Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende"

Transkript

1 Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen Gina Frederiksen Vejleder; Jesper Anker Howes Afleveret; Mandag d. 12. maj 2014 Afgangsprojekt HD(R) Copenhagen Business School

2 1. INDLEDNING Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metodevalg & struktur SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE Selvstændig erhvervsdrivende kontra hobbyvirksomhed Delkonklusion PRÆSENTATION AF CASEPERSON PERSONSKATTELOVEN Indledning Indkomstbegreber Skatteberegning Opsparing i virksomheden Skattemæssige underskud Skatteberegning efter personskatteloven Delkonklusion KAPITALAFKASTORDNING Indledning Betingelser for anvendelse af kapitalafkastordningen Anvendelsen Konjunkturudligningsordningen Kapitalafkastgrundlag Beregning af kapitalafkast Underskud i kapitalafkastordningen Ægtefællers fælles virksomhed Skatteberegning efter kapitalafkastordningen Delkonklusion VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN Indledning Betingelser for anvendelse af virksomhedsskatteordningen Indskudskonto Mellemregningskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Rentekorrektion Hæverækkefølgen og den udvidede hæverækkefølge Indkomstopgørelse...37

3 6.9 Overskudsdisponering Underskud i virksomhedsskatteordningen Skatteberegning efter virksomhedsskatteordningen Delkonklusion SAMMENLIGNING AF PERSONSKATTELOVEN, KAPITALAFKASTORDNINGEN OG VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN Indledning Personlig og kapitalindkomst Renter Opsparing i virksomheden Regnskabskrav Sammenfatning af udregninger for caseperson BEREGNING AF CASEPERSON VED UNDERSKUD I VIRKSOMHED Behandling af skattemæssigt underskud Driftsregnskab ved underskud i Sammenfatning af udregninger for caseperson ved underskud KONKLUSION PERSPEKTIVERING Faldende rentefradrag Faldende selskabsskat LITTERATURLISTE...76

4 1. Indledning 1.1 Indledning Der har altid været en diskussion omkring, hvornår man som privatperson kan kalde sin hobby for bare en hobby eller for en forretning. Når hobbyen bliver mere end en hobby, begynder man her at tale om en selvstændig erhvervsdrivende, men hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende? Det kan være svært at skelne mellem, hvornår en hobby bliver en forretning, derfor ses det ofte, at virksomhedsejer anvender personskatteloven som beskatningsform. Det er typisk manglende viden om de forskellige beskatningsformers fordele og ulemper, der får mange erhvervsdrivende til at vælge personskatteloven frem for de mere hensigtsmæssige beskatningsformer. Når en person er selvstændig erhvervsdrivende, giver det mulighed for at vælge mellem tre forskellige beskatningsformer; personskatteloven, kapitalafkastningsordningen og virksomhedsskatteordningen. For de erhvervsdrivende kan det være svært at gennemskue reglerne for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen samt, hvilken af ordningerne der er den mest optimale for den enkelte erhvervsdrivende. Det kan derfor være en fordel at få assistance fra en revisor eller en skatterådgiver, som kan hjælpe med udarbejdelsen af det ekstra materiale, som disse to ordninger kræver. De tre beskatningsformer har hver deres fordele og ulemper, men på grund af de erhvervsdrivendes manglende forståelse herfor, vælger mange derfor ikke i den optimale beskatningsform. Afhandlingen vil belyse forskellen på erhvervs- og ikke erhvervsdrivende personer samt de beskatningsformer, der knytter sig hertil. Afhandlingen vil henvende sig til revisorer og rådgivere, som skal vejlede indenfor området. 1.2 Problemformulering På baggrund af indledningen er følgende problemformulering udarbejdet; Hvordan defineres en selvstændig erhvervsdrivende person, kan den erhvervsdrivende selv vælge beskatning efter personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. Hvilken af disse beskatningsformer er den mest optimale for den erhvervsdrivende. Undersøgelsesspørgsmål 1.Hvordan defineres en selvstændig erhvervsdrivende person? 2. Hvad er kravene for anvendelse af personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen? 3.Hvilke forskelle og ligheder er der herimellem? 1

5 4.Hvordan behandles den skattepligtige indkomst ved underskud? 5. Hvilken beskatningsform er den mest optimale at anvende for den selvstændige erhvervsdrivende? 1.3 Afgrænsning Afhandlingen vil primært tage udgangspunkt i en caseperson, som har en personlig drevet virksomhed, hvorfor afhandlingen ikke berører alle forhold inden for de forskellige beskatningsformer. Der tages kun udgangspunkt i personer, der er fuld skattepligtige i Danmark og som ikke har samlevende ægtefælle. Udregningerne tager udgangspunkt i indkomståret 2014, hvorfor satser og regler frem til april 2014 benyttes. Afhandlingen vil kun omfatte personlige enkeltmandsvirksomheder, og afhandlingen vil derfor ikke komme ind på forhold vedrørende ApS, A/S, I/S, P/S eller K/S. 1.4 Målgruppe Afhandlingens målgruppe er revisorer og rådgivere, som arbejder med selvstændige erhvervsdrivende. Afhandlingen er tiltænkt som en overbliksgivende og forståelig beskrivelse af regler og beskatningsformer inden for beskatning af privatpersoner. 1.5 Metodevalg & struktur Afhandlingen er opbygget ud fra den induktive metode 1 og vil ved hjælp af udregning, kendsgerninger og data lede frem til en teori omkring, hvilken af de tre beskatningsformer som er optimal at bruge for vores caseperson. Svagheden ved at anvende den induktive metode, er at dens konklusion bygger på enkelte observeringer og ikke en samlet enhed; det vil sige, at konklusionen på denne afhandling ikke nødvendigvis er den samme konklusion i et andet scenarium. Kvaliteten af de indsamlede data vurderes pålideligt og troværdigt, da der udelukkende er tale om sekundært data. Der henvises til litteraturliste, jf. kapitel 11 for specifikation af anvendt materiale og litteratur. 1 Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 4. udgave 2008, Samfundslitteratur 2

6 Nedenstående figur viser afhandlingens overordnede struktur og opbygning; Figur 1 Afhandlingens struktur Del 1 - Indledning Kapitel 1 Indledning og problemformulering m.m. Del 2 - Teori & Analyse Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstændig erhvervsdrivende Præsentation af caseperson Personskatteloven samt udregninger Kapitalafkastordningen samt udregninger Virksomhedsskatteordningen samt udregninger Sammenfatning af PSL, KAO & VSO Underskud i virksomhed samt udregninger Del 3 - Afslutning Kapitel 9 Kapitel 10 Konklusion Perspektivering Som metodefiguren illustrerer, så er opgaven delt op i en del 1, del 2 og del 3. Del 1 rummer kapitel 1, som er den indledende del, og her fastsættes opgavens overordnede rammer. Kapitlet indeholder indledning, problemformulering, afgrænsning, målgruppe og metodevalg. Del 2 vil være fra kapitel 2 8, som er den beskrivende og analyserende del af opgaven. Her vil vi definere og afgrænse begrebet selvstændig erhvervsdrivende samt præsentere casepersonen, som vi vil anvende til besvarelse af problemformuleringen. Herefter vil vi gennemgå reglerne ved anvendelse af de forskellige beskatningsordninger samt foretagne konkrete beregninger på baggrund af vores caseperson. Dernæst vil vi sammenligne de 3 beskatningsformer, hvor fordele og ulemper vil blive gennemgået. Til sidst vil vi sammenligne reglerne ved underskud og foretage konkrete beregninger. Del 3 er den afsluttende del, som vil rumme en samlet konklusion på problemstillingen, som nævnt i kapitel 1, samt en perspektivering. 3

7 2. Selvstændig erhvervsdrivende 2.1 Selvstændig erhvervsdrivende kontra hobbyvirksomhed Skattelovgivningen indeholder ikke en reel definition på begrebet selvstændig erhvervsdrivende. Der er udarbejdet en række bestemmelser i selskabslovgivningen 4, men disse er ikke udtømmende og afgrænser heller ikke begrebet selvstændig erhvervsdrivende. I den juridiske vejledning karakteres en selvstændig erhvervsdrivende ved, at der for egen regning og risiko drives virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Den personligt drevne virksomhed skal udøves regelmæssigt og over en længere periode. Endvidere anses skattepligtige, der driver en personlig fremstillingsvirksomhed eller virksomhed inden for industri, håndværk og landbrug som selvstændige erhvervsdrivende. 2 Når man taler om selvstændige erhvervsdrivende, er det ofte svært at skelne mellem erhvervsdrivende kontra ikke-erhvervsdrivende virksomheder. Det er derfor nødvendigt at afgrænse begrebet. Når begrebet skal afgrænses, er problemerne ofte i form af, at virksomhedens primære aktiviteter er af private karakter, derfor bliver ikke-erhvervsmæssige virksomheder kaldt for hobbyvirksomheder. I den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.1, er der opstillet en række kriterier for afgræsningen af hobbyvirksomheder. I afsnittet fremgår det, at hvis virksomheden er rentabel, giver det ikke anledning til tvivl om, hvorvidt det er en hobby- eller erhvervsvirksomhed. Her menes det, at virksomheden skal give overskud over en længere periode på den primære drift, ligeledes skal den fremmedkapital og den investerede egenkapital kunne forrentes, samt at der er mulighed for at give en rimelig driftsherreløn. I den juriske vejledning, afsnit C.C.1.3.1, nævnes intensitetskravet som en yderligere betingelse for, at en virksomhed kan anses for, at have erhvervsmæssig karakter. Intensitetskravet kræver, at omsætningen i virksomheden har en vis minimumsstørrelse for at den kan kalde sig erhvervsvirksomhed. I afsnittet er der også opstillet en række sager, hvor sondringen mellem hobbyvirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende er afgjort ved retten. 3 Som eksempel kan der henvises til SKM ØLR. Afgørelsen omhandler en skatteyder, som nægtes fradrag for virksomhedens underskud, da virksomheden siden stiftelsen havde været drevet med årlige underskud. Derfor fandt landsretten bevisførelse for, at virksomheden ikke opfyldte ren- 2 Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C

8 tabilitetskravet, idet virksomheden ikke havde udsigter til at blive drevet med en rimelig fortjeneste, og virksomheden kunne derfor ikke anses for erhvervsmæssig Delkonklusion Der er ikke en konkret definition af begrebet selvstændig erhvervsdrivende, men der er en række bestemmelser, som ikke er udtømmende. En selvstændig erhvervsdrivende kan som udgangspunkt defineres ved, at der for egen regning og risiko drives virksomhed med det formål at opnå et overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt og over en længere periode. Erhvervsdrivende, som driver en personlig fremstillingsvirksomhed eller virksomhed inden for industri, håndværk og landbrug, anses også som selvstændig erhvervsdrivende. Der findes ikke en egentlig definition af begrebet selvstændige erhvervsdrivende, der henstilles derfor til praksis. 3. Præsentation af caseperson For at kunne understøtte vores afhandling har vi været nødsaget til at opfinde en fiktiv case-person, Jens Jensen, samt et fiktivt driftsregnskab for hans selvstændige erhvervsvirksomhed, Kobberfabrikken. Jens har en velfungerende virksomhed, som udvikler kobberlysestager. Jens ejer virksomheden 100 %, som drives fra lejede lokaler; bestående af et mindre kontor og et værksted. Virksomheden har eksisteret siden 2006 og har på nuværende tidspunkt tre ansatte, hvoraf den ene medarbejder har fokus på administration, og de resterende beskæftiger sig med den primære drift. Jens Jensen udgør selv en bærende del af arbejdsstyrken. Jens modtager ikke løn fra virksomheden, hvorfor virksomhedens overskud betragtes som dennes løn, som han bliver beskattet af. Siden virksomheden blev etableret, har Jens været beskattet efter reglerne i personskatteloven og har derfor ikke noget opsparet overskud i virksomheden. Der er for virksomheden udarbejdet et budget for 2014, hvilket er vist jf. nedenstående (figur 2), og dette budget fungerer som værdigrundlag for senere beregninger. Vi har forudsat, at Jens bor i Guldborgsund Kommune og beskattes derfor af satserne herfor. Jens har ikke nogen samlevende ægtefælle

9 Resultatopgørelse for 2014 Omsætning Produktionsomkostninger ( ) Bruttoresultat Figur 2 Budget for 2014 Andre eksterne omkostninger ( ) Personaleomkostninger ( ) Af- og nedskrivninger (80.000) Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger (27.746) Resultat før skat Årets resultat Balance for 2014 Andre anlæg, driftsmidler og inventar Kapitalindestående Anlægsaktiver Bankgæld Fremstillede varer og handelsvarer Langfristede gældsforpligtelser Varebeholdninger Kassekredit Tilgodehavende fra salg Leverandørgæld Andre tilgodehavende Anden gæld Tilgodehavende Kortfristede gældsforpligtelser Likvidebeholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Passiver

10 4. Personskatteloven 4.1 Indledning Personskatteloven bekendtgøres som lov om indkomstskat for personer 5. Ved indførelse af den nye personskattelov i 1987 blev der indført væsentlige ændringer i reglerne for beregning af fysiske personer. Disse regler blev suppleret med indførelse af virksomhedsskatteloven, som omhandlede virksomhedsskatteordningen og senere kapitalafkastordningen. Der blev i denne forbindelse indarbejdet begreberne; personlig indkomst og kapitalindkomst, som hver har sit eget begreb af skattemæssig værdi. Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter personskatteloven 1, der skal definere, om en indkomst er skattepligtig og om en udgift er fradragsberettiget. Ifølge statsskatteloven skal fuldt skattepligtige personer betale indkomstskat til Danmark og dermed rette sig efter personskattelovens regler. Ifølge statsskattelovens 2 defineres det, at der påhviler en skattepligtig indkomst for enhver person, der er bosat i landet eller på anden måden har hjemsted i Danmark, f.eks. i forbindelse med arbejde Indkomstbegreber Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst er der følgende indkomst- og fradragsbegreber; Personlig indkomst, PSL 3 Kapitalindkomst, PSL 4 Ligningsmæssige fradrag Derudover findes der CFC-indkomst og aktieindkomst, vi vil ikke komme yderligere ind på dette, da det ikke vurderes relevant for opgaven. Den skattepligtige indkomst opgøres efter PSL, jf. nedenstående; Figur 3 Opgørelse af skattepligtig indkomst Personlig indkomst +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst

11 4.2.1 Personlig indkomst Jf. PSL 3 omfatter den personlige indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst. Det vil sige, at der ikke findes en udtømmende liste over den indkomst, som skal beskattes som personlig indkomst; indkomsten skal i stedet afgrænses fra at være kapitalindkomst eller aktieindkomst. Personlig indkomst kan eksempelvis være lønindkomst, honorarer, sygedagpenge og overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Reglerne medfører, at en person, der driver virksomhed, får fuldt skattemæssigt fradrag for de erhvervsmæssige omkostninger, via fradraget i den personlige indkomst. Samtidig er det dog ikke muligt for en lønmodtager at få de samme fradrag i den personlige indkomst. I stedet har lønmodtageren mulighed for at fratrække enkelte omkostninger under de ligningsmæssige fradrag, som beskattes lempeligere Kapitalindkomst Jf. PSL 4 udgør kapitalindkomsten det samlede nettobeløb af indtægter og udgifter (nettoindkomstprincippet). Den primære kapitalindkomst er renteindtægter, renteudgifter og skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven. Da kapitalindkomsten opgøres efter nettoindkomstprincippet, kan kapitalindkomsten være negativ og dermed skulle modregnes i den skattepligtige indkomst Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag er de fradrag, der gives i den skattepligtige indkomst, men som ikke indgår i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Ligningsmæssige fradrag får derfor en lavere skattemæssig værdi svarende til den samlede skatteprocent for kommune, kirke og sundhedsbidrag. De oftest anvendte ligningsmæssige bidrag er befordringsbidrag, fradrag for gaver til visse foreninger samt fradrag for gaver til kulturinstitutioner 7. Der er i 2014 givet et maks. fradrag på 3 t.kr. 8, som skal dække faglige kontingenter. Dette gælder dog ikke for A-kasse, efterløn eller fleksydelsesordninger Deloitte.; Skatten 2013/14, Deloitte Skat

12 4.3 Skatteberegning Når den skattepligtige indkomst er opgjort, skal der ske en udregning af skatten. Her tages der udgangspunkt i følgende punkter; Bund- og topskat, PSL 6 og 7 Udligningsskat, PSL 7a Sundhedsbidrag, PSL 8 Skat af aktieindkomst, PSL 8a Skat af CFC-indkomst, PSL 8b Skat svarende til kommunal indkomstskat, PSL 8c Summen af ovenstående giver den samlede skat til indbetaling for indkomståret. Som nævnt tidligere anvendes CFC-indkomst ikke, hvorfor denne ikke vil blive beskrevet yderligere Bund- og topskat Bundskat beregnes ud fra regler i PSL 6. I indkomståret 2014 udgør bundskatten 6,83 % af den personlige indkomst samt den positive nettokapitalindkomst. Topskatten beregnes efter reglerne i PSL 7. Skatten udgør her 15 % af den personlige indkomst, som overstiger kr. for indkomståret Indkomsten er efter AM-bidrag og positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et bundfradrag på 40 t.kr. 9 Bundskatten nedsættes med den skattemæssige værdi af personfradraget Udligningsskat Udligningsskatten er en ekstraskat som omfatter høje pensionsudbetalinger, der efter skattereformen i 2011 har fået en fordel. Udligningsskatten beregnes som summen af udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens 20 og 53 samt ligningslovens 70 m.fl. 10 Da dette ikke vil have nogen påvirkning på besvarelse af vores problemformulering, vil vi ikke komme yderligere ind på dette

13 4.3.3 Sundhedsbidrag Sundhedsbidrag er til for at betale for regionale og kommunale sundhedsydelser. Sundhedsbidraget nedsættes med 1 % årligt, mens bundskatten bliver hævet med samme procentsats, som følge af 2009-skattereformen. Dette medfører, at sundhedsbidraget i 2019 vil være udfaset. Sundhedsbidrag er en skat på 5 % i indkomståret Sundhedsbidraget bliver betalt af alle, som har en skattepligtig indkomst, der overstiger personfradraget på kr. Sundhedsbidraget nedsættes derfor med den skattemæssige værdi af personfradraget Skat af aktieindkomst Som beskrevet tidligere, indgår aktieindkomsten ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes særskilt. Aktieindkomsten kan f.eks. bestå af fortjenester eller tab på aktier. Aktieindkomst beskattes med 27 % af den del, som ikke overskrider kr., hvorefter den resterende del vil blive beskattes med 42 % Skat svarende til kommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat er den skat, der skal betales til den kommune, den skattepligtige person bor i. Den kommunale indkomstskat beregnes med den gældende beskatningsprocent i den givne kommune for indkomståret. Hvis den skattepligtige person bor i Københavns Kommunen, vil den kommunale indkomstskat være på 23,80 % 13. Derudover indgår kirkeskat i begrebet kommunal indkomstskat. Kirkeskatten er den skat, der betales til den danske folkekirke, som bruges til vedligeholdelse af kirker mv. Kirkeskatten skal dog kun betales, hvis den skattepligtige person er medlem af folkekirken, hvilket er efter eget valg. Hvis den skattepligtige vælger at melde sig ud af folkekirken, vil kirkeskatten kun blive opkrævet i den periode, hvor den skattepligtige har været medlem. Kommunal indkomstskat bliver beregnet ud fra den skattepligtige indkomst, hvor skatten nedsættes med den skattemæssige værdi af personfradraget

14 4.3.6 Personfradrag Når skatten skal beregnes, gives der ifølge PSL 9 et personfradrag, som de beregnede skatter skal nedsættes med skatteværdien heraf. Jf. PSL 10 udgør personfradragets grundbeløb kr. 14 for personer over 18 år, mens for personer under 18 år udgør grundbeløbet kr. Personfradraget giver fradrag i de kommunale indkomstskatter samt i bundfradraget og sundhedsbidraget som nævnt i afsnit Skatteloft Skatteloftet er en indikation på, hvor høj en andel af den personlige indkomst der kan betales skat af. For den personlige indkomst er skatteloftet på 51,7 % 15 i indkomståret Hvis skatten for indkomstskatten ville overstige 51,7 %, nedsættes satsen for beregning af topskatten med den overskydende procentdel, således at den rammer de 51,7 %. Fra indkomståret 2010 blev der indført et yderligere skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, hvor satsen på skatteloftet gradvist blev sænket frem til indkomståret 2014, hvor skatteprocenten nåede 42 %. 4.4 Opsparing i virksomheden Det er ikke muligt for den erhvervsdrivende at foretage opsparing af overskud i virksomheden ved anvendelse af reglerne i personskatteloven. Al positiv indkomst bliver beskattet i det pågældende indkomstår. 4.5 Skattemæssige underskud Det er forskelligt, hvordan det skattemæssige underskud behandles, når man anvender reglerne efter personskatteloven. Der kan forekomme skattemæssige underskud i; den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og aktieindkomsten Underskud i den skattepligtige indkomst Ved underskud i den skattepligtige indkomst skal skatteværdien heraf modregnes i bund- og topskatten samt skatten af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet. Hvis underskuddet ikke kan

15 dækkes af bund- og topskatten eller aktieindkomsten, fremføres underskuddet til modregning i senere indkomstår, jf. PSL 13, stk Underskud i den personlige indkomst Hvis den skattepligtige har underskud i den personlige indkomst, skal underskuddet modregnes i den positive kapitalindkomst. Hvis underskuddet ikke kan dækkes af den positive kapitalindkomst, fremføres underskuddet til modregning i senere indkomstår, jf. PSL 13, stk Skatteberegning efter personskatteloven I dette afsnit vil vi opgøre den skattepligtige indkomst og den samlede skat for Jens Jensen efter personskattelovens bestemmelser. Der vil tages udgangspunkt i virksomhedens driftsbudget for , jf. afsnit 3, figur 2. Alle satser er taget fra de seneste opgørelser fra SKAT. Figur 4 - Opgørelse af skattepligtig indkomst efter personskatteloven Før AM-bidrag AM-bidrag Efter AM-bidrag Personlig indkomst Overskud virksomhed, før renter Personlig indkomst Samlet AM-bidrag Kapitalindkomst Renteindtægter, privat (pengeinst. Obl. Og pantebreve mv.) Renteindtægter i virksomhed Renteudgifter, privat (realkreditinst., pengeinst. mv.) (12.000) Renteudgifter i virksomhed (27.746) Kapitalindkomst (34.036) Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag (25.000) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst (34.036) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst

16 Figur 5 Skattebregning efter personskatteloven % Indkomst Til beskatning AM-bidrag 8, Bundskat 6, Topskat 15, Sundehedsbidrag 5, Kommuneskat 25, Kirkeskat 1, Nedslag for beskatning over 51,7% -0, (2.504) Personfradrag - Bundskat 6, (2.923) - Sundhedsbidrag 5, (2.140) - Kommuneskat 25, (11.042) - Kompensation for rentefradraget 3, (1.021) Beregnet skat Ved beregning ud fra personskatteloven kan vi i ovenstående se, at Jens Jensen vil få en samlet skattepligtig indkomst på kr., som udløser en skattebetaling på kr. Han vil blive beskattet af virksomhedens overskud før renter. Dette skyldes som beskrevet i afsnit 4.2.2, at renteudgifterne bliver fratrukket i hans kapitalindkomst. Nedslag ved beskatning over 51,7 % efter PSL 19 stk. 1 beregnes ved at tage skatteprocenten af kommuneskatten, sundhedsbidraget, bundskatten og topskatten fratrukket de 51,7 %. Jens får hovedsagligt dette nedslag på grund af, at han bor i en dyr kommune. 4.7 Delkonklusion Beskatning af personer bliver opgjort efter reglerne i personskatteloven. For at kunne blive beskattet efter reglerne i personskatteloven, skal den skattepligtige være bemyndiget efter statsskattelovens 2. For at opgøre den skattepligtige indkomst, skal den skattepligtige indkomst fordeles på personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssig fradrag, og herefter kan skatten beregnes ud fra de forskellige skattesatser. Driver den skattepligtige en personlig virksomhed, indgår virksomhedens resultat før renter i den skattepligtige indkomst, og renteudgifter fratrækkes i kapitalindkomsten. Det er ikke et krav for den skattepligtige at udarbejde et separat regnskab for virksomheden, men der skal blot laves en opdeling af årets indtægter og udgifter, som skal danne grundlag for beskatningen. 13

17 Opgørelse af den skattepligtige indkomst efter personskattelovens bestemmelser er administrativt den nemmeste ordning. Det er ofte også den mest gennemskuelige ordning, hvorfor en stor del af de selvstændige erhvervsdrivende bliver beskattet herefter. 5. Kapitalafkastordning 5.1 Indledning Kapitalafkastordningen blev i 1992 dannet ud fra virksomhedsskatteordningen for at forenkle virksomhedsskatteordningen og kunne dermed anvendes fra indkomståret Formålet med kapitalafkastordningen er at begrænse behovet for anvendelse af virksomhedsskatteordningen og dermed kunne tilbyde et alternativ til virksomhedsskatteordningen samt forenkle det administrative for de erhvervsdrivende og skattemyndighederne. I 1993 blev kapitalafkastordningen ændret, således det blev muligt at henlægge til konjunkturudligningskontoen, som kan sammenlignes med opsparing af overskud under virksomhedsskatteordningen, som bliver beskrevet i afsnit 6.9. Det var nu muligt at vælge at blive beskattet ud fra tre metoder; personskatteloven, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. 5.2 Betingelser for anvendelse af kapitalafkastordningen Jf. VSL 22a kan kapitalafkastordningen kun anvendes af skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed. Det betyder, at den skattepligtige person skal drive selvstændig erhvervsvirksomhed, hvilket er den samme personkreds, som kan anvende virksomhedsskatteordningen. Når kapitalafkastningsordningen vælges, skal dette angives på selvangivelsen ved hvert indkomstår. Det er derfor muligt for den skattepligtige person frit at vælge mellem personskatteloven, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen fra hvert indkomstår. Hvis den skattepligtige ikke angiver beskatningsform på selvangivelsen, vil beskatningen ske efter reglerne i personskatteloven. Det er dog i henhold til VSL 22a stk. 1 muligt at ændre beslutning, om kapitalafkastordningen skal anvendes eller ej, frem til den 30. juni i det efterfølgende indkomstår. 5.3 Anvendelsen Ved valg af kapitalafkastningsordningen beregnes et kapitalafkast af de aktiver, den skattepligtige anvender erhvervsmæssigt. Kapitalafkastet kan fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten, herved nedsættes marginalskatten og arbejdsmarkedsbidraget. Kapitalafkastet 14

18 kan dog ikke overstige driftsoverskuddet eller et beløb svarende til den samlede negative kapitalindkomst. Kapitalafkastgrundlaget udgør værdien af de aktiver, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, dog med undtagelse af finansielle aktiver. Ved blandet benyttede aktiver indgår værdien med den andel, som anvendes erhvervsmæssigt jf. reglerne i VSL 1 stk Konjunkturudligningsordningen Skattepligtige personer, som anvender kapitalafkastordningen, har mulighed for at opspare via en konjunkturudligningskonto. Konjunkturudligningskontoen gør det muligt at henlægge til konjunkturudligninger, som fratrækkes i den personlige indkomst i henlæggelsesåret. Ved henlægningen betales der en foreløbig konjunkturudligningsskat af samme størrelse som virksomhedsskatteprocenten. For indkomståret 2014 udgør skatteprocenten 24,5 % 18. Resten af henlæggelsen indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut. Den foreløbige konjunkturudligningsskat fratrækkes i slutskatten i det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres. Den skattepligtige kan så senere hæve det henlagte beløb. Dette sker oftest, når det er mere skattemæssigt optimalt. Det er dog ikke muligt at henlægge til konjunkturudligningskontoen i samme indkomstår, som der hæves på konjunkturudligningskontoen. Efter VSL 22b stk. 4 skal beløb, som indsættes på konjunkturudligningskontoen, være bundet i minimum 3 måneder, men senest være hævet 10 år efter. 19 Kontoen kan sammenlignes med kontoen for opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen, dog er der her visse begrænsninger og regler for kontoen; henlæggelsen til konjukturudligningen kan højst være 25 % af årets overskud, men minimum udgøre kr. 20 Hvis den erhvervsdrivende overgår til virksomhedsskatteordningen, kan indskuddene på konjunkturudligningskontoen overføres til kontoen for opsparede overskud. Derved kan man som erhvervsdrivende overgå fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen uden, at det medfører en beskatning af opsparingen. Omvendt kan man ikke gå fra virksomhedsskatteordningen til kapitalafkastordningen uden, at blive beskattet af det opsparede overskud Rune Skibsted Klæsøe.: Skattekartoteket Kapitel 51 Kapitalafkastordningen, Magnus Informatik. September

19 5.5 Kapitalafkastgrundlag I VSL 22a stk. 5 fremgår det, at kapitalafkastgrundlaget primært består af de erhvervsmæssige aktiver. Som hovedregel indgår passiverne ikke i opgørelsen, hvorfor kapitalafkastgrundlaget afviger fra det kapitalafkastgrundlag, som opgøres, når virksomhedsskatteordningen anvendes. Ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget skal der foretages en samlet sammenlægning af følgende aktiver; Igangværende arbejde for fremmed regning nettoværdi Varelager Varedebitorer Varekreditorer Hvis dette giver en positiv nettoværdi, skal beløbet medtages under aktiver. Hvis beløbet giver en negativ nettoværdi, skal det ikke fragå aktiverne. Følgende aktiver kan ikke indgå i kapitalafkastgrundlaget; Aktiver fra virksomheder omfattet af personskattelovens 4 stk. 1, nr. 10 & 12 Konkursaktiver Aktiver i dødboer Finansielle aktiver, generelt Debitorer fra salg af tjenesteydelser Værdiansættelsen af aktiverne, som indgår i kapitalafkastgrundlaget, foregår på samme måde som ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen jf. afsnit 6.5. Blandede benyttede aktiver, som både benyttes privat og erhvervsmæssigt, medregnes i kapitalafkastningsgrundlaget dog kun med den forholdsmæssige værdi af aktivet, som svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. 5.6 Beregning af kapitalafkast Jf. VSL 22a stk. 2 beregnes kapitalafkastet som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen, som er den samme sats, der anvendes i virksomhedsskatteordningen i 2013, som udgør 2 % 21. Satsen opgøres sidst på indkomståret, hvorfor afkastsatsen for 2014 stadig er uvis. Hvis den selvstæn

20 dige erhvervsdrivendes indkomstår skulle være kortere eller længere end 12 måneder, beregnes kapitalafkastsatsen forholdsmæssigt herfor. Jf. VSL 22a, stk. 3, kan kapitalafkastet ikke overstige den største talmæssige værdi for følgende; Positiv nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. PSL 3 Negativ nettokapitalindkomst, jf. PSL 4. Såfremt ovenstående skulle være en realitet, sættes de nævnte beløb til 0 kr. ved anvendelse af denne regel. Positiv nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal komme fra virksomheden og opgøres som indtægter fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger mv. samt fratrukket årets henlæggelser på konjunkturudligningskontoen. Hvis der i et indkomstår hæves på konjunkturudligningskontoen, skal beløbet tillægges den personlige indkomst. Den negative nettokapitalindkomst beregnes på baggrund af omkostninger, som både vedrører den selvstændige erhvervsvirksomhed og den skattepligtiges private renteudgifter. Ved opgørelsen ses der bort fra kapitalafkastet samt den negative kapitalindkomst som følge af PSL 4 stk. 1 nr. 10 & Underskud i kapitalafkastordningen Hvis den erhvervsdrivende har negativ personlig indkomst i et indkomstår, skal der hæves et beløb på konjunkturudligningskontoen, som svarer til underskuddet i virksomheden. 22 Hvis der ikke er foretaget tilstrækkeligt indskud på konjunkturudligningskontoen til at udligne underskuddet, så skal underskuddet behandles efter de almindelige regler i personskatteloven Ægtefællers fælles virksomhed Hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen, når indkomståret slutter, opgør man kapitalindkomsten på grundlag af den samlede indkomst og de samlede erhvervsmæssige aktiver efter maksimeringsreglerne i VSL 22a stk. 3. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten for den ægtefælle, som driver virksomheden. Ejer ægtefællerne hver deres virksomhed, fordeles kapitalafkastet forholdsmæssigt efter værdien af de erhvervsmæssige 22 VSL 22 b, stk. 7 17

21 aktiver. Anvender den ene ægtefælle virksomhedsskatteordningen, ses der bort fra aktiver og indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes derfor heraf, mens kapitalindkomsten alene forhøjes hos den ægtefælle, som benytter kapitalafkastordningen. Da vi har valgt at afgrænse dette i vores opgave, vil dette ikke blive uddybet yderligere. 5.9 Skatteberegning efter kapitalafkastordningen For at kunne beregne den skattepligtige indkomst ud fra kapitalafkastordningen skal kapitalafkastgrundlaget opgøres, og kapitalafkastet udregnes. Kapitalafkastgrundlaget skal opgøres primo for indkomståret, hvilket gøres på baggrund af virksomhedens balance for Balancen for 2013 Figur 6 - Balance for 2013 Andre anlæg, driftsmidler og inventar Kapitalindestående Anlægsaktiver Bankgæld Fremstillede varer og handelsvarer Langfristede gældsforpligtelser Varebeholdninger Kassekredit Tilgodehavende fra salg Leverandørgæld Andre tilgodehavende Anden gæld Tilgodehavende Kortfristede gældsforpligtelser Likvidebeholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Passiver

22 Figur 7 - Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastgrundlaget Aktiver Andre anlæg, driftsmidler og inventar Fremstillede varer og handelsvarer Tilgodehavende fra salg Andre tilgodehavende Passiver Leverandørgæld Anden gæld Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast, 2% (2013, ej opgjort i 2014) Kapitalafkastet udgør kr., som er beregnet ved kapitalafkastgrundlaget ved begyndelsen af indkomståret ganget med kapitalafkastsatsen på 2 %. Jens Jensen kan derfor flytte kr. fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten. Jens Jensen har mulighed for at foretage en konjunkturudligning med 25 % af årets overskud inden modregning af kapitalafkastet, som kan give en mulig opsparing. For at vise betydningen af dette, har vi valgt at præsentere hans skattepligtige indkomst både med og uden konjunkturudligning Opgørelse af skattepligtig indkomst efter kapitalafkastordningen uden indskud på konjunkturudligningskontoen Det forudsættes, at den erhvervsdrivende hæver hele overskuddet og dermed ikke foretager nogen opsparing i virksomheden. 19

23 Figur 8 - Opgørelse af skattepligtig indkomst efter kapitalafkastordningen uden indskud på konjunkturudligningskontoen Før AM-bidrag AM-bidrag Efter AM-bidrag Personlig indkomst Overskud virksomhed før renter Kapitalafkast (13.174) Henlagt til konjukturudligningskonto - Resultat af virksomhed Personlig indkomst Samlet AM-bidrag Kapitalindkomst Kapitalafkast Renteindtægter, privat (pengeinst. obl. og pantebreve mv.) Renteindtægter, virksomhed Renteudgifter, privat (realkreditinst., pengeinst. mv.) (12.000) Renteudgifter, virksomhed (27.746) Kapitalindkomst (20.862) Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag (25.000) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst (20.862) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst

24 Figur 9 - Skatteberegning efter kapitalafkastordningen % Indkomst Til beskatning AM-bidrag 8, Bundskat 6, Topskat 15, Sundehedsbidrag 5, Kommuneskat 25, Kirkeskat 1, Nedslag for beskatning over 51,7% -0, (2.391) Personfradrag - Bundskat 6, (2.923) - Sundhedsbidrag 5, (2.140) - Kommuneskat 25, (11.042) - Kompensation for rentefradraget 3, (626) Beregnet skat Hvis Jens Jensen ikke vælger at udnytte reglerne om konjukturudligningen, får han en skattepligtig indkomst på kr., som dermed udløser en skattebetaling på kr. 21

25 5.9.2 Opgørelse af skattepligtig indkomst efter kapitalafkastordningen med indskud på konjunkturudligningskontoen Som nævnt i afsnit 5.4 kan der maksimalt indskydes 25 % af årets overskud på konkunkturudligningskontoen. Figur 10 Opgørelse af skattepligtig indkomst efter kapitalafkastordningen med indskud på konjunkturudligningskontoen Før AM-bidrag AM-bidrag Efter AM-bidrag Personlig indkomst Overskud virksomhed før renter Kapitalafkast (13.174) Henlagt til konjukturudligningskonto ( ) Resultat af virksomhed Personlig indkomst Samlet AM-bidrag Kapitalindkomst Kapitalafkast Renteindtægter, privat (pengeinst. obl. og pantebreve mv.) Renteindtægter, virksomhed Renteudgifter, privat (realkreditinst., pengeinst. mv.) (12.000) Renteudgifter, virksomhed (27.746) Kapitalindkomst (20.862) Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag (25.000) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst (20.862) Ligningsmæssige fradrag (25.000) Skattepligtig indkomst

26 Figur 11 - Skatteberegning efter kapitalafkastordningen % Indkomst Til beskatning AM-bidrag 8, Bundskat 6, Topskat 15, Sundehedsbidrag 5, Kommuneskat 25, Kirkeskat 1, Konjunkturudligningsskat 24, Nedslag for beskatning over 51,7% -0, (721) Personfradrag - Bundskat 6, (2.923) - Sundhedsbidrag 5, (2.140) - Kommuneskat 25, (11.042) - Kompensation for rentefradraget 3, (626) Beregnet skat Ved anvendelse af konjunkturudligningskontoen vil Jens få en skattepligtig indkomst på kr., og den skattemæssige betaling vil dermed være kr. Forskellen skyldes, at Jens Jensen henlægger 25 % af virksomhedens overskud før renter, på i alt kr., hvoraf der betales 24,5 % i acontoskat på i alt kr. ( kr.*24,5 %). Henlæggelsen skal anvendes inden indkomståret Figur 12 Opgørelse af skattebesparelse Beregnet skat uden konjunkturudligningskonto Beregnet skat ved konjunkturudligningskonto ( ) Skattebesparelse for indkomståret Hvis vi sammenligninger skattebetalingerne med og uden konjunkturudligningskontoen, kan vi se, at der bliver en skattebesparelse på i alt kr. Hvis Jens Jensen vælger at henlægge til konjunkturudligningskontoen, bliver han først fuldt beskattet ved hævning. Dette vil han sandsynligvis først hæve, når det er skattemæssigt optimalt Delkonklusion Kapitalafkastordningen blev indført, da der var et ønske om et mere simpelt alternativ til virksomhedsskatteordningen. Kapitalafkastordningen er derfor en mellemvej mellem personskatteloven og virksomhedsskatteordningen, både hvad angår bogføringskrav og de skattemæssige fordele. 23

27 Kapitalafkastordningen giver forsat den skattepligtige mulighed for at få fradrag for de erhvervsmæssige udgifter, men som i personskatteloven skal renteudgifter fra virksomhed, føres under kapitalindkomst, mens kravene til bogføring og registrering vil være mindre omfattende. Ved indtrædelse i kapitalafkastordningen skal der opgøres et kapitalafkastgrundlag, som bliver opgjort på baggrund af virksomhedens aktiver, svarende til 2 % af kapitalafkastgrundlaget. Det beregnede kapitalafkast kan derefter fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten, så der opnås en skattebesparelse. I kapitalafkastordningen er det muligt at opspare overskud ved anvendelse af reglerne om konjunkturudligningskontoen og hermed udjævne skattebetalingen. Henlæggelsen til konjunkturudligningskontoen kan dog maksimum udgøre 25 % af årets resultat og minimum udgøre kr. 6. Virksomhedsskatteordningen 6.1 Indledning Virksomhedsskatteordningen blev indført som et led i skattereformen i 1986 med virkning fra indkomståret Indførelsen af virksomhedsskatteordningen medførte, at selvstændige erhvervsdrivende kunne fradrage alle erhvervsmæssige renteudgifter i deres personlige indkomst, ligeledes kunne de erhvervsdrivende spare op i virksomheden og dermed udjævne beskatningen over flere år. Ordningen har medført, at selvstændige erhvervsdrivende kan sidestilles med selskaber rent skattemæssigt Betingelser for anvendelse af virksomhedsskatteordningen Virksomhedsskatteordningen kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende, som opfylder betingelserne, der er beskrevet i virksomhedsskatteloven afsnit I og II samt Den juridiske vejledning, afsnit C.C Reglerne skal dog anvendes sammen med reglerne i personskatteloven. For at kunne anvende virksomhedsskatteordningen skal følgende betingelser være opfyldt; Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. 25 Som nævnt tidligere er der ikke en egentlig definition af begrebet selvstændige erhvervsdrivende, der henstilles derfor til praksis. 23 Lov. Nr. 144 af 19.marts VSL 1 stk

28 Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Det kræves, at den skattepligtiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomi holdes adskilt, jf. VSL 2, stk. 1. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse tilkendegive, at virksomhedsskatteordningen anvendes. På den betingelse, at ordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Valg af virksomhedsskatteordningen sker kun for et indkomstår ad gangen, hvilket betyder, at den skattepligtige hvert år skal tage stilling til om hvorvidt virksomhedsskatteordningen skal anvendes eller ikke. Ligeledes skal den skattepligtige oplyse følgende skattemæssige specifikationer, som også vil blive omtalt i de følgende afsnit: Indskudskonto (afsnit 6.3) Størrelsen på konto for opsparet overskud (afsnit 6.9) Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (afsnit 6.5) Beregning af kapitalafkastet (afsnit 6.5) Indgivelse af selvangivelse med ovenstående oplysninger skal ske senest den 30. juni i det efterfølgende indkomstår. Driver den selvstændige erhvervsdrivende flere virksomheder, skal alle virksomheder indgå ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Ligeledes kan reglerne i virksomhedsskatteloven afsnit I ikke anvendes af selskaber, da indehaveren af virksomheden skal være en fysisk person. Desuden kan reglerne i virksomhedsskatteordningen ikke anvendes ved konkursboer eller døsboer Indskudskonto Ved indtræden i virksomhedsskatteordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende opgøre indskudskontoen ved regnskabsårets begyndelse. Indskudskontoen er et udtryk for de midler, som den erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden. Kontoen kan sammenlignes med en aktiekapital eller en anpartskapital i et selskab. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag for den indskudte gæld. 27 Kontoen er også et udtryk for, hvor meget den selvstændige kan hæve i virksomheden uden at tage hensyn til hæverækkefølgen, da der er betalt skat af de indskudte midler. Hæverækkefølgen vil blive beskrevet i afsnit Den juridiske vejledning afsnit C.C , den juridiske vejledning afsnit C.C , den juridiske vejledning C.C VSL 3, stk. 3, Den juridiske vejledning afsnit C.C

29 Indskudskontoen kan både være positiv og negativ. Den positive indskudskonto er et udtryk for, at den selvstændige erhvervsdrivende har indskudt flere aktiver end passiver i virksomheden. Det er samtidig et udtryk for den værdi, den erhvervsdrivende kan trække ud af virksomheden uden rentekorrektion, jf. hæverækkefølgen i VSL 5. Indskudskontoen bliver negativ, hvis gælden i virksomheden overstiger aktiverne. Den negative indskudskonto skyldes oftest, at der er medtaget privat gæld i ordningen. 28 Der er regler for, hvornår den erhvervsdrivende kan indskyde eller hæve på kontoen. I praksis er det mest optimalt, at indskudskontoen er så tæt på nul som muligt, da hæverækkefølgen bestemmer, at indskudskontoen er den sidste konto, som der kan hæves på, og man derved vil undgå binding af likvider Opgørelse af indskudskontoen Indskudskontoen opgøres som nettoværdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, som den erhvervsdrivende tilfører virksomheden. Der skal endvidere korrigeres for beløb, der er overført fra konjunkturudligningskontoen efter reglerne i kapitalafkastordningen. Overførsler fra konjunkturudligningskontoen opstår, når den erhvervsdrivende overgår fra at have anvendt kapitalafkastordningen til at bruge virksomhedsskatteordningen. 29 Indskudskontoen kan dermed opgøres således: Figur 13 Opgørelse af indskudskonto Når indskudskontoen er opgjort fastlåses den. Kontoen kan efterfølgende reguleres årligt ved indkomståret udløb, hvis der har været hævninger eller indskud i året, jf. VSL 3, stk. 6. Det vil sige, at værdireguleringer på aktiver og gældsposter ikke får indflydelse på indskudskontoen. Den selvstændige kan selv vælge, om årets indskud skal modregnes på indskudskontoen eller mellemregningskontoen. Det vil oftest være en fordel at modregne indskuddet på mellemregningskontoen, da indskudskontoen som nævnt ovenfor er den sidste konto i hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen vil blive beskrevet i afsnit Indskudte aktiver - Indskudt gæld - Overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen = Indskudskonto 28 Den juridiske vejledning C.C VSL 3, stk. 3 og Den juridiske vejledning C.C

30 Afgrænsning af indskudte aktiver Som udgangspunkt er det hele virksomheden, som indgår i virksomhedsskatteordning, og dermed skal alle virksomhedens aktiver, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, indgå i virksomhedsskatteordningen, uanset om der er tale om materielle, immaterielle eller finansielle aktiver. 30 Aktiverne skal hermed også indgå i opgørelsen af indskudskontoen. 31 Efter VSL 1, stk. 2 og stk. 3, er der særlige regler for finansielle aktiver samt blandede benyttede aktiver. Aktier, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer samt præmie- og indeksobligationer, kan ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den skattepligtige driver virksomhed med næring som formål, jf. VSL 1, stk. 2. Blandet benyttede aktiver indgår som hovedregel ikke i virksomhedsskatteordningen, med forbehold for blandet benyttede ejendomme, biler og multimedier, jf. VSL 1, stk. 3. For ejendomme, som har blandet benyttelse, skal kun den erhvervsmæssige del indgå i virksomheden. Der skal foretages en vurderingsfordeling mellem den erhvervsmæssige del og den private del. Foretages der ikke en vurdering, kan ejendommen ikke indgå i ordningen, selvom den primært bruges erhvervsmæssigt. 32 Efter VSL 3, stk. 7, er der i forhold til fast ejendom en regel for ind- og udtræden af virksomhedsskatteordningen: En skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsessum. Reglen har til formål at sikre, at den skattepligtige ikke opnår skattemæssige fordele ved at udtræde af ordningen og efter en eventuel værdistigning på ejendommen indtræde i virksomhedsskatteordningen igen og opnå en forøgelse på indskudskontoen. 30 Driftsmidler, inventar og erhvervsmæssige bygninger, patenter, licenser og goodwill, debitorer, varelager. 31 Aage Michelsen mfl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 15. udgave, 1. oplag. Side Aage Michelsen mfl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 15. udgave, 1. oplag. Side

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Valg af beskatningsform. Udarbejdet af. Anne- Mette Cramer

Valg af beskatningsform. Udarbejdet af. Anne- Mette Cramer Valg af beskatningsform En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder Udarbejdet af AnneMette Cramer Uddannelsessted: Copenhagen Business School 2016 Uddannelse: HD i Regnskab & Økonomistyring

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

VSO kontra ApS. HD Hovedopgave. Louise Mørk Andersen HD 2. DEL REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING. 10. maj 2016

VSO kontra ApS. HD Hovedopgave. Louise Mørk Andersen HD 2. DEL REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING. 10. maj 2016 10. maj 2016 VSO kontra ApS HD Hovedopgave Louise Mørk Andersen SIDER 75 / ANSLAG 162.037 VEJLEDER: HENRIK DICH HD 2. DEL REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Redegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014

Redegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation

Læs mere

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S Copenhagen Business School Afgangsprojekt på HD, Regnskab og Økonomistyring Maj 2012 Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S - Overdragelse fra Senior til Junior - BILAG Opgaveskrivere

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)

Læs mere

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200?

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? En analyse af konsekvenser af lovændringen indsat ved lov nr. 992 Udarbejdet af: Malene Heiden Winkler HD Regnskab og Økonomi Copenhagen

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Jens Jensen Jensine Jensen

Jens Jensen Jensine Jensen Jens Jensen Jensine Jensen Rådhuspladsen 1001 København K CPR.nr.: 010101-0101 INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSE 2016 Indholdsfortegnelse SIDE Hovedoversigt for 2016 3. Indkomstopgørelse for 2016 4. Formueopgørelse

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Bilag 1 Erhvervsvirksomheder, omsætning og eksport

Bilag 1 Erhvervsvirksomheder, omsætning og eksport Bilag 1 Erhvervsvirksomheder, omsætning og eksport Antal og fordeling af erhvervsvirksomheder i Danmark 1 ; 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Udvikling % 2010 vs. 2000 Selvstændige

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

REDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000

REDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000 I/S Difko XXXV (35) Nyhavn 31 G 1051 København K REDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000 På Deres foranledning har vi udarbejdet efterfølgende redegørelse til brug for opgørelsen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Kandidatafhandling De skattemæssige konsekvenser af ophør i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2017 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder)

Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) Skatteministeriet J.nr. 2018-1805 Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) I medfør af skattekontrollovens

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 44 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 218 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Beskatningsmuligheder for en selvstændig erhvervsdrivende under hensyntagen til salg af virksomhed

Beskatningsmuligheder for en selvstændig erhvervsdrivende under hensyntagen til salg af virksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Afsluttende hovedopgave Afleveret: 9. maj 2012 Beskatningsmuligheder for en selvstændig erhvervsdrivende under hensyntagen til salg af virksomhed

Læs mere

Heuer Leasing ApS. Rådhustorvet 9, 2 th 8700 Horsens. Årsrapport 1. marts december 2017

Heuer Leasing ApS. Rådhustorvet 9, 2 th 8700 Horsens. Årsrapport 1. marts december 2017 Heuer Leasing ApS Rådhustorvet 9, 2 th 8700 Horsens Årsrapport 1. marts 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2018 John Rosendorf

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Forældrekøb Skat Tax

Forældrekøb Skat Tax Forældrekøb Skat 2017 Tax 2 Forældrekøb Forældrekøb og omvendt forældrekøb skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den i gave til barnet 2. Barnet

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere