Kvalitetsrapport årsrapport skolerne

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Frydenhøjskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog er Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen Skolen kan selv vælge om nogle af indsatserne gøres til kontraktmål BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen fastholder og udbygger de gode resultater fra læseundervisningen på begyndertrinnet, og at der sker en vidensdeling mellem alle faglærere især på mellemtrin og i udskolingen med henblik på at opnå endnu bedre resultater inden for faglig læsning på disse klassetrin. Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til de opnåede resultater ved afgangsprøverne. Samtidig er anbefalingen at initiere en holdningsbearbejdning hos elever, forældre og lærere, så holdningen til det at opnå gode resultater ændres ambition skal være godt. Anbefaling Det anbefales at fortsætte de gode initiativer, der er taget med hensyn til at skabe et bedre undervisningsmiljø i et tæt samarbejde mellem elever, lærere, skolebestyrelse og ledelse. Anbefaling Det anbefales at klarlægge årsagerne til det ulovlige fravær blandt eleverne med henblik på at reducere det mest muligt. Samtidig anbefales det at medvirke til en holdningsbearbejdning også hos forældre, således at lovligt fravær kan mindskes gerne i samarbejde med skolebestyrelsen. Skolens redegørelse: Skolen har forbedret de gode læseresultater i indskolingen. På mellemtrinnet er der i indeværende skoleår afsat ressourcer til en læsevejleder mere, der skal arbejde med vidensdeling og faglig læsning. Effekten forventes at kunne konstateres inden for 1 til 3 skoleår. Skolen har på teammøder i udskolingen drøftet afgangsprøveresultaterne. Vi har ikke foretaget en egentlig analyse. På baggrund af drøftelserne vurderer vi, at elever og 3

4 forældres holdning til skolegang er en medvirkende og påvirkelig årsag til elevernes resultater. På forældremøderne i udskolingen vil forældrene blive inddraget i drøftelserne omkring initiativer til at hæve ambitionsniveauet. horisont to skoleår. I skoleåret er der afsat ressourcer til afholdelse af klassemøder i alle klasser. Klassemødet bliver omdrejningspunktet for arbejdet med at fastholde et godt undervisningsmiljø. På baggrund af erfaringer med Helle Høiby (Ikke mere mobning) er der afsat ressourcer til at gennemføre særlige antimobbe-forløb i klasser, hvor det viser sig nødvendigt. erne forventes at være tydelige i løbet af skoleåret. Det ulovlige fravær skyldes i de fleste enkeltsager forhold, som ikke nødvendigvis er skolerelaterede og som kun kan ændres ved et velfungerende skole/hjemsamarbejde. I indeværende skoleår er der afsat ressourcer til i højere grad at øge kontakten med forældrene til børn med ulovligt fravær. Både det lovlige fravær og holdningen til det og det ulovlige fravær er og bliver fortsat drøftet i skolebestyrelsen, som arbejder på mere synlige initiativer for at nedbringe begge dele. Disse forventes at ligge klar i løbet af året. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 577 Antal spor 3 Klassetrin 0.-9.kl. klassekvotient 21,1 Lærer/elev ratio 11,7 Udg. Uv midler pr. elev 2161,50 kr. Elever pr. pc 3,2 % elever i FH 93% Elever i specialskoler/kl. 19 (Højen + gruppeordning) 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 36,9 4

5 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? Ved planlagt fravær forsøges alle timer vikardækket, bortset fra specialundervisning og fysik. To-lærertimer dækkes i det omfang, det ønskes fra lærerteamets side. Det undgås i stor udstrækning at aflyse andre lektioner (spec. tolærer mm.) for at dække andre timer. Statistikken for skoleåret viser, at antallet af aflyste lektioner fordeler sig således: 7. klassetrin: 50 lektioner 8. klassetrin: 50 lektioner 9. klassetrin: 53 lektioner Langt de fleste aflysninger ligger i fysik og tysk/fransk. Det skal også bemærkes, at vi på disse klassetrin i forbindelse med aflysninger ofte lader eleverne arbejde med opgaver enten derhjemme eller på skolen. Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag 50% 65% 67% Naturfag 93% 67% 82% Praktisk musiske fag 22% 53% 71% 5

6 3. Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Mål 1: Bevægelse og fysisk aktivitet Øge elever og forældres bevidsthed i forhold til elevernes fysiske aktiviteter i dagligdagen. Handleplan Tilskynde til at eleverne i større udstrækning går eller cykler til og fra skole og ikke bliver transporteret i bil af forældrene. Gennemføre to kampagneuger hvor eleverne tilskyndes til at gå i skole Foretage optælling af, hvor mange elever, der bliver kørt til skole i bil før, under og efter kampagneugerne. Optællingen viste, at der efter kampagnen var flere elever, der blev kørt til skole. Kommentar Antallet af elever, der blev kørt i skole i den pågældende periode blev tilsyneladende ikke påvirket i positiv retning. Hvis man skal påvirke forældrenes vaner skal der formodentlig en mere massiv og langvarig indsats til. Der er rigtig mange kampagner. Gennemføre en emneuge med særligt fokus på muligheder for fysisk aktivitet. Gennemføre en idrætsdag med fokus på mange forskellige fysiske aktiviteter. Konstatere om arrangementerne er gennemført. Ved at lade eleverne på mellemtrinnet gennemføre interview med udvalgte klasser om deres oplevelse af idrætsdagen. Begge arrangementer gennemført. Interview ikke gennemført. Kommentar Særligt emneugen med fysiske aktiviteter var en stor succes. Alle skolens elever deltog og udover aktiviteterne bidrog ugen til oplevelsen af fællesskab og fælles normer. Fredag skulle alle elever gennemløbe en én-kilometerrute så mange gange som muligt. I udskolingen var der et antal elever der snød. Det gav anledning til en særlig indsats i forhold til vores fælles værdier på skolen! 6

7 Begge arrangementer lå sidst på skoleåret, hvor det passede dårligt i mellemtrinnets øvrige planlægning at gennemføre interview. Mål 2: Inklusion Sætte fokus på: at børn og unge får fuldt tilfredsstillende udbytte af deres skolegang i deres nærmiljø at skolen tager udgangspunkt i børnene og de unges behov samt undervisningens mål og indhold det enkelte barns behov og forskelligheder sættes i fokus at flest mulige børn undervises i almenundervisningen, hvorved antallet af børn i særlige tilbud reduceres. Vi vil afprøve i hvilket omfang de erfaringer, som arbejdet i Frydenhøjskolens særlige undervisningstilbud har givet i form af holdninger, metoder og rammer, kan inddrages i den øvrige undervisning på Frydenhøjskolen. Vi vil gøre det ved at arbejde målrettet med erfaringsudveksling. Afsætte tid til de enkelte afdelingsteams til drøftelse af hvordan målet nås og udfærdigelse af arbejdsgrundlag for teamet. Afsætte tid til at de enkelte teams drøfter arbejdsgrundlaget med skolens ledelse Afsætte tid til erfaringsudveksling for støttecenterlærerne. Konstatere at tiden er afsat. Det var den Ledelse og støttecenterlærere udarbejder en arbejdsbeskrivelse for støttecenterlærerne, der støtter teamet i at leve op til Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Konstatere at arbejdsbeskrivelse er udarbejdet og lagt på lærerintra. Er sket. Ved at lade lærere, der underviser i de særlige tilbud: lave oplæg til erfaringsudvekslingsmøder for hele skolen. Konstatere at møderne er afholdt Er sket 7

8 Kommentar Oplæggene har været væsentlige bidrag til den øvrige skoles forståelse af arbejdet i de forskellige tilbud, og har givet inspiration til arbejdsmetoder m.m. Ved at lade lærere, der underviser i de særlige tilbud: deltage i drøftelser med de enkelte team om i hvilken udstrækning, holdninger og metoder kan inddrages i teamsamarbejdet. Konstatere, at drøftelser er sket. Er sket i vekslende omfang Kommentar Lærerne, der underviser i eks. K-klasserækken, underviser også i andre klasser, hvorfor erfaringsudvekslingen har gode kår. Ved at lade lærere, der underviser i de særlige tilbud: deltage i erfaringsudvekslingsmøder med lærer fra lignende projekter Konstatere at møderne er afholdt Er sket i vekslende omfang Kommentar K-klasselærerne har udvekslet erfaringer med eksterne konsulenter fra andre kommuner, OBS- og familieklasselærere med andre lærere fra kommunen. Udarbejde en folder, hvor forældre, der har haft elever i familieklassen, fortæller om deres erfaringer. Konstatere, at folderen er udarbejdet Er ikke sket Kommentar Forældre, der har deres børn i familieklassen, er i et vist omfang pressede og står derfor ikke på spring til at være en del af en oplysningsfolder. Vi har vurderet, at folderen ikke er et afgørende element i rekrutteringen af elever til Familieklassen. Ved at lade lærere fra teamene deltage i besøgsrunder i de særlige undervisningstilbud i begrænset omfang. 8

9 Konstatere, at lærere har besøgt de særlige undervisningstilbud Er sket i begrænset omfang Kommentar Skolens øvrige lærere har altid mulighed for at lave aftaler med lærerne i eks. K-klassen. Alle ovenstående Ved at lade hver lærer udfylde et spørgeskema med en personlig vurdering af nytten af Afdelingsmøderne Erfaringsudvekslingsmøder for hele skolen Erfaringsudveksling i teamet Erfaringsudveksling på nettet Erfaringsudveksling med tilsvarende lærergrupper Den udarbejdede folder. Besøgsrunder I skemaet spørges lærerne derudover, om det er deres opfattelse, at det i konkrete sager på baggrund af erfaringsudvekslingen - er lykkedes at fastholde elever i klassen, som ellers ville være henvist til særlige undervisningstilbud. Hvis det ikke er tilfældet, spørges lærerne om, hvad der kunne have været gjort, for at fastholde eleverne. Skoleledelsen udarbejder sammen med FU en sammenfatning af spørgeskemaerne. Skoleledelsen og FU vurderer på baggrund af sammenfatningen hvilke modeller for erfaringsudveksling og hvilke metoder, som det er nyttigt at videreføre og udvikle, og udarbejder en beskrivelse af hvordan erfaringerne kan kvalificere normalundervisningen Denne beskrivelse lægges på lærerintra. Er gennemført i ændret form Kommentar I starten af skoleåret gennemførte vi en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne, der omhandlede det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Erfaringerne fra den undersøgelse betød, at vi ikke gennemførte en spørgeskemaundersøgelse for det samlede personale, men for en mindre repræsentativ gruppe fulgt op af en drøftelse af svarene. Konklusionen på disse drøftelser var: 9

10 Afdelingsmøderne anvendes i stigende grad til erfaringsudveksling Alle har haft glæde af erfaringsudvekslingsmøder for hele skolen Klasseteamet er det mest benyttede forum til erfaringsudveksling Erfaringsudveksling på nettet er i sin vorden Den væsentligste årsag til at Frydenhøjskolen samlet set har draget nytte af erfaringerne fra de særlige undervisningstilbud er imidlertid, at vi har fastholdt, at lærere, der underviser i de særlige tilbud også underviser almindelige klasser. På den vis har ændrede undervisningsformer og metoder samt organisering bredt sig til resten af skolen. I et enkelt tilfælde har erfaringerne fra Familieklassen betydet, at vi har fastholdt en elev på skolen, men vi må samtidig konstatere at vi ikke kan påvise, at de indhøstede erfaringer i andre elevsager i skoleåret har været afgørende for skolens evne til at inkludere flere elever. I skoleåret arbejdes der imidlertid videre med organiseringen af et særligt undervisningstilbud Tuen som bygger på de erfaringer, vi har indtil nu. Ved at tilskynde til at udnytte de muligheder for erfaringsudveksling, der er i Lærerintra. Det sker ved gradvist at flytte information og kommunikation fra at være papir- og mødebaseret til at foregå på nettet. Konstatere hvilke informationer, der er flyttet til lærerintra En lang række fælles oplysninger ligger nu på Lærerintra. Der har været afholdt en pædagogisk dag om lærersamarbejde på lærerintra. Kommentarer Vi arbejder videre på at udnytte de muligheder for lærersamarbejde, der ligger i lærerintra og dermed udnytte det potentiale, der er for at lette arbejdet. Skoleledelsen udarbejder en beskrivelse af hvordan Frydenhøjskolen arbejder med at udnytte den enkelte elevs potentiale optimalt. Beskrivelsen lægges på skolens hjemmeside. Konstatere, at beskrivelsen ligger på hjemmesiden Er ikke sket. 10

11 Kommentar Som beskrevet under afsnittet vedrørende anbefalinger fra sidste års kvalitetsrapport arbejdes der videre med problemstillingen. Mål 3: Organisationsudvikling Øge lærernes bevidsthed om teamets muligheder for: at styrke lærersamarbejdet at tilrettelægge en mere fleksibel undervisning at sænke stressniveauet Hvert team formulerer mål for teamets samarbejde, der understøtter skolens overordnede målsætning. Ved at alle team afleverer mål til skolens ledelse. Er sket på forskellig vis. Nogle skriftligt, andre mundtligt. Kommentar Hvert team planlægger og gennemfører mindst to emneuger, hvor alle lærer og elever indgår i aktiviteterne. Ved at konstatere, at emneugerne er gennemført. Er gennemført Hvert team drøfter hvilke konkrete ændringer i teamets arbejdsforhold, der lokalt kan ændres, så det bidrager til et lavere stressniveau. Ved at hvert team afleverer en oversigt over forhold, der kan ændres, til skolens ledelse. Er sket Der nedsættes et udvalg med en repræsentant fra hvert team, som på baggrund af teamenes overvejelser, har til ansvar at gennemføre konkrete ændringer i skolens dagligdag, som sænker stressniveauet. Ved at udvalget på et PR-møde i slutningen af skoleåret fremlægger en liste med mindst 8 konkrete ændringer, der er gennemført i skoleåret. Er sket: 11

12 At få handlemuligheder og hjælp til at håndtere elever, der fylder meget i undervisningen Hjælp/støtte til klasser, der fungerer dårligt at være lærer i en velfungerende klasse er helt sikkert med til at give/holde et lavt stressniveau. Undgå for mange kurser, der ikke er selvvalgte. Stor mødeaktivitet føles som stressende Strukturere møder bedre Sørge for erfaringsudveksling mellem indskolingssporene Arrangere sociale arrangementer i teamet Synlige klare regler for elever og lærere Sørge for at alt det praktiske fungerer Opbygge en anerkendende kultur Kommentar Stress er en kompliceret sag og det fokus vi har haft på området de sidste år viser, at der ikke i afgørende omfang findes enkle løsninger, der nedbringer stressniveauet. I forhold til de to første punkter på listen har vi oprettet Familieklasse, Tue og OBS. Antallet af ledelsesbestemte kurser er i indeværende skoleår forsøgt reduceret og rettet mere direkte mod lærernes konkrete undervisning det bedste eksempel er vores kursus i DA2 i indskoling og udskoling En stor del af mødeaktiviteten planlægger lærerne selv og de har dermed indflydelse på placering og indhold. Der skal fortsat arbejdes med at holde effektive og nyttige møder. Her peges på Møderække i team m.m. planlagt inden sommerferien og indskrevet i lærerintra Møderne opdeles i team- og klassemøder Emner for møderækken fastlagt på forhånd Fast dagsorden til møderne og kort referat Uddelegering af opgaver, så alle ikke skal beskæftige sig med alt Der afholdes nu tre årlige indskolingsmøder med bl.a. erfaringsudveksling Et eksempel på et enkelt socialt og enkeltarrangement er Tirsdagsfrokost på mellemtrinnet. Synlige regler er drøftet og opsat i alle klasser. Vi bruger en del ressourcer på at kopimaskiner, printere, computere m.m. fungerer og arbejder på at skabe gode arbejdspladser for lærerne. Faste regler for anvendelsen eksempelvis at der ikke råkopieres i 10-frikvarteret God moral og etik idet kollegiale samarbejde, at være ærlig og sige fra når det er nødvendigt, at stoppe klynkeriet og bevare det gode 12

13 humør er væsentlige faktorer i et godt og stressforebyggende arbejdsmiljø. Det bestræber vi os på at have. Der gennemføres et samlet arrangement for hele personalet, med henblik på at skærpe opmærksomheden på tegn på stress samt formidle viden om teknikker og metoder, der kan hjælpe den enkelt og teamet med at håndtere stress. Ved at konstatere, at arrangementet har været afholdt. Er gennemført Kommentar Der er langt fra teoretisk viden om stress, symptomer og teknikker til at håndtere det i praksis! Der afsættes midler til, at hvert team gennemfører et forløb under vejledning af en stresscoach, med henblik på at give teamet redskaber til at håndtere stress. Konstatere at midlerne er afsat og forløb gennemført Alle team har gennemført forløb med eksterne konsulenter hvor stress har været et emne Afholde et erfaringsudvekslingsmøde, hvor teamene deler viden og erfaringer om lokale stressdæmpende muligheder. Ved at FU sammenfatter skolens samlede erfaringer. Se kommentarerne tidligere. 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 0 6. klasse 0 9. klasse 0 Skolen anvender andet system, nemlig: Der har været afsat timer til undervisningen i IT i størrelsesordenen 5 lektioner pr. uge, med hovedvægt på 3. klasserne. Desuden varetager 13

14 det Pædagogiske Servicecenter IT vejledning til de aktiviteter, der foregår der. Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: IT indgår som en integreret del af undervisningen i mange fag, så alle elever indføres i brugen af IT og medier.. Eleverne over 3. klasse har i almindelighed erhvervet sig de færdigheder der gør, at de kan anvende IT som en naturlig del af undervisningen Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser Videreuddannelse fx PD Konferencer Igennem årene har der været afholdt interne brugerkurser. Desuden har lærerne adgang til videovejledninger vedr. brugen af Skoleintra. Der er ingen lærere, der ikke opfylder de krav vi har vedr. brug af Bibliotekarerne har IT og Medier som en del af deres uddannelse. (2 stk.) Bibliotekarerne deltager i UNI-C s konferencer. Andet Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad 14

15 C = ikke i tilstrækkelig grad A B C It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og anaalyse kommunikation Computere og netværk Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Det har været svært at afsætte ressourcer til IT og Medier i den grad, vi kunne ønske os. Skolens overordnede økonomi har før 2007 været ret trængt. Skolen udnytter videndelingsplatform via Skolekom og Skoleintra, og dette forventes at intensiveres fremover. Der har været afsat 5 lektioner pr. uge til projektet vedr. computere i 3. klasserne, siden vi fik dem. Vi mangler at lave vores egen IT og medieplan. Der anvendes netbaserede læremidler og medier i undervisningen, indtil videre kun i begrænset omfang. Ingen lærere har været på en formel videreuddannelse indenfor området, men alle arbejder på at få kompetencer. Superbrugerne på skolen er vigtige i denne sammenhæng Undervisningsmiljø 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2-3 På mellemtrinnet kl. 2-3 I udskolingen kl 2 I 10. kl. Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: 15

16 I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 I 10. kl. Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring 16

17 A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? Den største udfordring i forbindelse med indførelsen af elevplaner har været at få lærerne til at opfatte elevplanen som et nyttigt redskab og ikke som overflødigt bureaukrati. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? At lærere tager opgaven alvorligt og at langt de fleste begynder at tro på at elevplanen kan udvikle sig til noget nyttigt. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? 7 lærere har dækket den faglige specialundervisning. Der ud over har 3 lærere dækket AKT-området og 2 af disse desuden familieklassen. Af de 7 spec.lærere har 4 speciale C, 3 har taget lokale HV-kurser. De 3 lærere der underviser i læseløft i indskolingen har alle taget læseløftkursus på 30 timer. 1 har været på et ugekursus. 2 af lærerne er desuden læsevejledere, 1 har taget uddannelsen, den anden er ved at færdiggøre den i år. Af de 3 AKT-lærere har en speciale C, og alle 3 har taget lokale HVkurser. De 2 lærere i familieklassen har taget dette kursus. Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? Besvarelsen afhænger af, hvad der her defineres som specialundervisning. Vi afsætter af lektioner pr uge: 84 til decideret faglig specialundervisning 12 til familieklasse (fagligt / socialt) 21 til indsatslærere (fagligt / socialt) 45 til enkelte elever (20.1 i gamle dage dem vi finansierer selv nu) (Fagligt / socialt) 4 til læsevejleder indskolingen (fagligt)0 4 do mellemtrin (fagligt) Af lektioner er der i alt 1365, så svaret ligger mellem 7% og 12,5% 17

18 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? Da vi har en lidt anden opdeling på Frydenhøjskolen tager vi udgangspunkt i denne: a) klasse b) klasse c) klasse Det skal også bemærkes, at der er en lille usikkerhed i tallene, da nogle elever har været i gennem flere forløb (i klassen, uden for klassen, holddeling, observation, supervision osv.). I indskolingen BH. kl. 2. kl. 4 På mellemtrinnet kl. 12 I udskolingen kl 4 I 10. kl. Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 4 På mellemtrinnet kl. 20 I udskolingen kl 10 I 10. kl. Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 10 På mellemtrinnet kl. 5 I udskolingen kl 0 I 10. kl. Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 11 elever. Desuden har 18 elever på 2. klassetrin gennemført kurser i læseløft. 18

19 På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. 0 elever et antal elever har deltaget i lektieklub et antal elever har deltaget i lektieklub Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 4 Har skolen etableret familieklasse? JA Antal elever i familieklassen: 11 Er skolen i gang med at indføre LP modellen? JA Hvor mange lærere arbejder med denne model? Alle lærere på mellemtrinnet I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) Det er vanskeligt at anslå noget i procent, men I indskolingen BH. kl kl. en hel del, nogle spor udnytter det mere end andre På mellemtrinnet kl. Stort set ikke, men vi har i indeværende år afsat timer til det I udskolingen kl Se b) I 10. kl. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang 19

20 A B C I høj grad kvalificerede både med hensyn til uddannelse, erfaring og engagement En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Vi har været været ramt af nye skolepsykologer, som selvfølgelig skal have noget tid til at finde deres platform (dette er ikke en kritik, de har været/er dygtige begge to). Indførelse af LP-model tager tid Samarbejdet mellem klasseteams og spec.lærere om de enkelte elever Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? At få placeret lærere i specialundervisningen med engagement Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? LP-modellen Udvidelse af AKT-teamet (i indeværende år ansættelse af yderligere en pædagog) 20

21 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? Der er afsat 86 lektioner om ugen til Sprogcentret. 86 ud af 1365: 6,3% På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU 3 Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet 21

22 3 med linjefag - alle øvrige med lokale HV-kurser og/eller kurser på skolen i forbindelse med udvikling af DA2 undervisningen. En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? At vi i indskolingen har gode læseresultater også for de tosprogede børn Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? 22

23 4 er 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,4/7,1 5,2 5,9 5,5/6,1 5,6 6,2 Piger 6,3/7,3 5,5 5,5 4,6/5,4 5,3 5,1 Alle 5,9/7,2 5,4 5,6 5,0/5,8 5,4 5,6 Prøve karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,5/6,0 6,5 4,0 5,7/4,5 7,6 5,4 Piger 5,2/5,8 7,1 5,1 4,1/5,7 6,1 4,4 Alle 5,4/5,9 6,8 4,6 4,8/5,1 6,7 4,8 23

24 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Frydenhøjskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). erne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra klasserne på Frydenhøjskolen læser væsentlig bedre end landsgennemsnittet. En enkelt klasse har 100 % sikre læsere.1. klasserne har i snit over 80% af eleverne som sikre læsere og de resterende fordelt på knap 10% usikre læsere og knap 10% ikke læsere. Foregående skoleår lå resultatet noget lavere færre sikre læsere, flere usikre læsere og flere ikke læsere. 3. klassetrin ligger væsentlig over landsgennemsnittet. Indeværende skoleår har klasserne i snit omkring 80 % sikre læsere, godt 10 % usikre læsere og knap 10 % ikke læsere. Ved sidste års opgørelse var i snit 90% sikre læsere og 10% ikke læsere. Gennemsnittet af 5. klassernes læseresultater fra teksten Malmbanen ligger under landsgennemsnittet. Årgangen har ca. 20 % sikre læsere, knap 70 % usikre læsere og omkring 10% ikke læsere. Der er dog lidt forskel på klasserne i fordelingen mellem sikre læsere, usikre læsere og ikke læsere. Andelen af de forskellige grupper årgangen før var en tredjedel sikre læsere, en tredjedel usikre læsere og en tredjedel ikke læsere. Der var dog en større variation mellem klasserne. Ved læseteksten Uroksen er der ca. en tredjedel sikre læsere mod landsgennemsnittets 60 %. Der er ca. 55 % usikre læsere og i snit 15 % ikke læsere mod landsgennemsnittets knap 40 % og 3%. Sidste års resultater var meget spredt på klasserne, men med lidt flere sikre læsere end i indeværende skoleår. erne af 7. klassetrins læsetekst Robin Hood ligger under gennemsnittet på landsplan. Det generelle billede er ingen sikre læsere, omkring halvdelen usikre læsere og halvdelen ikke læsere. Ved sidste skoleårs fordeling var der flere usikre læsere. Ved teksten Råolie ligger klasserne under landsgennemsnittet. Lidt over 10 % sikre læsere, knapt 80 % usikre læsere og omkring 10 % ikke læsere. Ved sidste års resultater var der væsentlig flere sikre læsere knapt 30 %, omkring de 65 % usikre læsere og 15 % ikke læsere. 24

25 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 8 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 23 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 16 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse 1 Fortsætter i arbejde Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. 25

26 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 12. september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Det anbefales At arbejde med at udvikle de ældste elevers engagement og lyst til at lære og tage aktivt del i undervisningen med henblik på at skabe fagligt og socialt udviklende miljøer til gavn for elevernes udbytte af skolegangen. At fortsætte og styrke indsatsen i forhold til de tosprogede elevers læseindlæring med henblik på at eleverne opnår bedre resultater. Igangsætte tværgående læseaktiviteter specielt i forhold til styrkelsen af elevernes færdigheder i faglig læsning og fortsætte en målrettet læseundervisning på de ældste klassetrin. At stimulere videndelingen mellem lærerne om løbende intern evaluering gennem brug af de muligheder, IT giver, og med særlig fokus på overgangene mellem afdelingerne Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års resultatsamtaler. Skolen kan selv vælge om nogle af indsatserne gøres til kontraktmål 26

27 BILAG Frydenhøjskolen Egevolden 106, 2650 Hvidovre Telefon: Elevplan for NN 3 Navn: Adresse: Klasse: /2008 Skole: Frydenhøjskolen Team: Periode: Skoleåret Elevens personlige, alsidige udvikling Vurdering Arbejdsglæde Selvstændighed Samarbejde med andre Ansvarlighed Udnytter egne evner og kompetencer Forståelse for andre Fag Dansk Engelsk Historie Det talte sprog Det skrevne sprog læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation Arbejdsindsats og engagement Det talte sprog Det skrevne sprog Arbejdsindsats og engagement Vurdering Kristendomskundskab Matematik Talbehandling Arbejde med geometri 27

28 Matematik i anvendelse Matematisk kommunikation Problemløsning Arbejdsindsats og engagement Natur/teknik Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Bedømmelsen er foretaget i 5 forskellige gradueringer, og er angivet med en "smiley". Følgende anvendes (den bedste først!): Mål og aftaler fra sidste periode Mål og aftaler for næste periode Sige mere i timerne Øvrige bemærkninger Dato: Underskrift: 28