Lønstatistik for privatansatte, september Dansk Psykolog Forening

Transkript

1 Lønstatistik for privatansatte, september 2012 Dansk Psykolog Forening

2 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for privatansatte, september 2012 Dansk Psykolog Forening Udarbejdet af Huge Consulting ApS i samarbejde med TL Analyse

3 1 Metode og omfang 2 Indhold 1 Metode og omfang Udsendelse og svarprocent Statistisk usikkerhed Anonymitet Tabelberegninger og forklaringer Beregning af fuldtidsløn Forklaring af tabel med personalegoder Tabelforklaringer Løntabeller Dimittendår Køn og dimittendår Fødselsår Arbejdets hovedindhold Ansættelsesområde Frekvenstabeller Fødselsår og køn Dimittendår Arbejdets hovedindhold Ansættelsesområde Ledelsesansvar Ugentlig arbejdstid Provision/bonus/resultatløn Pensionsordning Overarbejde... 20

4 1 Metode og omfang Barsel Personalegoder Bruttolønsordning Autorisation Videreuddannelse Anden uddannelse Forslag og ønsker... 31

5 1 Metode og omfang 4 1 Metode og omfang 1.1 Udsendelse og svarprocent Lønundersøgelsen er blevet gennemført i samarbejde mellem Dansk Psykolog Forening (DP), Akademikernes Centralorganisation og Huge Consulting ApS. Undersøgelsen er tilrettelagt som en totaltælling, idet alle DP s privatansatte medlemmer indgår i undersøgelsen. Den 26. september 2012 udsendte Huge Consulting ApS en invitation til alle DP s privatansatte medlemmer. Her fik de mulighed for at besvare lønskemaet elektronisk. Den 4. og den 11. oktober 2012 blev de medlemmer, der endnu ikke havde besvaret lønskemaet, rykket pr. . Dataindsamlingen blev endelig afsluttet den 23. oktober I tabel 1 ses nøgletallene omkring undersøgelsens svarprocent. Tabel 1: Undersøgelsens svarprocent Antal spørgeskemaer udsendt (brutto-population) 475 Uden for målgruppen 1 6 Netto-population 469 Gyldige skemaer retur 229 Svarprocent 49 % Svarprocenten er i år 49 %, hvilket er noget højere end sidste år, hvor den var 45 %. 1.2 Statistisk usikkerhed Da ikke alle privatansatte medlemmer har indsendt lønoplysninger, er der en statistisk usikkerhed på undersøgelsens resultater. Dette betyder, at der skal være en vis forskel i f.eks. to undergruppers gennemsnitsløn, før man kan tillade sig at sige, at de to undergrupper har forskellig løn. Den statistiske usikkerhed er 1 Medlemmer med månedlig arbejdstid under 10 timer er fjernet fra lønstatistikken og tilføjet uden for målgruppen (1 medlem). Ligeledes er medlemmer uden lønoplysninger eller med månedlig løn under kr. fjernet og tilføjet uden for målgruppen (1 medlem). Herudover er medlemmer, der har meddelt, at de er uden arbejde eller lign., også tilføjet uden for målgruppen (4 medlemmer).

6 1 Metode og omfang 5 dog relativ lille i undersøgelsen, da der er kommet lønoplysninger fra 229 af de i alt 469 privatansatte medlemmer. Herudover kan der være et bortfaldsproblem i undersøgelsen, hvis de 229 medlemmer, der har returneret et lønskema, ikke er repræsentative i forhold til hele populationen (469). Selve bortfaldet er på 51 %, hvilket er normalt, hvis man sammenligner med andre lønundersøgelser. Det er ikke muligt at lave en egentlig bortfaldsanalyse, hvor det undersøges, om der rent faktisk er "skævheder" i det indsamlede datamateriale. Bortfaldsproblemet betyder, at man skal være varsom med ikke at overfortolke undersøgelsens resultater, hvad angår det generelle lønniveau. F.eks. ved vi ikke, om der mangler flest svar fra de relativt højtlønnede, eller om der mangler flest svar fra de relativt lavtlønnede privatansatte medlemmer. Det er dog rimeligt at antage, at eventuelle skævheder er ens fra år til år. Det betyder, at lønstatistikken har stor troværdighed, når det gælder om at beskrive lønudviklingen over tid. 1.3 Anonymitet Lønundersøgelsen var ikke anonym, men derimod fortrolig i den forstand, at kun Huge Consulting ApS har haft mulighed for, via medlemmernes mailadresser, at identificere de besvarede lønskemaer. Oplysningen er kun blevet anvendt til at rykke de medlemmer, der efter svarfristens udløb endnu ikke havde besvaret lønskemaet. Alle løntabeller er opstillet, så det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor der er under fire personer i en undergruppe, er alle lønoplysningerne blanket ud. Hvis der i løntabellerne med dimittendår generelt ikke er besvarelser nok til, at lønoplysningerne kan præsenteres for hver enkelt dimittendår, er materialet samlet i større intervaller.

