SUCCES FOR PRAKTIKPLADSKAMPAGNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUCCES FOR PRAKTIKPLADSKAMPAGNE"

Transkript

1 SUCCES FOR PRAKTIKPLADSKAMPAGNE Praktikpladskampagnen har skaffet flere lærlinge- og elevpladser og haft flere positive sidegevinster Af Dorthe Kragh Der er blevet plads til 142 ekstra lærlinge og elever, efter at CO-industri har besøgt små og store arbejdspladser i industrien. For at imødegå den kommende mangel på arbejdskraft i industrien har CO-industri og Dansk Industri nemlig aftalt, at de i 2014 tilsammen skal besøge virksomheder i industrien for at inspirere dem til at udnytte mulighederne for at tage lærlinge og elever. CO-industri har nu nået sit mål på 500 virksomhedsbesøg faktisk fik hele 519 virksomheder besøg af organisationen. - Jeg synes, at det er gået godt. Langt de fleste har modtaget os pænt og har haft lyst til at diskutere lærlinge- og elevsituationen, siger Erik Mosegaard, ansvarlig for kampagnen i CO-industri. Det er især lærlingepladser som smed og mekaniker, der er blevet oprettet flere af, men nogle virksomheder har også fundet plads til flere kontorelever. - Vi har besøgt mange små bilforhandlere, som ikke mente, at der var noget at komme efter, da de var godt kørende med lærlinge. De havde slet ikke øje for, at de godt kunne bruge en elev på kontoret, fordi fokus var på værkstedet, fortæller Erik Mosegaard. Mangler de rigtige kvalifikationer Han har også oplevet, at mange arbejdsgivere ikke ønsker lærlinge og elever, fordi de ikke kan få dem med de rigtige kvalifikationer. - Mange siger, at når de henvender sig til erhvervsskolerne, så er der kun det tynde øl tilbage, som for eksempel ikke kan møde til tiden eller overskue transporten til arbejdspladsen. Her har vi brugt meget krudt på at få dem til at overveje andre rekrutteringsveje, siger han. Han peger på, at nogle virksomheder har stor succes med at invitere folkeskoleklasser på besøg. En anden mulighed er at kontakte erhvervsskolernes eux-linjer, hvor eleverne får en studentereksamen, samtidig med at de tager en erhvervsuddannelse. - Samtidig har vi talt meget om skolepraktik og muligheden for at få en elev ud i en kortere periode. Det er en anden god måde at se hinanden an på, inden der bliver indgået en lærlingekontrakt, siger Erik Mosegaard. Kritik af serviceniveauet Kvaliteten af erhvervsskolernes serviceniveau har været et gennemgående tema ved mange at besøgene, og han er overrasket over, hvor stor forskel der er på skolerne og den hjælp, de yder virksomhederne. På nogle skoler får virksomhederne stor hjælp til at finde de rigtige lærlinge, mens det på andre skoler kan være svært at finde den rigtige person, som kan hjælpe med løse virksomhedens problem - eller skolen vender simpelthen ikke tilbage på en henvendelse. - Vi giver naturligvis vores viden videre til forbundene, og jeg går stærkt ud fra, at de vil gå videre med det. Det er virkelig et problem, at der er så uhyggelig stor forskel på kvaliteten. Sådan bør det ikke være. Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne er utilfredse, siger han. Det er dog ikke kun spørgsmålet om unge lærlinge og elever, der har været på dagsordenen under CO-industris besøg på virksomhederne. - Vi har også spurgt ind til, om de ikke havde nogle dygtige ufaglærte, som de kunne overveje at opkvalificere til faglærte. Det har flere været lydhøre over for, fortæller Erik Mosegaard.

2 Undervejs i samtalerne har flere arbejdsgivere klaget over, at det er umuligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det har resulteret i, at CO-industri har kontaktet lokale fagforeninger, der har fundet kvalificerede, ledige medlemmer, som kort efter kunne træde ud af arbejdsløshedskøen.

3 FÆRRE KOMMER TIL SKADE I INDUSTRIEN Antallet af arbejdsulykker er næsten halveret i løbet af seks år Af Dorthe Kragh Færre og færre kommer ud for en arbejdsulykke i industrien, viser de seneste tal fra Arbejdstilsynet. Tallene dækker brancher i industrien, som hører under Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR). Indenfor I-BARs område blev der i 2013 anmeldt arbejdsulykker. Det er cirka halvdelen af det antal anmeldelser om arbejdsulykker, som Arbejdstilsynet modtog i 2008 fra virksomheder i industrien. I samme periode er beskæftigelsen i industrien faldet med næsten en fjerdedel, hvilket sandsynligvis forklarer en del af faldet i arbejdsulykker. Men det er langt fra hele forklaringen. Det fremgår nemlig, at antallet af anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede er faldet fra 264 ulykker i 2008 til 176 ulykker i Vi er blevet meget bedre til at passe på hinanden i industrien. Der er ingen tvivl om, at det har haft en effekt, at virksomhederne er blevet screenet, og at Arbejdstilsynets besøg hos mange virksomheder har haft en betydning. Samtidig oplever vi en stigende interesse for I-BARs materialer om sikkerhed og arbejdsmiljø. Det tror jeg også er med til at reducere antallet af ulykker. Og så er der generelt mere fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, siger Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri. Han glæder sig desuden over, at antallet af alvorlige ulykker, som giver mere end tre ugers fravær, er faldet med knap 30 procent fra 2008 til Hyppigste skade kan nemt forhindres Den hyppigste skade er forstuvninger, og her er det ifølge Michael Jørgensen ofte nemt at gøre noget for at forhindre ulykkerne. - Det handler tit om orden og ryddelighed på arbejdspladsen at gangarealerne bliver ryddet, at gulvet er jævnt og skridsikkert. Er de ting på plads, vil mange forstuvninger kunne forhindres, mener han. I hele Danmark blev der i 2013 anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 36 af disse tilfælde mistede den skadelidte livet. Det er det laveste antal dødsulykker i seks år og under halvdelen af niveauet i slutningen af 1990 erne. I forhold til beskæftigelsen blev der i 2013 anmeldt 155 arbejdsulykker pr beskæftigede. Det vil sige, at der er en lidt højere risiko for at komme ud for en arbejdsulykke i industrien end på det samlede danske arbejdsmarked. Ligesom i industrien er forstuvninger den mest hyppige skade i forbindelse med arbejdsulykker på det samlede danske arbejdsmarked. Anmeldte arbejdsulykker i industrien Top 10 over anmeldte arbejdsulykker i 2013 Forstuvning mv Sårskade Andet, uoplyst Knoglebrud 721 Bløddelsskade 318 Termisk skade 128 Forgiftning 48 Amputation 35 Ætsning 29 Død 4 I alt

4 VI KAN JO IKKE BARE GÅ, NÅR DET BLIVER UBEHAGELIGT Mangel på ledelse giver den bedste grobund for mobning, mener en af verdens førende mobbeeksperter Af Dorthe Kragh Dårlig ledelse - eller endnu værre: manglende ledelse - er i langt de fleste tilfælde årsag til, at der opstår mobning på arbejdspladsen. Det mener Ståle Einarsen. Han er professor i arbejds- og organisationspsykologi ved Bergen Universitet og er med 25 års forskning i mobning en af verdens førende kapaciteter inden for mobning, ledelse og arbejdsmiljø. Ståle Einarsen trak i december 2014 fulde huse, da TekSam i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd inviterede medlemmer af samarbejdsudvalgene i industrien til tre temamøder om forebyggelse og håndtering af mobning i henholdsvis Roskilde, Kolding og Aalborg. - Så længe der er en ordentlig og redelig ledelse, de ansatte ved, hvad de skal lave, og rollefordelingen er klar, så er vi kommet ganske langt. Men hvis der er dårlig ledelse, og især hvis der er mangel på ledelse, så er det et stort problem, fastslår han. Mere forpligtende lovgivning Derfor vil Ståle Einarsen også gerne have udvidet ledelsens ansvar for at forhindre mobning i den danske arbejdsmiljølov. - Personligt kunne jeg godt ønske mig en mere forpligtende dansk arbejdsmiljølovgivning, hvor der er sat flere begreber på, hvornår arbejdsgiveren skal handle. Det vil nemlig betyde, at man skal gribe ind over for mobning tidligere end i dag, siger han. Han peger på den norske arbejdsmiljølov, hvor arbejdsgiveren har pligt til at gribe ind og undersøge situationen, hvis en medarbejder oplever utilbørlig optræden, udsættes for krænkende adfærd eller uheldig psykisk belastning. I Danmark omtaler loven alene mobning og chikane, og det er der faktisk ikke så mange situationer, som er. En undersøgelse fra 2009 viser, at 1,6 procent af danskerne oplever, at de har været udsat for mobning mindst en gang om ugen. 6,7 procent oplever, at de har været udsat for mobning en gang imellem, mens hele 26,5 procent af danskerne har været vidne til mobning månedligt eller af og til. Store konsekvenser Men bliver man udsat for mobning, kan det have store konsekvenser for både det fysiske og det psykiske helbred hos ikke bare den enkelte, men også de kolleger, som er vidner til mobningen. I helt slemme tilfælde kan den mobbede komme til at lide af posttraumatisk stress på samme måde som ofre for krig og tortur. - Mobning er ikke bare et problem i sig selv. Mobning fratager dig magten og kontrollen. Alt det, du har lært at bruge for at meste stress, bliver frataget dig, forklarer han. Derfor er det vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvordan man behandler hinanden på arbejdspladsen, og at ledelsen trækker nogle klare grænser for, hvad der er tilladt, og hvad der er uacceptabelt. - Problemet er jo, at vi på arbejdspladsen er spærret inde sammen med mennesker, som vi ikke har valgt selv. Privat har vi et valg, fordi vi kan sige: Skal det være på den måde, så går jeg hjem. Vi kan tage os selv ud af ubehaget, men det kan vi ikke på arbejdspladsen, for vi kan ikke bare gå, siger Ståle Einarsen.

5 HVAD ER MOBNING? Negative handlinger Skjult: Eksempelvis isolering og ignorering, sladder og bagtalelse, fratagelse af opgaver og ansvar uden grund. Åbent: Eksempelvis latterliggørelse, ydmygende kritik, underkendelse af arbejdsindsats eller kvalifikationer. Arbejdsrelateret: Eksempelvis fratagelse af opgaver, meningsløse opgaver, overdreven kontrol, umulige tidsfrister/mål, tilbageholdelse af informationer, vedvarende kritik af arbejde og indsats. Personrelateret: Eksempelvis at ignorere meninger, flabede kommentarer, mål for spontan vrede/ blive råbt af. Det sker gentagende gange er systematisk. Vedvarende står på gennem længere tid ikke enkeltepisoder. Magtbalancen er skæv oplevelse af, at man er underlegen. Tiltag mod mobning Forarbejde: Skab et godt og inkluderende arbejdsmiljø med tolerance for mangfoldighed og konflikt. Skab gode, men myndige, modige og ansvarlige ledere. Skab en organisationskultur med tolerance for konflikt med klare grænser for adfærd. Lav en intern politik med klare retningslinjer og procedurer. Hvis mobning sker: Hav regler for at rapportere, undersøge og stoppe mobningen. Efter mobning: Hav et støtteapparat for mobbeofret (og mobberen?). Rehabilitering af mobbeofret og arbejdsmiljøet.

