Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse 1. Baggrund KL har i regi af Væksthus for Ledelse i 2007 gennemført et projekt til udvikling af et Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Cirka 30 kommunale ledere på tværs af fagområder, ledelsesniveauer og kommuner har været involveret i projektet. I forlængelse af kodeks for god offentlig topledelse, som specifikt er målrettet kommunaldirektørerne, har KL ønsket at udvikle et kodeks, der retter sig mod alle øvrige ledere i kommunerne. Målet er et kodeks, som indfanger de væsentligste kendetegn ved ledelse af den offentlige, borgervendte virksomhed, og som opstiller pejlemærker for, hvad der er god ledelse på tværs af kommuner og regioner, niveauer og fagprofessionelle positioner. Opstarten på det fælleskommunale kvalitetsprojekt falder sammen med en ny fase i kodeksarbejdet Kodeks for god ledelse blev godkendt af bestyrelsen for Væksthus for ledelse den 31. januar Udviklingsfasen skal nu følges op af en implementeringsfase, hvor målsætningen om at bringe kodeks fra ord til handling. Det fælleskommunale kvalitetsprojekt bringer stafetten videre med sigte på dels at sprede kendskab til kodeks, dels at udvikle og formidle metoder til anvendelse af kodeks. Ambitionen i fase to er, at dette kodeks, i lighed med topledernes kodeks, kan blive et nærværende og inspirerende afsæt for den enkelte leders skærpede opmærksomhed på egen ledelse og ledelsesstil, for den lokale debat om god ledelse, for tilrettelæggelse af lederudviklingsaktiviteter, lederevaluering og ledernetværk,, for rekruttering, etc. 2. Formål Det overordnede formål med dette projekt er at invitere kommuner til at være pionerer i at sprede kendskab til kodeks og medvirke i metodeudvikling for, hvordan kodeks kan sættes i spil i hverdagen. De deltagende kommuner vil således i projektet skulle arbejde med to tilgange til kodeks: for det første at udvikle redskaber og formidle erfaringer med anvendelsen af kodeks (en metodemæssig tilgang: hvordan kan vi som ledere arbejde med kodeks alene, sammen med andre og på tværs af hele kommunen?) for det andet at udfolde og konkretisere betydningerne i de 11 nye kodekspunkter (den ledelsesmæssige substans: hvad kan kodekspunkterne betyde konkret for ledere?) 1

2 Kodeksprojektets tilrettelæggelse vil skulle tilgodese tre formål: For det første vil udbredelsen af eksisterende løsninger være en gennemgående pointe med projektet. Dels forstået som udbredelsen af kodekset i sig selv, dels forstået som udbredelsen af de erfaringer, som frontløberkommunerne allerede har gjort sig om anvendelsen af kodeks som et omdrejningspunkt og referenceramme for lederudviklingen lokalt. For det andet skal kodeksprojektet skubbe på en fælles udviklingsproces ved at udvikle og formidle metoder og værktøjer til at arbejde med kodeks. Den fælles udviklingsproces kan i første omgang finde sted i de deltagende kommuner, og løbende/siden formidles videre til alle øvrige kommuner. Endelig, for det tredje, vil kodeksprojektet være en oplagt platform til at brande, skabe opmærksomhed og positiv larm om kommunal ledelse og det store engagement der findes i den kommunale lederudviklingsindsats. 3. Mål, resultater og succeskriterier Resultatmål: Vi laver en bølge af god ledelse Projektet skal understøtte lederudvikling ved at arbejde for størst mulig udbredelse, lokal debat og konkretisering af det nye Kodeks for god ledelse. Projektet skal sætte udvikling i bevægelse det skal skabe bølgen. Bølgen skabes gennem følgende produkter/aktiviteter: Deltagerværdi. De deltagende kommuner skal have mulighed for at arbejde med de dilemmaer og perspektiver som er i kodeks. Et elektronisk baseret inspirationskatalog. Projektet skal resultere i at de deltagende kommuner giver input til et inspirationskatalog for, hvordan kodeks konkret kan anvendes af den enkelte leder, i netværk og som afsæt for kommunens ledelsesudvikling (fx udvikling af ledelsesgrundlag, -værdier, lederevaluering, lederudviklingsdialog, etc.). Udvikling af nye værktøjer og metoder. Som et resultat af arbejdet med inspirationskataloget vil projektet udvikle nye værktøjer og metoder til ledernes anvendelse af kodeks. Det kan fx være et selvevalueringsværktøj for en enkelte leder, det kan være metoder til kodeks-dialogen i ledernetværket eller med medarbejderne på arbejdspladsen, og det kan være modeller for, hvordan kodeks kan fungere som referenceramme for det lokale ledelsesgrundlag, lederrekruttering, lederevaluering ea. Udfoldelse og levendegørelse af kodekspunkterne. Kodeks består af 11 normative kodekspunkter som hver især eksemplificeres i 3-4 underpunkter. Projektet skal bidrage til at folde de 11 kodekspunkter ud i levende fortællinger hvad betyder de for teamlederen i borgerservicecenteret, for plejehjemlederen, for daginstitutionslederen og hendes distriktsleder? Historierne kan formidles som en serie i Danske Kommuner og lægges lø- 2

3 bende på kodekswebbet. Lancering og udbredelse ifm. andre anledninger. Projektet vil anvende (evt. skabe) andre anledninger til udbredelse af kodeks fx KL s Ledertræf, seminarer, kurser, konferencer, mv. Forslag til succeskriterier Det lykkes at koble projektets mål og aktiviteter tæt sammen med det, som skaber gevinst for kommunedeltagerne (fx det de skal gøre i forvejen). Kommunedeltagerne er ambassadører for kodeksprojektet i forbindelse med udadvendte anledninger, interviews mv. KL s ledertræf lancerer kodeks og skaber grundlag for diskussion og netværk blandt lederne med afsæt i de 11 kodekspunkter. Der opbygges et kodeksweb til formidling af inspiration, gode historier og relevante metoder som gør en forskel. Projektet udvikler nye metoder til anvendelse af kodekset. 2009: Flertallet af de kommunale ledere kender og anvender kodeks alene eller sammen med andre som et nærværende afsæt for egen lederudvikling. 4. Deltagerkreds 15 kommuner: Bornholm, Dragør, Egedal, Greve, Helsingør, Holstebro, Horsens, Høje- Taastrup, Lejre, Morsø, Slagelse, Stevns, Svendborg, Tønder og Vejle. Andre aktører (oplægsholdere og andre ressourcepersoner): Fx forskere, erhvervspsykologer, regionale ledere, topledere som efter behov i projektet kan inviteres til at udfordre og inspirere projektarbejdet. 5. Organisering Projektet er det ene af fire ledelsesprojekter i det fælleskommunale kvalitetsprojekt. Samlet set 71 kommuner deltager i de fire ledelsesprojekter. De øvrige ledelsesprojekter er: - Ledelse med ambitioner lederudvikling i kommunerne - Lederevaluering - Ledernetværk De fire ledelsesprojekter vil hver især have egne aktører og aktiviteter, men de vil også have fælles aktiviteter: - En fælles survey på tværs af de fire ledelsesprojekter skal generere viden og status for kommunernes aktuelle indsats på lederudviklingsområdet. - Presse- og kommunikationsindsatsen vil også ske koordineret på tværs af projekterne. 3

4 - Fælles midtvejsarrangement for deltagerne i ledelsesprojekterne skal udveksle viden på tværs, og det overvejes at markere resultater og afslutning i ledelsesprojektsporet med en fælles afsluttende begivenhed. Kodeksprojektet vil fx have flere anknytningspunkter til de øvrige ledelsesprojekter som en oplagt referenceramme for arbejdet i ledernetværk, for lederevalueringer og lederudvikling. Kodeks for god ledelse systematik, begreber og sprog Lederuddannelse Lokal ledelsesudvikling i øvrigt Det lokale ledelsesgrundlag Ledervurdering Ledelsesnetværk De fire ledelsesprojekter er således også fra starten tænkt som et billede på, at kommunernes lederviklingsindsats finder sted som en flerstrenget strategi bestående af flere elementer og med kodeks som en mulig fælles begrebslig og normativ referenceramme. Undervejs i projektforløbet vil KL som projektsekretariat skulle sikre det løbende samspil, inspirations- og videndeling mellem ledelsesprojekterne. I kodeksprojektet er Lise Balslev projektleder. Derudover deltager Hannah Fjældstad og Lisbeth Rindum (projektleder for projektet om lederevaluering). Det forudsættes, at kommunerne stiller arbejdsressourcer til rådighed og dækker egne transportudgifter. Kommunedeltagerne vil spille forskellige roller i løbet af projektet, fx: Inspiratorer byder ind med erfaringer. Testlaboratorier afprøver (nye) metoder. Værter lægge hus til fællesaktiviteter i projektet. Spejdere finder de gode historier/cases. Formidlere samler op og fortæller om resultaterne. Ambassadører være talsmænd for kodeksprojektet. 4

5 6. Arbejdsform Med dette projekt sigtes der på et netværksbaseret eksperimentarium og udviklingsfællesskab med henblik på at formidle eksisterende og udvikle nye erfaringer og redskaber for anvendelsen af kodeks. Foruden udviklingssigtet har projektet en formidlingsorienteret udfordring i at få kendskab til kodeks udbredt. Der lægges vægt på, at der i løbet af netværkssamarbejdet sker udvikling, test og revision af metoder/værktøjer som formidles i inspirationskataloget og på kodekswebbet. Det er et succeskriterium at projektet formår at samle idéer og/eller metoder med forskellige tilgange til anvendelsen af kodeks: Kodeks for den enkelte leder (fx selvevaluerings- og refleksionsværktøj) Kodeks sammen med andre (ledernetværk, LUS, medarbejdere) (fx dialogværktøj) og Kodeks som afsæt for lederudvikling i den samlede kommunale koncern (fx udvikling af ledelsesgrundlag og opfølgning herpå, lederevaluering, lederrekruttering e.a.) Det er et succeskriterium for formidlingen og udfoldelsen af kodeks, at projektet formår at komme hele vejen rundt om de 11 kodekspunkter. Alle 11 punkter skal åbnes og konkretiseres gennem cases og personlige beretninger, som samlet set genre skal illustrere den meget vidtrækkende kommunale koncern og de virkelige ledelsesudfordringer og kompetencer, som findes her. Det foreslås, at der i projektet gennemføres følgende hovedspor og med forslag til aktiviteter/produkter: Et luftlag højere metodepapir om kodeks rolle og status som referenceramme for den lokale ledelsesudvikling. o Hvorfor et kodeks? o Hvad kan kodeks (ikke)? o Hvordan kan det spille sammen med de forskellige elementer i kommunernes organisations- og styringsgrundlag? Metodepapiret udvikles i fællesskab i projektet. KL er tovholder og skribent. Kommunerne bidrager med oplæg og kvalificere de skriftlige oplæg. Metodepapiret udgives som selvstændigt netnotat. I forlængelse af metodepapiret udvikles beskrivelser af de anledninger og aktører som konkret kan involveres i implementeringen af kodeks og hvordan. Der lægges op til følgende tilgange til kodeksarbejdet: Selvevalueringsmetode målrettet den enkelte leder Dialogmetode målrettet gruppe af ledere/ledernetværk 5

6 Dialogmetode til lederens dialog med medarbejderne om kodeks Anvendelse af kodeks på koncernniveau (modeller og konkrete eksempler) De deltagende kommuner kan have forskellige ønsker og prioriteringer i forhold til hvilke af de fire tilgange, som man især ønsker at bidrage. Det foreslås, at de deltagende kommuner i kodeksprojektet fordeler sig på de fire metodeudviklingsspor det kan fx enten være i forhold til dér hvor man har en særlig erfaring som frontløberkommune, eller dér hvor man selv har et mål om at sætte noget i gang. Metodepapir: At være eller ikke være et kodeks Den enkelte leder Kodeks i dialog med andre (medarbejdere og ledere) Koncernniveauet: Kodeks som afsæt og referenceramme for lederudvikling i det store fællesskab metoder eksempler Det foreslås, at projektet afholder tre fire udviklingsseminarer/ kodeksværksteder i løbet af 2008, og hvor de deltagende kommuner arbejder aktivt mellem møderne alene eller sammen med andre i gruppen om de konkrete bidrag, som den enkelte kommune har prioriteret. I forlængelse af opstartmødet formuleres den endelige projektbeskrivelse, herunder en mere detaljeret plan over møder og milepæle i

7 7. Tids- og aktivitetsplan (Under revision og uddybning) Opstartmøde: 4. februar 2008 Netværksmøde (½ - 1 dag): Apil/maj 2008 Midtvejsseminar med de øvrige ledelsesprojekter: 11. juni 2008 Netværksmøde: september 2008 Netværksmøde: oktober/november 2008 Afslutningsseminar med de øvrige ledelsesprojekter: Ultimo