugen, men som det ser ud nu, virker det godt. Elevplanerne er mere forskellige, men det kan være en styrke, det er dog netop dette, som vi skal være opmærksomme på, så vi sikrer, at alle elevplaner har et stærkt fokus på præcis målsætning for elevens læring og konkrete beskrivelsre af diaktiske og pædagogiske veje mod de konkrete læringsmål. Lærerne i Specialcenteret har deltaget i aktionslæringsforløbet og har alle udtrykt stor tilfredshed med dette. Som leder kan det være svært at få overblik over, hvorvidt Aktionslæringsprojektet konkret kan aflæses i en evt. forbedret/konsolideret praksis. Her kunne man forestille sig, at ledelsen var orienteret om, hvad den enkelte medarbejder havde haft fokus på ved samtalerne. Man kunne fremadrettet forestille sig, at man kunne sætte et fælles fokus, men at selve aktionslærings"sparringen" fortsat var individuel. Projektet har bla. medvirket til, at vi har udviklet skoleugen i retning af mere sammenhængende forløb for elevern, bla. med en flex-dag.