Fænomenet stress i den fleksible kapitalisme

Transkript

1 Det Samfundsvidenskabelige fakultet Afl. dato: Fænomenet stress i den fleksible kapitalisme Opgaven er udarbejdet af: Stephanie Zalwango Fries 1. semester Vejleder: Anna Lyneborg Nielsen Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi 1. Semester 1. semester 1. Semester Samfundsanalyse og Research

2 Tro og love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Litteraturstudie Teori Richard Sennett Hovedbegreber Fleksibel kapitalisme Fleksibilitet Mobilitet Omstillingsparathed Nedsmeltning af personlighed Identitet Tillid Loyalitet Rutine Videnskabsteoretisk ståsted Metode Videnskabsteoretisk ståsted Data og dataindsamling Introduktion af informanter Databehandling Dataanalysestrategi Analyse Den fleksible kapitalisme Mobilitet og Omstillingsparathed Rutine Tillid Loyalitet Identitet Anerkendelse Nedsmeltning af personligheden Resultat af analysen Diskussion Arbejde som identitetsgrundlag Når arbejde og fritid smelter sammen For meget fokus på stress? Er fleksibilitetens påvirkning positiv? Struktur- aktør dialektik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag

4 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning Det stigende antal stressramte udløser hvert år stigende samfundsmæssige konsekvenser. Dette koster samfundet en masse penge, eks. er op mod hver fjerde sygemelding i Danmark pga. stress, dette svarer altså til sygemeldte danskere hver dag. Da dette menes både at kunne ses som et samfundsmæssigt- og individuelt problem, vil der i dette projekt blive forsøgt at danne en forståelse af, hvordan stress i grunden opfattes af de stressramte ud fra personlige fortællinger. På årsbasis er der tusinde hospitalsindlæggelser og 1400 dødsfald som følge af stress, hvilket kun er set udfra det arbejdsrelaterede stress (stressforeningen.dk). Ved siden af det ses alle de andre individer, der føler sig stressede pga. privatlivets udfordringer, familielivet, stigende forventninger fra arbejdsmarkedet ect. Ydermere har arbejdet i Danmark de sidste 10 år spillet en stor rolle i borgernes identitetsdannelse, selvrealisering og kontakt til andre mennesker. Der bliver stillet krav til os om, at vi hele tiden skal være omstillingsparate og fleksible, idet man kun bliver anerkendt som menneske, hvis man har et arbejde. Ligeledes har der grundet ændringer i demografien, siden den borgerlige regering kom til magten i 2001, været et stigende fokus på at få de arbejdsløse hurtigere i beskæftigelse (Thuesen, 2011: 58f.), hvilket er med til at øge fokuset på arbejdslivet. I dette projekt vil der blive taget udgangspunkt i stressdiagnosticerede beskæftigede mænd og kvinder med sociale og personlige forpligtelser uden for arbejdet. Undersøgelser viser, at der ikke er nogen signifikante forskelle på, om personer føler, at de har en god balance mellem arbejde og privatliv, om de har børn eller ej. Derfor vil der ikke være fokus på, hvorvidt informanterne har børn eller ej, men derimod hovedsageligt fokus på, om de er mænd eller kvinder og deres relation til arbejdet. (Djøf.dk, 2013) I dette projekt vil der ikke være en kausal tilgang med fokus på generelle årsager eller konsekvenser af stress, men i stedet vil der blive fokuseret på fænomenet stress, da det er selve oplevelserne af arbejdet og af det at være stresset, der vil blive undersøgt. Fænomenet stress vil primært blive analyseret ud fra en sociologisk tilgang med et dialektisk forhold mellem struktur og aktør, hvorved det menes, at det senmoderne samfund spiller en rolle i forhold til individernes liv, og at dette igen har indflydelse på samfundet. For at opnå en forståelse af dette vil der blive taget udgangspunkt i Richard Sennett s teori om den fleksible kapitalisme og derigennem også andre af Sennetts begreber som fx. anerkendelse, mobilitet, identitet ect., da de også findes vigtige for at kunne danne en forståelse af problemet. Formålet med denne opgave er derfor bl.a. at få informanternes fortolkning af, hvordan de oplever fænomenet stress, og hvilken betydning det har for dem, hvilket vil blive gjort via en kvalitativ metode i form af dybdegående interviews. 5

6 Fænomenet stress vil blive undersøgt eksplorativt, da dette giver muligheden for frit at kunne udforske forhold og fænomener på en måde, hvorved man kan stå åbent over for ny viden og ideer, som derefter med en hermeneutisk tilgang vil blive fortolket på og dannet en forståelse af (Chritensen, 1994: 26). Informanternes oplevelser vil derfor blive fortolket, og gennem denne læreproces kan der dannes et indblik i, hvilke tanker der kan lægge til grund for stress, valg af arbejde samt hvilken betydning kønnene har, og hvordan de hver især opfatter et evt. pres om fleksibilitet. Ydermere vil der blive set på den fleksible kapitalisme i en dansk kontekst, i modsætning til Richard Sennetts analyser af det amerikanske arbejdsmarked (Andersen, 2010: 441). Dette ses i lyset af, at Danmark har et af verdens mest fleksible arbejdsmarkeder, hvor langt flere personer, end i andre lande, finder et nyt job hvert eneste år og oftes af egen fri vilje, hvilket hermed kan gøre det nemmere for arbejdsgiverne evt. at skille sig af med uønsket arbejdskraft. I Danmark er der samtidig også flere, som søger nyt job for at prøve noget nyt, få mere i løn eller få bedre mulighed for at gøre karriere (Skovgaard, L., Berlingske 2013). Dette vil der blive set på for at få en bedre forståelse af, hvornår fleksibiliteten kommer i spil hos vores danske informanter. På baggrund af denne indledning ønskes der en undersøgelse af følgende problemformulering: Hvordan opleves fænomenet stress hos henholdsvis mænd og kvinder på baggrund af den moderne fleksible kapitalisme? Og på hvilken måde påvirker den opfattelsen af fritid og arbejde samt informanternes identitet? Når der i dette projekt bliver spurgt ind til opfattelsen af fritid og arbejde, skal det forståes som skellet mellem disse to. Der er en interesse i at vide, hvorvidt informanterne føler sig frie i deres fritid, om de benytter fritiden til at lade op eller arbejde videre, eller om det at stå til rådighed hele tiden og være fleksible er blevet forventeligt. Informanternes fortællinger vil også være med til at danne forståelse af, hvordan de opfatter sammenkoblingen af identitet og arbejde, hvilket kan hjælpe med til at grave lidt dybere under overfladen af stress og arbejdsliv og derved give en bredere forståelse. Derigennem vil man kunne fortolke på, hvorvidt informanterne finder det svært at opretholde den identitet, de ønsker at have eller har, og den de nogengange kan få pålagt at skulle have på arbejdet. 6

7 2. Litteraturstudie I dette studie vil der blive præsenteret nogle udvalgte tidsskrifter, videnskabelige artikler samt rapporter. Det vil fremgå, at der i det senmoderne samfund er en række problematikker omkring fænomenet stress. Derfor har der været meget materiale tilgængeligt omkring fænomenet, og da dette projekt har en hermeneutisk tilgang, har projektet haft en forforståelse af fænomenet allerede fra dets begrundelse (Christensen, 1994: 26). Litteraturen er nøje udvalgt grundet relevansen for projektets formål og fortolkning på fænomenet stress. Der er derfor sket en selektiv proces i udvælgelsen, og det fremgår i dette studie, hvilken litteratur der er at finde omkring dette problemfelt. I 2007 lavede sundhedsstyrelsen i samarbejde med forskningscenter for arbejdsmiljø og Statens institut for folkesundhed en rapport kaldet; Stress i Danmark hvad ved vi (sundhedsstyrelsen: 2007). Rapporten har til opgave at arbejde på en forskningsbaseret måde omkring fænomenet stress. Den undersøger, hvad fænomenet stress er og kommer med forskellige definitioner. Rapporten ser stress som en folkesygdom, der er blevet en problematik i Danmark, som har mange konsekvenser (Sundhedsstyrelsen, 2007:24). I rapporten bliver der beskrevet; (...) Desuden er der en stigende interesse for det, man kalder det grænseløse arbejde, som en mulig årsag til stress. En fleksibel arbejdssituation hvor man kan arbejde hvor og hvornår som helst, og hvor arbejdet defineres i form af udførelsen af en bestemt opgave frem for i form af en fast arbejdstid, kan være svært at forene med familieliv og kan medføre stress (Sundhedsstyrrelsen, 2007: 19). Her ses det, at fleksibiliteten på arbejdet i det senmoderne samfund skaber forventninger til arbejderne. Tage Søndergård Kristensen og Naja Rod Nielsen, som har udarbejdet denne rapport, udtaler, at stress er et stigende problem, og man derfor må se alvoren i at forske omkring stress (Sundhedsstyrrelsen, 2007:25). Denne rapport har relevans i dette projekt, da den belyser, hvordan stress ser ud i dansk kontekst og i vores samtid i det senmoderne samfund. Djøf har i 2013 lavet en rapport om Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet (Djøf 2013). Den er lavet med udgangspunkt i medlemmer for Djøf. Dette er dog ikke et generaliserende niveau for arbejderne i Danmark, men den giver alligevel et indblik i danskernes arbejdsvaner, balance i hverdagen og fleksibiliteten i arbejdsorganisation, som dette projekt finder relevant på et mikro niveau i Djøfs medlemmers kontekst. 7

8 40 % af djøfs medlemmer oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv i nogen eller højere grad flyder sammen, mens 60 % svarer i mindre grad eller slet ikke (Djøf, 2013:6). Dette viser, at der er en stor procentdel, som oplever arbejdsmarkedet og privatlivet flyder sammen. Undersøgelser viser i denne rapport, at 45 % svarer, at arbejdsgiveren i høj grad giver mulighed for fleksibilitetsrammer for den ansatte (Djøf 2013:12). Da dette projekt bl.a. har til formål at undersøge, om følelsen af frihed bliver ændret som et resultat af fleksibiliteten, har denne rapport relevans. I artiklen Fleksibilitetens pris af Tine Jensen fra fremtidsorientering 2, 1999, skriver hun om Sennetts syn på den nye kapitalisme. Den fleksible kapitalisme lægger vægt på brugervenlighed og sikkerhed i produktionen, fleksible arbejdstider og frihed til medarbejderne; men al denne fleksibilitet fremmedgør os overfor arbejdets indhold, fagligheden, kollegaerne og i sidste ende os selv (Jensen, 1999). Arbejds- og familielivet smelter sammen, og psykisk efterlader det individerne med en rodløshed, som skaber en nødvendig omorganisering af psyken (Jensen, 1999). Artiklen ekspliciterer tydeligt, at fleksibiliteten i den nye kapitalisme har en negativ konsekvens for individerne i samfundet. Da dette projekt fortolker på, hvordan denne nye kapitalisme påvirker stressdiagnosticerede, har det relevans at undersøge fleksibilitetens pris i det senmoderne samfund. Kronikken Tilværelsen kan ikke alene bygges på selvrealisering, fra 2006 skrevet af Svend Brinkmann, ser på individerne i vores samfundet, som selvrealiserende mennesker. I forbindelse med stress nævner Kristensen Hvis vi bliver stressede, er løsningen ikke en ændring af arbejdsvilkårene, men coaching og udvikling af den personlige evne til stresshåndtering. ( ) Det fleksible menneske skal være omstillingsparat og kompetenceudviklende, men bagsiden af medaljen er en manglende fornemmelse af at høre til (Brinkmann, 2006). Han udtaler videre, at vi igennem tiden er gået fra et industrisamfund til forbrugersamfundet. Et samfund hvor vi er gået fra at gøre, som vi fik besked på inden for en hierarkisk struktur til i det nye samfund, hvor det fleksible menneske må være i konstant selvudvikling for at følge med det omskiftelige markeds betingelser (Brinkmann, 2006). Brinkmans meget kritiske syn på selvrealisering er spændende i dette projekt, da vi lever i et samfund, som med dets ydre strukturer har forventninger til, at individerne udviser selvudvikling og formår på en narcissistisk måde at fremføre sig selv for at blive til noget i samfundet. Dette i sig selv, kan opleves som en stressfaktor (Brinkmann, 2006). Fra kapitlet Et interessant, men ikke nødvendigvis samfundsnyttigt job fra bogen Små og store forandringer af Thuesen. F. Fra 2011, er der lavet en række undersøgelser omkring danskernes forhold til arbejde. Kritiske arbejdssociologer, heriblandt Richard Sennett, mener, at nutidens arbejdsliv er præget af usikkerhed og angst (Thuesen, 2011:67). 8

9 En undersøgelse ud fra udsagnet det er ens pligt over for samfundet at arbejde, målt på en 5- punkts skala, hvor 1 er uenig og 5 helt enig, svarer gennemsnittet 3,8 i 1999 og i 2008 er den på 4,0 (Thuesen, 2011:67). Dette viser altså en stigning fra danskernes side omkring deres pligt over for samfundet til at arbejde. Ydermere er der undersøgelser omkring tilfredsheden med arbejdet. Antagelse to i kapitlet lyder på, hvorvidt danskerne var blevet mindre tilfredse med deres arbejdsliv. Undersøgelsen er målt ud fra en 10- punkts skala, hvor 10 angiver meget tilfreds og 1 angiver meget utilfreds. Det gennemsnitlige tal fra 1981 er på 8,4 og er faldet til 8,0 i 2008 (Thuesen, 2011:69). Denne undersøgelse antager dette projekt som værende et tydeligt signal på, at danskerne i større grad i det senmoderne samfund oplever, de skal levere på arbejdet. Der stilles andre krav end der førhen har været, som resulterer i, at arbejderne i højere grad skal præstere. Da dette projekt ønsker at fortolke på individernes opfattelse af arbejdet, samt hvad arbejdet har af betydning for deres identitet og selvbillede, har dette kapitel relevans. Vi skaber en identitetsdannelse ud fra arbejdet. I tidsskrift for arbejdsliv har Tage Søndergård Kristensen i 2007 skrevet en kronik Stress nok til alle. I kronikken skriver Tage Kristensen om, hvordan han i sin tidlige karriere, havde udsigter til, at have løse ansættelser, afslag på ansøgninger og manglende opmærksomhed i offentligheden (Kristensen, 2007: 80). Dog kan vi i dag se, at vores realitet er en anden. Beskæftigelsen omkring stress er stor, og det har en høj relevans på arbejdsmarkedet at udvikle en god atmosfære for det psykiske arbejdsmiljø. Tage Kristensen nævner også, at den offentlige anerkendelse på stress er udemærket, men at vi netop i denne tid står ved en korsvej, hvor det kan gå grueligt galt (Kristensen, 2007: 81). Tage Kristensen mener altså, at stressdiskursen er på vej ind i en institutionaliseringsfase, hvor denne stress- epidemi er nødsaget en handlingsstrategi fra konkrete politiske tiltag (Kristensen, 2007:81). Tage Kristensen opererer inden for syv forskellige stressparadigmer. I dette projekt har Tage Kristensens kronik relevans, da vi historisk ser, at den offentlige anerkendelse af stress er steget igennem de sidste 20 år. I dag er det mere acceptabelt at have diagnosen stress, end det blot var for 20 år siden. 9

10 3. Teori Richard Sennett og hans teori er oplagt at bruge i dette projekt, da det senmoderne samfunds udvikling fra rutinepræget arbejde til fleksibilitet på arbejdspladsen har store konsekvenser for individerne på arbejdsmarkedet. Sennett har dog ikke direkte undersøgt fænomenet stress, men er alligevel særdeles relevant at bruge i denne sammenhæng (Bjørnstrup m.fl., 2013: 84). I det følgende afsnit vil der først redegøres for Sennetts teori om det fleksible kapitalisme, hvorefter afsnittet vil blive delt op i de begreber fra netop denne teori, som er fundet mest relevante i forhold til dette projekts problemstilling. 3.1 Richard Sennett Richard Sennett, født 1943 i Chicago, Illinois, er en amerikansk sociolog, som læste sociologi på Harvard University, og da han var færdiguddannet, blev han ansat som lektor på Yale University. I dag er Sennett professor i sociologi ved London School of Economics og Massachusetts Institute of Technology. Han beskæftiger sig med forskning inden for kultur, sociologi og arbejde og er mest kendt for sine værker om individets placering i det moderne, fleksible kapitalisme. I sin bog The Corrosion of Character: The Personal Consequences of Work in the New Capitalism (på dansk: Det fleksible menneske) fra 1998 forsøger han at beskrive, hvordan det nye kapitalismes kultur tvinger individerne på arbejdsmarkedet til at være fleksible, omstillingsparate og mobile (Sennett 1998:7). Sennett har også skrevet en lignende bog fra 2006, som hedder: Den ny kapitalismes kultur. Sennett påpeger i de to værker, at fleksibiliteten har en negativ virkning på individets identitetsdannelse, sociale relationer, personlighed og deres frihed (Sennett 1998:8) Hovedbegreber I Richard Sennetts teori om den fleksible kapitalisme arbejder har han med forskellige begreber, som hver især har sin egen betydning ifht teorien, men i dette teoriafsnittet er der blevet taget dem ud, som er fundet mest relevant ifht problemformuleringen Fleksibel kapitalisme Richard Sennett ser på tre aspekter inden for det senmoderne samfund, som han karakteriserer ved den fleksible kapitalisme; traditionsnedbrydende genopfindelse af institutioner og virksomheder, fleksibel specialisering af produktionen og magtkoncentration uden centralisering (Sennett, 1999: 48). Arbejdsmarkedet i nutidens senmoderne samfund forudsætter individerne besidder mobilitet, hurtighed og deregulering (Sennett, 1998: 7). De skal i højere grad være fleksible, når det gælder job, arbejde, bosted samt ansættelsesforhold. Den nye fleksible kapitalisme er en form for nyliberalisme, hvor produktionsmidlerne bevæger sig hurtigt. 10

11 Arbejdsmarkedet i moderne tid bærer præg af, at de enkelte arbejdere kommer til at stå mere alene (Tanggaard, 2010: 437). I vor tids kapitalisme ser man den globale markedsplads og brugen af de nye teknologier som et kendetegn. Dette er noget, som erhvervsledere og journalister fremhæver som værende positivt, men Sennett er kritisk over for det: Det tager ikke højde for en anden af forandringens dimensioner: Nye måder at organisere tiden på specielt arbejdstiden (Sennett, 1999: 19). I den nye kapitalismens tidsdimension er det tydeligt, at det forventes, at man hele tiden er på farten Fleksibilitet I den senmoderne arbejdsorganisering er det nødvendigt, at man som ansat er indstillet på at være fleksibel i sit arbejde. Den rutine, der tidligere gav en form for tryghed og stabilitet med sig er blevet erstattet af en fleksibilitet, som er medvirkende til en illoyalitet over for den enkelte arbejdsplads. Arbejdsmarkedet kræver i højere grad end tidligere, at individet er mobilt og fleksibelt, når det drejer sig om arbejde og bosted (Sennett, 1998: 7). Begrebet om fleksibilitet står tæt forbundet med begreber som mobilitet og dét at være omstillingsparat. Fleksibiliteten består i det senmoderne samfund af at være villig og parat til at tage hen, hvorend arbejdet påkalder det eller tilpasser sig der, hvor der er brug for en. Oftest vil det betyde, at man som fleksibelt menneske i det 21. århundrede ikke længere har de samme faste og velkendte langtidsudsigter som tidligere, da tingene får en mere kortsigtet figur (Sennett, 1998: 7-8). Det er blevet velset at være åben for forandring og være tilpasningsdygtig, men mennesket har også brug for noget stabilitet til at danne grundlagene for deres karakter. Som Sennett skriver i Det Fleksible Menneske, er det ikke på den kortsigtede bane, hvorpå man danner denne karakter: Karakteren vedrører især de langsigtede aspekter af vores følelsesliv. karakteren udtrykkes ved loyalitet og gensidig forpligtelse, eller gennem forfølgelse af langsigtede mål, eller ved behovsudskydelse med henblik på opfyldelse af fremtidige mål (Sennett, 1998: 8). Karakteren tager tid at danne, men er vigtig for de menneskelige værdier som fx netværksdannelser. Netværk bygges op over år af mennesker, der udveksler tjenester eller opbygger tillid til hinanden, hvor den moderne form i networking tillader én at glemme den formelle form for social omgang (Sennett, 1998: 8-9) Mobilitet Mobiliteten og det moderne samfund hænger uløseligt sammen. Arbejdsmarkedet forventer, at mobilitet og engagement går hånd i hånd, selvom de fleste ansatte engang satte mere pris på stabilitet og værdien i at kunne sætte sig grundigt ind i sit arbejde. Det mobile arbejdsliv gavner konkurrenceevnen, men (det) kan have konsekvenser for det personlige. Da der ikke længere er 11

12 samme sikkerhed i jobbet, loyalitet til arbejdspladsen grundet korte ansættelser, tætte relationer til kollegerne, så giver det en utryghed, som kan være medvirkende til en stress (Sennett, 2006: 58) Omstillingsparathed Hvor man førhen var loyal over for sin arbejdsplads og havde været det de sidste 20 år, skal man i dag være omstillingsparat og være klar til at leve et liv med korte ansættelser og nye tiltag. Loyaliteten i at have en fastsættelse over mange år ses i det moderne samfund som noget uproduktivt. Hvor rutinearbejde skaber tid og tryghed, skaber det fleksible arbejde mindre tid og usikkerhed. I Richard Sennetts fortælling om Rico skitserer han forskellene mellem de venskaber, man fik gennem det rutinepræget arbejde i 1968 og de bekendtskaber, man får i det fleksible arbejdsmiljø i dag. Der er simpelthen ikke tid til hverken fordybelse eller nære relationer længere, da man ikke ved, hvor længe man bliver hængende (Sennett, 1998: 8) Nedsmeltning af personlighed Det fleksible kapitalisme medfører mange konsekvenser for individerne på arbejdsmarkedet. Blandt andet taler Sennett om en nedsmeltning af individets personlighed, da man ikke har tid til at skabe sociale relationer på arbejdspladsen. Man mister lysten til at få bekendtskaber, fordi man ved, at der muligvis ikke går længe, før de eller en selv er væk (Sennett, 1998:16-17). Ikke fast ansættelse er blevet det normale, og denne betingelse kan gå voldsomt ud over individet, da man har brug for at høre til et sted for at føle sig godt tilpas (Sennett, 1998: 22). Sennett snakker også om nedsmeltning i form af, at man ikke har mulighed for, at individerne ikke rigtig får lov til at være sig selv og udforske sig selv, sine evner og de sociale relationer, som en arbejdsplads kan tilbyde (Sennett, 2006: 59-60) Identitet Et andet vigtigt begreb Sennett bruger i sin teori, er identitet. Den amerikanske psykolog Erik H. Erikson beskriver identitet som en proces, hvor man uden hjælp fra andre danner sin personlighed og udvikler følelsen af samhørighed. Identitetsbegrebet er, ifølge Erikson, en mellemting mellem det man gerne vil være og det, der bliver tilladt, at man er (Erikson, 1968: 20-21). Individerne oplever for det meste sig selv i 3 forskellige sfærer; intimsfæren (hjemmet), produktionsfæren (arbejdet) og det offentlige. I de forskellige sfærer knytter individet også en forskellig identitet til hver, da der er prioriteret forskellige værdier og egenskaber i hver sfære. Sennett bruger begrebet identitet i forbindelse med, at arbejdsmarkedets evige efterspørgsel om fleksibilitet kan have påvirkning på individets evne til at bevare sin egen identitet. Han mener nemlig, at arbejdet har en stor indflydelse på folks identitet i det senmoderne samfund, så hvis der bliver stillet uoverkommelige krav på arbejdet, kan det skabe identitetsproblemer for individerne (Sennett, 1998: 8). 12

13 3.2.7 Tillid Den førnævnte nedsmeltningen kan også komme af manglende tillid til sin arbejdsgiver og kollegaerne. Her taler Sennett om to forskellige slags tillid; formel tillid og uformel tillid. Formel tillid er tilliden mellem en medarbejder og chef, hvor der bliver indgået en kontrakt, som begge parter regner med at blive overholdt. Det er en usikker tillid, da chefen kan fyre en, eller medarbejderen kan sige op. Uformel tillid er tilliden kollegaerne imellem. Det er en tillid, som skabes over længere tid, og her stoler man på hinanden (Sennett, 1998: 59-60). Ifølge Sennett ser man ikke den uformelle tillid særlig tit i det senmoderne samfund, da man kan aldrig er sikker på, om man stadig arbejder det samme sted dagen efter (Sennett, 2006: 58-59). Sennett har sagt: Virksomheder, der skal reagere hurtigt på ændringer i forbrugsefterspørgelsen, oplever ofte et fald i den uformelle tillid, fordi de ansatte i de enkelte arbejdsgrupper skifter hyppigt. Omstrukturering af en organisation, hvad enten der er tale om en virksomhed eller et regeringsorgan, kan også radikalt reducere den uformelle tillid, eftersom de mellemmenneskelige relationer omkalfatres brat oppefra og udefra (Sennett, 2006: 59-60). I det her citat af Sennett kan man også se konsekvenserne ved manglen på den uformelle tillid. Konsekvenserne kunne eksemplvis være skiftende arbejdsgrupper, og at der bliver vendt op og ned på mellemmenneskelige relationer Loyalitet Tillid hænger meget sammen med loyalitet, et andet begreb, som Sennett bruger i sin teori. Hvis man ikke har tillid til organisationen, så kan det også være svært at være loyal over for denne (Sennett, 2006: 57). Og det ny kapitalismes arbejdsvilkår giver ikke individerne grund til at være loyal, da usikkerheden er på sit højeste. Sennett skriver: Loyalitet er en nødvendig ingrediens i overlevelse under konjunkturbestemte vilkår. Lav social kapital har størst praktisk betydning for virksomhederne i bestræbelsen på at holde erhvervslivets rovdyr på afstand. For de ansatte selv betyder fravær af loyalitet, at stressfaktoren forværres ifølge vores resultater især den stress, der knytter sig til overarbejde og lang arbejdstid (Sennett, 2006: 58). Her kan man også se, at ifølge Sennett så er loyaliteten på arbejdspladsen vigtig, hvis man skal undgå at få stress over for meget overarbejde og lange dage på arbejdespladsen. 13

14 3.2.9 Rutine Sennett er meget kritisk over for dette krav om fleksibilitet og vægter sikre rammer og rutine over fleksibiliteten. Ifølge Sennett er en rutineret hverdag med til at skabe en mere balanceret daglidag, og man kan udvikle sig selv og sine kompetencer på en kreativ måde (Sennett, 1998: 8). Imens fleksibilitet efterspørger, at individerne konstant tilpasser sig nye omstændigheder eller situationer for at kunne følge med. Hvis der ikke er rutine på arbejdet, så kan det også interfere med rutinen i fritiden, da der muligvis er mindre tid til at nå de ting, man ellers havde planlagt. Det kan komme i udtryk ved, at individerne faktisk ikke føler, at de har fri, når de faktisk talt har fri, fordi der slet ikke er struktureret på arbejdet (Sennett, 1998: 31) 3.3 Videnskabsteoretisk ståsted Det kan være svært at placere Sennett i en bestemt skole, da han kan passe ind flere forskellige steder. Men ud fra Richard Sennetts kritiske tilgang til den nye fleksible kapitalisme er der blevet valgt den kritiske hermeneutik som det videnskabsteoretiske ståsted. Man konkludere, at Richard Sennett ikke som sådan er kritisk hermeneutiker, man at han deler det kritisk hermeneutiske synspunkt (Smith, 2007: 12). Dette projekt videnskabsteoretiske ståsted vil blive uddybet nærmere i metode- afsnittet. Figur 1. Operationalisering af hovedbegreber fra Richard Sennetts teori om den fleksible kapitalisme. Kilde: Eget arbejde. 14

15 4. Metode Dette afsnit vil først og fremmeste redegøre for dette projekts videnskabelige ståsted i form af hermeneutik og med særlig fokus på kritisk hermeneutik. Herefter vil der blive redegjort for data og dataindsamling og argumenteres for valget af et semistruktureret kvalitativt interview. Efterfølgende vil det fremgå af afsnittet om databehandling, hvilke udvælgelseskriterier, der er gjort brug af i valget af informanter samt hvorfor der er anvendt en enkel transskriptionsstrategi. Sidst i dette afsnit vil der i dataanalysestrategi blive argumenteret for en gennemgående begrebsstruktureret analyse. 4.1 Videnskabsteoretisk ståsted Det videnskabsteoretiske ståsted for denne opgave er hermeneutisk fortolkende. I dette projekt vil der gøres brug hermeneutikken med fokus på en kritisk og emancipatorisk tilgang. Hermeneutik betyder at forstå, at fortolke og at tyde (Chritensen, 1994: 26). Projektet har til formål, at udforske hvordan fænomenet stress opfattes af informanterne og ud fra denne opfattelse at fortolke deres svar. Projektet vil undersøge informanternes mening omkring fænomenet stress - hvordan de fortolker stress, deres oplevelser, hvad der stresser dem i arbejds- og privatlivet. Igennem den hermeneutiske videnskab vil metoden være fortolkende og søge en forståelse i deres svar. Videnskaben vil blive brugt til at undersøge og analysere virkeligheden og informanternes livsverden. Derfor vil der blive lagt særlig vægt på informanternes arbejds-, fritids- og hverdagsoplevelser og fortolket på, hvordan de udtrykker sig og hvilke oplevelser, der er af særlig relevans for dem og derfor også for os. Da informanterne allerede inden interviewet havde en forståelse af fænomenet stress, vil der være tale om en forforståelse i deres svar og oplevelser, som projektet tager udgangspunkt i og derfor vil der, som følge af dette, blive fortolket på en forforståelse. Der skal være en kontekstforståelse, og det er denne hermeneutikken skal hjælpe med at klarlægge gennem informanternes oplevelser (Chritensen, 1994: 26). Da der også var en klar forforståelse af fænomenet stress inden påbegyndelsen af dette projekt, vil der blive fortolket kritisk udfra en tilgang, der er inspireret af Richard Sennett. Der vil også blive set kritisk på, hvordan følelsen af frihed er i arbejdslivet såvel som i fritiden (Chritensen, 1994: 32). Hermeneutikkens ontologi studerer sociale og meningsbærende fænomener. Når mennesker handler, følger de intentioner og formål, som det er hermeneutikerens opgave at fremtolke (Nedergaard, P.,2012: 216). Der vil derfor blive fortolket på, hvordan stress opleves af informanterne, samt hvad der er med til at præge dem i form af at arbejde mere og derigennem tilsidesætte egne interesser. Dette betyder for projektet, at man står åbent (til trods for en evt. 15

16 forforståelse), over for et komplekst fænomen som stress, og derved kan fortolke det frit udfra informanternes oplevelser. Epistemologisk set sker erkendelsen inden for hermeneutikken gennem fortolkningen. Fænomenerne er således kun forståelige i den kontekst, de forekommer i, da det er denne, der giver dem en bestemt mening eller gør det muligt at danne sig en forståelse af dem (Nedergaard, P.,2012: 216). Da der i dette projekt bliver kigget på fænomenet stress og informanternes forståelse heraf, skal denne forståelse tolkes i de situationer, de forekommer i for derved at kunne danne en overordnet forståelse af, hvad der kommer tættest på informanternes sandhed om stress og arbejde. 4.2 Data og dataindsamling Der er i dette projekt taget udgangspunkt i den kvalitative undersøgelse, da interviewene vil foregå på mikroniveau frem for makroniveau, grundet den hermeneutiske tilgang (Olsen, 2014: 232). I dette projekt er der både deduktive- og induktive elementer. Da teorien omkring Richard Sennetts den fleksible kapitalisme primært er udgangspunktet for projektet, har det en deduktiv tilgang. Dog er der også induktive elementer, da der igennem kvalitative undersøgelser vil blive analyseret og fortolket på informanternes oplevelse og opfattelse af fænomenet stress (Olsen, 2014: 154). Den kvalitative metode er blevet valgt med henblik på at målrette analysen mod det relevante samt give indsigt i informanternes livsverden for dermed at få deres fortolkning af fænomenet stress. (Olsen, 2014: 232). Det kvalitative interview er et nuanceret og dybdegående interview. Det behandler ikke kausale årsager og forklaringer men beskæftiger sig nærmere med informanternes oplevelse. Det er desuden blevet valgt at udarbejde et semistruktureret interview, idet verden ikke kan forstås uden nogen form for forforståelse jvf. hermeneutikken (Brinkmann, 2010: 37). Som det ses i figur 2 nedenfor, er der derfor blevet udarbejdet relevante forskningsspørgsmål, hvorefter der er udarbejdet interviewspørgsmål, som dermed skulle forsøge at give svar på forskningsspørgsmålene (bilag 1). Figur 2. Forsknings- og interviewspørgsmål. Kilde: eget arbejde. 16

17 Der vil blive foretaget seks interviews ansigt- til- ansigt. Det er nøje overvejet, at der vil blive foretaget netop dette antal interviews på den baggrund, at interviews, som tidligere nævnt, er nuancerede og dybdegående, og det forventes dermed ikke, at der vil komme mange nye informationer herefter, udover at detaljerne vil kunne blive bedre(olsen 2014; 259). Det er ligeledes nøje overvejet at interviewe informanter ved et personligt fremmøde fremfor telefonisk, da det ønskes at fremstå empatiske og lyttende for at skaffe viden om informanternes erfaring formuleret med deres egne ord (Brinkmann, 2010: 53). Ydermere blev det besluttet, at der kun skulle være to interviewere tilstede, så informanterne ikke følte ubehag til selve interviewet Introduktion af informanter Herunder introduceres projektets seks informanter, som alle har forskellige beskæftigelser. Fælles er henholdsvis den karrierebundne- og lønarbejderlivsform, som Thomas Højrup arbejder ud fra. Dette vil der blive lagt vægt på, da der dannes en forståelse udfra, hvorvidt informanterne oplever ting som arbejde, fritid og stress i disse livsformer (Holm, 2008: 34f). Figur 3. Oversigt over informanter og livsformer. Kilde: eget arbejde. 4.3 Databehandling Informanterne er valgt ud fra et kriterium om at være diagnosticeret med stress udelukkende af den årsag, at det gjorde udvælgelsen mere håndgribelig. De seks informanter indvilligede alle inden interviewet i at lade sig optage på lydfiler, hvilket gjorde det muligt at transskribere interviewene efterfølgende (bilag 2-7). Under selve interviewet var der, som tidligere nævnt, to interviewere tilstede som interviewede efter et semistruktureret interview. I og med at projektet har et kritisk hermeneutisk videnskabeligt ståsted, er det blevet valgt at benytte en enkel transskriptionsstrategi, hvor alle talte ord som f.eks. øhh samt ufuldendte ord og 17

18 sætninger vil blive skrevet, men hvor der ikke vil blive taget højde for kropssprog, toneleje, stemninger og lignende, for at fastholde meningsindholdet og hermed fortolke på det, der blev opfattet som afgørende for opgaven. Det vil herudover fremgå, hvem der siger hvad, vha. forbogstaverne på henholdsvis interviewer og informanten i de transskriberede interviews (Brinkmann, 2010: 43). Det blev besluttet, at intervieweren selv skulle transskribere sine interviews og relativt kort tid efter at interviewene var blevet foretaget, således at det var nogenlunde klart i hukommelsen, hvad der var blevet sagt. En anden fordel ved selv at transskribere sine lydfiler var muligheden for at komme dybere ind i sine interviews og på den måde danne idéer til selve analysen, imens der blev transskriberet (Brinkmann, 2010: 43). 4.4 Dataanalysestrategi I forhold til selve analysen i dette projekt har det været vigtigt, at analysen allerede startede i designfasen af interviewet. Det har derfor været af stor betydning allerede inden udarbejdelsen af spørgsmålene og i henhold til det hermeneutiske ståsted og Richard Sennett s teori om den fleksible kapitalisme, at undersøge fænomenet stress for at opbygge fordomme. Disse fordomme skulle efterfølgende bruges til udarbejdelse af forskningsspørgsmål, som herefter skulle hjælpe gruppen med at få nogle gode og omfattende interviewspørgsmål (Brinkmann, 2010: 46). Ligeledes er Richard Sennett s teori blevet brugt i opbyggelsen af selve analyse- afsnittet, som derfor har en gennemgående begrebsstruktureret opbygning, hvor informanternes udtalelser går på tværs, hvilket betyder, at empirien løbende vil blive inddraget alt efter begreberne, hvilket ses på figur 4 nedenfor. Figur 4. Begrebsstruktureret analysestrategi. Kilde: eget arbejde. 18

19 Det har i dette projekt været afgørende, at der har været god tid til at analysere selve materialet, der er kommet ud af de forskellige interviews. Resultaterne er blevet analyseret ved, at alle i gruppen har læst alle interviews igennem. På denne måde har det været muligt hver især at finde frem til fortolkninger af meningsindholdet, som f.eks. blev fundet overraskende eller for at finde mulige sammenhænge i svarene fra informanterne (Brinkmann, 2010: 46). Dette projekt vil derfor tage udgangspunkt i Richard Sennett s teori om den fleksible kapitalisme med videnskabsteoretisk ståsted i den kritiske hermeneutik. Metoden vil være kvalitativ og bestå af dybdegående interviews af seks informanter med semistrukturerede spørgsmål. Der er gjort brug af en enkel transkribtionsstrategi samt en gennemgående begrebsstruktureret analyse. Der vil herudover løbende henvises til Thomas Højrups livsformsteori. 5. Analyse I følgende afsnit, vil der blive foretaget en analyse baseret på empiri fra resultaterne af dette projekts kvalitative metode, hvilket er blevet foretaget ud fra dybdegående interviews. Denne empiri vil blive brugt i forbindelse med en begrebsstruktureret analysestrategi, hvori den løbende vil blive inddraget og brugt ifht begreberne fra teorien. 5.1 Den fleksible kapitalisme Sennetts begreb om den fleksible kapitalisme spiller en stor rolle. Som tidligere nævnt forudsætter arbejdsmarkedet i nutidens senmoderne samfund, at individerne besidder mobilitet, hurtighed, deregulering og fleksibilitet (Andersen, 2010: 437). Informanterne i dette projekt har alle oplevet at være diagnosticeret med stress og føle at have en hverdag, hvor der ikke er timer nok. Som Lene udtrykker; Der er mange jern i ilden, og jah, jeg står op kl. 7:00 og heldig hvis jeg kommer i seng kl. 24:00. Jeg sidder om aftenen og arbejder med lektier - dem, som jeg ikke har nået de andre dage (bilag 3: 2). Lene beskriver her en hverdag i den fleksible kapitalisme, hvor der kræves mere af individerne. Da kravet er blevet højnet i den nye kapitalisme igennem de sidste årtier, vil det også resultere i, at de skal udvise fleksibilitet og omstillingsparathed. Inga beskriver ligeledes en hverdag, hvor hun skal udvise stor mobilitet på henholdsvis arbejdet og i hjemmet. Hun har mange gøremål og forpligtelser i form af det praktiske i hjemmet, børn, en mand der arbejder udenbys mv. Hun har ikke en narrativ og stabil hverdag, som der var større tendens til at have før den nye fleksible kapitalisme, men derimod en hverdag, som bære mere præg af at skulle navigere i en fleksibel verden. Lene svarer til spørgsmålet om, hvad det er, der gør hende stresset at, det er da det der pres fra omverdenen, og jeg tror bare, at vi skal lære at sige pyt! (bilag 3: 7). Lene er her inde på en vigtig 19

20 erkendelse for ikke at lade sig styre af den nye kapitalisme, men derimod gøre op med kravene og styre sit eget liv. I vor tids kapitalisme bevæger produktionsmidlerne sig hurtigt. Konkurrencen er stor på markedet, som forudsætter arbejderne kan levere ordentligt og til tiden (Andersen, 2010: 437). Per som Business Manager fortæller om, hvad der gør ham stresset, jamen, det der gør mig stresset, det er jo, netop det der med, hvad nu hvis ikke folk lever op til de ting vi skal. Og man er inde i en periode, hvor tingene bliver forsinket, eller hvor man får alt for mange præciseringer ting eller hvis man ikke kan gøre tingene ordentligt (red) (Bilag 7: 3). Han oplever det som en stressfaktor, hvis folk ikke lever op til det, de skal. Det er vigtigt for ham, at han ikke oplever forsinkelse, da han står til ansvar, som chef, for at levere. Han fortæller i forlængelse med dette Og det, der gjorde mig stresset, var jo så at jeg var inde i en periode, hvor jeg følte, virksomheden var virkelig i krise, og folk ikke levede op til de forventninger, som jeg synes, der skal være for at drive en virksomhed (red.) (bilag 7: 3). Per er presset, da virksomheden ikke kører optimalt. Det smitter af på Per som person og chef for sine ansatte. Per, som selv er stressramt og arbejder som chef, bliver presset når tingene ikke bliver gjort ordentligt. Angsten for at fejle er høj, og det har konsekvenser for ham såvel for hans medarbejdere. Produktionsmidlerne bevæger sig hurtigt, og det forventes, at Per såvel som medarbejderne udviser mobilitet, fleksibilitet og hurtighed (Andersen, 2010: 437). Anders fortæller også om alle forventningerne til ham, og hvordan han aldrig har opfattelsen af, at det er godt nok. Som Anders ytrer, det var som om, at det blev forventet at det skulle gå hurtigere. Det stressede mig også meget (bilag 4: 3). Presset om hele tiden at skulle øge sin indsats og stadig levere det samme, dog på kortere tid, kan virke frustrerende og utilstrækkeligt. Som Sennett beskriver, har kravet om at være et fleksibelt menneske mange konsekvenser. (Sennett 1998:47) I Anders tilfælde stresser det ham, som det gør med mange andre i Danmark, og mennesker generelt, som ligger under den nye kapitalisme. Forventningerne til fleksibiliteten, hurtigheden og mobiliteten er i denne kontekst ikke positiv, da konsekvensen for Anders er stress. Derfor fortolkes der kritisk til, hvad den nye kapitalisme har af indvirkning på informanter. Lea fortæller, hvordan hendes udfordring på arbejdet bestod i at sige nej til sin chef på en ordentlig måde. Arbejdsdynamikken er ikke længere positiv opbyggende, men Lea oplevede derimod at skulle markere sine grænser gentagende gange, da arbejdsgiveren ikke formåede at skabe et sundt arbejdsmiljø. Som i Leas tilfælde var med til at resultere i, at hun udviklede stress (bilag 2: 10). Ligeledes oplever Jakob i de travle perioder på sit arbejde, at han blot skal indordne sig uden brok. Han svarer hertil hvad der forventes at vi bare kløede på. Var der og gjorde det. Vi gav 20

21 den gas, uden at brokke os (red.) (bilag 6: 3). Ydermere fortæller han om perioder, hvor han har arbejdet over 200 timer om måneden og havde svært ved at slappe af, når han kom hjem. (Bilag 6:3) Fælles for disse informanter er, at de oplever presset fra arbejdet samt samfundet. De skal indordne sig, levere til tiden og udvise høj fleksibilitet. Det kan fortolkes, at individerne ikke oplever emancipation, da det ikke er muligt, at frigøre sig fra de forventninger der bliver pålagt dem. Konsekvensen af at sige fra, og dermed frigøre sig, vil muligvis være en fyring. 5.2 Fleksibilitet Sennetts begreb om fleksibilitet er central i denne opgave og fortolkes udfra informanternes oplevelse af, hvordan man i det senmoderne samfund skal tilpasse sig sit arbejde, et evt. stigende arbejdspres og balancere dette med fritiden. Et af interviewspørgsmålene omhandlede løsning af travlhed på arbejdspladsen (bilag 1), hvor alle informanterne var nogenlunde enige i, at så ville arbejdspladsen forvente det mere af dem for at løse problemet (bilag 2-7). Anders sagde bl.a., Så forventer arbejdspladsen, at jeg og de andre fuldtidsansatte arbejder mere, eller vi hiver flere folk på arbejde, men typisk forventer de at man arbejder mere (bilag 4: 2). Lea mente tilsvarende, at der løber vi lidt hurtigere. (.) hvis jeg ser en, som kommer tidligt og går sent, så siger jeg: jeg håber, at du gør det frivilligt (bilag 2: 5 ). Man kan fortolke ud af deres svar, hvordan der ligger implicitte forventninger fra arbejdspladsens side om at være fleksibel i travle perioder og tilsidesætte fritidens og personlige gøremål for arbejdet skyld. Dette tolkes i sig selv som en stressende faktor for de ansatte. Per, Anders og Jakob, som alle har en karrierebunden livsform, så det slet ikke som en mulighed ikke at få løst disse opgaver og travle perioder. Per svarede endda jeg har måske den der fejl, at jeg ( ) måske synes, at personalet skulle arbejde lige så mange timer, som jeg gør og sådan. Det ved jeg godt, at de ikke kan (red.) (bilag 7: 3). Dette ses som en klar forventning til at sætte arbejdet først, fordi det for de karrierebundne måske kommer først fremfor fritiden. Lønarbejderen Lene svarer på samme spørgsmål at, så ringer de til mig, og får mig på arbejde. Det er som regel sådan. Hun forklarer opfølgende, at..december måned gik så stærk. Vi rendte til møder og arrangementer. Jeg forstår godt, at lærer og pædagoger hader den måned, for Gud hvor er der meget (bilag 3: 5). Dette fortolkes her som et tydeligt eksempel på, hvordan fritiden for Lene er noget andet end arbejde. Gennem en (for) travl december måned kunne man let forestille sig, at Lene trængte til at slappe og og nyde fritidens frirum igen, fordi det er det hun arbejder for at kunne nyde. Der blev spurgt ind til, hvad informanterne troede, en arbejdsgiver satte pris på ved sine ansatte og for at danne et indtryk af, om informanterne arbejdede ud fra noget, de måske følte sig pålagt og derigennem blev stressede. Hertil svarede bl.a. Anders, Helt klart arbejdssomhed, 21

