1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Langhøjskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtale...30 BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer baggrunden for resultaterne i naturfag med henblik på at afklare, om det didaktisk/metodiske grundlag for undervisningen i både natur/teknik og fysik/kemi skal ændres for at eleverne kan opnå bedre faglige resultater i fagene. Endvidere anbefales det at klarlægge årsagerne til de opnåede læseresultater på mellemtrinnet og i udskolingen med henblik på at drøfte indhold og metoder i læseundervisningen Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter indsatsen for at reducere mobning i klasserne og på skolen i forlængelse af de enkelte klassers udarbejdelse af handleplaner mod mobning. Anbefaling Det anbefales, at skolen overvejer procedurerne i forbindelse med det lovlige fravær med henblik på at reducere det mest muligt af hensyn til elevernes muligheder for at have en kontinuerlig skolegang. Endvidere anbefales et, at skolen udarbejder en handlingsplan for at nedbringe det ulovlige fravær. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter arbejdet med at udvikle de selvstyrende team som grundlaget for organisering af lærernes arbejde. Skolens redegørelse: Som det fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år (2006/2007), er der tale om langsigtede opgaver. På denne baggrund er der ikke belæg for at fremkomme med synlige resultater på de omtalte områder Læsning På Langhøjskolen er der med virkning fra starten af dette skoleår oprettet et sprogcenter. Skolens sprogcenter består af: 3

4 - en læsekoordinator (Ny funktion) - tre læsevejledere ( 1 uddannet og 2 under uddannelse) - et antal læselærere - lærere der varetager undervisningen af dansk som andet sprog Sprogcentret er etableret med henblik på at styrke: - den samlede indsats vedr. læsning i klasserne og - undervisning af elever med anden etnisk baggrund Udgangspunkt er Hvidovre Kommunes handleplan for læsning. Der er afsat mødetid til denne gruppe. Ud over at planlægge det daglige arbejde skal man i skolens sprogcenter drøfte skolens tiltag og komme med forslag til evt. ændringer af skolens samlede læseindsats. På skolen er 2 lærere ved at afslutte deres uddannelse til læsevejledere. Det betyder, at skolen herefter har 3 læsevejledere. På nuværende tidspunkt er en læsevejleder tilknyttet i hver af skolens afdelinger (ind-, mellem- og udskoling). Den ene af skolens læsevejledere arbejder med CD ord 5 og andre ITbaserede hjælpemidler, og skolen arbejder pt. med hvilke rammer, vi som skole kan tilbyde den enkelte elev i forbindelse med dette. Naturfag: På Langhøjskolen har vi valgt at fokusere på naturfag ved følgende aktiviteter: - genindførelse af "lån en lærer" der betyder, at 2 af skolens lærere har fået tildelt undervisningstimer, hvor de kan lånes til inspiration i normalundervisningen. Læreren, der har klassen i naturfag, kan få konsultativ bistand samt konkret hjælp i undervisningen. Med 2 lærere dækkes områderne indenfor naturfagene og IT. Der er afsat timer svarende til 5 lektioner ugentligt i gennemsnit. - vi har aftale med "naturkaravanen" om et arrangement (temadag) for udskolingen. - fagudvalget for det naturfaglige område er i indeværende skoleår et indsatsområde. Det betyder, at der er afsat ekstra tid til udvalgsarbejde. Fagudvalget skal udarbejde forslag til styrkelse af faget og den daglige undervisning. - vi har i én klasse, hvor der var usikkerhed, om klassen opnåede et tilfredsstillende fagligt niveau, sat ind med delehold for at optimere undervisningen. Undervisningsmiljø: Langhøjskolen har generelt et godt undervisningsmiljø og fortsætter indsatsen for, at dette skal gælde alle elever. På Langhøjskolen har vi etableret legepladspatrulje og elevmægling. 4

5 Arbejdet med de sociale kompetencer foregår primært i klasserne og i et samarbejde de professionelle og forældrene imellem. I skoleåret 2007/2008 har Langhøjskolen afholdt flere fællesarrangementer og en temauge, som bl.a. havde til formål at styrke kendskabet til hinanden. I temaugen var en af grundpillerne, at store og små elever arbejdede sammen i værksteder. Langhøjskolen har udarbejdet et værdigrundlag (se skolens hjemmeside). Værdigrundlaget, der skal danne baggrund for skolens daglige arbejde, og for hvordan vi behandler hinanden, blev vedtaget i skolebestyrelsen umiddelbart før sommerferien, og vi planlægger at starte implementeringen med en kampagne. Arbejdet med skolens undervisningsmiljø vil fremover tage udgangspunkt i Langhøjskolens værdigrundlag. Hver enkelt klasse/team skal i deres daglige arbejde tage stilling til arbejdet med de sociale kompetencer. Elevfravær: En gennemgang af elevernes ulovlige fravær viser ingen umiddelbare overraskelser. Vi kender baggrunden for den enkelte elevs fravær og samarbejder med den enkelte familie, de steder det er muligt. I de tilfælde, hvor samarbejdet ikke er tilfredsstillende, indberettes fraværet til behandling i de sociale myndigheder. En gennemgang af det lovlige fravær viser, at årsagen oftest er begrundet i ønsket om ferie. Oftest er det sammen med egen familie, men også bedsteforældre og i nogle tilfælde bekendte. Vi har enkelte elever, der søger om fritagelse i forbindelse med sportsaktiviteter. På Langhøjskolen ansøger den enkelte familie om fritagelse fra undervisningen i elevens kontaktbog, og skolens leder behandler ansøgningen. Skolebestyrelsen ønsker at fastholde den nuværende procedure, idet man er opmærksom på, at alle ansøgninger har forskellige baggrunde og derfor skal behandles individuelt. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 781 Antal spor 3-4 Klassetrin kl. klassekvotient 21,7 Lærer/elev ratio 13,9 5

6 Udg. Uv midler pr. elev 1.787,50kr. Elever pr. pc 3,6 % elever i FH 95% Elever i specialskoler/kl. 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 32,7 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? 98,1% Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag 70% 80% 84% Naturfag 50% 55% 90% Praktisk musiske fag 70% 75% 92% 3. Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Virksomhedens navn Mål 1. Målopfyldelse målskema 8 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A. Bevægelse og fysisk aktivitet: 6

7 - Vi ønsker, at eleverne kommer til at bevæge sig mere af hensyn til deres generelle sundhedstilstand. - Vi ønsker at inddrage forældre i ovenstående. Målemetode - Registrering - Observationer Resultater fra måling af målet - Legepladspatrulje: Er etableret og fungerer over forventning. Legepladspatruljen er stabil, synlig og meget anvendt af de mindre elever. - Pausegymnastik: Har fungeret i forbindelse med arrangementer. Det er positivt modtaget af de fleste. - Åbning af gymnastiksale i frikvarterer: Skolens gymnastiksale har været åbnet i forbindelse med arrangementer og temadage/ -uger. Kommentarer og erfaringen - Flere der cykler i skole: Kampagne er ikke gennemført Kontraktmålet er ikke gennemført som beskrevet. Legepladspatruljen er en succes. Det er positivt at se de større elever, der tager sig af de små elever. Omsorg fylder en del. Det betyder, at legepladspatruljen, ud over at de sætter lege i gang, også viser konkret omsorg for de elever, der må have et behov, f.eks. ønskede patruljen, at de havde en mindre nødhjælpskasse (plaster og renseservietter) i deres tasker med legetøj. Pausegymnastik har været afholdt flere gange. Er mest opfattet som et (meget) hyggeligt indslag. Åbning af gymnastiksale i frikvarterer som pausegymnastik, men ikke i et omfang der giver grundlag til erfaringer. 7

8 Flere der cykler i skole er ikke gennemført. Skolen har søgt om at få opsat cykelstativer til de elever, der allerede nu anvender cyklen til og fra skole. Kommentarer: Skolebestyrelsen og skolen ønsker fortsat at arbejde med elevernes fysiske tilstand. Det betyder, at skolen har et aktivt sundhedsudvalg med deltagelse af forældre. Skolen gennemfører i uge 40 (2008) en temauge for alle skolens elever. Overskrifterne er: - Leg dig sund (indskoling) - Hvad sker der med din krop (mellemtrin) - Strong Body Strong Mind (udskoling) Chris MacDonald deltager med et oplæg til de store elever. I temaugen samarbejdes der med de lokale foreninger. Flere klasser har i skoleåret haft perioder, hvor der er løbet og gået ture, og hvor bevægelse har været på dagsorden. Virksomhedens navn Mål 2. Målemetode Målopfyldelse målskema 8 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A. Den inkluderende virksomhed. Speciallærerens rolle: Elever med særlige behov skal være en del af klasselivet og ikke ekskluderes. Samtidigt skal læreren (og resten af klassens elever) få redskaber til at rumme elever med særlige behov, også når støtten ophører, så disse elever ikke bliver marginaliseret. Data og analyse opsamles i en årsrapport, der 8

9 Resultater fra måling af målet udarbejdes af de 2 udviklingskoordinatorer. Se denne rapport afsnit 4. Kommentarer og erfaringen Skolens specialundervisning og akt -undervisning er nu samlet i et specialcenter. Vi arbejder frem imod at samle antallet af opgaver på færre personer for herigennem at opnå en større fleksibilitet i specialcentret. Ligeledes arbejdes der nu med større sammenhæng med klassens øvrige undervisning gennem holddannelse og deltagelse i klassens/årgangens arbejde. Specialcentrets lærere arbejder oftere med i de enkelte team med henblik på planlægning og rådgivning. Skoleåret er opdelt i 3 perioder. For hver periode vurderes den konkrete indsats, og justeringer foretages. 9

10 Virksomhedens navn Mål 3 Målemetode Målopfyldelse målskema 8 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A. Den inkluderende skole. Elevmægling: - at få elever til at mægle mellem elever i mindre konflikter - at bidrage til at skabe et mere tolerant og samarbejdende miljø - at opfatte elever som en ressource - at styrke elevernes sociale handlekompetancer - styrke eleverne i forhold til konflikthåndtering Skriftlig evaluering - elever i klasse - klasselærere i indskolingen - gårdvagter Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringen Evalueringerne viser stor tilfredshed med elevmæglerne. Af elevernes evaluering fremgår det, at 171 har henvendt sig til mæglerne, og heraf svarer 115, at de har fået hjælp. 85 elever fortæller, at de er blevet kontaktet af mæglerne, når disse har set, at man er ked af det. Lærerne henviser til mæglerne og vurderer deres indsats meget positivt. Nogle mener, at mæglerne medvirker til, at der er færre konflikter blandt de små elever. Elevmæglerne er i skolegården i alle store frikvarterer med flere hold. Langhøjskolen har stor glæde af elevmæglerne. Evalueringerne er meget positive. De elever, der bruger mæglerne, er glade for dem. At være elevmægler er en atraktiv opgave. Ud over at de gør et flot arbejde, er det vurderingen, at de selv har meget stor glæde af at deltage som mægler. De får erfaringer om 10

11 konflikter/konfliktløsning, andre mennesker og ikke mindst dem selv 11

12 Virksomhedens navn Mål 4 Målopfyldelse målskema 8 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A. Ny og bedre indsats i forhold til skole/ hjemsamarbejdet i udskolingen. - At kvalificere skole/hjemsamarbejdet i udskolingen således, at vi kan fastholde forældrenes engagement i udskolingen. Målemetode - At få flere engagerede elever, forældre og medarbejdere i udskolingen, der via dialog og samarbejde stiller gensidige krav og forventninger til hinanden. Handleplan for fokuspunkter samt evalueringspunkter for den enkelte klasse aftales i projektets start. Skolebestyrelsen udsender sidst på skoleåret et spørgeskema til kontaktforældrene på årgang, som omhandler samarbejdsrelationerne, og de sammenskriver resultatet af svarene. Kontaktforældre og lærere udarbejder et simpelt spørgeskema, hvor de aftalte fokuspunkter og aktiviteter evalueres og udleveres til klassens forældre inden skoleårets forældremøder. Kontaktforældre og lærere sammenskriver svarene fra skemaerne. På forældremødet drøftes sammenskrivningen. Kontaktforældre og lærere har udarbejdet et spørgeskema, som udleveres til eleverne og forældrene efter samtalen. Efterfølgende afleveres skemaet retur til lærerne. Kontaktforældrene og lærerne laver en sammenskrivning. Denne danner basis for aftaler om fokuspunkter for det kommende skoleår 12

13 Resultater fra måling af målet Spørgeskemaundersøgelserne viser stor tilfredshed fra forældre og elever i forbindelse med foredrag og fællesarrangementer på årgangene. Forældre og lærere på årgangen har udtrykt tilfredshed med cafémodellen, hvor alle implicerede har mulighed for at få en skole/hjemsamtale. Forældrene på årgangen har været engageret i planlægningen af diverse møder. Dette har betydet, at forældre på alle tre årgange har deltaget i fælles udskolingsmøder. Vi har oplevet et større fremmøde fra forældreside. Kommentarer og erfaringen 9. årgang har deltaget i hele forløbet, og det har været en meget positiv oplevelse. Forældrene har oplevet et fælles netværk på hele årgangen. Eleverne har tilkendegivet, at det har været positivt med mange fælles aktiviteter, og at klasserne er blevet brudt i forhold til årgangen. Selvom forældrefremmødet har været større, mangler vi stadig at få fat i den sidste lille gruppe af forældre, der ikke viser sig til noget på skolen. 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 6. klasse 9. klasse Skolen anvender andet system, nemlig: Langhøjskolen anvender ikke Junior PC kørekort. Skolen arbejder med en læringsplan, der ligger tæt op af fælles mål/it. Herudover arbejder vi løbende med forskellige indsatsområder. 07/08 indskoling: "informationsindsamling, produktion og analyse 08/09 mellemtrin og udskoling: " informations- /videnssamling" 13

14 Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: Alle skolens elever deltager. Skolebiblioteket varetager arbejdet med læringsplanerne. Vi konstaterer en væsentlig stigning i brugen af IT blandt elever og lærere. IT er blevet et redskab, der anvendes i hverdagen (få lærere er stadig tøvende overfor brugen af IT. Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra starter sept igangsættes i skoleåret 2009/2010 Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser Videreuddannelse fx PD Konferencer Andet alle ingen IT vejlederne Forskellige workshops Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad A B C It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse kommunikation Computere og netværk 14

15 Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Langhøjskolen er godt med på IT-området. Der er mange gode tiltag, og vi ser en væsentlig stigning i brugen af IT. Vi har store forventninger til elevintra samt interaktive Whiteboard (4 nye opsat i klasselokaler umiddelbart før sommerferien). 3.3 Undervisningsmiljø Langhøjskolen har gennemført en undervisningsmiljøundersøgelse jf. kvalitetsrapporten fra 2006/2007. Undersøgelsen kan i sin helhed ses på skolens hjemmeside. Se endvidere i denne kvalitetsrapport under punkt 0. Undervisningsmiljøundersøgelsen peger især på to forhold Det drejer sig om mobning og skolens fysiske rammer. Vedr. mobning er følgende initiativer iværksat: - vedtaget nyt værdigrundlag - iværksat legepladspatrulje - iværksat elevmægling - afholdt fællesarrangementer og temauge - arbejde med sociale kompetencer i klasserne og på årgange Vedr. skolens fysiske rammer: Det er især skolens toiletter, eleverne synes er dårlige. Vi har i samarbejde med elevrådet et projekt, hvor vi foretager en renovering af en del af skolens toiletter. Herudover indkøber skolen 3 sæt skolemøbler incl. skabe og gardiner til 4 klasselokaler. 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl 1, samt ved særlig behov 1, samt ved særlig behov 1, samt ved særlig behov Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: 15

16 I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl 2, samt ved særlige behov 2, samt ved særlige behov 2, samt ved særlige behov Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I skoleåret 2007/2008 blev der anvendt et fælles skema. I indeværende skoleår er dette skema grundlag for det videre arbejde, dog er det muligt for den enkelte afdeling af foretage ændringer/tilpasninger. Herudover kan det enkelte lærerteam supplere elevplanen med bilag. I forbindelse med elevplanerne afholdes elevevalueringdage. Disse afholdes 2 gange årligt. Den ene gang i forbindelse med udarbejdelse af elevplanen, og den anden gang i forbindelse med justering af elevplanen. Begge gange afholdes skole/hjemsamtaler. I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl 2 gange årligt 2 gange årligt 2 gange årligt Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: 16

17 A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? Det har været, og er stadig, en udfordring at udarbejde et materiale, der tilfredsstiller både elever, forældre og lærere. Ligeledes er det en udfordring at gøre opgaven enkel og let tilgængelig for alle parter. Skriftligheden og koordinering af opgaven har været en stor udfordring. Som bekendt opleves opgaven fra lærerside som en yderligere opgave, der ikke er honoreret. Elevplaner bliver ikke udviklet på en gang, hvorfor vi på Langhøjskolen forventer en udvikling over år. Skolebestyrelsen er en aktiv part i udviklingen af rammen for elevplaner på Langhøjskolen. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Dialogen i forbindelse med elevplanerne vurderes som det mest vellykkede. Herudover er det et skridt i forhold til bedre dokumentation i forhold til den enkelte elev og dennes muligheder, samt til fastholdelse af opnåede resultater. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal 17

18 Antal Lokale HV kurser Speciale C alle 2 personer Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU 1 person Andet Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 10,4% Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 3 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 4 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 0 I udskolingen kl 0 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 10 På mellemtrinnet kl. 15 I udskolingen kl 15 18

19 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 0 På mellemtrinnet kl. 0 I udskolingen kl 0 Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 10 klasser Har skolen etableret familieklasse? NEJ Antal elever i familieklassen: Er skolen i gang med at indføre LP modellen? Hvor mange lærere arbejder med denne model? JA 4 lærere I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl Skolen registrerer ikke holddannelse, idet det er den enkelte klasse/årgang, der planlægger og gennemfører dette. Som ovenstående Som ovenstående En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger 19

20 A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Den største udfordring har været for den enkelte speciallærer, idet denne har sat sin egen personlighed og faglige viden i spil i forhold til de enkelte lærere (været konsulent). Herudover har det været en udfordring at deltage i forberedelse af undervisningen som "ekspert". Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? Der er betydelig større åbenhed i forbindelse med egen praksis/opgaveløsning. Dette gælder både for speciallærererne og for de øvrige lærere. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? Vi tager udgangspunkt i, at specialundervisning er en del af klassens undervisning/planlægning. Det betyder blandt andet, at specialundervisningen ses som en del af holddannelsen på de enkelte årgange. 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? 1,15% På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad 20

21 andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU 2 Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C 21

22 En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Skolen har meget få elever med anden etnisk baggrund end dansk. De få elever, vi har, er meget velintegrerede. Det betyder, at skolen ikke oplever at have store udfordringer på dette område Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? Eleverne er engagerede og får ved hjælp af undervisningen i dansk som andet sprog et større udbytte af dansk undervisningen. 22

23 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 6,9/5,9 6,5 7,1 7,2/6,2 6,5 6,0 Piger 8,0/7,6 7,8 8,2 7,1/6,7 6,6 6,1 Alle 7,5/6,8 7,7 7,7 7,1/6,5 6,6 6,1 Prøve karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,1/6,8 5,7 5,8 5,8/5,3 6,2 4,5 Piger 6,6/7,5 7,7 7,5 6,8/5,9 5,9 4,8 Alle 5,9/7,2 6,7 6,7 6,3/5,6 6,0 4,7 4.2 Kommunale læsetest 1. Klasserne OS 64 maj % 1.kl gode læsere 1.kl usikre læsere 1.kl ikke læsere 1.a 1.b 1.c Landsgn. 23

24 1.a har 15 elever, der er sikre læsere, 8 usikre læsere og 1 ikke læser. 1.b har 20 sikre læsere, 4 usikre læsere og 1 ikke læser. 1.c har 15 sikre læsere, 6 usikre læsere og 2 ikke læsere. Generelt ligger Langhøjskolen væsentligt over landsgennemsnittet i gruppen af sikre læsere, over gennemsnittet for gruppen af usikre læsere og under i gruppen af ikke læsere. Når man ved at 70% af de elever, der ikke kommer i gang i 1. klasse, får læseproblemer i deres forsatte skoletid, er det vigtigt at sætte ind overfor de 4 elever først i det næste skoleår. 3. klasserne SL 60 maj % Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 3.a 3.b 3.c 3.d Landsgn. 3.a har 19 elever, der er sikre læsere. 2 elever der er usikre læsere og 2 elever der er ikke læsere. 3. b har alle 25 elever som sikre læsere. 3.c har 19 elever, der er sikre læsere, 2 elever der er usikre læsere og 1 ikke læser. 3.d har 14 elever, der er sikre læsere, 4 usikre læsere og 1 ikke læser. Generelt ligger Langhøjskolen bedre end landsgennemsnittet for 3. klasserne. Men da 4. skoleår kræver væsentlig mere læsning for at lære, er det vigtigt, fra skoleårets start, at tage fat på de 12 elever, der endnu ikke kan bruge deres læsning til læring. Måske skal der tænkes it-kompenserende. 24

25 Læs 5: Malmbanen feb. 08 Langhøjskolen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 5.b 5.c 5.d Kommunegn. Landsgn. 5.a ligner meget fordelingen på det kommunale gennemsnit. Ca. en fjerdedel sikre læsere, lidt over halvdelen som usikre læsere og en femtedel ikke læsere. Denne femtedel kan ikke læse aldersvarende tekster, hvorfor de bør læse teksterne med ørerne. Det gælder ikke kun i dansk men også de øvrige fag. 5.b har en meget stor gruppe af sikre læsere, tæt på landsgennemsnittet. Klassen har en stor gruppe af usikre læsere og en meget lille gruppe ikke læsere. Da man ved, at det er lettere at gøre en usikker læser til en sikker læser end at gøre en ikke læser til en usikker læser, er der et stort potentiale i denne klasse. 5.c har en lidt mindre gruppe af sikre læsere, men til gengæld en stor gruppe usikre læsere. Så her er der et potentiale. Gruppen af ikke læsere bør læse alderssvarende tekster med ørerne. 5. d er en klasse helt uden ikke læsere, hvilket er meget flot. Arbejdet i denne klasse er nu at få eleverne til alle at blive sikre læsere.de skal fodres. 25

26 Langhøjskolen 7.a TL 2 - Råolie - Sep a Kom gn. Landsgn. sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a på denne årgang har væsentlig flere sikre læsere end det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Klassen har færre elever i kategorien usikre læsere end det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet ligesom klassen har færre ikke læsere. Langhøjskolen 7.b TL 2 - Råolie - Sep b Kom gn. Landsgn. sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.b på denne årgang har samme andel sikre læsere som landsgennemsnittet der ligger noget over det kommunale gennemsnit. Klassen har færre elever i kategorien usikre læsere end det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Klassen har den samme andel ikke læsere som det kommunale gennemsnit der ligger ca. dobbelt over landsgennemsnittet. 26

27 Langhøjskolen 7.c TL 2 - Råolie - Sep c Kom gn. Landsgn. sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.c på denne årgang har samme andel sikre læsere som det kommunale gennemsnit der ligger noget under landsgennemsnittet Klassen har flere elever i kategorien usikre læsere end det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Til gengæld har klassen ingen ikke læsere. Godt for det, da det er lettere at gøre en usikker læser til en sikker læser end en ikke læser til en usikker læser. Langhøjskolen 7.d TL 2 - Råolie - Sep d Kom gn. Landsgn. sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.d på denne årgang har en væsentlig større andel af sikre læsere som det kommunale gennemsnit og lidt over landsgennemsnittet Klassen har flere elever i kategorien usikre læsere end det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Til gengæld har klassen ingen ikke læsere. Godt for det, da det er lettere at gøre en usikker læser til en sikker læser end en ikke læser til en usikker læser.. 27

28 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 5 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 33 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 24 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse Fortsætter i arbejde/ andet 3 28

29 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. På skolen har vi ikke specialklasser. Ved starten af dette skoleår har vi modtaget 4 elever i en sproggruppe. Disse elever er integreret i 2 af skolens børnehaveklasser med særlig støtte. Elever der modtager dansk som andet sprog klarer sig tilfredsstillende. Det betyder blandt andet, at eleverne ikke skiller sig ud fra de øvrige elever. 29

30 5. Sammenfatning af resultatsamtale Ved resultatsamtalen den 15.september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Der skal udarbejdes handleplaner på følgende områder. Teamsamarbejdets videreudvikling herunder udfordringer for teamsamarbejdet (lånelærere) skal afdækkes for, at vi kan lægge en strategi for det fremtidige arbejde på skolen. Fokus på økonomi og økonomioverblik mhp. skabe endnu større sammenhæng mellem økonomi og skoleudvikling. Naturvidenskabelige fag skal højnes, så resultaterne på disse områder ikke i så høj grad adskiller sig fra de øvrige resultater. Videreudvikling/styrkelse af koordinatorrollen Afdækning af årsager til de gode læseresultater (hvad er det vi gør, som skaber så gode resultater?) Skole-hjemsamarbejdserfaringerne i udskolingen overføres til mellemtrinnet. Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års Kvalitetsrapport og resultatsamtale. Skolen kan selv vælge om nogle af indsatserne gøres til kontraktmål 30

31 BILAG 31

32 Langhøjskolen 2006/07 Navn: Klasse: Elevplan indskolingsafdelingen Dato: Klasselærer: FAG Over middel middel under middel Dansk læsning mundtlig udtryk retstavning skriftlig udtryk Matematik Kristendom Natur/teknik Musik Billedkunst Idræt tal og algebra geometri anvendelse kommunikation Eleven udviser: Initiativ og arbejdsglæde Selvstændighed Ansvarlighed Koncentrationsevne Præcision og orden Forståelse for og hensyntagen til kammerater Alderssvarende modenhed Hvad er sket siden sidst: Fokuspunkter: Mål og aftaler for næste periode: Øvrige bemærkninger: MØDEINDKALDELSE Forældrebekræftelse på mål/aftaler Skole/hjemsamtale: dato: dato: forældreunderskrift: lokale: tid: 32

33 Langhøjskolen 2006/07 Navn: Klasse: Elevplan mellemtrinnet Dato: Klasselærer: FAG Over middel middel under middel Dansk læsning mundtlig udtryk retstavning skriftlig udtryk Matematik Engelsk Kristendom Historie Natur/teknik Musik Billedkunst Idræt Svømning Sløjd Håndarbjede Hjemkundskab tal og algebra geometri anvendelse kommunikation Eleven udviser: Initiativ og arbejdsglæde Selvstændighed Ansvarlighed Koncentrationsevne Præcision og orden Forståelse for og hensyntagen til kammerater samarbejdsevne Alderssvarende modenhed Hvad er sket siden sidst: Fokuspunkter: Mål og aftaler for næste periode: Øvrige bemærkninger: MØDEINDKALDELSE Forældrebekræftelse på mål/aftaler Skole/hjemsamtale: dato: dato: forældreunderskrift: lokale: tid: 33

34 Langhøjskolen 2006/07 Navn: Klasse: Elevplan udskolingen Dato: Klasselærer: FAG Over middel middel under middel Dansk læsning mundtlig udtryk retstavning skriftlig udtryk Matematik Engelsk Tysk Fransk Kristendom Historie Samfundsfag Geografi Fysik/Kemi Biologi Idræt Valgfag mundtlig skriftlig mundtlig skriftlig Eleven udviser: Initiativ og arbejdsglæde Selvstændighed Ansvarlighed Koncentrationsevne Præcision og orden Forståelse for og hensyntagen til kammerater Samarbejdsevne Hvad er sket siden sidst: Fokuspunkter: Mål og aftaler for næste periode: Øvrige bemærkninger: MØDEINDKALDELSE Forældrebekræftelse på mål/aftaler Skole/hjemsamtale: dato: dato: forældreunderskrift: lokale: tid: 34