Arbejde med kritik, engagement og energi Mod en kritisk, videnskabelig og refleksiv sundhedsprofessionel praksis

Transkript

1 Arbejde med kritik, engagement og energi Mod en kritisk, videnskabelig og refleksiv sundhedsprofessionel praksis Sygeplejen i et samfunds og magtperspektiv. Analysen viser, at sygeplejersker ender med at individualisere problemer, som dybest set er skabt af samfundsstrukturelle forhold. Hvad kan vi så gøre ved det? Overvejelser fra mit værksted om en række transformationer» Kristian Larsen; Professor ved Institut for Læring og Filosofi (HUM), Aalborg Universitet, campus i København» Stormøde d. 9. maj 2017 DSR Kreds Hovedstaden Sygeplejerskers faglighed og arbejdsmiljø - Vi skal tale om det! 1 Referencer her: Intro: Pierre Bourdieu : Bourdieus relevans i en sundheds- og sygdomsmæssig sammenhæng. / Larsen, Kristian. I: Sundhedssociologi: en grundbog. red. / Pernille Tanggaard Andersen ; Helle Timm. københavn : Hans Reitzel, s Felt/profession Sundhedsprofessionernes kamp : hvorfor opretholdes status qou over tid? Om stabiliserende faktorer i det medicinske felt. / Larsen, Kristian.I: At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu: æresbog til Staf Callewaert. red. / karin anna petersen ; marianne høyen. 1. udg. København : Forlaget Hexis, s Emergence of Nordic Nursing Research : No Position is an Island. / Larsen, Kristian. I: Scandinavian Journal of Caring Sciences ; vol. 23, nr. 4, s Ulighed og sundhed Ulighed i børns sundhed : set i lyset af social kapital. / Koudahl, Peter ; Larsen, Kristian ; Jensen, Bente ; Andsager, Gry. København : Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. Kroppe : sundhed og social ulighed. / Larsen, Kristian. I: Folkesundhed: i et kritisk perspektiv. red. / Stinne Glasdam. 1. udg. København : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Marginale på Langeland : socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv. / Larsen, Kristian ; Ryssel Dahl, Mette. København s. Larsen, K & Cutchin, M (2012) in progress: Health capital: Personal investment in the body and risk management in the Nordic welfare states. In Ed. Ivan Harsløf and Rickard Ulmestig: Changing social risks and social policy adaptations in the Nordic welfare states. Palgrave Macmillan Social position and young people's health : a Bourdieu'ian critique of dominant conceptualisations of social capital. / Larsen, Kristian ; Morrow, Virginia. I: Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab ; nr. 3, s Teori/metode Observationer i et felt. / Larsen, Kristian.I: Refleksiv sociologi i praksis: empiriske undersøgelser inspireret af Pierre Bourdieu. red. / ole hammerslev ; jens hansen ; Ida willig. københavn : Hans Reitzel, s Andre: There is no gap 'per se' between theory and practice : research knowledge and clinical knowledge are developed in different contexts and follow their own logic. / Larsen, Kristian. I: Nursing Outlook ; vol. 50, nr. 5. US: En passende uvidenhed : om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov. / Larsen, Kristian.I: Gjallerhorn: pædagogisk tidsskrift, Nr. 10, 2009, s Larsen, K (2016). En modfortælling: Paradokser om stat, sundhedsvæsen, professioner, viden, sygdom og sundhed. I: Social Kritik nr. 148 december 2016 (s ). Tidsskrift for social analyse og debat. Tema: Det neoliberale sundhedsvæsen. Tine Rask Eriksen (Red.) og Helle Timm

2 1. Introduktion 2. Hvordan har sundhedsfeltet ændret sig over tid? 1. Positioner i feltet, neoliberale stat 2. Ændringer af sundheds- sygeplejearbejdet 3. Et par bekymringer og udfordringer 1. Ulighed i diagnose og sundhedskapital, nye patienttyper, transformation af viden, respekt for vidensformer, sundhedspædagogik, marginale 4. Janteloven punkter + vi skal have kritik 5. Arbejde og arbejdsmiljø 1. Reduceret autonomi og moralsk stress 6. Er der noget sygeplejersker kan gøre 1. Viden, proaktivitet, kende og spille spillet 3 Positioner i feltet, neoliberale stat 4 2

3 Historiske forandringer relateret til sundhed Velfærdsstatsudvikling Fx udvikling af staten, (sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige), via strid i og mellem grupper/interesser, lovgivning om børnearbejde, patientsikkerhed.., Erkendelses udvikling (biomed, samfund-hum vid.) Fx medicinens udviklingshistorie, fra hekseri til videnskab, opdagelserne af celler, genom, forebyggelse, sundhedsfremme, teknologiudvikling.. Professionsudvikling Fx fagenes udvikling gennem professionalisering af områder, specialiseringer, forskningsinstitutioner, tidsskrifter, internationale netværk.. Organisationsudvikling Teknologiudvikling. Brugerorganisationer Positioner i feltet Økonomisk orienterede positioner (NOVO Nordisk, Lundbeck), medico-teknologi orienterede (Oticon, Coloplast, B&O Medicom).. Interessegruppeorienterede positioner Fagforeninger, patientsammenslutninger, sundhedskartel, alternative terapeuter.. Politisk orienterede positioner FN, EU, politiske partiers ordførende på sundhedsområdet.. Videnskabsorienterede positioner, Internationalt, universiteterne, professionshøjskoler, klinikken,.. Kulturelt orienterede positioner Læger uden grænser.. 6 3

4 Ændringer relateret til sundhed år 1 Samfundet Globale forandringer, statens og politiske forandringer Patient, klient, bruger, for-bruger, kunder! hver sin egen sundheds smed! sundhedsøkonom.. 2 Professioner og viden Specialisering, arbejdsdeling (37 med. Specialer) Videnskab, evidensbaseret viden, erfaringsbaseret viden Teorier om den menneskelige krop eller det fysiske miljø), medikamenter (fx vitaminer eller antibiotiske midler) og teknologi (fx måleredskaber eller røntgenapparater) 3 Institutionerne, fx hospitalet har ændret sig Effektivisering, produktivitet, flow, klassifikation, styring, NPM 40, 25, 10 2 dages indlæggelse -ambulant 4 Sygdom og patient har ændret sig Er alle præ-patienter? Patienten som objekt 7 Fra socialstat til straffestat Den neoliberale stat Staten som bureaukratisk felt indenfor hvilket et opsplittet rum af kræfter () kæmper om retten til at definere og fordele de offentlige goder Pligter frem for rettigheder, Sanktioner frem for støtte Fra barnepigestat til far er vred stat Fra retten til welfare til pligten til workfare Venstre hånd: -feminine side af staten: Socialarbejdere, familierådgivere, ungdomspædagoger, underordnede funktionærer og ligeledes i stigende omfang lærerne i de forskellige skoleformer. De såkaldt udgiftskrævende ministerier De står over for statens højre hånd, - maskuline side af staten - teknokraterne i finansministeriet, i de offentlige og private banker og i de ministerielle kontorer (Bourdieu 2010; Wacquant 2009) 8 4

5 2 Ændringer af sundheds- sygeplejearbejdet 9 1 Opsummerende Relativt mange patienter der behandles Patienter bliver indlagt på relativt få hospitaler Hospitalerne ligger relativt langt fra patienternes boliger Hospitalerne er relativt store og komplekse Patienter indlægges relativt kort tid Patienter og personale har ændret identitet, de er blevet subjekter Patienter møder relativt mange sundhedsprofessionelle Der er stadig flere sygdomme, patienter kan fejle og behandles for Arbejdsprocesser er blevet stadig mere effektiviserede og rationaliserede (NPM mv.) 10 5

6 2 Opsummerende Viden er blevet relativt demokratiseret De professionelle arbejder stadig mere arbejdsopdelt og specialiseret Mennesker/patienter afkræves at investere i egen-kroppens sundhed Der er etableret et marked for produktion og salg af sundhedskroppe (Larsen 2010, p 48) Mange positioner-vilkår styrer sundhed-usundheden fx politik i UN/WHO, EU, DK, lægemiddelindustri, faggrupper, patientforeninger, sst/råd.. 11 Kompleksitet af sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver Der er mere heterogene brugergrupper Der er øget omfang af konkurrerende og sammensatte lidelser (comorbiditet), Der er konstant stigende individualisering af muligheder for og krav fra brugerne Der er øgede udfordringer med privilegerede og ikke-privilegerede grupper ( ulighed i sundhed ). Der er nye aktører (patientorganisationer og peer to peer m.v.) Der er vækst i garantier og rettigheder samt klagemuligheder og et konstant øget pres mod nye behov, hvor også medicinalindustrien og den medicotekniske industri spiller med. 12 6

7 Et par bekymringer og overvejelser 1. Et par bekymringer og udfordringer 1. Ulighed i diagnose og sundhedskapital, 2. nye patienttyper, 3. transformation af viden, 4. respekt for vidensformer, 5. sundhedspædagogik, 6. marginale 13 Dominansrelationer i medicinske felt Fra: Boas/Larsen 16/ ; : så sej er din sygdom 14 7

8 Ulighed og sundhedskapital individuel investering HC contributes to the studies of inequality high amount of HC prioritised: in the healthcare industry (e.g., pharmaceutical industry or private/public insurance) healthcare sectors/institutions (e.g., economic-administrative logic of high performance effects in healthcare systems). hospitalised less often, be less sick, and more healthy, thereby being a minor economic burden to the institution (e.g., measured in products like diagnosisrelated groups [DRG]). Among specialities (e.g., prestigious diagnosis, curable, high technology Among healthcare professions we can expect that people (patients/relatives) with high amounts of HC are attractive as clients, since they are relatively self-active, healthy performing, and experienced in training, diet, and monitoring the body. (Larsen 2017 In review) 15 (Nye) relationer professionel og patient Fra entydige vidensrelationer Vidende - u-vidende Ekspert bruger/lægmand Udbudstyret virksomhed Subjekt/intervenerende objekt/recipient Til flertydige vidensrelationer (nye kontrakter) Fra monopol på viden til alle eksperter Spænding: Patient er subjekt men objektgjort! Efterspørgselstyret virksomhed Præ-patient Sundhedskapital + Kulturel sundhedskapital afkræves; For at kunne aflæse og agere i sundhedsspillet med frit valg ordninger, intensiverede indlæggelsesforløb, overgange mellem sektorer, kræve sin ret, brug af internet... Læger og sygeplejersker forventer patienter selvaktive, klarer sig selv.. Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November

9 MEN - Patienten Har IKKE altid - i ALLE situationer: Overblik Fuld bevidsthed Overskud Internetsøgende Ressource og stærk på netværk Forhandlingssubjekt Modtagelig for entydig intervention (evidens) Et objekt Et subjekt Kristian Larsen SU Højskolen i Oslo November 2009 Transformationer af viden 9

10 Evidens og hierarki Evidence based medicine, nursing, Evidence based supervision Evidence based practice Evidence-Based Practices in Online Learning: A Meta-Analysis and Review of Online Learning Studies 10

11 KBP Kunnskapsbasert praksis () å bruke den best tilgjengelige 1. forskningsbaserte kunnskap integrert med 2. kliniske erfaringer 3. brukernes verdier og preferanser i beslutninger om helsespørsmål. Målgruppen for studiet er helsepersonell som ønsker å praktisere en kunnskapsbasert fagutøvelse. Studiet passer også for personer som jobber i fag- og forskningsstillinger, lærere, lektorer, førstelektorer og stipendiater innen helse og sosialfagene. 11

12 Men (grund) Forskning er og skal være langt mere, andet, af og til det modsatte ift. Uddannelse og praksis KÆTTER, UDFORDRER KONVENTIONER/DOXA INTERN STRID Hvilken! / hvis! nyeste forskningsresultater (p. 7) skal løse samfundsopgaver? (god) Uddannelse er og skal være langt mere og andet end tilegnelse af forskning og anvendelse af den ABSTRATION, THINKING TOOL, MIDLERTIDIG, KRITISK, DANNELSE.. Er uddannelse blot et til et formidling af teknisk formidling af fakta fra forskning til klinik? (faktisk) Praksis/klinik er og skal være langt mere og andet end det som forskning kan eller skal sige noget om eller det som uddannelse kan/skal give UNIK, SAMMENSAT, KOMPLEKS, VÆRDIKONFLIKT.. Er praksis blot applikation forskning eller er der også andet? Foredrag af KL ved HIOA om FOU 2012 (den farlige) sundhedspædagogik erne hed det stop levevilkårligheden. I dag hedder det; du (individuelt), skal (moralsk), stoppe med din samfundsbelastende livsstil (valget), ellers må staten (af økonomiske årsager) og dens professioner (som professionel praksis) iværksætte kursusaktivitet (pædagogisering) så du kan komme på ret køl for et arbejdsmarked. Den konventionelle, moraliserende og individrettede sundhedspædagogik har en lysende fremtid. Når og hvis den fortsat lykkes med at fremtræde som en værdi-neutral intervention. Når og hvis den til en hver tid er synkroniseret med hvad dominerende klasser anser for sundt, normalt og godt. (Larsen, 2016, PARADOKSER OM STAT, SUNDHEDSVÆSEN, PROFESSIONER, VIDEN, SYGDOM OG SUNDHED. 148, Tema: Det neoliberale sundhedsvæsen, SOCIAL KRITIK) 24 12

13 Sundhed, men kun den ufarlige evidens.. Der skal implementere evidens men kun den ufarlige og fragmenterede viden der virker, evidensviden, best practice Små knapper: løb en tur, at få pulsen op, ophør rygning, spis grønt og varieret & bedst at mobilisere patienter efter operationer, passe på strålingsfare ved røntgen. Anvende klorhexidin frem for saltvand Store knapper: ordiner havudsigt til de der har baggårdsudsigt; ordiner høj løn til de lavtlønnede; ordiner høj uddannelse til de uuddannede, ordiner gode, tørre og fine boliger til de boligløse» Larsen & Brinkkjær 2008: Om statsautoriseret normalisering af kroppe Dansk pædagogik tidsskrift no. 3) 25 Marginale ikke marginaliseringen livsstilshypotesen : Fokus på udsatte borgere, marginaliserede, etniske minoriteter, kontanthjælpsmodtagere, børns sundhed eller arbejdsløse fx rapporter fra KORA, SFI eller sundhedsstyrelsen Konsensus, humanistisk og indigneret grundholdning () støtte det enkelte (og belastede) individ! Pointe: Sundheden skal optimeres, mens de (for sundheden centrale) - økonomiske, kulturelle og sociale relationer og uligheder - i samfundet skal ikke forandres. Der skal fokuseres på svage, svækkede eller marginaliserede grupper som et produkt, - men ikke tilstrækkeligt dybtgående på de processer der svækker de svækkede eller de som marginaliserer de marginaliserede. (Larsen, 2016, PARADOKSER OM STAT, SUNDHEDSVÆSEN, PROFESSIONER, VIDEN, SYGDOM OG SUNDHED. 148, Tema: Det neoliberale sundhedsvæsen, SOCIAL KRITIK) 26 13

14 Janteloven 1. Janteloven punkter + vi skal have kritik Mellemprofessionerne (Larsen 2009, Gjallerhorn p 44) At forblive re-aktive assistenter -Irrelevant at pædagoger, lærere eller sygeplejersker skal læse Habermas, Foucault eller Bourdieu. Hvad har bækkentømning med Foucault at gøre?! Spild af tid og ressourcer () Undervisningsminister Bertel Haarder 8/8 2007:

15 Janteloven De skal holdes en slags passende uvidenhed eller en tilstrækkelig minimal viden. De skal således snuse lidt til Foucault, Bourdieu og Habermas, men uden at dette rigtigt sætter sig som en reelt virkende disposition.. Larsen 2009; Semiprofessionernes jantelov, Gjallerhorn 29 Semiprofessionernes læreplan 1 Uvidenhed: De skal holdes i passende uvidenhed samtidig med at alle skal og kan være evigt refleksive. 2 Selvundertrykkelse: De skal vide at de ikke er så dygtige samtidig med at alle hele er tiden på vej og udvikler sig. 30 K. Larsen Metropol sep

16 Semiprofessionernes læreplan 3 Udvikling: De skal vide at praksisområdet er under hastig udvikling samtidig med at grundlæggende institutionelle forhold er uændrede. Et parameter på vækstfetichisme (de professionelle holder sig og holdes på plads) er forestillingen om nyeste viden De skal hele tiden forledes til - ikke at tro - men at vide, at i dag er fundamentalt forskellig fra i går og det gælder om at hænge i, for ikke at være hægtet af. Litteraturhenvisninger som er et til to og maksimalt fire år gamle. Man skal hellere være kæmpende med at hænge på nutiden/fremtiden (hvor peger det hen) end at dvæle ved og hente viden via levn fra fortiden (hvad kom det af). En implikation er, at der slås hårdt ned på studerende der anvender forældede kilder i deres skriftlige opgaver. 31 K. Larsen Metropol sep Semiprofessionernes læreplan 4 Teknikker: De skal være uvidende teknikere der implementerer teori (evidens) samtidig med at praktisk arbejde involverer konflikt, modsætninger og værdikonflikt At udfylde et u-udfyldeligt hul: De professionelle, der arbejder i konkrete praksissammenhænge, skal implementere evidensbaseret viden i deres arbejde og de skal i en uendelighed arbejde med at udfylde det u-udfyldelige hul og tomrum der eksisterer mellem stort set alle former for teori og så den komplekse, komplicerede og modsætningsfyldte praksis. På uddannelser og i erhverv der knytter sig til de respektive professioner gøres der store anstrengelser på at udbedre gabet mellem teori og praksis. Den anden side er de studerende skal opleve et praksischok. Når virkeligheden i den konkrete praksis er langt mere kompliceret og modsatrettet end de skolemæssigt formidlede normative og af og til ofte idealistiske teorier lægger op til er det et chok at komme ud i virkeligheden. Dertil ansættes vejledere eller konsulenter der søger at mindske dette overraskelseschok[2]. 32 K. Larsen Metropol sep

17 Semiprofessionernes læreplan 5 Faglig stolthed: De skal kende deres plads og være glade for den samtidig med at herskende idealer om livslang uddannelse 6 Fastholdelse: De skal holde af deres position og blive der minus frafald i uddannelse eller erhverv samtidig med at der skal være frit valg og konkurrence mellem uddannelser og erhverv. 33 K. Larsen Metropol sep Semiprofessionernes læreplan 7 Loyalitet: De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige samtidig med at alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund. 8 Skøn: De skal udøve unikke skøn og handlinger i forhold til unikke brugere samtidig med at deres handlingsrum transformeres via evidens-, DRG, NPM, evaluerings- og kontrolforanstaltninger, samt tidsmæssige og artefakt-rumlige restriktioner. 9 Videnskabelighed: De skal tro at viden, uddannelse og videnskab gør forskellen samtidig med at skole og uddannelsessystemet cementerer en arbitrær tildeling af magt og privilegier 10 Professionsloyalitet: De skal føle at professionen kan sprænge sine rammer og at nye praksisområder kan udvikles samtidig med at øget autonomi snarere skyldes at det vundne er forladt (Larsen 2009, Gjallerhorn) En passende uvidenhed: om semiprofessionernes dobbelte læreplan eller jantelov. DGI byen KL 34 K. Larsen Metropol sep

18 Kritik en spørgende tilgang Udvikling gennem kritik på alle niveauer 35 helsefagene: kritikk er en nødvendig forutsetning for utvikling av helseforskning, helseutdannelse og helsearbeid; kritikk er en sentral del av kunnskapsutviklingen og både samfunn, institusjoner og profesjoner er kritikktrengende; kritikk er ikke å være kritisk i hverdagslig mening, det er snarere en undersøkende og spørrende tilgang som er drivende i sosiale, institusjonelle og individuelle forandringsprosesser; kritikk involverer respekt om og ønske om å kunne holde forskjellige analytiske nivåer fra hverandre; kritikk har relevans for alle parter i helsevesenet som for eksempel pasienter, profesjoner og ledelser, men også for institusjoner og samfunn; historisk utvikling av vitenskap har skjedd gjennom brudd og kritisk tilgang til enhver konsensus og etablerte sannheter, kritisk tilgang innebærer ikke nødvendigvis at kunne foreslå løsninger en del av løsningen er at også at vise sammenhenger og kompleksitet; kritisk erkjennelse sanksjoneres av institusjoner og legitimeres for en tid og står også for fall når nye innsikter vinner fram. Kritikk innebærer at man ønsker utvikling, at man vet at vi utvikler vitenskap, utdannelse og klinisk arbeid gjennom kritikk. o Kristian Larsen et. Al. In. Kritiske perspektiver i helsefagene Utdanning, yrkespraksis og forskning. Marte Feiring, Ingrid R. Knutsen, Truls I. Juritzen & Kristian Larsen (red.). Cappelen Damm Akademisk

19 Nedsat autonomi og Dobbelt devaluering 1990 erne - forvalterposition (lægelig logik plads til proces-orienterede kvindelige omsorgskvalifikationer, maskulint dominerede medicinske målrationalitet) Økonomisk-administrativposition (nu skal patienterne hurtigst muligt hjem) omsorgs- og håndværkskapital taber terræn til bureaukratisk kapital. Denne dobbelte cocktail sætter sig i krop og sjæl på sygeplejerskerne (Soc/Sund/Pæd) og erfares som frustration, desillusionerethed, følelsen af personlig og faglig utilstrækkelighed. OJ. Thomassen Sammenstød Indre og ydre værdier Vi ser et øget modsætningsforhold mellem kerneværdier i socialisering, uddannelse og erhverv i sygeplejen (og andre social/sundheds/pædagogiske fagområder) (omsorg, nærvær, indlevelse, empati) OG vilkår indenfor hvilke arbejdet skal udføres: Fx Fra dage år siden dage / korte intensiverede møder mellem fremmede. (Thomassen & Larsen DSR bladet fra munden) 38 19

20 At få moralsk stress eller samvittighedsstress: Sygeplejerskerne er habituelt (socialiseret til) at kigge patienter i øjnene og de får ondt i maven af at måtte bestræbe sig på at undgå øjenkontakt (der ytrer behov) -det er IKKE at sygeplejersker er dårligere, umoralske, eller at patienter på ganske få er blevet utrolig krævende Udfordringen er at de oparbejdede og kropsliggjorte forestillinger om menneskekontakt som indebærer øjenkontakt i tiltagende grad er i modstrid til konkrete og manifeste krav, der stilles til udførelsen af arbejdet (Thomassen og Larsen 2015) 39 Er der noget sygeplejersker kan gøre Viden, proaktivitet, kende og spille spillet 40 20

21 Vi mener (Thomassen og Larsen 2015) a) Analysen: Kritik af styringsformer (organisatoriske/strukturelle og politiske betingelser) og ikke individer coaching er dårlig og forkert medicin svarer til.. 41 Vi mener b) Bevidsthed og handlen: Professionerne (skæbnefællesskab) praktiserer/gør de styringer (det er ikke ydre) og kan lade være dvs. IKKE vente på samfundet hvordan mon det vil gå men SKABE samfund, være (og tænke sig) langt mere som konstruktører hvordan vil vi have og gøre det 42 21

22 Vi mener c) Øge autonomi: Behov for at professionerne (mellemprofessionerne) har TAGER - høj grad af autonomi og legitimitet bl.a. gennem opbygning og videreudvikling af videnskabelige institutioner (sundhedskartellets rapport): Det er for dyrt samfundsmæssigt at sundhedsprofessionelle blot følger standarder, blot er assistenter der snarere er re-aktive frem for pro-aktive i forhold til at forme og skabe de sammenhænge, som de selv arbejder indenfor generelt set men også ift. deres arbejdsmiljø civil ulydighed, det forhold, at en person overtræder loven under henvisning til moralske værdier, som den ulydige sætter over alle borgeres pligt til at følge loven 43 vidensudvikling 1. at oparbejde et repertoire af viden og eftertænksomhed som forplanter sig i hele miljøet til gavn for faggrupperne både lokalt og internationalt, for organisationerne og ikke mindst for patienterne/borgerne. Organisationen udvikler sig gennem at der oparbejdes en slags refleksiv og kritisk bevidsthed som motiverer, at der ikke blot spørges; hvad skal vi gøre?, men som også støtter et; hvordan kan det være at? eller kunne det gøres på andre måder? 44 22

23 Vide om viden Det bliver vigtigt at kunne opsøge, forstå, vurdere og også evaluere viden og vidensformer som oftest er modstridende. Tænk bare på hvordan etik, værdighed, epidemiologi, sundhedsfremme, sociologi, pædagogik, anatomi, fysiologi, lægemiddellære og biomedicinsk viden er nærværende når en sygeplejerske skal kommunikere med en patient om livsstil, sundhed, motion eller om rygestop. FRA sådan ER det (essens/ontologi) TIL fra det perspektiv ser det sådan ud (relativt/konstruktion) 45 Opsummerende Er faggrupperne stærke eller svage Kan ikke være for stærke Kæmper de kun for egne eller også almenvellet Kæmper for begge Er de for kritiske eller afventende Kan ikke være for kritiske Er det et demokratisk problem at de kritiserer for meget eller for lidt Historisk set; kritik er forudsætning for udvikling demokratisk oparbejdet gode Frygt for stærke fraværende aktører Lægemiddelindustrien, biotekindustrien, stærke patientsammenslutninger 46 23

24 Politiken Ove Kaj Pedersen Forkælede offentligt ansatte kan underminere velfærdsstaten (savner selvkritik mangler helheden & medansvar for fremtidens velfærdsstat Underminerer egen status & opbakningen til velfærdsmodellen Ove Kaj Pedersen Politiken 47 Enig med OKP i: Faren for naturalisering ift. velfærdsstaten af historiske og sociale (magt) processer (mundhulen og resten af kroppen) MEN heller ikke blot kritiske: Vi vil ikke have NPM, DRG Vi vil ikke have evidens Vi vil have mere anerkendelse Vi vil have bedre position Vi vil respekteres.man må PRAKTISERE, GØRE, SKABE. At TAGE ordet og at FÅ ordet 48 24

25 I min optik faggrupperne må og skal være proaktiv Mikro, meso og makroniveau Legitimitet i arbejdet med patienten OG Legitimitet i organísation & samfund (policy) Klinik, uddannelse og forskning Optimere forskningen (fx videnscenter..) og uddannelse Også via forskellige medier og strategier Facebook/twitter, medier.. Opsøgende på (internationale og nationale) erfaringer Dagsordens -sættende (ikke afventende) - Strategier/papirer; sammenhængende sundhedsvæsen, bæredygtigt sundhedsvæsen, handlingsplaner, 15 anbefalinger, initiativer sundhedskartellets rapport, bladet fra munden, ulighed i sundhed, arbejdsmiljø, demens, sundhedspolitik 49 pro-aktiv Basketball interview: I: de lod dig få 40 Point LeBron. James: de lod mig ikke få 40 point jeg gik ind og tog dem FX L. Linden, AC. Jensen og B. Quistgaard (UCSF) 50 25