6 UDDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I LANDDISTRIKTERNE Mangel på kvalificeret arbejdskraft truer væksten i industrien Af Dorthe Kragh Knud Erik Hansen har et problem. Han er administrerende direktør på møbelfabrikken Carl Hansen & Søn, som producerer møbler designet af Hans Wegner, Mogens Koch og Ole Wanscher, og i USA er de vilde med de danske møbelklassikere. Så vilde, at de gerne vil bestille endnu flere smukt forarbejdede danske stole og borde. Men Knud Erik Hansen tøver med at sige ja. Han frygter, at den danske fabrik ikke kan følge med efterspørgslen. Det kniber nemlig med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - Vores største problem er at få de rigtige folk. Vi er vokset fra 17 til 250 ansatte siden 2009 og har i løbet af de seneste tre år fordoblet antallet af ansatte. De maskiner, vi har nu, kræver noget helt andet end for fem år siden, og selv om vi har et godt samarbejde med jobcenteret, så er der ingen arbejdsløse, som matcher vores krav, siger han. Knud Erik Hansen deltog den 17. november i konferencen Industrien til debat sammen med flere andre topchefer, CO-industris formand Claus Jensen, Dansk Industris direktør Karsten Dybvad, minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) samt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Konferencen satte fokus på landdistrikternes potentiale for de danske virksomheder og var arrangeret af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Siden 2000 er en tredjedel af de danske industriarbejdspladser forsvundet. Det svarer til industrijob ifølge tænketanken KRAKAs oplæg til konferencen. Og det er gået hårdt ud over landdistrikterne, hvor industriarbejdspladserne traditionelt ligger. Kvalifikationerne mangler Carl Hansen & Søn er netop en af de virksomheder, som er med til at oppebære livet i landdistrikterne. Møbelfabrikken flyttede i 2002 fra det indre af Odense til den lille landsby Aarup på Fyn og er siden ekspanderet voldsomt. Men nu truer manglen på kvalificeret arbejdskraft den videre vækst, og spekulationerne om at flytte dele af produktionen til udlandet begynder at rumstere i hovedet på Knud Erik Hansen. Han er ellers meget tilfreds med de medarbejdere, som virksomheden har. - Vi har nogle gode faglige uddannelser i Danmark. Vores medarbejdere kan noget, som de, der kopierer os, ikke kan finde ud af. Det eneste, vi ikke kan konkurrere med, er prisen, fastslår han. Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal, frygter netop, at manglen på dygtige og veluddannede medarbejdere får virksomhederne til at flytte produktionen til Danmark. - Det er min største frygt, at virksomhederne er nødt til at flytte til udlandet eller ansætte udenlandsk arbejdskraft, fordi der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men det nytter ikke, at virksomhederne siger, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, når de samtidig hænger i bremsen og ikke tager lærlinge og elever ind, siger han. Moderne uddannelser Veluddannede faglærte er ifølge Claus Jensen en central del af løsningen på at bevare Danmark som produktionsland. Derfor mener han også, at ud over, at de unge skal have mulighed for at blive udlært

7 på arbejdspladserne, så skal uddannelserne på erhvervsskolerne moderniseres, så de kan matche den teknologi, som de unge møder på virksomhederne. - Derfor skal udstyret på de tekniske skoler være up to date. Ingen har gavn af, at maskinerne er de samme, som dengang jeg stod i lære, påpeger han. Han glæder sig dog over, at der er kommet en erkendelse af, at videnssamfundet ikke kan levere vækst uden produktionen. - Vi har ikke råd til videnssamfundet, hvis vi ikke har produktionen med. Og vi får ingen gavn af forskningen, hvis vi ikke udvikler produktionen, for først dér får vi vækst og velstand, fastslår Claus Jensen. Også blandt de tre ministre, der deltog i konferencen, er der bred enighed om, at Danmark fortsat skal være et produktionsland, og at fokus på uddannelse er centralt for at sikre fremtidens arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen peger blandt andet på, at regeringen i sin beskæftigelsesreform har afsat en halv milliard kroner til hurtig opkvalificering af ledige. - Der findes desværre ikke et enkelt greb, der kan vende udviklingen. Men jeg tror, at vi skal være bedre til at udnytte vores spidskompetencer. Blandt andet vil energireformen skaffe nye arbejdspladser. Vi skal sikre, at virksomhederne kan få de medarbejdere, som de har brug for, med de rigtige kvalifikationer. Og så skal vi være bedre til at arbejde sammen i stedet for at se hver enkelt by som en selvstændig satellit, der svæver rundt for sig selv, siger Carsten Hansen, ministeren for by, bolig og landdistrikter.

8 TYG LIGE PÅ DEN Kampagne skal få flere ufaglærte til at blive faglærte Af Dorthe Kragh Bliv en del af fremtidens arbejdsstyrke. Sådan lød opfordringen sidst på året til deltagerne på 19 AMU-centre landet over. Budskabet kommer fra kampagnen Hands-On, der hidtil har været målrettet unge. Men organisationerne bag Dansk Industri, Dansk Metal, 3F, HK/Privat og Teknisk Landsforbund håber, at de kan gøre flere ufaglærte voksne opmærksomme på mulighederne som faglært i industrien. Derfor fik AMU-kursisterne på 19 kursussteder i oktober 2014 en pakke tyggegummi og en god snak med deres faglærer om fordelene ved at blive faglært - så som bedre jobmuligheder og højere løn. Og på Hands-Ons hjemmeside kan man læse om de forskellige uddannelsesmuligheder, og hvordan man kommer i gang med en uddannelse. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2020 mangle cirka faglærte inden for jernog metalområdet og cirka inden for handel og kontor. Mange faglærte går i disse år på efterløn og pension, mens alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig betyder den teknologiske udvikling i industrien, at virksomhederne på flere områder vil mangle dygtige, faglige medarbejdere. Godt rustet Mange ufaglærte i industrien har oven i købet mulighed for at blive faglært på forkortet tid, viser analysen Fra ufaglært til faglært de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft, som LO har fået udarbejdet. Ud af de i alt godt ufaglærte danskere mellem 35 og 60 år har 86 procent gode eller rigtig gode forudsætninger for at tage en uddannelse på forkortet tid, fordi mange af dem allerede har mange af de kvalifikationer, en faglært uddannelse kræver. Ansatte i industrien er særligt godt rustede til uddannelse, viser analysen. Mulighederne for faglært uddannelse på forkortet tid bliver forbedret, når reformen af erhvervsuddannelserne træder i kraft i august Blandt andet vil de voksne ufaglærte over 25 år kunne tage en tilpasset uddannelse, som bygger oven på de kompetencer, som han eller hun allerede har. Det betyder, at uddannelsens sammensætning, længde og indhold er afhængig af den ufaglærtes erfaringer fra tidligere arbejde og uddannelse. Samtidig har ufaglærte ledige over 30 år med beskæftigelsesreformen fået mulighed for at blive faglærte i ledighedsperioden. De kan nemlig få op til 80 procent af den højeste dagpengesats uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet.

9 DET ER RIGTIG SJOVT Medarbejderne i Universal Robots er med til at udvikle vækstvirksomheden Af Dorthe Kragh Det kræver omstillingsparthed at være ansat i en virksomhed, hvor iværksætterånden hersker, og hvor produkterne konstant er under udvikling. Men det er også rigtig sjovt, fastslår Søren Helding Madsen. - Det er sjovt at være et sted, hvor man kan mærke, at vi er fremadbrusende, hvor ordrerne vælter ind, og hvor man vil være større og bedre. Vi bygger jo ikke til lager. Når vi er færdige med en robot, bliver den pakket direkte ned i en papkasse og hentet af fragtmanden med det samme, fortæller han. Søren Helding Madsen er tillidsrepræsentant på Universal Robots i Odense. Han har været ansat i to år og er en af de gamle i virksomheden, som han selv siger. Universal Robots er nemlig en relativ ny virksomhed. Selve ideen til robotarmene, som er forholdsvis billige og nemme at montere og bruge, opstod i 2003, og i 2008 blev robotarmene sat i produktion. Siden er det gået stærkt. I 2009 var der fem ansatte, og ved udgangen af 2014 var de medarbejdere. Et helt præcist tal kan han ikke give. - For det går så stærkt lige nu, siger han. Faktisk går det så stærkt, at virksomhedens mål er at nå en omsætning på en milliard kroner i Et mål, som Søren Helding Madsen er helt sikker på, at de nok skal nå. Medarbejderne en del af udviklingen Medarbejderne spiller en vigtig rolle for Universals Robots succes. De er nemlig i det daglige arbejde med til at udvikle, forbedre og teste nye tiltag. - For at være ansat skal du være rimeligt hurtig til at omstille dig. Vi skal altid please markedet, og vi skulle helst levere i går. Som vores chef siger, så skal vi være i en liga for os selv, og så må de andre ligge under os. Det betyder, at vi til tider kan være ret pressede. Der skal hurtigt omstilles til nye ting, fordi der sker små ændringer af robotterne hele tiden. De fleste synes, at det er rigtig sjovt, fordi det kræver, at vi er lidt skarpere hele tiden, forklarer han. Universal Robots har en såkaldt PTA-afdeling, som løbende arbejder på at udvikle og forbedre produktet. Typisk finder de på en forbedring inde i robotarmen, og så bliver medarbejdere fra produktionen hentet ind for at teste, om det fungerer. Men medarbejderne i produktionen kan også selv komme med forslag til forbedringer. - Vi kan sagtens sige, at det her ikke er rigtig godt designmæssigt, og så kigger PTA på det. Det er en levende proces mellem udviklingsafdelingen og produktionen, fortæller han. Obs på tempoet Ledelsens kæphest er åben dialog, og det præger samarbejdet i dagligdagen. Derfor har Søren Helding Madsen heller ikke oplevet de helt store problemer som tillidsrepræsentant, siden han blev valgt i august Det er jo ikke så svært at være tillidsrepræsentant, så længe det går fremad, og det, jeg skal forhandle med ledelsen om, er flere goder til kollegerne i stedet for at afvæbne fyringer, siger han. Det høje tempo i virksomheden kræver dog, at han hele tiden er opmærksom på, om kollegerne husker at holde fri, når nu mulighederne for at tage overarbejde konstant er til stede. - Alle vil gerne give den en skalle, og jeg har da haft fat i et par stykker for at minde dem om at holde fri, siger han. Den massive ordretilgang har også betydet, at der i øjeblikket er ansat en del vikarer i virksomheden. - De skal selvfølgelig have de samme rettigheder som os fastansatte. Og vi arbejder på at få dem fastansat, hvilket virksomheden har været meget lydhør over for, fortæller han.

10 Søren Helding Madsen er oprindeligt uddannet lærer, og han oplever, at en del af lærerfagets kompetencer giver ham en fordel, når han skal tale med både ledelse og kolleger. - Jeg er vant til at tale med mennesker... til først at lytte til problemerne og så agere bagefter. Det er en stor hjælp som tillidsrepræsentant, siger han. Men han skal ikke tilbage til katederet. - Nej, jeg bliver ved robotterne. Vi har et rigtig godt fællesskab, og når man har det sådan med sit job, som jeg har, så er der ingen grund til at vende tilbage til lærerfaget, fastslår Søren Helding Madsen. Navn: Søren Helding Madsen Alder: 35 år Arbejdsplads: Universal Robots i Odense Bopæl: Langeskov Fagforbund: 3F Uddannelse: Lærer Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 32 kolleger i produktionen. Heraf er 11 vikarer. Familie: Kæreste og tre børn på fem år, to år og nul år. Fritidsinteresser: Spiller fodbold, går på jagt og står på ski. Universal Robots i Odense udvikler og sælger lette og relativt billige industrirobotter. Ideen til robotterne opstod i 2003, og i 2008 startede virksomheden en produktion af robotarme. I 2009 var der fem medarbejdere. I dag er virksomheden vokset til cirka 126 medarbejdere.

11 HÆNGER ARBEJDSTIDER, ULYKKER OG HJERTESYGDOMME SAMMEN? Forskere vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem arbejdstid og hjerte-karsygdomme Af Dorthe Kragh Påvirker vores arbejdstid vores hjerte, og kommer unge på aften- eller natarbejde oftere ud for en arbejdsulykke end deres ældre kolleger, der arbejder på samme tid? Det vil forskerne på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) nu undersøge i det treårige forskningsprojekt Arbejdstid, arbejdsulykker og hjertesygdomme. Over arbejdsulykker bliver årligt anmeldt i Danmark, og flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem risikoen for at komme til skade og længden samt placeringen af arbejdstiden. Men hvad forskerne ikke ved er, om det har betydning, at du er mand eller kvinde, ung eller gammel, eller om dit uddannelsesniveau har nogen indflydelse. Derfor vil de undersøge, om fast nattearbejde, skiftende arbejdstider med og uden nat samt lange ugentlige arbejdstider er forbundet med flere selvrapporterede arbejdsulykker. Og om eventuelle sammenhænge mellem arbejdstid og arbejdsulykker afhænger af alder, køn og uddannelsesniveau. Fokus på unge Projektet vil have særligt fokus på unge og skal gerne afdække, om unge, der for eksempel arbejder om aftenen og natten, oftere kommer ud for en arbejdsulykke end deres ældre kolleger med samme arbejdstid. Unge mellem 18 og 24 år har nemlig generelt en betydelig større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke end deres ældre kolleger. Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 har derfor særligt fokus på unges og nyansattes arbejdsmiljø. Samtidig vil forskerne også undersøge, om der er en sammenhæng mellem arbejdstid og risikoen for at få hjertesygdomme, og om alder, køn og uddannelsesniveau påvirker eventuelle sammenhæng. Både arbejdsulykker og hjertesygdomme kan nemlig få store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, da de kan føre til længerevarende sygefravær, reduceret arbejdsevne og muligvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forskerne vil til projektet bruge data fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Her er til erhvervsaktive danskere hvert år siden 1994 blevet spurgt om deres arbejdstid og i udvalgte år også om deres risiko for arbejdsulykker. Du kan læse mere om undersøgelsen på NFA s hjemmeside

12 FÅ STYR PÅ VIKARER OG FLEKSIBEL ARBEJDSTID Snart vil arbejdspladserne kunne få hjælp til at finde den rette løsning på arbejdstidsproblematikken Af Dorthe Kragh Gennem de seneste år har flere og flere tillidsrepræsentanter oplevet, at virksomhederne foretrækker at ansætte vikarer frem for at fastansætte, når ordrebogen svulmer. Men vikaransættelser er ikke nødvendigvis den bedste løsning på virksomhedens behov for fleksibilitet for at fastholde produktivitet, kvalitet og medarbejdernes trivsel. Derfor kan tillidsrepræsentanter og virksomheder få hjælp fra både CO-industri og Dansk Industri (DI) til at finde den rigtige løsning blandt alle de muligheder, som industriens overenskomster rummer. I CO-industri er det faglige sekretærer i organisationen og forbundene, der rykker ud til arbejdspladserne. De faglige sekretærer bliver i slutningen af februar tilbudt et kursus, hvor de vil få en række værktøjer til at kunne arbejde med løsningsmulighederne og dermed hjælpe arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten med den rigtige løsning for netop deres arbejdsplads. - Vi har oplevet en eksplosiv vækst i brugen af vikarer, og når vi spørger arbejdsgiverne hvorfor, så får vi at vide, at man udnytter den fleksibilitet, der er ved at have vikarer frem for fastansatte. Samtidig hører vi, at arbejdsgiversiden ikke mener, at lønmodtagerne er indstillede på at levere den fleksibilitet, som der er mulighed for i forhold til overenskomsterne, siger Jørn Larsen, som er områdeleder i CO-industri. Afdække behov På kurset vil de faglige sekretærer blandt andet blive sat grundigt ind i vikarbranchen, overenskomsternes muligheder for fleksibilitet, produktivitetsbegreber og det psykiske arbejdsmiljøs betydning for medarbejdertrivsel, produktivitet og kvalitet. - De faglige sekretærer og DI s repræsentanter skal hjælpe med at afdække virksomhedens behov. De skal hjælpe med at finde ud af, om virksomheden måske skal have en uddannelsesplan, som sender medarbejdere på efteruddannelse i lavsæsonen, om der skal være holddrift, weekendhold, laves fravigelsesaftaler eller måske indføres varieret ugentlig arbejdstid. Men det vil stadig være de lokale parter, som afgør, om der skal indgås en lokal aftale om spørgsmålet, forklarer Jørn Larsen. Tillidsrepræsentanter, der oplever, at de på arbejdspladsen er kørt fast i arbejdet med arbejdstid, kan efter aftale med deres ledelse rette henvendelse til deres forbund via den lokale afdeling og bede organisationernes repræsentanter om hjælp. Organisationernes hjælp til virksomhederne om vikarer og fleksibel arbejdstid udspringer af et protokollat, som CO-industri og DI blev enige om i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2014.

13 DANSKE NOTER Få overblik over dine feriepenge på borger.dk En ny digital løsning på borger.dk giver dig fra marts 2015 et samlet overblik over alle dine feriepenge. I dag findes der mange feriekortordninger, som administrerer og udbetaler feriepenge, så du kan have penge til gode hos flere udbetalere. Med den nye digitale løsning bliver det lettere for dig at få et samlet overblik over feriepengene. I marts 2015 får du for første gang et feriebrev med Digital Post. I feriebrevet kan du se en oversigt over de feriepenge, som du har til gode og en vejledning til, hvordan du får dem udbetalt. På borger.dk/feriepenge kan du læse mere om udbetaling af feriepenge. Du logger på selvbetjening med dit NemID. På selvbetjeningen kan du løbende følge med i, hvor mange feriepenge du har til gode fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, uanset hvem der skal udbetale feriepengene. For visse ordninger gælder det, at du kan søge om dine feriepenge med det samme, for andre ordninger vil du blive henvist til andre løsninger, hvor du kan søge om at få dine feriepenge udbetalt. Hvis du har fået et papirferiekort eller andet, vil du blive oplyst om, hvordan du skal forholde dig. Det er Folketinget, der har besluttet den nye digitale løsning, som giver et overblik over lønmodtagernes feriepenge. Feriepengeinfo administreres af ATP og samler lønmodtagernes information om feriepenge på tværs af flere hunderede udbetalere i Danmark. Brug adressen for at gå direkte til overblikket om feriepenge. Medlemmerne bakker op om LO- og FTF-fagbevægelsen Medlemmerne i LO og FTF mener i stigende grad, at fagbevægelsen er nødvendig for at varetage deres interesser. De ønsker fælles løsninger på de problemer, som blandt andet krisen har skabt, og de bakker op om velfærdsstaten. Det er hovedkonklusionerne på en stor undersøgelse fra LO. Mens tilslutningen til fagbevægelsen faldt i perioden fra , er den igen steget fra 2002 til i dag. Hele 89 procent af LO s medlemmer og 79 procent af FTF s medlemmer er enten helt eller delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Det fremgår af undersøgelsen Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring, foretaget af forskere ved Aalborg Universitet blandt godt lønmodtagere. Tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 1992 og i 2002, og de i alt tre undersøgelser giver tilsammen et unikt indblik i lønmodtagernes syn på deres arbejdsliv og politik over tid. - Det glæder mig, at medlemmerne i den grad er klar over, hvor vigtigt det er, at fagbevægelsen varetager deres interesser. Gode løn- og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv, så jeg ser undersøgelsen som en anerkendelse af fagbevægelsens daglige arbejde for at forbedre deres løn- og arbejdsforhold, siger LO s formand Harald Børsting. Undersøgelsen viser samtidig, at medlemmerne ønsker, at deres løn- og arbejdsvilkår bliver reguleret gennem overenskomster, indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger: Hele 81 procent og 89 procent af medlemmerne i henholdsvis LO og FTF er enten helt eller delvist enige i, at løn- og ansættelsesvilkår bør reguleres via overenskomster. - Medlemmerne er glade for deres fagforening og for den danske model, hvor vi forhandler løn og andet kollektivt. Det synes jeg er ret flot, også i betragtning af, hvor hårdt lønmodtagerne er blevet presset under krisen, siger FTF s formand Bente Sorgenfrey. Undersøgelsen viser desuden, at der blandt lønmodtagerne er stor opbakning til velfærdsstaten med fri og lige adgang til sundhed, ældreomsorg, folkepension med mere. Læs hele undersøgelsen Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring via linket

14 Voldgift sikrer fuld løn på fridage En principiel voldgift fra kemikalievirksomheden Cheminova i Harboøre slår fast, at ansatte med skifteholdsarbejde skal have fuld løn for hele den resterende lønningsperiode, når de bliver fyret. Også selvom de har en masse fridage til gode. Det skriver Ifølge forhandlingssekretær Jørgen Andersen fra 3F Industri kan kendelsen få stor betydning for mange arbejdere i industrien. Det gælder især den stigende mængde vikarer, som ellers oplever en række ulemper ved ikke at være fastansatte. - Der er mange vikarer, som den ene dag arbejder i 12 timers vagt for den næste dag at have vagtfri. Hver gang de har slutdato, afbrydes de i deres holddrift. Der skal nu foretages timeopgørelse, så de kan få løn, også selvom der er planlagt fridage. Det er rigtigt gode nyheder for vikarerne, siger Jørgen Andersen til fagbladet3f.dk. Sagen handlede om fire 3F ere hos Cheminova. De blev afskediget og skulle stoppe i en periode, hvor de kun havde få arbejdstimer i deres skifteholdsplan. Her slog voldgiften fast, at man skal have løn i forhold til den normale arbejdstid i lønningsperioden (typisk 14 dage), også selvom der er planlagt en masse fridage i denne periode. Det var præcis, hvad der skete for fire arbejdere: De fik efterbetaling for manglende arbejdstid i op til 24 timer hver, svarende op til knap kroner. Læs hele artiklen - inklusiv opmandens kommentarer på

15 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE Tyrkiet ratificer ILO-konvention om sikkerhed i miner Efter års pres fra både lokal og international fagbevægelse har det tyrkiske parlament nu ratificeret ILO-konvention 176, der handler om sikkerhed og sundhed i miner. Presset for at få forbedret arbejdsmiljøet for de tyrkiske minearbejdere blev intensiveret, efter at 301 minearbejdere blev slået ihjel i en mineulykke i Soma i maj Kort efter døde yderligere 18 minearbejdere i Has Sekerler-kulminen nær Ermenek. ILO-konventionen indeholder en række retningslinjer for inspektion, ulykkesrapportering og undersøgelse, undervisning, sikkerhedsvurdering, og ikke mindst fastslår den, at arbejderne har ret til at gå, hvis de oplever fare. Samtidig fastslår konventionen også, at medarbejderne skal involveres i sikkerheds- og sundhedsarbejdet. - Tyrkiets ratifikation af ILO-konvention 176 er det første skridt mod at ændre en ødelæggende forretningsmodel, som dræber minearbejdere for privat profit. Nu, hvor vi har ratifikationen, vil vi bruge vores kræfter på at sikre implementeringen af denne vigtige konvention, så den tyrkiske mineindustri bliver bragt på niveau med internationale standarder, siger Kemal Özkan, vicegeneralsekretær i IndustriAll Global Union. Beskæftigelsen stiger i EU Det går fremad med beskæftigelsen i EU, viser nye tal fra Eurostat. I tredje kvartal 2014 var beskæftigelsen 0,3 procent højere end i andet kvartal og 0,9 procent højere end året før. Det betyder, at beskæftigelsen i EU for tredje kvartal i træk ligger højere end på samme tid året før. Ungarn oplever den største stigning i beskæftigelsen på årsbasis. Her var beskæftigelsen i tredje kvartal ,7 procent højere end året før, mens Litauen havde en stigning på tre procent, og beskæftigelsen i Storbritannien var 2,3 procent højere end året før. Løngab rammer højtlønnede kvinder Kvinder tjener i gennemsnit fire til 36 procent mindre end mænd, og løngabet bliver større, jo flere penge kvinden tjener, viser ILO s globale lønrapport Global Wage Report. I Europa fik de 10 procent lavestlønnede kvinder i 2010 omkring 100 euro mindre i månedsløn end de 10 procent lavestlønnede mænd. Omvendt fik de 10 procent højestlønnede kvinder næsten 700 euro mindre i løn om måneden end de 10 procent højestlønnede mænd. Og rapporten viser, at tendensen er gældende i næsten alle de 38 lande, som er analyseret.

16 FÅ GANG I ARBEJDSMILJØARBEJDET CO-industri og Dansk Industri vil hjælpe virksomhederne med at styrke deres arbejdsmiljøarbejde Af Dorthe Kragh Efter fire år med nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhederne kniber det stadig for en del virksomheder at overholde kravene. Rapporten Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder (AMO) fra Arbejdstilsynet viser blandt andet, at kun 62 procent af de små virksomheder med under ti ansatte får gennemført den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Samtidig viser erfaringerne fra de otte forbund i CO-industri, at mange arbejdsmiljørepræsentanter ikke oplever, at de bliver tilbudt den lovpligtige efteruddannelse på halvanden dag om året. Derfor vil CO-industri og Dansk Industri (DI) nu gennemføre en fælles indsats for at styrke virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Organisationerne vil i regi af Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) afholde fælles informationsmøder, hvor virksomhederne kan høre om, hvordan de får sat gang i de årlige arbejdsmiljødrøftelser, hvordan de arbejder med at få lavet planer om udvikling af kompetencerne for medlemmer af Arbejdsmiljøorganisationen, samt hvilke tilbud der er om supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Inspirationsbesøg Samtidig tilbyder de to organisationer i 2015 og 2016 at tage på vejlednings- og inspirationsbesøg på virksomheder, som gerne vil have en hånd med til at få styr på arbejdsmiljøarbejdet. - Arbejdstilsynet har evalueret på samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomhederne, og vi kan godt se, at det halter nogle steder. Der er en del steder, hvor de årlige arbejdsmiljødrøftelser slet ikke finder sted, eller hvor de er dårlige til at dokumentere, at drøftelserne har fundet sted. Derfor vil vi nu tilbyde dem hjælp til at tage fat i arbejdsmiljødrøftelser, siger Michael Jørgensen, områdeleder på miljøområdet i CO-industri. Selv om han synes, at lovgivningen om arbejdsmiljødrøftelser giver en god beskrivelse af, hvad det er, som virksomhederne skal gøre for at leve op til lovens krav, så oplever han også, at mange af begreberne hører hjemme i større virksomheder, hvor der er mange i arbejdsmiljøorganisationen. Bliv skarpe - Mange små virksomheder med en, måske to arbejdsmiljørepræsentanter kan godt have svært ved at genkende sig selv i lovgivningen. Dem kan vi hjælpe med at sætte ord på, hvad det er, som de skal arbejde med. Og vi kan hjælpe dem med at være mere skarpe på, hvad de kan klare selv, og hvad de skal have hjælp til fra arbejdsmiljørådgivere, forklarer Michael Jørgensen. Han understreger, at det ikke handler om at gøre virksomhederne til eksperter i arbejdsmiljø. - Men de skal have en forståelse for, hvordan de lever op til lovens krav, og hvilke løsninger der findes. Men de skal ikke ned i teknikken og blive eksperter, fastslår han. Hjælp til uddannelse På samme måde vil CO-industri og DI også kunne hjælpe virksomhederne med at finde vej til de rigtige uddannelser for deres Arbejdsmiljøorganisation. Forbundenes erfaringer viser nemlig, at mange arbejdsmiljørepræsentanter ikke får det tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som de ifølge lovgivningen har krav på. - Igen handler det ikke om at være eksperter, men om at have viden om, hvad der findes af muligheder for kompetenceudvikling, og hvor de finder uddannelserne, siger Michael Jørgensen. Han forventer, at de første invitationer til informationsmøder vil blive udsendt i første halvdel af 2015, og herefter vil der være mulighed for at få besøg af CO-industri og DI.

17 Her kan du også få hjælp til arbejdsmiljøarbejdet Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) har udarbejdet tre pjecer med gode råd: Gode råd om arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Du kan også hente hjælp i pjecen APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser. Pjecerne kan bestilles på CO-industris hjemmeside under pjecer eller downloades fra I-BARs hjemmeside Arbejdsmiljørådet har i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø lavet hjemmesiden hvor du kan få viden og inspiration til, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan gribes an.

18 ARBEJDSMILJØET FØRST Hos DS Smith bliver arbejdsmiljøet drøftet hele tiden Af Dorthe Kragh De taler altid om arbejdsmiljø på DS Smith Packaging i Grenaa. Her er holdningen, at sikkerhed kommer før alt andet. Derfor har det heller ikke været svært for emballageproducenten at inddrage alle medarbejdere i de årlige arbejdsmiljødrøftelser, sådan som arbejdsmiljøloven har krævet det siden Vi har den overordnede arbejdsmiljøpolitik, som gælder helt fra topledelsen til fejedrengen, at første prioritet er sundhed og sikkerhed, og først herefter kommer emner som kvalitet og indtjening. Vi ved, hvor meget en sygemelding koster for både den enkelte og virksomheden. Syv-ni-tretten har vi ikke haft en alvorlig skade de seneste mange år. Lige nu er vi oppe på 603 dage siden sidste arbejdsulykke med fravær, siger Gunnar Søby, produktionstekniker, medlem af Teknisk Landsforbund og arbejdsmiljørepræsentant på DS Smith. De årlige arbejdsmiljødrøftelser starter altid med, at samtlige arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere mødes og drøfter en lang række punkter som for eksempel: Hvilke ting udgør en risiko på arbejdspladsen? Hvor mangler der viden? Hvordan fungerer strukturen for samarbejdet om arbejdsmiljøet? Er målene fra sidste år nået? Skal der skabes nye mål? Herefter går arbejdsmiljørepræsentanterne ud i deres afdelinger og taler med deres 305 kolleger om, hvordan de synes, at det er gået i forhold til sidste års mål, og hvilke mål der skal sættes for det kommende år. Hver afdeling formulerer sine egne målsætninger. - Arbejdsmiljøet er jo ikke ens alle steder. De, der arbejder på skiftehold, har nogle særlige gener, mens andre ikke har så mange gener fra fysisk arbejde, men arbejder under stort pres, forklarer Gunnar Søby. Smitter af på sygefravær Men det er ikke slut med at tale om arbejdsmiljøet, når drøftelserne er afsluttet, og de årlige målsætninger er endeligt på plads. Hver måned mødes alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere i en time for at tale om arbejdsmiljøet, og her bliver der løbende fulgt op på, om afdelingerne når deres mål. Gunnar Søby oplever, at kollegerne er glade for den massive fokus på et godt arbejdsmiljø og deres muligheder for selv at få indflydelse på, hvordan arbejdspladsen skal være. - Vi kan se, at den høje grad af medarbejderinvolvering smitter af på sygefraværet, hvor vi ligger rimeligt godt i forhold til andre virksomheder i emballageindustrien. Jeg er sikker på, at et godt arbejdsmiljø giver en god arbejdsplads, hvor man har en god arbejdsdag. Og når mine kolleger kan gå friske og raske hjem fra arbejde hver dag, så tror jeg på, at de også yder en god indsats for virksomheden, siger han. Alle involveret Alle medarbejdere er derfor forpligtet til at indrapportere risikofaktorer, og rundt om på arbejdspladsen hænger tavler, hvor medarbejderne kan se, hvordan det går med at nedbringe antallet af arbejdsulykker. - På den måde kan den enkelte se, at det har en betydning, at de siger noget. Vi har indtil i dag over 500 anmeldte risikofaktorer, og heraf mangler vi kun at få løst tre. Det er også noget, som giver engagerede medarbejdere, fortæller Gunnar Søby. Samtidig peger han på, at virksomheden har stor fokus på uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne. Han har netop været sammen med sine kolleger fra de øvrige afdelinger af DS Smith i Danmark til en konference om psykisk arbejdsmiljø, alle får deres halvanden dags uddannelse, som de har ret til, og hvis de har andre ønsker, så får de ofte et ja fra ledelsen.

19 FAGLIG ORIENTERING Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. Pjecer og Tryksager Håndtering af emballerede varer Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet vejledningen Håndtering af emballerede varer i Fødevareindustrien, der blandt andet beskriver måder til nedbringelse af håndledsbelastninger ved håndtering af varer. Pjecen indeholder samtidig en præsentation af en række tekniske hjælpemidler, der kan være med til at nedbringe belastningerne. Virksomheder uden for fødevareindustrien vil også kunne drage nytte af indholdet om hensigtsmæssige arbejdsgange, der indebærer manuelle håndteringer. Pjecen kan bestilles på under Pjecer og tryksager, og den kan også downloades fra Vælg selv din efter- og videreuddannelse CO-industri har udgivet pjecen Vælg selv din efter- og videreuddannelse, der er en guide til de to årlige ugers betalt efter- og videreuddannelse, der er en del af industriens overenskomster. Pjecen gennemgår blandt andet dine rettigheder i forbindelse med den pågældende uddannelse, og du kan også se, hvor og hvordan du søger. Du kan downloade pjecen på CO-industris hjemmeside under Pjecer og tryksager. Du er også velkommen til at hente pjecen og bruge den på dit forbunds hjemmeside. Når samtaler er svære Pjecen Når samtaler er svære er udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og den er tænkt som et værktøj, primært til ledere, i forbindelse med omsorgssamtaler. Også tillidsvalgte vil kunne have gavn af pjecen, både i forbindelse med samtaler med kollegaer og i forbindelse med etablering af politikker i virksomheder om omsorgsaftaler og lignende. Pjecen beskriver forhold og overvejelser før, under og efter den svære samtale, som man med fordel kan sætte sig ind i, inden processen sættes i gang. Pjecen kan enten bestilles på under Pjecer og tryksager eller også downloades som pdf fra

20 CO-Meddelelser Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene. 2014/074 Organisationsændring i CO-industri. 2014/073 Industriens aftale om fælles indsats for at styrke virksomhedernes arbejdsmiljø-arbejde. 2014/076 FV: Melfar Bilcenter A/S, Middelfart - Manglende løn og befordring. 2014/078 Pjece: Håndtering af emballerede varer i Fødevareindustrien. 2014/068 Telefonvagt fredag den 5. december /075 Meddelelsesoversigt /080 Organisationsudvalgsmøde 18. november referat. 2014/081 IKUF - Virksomheder, der skifter fra lokal til central fond. Udbetaling til kursister mv. 2014/082 Uddannelse til Fælles indsats for at styrke virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. 2014/079 Julelukning 2014/ /077 Pjece: Vælg selv din efter- og videreuddannelse. 2014/083 Pjece: Når samtaler er svære. 2014/084 Kurser for CO-industris og forbundenes forhandlere om fleksibilitet - herunder vikarer. 2014/085 IKUF - Egen fond og den centrale fond. 2014/086 Holddriftskonference for CO-industris og forbundenes forhandlere og undervisere. 2015/001 Meddelelsesoversigt

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Bliv arbejdsmiljørepræsentant Et sikkert og sundt arbejdsmiljø VIL DU VÆRE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT? Det giver bedre arbejdsmiljø! På virksomheder med 10 ansatte og derover har arbejdsgiveren pligt til

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov Uddannelse i bedre arbejdsmiljø Kurser efter virksomhedens behov 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Dansk Metals servicenøgle

Dansk Metals servicenøgle Dansk Metals servicenøgle - et overblik over service, rettigheder og vigtige regler Velkommen i Metal Som medlem af Dansk Metal er du med i et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder på at sikre alle medlemmer

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere