SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

Transkript

1 SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

2 OVERSIGT S.3 S.4 S. 5 Indledning. Unge har behov for seksualundervisning. Indhold. DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE S. 7 S. 8 S. 10 S. 11 S. 12 S. 13 DEL 2: PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG KROPPEN S. 16 S. 17 S. 19 S. 21 S. 30 S. 33 S. 35 S. 36 Et trygt rum i undervisningen. Et inkluderende sprog i undervisningen. Mangfoldighed i undervisningsrummet. Et positivt syn på unge og seksualitet. Sex & Samfunds huskeliste til god seksualundervisning. Øvelse 1.1: God stil i undervisningen. Aftale/forventningsafstemning. Øvelse 2.1: Et godt sex- og kærlighedsliv: Visionsøvelse. Øvelse 2.2: Fordele og ulemper ved prævention, ved at blive tidligt forældre og ved at se porno. Refleksions-/ diskussionsøvelse. Øvelse 2.3: Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Øvelse 2.4: Prævention på spil: brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Øvelse 2.5: Konsekvenser ved sexsygdomme: tekstuddrag. Øvelse 2.6: Smitte, ansvar og parforhold: dilemmaøvelse/ rollespil. Øvelse 2.7: Graviditet, krop og følelser: de 10 trin fra det første møde til abort. Vurderingsøvelse. Øvelse 2.8: Uønsket graviditet og abort: de fire hjørner / vurderingsøvelse. DEL 3: FAMILIE OG FØLELSER, GRÆNSER OG RETTIGHEDER S. 38 S. 39 S. 48 S. 50 S. 51 S. 52 S. 54 Tema: Familier. Øvelse 3.1: Mangfoldige familieformer: Billedøvelse. Tema: Følelser, grænser og seksuelle rettigheder. Øvelse 3.2: Rollespil om at vise og aflæse følelser. Øvelse 3.3: At sætte grænser. Diskussions-/vurderingsøvelse. Øvelse 3.4: Rollespil om krop, grænser og om at sige fra. Øvelse 3.5: Dokumentarfilm: Ja eller nej det er altid dig, der bestemmer. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 2

3 INDLEDNING Sex & Samfund har udviklet denne seksualundervisningspakke til Uge Sex-kampagnen 2013 på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Formålet med undervisningspakken og kampagnen er at inspirere til god og målrettet seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning til unge handler om mange forskellige emner. Det handler både om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og krop, men vedrører også vigtige emner som sundhed, seksualitet og køn, trivsel, rettigheder, diskrimination og respekt for mangfoldighed. Denne seksualundervisningspakke indeholder målrettede materialer og øvelser om disse emner. Seksualundervisningspakken til erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og egu Denne seksualundervisningspakke indeholder øvelser, quizzer, spil, film og arbejdsopgaver om temaerne prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og sundhed, samt et tema om Mangfoldige familier og Følelser, grænser og seksuelle rettigheder. Materialerne og øvelserne kan med fordel anvendes sammen med hjemmesiden Undervisningspakken er målrettet fag og temaforløb på de erhvervsfaglige uddannelser om seksualundervisning og seksuel sundhed. SEKSUALUNDERVISNING PÅ STU Selv om dette undervisningsmateriale ikke er direkte målrettet STU-uddannelserne og unge med forskellige særlige behov, har mange undervisere på STU dog god erfaring med at bruge materialet, og det kan suppleres med Sex & Samfunds Uge Sex-materialer til specialklasser. GOD SEKSUALUNDERVISNING Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du indleder din undervisning med nogle af øvelserne fra Tema 1 Gode rammer om seksualundervisningen til unge. I tema 1 præsenteres nogle af de vigtigste pædagogiske principper og anbefalinger i forhold til at gå i gang med seksualundervisning til unge, og du kan også finde øvelser, som kan bidrage til at skabe gode og trygge rammer i klassen eller på holdet for alle også for dig. OM SEKSUALUNDERVISNING Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Artikler: Morten Emmerik Wøldike, Freja Mannov Olesen, Mette Gundersen, Lone Smidt, Michael Madsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Mikkel Dalum, Michael Madsen, LGBTUniAndes, Stephen Monaghan og Fotosearch Layout: Marianne & Robin Vil du læse mere om seksualundervisningens didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen? Så tjek Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere Der findes en indgang på denne hjemmeside til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu. Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stille materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 3

4 UNGE HAR BEHOV FOR SEKSUALUNDERVISNING Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Det er i ungdomsårene, og mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er også i ungdomsårene, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål. Seksualundervisning er en god faglig ramme at tage disse emner op i. Det positive budskab er det centrale, når man underviser og taler med unge om seksualitet, sex, køn og krop. Seksualitet er for mange en vigtig del af livet, og noget, der forhåbentlig forbindes med positive følelser som glæde, nysgerrighed og respekt. En vigtig forudsætning for at skabe et godt og positivt sexliv er imidlertid, at de unge har gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden. Og selv om unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der bliver konstateret flest sexsygdomme, ligesom aborttallet for unge kvinder er stigende. Seksualundervisning kan være et vigtigt element i udviklingen af viden såvel som refleksion og handlingsorienterede redskaber hos de unge. Undersøgelser og erfaringer viser, at det er afgørende for både den individuelle og sociale trivsel og sundhed, at der er respekt og refleksion omkring emner som køn, seksualitet og identitet. Også på uddannelsen. Et positivt fokus på mangfoldighed, rettigheder og normer omkring køn, seksualitet, familie og krop kan styrke både det sociale fællesskab på uddannelsen og den enkeltes personlige selvværd og selvtillid, som begge dele kan have betydning for, at de unge gennemfører deres uddannelse. RESULTATER FRA SEX & SAM- FUNDS KORTLÆGNING AF UNGDOMSUDDANNELSERNE I 2011 deltog over unge fra mange ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu mangler viden om for eksempel sexsygdomme, kroppen, prævention, seksuelle rettigheder, overgreb og køn. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu får væsentlig viden om sex og seksualitet fra seksualundervisningen. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu bruger internettet i mindre grad end gennemsnittet af unge til at søge viden og information. Mange unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 4

5 INDHOLD Undervisningsmaterialerne til Uge Sex 2013 på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og egu består af tre dele: 1. del: Gode rammer om seksualundervisningen 2. del: Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen 3. del: Andre temaer: Familie og følelser, grænser og seksuelle rettigheder Gode rammer om seksualundervisningen Der er ingen tvivl om, at unge sikres den bedste seksualundervisning, hvis man som underviser er oprigtigt interesseret i at arbejde med emnet og har mod på at tage ansvar for at skabe en god ramme om undervisningen. Seksualundervisningen er i dag ikke obligatorisk på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og der findes derfor heller ikke nogen overordnede pædagogiske principper eller retningslinjer, som man kan eller skal følge i et seksualundervisningsforløb på uddannelserne. i dag. Øvelsen kan suppleres med film på med kendte personer, der fortæller om deres familie. Følelser, grænser og seksuelle rettigheder Seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb, grænser og ansvar for hinanden samt lyst og ulyst ved sex er emner, som de unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu i særlig grad efterspørger mere viden om. I dette materiale har vi lavet tre øvelser og dokumentarfilmen Ja eller nej det er altid dig, der bestemmer, der blandt andet sætter fokus på, hvordan unge kan vise og aflæse følelser og signaler, hvordan unge kan sige ja og nej til andre og kan sætte grænser for sig selv og andre. Dokumentarfilmen behandler særligt de seksuelle rettigheder, for eksempel retten til at bestemme over sin egen krop, som gælder alle unge. Temaet kan suppleres yderligere med film og spil om de seksuelle rettigheder på For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på vores erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen De unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu efterspørger i høj grad viden om seksualundervisningens grundtemaer prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen. I dette materiale har vi lavet otte forskellige øvelser med fokus på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og kroppen, som kan laves enkeltvis eller supplere hinanden. Øvelserne er tilrettelagt med elevmålgrupperne for øje, og formen er meget varieret med mulighed for både at arbejde med quiz, brætspil, dilemma- og vurderingsøvelser, rollespil samt korte tekstuddrag. På findes yderligere en række let tilgængelige artikler og film, der er baseret på interview og personlige historier om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet og abort. Andre temaer: Familie og følelser, grænser og seksuelle rettigheder Familier er årets hovedtema i Uge Sex 2013 og sætter fokus på den mangfoldighed af familieformer, som unge i dag vokser op i. Der findes stadig et stærkt ideal og en norm om kernefamilien far, mor og børn som ikke nødvendigvis stemmer overens med unges erfaringer og virkelighed. Og unge på ungdomsuddannelserne efterspørger faktisk også viden om forskellige familieformer i seksualundervisningen måske netop fordi de gerne vil forstå andre familieformer og opleve deres egen familieform inkluderet i samfundet. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på I dette materiale har vi udviklet en billedøvelse, der lægger op til diskussion og refleksion om de forskellige familieformer, der findes Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 5

6 DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN Med udgangspunkt i Sex & Samfunds erfaring med seksualundervisning på ungdomsuddannelserne har vi udarbejdet et formål og en række principper og anbefalinger, som vi mener, er væsentlige for god seksualundervisning. I det følgende præsenterer vi fire grundprincipper og anbefalinger, som Sex & Samfund anser for vigtige at have fokus på i seksualundervisning på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Afslutningsvis har vi lavet en huskeliste, som du kan gå ud fra, samt en konkret øvelse til at skabe en god ramme om seksualundervisningen, som er tryg for både dig som underviser og de unge. Du kan læse mere om god seksualundervisning på GOD SEKSUALUNDERVISNING IFØLGE INTERNATIONAL FORSKNING Tager udgangspunkt i en aktiv og involverende pæda- gogik og benytter en stor variation af undervisnings- metoder, for eksempel dialog, vurderingsøvelser, rollespil med videre. Arbejder med klare og definerede mål i forhold til indhold, metoder og aktiviteter. Består af længerevarende indsatser, det vil sige flere timer og over en længere periode. Foregår i et trygt socialt miljø. Kommunikerer åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen. Tilrettelægges i forhold til elevernes alder og erfaring. Underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces hos eleverne. Underviseren skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med seksualundervisningen. Kilder: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 6

7 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Der er mange gode grunde til at skabe en god og tryg ramme for alle elever i et forløb om seksualundervisning. For den enkelte unge kan et forløb om seksualundervisning være forbundet med usikkerhed. Måske fordi de aldrig har talt med nogen om emner som krop, kærlighed, følelser, familie, seksualitet og lignende. Måske er det svært at tale om disse emner i klasse- eller holdfællesskabet på uddannelsen med de sociale hierarkier, som har etableret sig der. Eleverne kan også være usikre på, hvad der skal ske i undervisningen; de tror måske, at de skal fortælle private ting om deres eget liv. Eller de kan have oplevelser med i bagagen, der er ubehagelige at tale om. Forskning og erfaringer fra Sex & Samfund peger på, at trygge rammer er væsentlige for elevernes oplevelse af trivsel og tryghed på deres uddannelse. Køn, seksualitet, krop og udseende er faktorer, som eleverne selv peger på som udslagsgivende for, om man er ude eller inde i de sociale fællesskaber og hierarkier. Mange elever oplever, at der kan være snævre normer for, hvilke muligheder man har som pige og dreng, og at det kan have konsekvenser at falde uden for normerne. Særligt peges der på, at drenge, der ikke lever op til normerne for at være dreng, kan være i udsatte positioner. For gruppen eller holdet som helhed er arbejdet med at skabe et trygt rum en positiv faktor i generelt at skabe øget trivsel, bedre sociale relationer og mindske mobning og diskrimination på uddannelsen. En tryg elevgruppe Det er vigtigt at arbejde med det trygge rum i alle grupper og hold på uddannelsen. På nogle hold og i nogle klasser er de unge i forvejen trygge ved hinanden, fordi de for eksempel kender hinanden godt og følges ad på uddannelsen. Mens de unge på andre uddannelser, blandt andet produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu) kan være mere utrygge, fordi eleverne ikke kender hinanden og kun følges på uddannelsen i kort tid, inden de skal ud i praktik eller på skoleophold. I grupper, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det særligt vigtigt at arbejde med det trygge rum, men i sådanne grupper og hold kan det også være ekstra udfordrende. Det trygge rum kan med fordel kobles til gruppens eller uddannelsens generelle trivselsarbejde, men med fokus på de særlige forhold der gør sig gældende i seksualundervisningen. For eksempel kan der arbejdes med emner, der vedrører elevernes private liv, såsom familie, følelser, grænser og seksualitet. Det kan skabe utryghed hos nogle elever, og det kan være en barriere for elevernes deltagelse i undervisningen. Det er derfor vigtigt at indlede undervisningen med at indgå en fælles aftale om, at ingen elever fortæller noget privat om sig selv, og undervejs i forløbet at være opmærksom på, at alle elever overholder dette. Det kan være en stor lettelse for elever, der føler sig utrygge. Derfor er det vigtigt, at du som underviser præsenterer programmet for eleverne, før du går i gang med undervisningen, så alle deltagere er indforstået med det. At sige fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Det kan for eksempel være aftaler om, at eleverne skal deltage aktivt i undervisningen, men at de har ret til at sige fra, hvis der er øvelser eller spørgsmål, som de finder grænseoverskridende. Sex & Samfund anbefaler ikke som udgangspunkt at censurere billeder eller materialer ud fra formodninger om, at eleverne vil finde det grænseoverskridende. Vores erfaring er, at de unge godt kan håndtere de fleste billeder og temaer. Desuden kan seksualundervisningen for nogle elever være den eneste mulighed, de har for at få viden om dette felt. Nogle undervisere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Opdeling af eleverne Sex & Samfund anbefaler, at eleverne som udgangspunkt holdes samlet, uanset forskelligheder. Det er svært på forhånd at vide, hvad elevernes baggrund og forskelligheder betyder for deres ønsker og behov. I stedet anbefaler vi at tilrettelægge undervisningen så mangfoldig som muligt. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, om eleverne vil have større glæde af at blive delt op, eksempelvis med udgangspunkt i køn og etnicitet. Hvis man vælger at bruge kønsopdeling som metode, er det en vigtig pointe, at drenge og piger undervises i de samme temaer. Det er ikke en god ide at vælge pigeemner og drengeemner, da både drenge og piger har behov for undervisning om forskellige emner. Ligesom det ikke nødvendigvis er bedre, at en mandlig underviser kobles på drengene og så videre. Undervisningen handler netop ikke om personlige erfaringer eller oplevelser, men om faglige emner. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes i Sex & Samfunds webshop. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 7

8 ET INKLUDERENDE SPROG I UNDERVISNINGEN Uanset om eleverne i gruppen føler sig trygge eller utrygge, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at tale om for eksempel familie, køn, seksualitet, krop og sex på kan virke ubehageligt for nogle elever, uden at andre er bevidste om dette. Når unge taler om seksualitet, sker det ofte, at nogle af dem giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet. Dette kan være meget ubehageligt for de elever i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan støde elever i klassen, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er okay. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber, du vil anvende og ikke anvende. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at sproget altid er med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning! Sex & Samfund anbefaler at lave klare aftaler om sprogbrug før et seksualundervisningsforløb både i klasser og grupper, der i forvejen er trygge og velfungerende, og som ikke er trygge eller kender hinanden så godt: TYPISKE ANTAGELSER Eksempel: En almindelig penis er cm. Hvad med dem, der har en penis på 8 eller 22 cm.? Eksempel: (Et heteroseksuelt) samleje er den normale form for sex? Har unge, der har sex med eget køn, og/eller foretrækker andre former for sex, så unormal sex? Eksempel: Kondom er den eneste prævention, der beskytter mod sexsygdomme. Kan to piger, der har sex, så ikke beskytte sig mod sexsygdomme? Kan man ikke beskytte sig mod sexsygdomme ved oralsex på en pige? Sex & Samfund anbefaler: At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogen som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man løbende forholder sig kritisk til egne sandheder, værdier og seksualmoral. I samfundet er der mange normer og forestillinger om unge og sex, og hvis man ikke er bevidst om at være kritisk over for sine egne, elevernes og samfundets normer, kommer man nemt til at ekskludere de elever, der ikke lever op til normerne. Her er det altid en god idé at spørge nysgerrigt ind til elevernes udsagn og dermed udfordre dem til at tænke nærmere over de ting, de siger, frem for eksempelvis at bruge den løftede pegefinger. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. At man også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. Fortsættes på næste side... Eksempel: Drenge har mere lyst til sex end piger. Hvad med de drenge, der ikke har lyst til sex? Og de piger, der har meget lyst til sex? Eksempel: Hvis man har lyst til sex med flere eller er forelsket i flere, så skal man vælge. Hvad med dem, der har flere kærester og/eller åbne forhold? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 8

9 ... Fortsat fra forrige side At man er særlig opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde de unge i nogle snævre roller. At man italesætter både piger og drenges kroppe og seksualitet med hensyn til både lyst og reproduktion. Meget af det eksisterende undervisnings- og oplysningsmateriale fokuserer på pigers reproduktion og drenges lyst (for eksempel når pigers kønsorganer beskrives i forhold til graviditet og cyklus, drenges i forhold til seksuel tilfredsstillelse). At man ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til eller mulighed for at have et sexliv. At man ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Man har helt forskellige definitioner af sex, men man tror ofte, at andre har den samme definition som én selv. På samme måde kan man have forskellige lyster og præferencer, men være tilbøjelige til at tro, at andre, har de samme lyster og præferencer som én selv. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er der altid penetration forbundet med sex? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 9

10 MANGFOLDIGHED I UNDERVISNINGSRUMMET Du kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever ved at inkludere alle samfundets og elevernes forskelligheder i hele undervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt Uge Sex-undervisningsmaterialet sådan, at det afspejler mangfoldigheden i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau. Det betyder blandt andet, at der løbende er eksempler og billeder, der viser, at unge piger og drenge er forskellige. Eksempelvis piger, der er sammen med piger, og drenge, der er sammen med drenge. Eller unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed, børn og unge, der føler sig som et andet køn end deres biologiske køn, børn, der bor i kernefamilier såvel som i regnbuefamilier (familier, hvor én eller flere forældre er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede), samt i enlige og sammenbragte familier med mere. Formålet med dette er at give et tidssvarende billede af mangfoldigheden i seksualitet, familieformer, køn, etnicitet med mere og derved inkludere alle unge i seksualundervisningen. Fokus på normer ikke på normbryderne! Hvis eleverne ikke selv nævner forskellighederne i øvelserne, for eksempel at det er en pige, der er sammen med en pige, så er Sex & Samfunds anbefaling, at underviseren heller ikke gør det, men holder fast i det, som eksemplet handler om. Sex & Samfunds erfaring er, at forskelligheder på den måde opfattes som overvejende positivt. I dette undervisningsmateriale er der også øvelser, som lægger op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer. Her er det vigtigt, at fokus bliver på normerne og ikke på dem, der bryder normerne. Eksempelvis at man i undervisningen diskuterer familieformer og ikke regnbuefamilier. Hvis du fokuserer overvejende på afvigerne, kan det eventuelt forstærke elevernes opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle elever i gruppen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en regnbuefamilie eller har venner og familie tæt på, som er det. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 10

11 ET POSITIVT SYN PÅ UNGE OG SEKSUALITET Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisning er, at seksualitet for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet. Men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet. Inden for rammen af den positive tilgang er det vigtigt, at unge tilegner sig gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden og sikre forebyggelse af sexsygdomme, uønsket graviditet og seksuelle grænseoverskridelser. Men det negative og farlige må ikke være overskriften for seksualundervisning for unge. Undervisningen skal ikke være moraliserende eller bygge på skræmmebilleder om, at sex er farligt, og at det vigtigste er at passe på og beskytte sig. I bedste mening kommer man som underviser nemt til at fokusere på alt det farlige og ubehagelige, som unge kan risikere at komme ud for i sex- og kærlighedslivet. Det gør man, fordi man gerne vil skåne dem for uønskede graviditeter, overgreb, sexsygdomme, ulykkelig kærlighed etc. Desværre kan det nemt resultere i, at hovedfokus bliver på det negative, og det positive omvendt bliver nedprioriteret. Det kræver derfor en bevidst beslutning at lade overskriften og det primære fokus i seksualundervisningen være positivt. Sex & Samfund anbefaler, at man i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger, billeder og øvelser, der anvendes. Den positive tilgang betyder også, at man godt må grine og bruge humor i undervisningen, men uden at man ekskluderer eller udstiller andre. Visionsøvelsen 2.1 i del 2 Et godt sex- og kærlighedsliv kan med fordel bruges til at sætte et positivt fokus på sex og kærlighed i seksualundervisningen til ung Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 11

12 SEX & SAMFUNDS HUSKELISTE TIL GOD SEKSUALUNDERVISNING Sex & Samfund anbefaler at indlede seksualundervisningen med aktivt at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Du kan for eksempel lave følgende aftaler med eleverne: HUSKELISTE: Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Man taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Dialog om aftaler Vi anbefaler, at du laver aftalerne sammen med eleverne, eksempelvis ved at få eleverne til at sætte ord på, hvilke rammer de mener, der skaber et trygt læringsrum, og supplere med de pointer, som eleverne ikke selv kommer ind på. Du kan med fordel anvende visionsøvelsen 1.1: God stil i undervisningen. Handlemuligheder hvis aftalerne brydes Du kan tage afstand fra ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende ved eksempelvis at henvise til, at alle har ret til at være som de er. Det betyder også, at tilkendegivelser som Det er kun for sjov ikke accepteres. Hvis man som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn hver gang, giver man en stiltiende accept og blåstempling af mobning og diskrimination blandt de unge. Ligeledes skal elever, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i det. Diskriminerende og negative ord og udsagn accepteres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen føler sig udstillet eller nedgjort (Man griner ikke af andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer eleverne for emnerne, før man begynder forløbet). Man deltager og er aktiv i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt). Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 12

13 1.1 GOD STIL I UNDERVISNINGEN TIDSFORBRUG 30 minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler er nødvendige, hvis alle skal føle sig trygge i seksualundervisningen? Grupperne skal komme med mindst to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette. TIPS Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil de unge selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at underviseren også er opmærksom på det. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du kan som underviser supplere med andre aftaler, som kan være vigtige, eksempelvis at man ikke taler privat om sig selv og andre, og at man bruger et inkluderende sprog. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 13

14 DEL 2: ØVELSER OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRA- VIDITET/ABORT OG KROPPEN Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på erhvervsskoler, produktionsskoler og egu efterspørger mere viden om seksualundervisningens klassiske temaer som prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort samt kroppen. Kortlægningen viser ligeledes, at underviserne ser et behov for at sætte mere fokus på seksuel sundhed og seksualundervisning til de unge på uddannelserne. Et højt vidensniveau om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og kroppen er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden om for eksempel, hvordan man bliver gravid, eller hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og på hinanden. Øvelserne er handlingsorienterede og lægger op til diskussioner og kritisk refleksion. De tager udgangspunkt i kortlægningen, der viser, at unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu har et stort ønske om, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i billeder, film og spil. Dette ønske har vi imødekommet med inddragelse af Sex & Samfunds webbaserede dilemmaspil, filmklip med unge og kendte, quizzer på nettet og et brætspil med tilhørende spilleplade. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 14

15 DEL 2: ØVELSER OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET/ABORT OG KROPPEN PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET/ABORT OG KROPPEN Unge og sex Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at ca. halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år (3). De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter (3). I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin egen seksualitet, retten til at bestemme over sin egen krop etc. Læs mere om rettighederne på (6). Krop og lyst Pigers kønslæber vokser i puberteten. Pigers kønslæber kan være meget følsomme, og derfor fjerner man lystcentre, hvis man opererer dele af dem af væk. Det samme gælder for drenges forhud (7). En orgasme og en udløsning for drenge er ikke nødvendigvis det samme. Drenge kan således godt få udløsning uden orgasme og omvendt. Der er erogene zoner mange steder på kroppen, og det er forskelligt, hvor man finder mest nydelse. Kilder: 1. Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden. 2. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 3. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark Morten Frisch, Morten Lindholm og Morten Grønbæk (2011): Male circumcision and sexual function in men and women: a surveybased, cross-sectional study in Denmark. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer (2). Hvis en dreng og en pige har vaginalt samleje, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. Næsten halvdelen af de unge synes ikke selv, at de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme (4). Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste år. Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet (2). Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange (2). I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år gammel. Man kan dog søge om dispensation for dette ved et abortsamråd, ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. Alle gravide piger, der er i tvivl om deres graviditet, har ret til en støttesamtale. Den kan foregå enten hos egen læge eller på hospitalet. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 15

16 2.1 ET GODT SEX- OG KÆRLIGHEDSLIV VISIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE I denne øvelse skal de unge opstille visioner for et godt kærligheds- og/eller sexliv og reflektere over, hvordan man kan opnå dette. Ved at indlede undervisningsforløbet med denne øvelse skabes et positivt udgangspunkt for resten af undervisningsforløbet. Øvelsen består af tre led. Indledningsvis skriver de individuelt deres personlige visioner. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. De får 5-10 minutter til denne del. Herefter inddeles de i grupper på 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Eksempel på visioner for et godt kærlig-hedsliv: Man elsker hinanden. Man har fed sex. Man er hinanden tro. Man eksperimenterer med forskellige former for sex. Man giver plads til at være sammen med andre. Man respekterer hinandens grænser og lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med de unge. For eksempel kan du stille spørgsmål som: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Fordele og ulemper ved åbne/lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? etc. TIPS Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for dem og dig at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 16

17 2.2 FORDELE OG ULEMPER VED PRÆVENTION, VED AT BLIVE TIDLIGT FORÆLDRE OG VED AT SE PORNO. REFLEKSIONS-/DISKUSSIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Fordele og ulemper-øvelsen kan du bruge selv og/eller sammen med de unge. Den er velegnet til at skabe refleksion, forholde sig kritisk til egne fordomme og forestillinger samt at se flere handlemuligheder ved en given situation. Du laver en linje på tavlen eller et stykke papir og skriver fordele på den ene side og ulemper på den anden. Du beder herefter de unge om at skyde løs med alt, hvad de kan komme i tanker om af fordele og ulemper ved et konkret emne. De unge får eventuelt to minutter til at tænke over eller drøfte med sidemakkeren, hvad der er af fordele og ulemper ved et emne. De mange forslag diskuteres løbende eller afslutningsvis. På findes også forskellige kortfilm med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussionen i din klasse. Eleverne kan også søge mere viden på Sexlinien for Unge, Fordele og ulemper ved at bruge prævention: Fordele vil typisk være: At undgå at blive smittet med sexsygdomme. At undgå at blive uønsket gravid. Man kan have mere sex uden at bekymre sig. Det kan være sjovt med forskellig smag (kondom). Det virker mod både sexsygdomme og uønsket graviditet (kondom). Det kan købes i supermarkedet (kondom). Man kan have sex med flere. Det er mere hygiejnisk (kondom, handsker). Ulemper vil typisk være: Man skal til lægen (hormonel prævention). Det er besværligt (kondom, slikkelap). Man kan miste potens (kondom). Det er usexet (kondom, slikkelap). Der er kun hormonel prævention til piger. TIPS Øvelsen er særlig vigtig, når du eller deltagerne har svært ved at se enten fordele eller ulemper ved en given situation eller handling. Øvelsen kan hjælpe jer med at få øje på både fordele og ulemper ved alle slags emner. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 17

18 ... Fortsat fra forrige side Hormonel prævention kan give bivirkninger. Nogen kan ikke tåle gummi. Det er svært at få fat i slikkelapper. Man skal huske at tage det (p-piller). lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med de unge. For eksempel kan du stille spørgsmål som: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Fordele og ulemper ved åbne/lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? etc. Fordele og ulemper ved at blive tidligt forældre: Fordele vil typisk være: At få en familie. Det kan være en måde at fastholde en kæreste på. Man kan give et barn omsorg. Man kan få indhold i livet. Man kan være fælles om det. Børn er dejlige. Kroppen er stærk, når man er ung. Børnene kan få glæde af en i flere år. Man kan forstå dem bedre, når de bliver teenagere. Ulemper vil typisk være: Det kan være hårdt at få børn, når man er ung. Man er måske nærmest selv et barn. Det kan være hårdt at tage en uddannelse og være forældre samtidig. Man har ikke så mange penge. Man er ikke så moden til at være ansvarlig. Der er en risiko for, at parforholdet går i stykker. Man går glip af et ungdomsliv, fordi man skal være hjemme med barnet. Det kan være svært at overskue, når barnet græder og er sygt og så videre. Det kan være svært at sige nej til de ting, ens venner gør. Omverdenen kan kigge skævt til én. Ens venner har måske ikke børn endnu. Hvis de unge ikke selv kommer på gode fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på begge dele. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. Det er en vigtig pointe på den ene side ikke at stigmatisere de unge, der bliver tidligt forældre, og samtidig få nuanceret nogle af de romantiske forestillinger, som nogle unge måske har om at blive forældre i en ung alder. Fordele og ulemper ved at se porno: Fordele vil typisk være: Man kan få inspiration til sit sexliv. Man kan finde porno om alle lyster. Man kan se porno om noget, som ens kæreste ikke har lyst til. Man kan blive liderlig. Man kan onanere til det. Det kan være interessant at se det. Man kan se forskellige former for sex, selv om man ikke har prøvet det. Det kan være en måde at få sex uden selv at udøve det. Det er sikker sex. Det er gratis. Man kan blive tændt sammen med sin kæreste. Ulemper vil typisk være: Det er ofte det samme, man kan få fat i. Det meste er produceret til mænd over 30. Det kan være svært at få fat i noget, der bryder med normerne. Det er dyrt, hvis det bryder normerne. Ens kæreste kan synes, at det er mærkeligt at se, man ser porno, hvis man tænder på noget specielt. I meget porno findes nogle særlige krops- og kønsidealer. Pornobranchen kan være hård. Porno kan se meget kunstigt ud. Porno kan vise problematiske kønsroller. Hvis de unge ikke selv kommer på gode fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på begge dele. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 18

19 2.3 QUIZ OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET ØVELSE TIDSFORBRUG minutter. BESKRIVELSE Underviseren laver for eksempel en fiktiv linje på gulvet i klasseværelset. I den ene ende af linjen lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linjen lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linjen et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer eleverne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af elever ( Hvorfor har I placeret jer her? ), og eleverne argumenterer så efterfølgende for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. TIPS På findes også forskellige kortfilm med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussion med eleverne i din klasse. Der kan også arbejdes med quizzen om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet online på Som opsamling kan der for eksempel tales om: Hvor mange rigtige svar fik I? Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvorfra tror I, at I har jeres viden om sexsygdomme, prævention og abort? Tror I, at der er mange myter om prævention, sexsygdomme og abort blandt unge? Hvilke? De rigtige svar på quizzen: 1:B, 2:A, 3:A, 4:A, 5:B, 6:B, 7:C, 8:A, 9:C, 10:B Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 19

20 2.3 ARBEJDSARK QUIZ OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET 1. Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet ved sex mellem en kvinde og en mand? a) Afbrudt samleje b) Kondom c) P-piller 6. Hvad er en slikkelap? a) Et stykke slik, du kan spise for at øge lysten til sex. b) En præventionsform, der kan bruges til at beskytte mod sexsygdomme ved oralsex i skeden og endetarmen på både piger/kvinder og drenge/mænd. c) Et andet ord for en lesbisk. 2. Kan man have en sexsygdom uden at vide det? a) Ja, for eksempel har kun hver anden pige/kvinde og hver fjerde dreng/mand med klamydia tegn på smitte. b) Alle sexsygdomme medfører symptomer, så man ved straks, hvis man er smittet. c) Piger/kvinder får ofte ingen symptomer af sexsygdomme, mens drenge/mænd altid har symptomer. 7. Hvad er herpes? a) Herpes skyldes en mide, der hedder Sarcoptes scabiei, som lægger æg under hudoverfladen. b) Herpes skyldes en bakterie, der kan sidde i for eksempel urinrøret eller i skeden. c) Herpes er en seksuelt overført virus, der giver blærer og sår på kønsorganerne og ved munden (forkølelsessår). 3. Hvordan kan man beskytte sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge/mænd, der har sex? a) Kondom ved analsex, oralsex og/eller hvis man deler redskaber (for eksempel dildo), og med handsker ved håndsex. b) Drenge/mænd, der har sex med drenge/mænd, bliver ikke smittet med sexsygdomme og behøver ikke beskytte sig. c) Drenge/mænd behøver kun beskytte sig med kondom ved analsex. 4. Hvornår i en piges/kvindes cyklus har hun størst mulighed for at blive gravid? a) 14 dage før sin næste menstruation. b) Lige efter en menstruation. c) Lige før og under en menstruation. 5. Hvor lang tid efter ubeskyttet sex kan man tage nødprævention (fortrydelsespiller)? a) Nødprævention skal tages inden for 12 timer. b) Den skal tages inden for 72 timer. c) Den virker helt op til en uge efter ubeskyttet sex. 8. Hvilke følger kan man få af en klamydia-infektion? a) Ubehandlet klamydia kan forårsage underlivsbetændelse og ufrivillig barnløshed hos piger/kvinder, og drenge/mænd kan få betændelse i bitestiklerne. b) Så snart man er smittet med klamydia, bliver man steril og vil ikke kunne få børn senere i livet. c) Klamydia forsvinder af sig igen efter nogle måneder, og man får ingen følger af sygdommen. 9. Hvordan bliver man testet for klamydia? a) Den eneste sikre test er en prøve, lægen tager med en podepind (vatpind) i urinrøret b) Man testes med en blodprøve c) I dag bruger de fleste læger urinprøve til at teste fyre. Piger podes fra livmoderhalsen og i urinrøret 10. Hvor mange bliver hvert år smittet med hiv i Danmark? a) Ingen. Der har ikke været nye tilfælde af hiv i Danmark siden 1990 erne. b) Cirka 250 personer. c) Cirka 1000 personer. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 20

21 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL BRÆTSPIL OM PRÆVENTION, SEXSYGDOM- ME OG UØNSKET GRAVIDITET TIDSFORBRUG 1 time. MATERIALER Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe. En spillebrik til hver deltager (fx perler, knapper, viskelæder). FORBEREDELSE Arbejdsarkene kopieres, så hver gruppe får et sæt. Spørgsmålskort og dilemmakort kan evt. klippes ud på forhånd, så deltagerne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Spillepladen kopieres i størrelse A3. TIPS I spillet får deltagerne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om sexsygdomme, prævention og uønsket abort. BESKRIVELSE Spillet kan foregå på to måder afhængigt af antal deltagere og den plads, I har til rådighed. Hvis I er over 30 deltagere, anbefaler vi spil i mindre grupper. Hvis I er under 30 deltagere og har et stort gulvareal til rådighed, kan I med fordel bruge fælles spil, som også er sjov, fordi deltagerne flytter sig fysisk rundt på pladen. Spil i mindre grupper Holdet deles i grupper på fire deltagere. Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Instruer deltagerne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og deltagerne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Hvis spilleren svarer rigtigt, skal han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/ hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at: 1. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 2. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere om de to måder at handle på samt de fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Fortsættes på næste side... Hvis I har lyst til at arbejde med andre typer af spil og quizzer, anbefaler vi Sex & Samfunds to dilemmaspil - Udfordringen på og Retten til mig på samt quizzer om prævention, unge og sex, sexsygdomme med mere på Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 21