7 2 Tabelberegninger og forklaringer 6 2 Tabelberegninger og forklaringer 2.1 Beregning af fuldtidsløn Deltidsansatte medlemmers løn er i løntabellerne omregnet til fuldtidsløn (37 timer). 30 timer om ugen eller mindre er defineret som deltid. Deltidsansatte medlemmer, der arbejder under 10 timer om ugen er ikke medtaget i løntabellerne, da det vurderes, at der er for stor usikkerhed på deres tekniske fuldtidsmånedsløn. 2.2 Forklaring af tabel med personalegoder I spørgsmålet om personalegoder har medlemmerne haft mulighed for at sætte mere end ét kryds. I tabellen over dette spørgsmål skal man derfor være opmærksom på, at hvis man lægger antal svar sammen, giver disse flere end det samlede antal medlemmer, som indgår i statistikken. Det ses endvidere, at procentsøjlen sammenlagt giver mere end 100 % - nemlig 324 %. Dette betyder, at de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, i gennemsnit har sat ca. 3,2 krydser hver. I overskriften til tabellen er det markeret, at medlemmerne kan sætte mere end ét kryds. De øvrige spørgsmål i undersøgelsen, hvor medlemmerne har kunnet sætte mere end ét kryds, er behandlet tilsvarende. 2.3 Tabelforklaringer Undersøgelsens resultater præsenteres i to følgende kapitler. Kapitel 3 indeholder løntabeller, mens kapitel 4 indeholder frekvenstabeller over alle spørgsmål i lønskemaet. Nedenfor er indholdet af løntabellerne forklaret: Antal medlemmer: Antallet af medlemmer der befinder sig i den pågældende række (undergruppe). Lægger man tallene i denne søjle sammen, får man ikke det samme total-tal hver gang. Det skyldes, at nogle (få) medlemmer ikke har oplyst fx deres dimittendår, branche m.v. Nettoløn: Nettolønnen beregnes på baggrund af de lønoplysninger, som medlemmerne har angivet i lønskemaet. Nettolønnen beregnes som bruttoløn

8 2 Tabelberegninger og forklaringer 7 minus pensionsbidrag i alt. Nettolønnen er et gennemsnit for medlemmerne i den enkelte undergruppe. Af beregningstekniske årsager er nettolønnen givetvis lidt for høj, hvilket skyldes, at en del af medlemmerne sandsynligvis blot har oplyst deres bruttoløn, uden samtidig at angive hvor stor en andel, der tilbageholdes som pension. Pension i alt: Pensionsbidraget som medlemmerne har oplyst. De medlemmer, der ikke har udfyldt dette felt, har fået sat deres pensionsbidrag til 0 kr. Pension i alt er et gennemsnit for medlemmerne i den enkelte undergruppe. Bruttoløn: Bruttolønnen som medlemmerne har oplyst i lønskemaet. Bruttolønnen er inkl. pensionsbidrag. Har et medlem ikke udfyldt dette felt, anses lønskemaet for at være blankt og indgår ikke i statistikken. Bruttolønnen er et gennemsnit for alle medlemmerne i den enkelte undergruppe. 25 % fraktil: 25 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i følgende to grupper; (1) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen og (2) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større. 50 % fraktil: 50 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i to lige store grupper. Halvdelen har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen, og halvdelen har en bruttoløn, der er større. 75 % fraktil: 75 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i følgende to grupper; (1) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen og (2) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større. Der findes ikke et entydigt svar på, om den gennemsnitlige bruttoløn eller 50 % fraktilen er det bedste nøgletal at anvende. Studerer man en løntabel, vil man i de fleste tilfælde se, at den gennemsnitlige bruttoløn er højere end 50 % fraktilen. Dette skyldes, at de fleste undergrupper indeholder nogle (få) medlemmer, der tjener markant mere end de øvrige. Disse (få) medlemmer trækker gennemsnittet op, men de har ingen indflydelse på 50 % fraktilen. Set i dette lys er 50 % fraktilen et mere "ærligt" tal for lønniveauet i en undergruppe end gennemsnittet.