22 målrettethed (.) at man viser meget integritet til stedet (bilag 4: 3). Per svarede lignende, at man lever op til de forpligtelser, man har ( ) (bilag 7: 3) og Jakob..at man leverer den høje kvalitet (..) at man når de tal, som der bliver stræbet efter (bilag 6: 3). Det er tydeligt, at det at præstere på arbejdspladsen er vigtigt for dem og noget, man lægger store kræfter i, da det er med til at sige noget om, hvem man er som menneske. Hos lønmodtagerne, som også er kvinder, var kriterierne en anelse mere bløde. Inga mente, at man som arbejdsgiver ville sætte pris på, At man er god til det man laver. ( ) og de kan stole på en (bilag 5: 3), Lene forklarede, Jamen jeg tror det Helle sætter pris på er, at vi yder det vi kan, indenfor de muligheder og rammer vi har (bilag 3: 5) og også Lea forklarede, at De formår at værdsætte det faglige ( ) men at det sociale bliver prioriteret, det er også noget, de anerkender og værdsætter (bilag 2: 6). De tre sidstenævnte lønmodtagere har altså gjort sig tanker omkring ting som tillid, at yde efter evne og at det sociale bliver prioriteret. Det er kvaliteter, som menes her at passe bedre ind i faren Enrico s industrisamfund end i den fleksible kapitalisme, hvorimod mændenes, de karrierebundne, udtalelser passer bedre på det senmoderne samfunds fleksible arbejde. Som en del af at være et fleksibelt (arbejds)menneske, kræves det, at man er klar på at omstille sig og tænke nyt og ikke kører for meget i gamle rutiner, som man gjorde i industrisamfundet. Leas svar på et af spørgsmålene er meget afslørende for, at vi mennesker stadig godt kan lide at sætte os grundigt ind i tingene og være forberedt på nye tiltag. Hun svarede nemlig, at Det kan stresse mig, hvis jeg ikke lige har styr på, hvad der skal ske (bilag 2: 9), hvor hun uddybende forklarer, at det gælder arbejde såvel som fritid; Selvfølgelig kan det stresse mig, hvis der er for mange ting i kalenderen, men stress er ikke nødvendigvis at have travlt (bilag 2: 9). Det fortolkes altså her, at det for Lea er hele følelsen af at være hægtet af og ikke kunne strukturere tingene ordentligt, der er en stressfaktor. Det fleksible og flydende kan for hende nogen gange føles ustruktureret, og som hun selv nævner, handler det ikke om antallet af ting, hun skal nå, men dét at have styr på dem og vide, hvad der skal ske og hvornår. Altså rutinens stabilitet og sikkerhed (Sennett 1998:31). Lønmodtagerne og de karrierebundne ser forskelligt på fænomenet fritid, hvilket skitseres meget godt af lønmodtagerne Lene og Inga s svar ift., hvad der ville være den største stressfaktor - at have travlt i fritiden eller på arbejdet. Lene svarede, at Jeg tror faktisk det er at have travlt i fritiden. ( ) altså at have travlt på arbejde er jeg vant til. Men når du så ikke får koblet af når du har fri ( ) føler man sig lidt mere presset, når man så er på arbejde (bilag 3: 11). Inga svarer tilsvarende, at Jeg tror hellere, jeg vil have travlt på arbejdet (bilag 5: 6). Det kan godt virke uoverskueligt, når arbejde og fritid smeltes sammen og ikke holdes adskildt, det er i hvert fald i fritiden at de to førnævnte informanter nyder det frirum, de har arbejdet for. 22

23 Den karrierebundne Anders mener derimod, at det er klart mest stressende for mig, at have travlt på arbejde. Fordi når jeg har travlt i fritiden, så er det noget jeg vælger (bilag 4: 5) og Per ligeledes, Jamen, det er at have travlt på arbejdet! (bilag 7: 5). Der fortolkes her, at fleksibiliteten hos de karrierebundne ses mere som et valg de selv har taget, hvor det at have travlt på arbejdet ganske enkelt følger med og er en del af jobbet. Hos lønmodtagerne kan det føles mere stressende at have travlt i fritiden, da det er deres frirum og ikke der, det forventes af dem, at de skal have travlt og være velstrukturerede. Der fortolkes her, at de karrierebundne har en tendens til ikke at lægge planer i fritiden, da de fravælger personlige gøremål fremfor evt. overarbejde. Dette ses som et eksempel på, hvordan fritiden, i de karrierebundnes tilfælde, kan lide under den fleksible kapitalisme i form af, at den bliver fravalgt til fordel for at stresse af, indtil arbejdet igen kalder. Jakobs sigende svar er Jeg synes aldrig, at jeg får travlt i min fritid. Jeg lader bare være med at booke mig mere op, end, end hvad jeg lige har lyst til (bilag 6: 4). Fleksibiliteten spiller altså ind både for de individer, der arbejde for at leve såvel som for de, der lever for at arbejde. For at kunne yde sit bedste og håndtere et evt. arbejdspres skal der for projektets informanter skabes rammer og leves op til fælles forventninger, så man gennem arbejdet kan realisere sig. 5.3 Mobilitet og Omstillingsparathed Sennett beskriver i Det Fleksible Menneske, hvordan sønnen Rico flytter rundt efter arbejde i USA og rykker rødder og relationer op gang på gang som resultat af den fleksible kapitalisme (Sennett 1998:11-30). Dette ses som et godt eksempel på, hvor meget der egentlig kan blive forlangt af individerne. Når spurgt, hvordan projektets informanter ville have det med at flytte afdeling eller sågar flytte til udlandet, var svarerne meget forskellige. Per mente, at han kunne arbejde lige så godt i udlandet som herhjemme,..om det er i København eller Dubai, eller hvor det er ( ) tror jeg, at jeg ville være i stand til at arbejde lige godt (bilag 7: 3), men tilføjer at det er kun, hvis man har sin opbakning fra sin familie (bilag 7: 3). Inga mente ligeledes, at det afhænger af at få fritid og arbejde til at hænge sammen, Hvis jeg ikke kan få børnene passet, kan det jo ikke nytte noget (bilag 5: 3), men siger, ligesom Per, at hun er villig til at flytte afdeling, så længe det er en afdeling med lidt handling og udfordringer (bilag 5: 3). Fleksibiliteten hænger altså sammen med udfoldelse. Hvis man kan udvikle sig og forsat blive udfordret i sit arbejde og privatlivet samtidig kan fungere, så er de villige til at skifte i deres arbejdsorganisation. Anders ser i modsætning til de førnævnte udfordringer ved at blive rokeret rundt i sit arbejde, og fortæller, 23