Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb"

Transkript

1 Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l H D ( R ) 8. S e m e s t e r

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Problemformulering Afgrænsning Metode Formål Målgruppe Disposition Del 1 - Teori Virksomhed i personligt regi Indledning Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst mfl Ligningsmæssige fradrag Forårspakke Delkonklusion Kapitalafkastordning og virksomhedsskatteordning Kapitalafkastordningen Forklaring af kapitalafkastordningen Virksomhedsskatteordning Forklaring af virksomhedsskatteordningen Krav for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen Indskudskontoen Mellemregningskontoen Konto for opsparet overskud Side 1 af 104

3 3.3.4 Hensat til senere hævning Hæverækkefølgen Rentekorrektion Optimering via mellemregning Beskatning af fri bil i virksomhedsskatteordningen Ægtefælle i virksomheden VSO kontra KAO Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Indledning Forskelle fra virksomhedsform til selskabsform Generelt om virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Kontantværdiansættelse Gældsbreve/Stiftertilgodehavender Anfordringstilgodehavender Kursnedslag Stiftelse af selskabskapital Omdannelse Likviditetspåvirkning ved en skattepligtig omdannelse Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedens vederlag fra selskabet Negativ anskaffelsessum Negativ indskudskonto Side 2 af 104

4 4.5.5 Skattefrivirksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft Udskudt skat Konto for opsparet overskud Transaktioner i mellemperioden Omkostninger forbundet med omdannelsen Skattemæssige konsekvenser Underskud i virksomheden Delkonklusion Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver Generationsskifte (Succession til børn) Skattemæssig succession Regler Succession af anparter Successionskredsen Betingelser for succession Overdragelsen Delkonklusion Del 2 Case Indledning til casen De fire faser Familien Poulsen Jans planer Virksomhedens muligheder Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver Afrunding på virksomhedsomdannelse Del 3 - Vurdering og Konklusion Side 3 af 104

5 7.1 Vurdering af virksomhedens faser Konklusion Henvisninger Figurer Bilag Litteraturliste Bøger: Love: Hjemmesider: Side 4 af 104

6 1 Forord Vi er på HD 2.del blevet undervist i seks fag, og her er det skat, der mest har vakt min interesse. Det er også det fagområde, foruden eksternt regnskab, som jeg i min dagligdag som revisorassistent gør mest brug af. Faget skat II omhandler skatteberegningstyper for selvstændige erhvervsdrivende, virksomhedsomdannelse og generationsskifte. I mit job som revisorassistent vil jeg komme til at arbejde med disse områder, og derfor er det af særlig relevans, at de bliver emnerne i min afhandling. Revisorer arbejder dagligt med disse områder, hvor de løbende forsøger at hjælpe deres kunder bedst muligt, så kunderne ender med at træffe de rigtige beslutninger. De tre faser, som er opstart, omdannelse og generationsskifte, er meget tidskrævende, kræver god planlægning og forberedelse. Hvis de gennemføres helt efter bogen, bør det kunne ske næsten skattefrit, og dermed bliver regningen billigere for ejeren. Der er dog andre aspekter af sagen end kun den skattemæssige del. Dette skal vi se nærmere på i det efterfølgende Rådgiver Som en rådgiver for en virksomhed er det vigtigt at analysere risikoen ved en given branche. Dette indebærer, at man skal analysere kundepotentiale, vækstmuligheder samt stigninger i risici. Man skal samtidig også se på muligheder for et eventuelt salg eller opkøb. I analysen tilhører der også en skattemæssig del, og denne kan være meget vanskelig at have med at gøre, især når man taler om en ny opstartet virksomhed, hvor man endnu ikke kender dens fremtid. Forarbejdet tager udgangspunkt i at undersøge ejers interesser og hensigter samt branchens udviklingsstatistik, som er væsentlig for at kunne opnå en bedre rådgivning. Først når man har dette forarbejde på plads, kan man koncentrere sig om den skattemæssige side og hjælpe virksomheden i den retning, som er mest fordelagtig for ejer, virksomheden og virksomhedens efterkommere. Rådgivning er i forvejen dyrt, og får man i begyndelsen forkert rådgivning, kan det komme til at koste mange penge for virksomhedsejeren; både til rådgivning men også til skat. Denne rådgivning skal være med til at sikre, at virksomhedsejeren vælger den virksomhedsform, som passer til det behov, ejer må have, og hvad der skattemæssigt bedst kan betale sig Virksomhedens forløb Skat er et af de største og mest komplekse områder, og dermed er det også et område, hvor mennesker begår flest fejl. Det er et område, hvor man er afhængig af ordentlig rådgivning, så man ikke snyder sig selv og ikke kommer til at hænge på en alvorlig og dyr skattesag. Alle i vores samfund er afhængig af skat; hvad enten man er arbejdsløs eller ejer af et kæmpe rederi. I Danmark Side 5 af 104

7 bliver der hvert år registreret flere tusinder af nye virksomheder, og for mange af dem vil de på et tidspunkt komme igennem en omdannelse fra virksomhed til selskab samt til senere generationsskifte eller salg. Mange selvstændige har i begyndelsen et fuldtidsjob ved siden af deres virksomhed for at få økonomien til at løbe rundt, men mange vælger også at gå den direkte vej og satse alt på deres virksomhed. Netop ny opstartede selvstændige har derfor lige fra begyndelsen behov for ordentlig rådgivning, da det ellers kan ende galt. Det ses nemlig ofte, at folk med ny opstartede virksomheder bruger penge som aldrig før, og pludselig går det galt, fordi de f.eks. ikke har tænkt over, at der skal betales moms og skatter af indtjeningen i virksomheden. Rådgivningen skal hjælpe de ny opstartede således, at de ikke kommer til at betale hverken for meget eller for lidt i skat. Denne rådgivning skal samtidig tage højde for ejers krav, selvom et andet valg havde været billigere. Problemstillingen er derfor, hvordan man bedst hjælper dem med at optimere deres indtjening efter de muligheder, der er til stede - så man både overholder ejers og SKATs betingelser. Når det bliver relevant for dem senere at omdanne virksomheden til et selskab, f.eks. som følge af, at deres debitorer og kreditorer bliver større og større, får de igen behov for rådgivning samt yderligere assistance med selve omdannelsen. Inden for skat kan man vælge enten en skattepligtigeller en skattefri omdannelse. Der er faste kriterier for, hvordan en omdannelse skal gennemføres, og det kan gå hen og blive rigtig dyrt, hvis ejer får forkert rådgivning. Heri ligger problemstillingen at finde den løsning, som opfylder ejers krav nu og her, men også på sigt, hvis selskabet på et tidspunkt skal sælges eller succederes til familie eller nære medarbejdere. Det er igen ejers betingelser, som skal opfyldes, og herfor kan man som rådgiver være tvunget til at foreslå en løsning, som skattemæssigt bliver dyrere for ejer, men til gengæld opfylder ejers kriterier. Selskabet skal på et tidspunkt afhændes, og nogle selskabsejere har siden opstarten vidst, hvem der skal overtage deres selskab. Andre finder først ud af det et par år før, det reelt skal ske. Ejeren skal på tidspunktet, hvor selskabet står til afhændelse, have gjort sig tanker om, hvordan hans og muligvis sin hustrus pensionsalder ser ud rent økonomisk. Det er i dag meget almindeligt, at folk tegner en pension i form af rate- eller kapitalpension ved siden af folkepensionen. Dog er det ikke alle, som har fået oprettet én i tide, hvorved opsparingen er væsentlig mindre end folk, der har sparet op i 30 år. Denne del af befolkningen har måske i stedet valgt at spare op i deres bolig eller måske ingenting, når alt kommer til alt. Problematikken i denne situation er, hvordan selskabet skal afhændes. Her menes, om det kun er en del eller hele selskabet, og hvorvidt selskabsejeren kan opretholde en fast indkomst fra en del af selskabet, selvom han går på pension. For en rådgiver er Side 6 af 104

8 det væsentligt at vide, hvor mange penge ejeren har behov for i sin hverdag, så det igen bliver muligt at optimere selskabsejerens indkomst bedst muligt. Min afhandling tager, på baggrund af ovenstående problemer, udgangspunkt i de skattemæssige aspekter, der er vedrørende opstart, omdannelse og generationsskifte af virksomheder. Jeg vil i afhandlingen lægge særlig vægt på optimeringen af skat for virksomhedens / selskabets ejer. Afhandlingen er udarbejdet af: Bent Erik Laursen Side 7 af 104

9 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i de problemstillinger, som blev opstillet i indledningen, samt de forhold som blev diskuteret, er det interessant at opstille følgende problemformulering Hovedspørgsmål Med udgangspunkt i en konkret virksomhed: 1) Hvordan optimeres virksomhedens beskatningsforløb bedst muligt? Hovedspørgsmålet vil blive besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål Underspørgsmål Fase 1: Virksomhedens start. 2) Hvilken beskatningsform kan bedst betale sig: a) Personligdrevet virksomhed? b) Personligdrevet virksomhed beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteordningen? Fase 2: Virksomhedsomdannelse. 3) Hvilken af følgende omdannelsesmodeller kan bedst betale sig: a) Skattefri omdannelse? b) Skattepligtig omdannelse? 4) Hvilken af ovenstående metoder er bedst på kort og på lang sigt? Fase 3: Generationsskifte. 5) Hvilke metoder er mest fordelagtig for ejer, og hvilke metoder er mest fordelagtig for selskabsovertager ved succession? 1.3 Afgrænsning Den skattemæssige optimering af virksomhedens beskatningsforløb vil foregå med udgangspunkt i de skattemæssige gældende regler for 2010, og dermed vil der ikke blive taget højde for tidligere eller nyere regler Kapitalafkastordning Ordningen omfatter regler, der ligger tæt op ad virksomhedsskatteordningen. Jeg vil ikke analysere ordningen yderligere, da det er virksomhedsskatteordningen, som er mest interessant og på samme gang, den mest brugte beskatningsmodel. Her vil jeg dog sammenligne fordele og ulemper for at gøre læseren opmærksom på dens eksistens således, at den ikke bliver udelukket som valg som Side 8 af 104

10 beskatningsmodel. Kapitalafkastordningen ses ofte brugt hos folk med udlejningsejendomme, hvor indtægterne er begrænsede, eller hvor udlejning er deres eneste indtægt Generationsskifte Inden for området generationsskifte eksisterer både salg og succession. Jeg vil i opgaven på baggrund af omfangsbegrænsning kun koncentrere mig om succession til nærmeste familie. 1.4 Metode Min afhandling vil handle om optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb, og min problemstilling tager udgangspunkt i opstart af en mindre erhvervsvirksomhed. Jeg vil redegøre for det mest optimale skattemæssige livsforløb, hvor der samtidigt bliver taget højde for ejers krav og interesser. Livsforløbet vil tage udgangspunkt i en personlig ejet virksomhed, hvor ejer senere ønsker at omdanne denne til et selskab og senere igen ønsker at generationsskifte selskabet. Jeg vil med udgangspunkt i førnævnte problemformulering og problemstilling udarbejde en afhandling, som giver læser en forståelse af de skattemæssige aspekter inden for stiftelse, omdannelse og generationsskifte af virksomheder samt de skattemæssige problemstillinger, der ligger foran en indehavers valg og beslutninger. Min indgangsvinkel til afhandlingen er at optimere virksomhedens skatteforløb bedst muligt. Min besvarelse vil tage udgangspunkt i en teoretisk eksisterende dansk erhvervsvirksomhed. Jeg vil underbygge besvarelsen med beregninger og talopstillinger samt relevant teori inden for hvert område. Jeg vil analysere de skattemæssige muligheder for hver fase og, på baggrund af disse analyser, foretage en skatteoptimering for virksomheden ved den pågældende fase. De tre faser, som jeg vil analysere, er, som nævnt: Opstart, virksomhedsordning, omdannelse til selskab og til sidst generationsskifte. Jeg vil hovedsageligt beskæftige mig med de skattemæssige valgmuligheder, hvor der skal betales så lidt skat som muligt, men jeg vil dog inddrage ejers krav samt andre alternativer for til sidst at kunne sammenholde mulighederne i den endelige analyse og optimering. Jeg vil vurdere hver fase; både hvad angår skattemæssige beregninger og talopstillinger, men også hvor der bliver taget hensyn til indehavers kriterier. Jeg vil endvidere vurdere, hvad der skattemæssigt bedst kan svare sig for indehaver nu og her og på længere sigt. Hvad angår virksomhedsomdannelsen vil jeg sideløbende lave beregninger på, hvis virksomheden blev omdannet ved skattefri eller skattepligtig omdannelse. Beregningerne vil til sidst blive Side 9 af 104

11 sammenlignet for at kunne konkludere hvilken af modellerne, der var bedst for hhv. ejer og overtager. For at besvare problemformuleringen vil jeg inddrage al relevant teori fra undervisningen, inddrage eksterne kilder samt inddrage relevante love og vejledninger. Jeg vil til selve beregningerne gøre brug af skatteprogrammet SP Skat fra Magnus Informatik, da dette er fuldt opdateret med skattereglerne for Formål Afhandlingens primære formål er at belyse de skattemæssige aspekter hvad angår iværksætterfasen, omdannelsesfasen og generationsskiftefasen. Formålet er optimering af den indkomst, som ejer får fra sin virksomhed, som senere bliver til et selskab. Dette dækker både over lønindkomst, kapitalindkomst samt udbytte fra ejers selskab. Ligeledes er formålet at se på forskelle mellem virksomheder ejet i personligt eller selskabsregi. Virksomhedsejere, der læser denne afhandling, vil kunne bruge den som et opslagsværk, når de ønsker viden om, hvilken virksomhedsform de bør vælge. Den vil kunne hjælpe dem med at beslutte, hvorvidt de bør omdanne deres virksomhed til selskab, eller om de bør beholde den nuværende virksomhed og i stedet lade sig beskatte efter virksomhedsskatteordningen. 1.6 Målgruppe Afhandlingens målgruppe er iværksættere, nuværende virksomhedsejere, selskabsejere og naturligvis revisorer og skattefolk, som arbejder med ovennævnte områder i deres dagligdag. Iværksættere og ejere vil have stor interesse for disse områder, da det jo netop er dem og deres fremtid, som afhandlingen drejer sig om. 1.7 Disposition Opgaven er disponeret over 3 dele. 1. del indeholder teorien, der ligger til grund for casen i 2.del. 1.del er inddelt i kapitler, som udgør et kapitel for hvert emne: Virksomhed drevet i personligregi, Kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, Omdannelse og Generationsskifte. 2.del indeholder casen, som følger strukturen fra kapitel 1. Her bliver der gjort rede for den praktiske del af teorien i form af beregning og analyser på en konkret virksomhed. 3.del udgør den endelige konklusion på opgaven. Alle kapitler vil indeholde delkonklusioner for at anskueliggøre resultatet for læseren. Delkonklusionerne bliver opsamlet i det sidste kapitel. Side 10 af 104

12 Del 1 - Teori 2 Virksomhed i personligt regi 2.1 Indledning Kapitlet omhandler skattereglerne for personlig indkomst samt virksomheder drevet i personligt regi. Kapitlets formål er at identificere de skattemæssige aspekter og forskelle mellem de beskatningsformer, som er mulige for selvstændige erhvervsdrivende. I kapitel 1 vil der indledningsvist blive gjort rede for den skattepligtige indkomst samt de ændringer i Forårspakke 2.0, som har indflydelse på den personlige indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag; altså påvirkning på den almindelige borgers indkomst. I kapitel 2 vil der blive gjort rede for formålet med kapitalafkastordning og virksomhedsskatteordning samt de skattemæssige forhold, som der specielt er for disse to skatteberegningsmodeller. Afslutningsvist vil de to skatteberegningsmetoder blive sammenlignet ved hhv. fordele og ulemper Personlig indkomst Personskatteloven (Herefter forkortet til PSL) omhandler de forskellige indkomstformer, som gælder for alle skattepligtige personer. Jf. PSL skal den skattepligtige opgøre en skattepligtig indkomst. Denne udgøres af en personlig indkomst, en kapitalindkomst og en aktieindkomst. En skattepligtig indkomst udgør alt skattepligtig indkomst, som ikke omfattes af aktieindkomst; lige meget om der er tale om personlig indkomst eller kapitalindkomst. Man opdeler den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst, og det samme gør sig gældende for de fradragsberettigede udgifter. Personlig indkomst er som hovedregel den del af den skattepligtige indkomst, som ikke medregnes i kapitalindkomsten. Det er bl.a. lønindkomst og indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved selvstændig erhvervsvirksomhed har den skattepligtige mulighed for at fradrage driftsomkostninger, og de omfatter bl.a. skattemæssige afskrivninger og AM-bidrag. I personlig indkomst fradrages også indbetalinger til pensioner, kapitalpensionsordninger og ratepensionsordninger. For kapitalpension gælder det, at det indbetalte beløb kun kan fradrages i bundskatten og den tidligere mellemskat. Indbetalinger til ratepensioner kan fradrages i bund- og topskat. Side 11 af 104

13 For at konkretisere tingene har jeg herunder opsat et meget forenklet skema. Beregning af den skattepligtige indkomst: Figur 1 Skattepligtig indkomst Personlig Indkomst +/ Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Kapitalindkomst Kapitalindkomsten omfatter nettobeløbet af forskellige indtægter og udgifter 1. Som et eksempel kan renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige gevinster samt fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven (Herefter forkortet til KGL) nævnes. Endvidere medtages kapitalafkast 2 med fradrag af kapitalafkast medregnet i den personlige indkomst 3. Sidste kapitel bliver forklaret og illustreret under kapitlet om Kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen. Nedenstående skema viser forskellen på personlig indkomst og kapitalindkomst jf. reglerne for Figur 2 - Skatteprocenter Kommuneskat (ca. 24,818 pct.) Sundhedsbidrag (8 pct.) Kirkeskat (ca. 0,731 pct.) Skattepligtig Indkomst Personlig Indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag *Bundskat 3,67 pct. *Topskat 15,0 pct. *Maksimal skat 51,5 pct. *Positiv netto kapitalindkomst *skat af kapitalindkomst op til kr er 36,5 pct. Som man kan se, indeholder kapitalindkomsten: kommuneskat, sundhedsbidrag og kirkeskat. Når man har en positiv kapitalindkomst over kr , og man samtidig er topskatteyder, stiger skatteprocenten. Kapitalindkomst over kr bliver beskattet med maksimalt 49,5 % (gældende 1 Jf. PSL 4 2 Jf. VSL 22 a 3 Jf. VSL 23 a og VSL 22 c Side 12 af 104

14 regler for 2010). Vær opmærksom på at fradragsprocenten på negativ kapitalindkomst (33,5 %) ikke ændrer sig. For at opsummere: Positiv kapitalindkomst max: 49, 5 % Negativ kapitalindkomst max: 33,5 % Aktieindkomst mfl. Aktieindkomst er de indkomster og tab, der står nævnt i PSL 4 a. Aktieindkomst omfatter bl.a. aktieudbytter samt udlodninger fra investeringsforeninger og fortjenester samt tab 4. Aktieindkomst er ekskluderet fra den skattepligtige indkomst, og det samme gælder for gaver indenfor gaveafgiftskredsen, som beskattes med 15 % ved beløb over kr (2010) samt gevinster fra offentlige spil Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag er fradrag, som ikke kan trækkes fra; hverken i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Udgifterne svarer lidt til en virksomheds driftsudgifter. Det er udgifter, som ofte er i forbindelse med den skattepligtiges erhverv; altså udgifter som den skattepligtige har i forbindelse med at tjene til sin løn. Men nogle af de ligningsmæssige fradrag er også beløb, som er uundgåelige for mange mennesker, som f.eks. underholdningsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle. Som øvrige eksempler kan befordringsfradrag og kontingenter til A-kasse og fagforeninger nævnes. Ligningsmæssige fradrag har i 2010 en effektiv fradragsværdi på ca. 33,5 %. 4 Jf. ABL Side 13 af 104

15 For at opsummere kapitlet, Personlig indkomst, har jeg nedenfor indsat et skema, som viser et eksempel på en beregning af indkomstskat for personer i Figur 3 Beregning af indkomstskat for personer i 2010 Beregning af Indkomstskat for personer i 2010 Samlede skatter til kommune og stat kan ikke overstige 51,5 % ekskl. Kirkeskat og Am-bidrag Kommuneskat 25,04% Sundhedsbidrag 8,00% Bundskat 3,67% Topskat 15,00% 51,71% Nedslag -0,21% 51,50% Kirkeskat 0,70% Samlet marginalskat 52,20% Som skemaet viser, er den maksimale skatteprocent 51,5 % ekskl. kirkeskat og AM-bidrag. Denne procent er væsentlig, når man driver personlig virksomhed. Mange virksomheder vil hurtig overstige grænsen for topskat, og dermed rammer de skatteprocenten på 51,5 %. Hvis man kunne flytte nogle af sine indtægtskroner fra personlig skat til kapitalindkomst, ville det kunne spare en masse skattekroner. Dette har SKAT muliggjort ved at indføre kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen til dem, som er selvstændige erhvervsdrivende. Skatteberegningsmodellerne vil blive analyseret i 2. kapitel. Først vil jeg analysere den virkning, Forårspakke 2.0 har på den almindelige borgers indkomst samt personer, som driver virksomhed i personligt regi Forårspakke 2.0 Dette kapitel omhandler de vigtigste punkter fra Forårspakke 2.0, som har indflydelse på den skattepligtige indkomst. Jeg vil i dette kapitel analysere ændringer i sundhedsbidraget, mellemskatten og kapitalindkomsten Udfasning af sundhedsbidraget Når sundhedsbidraget bliver flyttet til bundskatten over de kommende år, vil det få konsekvenser for de fradrag, som kan trækkes fra den skattepligtige indkomst. Side 14 af 104

16 Ændringen medfører følgende faldende værdier: Værdien af ligningsmæssige fradrag (befordringsfradrag, fagforening, A-kasse, beskæftigelsesfradrag mv.) Værdien af negativ nettokapitalindkomst over kr (renteudgifter). Den fremtidige værdi ændres fra de nuværende ca. 32,5 % til ca. 24,5 % ekskl. kirkeskat eller ca. 33,5 % til ca. 25,5 % inkl. kirkeskat. Dermed trækkes værdierne kun fra i den skattepligtige indkomst med virkning for kommune og kirkeskat og derfor uden det hidtidige sundhedsbidrag på 8 %. Nedsættelsen er også gældende for skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og får følgende konsekvenser: Negativ nettokapitalindkomst (nettorenteudgifter), som overskrider kr pr. år (kr hvis gift) falder gradvist i skatteværdi fra ca. 33,5 % til ca. 25,5 % inkl. kirkeskat. Dette sker i perioden fra 2012 til 2019 i takt med, at sundhedsbidraget gradvist flyttes til bundskat. Negativ nettokapitalindkomst (nettorenteudgifter) under disse beløbsgrænser beholder deres fradragsværdi. Dette sker på baggrund af et særligt nedslag i indkomstskatterne samtidig med aftrapning af sundhedsbidraget Mellemskatten forsvinder I indkomståret 2010 bliver mellemskatten afskaffet, og loftet for topskat bliver hævet. Dette har sin påvirkning flere steder. De højtlønnede får en skattebesparelse i topskatten og den tidligere mellemskat. De lavtlønnede får en besparelse på baggrund af, at loftet på den tidligere mellemskat er afskaffet og afløst af loftet for topskat. I 2010 betyder det, at hvis man skal betale topskat, skal den personlige indkomst efter AM-bidrag og fradrag for indskud til pension overstige kr Ændring af kapitalindkomsten I 2010 er der lavet en ekstra regel for positiv kapitalindkomst, som giver et bundfradrag på kr Hvis beløbet er større, skal der betales topskat af det resterende. For de personer, der allerede betaler topskat, betyder det en besparelse på omkring kr For ægtefæller gælder det, at hvis deres fradrag ikke er opbrugt, kan de udnytte hinandens fradrag, og derved bliver beløbet maksimalt kr Side 15 af 104

17 Figur 4 herunder illustrerer, hvordan en skattepligtig vil blive beskattet af kapitalindkomst (bemærk at skemaet viser tal og procenter for 2011) Figur 4 Kapitalindkomst og aktieindkomst Marginalskatten for personlig indkomst i Danmark kan højst udgøre 51,5 % (2010 gennemsnit) ekskl. AM-bidrag og kirkeskat, hvorimod positiv kapitalindkomst maksimalt kan udgøre 49,5 % (2010 gennemsnit.). Bemærk at bundskattesatsen stiger fra 3,67 % til 11,67 % i perioden Dette får også indvirkning på den negative kapitalindkomst samt ligningsmæssige fradrag, da disse ikke kan trækkes fra i grundlaget for bundskat men kun i grundlaget hvor sundhedsbidraget indgår. Fradragsprocenten falder altså med et niveau i 2012 på 33,5 % til 25,5 % i år For boligejere, folk med høje kassekreditter samt borgere med dyre forbrugslån betyder det, at de skal betale væsentlig flere penge i skat. Side 16 af 104

18 Som man kan se i mit eksempel nedenfor, vil en person med en gennemsnitlig indkomst på kr og renteudgifter for kr komme til at betale ca. kr mere i skat i 2019 for den samme størrelse renteudgift. Figur 5 Negativ kapitalindkomst Jo større renteudgifterne er, jo mere kan ændringen mærkes. 2.2 Delkonklusion For kort at opsummere afsnittet til brug for den videre afhandling vil jeg her konkludere følgende: En skattepligtig indkomst for personer opgøres årligt og består af personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Derudover hører andre indkomster såsom aktieindkomst. Forårspakke 2.0 har stor indflydelse på den skattepligtige indkomst fremover. Blandt andet udfases sundhedsbidraget, mellemskatten forsvinder, og der ændres på beskatningen af kapitalindkomsten og de ligningsmæssige fradrag. I Danmark er marginalskatten for personlig indkomst på 51,5 % (2010) ekskl. AM-bidrag og kirkeskat, hvorimod kapitalindkomsten har en marginalskat på 49,5 %. Ved at sundhedsbidraget udfases, falder fradragsprocenten fra de nuværende 33,5 % til 25,5 %, og det bliver derfor dyrere at være låntager i Danmark fremover. Mellemskatten udfases, hvilket giver en besparelse for personer med middel indkomst, til gengæld stiger bundskatten i takt med, at sundhedsbidraget udfases, hvilket betyder større skat til de lavtlønnede Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende De grundlæggende forskelle mellem at være lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende er følgende: Eksempel: Negativ kapitalindkomst Person Løn kr kr Renteudgift kr kr Fradragsprocent 33,50% 25,50% Beregnet skat kr ,00 kr ,00 Forskel kr ,00 Som lønmodtager modtager man vederlag for personligt udført arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdet udføres efter arbejdsgivers anvisninger og for dennes regning og risiko. Side 17 af 104

19 Som selvstændig udføres arbejdet for egen regning og risiko, og arbejdet har til formål på sigt at opnå overskud. SKAT har pga. disse forskelle valgt at tilbyde selvstændige erhvervsdrivende nogle muligheder i form af kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, som skal opveje nogle af de forskelle, der er, fra at være lønmodtager til at være selvstændig erhvervsdrivende. Disse muligheder vil blive analyseret i det følgende kapitel. 3 Kapitalafkastordning og virksomhedsskatteordning 3.1 Kapitalafkastordningen Idégrundlag og formål Ordningen er i sin tid udviklet for at give mindre virksomheder de samme fordele som selskaber (ApS, A/S). Ved selskaber tales der om, at investorer sætter penge i aktier eller obligationer mod til gengæld at modtage udbytte eller renter fra selskabet. Det bliver skattemæssigt sammenlignet med, at investorerne låner penge ud, og under normale omstændigheder vil pengene blive forrentet efter en aftalt sats. SKAT har på denne baggrund fastsat regler for, hvordan udlånte penge skal forrentes i egen virksomhed, idet SKAT ser det som en investering, når en privatperson lægger penge/kapital ud til sin egen virksomhed. Denne sats har de valgt at kalde kapitalafkastsatsen, og satsen bliver brugt både i kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen (VSO). KAO og VSO er begge kun skatteberegningsmetoder, og derfor er de ikke specifikke virksomhedsformer. Virksomheden, hvad enten man vælger KAO eller VSO, vil stadig være ejet i personligt regi, og indkomsten herfra vil stadig blive indregnet i den personlige selvangivelse. I begyndelsen udarbejdede SKAT kun VSO, men da denne er ret omfattende, både for virksomhedsejeren men også for SKAT, har man senere lavet kapitalafkastordningen, som er en mere enkel version af VSO. Dette gjorde man, fordi man ønskede at give flere virksomheder muligheden for at drage nytte af fordelene fra VSO samtidig med, at man lettede det administrative arbejde for SKAT. SKATs formål med kapitalafkastordningen er følgende, at: begrænse behovet for at anvende virksomhedsordningen, som er administrativ tung tilbyde et valgfrit alternativ til virksomhedsordningen udover selskabsmulighederne gøre det administrative mere enkelt for mange erhvervsdrivende gøre det administrative mere enkelt for dem selv Side 18 af 104

20 3.1.2 Forklaring af kapitalafkastordningen KAO er en forsimplet udgave af VSO, hvilket vil sige, at den er nemmere at bruge, men har færre til gengæld muligheder. Modsat virksomhedsskatteordningen er det ikke muligt at opspare penge i virksomheden. Det betyder, at det overskud, der måtte være i virksomheden, bliver anset for hævet. Overskuddet fordeles herefter som personlig indkomst og kapitalindkomst. Når kapitalafkastgrundlaget er fundet, ganges kapitalafkastsatsen med grundlaget, og det beregnede tal udgør det beløb (kapitalafkastet), som kan flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Ydermere giver kapitalafkastordningen, på skematisk vis, fuld skatteværdi af renteudgifter ved finansieringen af erhvervsmæssige aktiver. Ordningen giver, i lighed med virksomhedsordningen, mulighed for, at den erhvervsdrivende kan få beregnet rente af de erhvervsmæssige aktiver. Denne rente er, som nævnt tidligere, kapitalafkastet og bliver beskattet som kapitalindkomst. En stor del af de erhvervsdrivende behøver derfor ikke at anvende virksomhedsordningen idet, at mange af de samme fordele kan opnås ved at lade sig beskatte efter kapitalafkastordningen. For de selvstændige virksomhedsejere, der før lod sig beskatte efter personskatteloven, medfører KAO en lempelse i skatten, men den overgår normalt ikke den lempelse, de kunne have opnået ved at anvende virksomhedsordningen Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkastsatsen Vælger den skattepligtige at anvende KAO eller VSO, bliver der beregnet et kapitalafkast af de aktiver, som den skattepligtige erhvervsmæssigt benytter. Selve kapitalafkastet udgøres af kapitalafkastgrundlaget multipliceret med kapitalafkastsatsen. Afkastet kan dog ikke overstige driftsoverskuddet fra virksomheden eller et beløb, som er svarende til den samlede negative kapitalindkomst. Beløbets størrelse afgøres ved den største værdi af enten den negative kapitalindkomst eller driftsoverskuddet. Kapitalafkastsatsen beregnes og fastsættes af Københavns Fondsbørs. Dette forekommer kun én gang årligt, og satsen er en gennemsnitlig effektiv obligationsrente for årets 6 første måneder. Satsen nedrundes til hele procenttal. Til baggrund for kapitalafkastet ligger kapitalafkastgrundlaget, og dette opgøres efter nedenstående metode. Side 19 af 104

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere