Administrative servicecentre i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Administrative servicecentre i staten"

Transkript

1 Administrative servicecentre i staten Hovedrapport Februar 2008

2

3 Administrative servicecentre i staten Hovedrapport Februar 2008

4 Administrative servicecentre i staten Hovedrapport Februar 2008 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 4, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Administrationspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K Telefon Omslag: BGRAPHIC Foto: Stig Stasig Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 125 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Indhold Kapitel 1 Ledelsesresumé De administrative opgaver i centraladministrationen i dag Anbefalinger til fremtidig varetagelse af de administrative opgaver Samlet økonomisk potentiale Implementering Samlet om fordele og risici Ledelse og medarbejderforhold Styring Finansiering Juridiske problemstillinger Læsevejledning 25 Kapitel 2 Baggrund og analyseresultater Udvikling af de administrative støttefunktioner Erfaringerne med administrative servicecentre Finansministeriets analyse af de administrative funktioner Overordnede resultater Introduktion til områdekapitlerne 50 Kapitel 3 Løn Beskrivelse af den nuværende situation på lønområdet Foreslået løsning på lønområdet Effektiviseringsgevinster og implementeringsomkostninger Risici 73 Kapitel 4 Bogholderi og regnskab Den nuværende situation på bogholderi- og regnskabsområdet Foreslået løsning for bogholderi- og regnskabsområdet Effektiviseringsgevinster og implementeringsomkostninger Risici 102 Kapitel 5 Rejser Beskrivelse af den nuværende situation på rejseområdet Foreslået løsning på rejseområdet Effektiviseringsgevinster og implementeringsomkostninger Risici 122

6 Kapitel 6 It drift og support Beskrivelse af den nuværende situation på it-området Foreslået løsningsmodel på it-området Effektiviseringsgevinster og implementeringsomkostninger Risici 154 Kapitel 7 Personaleområdet Beskrivelse af den nuværende situation på personaleområdet Foreslået løsning på personaleområdet Effektiviseringsgevinster og implementeringsomkostninger Risici 177 Kapitel 8 Implementering Implementeringsfaser Implementeringsorganisation Implementeringsressourcer 188 Kapitel 9 Medarbejderforhold og ledelse Analyse af demografi Principper for personaleoverførsler og personalereduktioner Personale- og ledelsespolitik i de nye centre Rekruttering til lederstillinger Væsentligste personalejuridiske regler og forhold 198 Kapitel 10 Styring Serviceaftaler Formel organisering og styring 209 Kapitel 11 Finansierings- og betalingsmodel Finansieringsmodel Betalingsmodel 227

7 KAPITEL 1 Ledelsesresumé

8 Kapitel 1 Ledelsesresumé I regeringsgrundlaget fra november 2007 står følgende under overskriften administrative servicecentre i staten : Regeringen vil i 2008 tage initiativ til at effektivisere den statslige administration gennem et øget tværministerielt samarbejde om at løse de administrative opgaver. Eksempelvis kan udvalgte opgaver med fordel standardiseres, digitaliseres og samles i tværministerielle servicecentre. 1 I denne rapport gives et bud på, hvordan den statslige administration over de kommende år kan gennemgå en betydelig effektivisering. Målet er at løfte de mindre og mindst effektive ministerier op på niveau med de større og mere effektive ministerier. Det handler om at klæde de administrative funktioner i staten på til fremtiden. Den væsentligste anbefaling er en samling af den administrative opgavevaretagelse på områderne bogholderi- og regnskab, løn, rejser samt it-drift- og support i to administrative servicecentre, der fremover med enkelte fagligt begrundede undtagelser betjener alle ministerier. Der anbefales etableret ét servicecenter i Økonomistyrelsen, som skal varetage opgaver på løn-, bogholderi- og regnskabs- samt rejseområdet, og et servicecenter i Skatteministeriets koncern, som skal varetage opgaver på administrativ it-drift og support, herunder varetage driften af de statslige servere. Centeret i Økonomistyrelsen skal betjene alle ministerier på de tre områder, dog med undtagelse af de virksomheder, der på regnskabsområdet anvender økonomisystemet SAP, eksempelvis Forsvarskommandoen og SKAT. Centeret i Skatteministeriet skal betjene alle ministerområder, dog som udgangspunkt med undtagelse af de virksomheder, der af sikkerhedsmæssige årsager har behov for særlige it-løsninger, eksempelvis Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og dele af Udenrigsministeriet. De to centre etableres ved, at de medarbejdere og ressourcer, der i dag varetager de pågældende opgaver i de enkelte virksomheder, i løbet af en årrække samles i de nye centre. Hermed skabes professionelle, stærke og fagligt bæredygtige miljøer for med arbejderne, bedre muligheder for fælles systemløsninger, og der kan investeres målrettet i medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de administrative områder. Derudover analyseres det nærmere, om der bør igangsættes en række tværministerielle digitaliseringsprojekter på personaleområdet med det formål at understøtte en effektiv personaleadministration lokalt i de enkelte offentlige virksomheder. 1 Regeringen, 2007, Mulighedernes samfund s ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

9 KAPITEL 1 Ledelsesresumé De bærende anbefalinger i rapporten er således, at der fremover bør være væsentligt færre, men større administrative enheder end i dag. Rapporten indeholder også forslag til, hvordan administrative processer kan gennemgå en fokuseret standardisering og en resultatorienteret digitalisering på tværs af ministerierne. Dette kræver samtidig, at der over de kommende år gennemføres betydelige investeringer i de administrative områder, herunder i medarbejdere, organisationer og it-systemer. Hermed vil de administrative funktioner også fremover være spændende og udviklende arbejdspladser. Baggrund Baggrunden er klar. Som for mange private virksomheder er det også i stigende grad svært for ministerierne at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til at varetage de administrative opgaver. Mange ministerier oplever allerede i dag, at stillingerne i de administrative funktioner står ubesatte. Det øger sårbarheden på de administrative områder og reducerer ministeriernes mulighed for at fokusere på kerneopgaverne. En tendens, der forventes at blive mere markant fremover. Mange private virksomheder har i de seneste årtier samlet de administrative funktioner i administrative servicecentre, der varetager administrative opgaver for hele koncernen. Dette gøres særligt i virksomheder med mange spredte enheder. Det sker af flere årsager. Dels kan rekrutteringsudfordringen hermed mindskes, og der kan skabes spændende faglige miljøer, der kan tiltrække og fastholde dygtige fagmedarbejdere. Dels kan der opnås betydelige effektiviseringsgevinster. En international undersøgelse fra 2005 viser, at 34 pct. af de private virksomheder, der anvender administrative fællesskaber på økonomiområdet, har opnået omkostningsbesparelser på mellem 21 og 40 pct. Andre 34 pct. har opnået besparelser på mellem 11 og 20 pct. Samtidig har størstedelen af virksomhederne opnået forbedringer af kvalitet og service i administrationen. 2 I centraladministrationen er det overordnede billede, at større ministerier er væsentligt mere effektive end mindre ministerier. Ministerierne har i dag udnyttet de eksisterende rammer på fornuftig vis ved at etablere administrative fællesskaber på en række områder. Men der er naturlige barrierer for, hvor langt ministerierne kan nå hver for sig. Kun de færreste ministerier har den størrelse, som er nødvendig for at realisere de stordriftsfordele, der i form af øget professionalisering og effektivisering kan opnås på de administrative områder. Det er på den baggrund, at rapportens anbefaling om at fusionere de administrative opgaver i to centre skal ses. 2 Hackett og Accenture, 2005, The Fourth Annual European Shared Services Organisation Study. ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN 7

10 KAPITEL 1 Ledelsesresumé Effektiv administration af høj kvalitet En samling af de administrative opgaver i to servicecentre vil komme ministerierne under ét til gode. I dag konkurrerer ministerierne typisk om at rekruttere de samme medarbejdere. Ved at reducere det samlede behov for administrativ arbejds kraft sættes alle i en bedre situation end i dag. På samme måde kan også rekrutteringspresset på private virksomheder reduceres, idet private virksomheder også på en række områder konkurrerer med ministerierne om at tiltrække de samme medarbejdere. Hertil kommer et generelt ønske om at reducere omfanget af administrativ arbejdskraft. Ved at gennemføre de forslag, som fremlægges i denne rapport, kan staten levere et vigtigt bidrag til at frigøre ressourcer til direkte borger- og virksomhedsrettet service. Dette er ikke mindst vigtigt i en situation, hvor de offentlige virksomheder i stigende grad vil have svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, 3 og hvor hensynet til den langsigtede økonomiske stabilitet lægger en naturlig dæmper på tilførsel af ressourcer til den offentlige sektor. 4 Regeringen har allerede med 2015-planen sat den overordnede ramme: Givet de rekrutteringsproblemer, den offentlige sektor i de kommende år står overfor, er målet at overføre 5 milliarder kr. om året fra administration til service. 5 Det administrative område i centraladministrationen er et oplagt sted at starte denne bevægelse, som kommer til at præge staten og den offentlige sektor fremover. Ved at gennemføre de anbefalede tiltag kan staten tage et væsentligt og samlet skridt i forhold til 2015-planen. Signalværdien heri over for regioner og kommuner vil være høj. Omvendt skal det fra starten gøres klart, at etableringen af tværministerielle administrative servicecentre kan være en udfordrende opgave på flere fronter. For at kunne realisere de potentielle gevinster kræver det en gennemgribende og fokuseret standardisering af arbejdsgange og it-systemer på tværs af ministerierne, hvilket kræver lokal involvering og tilvænning. Det er dog også kun gennem denne standardisering, at kvalitets- og effektivitetsløftene kan opnås. Samtidig er etableringen af to administrative servicecentre et stort forandringsprojekt, hvor der skal tages behørigt hensyn til alle berørte, uanset om det drejer sig om medarbejdere, der omplaceres eller forbliver, hvor de er nu. 3 Finansministeriet, 2007, Budgetredegørelse 2007 Veje til velfærd. 4 Juni 2006, Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. 5 Regeringen, 2007, Mod nye mål Danmark ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

11 KAPITEL 1 Ledelsesresumé 1.1 De administrative opgaver i centraladministrationen i dag Centraladministrationen består totalt set af 176 virksomheder med godt ansatte. 6 De administrative opgaver inden for it, økonomi, rejser, løn og HR i centraladministrationen løses i dag af omtrent årsværk, hvoraf overvægten er ansat inden for it, økonomi og HR. Omkostninger til de administrative opgaver udgør samlet mindst 2,8 milliarder kr., hvoraf cirka 2,5 milliarder kr. anvendes på de cirka administrative årsværk, og godt 300 millioner kr. kommer fra omkostninger til it-infrastruktur såsom servere og datalagring. Tabel 1.1 Antal administrative årsværk fordelt på administrative funktioner Løn Økonomi Rejser It* HR I alt Kilde: Baseret på indrapporteringer fra ministerierne, 2007 *It-årsværk omfatter både årsværk til drift af fagservere samt alle de øvrige administrative it-årsværk Der er i de seneste år dannet en lang række administrative fællesskaber inden for ministerierne. På lønområdet er der etableret 15 fællesskaber, på it- og økonomiområdet er der etableret 14 fællesskaber, mens ni ministerier har etableret fællesskaber på HR-området, og fire ministerier har samlet deres rejseadministration. Således er udbredelsen af administrative fællesskaber i ministerierne allerede ganske høj. Heroverfor står, at ministerierne typisk kun placerer en begrænset del af deres administrative medarbejdere i fællesskaberne, og at der er betragtelig variation på tværs af ministerierne i forhold til antallet af medarbejdere, der samles i fællesskaber. Mens en række ministerier slet ikke deler deres administrative årsværk, så har andre mere end 75 pct. af deres administrative medarbejdere placeret i fællesskaber. 6 Dataindsamlingen til brug for rapporten er gennemført før de ressortændringer, der blev annonceret i december Der henvises konsekvent gennem rapporten til den ministeriefordeling, der var i perioden før ressortændringen. ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN 9

12 KAPITEL 1 Ledelsesresumé Tabel 1.2 Delingsgrader på de administrative områder antal ministerier med en delingsgrad i det pågældende interval Delingsgrad Løn Økonomi Rejser It HR 0 pct pct pct pct pct pct Kilde: Baseret på indrapporteringer fra ministerierne, 2007 Forskelle i effektivitetsniveauer I analysen bruges årsværksratioen det vil sige, hvor mange ikke-administrative medarbejdere hver administrativ medarbejder kan betjene som udtryk for ministeriernes effektivitet. Der er stor forskel på, hvor effektive ministerierne er. Som det fremgår af tabel 1.3, kan en administrativ lønmedarbejder i det ministerområde, som er mest effektivt på lønområdet, i dag betjene 623 ikke-administrative medarbejdere. Til sammenligning kan en administrativ lønmedarbejder i det mindst effektive ministerområde betjene 50 ikke-administrative medarbejdere. Tilsvarende forskelle findes på de andre administrative områder. Og det synes generelt at være tilfældet, at de store ministerområder er mest effektive. Tabel 1.3 Årsværksratioer i mest og mindst effektive ministerområder Løn Økonomi Rejser It HR I alt Mest effektive Mindst effektive Kilde: Baseret på indrapporteringer fra ministerierne, 2007 En anden måde at måle effektivitet på er at se på antallet af transaktioner, som en administrativ medarbejder kan varetage om året. Også her bekræftes billedet af, at større ministerierne er mere effektive. 10 ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

13 KAPITEL 1 Ledelsesresumé Størrelse forklarer forskellen i ministeriernes effektivitet Størrelse er som nævnt den væsentligste faktor på tværs af de administrative områder, når forskellen i ministeriernes effektivitetsniveau skal forklares. Størrelse forklarer således 81 pct. af de observerede forskelle i effektivitetsniveauet, når der ses på årsværksratioerne på tværs af områderne. Også inden for de enkelte administrative områder forklarer størrelse i høj grad forskellene i effektivitetsniveauerne, idet størrelse dog forklarer en større del af forskellen i ministeriernes effektivitet inden for områderne it og løn end på økonomi, rejser og HR. Tabel 1.4 I hvor høj grad forskelle i effektivitetsniveauer kan forklares ud fra ministeriernes størrelse Løn Økonomi Rejser It HR I alt Procentdel forklaret ved forskel i størrelse 65 pct. 55 pct. 50 pct. 80 pct. 28 pct. 81 pct. Kilde: Baseret på indrapporteringer fra ministerierne, 2007 Analyser har vist, at andre mulige faktorer, som kunne tænkes at forklare forskellene i effektivitetsniveauet mellem ministerierne, ikke har tilsvarende høje forklaringsgrader. Eksempelvis spiller anvendelsen af administrative fællesskaber ikke i sig selv en afgørende rolle, når forskellene i ministeriernes effektivitetsniveau skal forklares. Heller ikke kompleksitetsfaktorer som antallet af personalekategorier, forholdet mellem antal timelønnede og antal fastlønnede, antal bogføringskredse, eller antallet af virksomheder tilknyttet et ministerområde kan forklare, hvorfor visse ministerområder eller virksomheder er mere effektive end andre. Tabel 1.5 I hvor høj grad forskelle i effektivitetsniveauet kan forklares ud fra andre faktorer end størrelse Forklaringsfaktor Antal personalekategorier Løn Økonomi HR Generelt Antal bogføringskredse Antal stillingsbetegnelser Antal virksomheder Procentdel af forskel i effektivitetsniveau, som faktoren forklarer 0 pct. 3 pct. 3 pct. 8 pct. Kilde: Data hentet fra diverse registre ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN 11

14 KAPITEL 1 Ledelsesresumé 1.2 Anbefalinger til fremtidig varetagelse af de administrative opgaver Som det fremgår indledningsvist, står centraladministrationen over for en række udfordringer i forhold til at sikre, at de administrative funktioner også fremover er fagligt og økonomisk bæredygtige, herunder at de mindst effektive ministerier løftes op på niveau med de bedste og mest effektive ministerier. På den baggrund anbefales de administrative opgaver for samtlige ministerier med enkelte fagligt begrundede undtagelser fremover samlet i to administrative service centre i henholdsvis Økonomistyrelsen og Skatteministeriets koncern. De foreslåede anbefalinger er fremkommet efter en vurdering af hvert administrativt område i forhold til fire mulige modeller for det fremtidige antal centre: 1. Ét fælles center per administrativ funktion. 2. Én fælles løsning for alle ministerområder, med mindre særlige forhold for enkelte ministerområder gør sig gældende, for eksempel i forhold til it-systemer. 3. En frivillig sammenlægningsproces med krav til volumen og effektivisering samt koordinering af it-systemer og processer. 4. Ingen yderligere samling, men decentral effektivisering understøttet af øget standardisering af kerneprocesser og øget it-understøttelse. Idet størrelse er den væsentligste faktor, når variationen i effektivitetsniveauet på tværs af ministerierne skal forklares, er der for hvert område i første omgang set på, om det kunne være attraktivt at etablere model 1 ovenfor, altså ét fælles center for hele centraladministrationen. Har der været forhold, der har talt imod dette, er der set på model 2. Har dette ikke været en attraktiv model, er der set på model 3 og derefter på model 4. Dog er det samlede potentiale ved de forskellige modeller for hvert område analyseret som led i det gennemførte arbejde. Analyserne viser generelt, at jo flere centre der etableres, jo mindre bliver gevinsterne, og jo højere bliver implementeringsomkostningerne, idet en række aktiviteter skal gennemføres parallelt flere steder. Nedenfor gennemgås først de områder, der samles i Økonomistyrelsen, og derefter it-drift og support, som samles i Skatteministeriets koncern. Endelig ses på personaleområdet. Anbefalinger på lønområdet Opgaverne på lønområdet kan inddeles i syv overordnede kategorier, henholdsvis lønudbetaling, ferie og fravær, refusion, fratrædelser, lønsupport, lønstyring og øvrige. Der er i dag ansat 390 administrative lønårsværk i centraladministrationen. Hertil kommer årsværk der, som en del af HR-området, arbejder med lønstyring og lønopfølgning. 12 ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

15 KAPITEL 1 Ledelsesresumé Et lønsårsværk servicerer i gennemsnit 224 årsværk på tværs af alle ministerområder. Dette dækker dog over en betydelig variation, hvor et lønårsværk betjener 623 årsværk i det mest effektive ministerium mod kun 50 årsværk i det mindst effektive ministerium. De store ministerier er mest effektive. Der er på 15 ud af 19 ministerområder dannet administrative fællesskaber, herunder er der etableret et tværministerielt samarbejde mellem Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet. Andelen af årsværk, der i dag er samlet i et administrativt fællesskab, varierer fra ministerområde til ministerområde. Enkelte ministerier har samlet 100 pct. af deres lønmed arbejdere i en fælles lønadministration, mens andre ministerier har alle lønmed arbejderne placeret lokalt i hver enkelt institution. Lønområdet er it-mæssigt karakteriseret ved, at staten anvender et centralt it-system, Statens Lønsystem (SLS), til lønanvisning. SLS benyttes af alle institutioner i centraladministrationen. Integrationen af lønoplysninger, der kommer fra andre systemer, for eksempel tidsregistrering, er ikke digitalt understøttet. Derfor sker der i dag en manuel genindtastning af lønoplysninger fra decentrale systemer til SLS. 7 På lønområdet anbefales en model, hvor alle lønopgaver i hele central administrationen varetages i servicecenteret i Økonomistyrelsen. Det betyder at ca. 95 pct. af de ressourcer, der bruges på lønopgaver i centraladministrationen i dag, fremover skal placeres i servicecenteret i Økonomistyrelsen. Standardisering af opgaverne på lønområdet skal ske med udgangspunkt i en videreudvikling af SLS samt med en yderligere digitalisering af blandt andet indberetningsoplysninger. Det forventes, at en fuld implementering af den foreslåede løsning på lønområdet kan ske på 15 måneder. De samlede årlige gevinster ved den foreslåede løsning estimeres til 54 millioner kr. Engangsinvesteringer forventes at være 49 millioner kr. Bogholderi og regnskab Bogholderi og regnskab er en del af økonomiområdet. Opgaverne på økonomiområdet består i strategisk økonomistyring, finansiel planlægning, controlling, bogholderi og regnskab og videndeling. Det er særligt bogholderi- og regnskabsopgaverne, der foreslås samlet på tværs af ministerierne, mens de styringsmæssige og strategiske opgaver fortsat skal varetages lokalt. Der er i dag administrative årsværk på økonomiområdet. Der er betragtelige forskelle i effektiviteten på økonomiområdet på tværs af ministerierne, hvor et 7 Der er udviklet datastrømme til Økonomistyrelsens dataudvekslingspunkt (ØDUP), men der er pt. meget få institutioner, som gør brug af digital indrapportering fra for eksempel tidsregistreringssystemer via ØDUP til SLS. ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN 13

16 KAPITEL 1 Ledelsesresumé økonomiårsværk i det mest effektive ministerområde betjener 217 årsværk og i det mindst effektive ministerområde betjener 22 årsværk. Andelen af administrative årsværk, der er placeret i et administrativt fællesskab, varierer fra 0 pct. til 92 pct. Det er overvejende bogholderi og regnskabs opgaver, der er centraliserede i dag. It-understøttelsen på økonomiområdet er i dag delt på to platforme: Navision Stat og SAP. SAP anvendes af få, men store institutioner, svarende til cirka servicerede årsværk. Navision Stat servicerer cirka årsværk. Der anbefales en model, hvor centret i Økonomistyrelsen vil varetage regnskabs- og bogholderiopgaver for alle de virksomheder, der i dag anvender Navision Stat. For disse institutioner vil Navision Stat fortsat være kernesystemet på økonomiområdet. Antallet af Navsion-versioner konsolideres til det lavest mulige antal. I tillæg hertil laves en særskilt analyse af SAP-institutionerne med henblik på at vurdere potentialet i at etablere et særskilt SAP-center. Det forventede årlige potentiale ved fuld indfasning af den foreslåede løsning er estimeret til 111 millioner kr., inklusive løbende øgede driftsomkostninger. Hovedparten af potentialet kommer gennem effektivisering af de opgaver, der flyttes til centeret, men der forventes også en effektivisering på 10 pct. af de opgaver, der bliver tilbage i institutionerne. Implementeringen forventes at medføre engangsudgifter og investeringer på 110 millioner kr., men giver samtidigt en lokal engangsbesparelse på 30 mio. kr. i forbindelse med konsolideringen af Navision Stat. Implementeringen kan ske på 24 måneder. Rejseområdet Rejseadministration er en tværgående servicefunktion, der servicerer institutionens eller ministerområdets ledelser og medarbejdere i forbindelse med tjenesterejser. Rejseområdet er et relativt snævert fagområde, men med en del eksterne relationer til kunder (rejsende), til forskellige dele af den interne økonomistyring samt til eksterne rejsebureauer og rejseleverandører. Opgaverne består i rejsebestilling, individuel rejseafregning, virksomhedsafregning samt styring og controlling. Der er i dag 107 årsværk beskæftiget inden for rejseområdet, svarende til en omkostning på 55 millioner kr. om året. Også på rejseområdet er der betragtelige forskelle i effektivitetsniveau målt på årsværksratioen, hvor det mest effektive ministerområde har en årsværksratio på og det mindst effektive har en årsværksratio på 192. Der er etableret relativt få administrative fællesskaber, hvor rejser fremstår som et selvstændigt område. Det er imidlertid vurderingen, at mange rejseopgaver løses 14 ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

17 KAPITEL 1 Ledelsesresumé i forbindelse med de eksisterende administrative fællesskabers økonomifunktioner, og således ikke figurerer som selvstændige enheder. Der er også stor variation i, hvor veludbygget systemunderstøttelsen af kerneprocesserne er, samtidig med, at ministerierne i dag anvender en række forskellige systemer. På rejseområdet anbefales det, at der på tværs af ministerområderne sker en samlet udlicitering af rejsebestillingen og den medarbejderrettede rejseafregning. Bogholderi- og regnskabsopgaverne samles i økonomicenteret i Økonomistyrelsen (dog ikke for så vidt angår SAP-institutionerne). Det fremtidige opgavesplit vil for de fleste afspejle den rejseadministration, der sker i dag, hvor der også er rejsespecialister i eller uden for huset. De opgaver, der ikke centraliseres eller udliciteres, vedrører især aktiviteterne relateret til styring og controlling og knytter sig til den lokale ledelse. Det forventede årlige potentiale ved en fuld indfasning af den foreslåede løsning er på 16 millioner kr., inklusive øgede løbende driftsomkostninger, mens de forventede engangsudgifter og investeringer er 10 millioner kr. Implementeringen af den foreslåede løsning kan ske på 23 måneder. It-drift og support Der er i dag mere end administrative medarbejdere på it-området i centraladministrationen. Hertil kommer, at der i centraladministrationen er mere end servere, der står spredt omkring i de statslige institutioner. De administrative hovedopgaver på it-området er samlet set de opgaver, der ikke er direkte knyttet til myndighedernes fagapplikationer. Dette vil for det første sige administrative opgaver indenfor brugerservice, drift og vedligehold, it-strategi, styring og opfølgning samt it-projekter. Her er i centraladministrationen beskæftiget årsværk. Det andet væsentlige opgaveområde er driften af den samlede it-infrastruktur, forstået som hosting og drift af servere og datalagring for fagsystemer. Her estimeres det i rapporten, at der i centraladministrationen er beskæftiget 296 årsværk. Begrebet administrativ it er i rapporten anvendt som den samlede betegnelse for begge opgavetyper. Der kan observeres betydelige forskelle på effektivitetsniveauet mellem ministerierne. Således betjener ministeriet med den højeste årsværksratio 116 årsværk per it-medarbejder, mens det tilsvarende tal er 7 for det lavest rangerende ministerium. Der findes i dag omkring 14 administrative fællesskaber inden for it-området. De 14 fællesskaber betjener samlet 16 ministerområder. Der er dog betydelige forskelle på omfanget af opgaver, der varetages i disse fællesskaber. Samlet er den gennemsnitlige delingsgrad på it-området i dag på 58 pct. ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN 15

18 KAPITEL 1 Ledelsesresumé Det anbefales, at der etableres et fælles it-servicecenter for alle ministerområder, dog som udgangspunkt med undtagelse af de virksomheder, der af sikkerhedsmæssige årsager har behov for særlige it-løsninger, eksempelvis Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og dele af Udenrigsministeriet. It-servicecenteret anbefales at varetage langt hovedparten af de administrative it-funktioner (cirka 90 pct. af ressourceforbruget), herunder stå for den samlede interne drift af servere og datalagring samt for opgaverne brugerservice, drift og vedligehold, it-strategi, styring og opfølgning og it-projekter. It-servicecentret vil betjene mindst årsværk ud af de samlede godt servicerede årsværk i staten og stå for driften af ca servere. Det vurderes, at dette vil skabe den nødvendige kritiske masse til at kunne gennemføre en grundlæggende it-transformation med et betydeligt effektivitets- og kvalitetsløft til følge. It-servicecentret placeres i Skatteministeriets koncern. Skatteministeriet vælges som fremtidig ejer, da ministeriet har betydelig erfaring med store konsolideringsprojekter, herunder it-projekter. I rapporten skelnes mellem de gevinster og udgifter, der er relateret til optimering af it-drift og support, og de gevinster og udgifter, som er relateret til en optimering af den statslige it-infrastruktur (servere og datalagring). Der forventes et årligt potentiale på 425 millioner kr., inklusive øgede løbende driftsomkostninger ved fuld indfasning af den foreslåede model, og engangsudgifter og investeringer på godt 490 millioner kr. It-drift og support har et potentiale på 219 millioner kr. årligt, mens potentialet på it-infrastruktur (servere og datalagring) er på 206 millioner kr. årligt. Engangsudgifter og investeringer til it-drift og support estimeres til 168 millioner kr., mens engangsudgifter og investeringer til it-infrastruktur (servere og datalagring) estimeres til 322 millioner kr. Såvel potentiale som omkostninger vil blive valideret som led i det videre arbejde. Den anbefalede løsning på it-området forventes at kunne implementeres på 36 måneder. Personaleområdet Personaleadministration er en del af HR-området. Opgaverne på HR-området kan inddeles i otte overordnede kategorier, henholdsvis ledelse og rapportering for HR-funktion, organisationsudvikling og politikker, kompetenceudvikling, medarbejderforhold, ferie/fravær, lønstyring og lønopfølgning, til- og fratrædelser samt særlige ansættelsesordninger. Der er i dag ansat administrative årsværk på HR-området i centraladministrationen. Et HR-årsværk servicerer i gennemsnit 56 årsværk på tværs af ministerområderne. Dette dækker dog over en betydelig variation, hvor 16 ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE I STATEN

Administrative servicecentre i staten. - Hovedrapport. Udkast. Januar 2008

Administrative servicecentre i staten. - Hovedrapport. Udkast. Januar 2008 1 Administrative servicecentre i staten - Hovedrapport Udkast Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Ledelsesresume...4 1.1. De administrative opgaver i centraladministrationen i dag...7 1.2. Anbefalinger

Læs mere

Administrative servicecentre i staten

Administrative servicecentre i staten Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 I tabeller kan afrunding medføre,

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

FAKTA OM ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE

FAKTA OM ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE FAKTA OM ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE Beslutningen om at etablere administrative servicecentre i staten betyder, at staten står foran en af de største omorganiseringer i nyere tid. De administrative servicecentre

Læs mere

ADMINISTRATION PÅ TVÆRS

ADMINISTRATION PÅ TVÆRS ADMINISTRATION PÅ TVÆRS Meget peger på, at det typiske ministerområde er for småt til at realisere de potentielle stordriftsfordele ved administrative fællesskaber. Nu er Finansministeriet, med inspiration

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

TEMA BETYDELIGE FORDELE I ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE LÆS OM...

TEMA BETYDELIGE FORDELE I ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE LÆS OM... Om effektivitet, organisation og ledelse i den offentlige sektor 01 2008 13. årgang I Marts 2008 TEMA BETYDELIGE FORDELE I ADMINISTRATIVE SERVICECENTRE Regeringen har besluttet at etablere to administrative

Læs mere

BAC Nyt. BAC s næste skridt

BAC Nyt. BAC s næste skridt BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Lønkontrol Cases til inspiration

Lønkontrol Cases til inspiration Lønkontrol Cases til inspiration Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Institution løser alle opgaver i eget hus 3 3. Institution får løst opgaver i et løncenter 4 4. Institution får løst nogle opgaver i et

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samlingen af den statslige lønadministration. September 2013

Beretning til Statsrevisorerne om samlingen af den statslige lønadministration. September 2013 Beretning til Statsrevisorerne om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet September 2013 B E R E T N I N G O M S A M L I N G E N A F D E N S T A T S L I G E L Ø N A D M I N I S

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Berlingske Tidende søn. 30.03. og søn. 06.04.2008 = KOMBI (effektgarantien udløber 06.07.2008) Direktør

Berlingske Tidende søn. 30.03. og søn. 06.04.2008 = KOMBI (effektgarantien udløber 06.07.2008) Direktør Berlingske Tidende søn. 30.03. og søn. 06.04.2008 = KOMBI (effektgarantien udløber 06.07.2008) Direktør Proces- og resultatorienteret chef til etableringen af Statens It Baggrund Regeringen har besluttet,

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015 Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014.

De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014. NOTAT Til Overborgmesteren De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014. 1. Samling af administrative opgaver i Københavns Kommune. 2. s virksomhedskontrakt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Produkter 3 Kunder 4 Marked 4 Flytning 4 Mål for 2016 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Potentialeafklaring - Lønadministrationen.

Potentialeafklaring - Lønadministrationen. Potentialeafklaring - Lønadministrationen. 1. Organisering og opgaver a. Organisering Opgaven med Løn- og personaleadministration, samt afregninger/afstemninger og hjemtagelse af refusioner ligger i dag

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere