Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering"

Transkript

1 Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering (arkivfoto Shutterstock.com) Kandidatafhandling, cand.merc.aud., Aarhus Universitet 2014 Forfatter: Christian Bækmark (født: , studid: cb91678) Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret 22. oktober 2014 Sider: 57, anslag: Side 1 af 57

2 Indholdsfortegnelse 1 PROBLEM Problememneintroduktion Problemformulering Problemafgrænsning 5 2 METODE Afhandlingens systematik Analyse af delspørgsmål og inddragelse af retskilder Retskildernes rangorden og anvendelse PÅBEGYNDELSE AF FORÆLDREKØB OG INDTRÆDEN I VIRKSOMHEDSORDN Indtræden i virksomhedsordningen Forudsætninger for indtræden i virksomhedsordningen Overskud og underskud Indskud og mellemregning Indskudskontoen Hæverækkefølgen Mellemregningskontoen Indskud af for forældrekøbet relevante aktiver og forpligtelser Afledte fordele Blandede aktiver i virksomhedsordningen Indskud af privat gæld Fordele ved indskud af privat gæld Hidtil gældende ret ved indskud af privat gæld Indgreb pr. 9. september Påbegyndelse af udlejningen Påbegyndelse af erhvervsmæssig aktivitet Generelt om erhvervsbeskatning Driftsomkostninger versus etableringsudgifter Udgifter til advokat og revisor Finansieringsomkostninger Udgifter til istandsættelse, forbedringer og vedligeholdelse Om udlejning til nærtstående Fastsættelse af husleje Delkonklusion omkring påbegyndelse af forældrekøb til udlejning i VSO 31 4 DAGLIG DRIFT OG LØBENDE BESKATNING Skatteyder som skattesubjekt i den løbende drift Skatteyders indkomstopgørelse Opsparing af overskud Gifte skatteyderes muligheder for fordeling af resultatet Drift af lejligheden Løbende driftsomkostninger Forbedringer vs. vedligeholdelse Side 2 af 57

3 % reglen Afledte fordele i den løbende drift Fri bil i virksomhedsordningen Kan bil indgå i virksomhedsordning som alene er forældrekøb? Køb, drift og salg af bil i virksomhedsordningen Afskrivninger og beskatning af fri bil Kørselsgodtgørelse Foreløbigt om bil i virksomhedsordningen Telefon i virksomhedsordningen Delkonklusion på optimering af daglig drift og beskatning AFSTÅELSE AF LEJLIGHEDEN Beskatning af ejendomsavance Næring Beskatning efter Ejendomsavancebeskatningsloven Undtagelsen efter Ejendomsavancebeskatningslovens Overdragelse af forældrekøbslejlighed til børn Mulighed for succession % reglen Ophør med at anvende virksomhedsordningen Delkonklusion på forhold omkring afståelse af boligen 50 6 VALIDERING KONKLUSION Optimeringsmuligheder ved indtræden Optimeringsmuligheder i den løbende drift Optimeringsmuligheder i forbindelse med afståelse 54 8 Excecutive summary Optimization while entering VSO Optimization when the apartment is rented out Best position when selling the apartment 56 Litteraturliste 57 Anvendte forkortelser: AL: Afskrivningsloven BF: Bogføringsloven BOAL: Boafgiftsloven EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven KSL: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven ML: Momsloven PSL: Personskatteloven SEL: Selskabsskatteloven SL: Statsskatteloven VSL: Virksomhedsskatteloven SKAT JV: SKATs juridiske vejledning VSO: Virksomhedsordningen Side 3 af 57

4 1. PROBLEM Problememneintroduktion Forældrekøb er en efterhånden velkendt konstruktion, hvor forældre køber typisk en ejerlejlighed, som de efterfølgende udlejer til deres børn, imens disse er studerende eller af andre årsager har behov for en bolig med støtte fra forældrene. I en stor del af disse forældrekøbsarrangementer vælger forældrene at anvende virksomhedsskatteordningen/virksomhedsordningen (herefter VSO). Emnet for denne afhandling er, hvilke muligheder denne konstellation af forældrekøbslejlighed i VSO giver forældrene som skatteydere og herunder hvilke begrænsninger der må iagttages. Der er dermed allerede taget stilling til, at forældrene anvender modellen med forældrekøb i kombination med brug af VSO som udgangspunkt fra start til slut. Det er optimering indenfor dette setup, der er afhandlingens genstand. Den typiske forælder i et sådant arrangement er ofte en veluddannet, vellønnet funktionær, oftest gift og med en indkomst over topskattegrænsen. Der er naturligvis også en vis mængde selvstændigt erhvervsdrivende og enkelte i andre grupper. Forældrekøberne som helhed ytrer ofte ønske om, at alle skatteregler skal overholdes. Man ønsker ingen uro eller problemer. Dog ønsker man at udnytte de muligheder der er. I denne rådgiversituation er rådgiver ofte en sagkyndig revisor med viden om VSO og personskatteforhold. Det ville måske ligefrem kunne være ansvarspådragende for revisor ikke at vejlede klienten om ikke helt til grænsen så i hvert fald et godt stykke ud mod grænsen - om, hvilke skattemæssige fordele klienten kan opnå i et sådant forældrekøbsarrangement i VSO. Nærværende afhandling sigter således på både at være relevant for skatteyder men måske endda i højere grad at være relevant for rådgivere, som må antages at have bedre forudsætninger for at forstå og anvende de i denne afhandling berørte skatteretlige begreber og problemstillinger Problemformulering Denne afhandling beskæftiger sig med hvilke muligheder for skattemæssig optimering og herunder skatteplanlægning som kunne være relevante for forældre, som køber og udlejer en ejerlejlighed til deres børn under anvendelse af VSO. Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af, hvilke muligheder, der er for skattemæssig optimering og planlægning for disse skatteydere. Afhandlingen fokuserer på de konkrete områder, hvor forfatteren qua sin praktiske erfaring på området og med baggrund af cand.merc.aud- fagene, Skatteret 1, Skatteret 2 og ikke mindst specialfaget VSO og skatteregnskabet, finder det relevant at undersøge mulighederne for skattemæssig optimering og herunder planlægning. Side 4 af 57

5 Afhandlingens hovedproblemspørgsmål er: 1. Hvilke muligheder for skattemæssig optimering er der i forbindelse med erhvervelse og påbegyndelse af udlejning af forældrekøbslejlighed og indtræden i VSO? 2. Hvilke muligheder for skattemæssig optimering er der i forbindelse med den daglige drift og skatteyders løbende beskatning som helt skattesubjekt? 3. Hvilke muligheder for skattemæssig optimering er der i forbindelse med afståelse af lejligheden? For hvert undersøgelsesspørgsmål behandles såvel direkte som afledte optimeringsmuligheder. Målet med afhandlingen er at give læser et indblik i, hvordan skatteyder kan agere og i øvrigt tilrettelægge sine forhold således, at skatteyder opnår mulighed for at udnytte nogle signifikant interessante skattemæssige muligheder ved forældrekøb med anvendelse af VSO fra start til slut Problemafgrænsning Det er vigtigt at pointere, at denne afhandling ikke finder det relevant at beskæftige sig med nogle skatteyderes tendens til småsvindel med udgifter til café-besøg, kaffe til den privat husholdning på firmaets regning m.v. Det er de legale og ordentlige skattemæssige muligheder, der er i fokus. Udgangspunktet er, at skatteyder og barn er til Danmark fuldt skattepligtige uden øvrig selvstændig virksomhed og uden skatterelevante indtægter udover sit lønarbejde og eventuelle offentlige ydelser i Danmark. Mange i denne afhandling gennemgåede forhold vil kunne anvendes analogt af selvstændigt erhvervsdrivende og andre, som måtte involvere sig i forældrekøbsarrangementer. Der vil dog særligt i relation til selvstændigt erhvervsdrivende komme andre forhold ind omkring konsolidering af alle erhvervsmæssige aktiviteter i VSO, allerede etableret indskudskonto m.v. Disse problematikker behandles ikke nærmere i denne afhandling. Da emnet er optimering indenfor VSO, behandles kapitalafkastordningen, forældrekøb igennem kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og fonde ikke. Lejligheder og andele i andelsboligforeninger og interessentskabslejligheder behandles ikke. Det er den traditionelle selvstændigt matrikulerede ejerlejlighed, der er aktuel for denne afhandling. Der er ikke tale om en vejledning i forældrekøb eller en vejledning i anvendelse af VSO. Disse er skrevet af andre. Fokus er optimering af anvendelsen af en allerede vedtaget model. Gennemgange af principperne i VSO er derfor summariske og kan ikke anses for udtømmende. De er blot et oplæg til diskussion af optimeringsmuligheder. Side 5 af 57

6 2- METODE 2.1 Afhandlingens systematik Nærværende afhandling beskæftiger sig med skatteyders muligheder for optimering i tre faser af forældrekøbet. 1. Påbegyndelse af forældrekøbsarrangement og indtræden i VSO 2. Daglig drift og løbende beskatning hos skatteyder 3. Afståelse af boligen Undersøgelsen er inddelt i disse tre hovedområder, i det de udgør en naturlig kronologisk inddeling af skatteyders forløb og behov for at kunne anvende undersøgelsens resultater. Desuden er der i de tre situationer nogle forskellige regelsæt, som er aktuelle i de forskellige situationer. Dog er principperne i VSL og SL gennemgående for afhandlingens undersøgelsesspørgsmål. Hvert hovedafsnit inddeles i underafsnit som igen inddeles i en række delspørgsmål. Denne dekomponering har den hensigt, at man for hver af de tre hovedemner først præsenteres for en grundlæggende ramme for et delproblem. Herefter belyses relevante delproblemer i den kontekst. Opbygningen og rækkefølgen af delproblemer er valgt ud fra et hensyn om at fremstillingen skal kunne anvendes som opslagsværk for praktikere, der søger svar på en række relevante emner, som knytter sig til afhandlingens tre hovedspørgsmål. 2.2 Analyse af delspørgsmål og inddragelse af retskilder Hvert af de tre hovedspørgsmål vil blive indledt med en summarisk gennemgang af de skatteretlige principper og forudsætninger, som skatteyder må kende til for at kunne navigere optimalt. Tilgangen vil her være først at gennemgå de relevante retskilder efter lex superior-princippet oppefra og ned. Indledningsvist må slås fast hvilken lovmæssig regulering, der må inddrages til besvarelse af delspørgsmålet, og hvordan de eventuelt flere bestemmelser må rangordnes. Lex superior-principper byder og først at se på de overordnede lovsæt oppefra og ned. Grundloven spiller i skatteretten primært rolle i forbindelse med delegationsforbuddet GRL 43, ejendomsrettens ukrænkelighed GRL 73. Dette er sjældent aktuelt at inddrage og inddrages ikke yderligere i denne fremstilling. EU-retten spiller den største rolle på de direkte skatters område i forbindelse med domme fra EU-domstolen i forbindelse med, om EU-medlemsstaters lokale skatteregulering findes at være i strid med EU s grundlæggende økonomiske frihedsrettigheder jf Michelsen m.fl. s 128. For nærværende afhandling er det dansk skatterets grundlæggende lov, Statsskatteloven, SL, samt en række speciallove, der er relevante. Efter lex specialis-princippet gælder den gennemgående lov, SL, med mindre andet bestemmes i en speciallov. Til eksempel kan nævnes, at der efter SL 5 ikke er beskatning af gevinst, som opstår ved afståelse af formuegoder herunder en ejerlejlighed for så vidt at der ikke er tale om næring eller spekulation. Dog sker beskatning i nogle tilfælde alligevel efter EBL, som dermed træder Side 6 af 57

7 foran SL, i det EBL er en speciallov. I EBL er desuden EBL 8, som dispenserer fra resten af EBL. EBL 8 er dermed en specialbestemmelse i specialloven, og er dermed den relevante øverste retskilde. Det kan da også umiddelbart forekomme logisk, at en til formålet specialdesignet bestemmelse på dens anvendelsesområde har forrang fremfor en mere generel regel. Visse delspørgsmål kan besvares ved aflæsning af loven. Andre spørgsmål kræver en lidt nærmere analyse at retskildegrundlaget. 2.3 Retskildernes rangorden og anvendelse Skatteretten er et meget omfattende og specialiseret område, som slet ikke kan reguleres udtømmende ved hjælp af lovgivning. Dette gælder på skatterettens område måske især, fordi der nærmest er uudtømmeligt mange situationer, om hvilke der kan tænkes en skattemæssig problemstilling, og fordi et utal af almindelige menneskers daglige handlinger indgår i skatteretlige sammenhænge. Der må derfor ofte inddrages en lang række andre retskilder, når en skatteretlig problemstilling ønskes belyst. Retskilder analyseres og prioriteres i nærværende afhandling i følgende prioriterede rækkefølge. Love: Lovene prioriteres efter lex superior og nok mest relevant lex specialis-princippet. Jf. Michelsen m.fl. s 135 spiller lovens forarbejder en betydelig rolle i forbindelse med tolkning af lovene. Her er særligt forarbejder til VSL og LL relevante. SL har som grundstammen i dansk skatteret ofte en betydning. Loven rangerer som højeste retskilde. Der tages udgangspunkt i loven ved besvarelse af delspørgsmål. Bekendtgørelser: Udstedes typisk ved kongelig anordning eller af ministeren som en nærmere præcisering af en eller flere lovbestemmelser eller præcisering af regler, som med hjemmel i loven bestemmes af ministeren. Bekendtgørelser udstedes med hjemmel i loven og er som love henvendt til alle og enhver. Dette bevirker, at bekendtgørelserne har lovkraft, og de indgår i den samme trindfølge som egentlige love Michelsen m.fl. s 135. Retspraksis: Domme har betydelige værdi som præjudikater for fortolkning af skatteretten. De er bindende for skattemyndighederne Michelsen m.fl. s 116, hvilket bevirker, at SKAT må indrette sin praksis efter afgørelser fra domstolene. En dom har generelt meget høj præjudikatværdi, hvis den af afsagt af Højesteret, knapt så høj men stadig høj værdi hvis afsagt af landretterne, og tillægges lidt mindre præjudikatværdi hvis afsagt af byretterne. Des nyere en dom er, des større vægt tillægges den særligt hvis den sammenholdes med ældre domme. Domme afsagt med dissens kan desuden have mindre værdi som præjudikat, end et enigt dommerpanels afgørelse. En nyere enstemmig Højesteretsdom har såedes en meget høj værdi som præjudikat og retningsviser for gældende ret. Modsat vil en ældre byretsdom med dissens have mindre værdi kilde for fortolkning af gældende ret. Kendelser fra Landsskatteretten: Landsskatteretten er det højeste administrative klageorgan, og den indgår i Skatteministeriets koncern. På trods af, at der er tale om en administrativ instans og ikke en Side 7 af 57

8 domstol, tillægges Landsskatterettens kendelser betydelig værdi som fortolkning af gældende ret Michelsen m.fl. s 118. Dette kunne hænge sammen ed, at Landsskatteretten består af såvel politisk udpegede som kompetente jurister. Cirkulærer, SKAT meddelelser og den juridiske vejledning er således ikke bindende for hverken domstolene eller for Landsskatteretten Nielsen & Tvarnø s. 93. Derimod er domme samt kendelser fra Landsskatteretten driver for ændringer i administrativ praksis Michelsen m.fl s 118. Landsskatterettens praksis har stor betydning for fortolkning og forståelsen af gældende ret. I nærværende afhandling anvendes domme fra domstolene og kendelser fra Landsskatteretten i høj grad til at belyse retstilstanden. Kendelser fra skatteankenævn: Imens nogle skatteyder indbringer deres klagesag direkte til Landsskatteretten, vælger nogle skatteydere (måske særligt i mindre eller mere følelsesbetonede sager) at indbringe sagen for de stedlige skatteankenævn som første klageinstans. Skatteankenævnet består af politisk udpegede, og med al respekt må kendelser fra skatteankenævnene tillægges noget mindre værdi som udlægning af gældende ret end kendelser fra Landsskatteretten. Cirkulærer herunder SKATs Juridiske Vejledning: Tjenestebefalinger fra en overordnet myndighed til en lavere jf. Nielsen og Tvarnø s 93. I dag udstedes i stedet for cirkulærer nu SKAT meddelelser, som er til enhver, og SKAT styresignaler, som er rettet til forvaltningen. Udover relevante cirkulærer som Ligningscirkulæret, personskattecirkulæret og virksomhedsskattecirkulæret, omfattes den meget omfattende SKAT JV. Cirkulærerne og SKAT JV er udtryk for forvaltningen og dermed for SKATs opfattelse af en given retstilstand. Disse tillægges stor vægt som retskilde for praktikeren, der arbejder med skattesager af mindre omfang, og hvor en retssag synes som en uforholdsmæssig belastning for skatteyder f.eks. en klient der indgår i et forældrekøb. Af samme årsag tillægges SKAT JV stor værdi som retskilde til fortolkning der, hvor svar ikke findes umiddelbart i lovens ordlyd eller i praksis fra domstole og Landsskatteretten. Retssædvane og administrativ praksis: jf. Michelsen mf.l. s 116 spiller den administrative praksis en meget betydelig rolle i forståelsen af, hvad der er gældende ret. Retssædvaner spiller derimod næppe en større rolle Michelsen m.fl. s 130, hvilket hænger sammen med, at administrativ praksis i høj grad følger afgørelser fra domstolene og fra Landsskatteretten. Den skatteretlige doktrin: Som retskilde tyder noget på, at de skatteretlige lærebøger ofte lægges til grund ved fortolkning af gældende ret. Den svenske jurist, Claes Sandgren, redegør jf. Nielsen & Tvarnø s 62 for resultaterne af en empirisk undersøgelse, der indikerer, at den skatteretlige doktrin i højere grad end antaget i retskildehierakiet finder anvendelse som fortolkningsgrundlag. Det konstateres tillige i Michelsen m.fl s 131, at doktrinen udgør en væsentlig kilde til fortolkning af retstilstanden. Det må her bemærkes, at doktrinen tillige kan gradueres. Der er næppe tvivl om, at værker udført af en gruppe af forfattere, som betragtes som ledende forskere på området,og som opdateres med jævne Side 8 af 57

9 mellemrum, må tillægges betydelig vægt. Michelsen m.fl. er et eksempel herpå, og netop denne titel seneste udgave anvendes da også i høj grad som supplerende fortolkningsbidrag i nærværende afhandling. Phd-, master- og kandidatafhandlinger med én og ofte knapt så erfaren affatter må ofte betragtes med lidt højere grad af skepsis. Dog kan man om disse afhandlinger sige, at de netop er specialiseret i ét emne, imens de mere generelle lærebøger selvsagt ikke kan gå så dybt ind i konkrete problemstillinger som de nævnte afhandlinger. Her anvendes især Masterafhandling om reparationsmuligheder i VSO af Frans Nørgaard, som tillige underviser i faget VSO og skatteregnskabet på cand merc aud-studiet på Aarhus Universitet. Endelig findes på området en række vejledningsbøger skrevet af praktikere til praktikere som f.eks. Nilsson & Nyhegn-Eriksen. Her må det konstateres, at kvaliteten kan være mere svingende, men at det også til tider kan være den eneste tilgængelige kilde. Ved vurderingen af lærebøgers vægt må således bedømmes forfatternes baggrund og værkets dybde i et relevant emne. Retsgrundsætninger: I enkelte tilfælde findes gældende ret ved at påpege almindeligt anerkendte retsskabte principper. Forholdets natur: Forholdets natur må siges at være udtryk for, hvad man i mangel af effektiv regulering kan argumentere sig frem til jf Michelsen m.fl. s 130 eller hvad der kan opfattes som et rimeligt resultat jf Nielsen & Tvanø s 93. Et eksempel herpå kan være, at man kun beskattes af det, som man har tjent, og ikke af det, som mam har hævet (ved hævning udover overskud) Andre retskilder: Uden for ovennævnte prioriterede orden findes følgende relevante retskilder, som kan bringes i anvendelse: Lovforarbejder: Lovforarbejder får stigende værdi som fortolkningsgrundlag både ved retlig behandling men også som fortolkningsgrundlag ved SKAT. Lovforarbejder må tillægges en vis præjudiktaværdi. Udtalelser fra skatteministeren: Ligeledes må udtalelser fra skatteministeren siges at kunne få betydelig indflydelse på forståelsen af retstilstanden. Således ligger en udtalelse fra skatteministeren som en væsentligt og uimodsagt grund for, at det anses som gældende ret, at forældres udlejning af ejerlejlighed til deres børn kan anses som erhvervsmæssig virksomhed, og at virksomhedsordningen derfor kan anvendes. Bindene svar fra Skatterådet: Skatteydere kan anmode Skatterådet om bindende svar på SKATs stilling til skatteyderes påtænkte konkrete dispositioner. Svarene er bindende for SKAT i 5 år. I flere tilfælde findes ikke andre retskilder end svar fra Skatterådet. Disse må tillægges nogen værdi, om end denne utvivlsomt er lavere end præjudikatværdien af kendelser fra Landsskatteretten eller domme fra domstolene men nok højere retskildeværdi end SKATs juridiske vejledning. Side 9 af 57

10 Bindende svar fra SKAT: I mange tilfælde vil skatteyder kunne opnå tilstrækkeligt svar på sine spørgsmål om påtænkte dispositioner ved at anmode ligningsmyndigheden om bindende svar. Dette svar er ligeledes bindende for SKAT. Det er ikke et mål at finde flest mulige retskilder til besvarelse af et delspørgsmål. Der vil for hvert spørgsmål og delspørgsmål blive inddraget den eller de retskilder, som findes mest relevante og tilstrækkelige til at afdække gældende ret på de pågældende områder. Hvert hovedafsnit indeholdende et hovedspørgsmål og dets underliggende delspørgsmål opsummeres i en delkonklusion, som er placeret i slutningen af hvert hovedafsnit. Afhandlingen afsluttes af en samlet validering af afhandlingen, dens relevans og validitet, samt en konklusion Side 10 af 57

11 3 PÅBEGYNDELSE AF FORÆLDREKØBSARRANGEMENT OG INDTRÆDEN I VIRKSOMHEDSORDNINGEN VSO er vel den i praksis domminerende beskatningsmodel for forældrekøbere, der søger professionel bistand til håndtering af skatten. Dette skyldes, at der for en udlejer af fast ejendom, som kan beskattes af denne indkomst som selvstændigt erhvervsdrivende, ofte er betydelige fordele ved at anvende VSO, som ikke fås tilsvarende ved de alternative beskatningsformer. Det er væsentligt at blive betragtet som erhvervsdrivende i skattemæssig forstand, da dette er en forudsætning for at anvende VSO. Det er værd at notere, at der ikke skal ske momsregistrering, eftersom udlejning af beboelse er momsfritaget jf ML 13 stk. 1 nr Indtræden i virksomhedsordningen Anvendelse af VSO vælges ved indberetning af selvangivelse/årsopgørelse for hvert indkomstår. Det er skatteyder selv, der positivt tilvælger at anvende VSO. Valget gælder for hele indkomståret. Dog er det kun den indkomst, der stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som beskattes anderledes i VSO, end den gør ved anvendelse af de almindelige regler i PSL. Således har det ikke betydning for beskatningen af skatteyders andre indtægter f.eks. i form af lønindkomst eller aktieindkomst, at skatteyder tilvælger beskatning efter reglerne i VSO, ligesom tilvalget af VSO heller ikke påvirker skatteyders allerede gældende fradrag f.eks. personfradraget og de ligningsmæssige fradrag. Der er dog adgang til at modregne underskud fra VSO i øvrig indkomst. Når skatteyder tilvælger anvendelse af VSO for det pågældende indkomstår, bliver virksomhedens skattemæssige indkomst opgjort for sig, og den selvangives i egne rubrikker Forudsætninger for indtræden i virksomhedsordningen Når en skatteyder ønsker at anvende VSO, er der en række krav, som skal opfyldes. Efter VSL 1 stk. 1 kan VSO anvendes af skattepligtige (fysiske - min tilføjelse) personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Selskaber og andre juridiske personer, som ikke er fysiske personer, kan ikke anvende ordningen. Forældrekøbsarrangementet, som skal i VSO, skal altså først og fremmest kunne karakteriseres som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed udført af en eller flere fysiske personer. Selvstændig erhvervsvirksomhed defineres ikke særligt konkret i dansk skattelovgivning. Dog fremgår af Cirkulære nr. 129 af 1994, Personskattecirkulæret, en række forhold, som indikerer, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Her fremgår det blandt andet, at det indikerer, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, når skatteyder selv tilrettelægger arbejdet, når man påtager sig en selvstændig økonomisk risiko og, når indkomsten afhænger af et overskud jf. cirkulærets afsnit Anvendelsen af Personskattecirkulæret som fortolkningsgrundlag for afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed fra ikke erhvervsmæssig virksomhed bekræftes i øvrigt af TfS H. Side 11 af 57

12 Afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed i forhold til ikke selvstændig erhvervsvirksomhed og dermed eventuelt hobbyvirksomhed behandles mere dybdegående i Vindelev s 80-90, som på baggrund af en systematisk gennemgang af retspraksis på udvalgte områder konkluderer, at det professionelle tilsnit af virksomhedens tilrettelæggelse, virksomhedens intensitet og endelig virksomhedens udsigt til at kunne blive rentabel er afgørende kriterier for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig og ikke blot som hobbyvirksomhed. Desuden fremgår det af Vindelevs afhandling, at også sammenfaldet imellem virksomhedens aktiviteter og ejerens personlige interesser spiller ind i vurdering af, om der er tale om reel erhvervsvirksomhed. Af SKAT JV C.C fremgår det, at selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål af opnå et økonomisk overskud. Det skal her noteres, at mange forældrekøbsarrangementer giver vedvarende underskud. Man kunne på denne baggrund rejse en diskussion om, hvorvidt et forældrekøbsarrangement må anses som drevet af ønsket om at opnå et økonomisk overskud, eller om der ligger mere private ikke erhvervsmæssige interesser bag som f.eks. at sikre passende bolig for sine børn. Det afgørende holdepunkt for, at forældrekøbsarrangementer kan ske med forældrenes anvendelse af VSO, og at der er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, findes i skatteministerens svar på spørgsmål 169 FT 1999/2000 fra Folketinges Skatteudvalg. Skatteministeren udtaler: Det Jeg afgørende finder ikke holdepunkt grundlag for for, at at sætte forældrekøbsarrangementer spørgsmålstegn ved praksis kan ske om, med at udlejning forældrenes af fast anvendelse ejendom af er VSO, og erhvervsmæssig at der tale om virksomhed selvstændig omfattet erhvervsmæssig af Virksomhedsskatteloven, virksomhed i skattemæssig eller ved forstand, anvendelse findes af i skatteministerens virksomhedsordningen, svar på når spørgsmål erhvervsmæssig 169 FT 1999/2000 virksomhed fra Folketinges finder sted mellem Skatteudvalg. nærtstående. Skatteministeren På den udtaler: anden side giver det forhold, at der er tale om omsætning mellem nærtstående, sædvanligvis anledning til overvejelser af lignings- eller kontrolmæssig karakter. Jeg finder ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved praksis om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig Deraf følger, at virksomhed gældende ret omfatter siden ministerens af Virksomhedsskatteloven, svar fra 1999 har eller været, ved at anvendelse forældrekøbsarrangementer af virksomhedsordningen, er erhvervsmæssig virksomhed, når erhvervsmæssig med hvillen virksomhed skatteyder finder kan indgå sted i mellem VSO. nærtstående. På den anden side Michelsen m.fl. s 489 udtrykker retstilstanden på følgende måde: For alle ejendomme, der udelukkende anvendes til udlejning, herunder også en familiehuse, ejerlejligheder og sommerhuse gælder, at indtægten anses som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og det vil være muligt at anvende regler i virksomhedsskatteloven. Side 12 af 57

13 Den næste væsentlige betingelse, der skal opfyldes for at kunne anvende VSO fremgår af VSL 2 stk. 1. Efter denne bestemmelse, skal skatteyder sørge for At der foretages bogføring der opfylder kravene i BFL. Disse krav indeholder blandt andet, at der foretages løbende bogføring med verificerbart transaktionsspor og kontrolspor m.v. jf. BFL 3-4 At der udarbejdes et selvstændigt regnskab skattemæssigt regnskab forstås At der sker en opdeling imellem skatteyders personlige økonomi og virksomhedens økonomi Og efter VSL 2 stk. 2 At skatteyder ved indgivelse af selvangivelse tilvælger beskatning efter VSO At der føres de VSO-specifikke konti for indskud, opsparet overskud, kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag jf VSL 3, 7, 8 og 10. Desuden fremgår det af resten af VSL 2 og af Mindstekravsbekendtgørelsen for små virksomheder, bekendtgørelse nr 594 af 12. juni , en række bestemmelser om, hvilke krav skatteyder i øvrigt skal opfylde. Der er primært tale om praktiske bestemmelser for bogføring og regnskabsførelse. Mest væsentlig er vel nok kravet i VSL 2 stk. 4 om, at alle transaktioner imellem privatsfæren og virksomheden skal bogføres særskilt. Dette fordrer selvsagt et minimum af struktur og overblik over virksomhedens transaktioner. Når skatteyder er indtrådt i VSO, kan man således lidt populært sige, at nok er der tale om ét retssubjekt og skattesubjekt, men at vi lader som om, at der er en virksomhed, der kan udskilles fra skatteyders øvrige økonomi, og at denne virksomheds aktiviteter er det, som er genstand for behandling i VSO. Det at få sin virksomhedsindkomst beskattet igennem VSO giver nogle muligheder, som medfører, at man til gengæld må kræve, at der er en klar opdeling af, nøjagtigt hvad er hører til i VSO, og hvad der ikke gør Overskud og underskud Overskud opdeles i det, som er hævet, og det som ikke er hævet, og som opspares. Den del af virksomhedens overskud, som hæves i årets løb, indgår som en del af skatteyders personlige indkomst og beskattes dermed med den marginale beskatning af personlig indkomst, som skatteyders samlede personlige indkomst medfører. For en topskatteyder, hvis øvrige indkomst til beskatning overstiger bundgrænserne i PSL 7,medfører det, at den del af virksomhedens overskud, der i årets løb er hævet, belastes med arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, kommuneskat, sundhedsbidrag, evt. kirkeskat og topskat i alt ca. 56,7%. Den del af overskuddet, som ikke hæves, og som er indestående i VSO ved indkomstårets afslutning, beskattes med en foreløbig skat jf VSL 10 stk. 2, som følger satsen for selskabsskat. Denne er p.t. 24,5% i 2014, 23,5% i 2015 og 22% fra 2016 og fremefter. Beløbet der opspares slutbeskattes således først, når skatteyder i et senere indkomstår vælger at hæve disse opsparede midler ud til privat brug eller, når skatteyder ophører med at anvende VSO. Slutbeskatning består i, at skatteyder ifalder beskatning som personlig indkomst af de opsparede overskud med fradrag af de allerede betalte virksomhedsskatter. Side 13 af 57

14 Opsparing af overskud giver således skatteyder mulighed for at konsolidere kapital i sin virksomhed på lige fod med selskaber, som er underlagt SEL. Desuden opnår skatteyder mulighed for at planlægge, hvornår de tjente penge skal udbetales. Denne mulighed for udjævning af indkomsten er central for VSO. Underskud fra virksomheden fradrages i skatteyders personlige indkomst og lemper således den samlede skat, som skatteyder skal svare. Der er sågar mulighed for carry back, således at underskud, der ikke kan rummes i skatteyders eller dennes eventuelle ægtefælles indkomster i året kan modregnes i tidligere års betalte skatter. I mange forældrekøbsarrangementer realiseres der skattemæssige underskud i de første år. Dermed kan man Indskudskonto sige, at forældrene og mellemregning får fradrag i deres øvrige indkomst for der underskud, som fremkommer ved, at de udlejer en lejlighed til deres børn måske til en favorabel pris Indskudskonto og mellemregning For at anvende VSO, er det væsentligt, at der kan sondres klart imellem skatteyders private økonomi og den etablerede VSO. Til registrering af bevægelser imellem skatteyders private økonomi og VSO anvendes indskudskonto og mellemregningskonto Indskudskontoen Efter VSL 3 stk. 2 skal den skattepligtiges indestående på indskudskontoen opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor VSO første gang anvendes. Hvis den erhvervsmæssige aktivitet påbegyndes f.eks. 1. juli i et indkomstår, vil indskudskontoen således skulle opgøres pr. denne dato, da det er her det første regnskabsår for virksomheden begynder. Indskudskontoen opgøres jf VSL 3 stk. 3 ved indtræden i VSO som værdien af de indskudte aktiver med fradrag af gæld. Fast ejendom f.eks. i form af en ejerlejlighed beregnet for udlejning opgøres til den kontante anskaffelsessum eller den fastsatte ejendomsværdi jf. VSL 3 stk. 4. I praksis vil de fleste nok anvende anskaffelsessummen, da lejligheden typisk erhverves i forbindelse med, at behovet herfor opstår, og der samtidig indtrædes i VSO. Der er desuden regler for indskud af driftsmidler, husdyr m.v., som vi ikke vil komme nærmere ind på her. Dog skal det nævnes, at driftsmidler, der hidtil har været anvendt privat og herunder biler, vil skulle indskydes til handelsværdien. I forældrekøbsarrangementer vil den typiske indskudskonto erfaringsmæssigt bestå af den indskudte lejlighed opgjort til anskaffelsessum minus den gæld, der er optaget i forbindelse med købet, som skal opgøres til kursværdi. Det er ikke et krav, at indskudskontoen nødvendigvis er positiv. Man kunne nemt forestille sig, at en ejerlejlighed finansieres 100%, og at indskudskontoen dermed ved opstart bliver marginalt negativ som følge af indfinansierede handelsomkostninger, der ikke aktiveres på lejligheden. Side 14 af 57

15 Efter indtræden i VSO fastfryses indskudskontoen jf VSL 3 stk. 6, og påvirkes herefter kun af de årlige reguleringer, som består af indskud fra skatteyder eller hævninger i det omfang disse sker af indskuddet. Bemærk: Opstår negativ indskudskonto ved indtræden i VSO efter d. 11. juni 2014 mistes adgangen til at opspare overskud til lav beskatning, indtil det år, hvor VSO ved årets begyndelse og i hele året ikke længere har negativ indskudskonto. Alt hvad der indskydes fra skatteyder i virksomheden, omfattes af indskudskontoen jf. VSL 3 stk. 1, med mindre der er tale om en indbetaling via mellemregningen jf. VSL 4a, hvilket omtales nedenfor. Indskudskontoen kan således betragtes som (en del af) skatteyders tilgodehavende i VSO Hæverækkefølgen Giver virksomheden skattemæssigt overskud, og opbygges der likviditet, vil skatteyder kunne have et ønske om at trække midler fra disse overskud ud af VSO. Her skal skatteyder dog være opmærksom på hæverækkefølgen efter VSL 5 stk. 1: 1. Først hæves kapitalafkast efter VSL 7. Dette kapitalafkast opgøres som årets kapitalafkastsats (p.t. 2% for 2013) multipliceret med kapitalafkastgrundlag primo (aktiver aktuelt minus forpligtelser aktuelt pr 1/1 for indkomståret). Kapitalafkastet er et beløb, der overføres fra beskatning som personlig indkomst til beskatning som kapitalindkomst. 2. Overskud med fradrag af kapitalafkast vedr. det foregående indkomstår som hæves inden 1. juli. 3. Overskud i det pågældende år 4. Opsparet overskud fra tidligere år. 5. Indestående på indskudskontoen Årets hævninger tælles typisk sammen en gang om året, hvor de føres ned igennem hæverækkefølgen. Det fremgår således, at indeståendet på indskudskontoen først kan hæves, når alle realiserede overskud samt eventuelt kapitalafkast er hævet (og beskattet). Det kan forekomme mindre rimeligt, at skatteyders indbetalinger i år med underskud og negativ likviditet bindes nederst i hæverækkefølgen. Problemet er i de fleste forældrekøb begrænset i de første år, hvor forældrekøbsarrangementerne som oftest giver skattemæssigt underskud. I disse år vil skatteyder uden yderligere skattemæssige konsekvenser kunne hæve af sine indskudte midler. Imidlertid kan problemet opstår, hvis lejligheden/vso på et tidspunkt begynder at generere skattemæssige overskud og også overskudslikviditet. Det ses ikke sjældent, at udlejning ved forældrekøb generer overskudslikviditet efter nogle år særligt hvis der kun er beskedne låneydelser til variabelt forrentede lån. I denne situation vil skatteyder opleve, at man til trods for betydelige indskud ved opstart og måske løbende indbetalinger igennem ejertiden ikke kan komme til at hæve sine egne penge, og i stedet skal betale skat af de løbende overskud, så snart der hæves midler ud af VSO. Side 15 af 57

16 Mellemregningskontoen Der blev i 192 med Lov nr 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove indført en væsentlig mulighed for at omgå, at indbetalte midler fanges nederst i hæverækkefølgen. I VSL blev ved denne lejlighed indsat VSL 4a om mellemregningskontoen. Efter VSL 4a stk. 1 kan skatteyder i stedet for at foretage indskud efter VSL 3 vælge at overføre kontante beløb fra privatøkonomien til VSO. Disse bogføres på en separat og uforrentet mellemregningskonto. Der kan kun indbetales kontante midler på VSO s driftskonto. Dermed har skatteyder to mellemværender imellem sin privatsfære og sin VSO: Indestående på indskudskontoen og indestående på mellemregningskontoen. Som indbetaling på mellemregning kan endvidere anses, når skatteyder afholder erhvervsmæssige udgifter af private midler mod bilagsdokumentation til virksomhedens bogholderi. Der kan således ikke anvendes apportindskud på mellemregningen, sådan som der kan på indskudskontoen. Har skatteyder f.eks. en bil, man ønsker at indføre i VSO, må man indskyde den som apportindskud og lade den fange af VSL 3 eller, man kan konverteren bilen til kontanter (in realia), som så kan sættes ind som kontant indbetaling over mellemregningen, hvorefter VSO kan købe en bil. Jf. VSL 4a stk. 3 er beløb der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien ikke at anse som en overførsel i hæverækkefølgen. SKAT Juridisk Vejledning C.C præciserer, at overførsler til mellemregningskontoen ikke er et indskud på indskudskontoen og, at indestående på mellemregningskontoen kan føres tilbage til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen og uden at blive beskattet. Kravet om kontant erlæggelse på mellemregningskontoen finder i øvrigt kun anvendelse, når det drejer sig om indbetalinger på mellemregningen. Hævninger sker først på mellemregningskontoen, før de sker noget andet sted. Mellemregningskontoen står således øverst i den såkaldte udvidede hæverækkefølge. Når man ved slutningen af indkomståret opgør årets hævninger ud af VSO, vil man således først tømme indestående på mellemregningskontoen, før man hæver sig ned i hæverækkefølgen med beskatning af eventuelle kapitalafkast og overskud og inden man endeligt måtte nå at hæve sig ned til indskudskontoen. Opgørelse af hævninger sker af praktiske årsager ved udløb af indkomståret, hvor fordeling af hævninger imellem mellemregningskontoen og hæverækkefølgen i øvrigt sker jf Frans Nørgaard s 20. Mellemregningskontoen må jf. VSL 4a stk. 3 aldrig blive negativ. Hæves der ud over, hvad der står af indestående på mellemregningskontoen, betragtes dette som en hævning i hæverækkefølgen. Jf. betænkningen af 29. april 1992 om mellemregningskontoen tillades dog månedsvis saldering bortset fra i omgåelsestilfælde. Baggrunden for at mellemregningen ikke må blive negativ er det indlysende hensyn, at de overskud, som rent faktisk indtjenes, hæves og forbruges privat, naturligvis må indkomstbeskattes løbende som de hæves. Side 16 af 57

17 Man kan således ikke unddrage sig beskatning af hævning af overskud ved at lade en negativ mellemregning vokse uendeligt. Indskudskontoen må principielt gerne blive negativ men den kan skatteyder først hæve af, når alle oparbejdede overskud er hævet og beskattet. At skatteyder derefter hæver af virksomhedens eventuelle fri likviditet, er der ikke noget til hinder for. Skatteyder og VSO er jo samme juridiske person, og fuld beskatning er på dette tidspunkt sket. Det fremstår da også som en logisk følge af forholdets natur, at skatteyder nok skal beskattes af alt det, som skatteyder tjener og har tjent; men skatteyder skal ikke beskattes af noget, som skatteyder ikke har tjent. Heller ikke selvom der måtte henstå midler på virksomhedens bankkonto. En skatteyder, der låner i virksomheden over indskudskontoen, har således hævet mere, end skatteyder/vso har tjent. Dette lån belastes derfor kun af rentekorrektion, som måske bedst forklares som en slags omvendt kapitalafkast i form af en strafrente for at låne at virksomhedens likviditet i stedet for at låne penge privat. Det fremgår af VSL 4a stk. 2, at indbetalinger på mellemregningskontoen dog ikke kan ske ved opstart af VSO. Man kan heraf slutte, at en forælder, som køber en lejlighed til f.eks. 1 mio. kr., som indskyder 200 tkr. og realkreditbelåner 800 tkr. ikke kan lade dette indskud betragte som indbetaling på mellemregningen, hvis det erlægges samtidig med købet. Denne indbetaling på 200 tkr. i medfør af VSL 3 stk. 1 under henvisning til VSL 4a stk.2 være fanget på indskudskontoen. Med baggrund i gennemgang af indskudskonto, hæverækkefølge og mellemregningskonto, kan det synes indlysende, at skatteyder har interesse i, at de midler, som skatteyder indfører i VSO, i videst muligt omfang omfattes af mellemregningskontoen og ikke indgår på indskudskontoen. Dette gælder både midler, som skatteyder indfører ved opstart og midler, som skatteyder indfører løbende. Denne problematik er udbredt i forbindelse med forældrekøb. Forældrekøb foretages som oftest af forældre med et vist økonomisk overskud. Disse forældre har som hovedregel selv midler, de ønsker at indskyde i projektet. Det er erfaringsmæssigt ofte et krav fra forældrenes pengeinstitutter, at de selv kan indskyde 5-20% af ejerlejlighedens købesum i projektet ud af private midler Indskud af for forældrekøbet relevante aktiver Når VSO anvendes, skal alle 100% erhvervsmæssigt anvendte aktiver og al erhvervsmæssig gæld indgå jf. VSL 1 stk. 1. For en forældrekøber medfører dette, at den indskudte ejerlejlighed må anses som et indskudt aktiv. Ejerlejligheden indskydes til den kontante anskaffelsessum. Desuden kan skatteyder vælge at indskyde likvider, som f.eks. er indbetalt på den til VSO knyttede driftsbankkonto samt udvalgte andre finansielle aktiver (nærmere TfS DEP). Side 17 af 57

18 Som gæld indskydes realkreditlånet til kursværdi samt eventuel restfinansiering, hvor kursværdi ofte er sammenfaldende med nominel værdi. Hvis lejligheden finansieres 100% vil de normalt to lån realkreditlån og banklån begge indskydes på indskudskontoen. Herefter bliver saldo på indskudskontoen = lejlighed 100% finansiering = ca. nul. Eksempel 1 køb af ejerlejlighed til 1,0 mio. kr. og 100% fremmedfinansiering. Indskudt aktiv, lejlighed: Indskudt realkreditlån: Indskudt banklån: kr kr kr. Indskudskonto ved opstart 0 kr. Eksempel 2 køb af ejerlejlgihed til 1,0 mio. kr., 80% fremmedfinansiering, 20% egenfinansiering/indskud Indskudt aktiv, lejlighed: Indskudt realkreditlån: kr kr. Indskudskonto ved opstart kr. Mange forældrekøbere ønsker at indskyde private midler i projektet, og stilles derfor som udgangspunkt som i eksempel 2 med midler låst på indskudskontoen, som først kan hæves, når eventuelle fremtidige overskud er hævet og beskattet. Af VSL 4a stk. 2 fremgår, at der ikke må bogføres på mellemregningskontoen på det tidspunkt (min understregning), hvor anvendelsen af VSO påbegyndes. Det fremgår imidlertid også tydeligt af loven og af juridisk vejledning som gennemgået ovenfor, at de midler, som (senere end på opstartstidspunktet) indbetales på mellemregningskontoen skattefrit kan hæves uden om hæverækkefølgen. Der findes i det gennemgåede retskilder ikke holdepunkter for anden tolkning af tidsbestemmelsen i VSL 4a stk. 2, end at dagen efter tidspunktet for opstart ikke er på tidspunktet for opstart. Man kan derfor slutte, at en skatteyder, som ønsker at indgå et forældrekøb i VSO, og som i dette eksempel 2 ønsker at indskyde kr. har interesse i, at de kr. indgår i VSO via mellemregningskontoen og ikke via indskudskontoen. Side 18 af 57

19 En i praksis meget anvendt model tackler problematikken på følgende måde: 1. Forinden køb af lejligheden og indtræden i VSO sikrer skatteyder sig fuld finansiering af lejligheden. Dette kan f.eks. være i form at et realkreditlån på 80% og en kassekredit på 20% af lejlighedens pris. 2. Lejligheden erhverves 3. Udlejning påbegyndes hvormed der både er sket indtræden i VSO og den erhvervsmæssige aktivitet er påbegyndt 4. Herefter indbetaler skatteyder sine midler her kr. på mellemregningskontoen og indfrier kassekreditten a. Udgiften til kreditten kan rummes under LL 8 stk. 3 litra c om fradragsret for stiftelsesomkostninger m.v. i forbindelse med optagelse af kortfristet finansiering 5. Indskudskontoen forbliver hermed nul, imens der på mellemregningen nu henstår kr. 6. Resultatet heraf er, at de første kr. som skatteyder måtte kunne hæve ud af VSO nu eller senere betragtes som en skattefri hævning. Samme model synes at kunne anvendes, hvis skatteyder i stedet for en kassekredit optager et separat tillægslån i egen bolig, der kan betragtes isoleret som erhvervsmæssigt jf SKAT Juridisk Vejledning C.C Afledte fordele Som det fremgår af ovenstående gennemgang, skal skatteyder indskyde alle erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser i VSO. Desuden har skatteyder en række valg, der kan tages i forbindelse med indskud af visse finansielle aktiver Blandede aktiver i virksomhedsordningen Skatteyders muligheder for at indskyde aktiver og forpligtelser i VSO er imidlertid ikke at anse for udtømte ved den ovenstående oplistning. VSL 1 stk. 3 forbyder ganske vist, at blandede aktiver og rent private aktiver inddrages i VSO, med mindre der er tale om blandet benyttede biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere samt tilbehør. For så vidt angår aktiver, vil det for mange forældrekøbere være interessant at opnå fri bil og fri telefon i VSO. Dette behandles nærmere nedenfor i afsnit Indskud af privat gæld For så vidt angår indskud af gæld, kan de virke indlysende, at der ved indtræden i VSO er adgang til at indskyde aktiver samt den gæld, der er optaget i forbindelse med erhvervelse af disse aktiver. Desuden kan det vel også virke fornuftigt, at den gæld som opbygges f.eks. på en driftskredit i skatteyders pengeinstitut kan indgå i VSO, når gælden relaterer sig til drift af lejligheden. Mindre indlysende kan det forekomme, at skatteyder i VSO tillige har adgang til at placere privat gæld i VSO. Med privat gæld menes gæld, som intet har med den aktuelle indkomstsøgende aktivitet at gøre. Der kan være tale om et privat billån til en bil, der holdes udenfor VSO, om et privat forbrugslån eller for den sags skyld realkreditlån i den private bolig. Side 19 af 57

20 Gæld kan indskydes ved opstart. Dermed indgår gælden i beregningen af indskudskontoen primo. Gæld kan endvidere indskydes på et senere tidspunkt. Dog vil en senere placering af privat gæld i VSO være at betragte som en hævning. Dette har imidlertid begrænsede konsekvenser, hvis der endnu ikke er nogen opsparede eller aktuelle overskud at beskatte. Da vil en hævning i form af indskud af privat gæld blot ske over indskudskontoen Fordele ved indskud af privat gæld Når en skatteyder foretager en valg i en skattemæssig sammenhæng, må det i en skattefaglig kontekst anses som værende ud fra en interesse om, at betale mindst muligt i skat samt eventuelt at udskyde beskatning. Skatteyders to bærende hensyn, der taler for at indskyde privat gæld er således: 1. Der kan være betydelige fordele ved at have renteudgifter i VSO fremfor i privatøkonomien a. Rentefradraget for gæld, der står som privat gæld, har i 2014 en skatteværdi på ca. 30%, der som følge af omlægninger af bundskat og sundhedsbidrag efter skattereformen af 2009 falder med ét procentpoint om året til blot 25% i 2019 og derefter. b. Skatteyder får dermed fuldt fradrag i virksomhedsindkomsten og dermed nu eller senere i sin personlige indkomst for renteudgiften. Dette medfører en skatteværdi på potentielt 56,7% for en topskatteyder. 2. Der kan være betydelige fordele ved at afvikle gæld der er i VSO a. Når skatteyder afvikler privat gæld, sker dette som udgangspunkt med midler, som skatteyder har fået udbetalt og er blevet indkomstbeskattet af. b. Hvis skatteyder har gæld stående indenfor VSO, betales gælden af de midler, der står i VSO.Hvis VSO har genereret overskud, som er opsparet i ordningen, vil disse være belastet med en foreløbig skat, p.t. 24,5% (2014) faldende til 22%. Betaling af virksomhedens gæld er ikke en privat hævning. Dermed betales gælden af midler, der kun er betalt p.t. 24,5% skat af jf Frans Nørgaard, Muligheder og Faldgruber i virksomhedsordningen oplæg til Danske Skatteadvokater januar Skatteyder kan dermed opnå noget der ligner en fordobling af skatteværdien af fradrag for betalte renter. Samtidig kan skatteyder afvikle gælden mere skatteeffektivt, hvis gælden om end den er privat er placeret i VSO, i det gælden kan afvikles med lavt beskattede midler Hidtil gældende ret ved indskud af privat gæld Det har hidtil i betydeligt omfang været muligt at indskyde privat gæld i VSO. En uddybning af det nu ophævede cirkulære nr. 21 af 9. december 1986, bekræfter en udtalelse fra Skatteministeriet, at privat gæld kan placeres i VSO ved indtræden i ordningen, såfremt der er tale om en kassekredit, prioritetsgæld, billån eller lignende gæld, såfremt der er tale om en effektiv forrentning, der stort set svarer til kapitalafkastsatsen og, såfremt at indskudskontoen ikke dermed nulstilles og dermed eventuelt bliver negativ jf. TfS DEP. Rentesats ved senere indskudt gæld omtales ikke her. Side 20 af 57

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Copenhagen Business School 2015 Juridisk Institut Master i Skat studiet Masterprojekt Forfatter: Claus Fetterlein Vejleder: Ole Aagesen Censor: Jesper Wang-Holm

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere