Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Transkript

1 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 BØRN OG UNGE

2 Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgning og nye indsatsområder... 8 Andre indsatsområder Udfordringer Resultater Udvidet skoledag Læseresultater Tabeller Rammebetingelser Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 1 2

3 Bankagerskolen Tlf.: Fax: Hjemmeside: si.bankagerskolen.horsens.dk Skoleleder: Bent Nielsen Viceskoleinspektør: Birger Dam Sørensen Ledende pædagog: Gert Blaavand Bankagerskolen er placeret i sydbyen. Det er en husopdelt åbenplanskole, som siden starten i 1973 også har haft stor åbenhed vedrørende personalets indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Man har altid lagt vægt på værkstedsundervisning og holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 668 elever (pr. 1. juni 2009), heraf er 647 elever i normalklassesystemet i 29 klasser. Den gennemsnitlige klassekvotient er 22,3. Der er endvidere 4 taleklasser for klasse med i alt 21 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder). Der er indskrevet 240 børn i SFO en. Samlet vurdering af skolen Bankagerskolen arbejder målrettet med udviklingen af den daglige praksis og sætter gennem indsatsområder fokus på både udviklingen af det faglige indhold, elevernes trivsel og det sociale samspil. Skolen følger systematisk op på indsatsområderne og gør brug af den information, de får til rådighed gennem evalueringer og resultatopgørelser. 2 3

4 Skolen arbejder meget målrettet og systematisk med udvikling af skolens kvalitet. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolen omkring gennemsnittet for Horsens Kommune nogle gange lidt over og andre gange lidt under. I forhold til matematik, engelsk og fysik/kemi er der tale om fremskridt i forhold til sidste år. Resultaterne i dansk ligger under resultaterne fra sidste år, men det kendetegner alle skolers resultater, og noget kunne tyde på, at der er tale om ændringer i selve prøven. Bankagerskolen er nået langt i samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen, og skolen udnytter mulighederne i den udvidede skoledag. Bankagerskolen overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på gennemsnittet for Horsens Kommune, hvilket er en stigning i forhold til sidste år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er gennemgående meget tilfredsstillende Der er tale om stigning fra 2007 til De eneste områder, hvor der ikke fuldt ud leves op til normen, er i forhold til natur/teknik og specialpædagogik, mens der i forhold til natur/teknik er tale om en fremgang. Fravær er på Bankagerskolen på 10,1 dage i gennemsnit pr. elev, hvilket er under gennemsnittet på 10,3 for kommunen. Det drejer sig først og fremmest om sygefravær. Elevtal pr. pc er på 4,17, hvilket er nogenlunde på gennemsnittet for Horsens Kommune, men også under landsgennemsnittet. Bankagerskolen har en gennemsnitlig klassekvotient på 21,7, og skolen er 3-sporet på alle klassetrin bortset fra 9. klasse. Elevtallet pr. klasse svinger fra 19 til 25. Bankagerskolen hører til skolerne med den laveste gennemsnitlige udgift pr. elev. 3 4

5 SFO s dækningsgrad ligger forholdsvist højt og ser ud til at være meget stabil. Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Rammebetingelser Budget 2009 Løn: skolen excl. SFO: kr. Løn: SFO: kr. Øvrig drift skolen excl. SFO: kr. Øvrig drift SFO: kr. Personaletal 3 ledere 1,6 sekretærer 1 serviceleder og 1½ servicemedarbejder 50 lærere 4 børnehaveklasseledere 16 pædagoger i SFO1 1 leder og 4 pædagoger i SFO2. Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Med udgangspunkt i Horsens Kommunes indsatsområder på skoleområdet samt Evalueringsinstituttets anbefalinger har vi haft indsatsområder for de sidste 3 skoleår. Herudover har arbejdet med elevernes og personalets trivsel været et centralt omdrejningspunkt på skolen. 4 5

6 Evalueringskultur Med baggrund i Evalueringsinstituttets rapport Klog på egen praksis har skolen arbejdet på at udvikle de reflekterende processer. Der er arbejdet med at udvikle en fælles praksis omkring udarbejdelse af årsplaner og elevplaner. Videndeling har været et omdrejningspunkt, og det er besluttet, at de årlige såkaldte op/ned-møder tager sit afsæt i lærernes årsplaner. På op/ned-møderne videndeler lærere og pædagoger med de lærere og pædagoger, som underviser på årgangen over og under den aktuelle årgang. Læsning Ud over de politisk vedtagne mål vil vi på Bankagerskolen ydermere tilstræbe at: Læsning såvel afkodning, læsehastighed, læseforståelsen som læselyst sættes i centrum i undervisningen. Læsefærdigheden højnes fra 3. til 9. klasse (læsestrategier). Ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem dansk- og faglærere, og læse for at lære - strategierne anvendes. Skolen har i løbet af skoleåret udarbejdet en lokal læsehandlingsplan, som træder i kraft i det nye skoleår. En række elever med læseproblemer har fået tilbudt ITudstyr som læse- og skrivestøtte. Lærerne omkring den enkelte årgang har aftalt, hvorledes undervisning i de forskellige læsestrategier tilgodeses i fagene, og endelig så har vi haft fokus på evaluering af den enkelte elevs læseudvikling via LUS (Læse- UdviklingsSkema) samt et IT-program, som har været en hjælp i opgørelse af testresultater. 5 6

7 Den røde tråd De kommende børnehaveklasseelever begynder i SFO Delfinen 1. maj, og der vil være pædagoger fra børnehaverne samt fra SFO. Målet for denne indsats er, at: Børnene forinden endelig skolestart i august føler sig trygge og kendte i skolens rammer. Børnene får indsigt i, hvad det vil sige at gå i skole. Børnene får mulighed for at knytte nye venskabsbånd. Der sikres en sammenhæng mellem pædagogiske læreplaner i børnehaven, fælles mål i børnehaveklassen og mål og indholdsbeskrivelse i SFO. Det aktuelle brobygningsforløb evalueres i efteråret Naturfag Målet med indsatsområdet er at øge elevernes interesse for naturfagene. Der arbejdes på at skabe et naturfagligt miljø på skolen samt et samarbejde mellem naturfagene via tværfaglige emner i undervisningen. Skolen har en naturfagskoordinator, som deltager i den kommunale styregruppe. I det forløbne skoleår har naturfag været det fælles omdrejningspunkt for en fælles temauge i efteråret På skolebiblioteket har der året igennem været forskellige udstillinger med temaer fra naturfag, og der er produceret foldere med små fysikforsøg, som eleverne kan foretage hjemme. Trivsel Skolebestyrelsen arbejder fortsat på at formulere en trivselspolitik for skolen. 6 7

8 Trivsel var temaet for skolebestyrelsens årsmøde i januar. Der er indsamlet eksempler på trivselsfremmende tiltag i klasserne, og der er udarbejdet et katalog med forebyggende, foregribende og indgribende tiltag. Opfølgning og nye indsatsområder 1. Evalueringskultur Udformningen af elevplaner og årsplaner er blevet evalueret. Der er generelt god tilfredshed med de skabeloner, som anvendes, og der er kun sket mindre tilretninger i skabelonerne. Der afholdes mindst 4 årlige møder i fagteamene, og da lærerne kun kan deltage i et fagteam, har vi besluttet, at der skal ske videndeling omkring indholdet i fagteamarbejdet. Dagsordener og referater kan fremover ses på skolens Personaleintranet, så man kan orientere sig omkring alle fagteams. 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojekt Målene for det kommende skoleår er: at øge elevernes interesse for naturfagene at arbejde på at skabe et naturfagligt miljø på skolen at skabe sammenhæng i undervisningen i naturfagene Lærerne planlægger tværfaglige naturvidenskabelige forløb, hvilket er synligt i de enkelte fags årsplaner. Naturfagene skal være synlige på skolen f.eks. ved projektforløb og udstillinger på biblioteket. Der skal være en god overlevering fra mellemtrinnet til overbygningen fra faget natur og teknik på 6. årgang til 7 8

9 fagene fysik/kemi, biologi og geografi på 7. årgang, således at faglærerne på 7. årgang kan være sikre på, hvilke faglige emner eleverne har kendskab til. Med henblik på at styrke det didaktiske samarbejde dannes et fælles naturfagsteam bestående af alle lærere, som underviser i naturfag. Indsatsen på naturfagsområdet evalueres i foråret 2010 i naturfagsteamet, i de enkelte afdelinger med inddragelse af eleverne samt endelig i forretningsudvalget. b. Læsepolitisk handlingsplan Sidste skoleårs mål for læseindsatsen fastholdes (se ovenfor). For hver årgang er der udarbejdet en nærmere beskrivelse af arbejdet med læsning, herunder: sprogforståelse, lydarbejde, afkodning, automatisering, oplæsning, læselyst, læseforståelse, faglig læsning, læsestrategier, læringsstrategier, litteratur, skrivning. På Bankagerskolen anbefales det, at alle elever læser hver dag i 20 minutter af undervisningstiden (læsestund). De 20 minutter er individuel læsning. Lærerteamet omkring den enkelte klasse beslutter i hvilke fag og i hvilke timer, eleverne læser. Evalueringsplan for læsestund Status: Elevernes læsehastighed og læselyst er øget, men er fortsat ikke tilstrækkelig. Mål: Elevernes læselyst og læsehastighed skal fortsat øges. Tegn: Bibliotekarerne oplever et øget udlån. Øget læsehastighed. Tiltag: Fast stillelæsning (læsestund) hver dag 20 min. Teamet afgør hvornår på dagen. Forældrene informe- 8 9

10 res. Alle typer bøger (billedbøger, fagbøger, skønlitteratur). Evaluering: Løbende evaluering på årgangene blandt lærere og elever. Der er planlagt følgende uddannelsesaktiviteter: Pædagogisk dag om faglig læsning. I det kommende skoleår deltager nogle lærere i et kommunalt kursus At læse for at lære. I det kommende skoleår deltager nogle lærere i et kommunalt kursus LUS. I det kommende skoleår deltager nogle lærere i kurser om faglig læsning. Læsevejlederne og/eller bibliotekarerne kan medvirke og være igangsættere af mindre forløb omkring læsning i alle fag på forskellige klassetrin. Minikurserne gennemføres på årgangen i et samarbejde mellem læsevejlederne og årgangens lærere. c. Inklusion Målene for det kommende skoleår er: at ressourcecentret styrker den vejledende funktion i forhold til lærere og pædagoger at en større del af den specialpædagogiske indsats ydes i tæt forbindelse med klassemiljøet at samarbejdet mellem specialundervisning og AKT øges at der sker en dokumentation af indsatsen Indsatsen i forhold til elever, som kræver særlige vilkår, planlægges efter en ny procedure, som er beskrevet i 3 faser: Fase 1 Hvis der viser sig et behov for særlig tilrettelagt undervisning for en elev, gør årgangsteamet følgende: 9 10

11 1. Status beskrives 2. Mål og tegn beskrives 3. Tiltag udarbejdes 4. Planen udføres 5. Forløbet evalueres Beskrivelsen gemmes som en note i klasseloggen. Elev og forældre inddrages med mindre særlige forhold gør sig gældende - i overvejelserne. Ressourcecentret kan rådgive og vejlede i processen. Tovholdere i denne fase er faglærer/klasselærer. Fase 2 Hvis en evaluering i fase 1 viser, at målene ikke nås, så udfyldes et elektronisk indstillingsskema til specialpædagogisk ressourcecenter på PersonaleIntra. I samarbejde med ressourcecentret udarbejdes en ny plan med udgangspunkt i planen fra fase 1 og det interne indstillingsskema. Specialundervisning kan evt. indgå i planen. Tovholdere i denne fase er faglærer/klasselærer. Fase 3 Hvis en evaluering i fase 2 viser, at målene ikke nås, så anmoder klasselæreren ressourcecentrets koordinator om, at eleven tages op på et ressourcecentermøde, hvor skolepsykolog og ledelse deltager. Dokumenterne fra fase 1 og fase 2 danner baggrund for drøftelsen i ressourcecentret. Det afgøres her, om der skal foretages en egentlig indstilling til specialundervisning. Etableres egentlig specialundervisning, er det fortsat elevens lærer/lærere, som er ansvarlige for planlægning af elevens undervisning samt evaluering af elevens udbytte heraf. Specialundervisningslæreren er en nødvendig samarbejdspartner for faglæreren i dette arbejde (fælles planlægningsmøder)

12 Undervisningsmaterialer og undervisningsform aftales mellem specialundervisningslærer og faglærer. Der er planlagt følgende uddannelsesaktiviteter: Alle lærere og pædagoger deltager i en fælles pædagogisk dag i august 2009 med temaet De urolige og vanskelige elever i klassen. To pædagoger og en lærer deltager i AKTkursus. Indsatsområdet evalueres på et pædagogisk rådsmøde i foråret 2010 og endelig i ressourcecentret. 3. Læring med IT Mål for det kommende skoleår: Alle lærere og elever på skolen har adgang til og kan anvende IT-programmet CD-ord og dets muligheder senest ved skoleårets udgang. Alle pædagoger og lærere deltager i et 3-timers kursus i efteråret 2009, hvor der undervises i at anvende det nævnte program. Efter kurset skal der gøres en indsats for at øge anvendelsen af CD-ord, således at IT-støtten bliver et alment integreret hjælpemiddel til læring, som alle elever på eget niveau i almenundervisningen vil kunne profitere af. Indsatsen evalueres i afdelingerne i foråret 2010 med inddragelse af eleverne og senere i pædagogisk råd. 4. Den røde tråd Sidste skoleårs mål for indsatsen fastholdes (se ovenfor). I det kommende skoleår forsøger vi at udskyde klassedannelsen i de 3 børnehaveklasser til oktober. Eleverne er fra skoleårets begyndelse inddelt i 3 hold, som er dannet ud fra forældrenes ønsker samt pædagogernes observationer i brobygningsforløbet. I løbet af efteråret 11 12

13 kan der ske ændringer i holdsammensætningerne, inden de endelige klassedannelser er på plads. Andre indsatsområder 1. Trivsel Vision Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende sættes fokus på trivsel. Trivsel er et fokusområde, der gælder hele skolens virke altså som en integreret del af skolens kerneområde. God trivsel er forudsætningen for udvikling og læring hos den enkelte elev. Mål Det er en overordnet målsætning, at alle børn og ansatte på Bankagerskolen trives, er trygge og har det godt i hverdagen på skolen. Dette som en forudsætning for, at børnene udvikler sig harmonisk. Tiltag I det kommende skoleår skal der aftales en plan for forebyggende tiltag på de enkelte årgange. Der skal udarbejdes en plan for indgribende indsats, når manglende trivsel konstateres. Evaluering I efteråret 2009 vurderes elevernes trivsel ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. 2. Sundhed Målet er at forbedre elevernes sundhed og derigennem skabe gode forudsætninger for læring. Tiltag Eleverne får adgang til koldt drikkevand i hus 3 og 4 ( klasse). Er allerede etableret i hus 2 (0.-1. klasse og SFO)

14 Fra det nye skoleår får eleverne mulighed for at købe skolemælk. Samtidig åbnes en kantineordning med et dagligt måltid sund mad leveret af Præsthøjgaard samt et supplerende tilbud i vores egen kantine. Ordningerne forventes at hvile i sig selv økonomisk. Evaluering Sundhedsordningerne evalueres i begyndelsen af 2010 via spørgeskemaundersøgelser blandt elever på ElevIntra og forældre på ForældreIntra. 3. De fysiske rammer I løbet af sommerferien 2009 renoveres hus 3 (2.-3. årgang), således at dette hus er indrettet som hus 4 og 5 med gruppearbejdspladser i fællesrummet, grupperum foran hvert klasselokale samt forbedrede garderobeforhold. Hus 3 kommer til at fremstå med inspirerende farver på opslagstavler og skillevægge. Udfordringer Over de kommende år sker der et generationsskifte i lærerstaben. Det bliver en udfordring at rekruttere og fastholde de mange nye lærere samt at integrere dem i den eksisterende lærerstab

15 Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Bankagerskolen bl.a. sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Målopfyldelse Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling % % % % % I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen

16 Lærerressourcer Pædagogressource r Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Bankagerskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. Bankagerskolen 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder sit ansvar. 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev

17 Læseresultater Ifølge læsetest ved hjælp af en ordlæsetest placerer 82 % af eleverne på 2. klassetrin sig i kategorien sikre læsere. OS120 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A1 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Bankagerskolen Gnsnt. Horsens Kommune I en mere omfattende læsetest på 6. klassetrin ligger Bankagerskolen over eller på landsgennemsnittet både når det gælder intensiv læsning, punktlæsning, og den lidt sværere indholdslæsning

18 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Bankagerskolen Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin 2008/ taleklasser klassetrin 2007/ taleklasser klassetrin 2006/ taleklasser klassetrin Datagrundlag: KMD Elev og 2008 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2008 og 2009 Tabel 4.12 Elevoplysninger for Bankagerskolen Elevtal pr. klasse* Elevtal pr. lærer 2008/09 21,7 11,8 10,1 2007/ ,3 11 Fravær i timer pr. elev 2006/ ,9 9,1 Datagrundlag: KMD Elev og UNI C. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. elever i specialklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

19 Tabel 4.14 Læreroplysninger for Bankagerskolen Lærernes Lærernes Lektioner pr. uge undervisningstid i procent pr. tid i timer pr. år undervisnings- år 2008/09 36, ,1 2007/08 36, ,7 2006/ ,1 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september 2007 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning, 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.13 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for Bankagerskolen Elevantal per nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter til undervisningsmidler med IT pr. elev Regnskabsudgifter til undervisningsmidler uden IT pr. elev 2008/09 4, / /07 5, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune pr. 31. december Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2008 og vedrører skoleåret 2007/

20 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for Bankagerskolen Gennemsnitlig Nettoudgifter elevudgift i kr. inkl. specialklasser *Budget til specialklasser, enkeltintegre-rede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. 2008/ / / *Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomisystemet Axapta. Elevudgifter for skoleåret 2008/09 opgøres som skolens R2008 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. ** Justeret beregning i forhold til 2007/2008 specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2008/09 for Bankagerskolen Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik, problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Biologi skriftlig Geografi skriftlig Historie Kristendomskundskab Obligatorisk projektopgave ,74 5,05 5,66 6,08 5,95 5,97 5,34 6,14 5,79 6,05 5,56 5,83 6,4 5, ,07 5,11 6,9 8,71 6,2 5,11 3,8 4,4 3,6 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2008/

21 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2006/07 for Bankagerskolen Dansk, skriftligt Dansk mundtligt Matematik problemløsning Fysik / kemi, skriftligt Engelsk mundtligt , ,3 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Tabel klassernes overgangsfrekvenser for Bankagerskolen % Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt tilbud Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret 2007/2008, 2008/2009 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på Bankagerskolen Antal planlagte Gennemførte timer Planlagte timer Aflyste timer timer som planlagt gennemført med ekstern løs vikar Faktiske tal Faktiske Andel i Faktiske Andel i Faktiske tal pct. tal pct. tal Andel pct ,0 0 0,0 0 0, , ,5 1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2009 fra 1.kl. til 10.kl. (begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne i 20 21

22 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på Bankagerskolen Dansk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 38% 0% 2007/ % 45% 0% 2006/ % 56% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på Bankagerskolen Matematik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 54% 8% 2007/ % 54% 0% 2006/ % 64% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

23 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på Bankagerskolen Engelsk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 0% 0% 2007/ % 21% 16% 2006/ % 21% 16% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur / teknik på Bankagerskolen Natur/teknik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 50% 22% 2007/ % 100% 0% 2006/ % 89% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på Bankagerskolen Geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 50% 0% 2007/ % 63% 0% 2006/ % 71% 14% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

24 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på Bankagerskolen Biologi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% 2006/ % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på Bankagerskolen Fysik/kemi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 38% 0% 2007/ % 11% 0% 2006/ % 29% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Specialpædagogik Antal klasser undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i specialpædagogik el. lignende Lignende Andre 4 75% 25% 4 100% 0% 3 50% 50% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2008,

25 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,05 0,10% ,15 0,30% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,07 0,16% ,03 0,06% ,21 0,40% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,17 0,36% ,21 0,40% ,15 0,30% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

26 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,51 1,07% ,33 0,61% ,22 0,40% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetingelser for Bankagerskolen Antal klassetrin Spor / klassetrin Elevtal Elever i taleklasse Elever med dansk som andetsprog Datagrundlag: KMD Elev samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2009 Tabel 8.16 SFO andelen på Bankagerskolen i skoleåret 2008 / kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Ande l % 0 0% 0 0% 0 0% % 65 82% 57 68% 43 25% % 62 82% 49 68% 20 25% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

27 27

28 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE