1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Risbjergskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer opfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales at fortsætte den gode udvikling af skolen ved at formulere de næste skridt. Hvor skal vi hen med inklusionsopgaven? Hvordan skaber vi udfordringer til både drenge og piger? Hvor skal vi være om 5 10 år? Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter den gode indsats omkring læsning. Samtidig anbefales det, at skolen forstærker sin indsats omkring naturfag og naturfagslærere i et forsøg på at sikre eleverne en solid faglig ballast, således at der skabes endnu bedre vilkår for at mestre udfordringerne i fysik/kemi i overbygningen. Endeligt anbefales det at skolen ser på drenge og drengenes vilkår i skolen. et skal være at højne drengenes faglige niveau, men opgaven handler i første omgang om at se på skolens indretning og muligheder for drenge. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsat arbejder med at skabe et godt undervisningsmiljø på baggrund af de gode resultater, der allerede er opnået. Skolens redegørelse: Anbefaling: arbejde med inklusion Handling: vi har pr opskrevet støttecentret med 20 timer/uge og indført en AKT-lærerfunktion. Anbefaling: at fortsætte den gode indsats omkring læsning: Handling: 1. vi er ved at indføre læsebånd 2. vi har indført fyraftensmøde om læsning og stavning for 1. klasseforældre ved læsevejleder 3. vi afholder klasselæsekonferencer på 1., 3. og 5. klassetrin, hvor alle trinnets lærere og den pågældende afdelingsleder deltager. Der gives en tilbagemelding på læseprøverne, drages konklusioner og spørges ind til de enkelte læreres metoder, materialer mm., således at de gode tiltag/ideer kan sprede sig 4. læse-stavekursus tilpasset de tre afdelinger Anbefaling: generelt at løfte drengenes faglige resultater samt at 3

4 skolen ser på drenge og drengenes vilkår i skolen Handling: der er nedsat et "drenge-/pigeudvalg" på 6 lærere samt rep. fra skoleledelsen og Pædagogisk Center. Anbefaling: at skolen forstærker sin indsats omkring naturfag og naturfagslærere i et forsøg på at sikre eleverne en solid faglig ballast, således at der skabes endnu bedre vilkår for at mestre udfordringerne i fysik/kemi i overbygningen. Handling: vi har indført fuld to-lærerordning/deletimer i fy/ke klasse og vi har ansat yderligere 2 fy-/kemilærere og bevilget 2 lærere linjefagsuddannelse i natur/teknik samt en i geografi pr. 1. august 2008 (nu glæder vi os bare til at få en sciencegang). 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 732 Antal spor 3 Klassetrin kl. klassekvotient 23,3 Lærer/elev ratio 15,3 Udg. Uv midler pr. elev 2940,-kr. Elever pr. pc 3,6 % elever i FH 98% Elever i specialskoler/kl. 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 34,9 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? 98,36% (se bilag 4a og 4b) Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer 4

5 Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Naturfag Praktisk musiske fag Pædagogiske processer 3.1 opfyldelse (kontraktmål) opfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: : emetode: Risbjergskolen Inklusion 07/08. At støttecenterarbejdet lever op til kravet om den inkluderende skole, hvilket betyder, at vi arbejder forebyggende, foregribende og indgribende i tæt samarbejde med skolens teams. Samtidig er målet, at arbejde hen i mod at implementere LP - modellen på mellemtrinnet. Vi vil i støttecenterregi arbejde udfra de ovennævnte principper, og fremlægge arbejdsplanen for resten af skolen samt skolebestyrelsen.ydermere prioriterer vi et tættere samarbejde mellem skolens teams og st. center lærere, hvormed den forebyggende proces gøres mere synlig og lettere at gennemføre. Endvidere vil der løbende gøres status over arbejdet med inklusion. Der vil på mellemtrinnets afdelingsmøder gøres status over arbejdet med LP metoden, og fremadrettet vil der blive besluttet, om det er et arbejde, der skal videreføres i 08/09. Resultater fra måling af målet: Arbejdet med Inklusion er blevet evalueret og diskuteret på to 5

6 støttecenterkonferencer: Referat foreligger på Intra. Resultat: at arbejde med den inkluderende skole er i store træk meget positivt, hvor det foregribende arbejde specielt skal fremhæves. Det er vores erfaring, at den inkluderende skole i højere grad giver børn med specielle behov en mere tilfredsstillende skolegang, da de undervises i almenundervisningen, og derved ikke går glip af det sociale og faglige, der foregår i klassen. Det tætte samarbejde mellem teams og støttecenter har været givende, da vi dermed hurtigere har fået kendskab til problemer med enkelte elever eller klasser. Det er desuden også vores erfaring, at det kræver tid, før alle lærere er omstillet til denne anderledes arbejdsmetode, hvor støttecenter lærere i højere grad fungerer som vejledere end hidtil. Arbejdet med LP - metoden er blevet evalueret og diskuteret på to afdelingsmøder for mellemtrinnet. Resulatet: mellemtrinnet fandt generelt arbejdet med LP - metoden meget givende og positivt. Det blev derfor besluttet, at mellemtrinnet fortsætter arbejdet med LP - metoden. Referat findes på Intra. På en st. center konference blev det endvidere besluttet, at vi i st. center regi også vil arbejde med LP - metoden i forhold til problematikker i indskolingen. opfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: : emetode: Resultater fra måling af målet: Risbjergskolen Bevægelse og fysisk aktivitet At aktivere så mange indskolingselever som muligt. Spørgeskema til indskolingens elever. Snak med legepatruljen. Ved slutningen af skoleåret fik eleverne et spørgeskema. Det blev udleveret til 290 elever. 135 elever 6

7 Kommentarer og erfaringer: Dokumentation: svarede = 46%. Ud af de 135 svar var 116 elever brugere af legepatruljen=85%. Af de 135 brugere syntes 101, at det var sjovt=75%.107 vil komme igen til næste år =79%. Vores mål var, at 25% brugte legepatruljen. Vores mål er opnået. Legepatruljen var tilfreds med året.de følte at eleverne havde været glade for muligheden for at lege anderledes i frikvarteret. De syntes, at der havde været mange elever. Til spormøderne var der tilfredshed med legepatruljen. Vi fortsætter til næste skoleår efter samme opskrift. Evt. med nye medlemmer, hvis de "gamle" melder fra.legepatruljen fungerer bedst, når de er i gym.salene, p.g.a vores små udearealer. opfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: : emetode: Resultater fra måling af målet: Kommentarer og erfaringer: Dokumentation: Risbjergskolen Fagudvikling engelsk at finde en egnet evalueringsmetode til løbende evaluering i engelsk mundtlig evaluering af forløbet Alle lærerne positive overfor forløbet. Portfolio metoden bliver metoden til løbende evaluering i engelsk. Lærerne var enige om, det havde været utrolig godt med god tid til at arbejde med evaluering. Desuden var der bred enighed om, at Hanne Thomsen var en god og inspirerende oplægsholder. opfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: : Risbjergskolen Vi vil se på forskellige evalueringsformer indenfor den daglige matematikundervisning. Helt konkret vil vi sætte fokus: 7

8 - den løbende evaluering emetode: Resultater fra måling af målet: Kommentarer og erfaringer: i undervisningen for faget i relation til "Fælles ". Vi vil anvende MG og TG testmaterialet af Kim Foss Hansen på 3.-8.klassetrin samt undersøge muligheden for at inddrage materialet "Analyse af læseforståelse" af Gudrun Malmer til mellemtrinnet og overbygningen. I indskolingen anvendes "cirkler" og emneorienteringsark. Større konkrete målingsresultater forligger ikke på nuværende tidspunkt, da vi endnu er i startfasen af dette udviklingsarbejde. Men de enkelte årgange er gået i gang med arbejdet. Vi lærere, i matematikgruppen, har været meget glade for at kunne deltage i disse matematikmøder, hvor vi har ladet os inspirere af hinanden og lavet erfaringsudveksling indenfor indskoling, mellemtrin og udskoling i relation til evaluering i faget. Vi har haft en fast møderække, hvor forskellige evalueringsmaterialer er blevet fremvist og diskuteret. Som inspirator og ekspert på området har vi også haft besøg af Kirsten Spahn (Søs) fra Amtscenteret. Vi er i matematikgruppen blevet enige om at lade de enkelte lærere selv udvælge deres metodik. Samlet set har vi haft et rigtig godt udbytte af studiekredsen Som ekstra gevinst skal det nævnes, at vi har vi fået etableret "matematikberedskabskasser" til udskolingen og systematiseret skolens ekstramateriale. 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 0 6. klasse klasse 0 Skolen anvender andet system, nemlig: Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: 8

9 Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser 60 Videreuddannelse fx PD 0 Konferencer 0 Andet 0 Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og anaalyse kommunikation Computere og netværk A B C Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles it & medier for skolerne i Hvidovre På Risbjergskolen har vi på nogle klassetrin arbejdet meget med JPCK, men det har hidtil været meget klasse-/lærerbestemt. Vi arbejder særligt i år på at få udarbejdet en model, der sikrer, at den overordnede medieplan bliver implementeret på alle klassetrin. Fra 4. klasse er der indført Elevintra, som udover at blive anvendt som kommunikationsmiddel også bruges som redskab i den løbende evaluering. På mellemtrinnet er IT i høj grad anvendt i undervisningen, da dette trin har deres egen vogne med PC'er, og IT her i særlig høj grad er blevet en integreret del af undervisningen 9

10 3.3 Undervisningsmiljø På baggrund af sidste års resultater af elevernes undervisningsmiljø blev der i de to elevråd under deres årlige 3-dages konference i efteråret 2007 arbejdet med oplæg til emnet TRIVSEL På baggrund heraf blev følgende iværksat: skolens mobbepolitik blev gennemgået i samtlige klasser (skolens trivselgruppe har omskrevet skolens mobbepolitik til børnesprog ) hver elev på skolen udfyldte i en 6-ugers periode op til sommerferien hver fredag et skema, hvori han/hun tilkendegav, hvor han/hun havde haft det i ugens løb. I klassens tid drøftedes resultatet focus på at klassens elever taler pænt til hinanden 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 1-2 I udskolingen kl 1-2 I 10. kl. 1 Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 I 10. kl. 2 Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. 1 Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 10

11 I 10. kl. 1 Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? At finde en form, der var overskuelig for såvel lærere som elev/forældresamtidig med, at den levede op til den information, der skal gives eleven/hjemmet jfr. 13, stk 2. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Hjemmenes modtagelse af planen og en erkendelse fra lærerside af, planen er et brugbart evalueringsværktøj i skolehjemsamarbejdet 11

12 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet Diverse CVU kurser Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 9% Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 8 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 2-3 I 10. kl. 0 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 7 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 0 12

13 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 8 På mellemtrinnet kl. 4 I udskolingen kl 2 I 10. kl. 0 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 11 På mellemtrinnet kl. 10 I udskolingen kl 7 I 10. kl. 0 Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 7 Har skolen etableret familieklasse? NEJ Antal elever i familieklassen: Er skolen i gang med at indføre LP modellen? JA Hvor mange lærere arbejder med denne model? 25 I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. Ej registreret På mellemtrinnet kl. Ej registreret I udskolingen kl Ej registreret I 10. kl. 0 En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: 13

14 A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Udfordringen har i høj grad ligget i ændringen af støttecentrets (STC) ændrede struktur fra at være en klinik, hvor en eller flere elever kom på besøg hos en lærer og modtog sær-/støtteundervisning, til at STClærerne i højere grad går ud i klasserne/ ud til lærerne.undervejs har STClærerne fundet deres egne ben i deres nye funktion, men det har ikke altid været lige let ikke at måtte tage enkeltelever ud af deres almindelige undervisning for at give dem det samme faglige tilbud som det, der foregik inde i klassen. Også støttecenterlærernes nye konsultative rolle i samarbejdet med faglæreren drøftes fortsat løbende Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? Faglærerne har skulle lære at opsøge hjælpen og modtage supervisionen og STClærerne efterfølgende at supervisere de lærere, der har haft behov for inspiration og støtte til enkelte elever eller klasser. STClærerne er 2 gange om året på besøg på teammøder for at blive informeret om elever med vanskeligheder, og denne ordning er ved at være implementeret og opfattes som en succes. STC vejleder og rådgiver teamets lærere og foreslår undervisningsmåder og midler til den enkelte elev Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? 14

15 Der arbejdes med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats, hvor det i høj grad tilstræbes, at elever også med vanskeligheder skal blive i egen klasse. Det forebyggende arbejde ligger i, at lærerteamet i den enkelte klasse er meget opmærksomme på både hele klassen og den enkelte elevs faglige som sociale adfærd og trivsel og drøfter dette på deres ugentlige teammøder. Der er kort vej fra ord til handling fra klassens lærere til STC og omvendt. Endvidere arbejdes der målrettet med at afhjælpe vanskeligheder og udvikling af kompetencer. Viser det sig, at eleverne ikke kan profitere af denne indsats, sættes nye mål. STClærerne har ansvar for løbende kontakt til forældrene til de børn, som modtager støtte både i indlednings- og afslutningsfase. Der bliver arbejdet med evaluering og dokumentation. Skoleledelsen er repræsenteret i STC og bliver opdateret om tiltag og ændringer og deltager i løbende debatter. 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? 0,8 % På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet ikke I ringe grad og da som Holduv. Anvendelsesgrad I I høj nogen grad grad 15

16 Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C 16

17 Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 6,3/7,8 4,9 5,7 8,4/7,9 6,8 6,1 Piger 7,5/7,4 6,3 5,9 6,3/5,9 5,5 4,7 Alle 6,9/7,6 5,6 5,8 7,3/6,9 6,2 5,4 Prøve karakterer Dansk Retstavning/l æs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,3/7,4 7,1 7,1 8,1/6,6 7,3 5,5 Piger 6,0/7,0 7,8 6,1 5,5/5,3 6,3 4,0 Alle 5,6/7,2 7,5 6,6 6,8/5,9 6,8 4,7 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet fa læsekonsulent Karen Kjær Risbjergskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet 17

18 beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra Det generelle billede af 1. klasserne er et væsentligt bedre resultat end landsgennemsnittet. 1. klasserne har i snit lige under 90% af eleverne som sikre læsere og de resterende fordelt mellem usikre læsere eller ikke læsere. Foregående skoleår lå resultatet nogenlunde med samme fordeling blot lidt skævere fordelt på klasserne. 3. klassetrin ligger væsentlig over landsgennemsnittet. Årgangen har over 90% sikre læsere - endda en klasse med 100% sikre læsere mod landsgennemsnittets 70%. Der er færre usikre læsere under 10% mod landsgennemsnittets knap 20% og Risbjergskolen har ingen ikke læsere på denne årgang. Ved sidste års opgørelse lå Risbjergskolens tredje årgang også over landsgennemsnittet men ikke så meget som dette års årgang. Gennemsnittet af 5. klassernes læseresultater fra teksten Malmbanen ligger nogenlunde som landsgennemsnittet. Der er dog lidt forskel på de tre klasser i fordelingen mellem sikre læsere, usikre læsere og ikke læsere. Det generelle billede er godt 30% sikre læsere, ca. 55% usikre læsere og omkring 15% ikke læsere. Sidste skoleårs fordeling havde flere sikre læsere, lidt færre usikre læsere og færre ikke læsere. Det samme gør sig gældende for læseteksten Uroksen, hvor spredningen mellem klasserne dog er lidt større. Her ligger Risbjergskolen med lidt færre sikre læsere, lidt flere usikre læsere og nogen lunde som landsgennemsnittet for ikke læserne. Sidste års resultater havde en nogenlunde ens fordeling mellem klasserne. Her var resultatet næsten identisk med landsgennemsnittet. Resultaterne af 7. klassetrins læsetekst Robin Hood ligger i snit lidt under gennemsnittet på landsplan. Fordelingen mellem klasserne er dog lidt forskellig. Men lidt under 70% usikre læsere og godt 30% ikke læsere. Landsgennemsnittet har også en meget lille andel sikre læsere. Ved sidste års resultater havde klasserne dog en større andel af sikre læsere, mens en klasse havde en større gruppe ikke læsere. Ved teksten Råolie ligger klasserne igen lidt under landsgennemsnittet. Ca. 25% sikre læsere, lidt under 70% usikre læsere og lidt over 5% ikke læsere. Der er dog flere sikre læsere i den ene af 7. klasserne og flere ikke læsere i en anden af klasserne. Sidste års årgang havde mange sikre læsere omkring 40% og kun en enkelt klasse med ikke læsere. 18

19 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 8 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 45 Højere forberedelseseksamen 2 Studenterkursus 10. klasse 35 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse Fortsætter i arbejde 1 19

20 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 8.september 2008 blev følgende opgaver aftalt: - Fokus på bevægelse i udskolingen - - Fokus på ledelsens besøg i klasserne - Opsamling på matematikmålet fra 07/08 særligt omkring evalueringsindsatsen. - Udbrede brugen af whiteboards i undervisningen - En fortsættelse af indsatsen omkring drenge og pigeproblematik gerne som en del af de ovenstående indsatser Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års kvalitetsrapport og resultatsamtale. 20

21 BILAG BILAG 4a Aflysning af undervisning i efteråret 2007 Optællingsperiode: (incl.) (98 skoledage) klasse: Klasse Antal Da Ma En Fy Ge Bi Hi Kr Sa Pr Id Kt lekt. 7.a b c a b c a b c klasse tysk/fransk: Klasse Hold nr. Tysk Fransk Andet: Aflyst specialundervisning: Spec.uv.læ. brugt til anden uv.: To-lærere taget ud af skemaet: 161 lekt. 11 lekt. 51 lekt. 21

22 BILAG 4b Aflysning af undervisning i foråret 2008 Optællingsperiode: (incl.) (92 skoledage) klasse: Klasse Antal Da Ma En Fy Ge Bi Hi Kr Sa Pr Id Kt lekt. 7.a b c a b c a b c klasse tysk/fransk: Klasse Hold nr. Tysk Fransk Andet: Aflyst specialundervisning: Spec.uv.læ. brugt til anden uv.: To-lærere taget ud af skemaet: 157 lekt. 10 lekt. 20 lekt. 22

23 BILAG 9a Elevens alsidige, personlige udvikling Faglig udvikling Dansk Engelsk Historie 23

24 Kristendomsk. Matematik Natur/teknik Idræt 24

25 Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd 25

26 Bemærkninger og øvrige aftaler Forældrenes bemærkninger Elevens bemærkninger Øvrige aftaler Underskrift Eleven: Forældrene Klasselæreren BILAG 9b Elevens alsidige, personlige udvikling Faglig udvikling Naturen og naturfaglige fænomener 26

27 Sprog og udtryksformer Bevægelse og motorik Det praktisk musiske Bemærkninger og øvrige aftaler Forældrenes 27

28 bemærkninger Elevens bemærkninger Øvrige aftaler Underskrift Eleven: Forældrene Klasselæreren 28