9 3 Løntabeller 8 3 Løntabeller 3.1 Dimittendår Septemberløn 2012 fordelt efter dimittendår. Inklusiv procentvis stigning i bruttoløn fra Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Stigning i bruttoløn 1979 eller før ,0 % ,6 % ,7 % ,6 % ,4 % ,9 % ,4 % ,9 % ,7 % ,1 % ,2 % ,9 % ,5 % ,8 % ,9 % ,4 % Total ,5 %

10 3 Løntabeller Køn og dimittendår Mænd Septemberløn 2012 fordelt efter dimittendår. Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1994 eller før eller senere Total Kvinder Septemberløn 2012 fordelt efter dimittendår. Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1984 eller før eller senere Total

11 3 Løntabeller Fødselsår Septemberløn 2012 fordelt efter fødselsår. Fødselsår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1949 eller før eller senere Total Arbejdets hovedindhold Septemberløn 2012 fordelt efter arbejdets hovedindhold. Arbejdets indhold Organisations-, arbejds-, erhvervspsykolog Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Klinisk psykologi Andet eller blandet indhold Total

12 3 Løntabeller Ansættelsesområde Septemberløn 2012 fordelt efter ansættelsesområde. Ansættelsesområde Interesseorganisation, fagforening mv. Erhvervs- eller produktionsvirksomhed Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Privathospital, privat klinik mv Behandlings- institutioner Ansat i privat psykologisk praksis Andet Total

13 4 Frekvenstabeller 12 4 Frekvenstabeller 4.1 Fødselsår og køn Medlemmernes fødselsår: 1949 eller før 6 2,6% ,0% ,4% ,7% ,0% ,9% ,8% 1980 eller senere 37 16,2% Ubesvaret 1 0,4% Medlemmernes køn: Mænd 60 26,2% Kvinder ,8%

14 4 Frekvenstabeller Dimittendår Medlemmernes dimittendår (kandidateksamen anført i eksamensbevis): 1979 eller før 6 2,6% ,1% ,3% ,3% ,2% ,9% ,2% ,1% ,1% ,3% ,6% ,5% ,4% ,7% ,1% ,6% ,0% 4.3 Arbejdets hovedindhold Medlemmernes hovedindhold i arbejdet: Organisations-, arbejds-, erhvervspsykolog 75 32,8% Klinisk psykologi 72 31,4% Andet eller blandet indhold 82 35,8%

15 4 Frekvenstabeller Ansættelsesområde Medlemmernes ansættelsesområde: Interesseorganisation, fagforening mv ,3% Erhvervs- eller produktionsvirksomhed 28 12,2% Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed 66 28,8% Privathospital, privat klinik mv ,1% Behandlings- institutioner 30 13,1% Ansat i privat psykologisk praksis 9 3,9% Andet 31 13,5% 4.5 Ledelsesansvar Har du ledelsesansvar (økonomisk, personale- eller fagligt ansvar for andre)? Antal Procent Ja 63 27,5% Nej ,5% Hvor mange er du leder for? (Kun medlemmer med ledelsesansvar.) Under ,8% ,5% ,5% 25 eller flere 14 22,2% Total ,0%

16 4 Frekvenstabeller 15 Hvilken form for ledelse har du? (Kun medlemmer med ledelsesansvar.) (Medlemmerne kan sætte mere end ét kryds.) Antal svar Procent Økonomisk 26 41,3% Personale 46 73,0% Fagligt 49 77,8% Andet 10 15,9% Antal medlemmer ,9%

17 4 Frekvenstabeller 16 Har du forhandlet særlige ansættelsesvilkår ifm. at du blev leder: automatisk løntillæg for kvalifikationerne: psykologforening Efterudd. Aut. Specialist Efteruddannelse (formel leder uddannelse)og konferencedeltag Forlænget opsigelsesvarsel. Ikke endnu. Der er automatisk sket en lønstigning i og med a Ja Ja Ja Ja Ja - ophavsret til videnskabelige arbejder/metoder; ret til Ja, autorisation og specialistuddannelse Ja, privat bil, 2 rejser til intl. konferencer, bøger, inter Jeg er ansat på lederløn jeg er leder overfor de frivillige ellers er jeg assisistent Jeg får min autorisation samt efterfølgende specialistuddann jeg kan få al den efteruddannelse, jeg ønsker - det sætter k Lederpakke med fri mobil og internet længere opsigelses varsel længere opsigelsesvarsel Mere i løn NEJ Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Nej, jeg er ansat i privat organisation på aftale der tager nej, og min ledelse er projektledelse (økonomisk ansvar, bem tillæg

18 4 Frekvenstabeller 17 Hvad er din titel: Adm. Dir. Administrerende direktør Afdelings- og undervisningsleder. Afdelingsdirektør Afdelingsleder afdelingsleder assistent, cand psych aut. aut.psykolog/souschef BA HR Director, Global Marine & Navy Behandlingsansvarlig Behandlingsansvarlig psykolog Behandlingsleder børneneuropsykolog Centerleder Centerleder chef konsulent Chefpsykolog Chefpsykolog Chefpsykolog Chefpsykolog/Fagchef Sundhed & Psykologi Consumer insights specialist Corporate Vice President Director Director Director Director direktør direktør direktør fagligleder formand Forskningschef forstander forstander Forstander/psykolog HR chef Koordinator/projektleder Ledede psykolog Ledende Psykolog Ledende psykolog ledende psykolog ledende psykolog leder Leder arbejdsmiljø Neuropsykolog, leder af voksenprogrammet Områdedirektør projektkoordinator og psykolog/psykoterapeut Projektleder Projektleder Projektleder Psykolog Psykolog

19 4 Frekvenstabeller 18 Hvad er din titel (fortsat): Psykolog psykolog psykolog og rådgivningskoordinator psykologfaglig leder Pædagogisk Leder Rådgivningsleder Rådgivningsleder rådgivningsleder sektionschef Senior Analysekonsulent teamchef 4.6 Ugentlig arbejdstid Normal ugentlig arbejdstid ifølge ansættelseskontrakt: Antal Gennemsnit Procent Deltidsansatte 28 28,1 12,2% Fuldtidsansatte - inkl. frokost i arbejdstiden ,2 64,2% Fuldtidsansatte - ekskl. frokost i arbejdstiden 54 37,0 23,6% 4.7 Provision/bonus/resultatløn Er en del af din løn baseret på provision/bonus/resultatløn mv.? Ja 12 5,2% Nej ,8%

20 4 Frekvenstabeller Pensionsordning Indgår der en pensionsordning i dit ansættelsesforhold? Ja ,1% Nej 41 17,9% Hvor er pensionsordningen placeret? (Kun medlemmer hvor der indgår pensionsordning i ansættelsen.) (Medlemmerne kan sætte mere end ét kryds.) Antal svar Procent Magistrenes Pensionskasse 88 46,8% Kollektiv virksomhedsordning 66 35,1% Individuel ordning 40 21,3% Antal medlemmer ,2% Har du en supplerende pensionsordning, der ikke er knyttet til ansættelsen? Ja 86 37,6% Nej ,4%

21 4 Frekvenstabeller Overarbejde Antal overarbejdstimer i gennemsnit pr. uge indenfor det sidste år: 0 timer 57 24,9% 0,1-4,9 timer 86 37,6% 5-9,9 timer 40 17,5% 10-14,9 timer 21 9,2% 15-19,9 timer 4 1,7% 20 timer eller flere 4 1,7% Ubesvaret 17 7,4% Hvordan honoreres overarbejde? Overarbejde afspadseres ,8% Overarbejde betales 2 0,9% En kombination af afspadsering og betaling 14 6,1% Ingen af delene 92 40,2% Overarbejdsbetaling årligt: (Kun medlemmer der har fået overarbejdsbetaling.) Antal Gennemsnit Mindste beløb Største beløb Kroner:

22 4 Frekvenstabeller Barsel Kvinder - Aftale om løn under barsel: Antal Procent Fuld løn i 4 uger før og 24 uger efter fødslen 51 30,2% Anden aftale, der giver mig bedre vilkår end ovenfor skitseret 22 13,0% Anden aftale, der giver mig dårligere vilkår end ovenfor anført, men dog fuld løn i en del af perioden 13 7,7% Har ingen særskilt aftale om barselsvilkår 19 11,2% Ved ikke 62 36,7% Ubesvaret 2 1,2% Total ,0% Mænd - Aftale om løn under barsel: Antal Procent Fuld løn i 2 uger i forbindelse med barnets fødsel 14 23,3% Anden aftale, der giver mig bedre vilkår end ovenfor skitseret 11 18,3% Anden aftale, der giver mig dårligere vilkår end ovenfor anført, men dog fuld løn i en del af perioden 0 0,0% Har ingen særskilt aftale om barselsvilkår 7 11,7% Ved ikke 26 43,3% Ubesvaret 2 3,3% Total ,0% Kvinder - Har det inden for de sidste 2 år været aktuelt for dig at holde barselsorlov? Ja 26 15,4% Nej ,6% Total ,0%

23 4 Frekvenstabeller 22 Mænd - Har det inden for de sidste 2 år været aktuelt for dig at holde barselsorlov? Ja 9 15,0% Nej 51 85,0% Total ,0% Kvinder Hvor mange uger har du ret til delvis løn efter fødsel: Antal medlemmer Procent ,3% ,1% ,1% ,1% ,1% ,1% Total ,0% Mænd Hvor mange uger har du ret til fuld løn efter fødsel: Antal medlemmer Procent ,5% ,5% ,5% ,5% ,5% ,5% Total 8 100,0%

24 4 Frekvenstabeller 23 Mænd Hvor mange uger har du ret til delvis løn efter fødsel: Antal medlemmer Procent ,0% ,0% ,0% Total 5 100,0% 4.11 Personalegoder Personalegoder: (Medlemmerne kan sætte mere end ét kryds.) Antal svar Procent Fri bil, helt eller delvis 8 3,5% Fri (mobil)telefon - helt eller delvis 90 39,3% Fri tog- og buskort 4 1,7% Abonnement på aviser/tidsskrifter 22 9,6% Faglige kontingenter betalt 6 2,6% Kontingenter til brancheforeninger o. lign. 7 3,1% Hjemme-PC 57 24,9% Internetforbindelse/ADSL 58 25,3% Betalt tv-licens 2 0,9% Personalelån 5 2,2% Sundhedsordning/forsikring 95 41,5% Betalt/delvist betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness mv ,9% Fri parkering 45 19,7% Frokostordning - hel eller delvis 83 36,2% Betalt frokostpause ,7% Adgang til aktieaflønning i virksomheden 6 2,6% Feriehuse 20 8,7% Bonusordning, gratiale mv. 20 8,7% Andre personalegoder 17 7,4% Ingen personalegoder eller ikke opgivet 16 7,0% Antal medlemmer ,6%

25 4 Frekvenstabeller 24 Har du udnyttet muligheden for aktieaflønning: (Kun medlemmer der har mulighed for aktieaflønning.) Antal Procent Ja 3 50,0% Nej 3 50,0% Total 6 100,0% Personalegoder, tekst ved Andre: Attraktiv kørselsgodtgørelse delvist mellem hjem og arbejde betalt jule og sommerfrokost Frugt Frugt, kaffe og te frugtordning frugtordning Idbilletter Mulighed for at købe middag med hjem, Renseriordning, Tilkøb af ekstra ferie, omsorgsdage Rabatordninger Supervision supervision 2 x 1,5t. pr. mdr., 7 ugers ferie, årlig 3 dags fælles storbytur med alt betalt bonus hvis vi når vores budget særlige fridage tilskud til fitness Udlandsophold én gang årligt Hvor mange feriedage (inkl. feriefridage) har du om årer ud over 5 ugers ferie efter ferieloven? Færre end 5 dage 24 10,5% 5 dage ,6% Flere end 5 dage 55 24,0% Ubesvaret 2 0,9%

26 4 Frekvenstabeller 25 Kontant ferietillæg ialt: (Kun medlemmer der har angivet et tillæg større end 1 %.) Antal Gennemsnit Mindste tillægspct. Største tillægspct. Procent: 28 1,8 1,4 3,0 Frihed på børns 1. sygedag: Ja ,4% Nej/ubesvaret 38 16,6% Frihed på børns 2. sygedag: Ja 70 30,6% Nej/ubesvaret ,4% 4.12 Bruttolønsordning Er du omfattet af en bruttolønsordning? Antal Procent Ja 34 14,8% Nej ,2%

27 4 Frekvenstabeller 26 Hvilke goder indgår i bruttolønsordningen? (Kun medlemmer der er omfattet af en bruttolønsordning.) (Medlemmerne kan sætte mere end ét kryds.) Antal svar Procent Fri bil, helt eller delvis 2 5,9% Fri (mobil)telefon - helt eller delvis 12 35,3% Fri tog- og buskort 2 5,9% Abonnement på aviser/tidsskrifter 7 20,6% Hjemme-PC 12 35,3% Internetforbindelse/ADSL 11 32,4% Sundhedsordning/forsikring 14 41,2% Betalt/delvist betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness mv. 4 11,8% Fri parkering 1 2,9% Frokostordning - hel eller delvis 4 11,8% Betalt frokostpause 3 8,8% Feriehuse 2 5,9% Bonusordning, gratiale mv. 1 2,9% Andre personalegoder 8 23,5% Ingen goder eller ikke opgivet 2 5,9% Antal medlemmer ,0% Er du i dit nuværende job omfattet af klausuler, der indskrænker dine erhvervsmuligheder i et nyt job Antal Procent Ja 33 14,4% Nej ,7% Ved ikke 18 7,9%

28 4 Frekvenstabeller 27 Hvilken type klausul: (Kun medlemmer der er omfattet af klausul.) (Medlemmerne kan sætte mere end ét kryds.) Antal svar Procent Konkurrenceklausul 20 60,6% Kundeklausul 18 54,5% Jobklausul 2 6,1% Andre begrænsninger 2 6,1% Antal medlemmer ,3% 4.13 Autorisation Er du autoriseret? Ja, i nuværende ansættelse 58 25,3% Ja, i tidligere offentlig ansættelse 58 25,3% Ja, i tidligere privat ansættelse 35 15,3% Nej 78 34,1% Er du i gang med en efteruddannelse rettet mod autorisation? (Kun medlemmer der ikke er autoriseret.) Ja 45 57,7% Nej 33 42,3% Total ,0%

29 4 Frekvenstabeller 28 Er din supervision arbejdsgiverbetalt? (Kun medlemmer der er i gang med efteruddannelse.) Antal Procent Ja 31 68,9% Nej 5 11,1% Delvis 9 20,0% Total ,0% Angiv arbejdsgivers årlige udgift til din efteruddannelse: (Kun medlemmer der har anført beløb.) Antal Gennemsnit Mindste beløb Største beløb Kroner: Ligger din efteruddannelse indenfor arbejdstiden? (Kun medlemmer der er i gang med efteruddannelse.) Antal Procent Ja 37 82,2% Nej 8 17,8% Total ,0% 4.14 Videreuddannelse Er du specialistgodkendt? Ja, i nuværende ansættelse 15 6,6% Ja, i tidligere offentlig ansættelse 14 6,1% Ja, i tidligere privat ansættelse 8 3,5% Nej ,8%

30 4 Frekvenstabeller 29 Er du i gang med en videreuddannelse rettet mod Specialistuddannelse? (Kun medlemmer der ikke er specialistgodkendt.) Antal Procent Ja 62 32,3% Nej ,7% Total ,0% Er videreuddannelsen arbejdsgiverbetalt? (Kun medlemmer som er i gang med videreuddannelse.) Antal Procent Ja 23 37,1% Nej 13 21,0% Delvis 26 41,9% Total ,0% Angiv arbejdsgivers årlige udgift til din videreefteruddannelse: (Kun medlemmer der har anført beløb.) Antal Gennemsnit Mindste beløb Største beløb Kroner: Ligger din videreuddannelse indenfor arbejdstiden? (Kun medlemmer der er i gang med efteruddannelse.) Antal Procent Ja 53 85,5% Nej 9 14,5% Total ,0%

31 4 Frekvenstabeller Anden uddannelse Anden uddannelse - arbejdsgivers årlige udgift hertil: (Kun medlemmer der har anført beløb.) Antal Gennemsnit Mindste beløb Største beløb Kroner: Anden uddannelse - timeomfanget hertil: (Kun medlemmer der har anført timer.) Antal Gennemsnit Mindste antal Største antal Timer:

32 4 Frekvenstabeller Forslag og ønsker Forslag eller ønsker Forslag eller ønsker At der kan tegnes en supplerende arbejjdsløshedsforsikring (med øget udbetaling eller forlænget periode) 1 gennem foreningen, men det ligger måske i arbejdsløshedskasse-regi 2 At der kommer noget mere uddannelse i Jylland. 3 at forhandle løn med succes, hvordan? 4 Autorisation for ikke klinisk arbejde! 5 Bedre mulighed for specialistuddannelse. Pt. er det meget omstændigt og dyrt. 6 Billigere kurser, så det er nemmere at videreuddanne sig til specialist Der er en eklatant mangel på afstemning med psykolognævnet. Eksempelvis ift anvendelsen af titler som 'certitificeret erhvervspsykolog' af personer der har taget kurser ved fx Probana. 7 DPF skal være meget mere 'beskyttende' ift. titler og psykologområdet, sådan psykologbranchen/-området ikke udhules. Det er DPF slet ikke nu, og slet ikke så længe at relevant supervision indenfor arbejdsorganisationspsykologiområdet ikke godkendes af Psykolognævnet pga formalia. 8 Det er ingen sammenhæng mellem DPFs interesser, formalia og konsekvenserne. Det er svært at gennemskue specialistkravene for organisationspsykologer. Har i en rådgivning hvor man kan medbringe sine papirer, og få disse vurderet sammen med en snak om hvad man skal gøre for at opnå specialistgodkendelse. dette skema passer meget dårligt til min type ansættelse. fx udgør bonus en meget stor del af lønnen, den er der ikke spurgt til størelsen af. 9 Vi tæller ikke timer så alle spørgsmål om hvad der er i og udenfor arbejdstid, bliver irrelevant. Hvis der er en kategori for selvstændige ville jeg nok passe bedre i den. Ellers vil jeg ikke synes det giver mening at besvare en anden gang. 10 Flere brede tilbud til folk der er specialistgodkendt, fx i form af målrettede afgrænsede netværksaktiviteter. 11 Flere kurser, der direkte er rettet mod feltet "det psykiske arbejdsmiljø" Flere og mere omfattende ledelseskurser. 12 Vedr. 17.a og b: Jeg har endnu ikke fundet det relevante ledelseskursus som arbejdsgiver vil betale. 13 Hjælp og rådgivning til opstart af anden virksomhed end privatpraksis.

33 4 Frekvenstabeller 32 Jeg deltager i foreningens aktiviteter 14 Jeg har i jobbet muligheder for at deltage i bl.a. internationale konferencer der indholdsmæssigt indebærer vigtig vidensdeling og -udvikling Jeg er aktuelt vældig optaget af traumepsykologi, herunder betydningen af udviklingstraumatisering vs. brede diagnoser såsom ADHD. Derfor ville jeg være mægtig glad for, at der kom mere fokus på dette område i 15 psykologstanden generelt, evt. via kurser og artikler med nyeste forskning på området set i relation til danske tilstande. Jeg har valgt en stilling, som handler om anvendt psykologi, og hvor autorisationen ikke kan indtænkes udfra nuværende. Dernæst har jeg for nuværende opgivet at blive autoriseret og skiftet karrierevej pga. dette, da jeg finder det meget svært at opnå ansættelse som uautoriseret og et sted hvor man kan blive autoriseret - på trods af et års praksiskandidatstilling og flere klinisk relevante studiejobs. Jeg synes generelt forholdene for 16 psykologer og særligt unge psykologer er ud over al kritik - det er latterligt, at man har lavet noget, der hedder et autorisationskrav, men ikke som fagforening tilsvarende opbygget solide ansættelsesmuligheder, hvor denne autorisation kan opnås. Hvis jeg havde vist dette inden jeg begyndte at læse havde jeg valgt en anden uddannelse. Jeg forstår ikke at DP samtidig er så dyr - jeg har i hvert fald intet fået for pengene. 17 Jeg kunne godt tænke mig kurser i metoder indenfor strutural equation modelling og Item response theory. jeg vil gerne i netværk med andre, der har organisations- og personaleledelsesansvar indenfor området 18 'udsatte børn og unge' 19 Jeg ønsker at Psykologforeningen arbejder på at min løn højnes - (tror dog ikke det er relevant at skrive her) 20 Kurser i Design Psykologi 21 Kurser indenfor DP er ALT for dyre. 22 Kurser/erfa grupper for ledere, der er ledere for psykologer 23 Lederuddannelse 24 Nej 25 Nej tak. Nej, men jeg har et forslag om, at I til næste år, i punkterne vedr autorisation og specialistuddannelse, også 26 indsætter en valgmulighed, der hedder: "Jeg har selv betalt min autorisation/specialistuddannelse", for det har jeg nemlig, og måtte derfor svare forkert på de to spørgsmål. Næste års spørgeskema bør i højere grad indeholde 'ved ikke' som svarmulighed. 27 Spørgsmål 16 b, når man svarer nej til specialist, bør man ikke skulle svare på om evt uddannelse, man jo ikke tager, er arbejdsgiverbetalt. Mht arbejdsgivere udgifter (17b) er det uklart, hvor mange kroner,de har til udgifter, for indregner man kun lønkroner eller også tabt indkomst i den tid, jeg er på uddannelse og ikke tjener penge gennem opgaveløsning. Og hvor meget heraf kan de så fratrække i skat.

34 4 Frekvenstabeller 33 Jeg kunne godt tænke mig bedre information og rådgivning omkring autorisation og processen med supervision mv. 28 Ønsker mig også flere kurser/arrangementer rettet mod mit arbejdsfelt (beskæftigelsesindsats og konsulentarbejde) 29 rådgivning og information 30 Sandplay 31 Seniorrådgivning, som skal forebygge "tvungen" pensionering før tid. Skemaet retter sig ikke rigtig til min branche. Vores uddannelse ligger ikke så meget i system, som det 32 fremgår af skemaet. Jeg får uddannelse og supervision.jeg er på kurser og uddannelse som er relevant for min faglighed i opgaver - men der ligger ikke et fast budget for hvert år. 33 større nuancering i specialistuddannelsens tværgående kurser samt billigere kruser 34 Udgiften forbundet med uddannelse afhænger af hvilke type uddannelse der vælges Vil rigtig gerne vide hvor meget I kan bruges i lønforhandlingen. Jeg har været i tvivl mange gange og har haft 35 brug for, at I havde taget forhandlingen for mig. Bliver ofte en ubehagelig situation i det private erhvervsliv, når der ikke er nogle faste standarder på arbejdspladsen. Ønske om at foreningen i højere grad er med til at forhandle løn og vilkår, såsom supervision, autorisationsuddannelse/specialistudddannelse på det enkelte medlems 36 vegne.