1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Enghøjskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsat arbejder med at skabe en sammenhæng mellem ønskerne om at styrke elevernes faglige udbytte af skolegangen og at udvikle en integrationsfremmende undervisning, der tager højde for elevernes sproglige og øvrige forudsætninger. Anbefaling Det anbefales, at skolen på baggrund af elevernes faglige resultater fortsat drøfter undervisningens tilrettelæggelse, metodisk og didaktisk med inddragelse af dansk som andetsprog som et væsentligt element i alle skolens fag. Det anbefales at fortsætte med at udveksle viden og erfaringer med undervisere i de øvrige to skoler i Avedøre området. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter indsatsen mod højt og især ulovligt fravær blandt eleverne gennem brug af den udviklede metode. Endvidere anbefales det, at viden om og erfaringer med denne fremgangsmåde formidles til andre skoler i kommunen. Anbefaling Det anbefales, at skolen holder fast i det grundlag, der er etableret, men at det til stadighed nøje vurderes, hvor mange projekter der skal igangsættes Skolens redegørelse: Skolens indsats i forhold til styrkelse af elevernes faglige udbytte har været flerstrenget. Følgende initiativer vil blive beskrevet: Faglighed har været et kontraktmål Båndet er blevet etableret og styrket Forældrekurser på 2. og 5. klassetrin er blevet gennemført. I forbindelse med kontraktmålet Faglighed har der i diverse fora (Pædagogisk råd, Afdelingsteam, Fagteam og klasseteam) været en række drøftelser om, hvorledes vi bedst udvikler metoder, arbejdsformer, strategier og strukturer, der fremmer elevernes udbytte af undervisningen. Samtlige pædagogiske medarbejdere har deltaget i et pædagogisk arrangement den 29. oktober 2007 om Cooperativ Learning med Jette Stenlev. Her blev personalet præsenteret for undervisningsforløb, hvor der tages højde for elevernes forskellige sanser og intelligenser. 3

4 Forskellige måder at strukturere undervisningen på, især med fokus på elevernes aktivitet og engagement og varierede lærerroller indgik i præsentationen. Flere team anvender denne arbejdsform - nogle mere systematisk end andre. På afdelingsmøder udveksles ideer og erfaringer. I øvrigt henvises til målskema 8. Båndet blev etableret i august Båndets opgave er at støtte op om de børn og unge, der har vanskeligt ved at indpasse sig i et almindeligt skolemiljø, forstyrrer undervisningen, er normløse og ofte kommer i konflikter med både andre elever og lærere samt at give dem et alternativt undervisningstilbud i en kortere periode. Fra skoleårets start dækkede to lærere timerne i båndet, der er placeret i tidsrummet 9 13 hver dag. Antallet af elever med behov for et sådant tilbud var for stort til, at en enkelt lærer kunne magte det, og fra 1. februar kunne vi med økonomisk støtte fra SSP-puljen udvide bemandingen med en pædagog. Udvidelsen har betydet, at Båndet er bemandet fra kl. 8 til kl. 13 med to personer. Der er således sket en væsentlig forbedring af kvaliteten af den indsats, der ydes overfor denne ikke ubetydelige elevgruppe. Båndet er med til at sikre, at undervisningen af klasserne kan forløbe som planlagt, samtidig med at de elever, der er i Båndet, får et individuelt tilbud af pædagogisk og faglig karakter. Det er tydeligt, at der en væsentlig større ro på skolen med mulighed for faglig fordybelse for eleverne. Båndet har haft en afgørende rolle i denne forbindelse. Ud over denne umiddelbare virkning vil effekten af Båndets indsat blive dokumenteret ved evalueringen til februar Forældrekurser har været et tilbud til udvalgte forældre med en anden etnisk baggrund i 2. og 5. klasse. Formålet med kurserne har været, at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn. Forældre og børn har deltaget i et kursusforløb om omverdensforståelse og lektielæsning. Indholdet har været praktisk og konkret, og der er taget udgangspunkt i den daglige undervisning af børnene, idet klasselærer og faglærere har deltaget i kursusgangene. Krav og forventninger til skolebørn i forskellige aldre og situationer har tillige været drøftet med forældrene. Det er andet år, skolen gennemfører disse kurser, som kun kan lade sig gøre med den økonomiske støtte, skolen får fra integrationspuljen. Kursusforløbene gennemføres også i skoleåret 2008/09. Herefter vil udvalgte forældre på alle klassetrin have deltaget 4

5 i et forældrekursus, og skolen vil således have et bredt grundlag for at vurdere, hvorledes indsatsen skal fortsætte. Forældrekurserne har haft en positiv effekt på skole-hjemsamarbejdet i de respektive klasser. Flere viser en større interesse ved at møde op til diverse arrangementer. Forældrene har fået større forståelse for, hvor vigtigt det er, at deres børn får læst lektier hjemme. Forældrenes forståelse herfor, har en afsmittende effekt på børnenes faglige engagement. Sprog og læsning har tillige været et kontraktmål. Målet her har været at styrke elevernes læsefærdigheder, som er af afgørende betydning for det faglige udbytte. Her skal blot henvises til målskema 8. Skolen har i høj grad fokus på team-samarbejdet og der er udarbejdet arbejdsbeskrivelse for teamsamarbejdet. Teamet udarbejder i fællesskab årsplan. Indstillinger til den særlig tilrettelagte undervisning, herunder da2, udarbejdes i teamet, og det er teamet, der i samarbejde med resursepersonerne (psykolog, talepædagog, AKT-lærer, afdelingsleder) udarbejder handleplan for den undervisning, der skal finde sted. Ved læsekonferencerne, som finder sted på alle klassetrin, deltager klasse- teamet, afdelingslederen og læsevejlederen. For at opkvalificere undervisningen i læsning er det vigtigt, at både dansklærer og faglærere får indsigt i den enkelte elevs læsestandpunkt. På da2-konferencerne arbejder vi meget med da2-undervisningens tilrettelæggelse og da2-lærerens konsultative rolle. Faglige og pædagogisk diskussioner i dette forum opkvalificerer den daglige undervisning. Konsulenten for etniske minoriteter deltager i konferencerne. Skolen havde i september 2007 en pædagogisk dag om den nye bekendtgørelse i dansk som andetsprog. Den pædagogiske dag indeholdt drøftelser af undervisningens tilrettelæggelse og diskussioner omkring fælles ansvar overfor da2-undervisningen og læseindlæringen. Vi deltager i den kommunale møderække for dansk2-lærere, hvor der bliver udvekslet erfaringer skolerne imellem. Vi har været med til at udarbejde afsnittet Skolen og integration i Ide-kataloget Integration af tosprogede børn og unge". Avedøre Skole og Frydenhøjskolen deltog også i dette arbejde. Indsats i forhold til det ulovlige fravær. Et ulovligt fravær skyldes som hovedregel, at eleven har været syg uden at skolen efterfølgende har fået besked om årsagen til fraværet. Er henvendelser fra klasselæreren resultatløse, orienteres skolens 5

6 familiemedarbejder. Hun kontakter via brev, telefon eller ved personligt fremmøde forældrene og indhenter en forklaring og gør samtidig opmærksom på, at forældrene altid skal skrive i kontaktbogen eller på anden måde give skolen besked, når eleven er syg/fraværende. Konstaterer vi, at en elev har haft et ulovligt fravær, kontakter klasselæreren - og ved gentagne ulovlige forsømmelser familiemedarbejderen - den pågældende elevs forældre og forsøger at få klarlagt, hvad der er årsagen til, at eleven forsømmer ulovligt. Vi har i disse tilfælde udarbejdet brugbare procedurer, der skal bringe det ulovlige fravær til ophør. I enkelte særligt vanskelige tilfælde har det været nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder. Indsats i forhold til børn der møder for sent til undervisningen. Skolens familiemedarbejder har fået udarbejdet nogle brugbare rutiner, som er nemme for lærerne at bruge. I samarbejde med lærerne gøres indsatsen ofte i forhold til alle, der kommer for sent i en klasse, hvilket har en rigtig god effekt. Forældrene reagerer rimeligt positivt, når de og barnet indkaldes til en samtale med familiemedarbejderen, også selv om denne ikke undlader at gøre opmærksom på forældres særlige ansvar. Indsats i forhold til elever der har meget fravær, herunder også sygefravær. De fleste forældre reagerer positivt, når familiemedarbejderen indkalder dem, fordi deres barn har for meget fravær. Nogle forældre er havnet i en ond cirkel, hvor barnet bruger sygdom som årsag til ikke at gå i skole, og forældrene har derfor brug for opbakning til at få det stoppet. Andre forældre føler sig magtesløse i forhold til barnets forsømmelser og er glade for, at de kan tilbydes en tæt kontakt til barnet omkring det daglige fremmøde. Året har naturligvis været præget af, at projektet fortsat er i sin opstart. Det er dog vores klare vurdering, at de aftalte procedurer får større og større gennemslagskraft. Arbejdsrutinerne er godt på plads, og stort set alle lærerne anvender løbende projektet. Det er aftalt, at der i august 2008 skal opstilles et sæt succeskriterier, som skal evalueres ved udgangen af skoleåret. Udbredelse af projektet Hvad angår udbredelsen af projektet til også at omfatte Avedøre skole og Frydenhøjskolen, har dette været drøftet på et møde i oktober måned med Steen Sjørslev, de 3 skoleledere og familiemedarbejderen. På mødet blev det besluttet, at udsætte udbredelsen af projektet, men at Avedøre skole og Frydenhøjskolen kan rette henvendelse til medarbejderen, såfremt man ønsker opgaver udført. 6

7 For nærmere oplysninger kan vi henvise til de fremsendte, kvartalsvise statusrapporter. Vi har som anbefalet indskrænket antallet af indsatsområder. Dette er imidlertid desværre blevet misforstået derhen, at skolens aktivitetsniveau er faldet. Det er det ikke, men indsatsen er blevet koncentreret på færre aktiviteter. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 335 Antal spor 2 Klassetrin klassekvotient 17,1 Lærer/elev ratio 9,1 * Udg. Uv midler pr. elev 875 kr. Elever pr. pc 2,5 % elever i FH 86% Elever i specialskoler/kl. 4 (Engen) * Skolen har ansat flere lærere, der er frikøbt til at varetage andre opgaver uden for skolen. Disse opgaver svarer til mere end en fuldtidsstilling. Desuden er der i antallet af lærerstillinger medregnet 2 fuldtidsstillinger til svømmeundervisning af elever fra 5 af kommunens skoler. Disse stillinger figurerer kun på Enghøjskolen og ikke på de 4 andre skoler. Reduceres Enghøjskolens antal af fuldtidslærerstillinger med de ovenfor nævnte fås en lærer/elev ratio svarende til 9,1. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 35,6 2.2 Lærernes arbejdstid mv. I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? 99,7 % af de planlagte timer er gennemført. 7

8 Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Naturfag Praktisk musiske fag Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Virksomhedens navn Enghøjskolen Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Målopfyldelse målskema 8 Faglighed Vi vil udvikle metoder, arbejdsformer, strategier og strukturer, der fremmer alle elevers udbytte af undervisningen. Der udleveres et spørgeskema til lærerne i efteråret 2007 med spørgsmål om status på den øjeblikkelige praksis. Skemaet udarbejdes af det nedsatte udvalg Faglighed. Et tilsvarende spørgeskema uddeles i maj Kontraktgruppen kan herefter på baggrund af besvarelserne vurdere omfanget af ændrede undervisningsformer. De nævnte spørgeskemaer er udarbejdet, uddelt, besvaret og bearbejdet. 30 af 40 lærere har besvaret spørgeskema i begge omgange. Kontraktgruppen vurderer, at der i processen er sket ændringer i arbejdsformer, som fremmer vores mål. Lærergruppen har især gjort brug af det pædagogiske koncept Cooperative Learning, som blev præsenteret og afprøvet på en pædagogisk dag. Ideerne bliver brugt i alle afdelinger. Specielt i indskolingen er det aftalt at lave materialer til brug inden for de forskellige strukturer i CL Nærmere om efterbearbejdningen af undersøgelsen: Lærerne udfyldte i henholdsvis september og maj spørgeskema angående udvikling af metoder, arbejdsformer, strategier og strukturer, der fremmer alle elevers udbytte af undervisningen. 8

9 Spørgeskemaet var det samme i maj som i september, men da vi i den mellemliggende periode har haft en intern udveksling af erfaringer og en pædagogisk dag med fokus på Cooperative Learning (CL), er der i 2. spørgeskema tilføjet spørgsmål der relaterer til denne undervisningsform. Da CL er en undervisningsform, der benytter specielle gruppedannelser, har vi i udformningen af spørgeskemaet fokuseret på den enkelte lærers måde at organisere undervisningen på. Hovedpunkterne har været: Arbejdsformer, gruppedannelse, aktivitetsniveau, fysiske rammer og, i sidste spørgeskema, anvendelse af CL. Vedr. fysiske rammer: I CL vægtes det, at alle grupperne ikke spredes. De indsamlede svar viser: Arbejdsformer: Lidt færre lærere bruger efter forløbet klasseundervisning som den dominerende undervisningsform. Gruppearbejde har fået en lidt større rolle i undervisningen. Gruppedannelse: En del lærere er gået fra mere specifikke faglige, sociale og niveaudelings-hensyn til at bruge CL-principper ved gruppedannelse. Både før og efter bestemmer læreren oftest gruppesammensætningen. Enkelte vælger, at drenge og piger skal arbejde sammen. I nogle tilfælde bestemmer eleverne grupperne ud fra interesser og/eller kammeratskaber. Aktivitetsniveauet: Aktivitetsniveauet i gruppearbejdet bedømmes højere i anden spørgeskemarunde. Vi bedømmer højt arbejdsniveau til at være omtrent 3-doblet. Fysiske rammer: Der er en tydelig tendens til, at arbejdet er flyttet ind i klasserne når der arbejdes i grupper. Besvarelserne ang. brugen af CL-principper viser følgende: Af de 30 tilbagemeldinger siger de 22, at de i løbet af skoleåret har brugt CL. 20 lærere svarer, at eleverne har haft fagligt udbytte af brugen. Halvdelen siger stort udbytte. 22 lærere svarer, at de fremover vil bruge CL som undervisningsform. 2 svarer måske, mens resten ikke svarer. Kommentarer og erfaringen 9

10 Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn Enghøjskolen Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Bevægelse og fysisk aktivitet Vi vil arbejde frem mod målene i Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik med fokus på to områder: 1.Opprioritering af idræt og bevægelse i elevernes skoledag. 2.Forbedring af skolens legefaciliteter såvel inde som ude. 1.Målet er opnået, hvis det i timefordelingsplanen for kan konstateres, at det har været muligt at tilgodese idrætsfaget med ekstra timer på udvalgte klassetrin. Desuden skal idékataloget foreligge på hjemmesiden inden skoleårets udgang. 2.Ved en sammenligning af legefaciliteterne før og efter skal det ved skoleårets afslutning klart kunne dokumenteres, at der er sket en forbedring af faciliteterne. Elevernes vurdering af dette sikres gennem en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres af elevrådet i samarbejde med dets kontaktlærere inden udgangen af maj Idrætsfaget er blevet tilgodeset med følgende ekstra timer i forhold til den kommunale timefordelingsplan: 2. kl. 1 ekstra lektion på årsbasis 3. kl. 1 ekstra lektion på årsbasis 6. kl. 2 ekstra lektioner på årsbasis 7. kl. 2 ekstra lektioner i 2/3 år I 6. klasse har lærerne testet eleverne med hhv. løbetest og styrketest både i starten og slutningen af det halve år med ekstra idrætstimer. Der blev konstateret en klar forbedring for hhv. 75 % af eleverne (løbetest) og 60 % af eleverne (styrketest), og det var ikke uventet primært de elever, der havde deltaget mest aktivt i timerne, der havde opnået fremgang. Idékataloget med forslag til fysisk aktivitet udenfor idrætsfaget er oprettet og ligger på skolens Lærerintra. Der er i skoleåret blevet investeret mere end kr. i nye legeredskaber, og skolens legeplads fremstår nu helt ny og indbydende. På baggrund af denne markante forbedring af legefaciliteterne blev der ikke udført en egentlig spørgeskemaundersøgelse, som det oprindeligt var planlagt, men en meningstilkendegivelse i klasserne og i elevrådet viser 100 % enighed om, at de nuværende legefaciliteter er en klar forbedring i forhold til tidligere. Kommentarer og erfaringen Gårdvagterne kan konstatere, at der er væsentligt færre konflikter i skolegården efter ibrugtagningen af den nye legeplads. 10

11 Målopfyldelse Inklusion Virksomhedens navn: Mål: Enhøjskolen Vi vil sikre, at alle elever får et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang i nærmiljøet ved at 1. oprette et specialcenter 2. sikre specialcentrets drift og resultater Målemetode: Resultater fra måling af målet: - Bemandingen af specialcentret indgår i arbejdsfordelingen for 2007/08 og senest den er der oprettet et specialcenter, som er et forum bestående af skolens ledelse samt resursepersoner med tilknytning til specialundervisningen på skolen. - Procedure for hvorledes lærerne skal henvende sig til specialcentret med anmodning om støtte forelægges på PR i september Registrering af henvendelser til specialcentret. - Plan over den ny organisering forelægges skolebestyrelsen i februar Beslutningsreferaterne fra de SU og SB møder, hvor oprettelsen af specialcentret er blevet drøftet. Bemandingen af specialcentret indgik i arbejdsfordelingen for 2007/08. Specialcentret består af leder, afdelingsleder, psykologer, talepædagog og AKT-lærer. Procedure for henvendelse til specialcentret blev gennemgået på PR-møde den 3. september Der har i skoleåret været 35 henvendelser til specialcentret. 12 af disse henvendelser har været indstillinger til familieklassen. Planen for den nye organisering blev fremlagt på SB-møde den 13. marts Der er udarbejdet referater af de SU-møder og SBmøder, hvor specialcentret er blevet drøftet. Kommentarer og erfaringer: Der blev ansat afdelingsleder pr Afdelingslederen koordinerer den særlig tilrettelagte undervisning. Alle henvendelser til specialcentret afleveres til afdelingslederen. Det er afdelingslederens opgave at indkalde til og skrive referat af specialcentermøderne. Der holdes specialcentermøde hver 14. dag. På specialcentermøderne aftales det, hvem af resursepersonerne, der er ansvarlige for det videre forløb vedr. en henvendelse. På specialcentermøderne følges der løbende op på de henvendelser, der har været. Det er en styrke at specialcentret består af både ledelse, psykologer, talepædagog og AKTlærer/familieklasselærer. Indsigten i og 11 forslag til, hvad der kan og skal gøres vedr. en henvendelse, bliver herved meget kvalificeret.

12 Målopfyldelse sprog og læsning 1. Virksomhedens navn: Mål: Målemetode: Enghøjskolen Vi vil forbedre vores elevers læsefærdigheder på mellemtrinet og i udskolingen. Resultaterne vil umiddelbart kunne aflæses af det materiale, den kommunale læsekonsulent og skolens læsevejledere hvert år udarbejder i forbindelse med de fælleskommunale læsetest i og 7. klasse samt ved de standardiserede læsetest( OS120, SL40, TL1, TL3), som tages på de øvrige klassetrin af skolens læsevejledere. Desuden kan klassernes læsestandpunkter bedømmes ud fra resultaterne af de små læsetest som specialundervisningslærerne og dansk 2 lærerne tager i et samarbejde med dansklærerne i og 9. klasse. Som en ekstraordinær indsats tages de kommunale læsetest, der blev gennemført i skoleåret 2006/07 i og 7. klasse igen omkring den 1. november i og 8. klasserne. Resultaterne drøftes i samtaler mellem team og skoleledelse, således at det kan afgøres, hvilke typer indsatser, der har givet de bedste resultater. Forældre og elever orienteres i oktober og marts om evt. fremgang, status quo eller tilbagegang i læseniveau og indsats. Kort redegørelse afleveres til skolens ledelse. Oversigt: 1. klasse: OS64 (maj) 2. klasse: OS64 (november OS120(april) 3. klasse: SL60 (maj) 4. klasse: SL60 (november) SL40 (april) 5. klasse: LÆS5 (februar) + små, interne læsetest 6. klasse: LÆS5 (november) TL1 (december) 7. klasse. TL2 (november) + små, interne læsetest 8. klasse: TL2 (november) TL3 (december) 9. klasse: TL4 (november) + små, interne læsetest 12

13 Resultater fra måling af målet: Aldersvarende læseprøver Der er stor forskel på læseniveauet på de forskellige klassetrin. 1. klasses læseresultater er over landsgennemsnittet, og den ene 3. klasses læseresultat er meget tæt på landsgennemsnittet. På mellemtrinet og i udskolingen er andelen af ikke-læsere faldet set i forhold til tidligere år, og andelen af usikre læsere er steget tilsvarende. De gentagne prøver Vi har gennemført en ekstra læseindsats på og 8. klassetrin.ved de gentagne prøver har alle klasser på nær en klasse forbedret deres læseresultat markant. De små læsetest De små læsestest taget på og 9. klassetrin viser, at eleverne er blevet hurtigere og har højere rigtighedprocent. Læsetestene blev taget oktober 2007 og april 2008, og læsetestene havde samme LI-tal. Forældre og elever blev ved skolehjemsamtalerne orienteret om læseniveau. Kommentarer og erfaringer: Alle elever har igennem to perioder læst 20 minutter om dagen 4 dage om ugen. For mange elever/klasser er dette blevet en god vane, som eleverne ser frem til. Der har været afholdt læsekonference efter hver læseprøve, hvor klasseteam, afdelingsleder og læsevejleder har deltaget. På læsekonferencerne er der blevet lavet aftaler om den fremtidige læseindsats i alle fag. Der er blevet skrevet referat af læsekonferencerne. For at forbedre elevernes læseniveau er det nødvendigt, at faglærerne også tager ansvar for læseindlæringen. Vi har ved de gentagne prøver erfaret, at det har stor effekt, når der fra læsevejledernes og ledelsens side sættes ekstra fokus på læsningen i den enkelte klasse. Læsning har været et punkt på skolehjemsamtalerne. Skolelederen orienteres om resultaterne af alle læsetest. 13

14 Dokumentation 1. De små læseprøver. 2. Korte redegørelser om læseresultaterne af de aldersvarende prøver. 3. Korte redegørelser over de gentagne prøver. 4. Referater af læsekonferencerne Målopfyldelse sprog og læsning mål 2 Virksomhedens navn: Mål: Målemetode: Enghøjskolen Vi vil forbedre alle elevers læselyst. Hvert team opstiller succeskriterier og evaluerer hvert forløb. Indskolingen: Kort registrering af antal oplæsningsgange. Indskolingsteamene fremlægger deres erfaringer og oplevelser for hinanden. Mellemtrinnet: Kort registrering af højtlæsning og perioderne, hvor der er arbejdet med den åbne litteraturpædagogik. Udskolingen: Kort registrering af perioderne, hvor der er arbejdet med den åbne litteraturpædagogik. Fælles for alle gælder, at evalueringen i forhold til succeskriterier samles og nedskrives kort af skolens ledelse. Resultater fra måling af målet: Indskolingen: Indsatsen er gennemført. Mellemtrinet: Indsatsen er gennemført. Udskolingen: Indsatsen er gennemført. Målemetoden har været uhensigtsmæssig valgt. Udbyttet af indsatsen for den enkelte klasse/elev hviler derfor alene på teamets vurdering og har været meget forskelligt for den enkelte klasse/elev. Kommentarer og erfaringer: Succeskriterierne for de enkelte klasser blev drøftet på AT-møde den 14. januar 2008 og evalueret på AT-møde den 14. april Succeskriterierne og evaluering af disse er afleveret til skolens ledelse. Indskolingen: Der er blevet arbejdet med aktiv lytning, læseforståelse og dialogisk 14

15 oplæsning. På alle klassetrin er der blevet arbejdet på, at eleverne bliver interesseret i at låne bøger og at eleverne får læst bøgerne hjemme. Generelt er eleverne glade for at læse og vil gerne have meget læsetid på skolen. Eleverne er blevet glade for højtlæsning og for at låne bøger med hjem. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på og arbejde med læseforståelse. Mellemtrinet: Alle klasser har arbejdet med styrkelsen af elevernes læselyst, men der har ikke fundet en egentlig registrering sted. Lærerne har fundet det vanskeligt at opstille egentlige mål og succeskriterier for dette arbejde. Der har i alle klasser været stor læseaktivitet, men med store individuelle forskelle eleverne imellem. Enkelte klasser har arbejdet med læsekontrakter og læsejournaler. Elevintra er bl.a. blevet anvendt. Udskolingen: Alle klasser har haft fokus på læsning og læselyst. Alle lærere oplever, at eleverne er meget glade for 20-minutters læsningen. Mediateket kan konstatere, at antallet af lånte frilæsningsbøger på 7. klassetrin er steget i forhold til sidste år. Eleverne udtrykker, at mediateket er en stor hjælp, når de skal finde frilæsningsbøger. De elever, som ikke var indholdslæsere på mellemtrinet udviser ikke læselyst i udskolingen. Det har været vanskeligt at opstille mål for læselyst, det er nemmere at måle kvantitet frem for kvalitet. Dokumentation: Referaterne fra AT-mødet den 14. januar. Evalueringerne fra AT-mødet den 14. april. 15

16 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 80 (alle elever) 6. klasse 9. klasse Skolen anvender andet system, nemlig: Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser Alle lærere* Videreuddannelse fx PD 0 Konferencer 2 Andet ** *Alle lærere har gennemgået kursus i brugen af lærer- og elevintra. 17 lærere har været på kursus i CD ord 5 **Der er blevet stillet krav om, at alle lærere skal anvende IT i diverse opgaveløsninger (lærerintra, elevplansarbejde mm.) Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad 16

17 A B C It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og anaalyse kommunikation Computere og netværk Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre JuniorPC-Kørekort (JPCK) 3. og 4. klasserne på Enghøjskolen undervises 1 lektion om ugen i IT. Målet har været, at eleverne skulle opnå JPCK trin og 5. klasserne har modtaget diplomer for beståelse af Trin 1. Vidensdelingsplatform Enghøjskolen har i mange år brugt Skolekom som vidensdelingsplatform. Alle elever og lærere bruger systemets mailprogram og andre funktioner beregnet til elever og lærere. Lærerne har i mange år brugt skolekoms lukkede konferencesystem, ligesom nogle også har brugt mailsystemet. Fra dette skoleår bruger alle skoleintras systemer. Det er besluttet at Skolekoms lukkede konference ikke benyttes fra 1. juni 08 Alle Lærere bruger nu lærerintra. Herunder bruges beskedsystemet, dokumentmapper, opslagstavle, elevplaner, årsplaner m.m. Syv klasser bruger elevintra. Herunder bruges beskedsystemet, bogkassen, logbogsystem, læsekontrakt m.m. Skoleporten har været i brug i 2 år. Medieplan Enghøjskolens IT og Medieplan lever i hovedtræk op til JPCK s mål. Netbaserede læremidler og medier Skolen bruger i vidt omfang netbaserede undervisningsmidler: Der er tegnet abonnement til mikroværkstedets mange undervisningsprogrammer. Desuden er der tegnet abonnement til dansklandskabet.dk, Filmstriben. Eleverne bruger også alle programmerne fra unic. Efter- og Videreuddannelser 17

18 Alle specialundervisningslærere og dansk som 2. sprogs lærere har i skoleåret 0708 modtaget kursus i CD Undervisningsmiljø Generel tilfredshed Resultaterne af undersøgelsen fra 2007 for hver enkelt klasse er videregivet til klasselærerne, som er ansvarlige for, at klasseteamet i samarbejde med klassen tager de nødvendige initiativer på klasseplan. Dette gælder for samtlige undersøgte områder. På skoleplan har vi udarbejdet regler for, hvorledes vi ønsker, eleverne skal opføre sig over for kammerater og lærere (kan ses på hjemmesiden). Vi har desuden haft elevernes omgangstone som et særligt indsatsområde vi henviser til kontraktmålet for skoleåret 2006/07 Ro, opførsel og omgangstone. Mobning Vi har deltaget i anti-mobbekampagnen Ord der flyver og haft lærere på kurset Konflikthåndtering. Vi har en fuldtidsmedarbejder (den halve takket være en extrabevilling), som dækker timer i "Båndet". Konfliktløsning og forebyggelse af mobning er en del af arbejdsopgaverne. Timerne og undervisningen Vi har i skoleåret 2007/08 valgt at arbejde med kontraktmålet Faglighed (se skema). Rammer Vi har i skoleåret 2007/08 valgt at fokusere yderlige på aktivitetsmuligheder i skolegården og har derfor bygget en ny legeplads til eleverne. Kost og rygning Der er udarbejdet en sundhedspolitik. Rygeforbudet giver ikke anledning til problemer. 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2/3 I udskolingen kl 3 I 10. kl. 18

19 Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 I 10. kl. Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring 19

20 A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? At finde en form, der lever op til de opstillede krav, men som samtidig er operationel og forståelig for elever og forældre. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Det har styrket samarbejdet mellem skole og hjem og professionaliseret samarbejdet i lærerteamene. Skriftligheden er med til at sikre, at der følges op på indgåede aftaler. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 8,1% 20

21 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 5 På mellemtrinnet kl. 4 I udskolingen kl 4 I 10. kl. Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 0 I udskolingen kl 0 I 10. kl. Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 12 På mellemtrinnet kl. 8 I udskolingen kl 13 I 10. kl. Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 9 (sproglig indsats) På mellemtrinnet kl. 3 I udskolingen kl 0 I 10. kl. Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 7 klasser Har skolen etableret familieklasse? JA 21

22 Antal elever i familieklassen: 12 Er skolen i gang med at indføre LP modellen? NEJ (kontraktmål 2009/10) Hvor mange lærere arbejder med denne model? I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. 11% På mellemtrinnet kl. 4% I udskolingen kl 3% I 10. kl. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? 22

23 Specialundervisningslærerens konsultative rolle. At specialundervisningslæreren får planlagt specialundervisningen sammen med klassens team. At bruge IT-hjælpemidler i specialundervisningen. At få placeret specialundervisningstimer udenfor elevernes skema. At afsætte de nødvendige resurser til elever, der skal i særskema (enkeltmandsundervisning). Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? At vi har fået oprettet et specialcenter. At vi har fået udarbejdet en procedure for, hvorledes specialundervisning iværksættes. At det er hele klasseteamet, der udarbejder henvendelse til specialcentret. At stort set al specialundervisning foregår i klassen. At vi har fået oprettet "Båndet". At alle specialundervisningslærere har fået CDord5-kursus. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? Vi fortsætter arbejdet med at specialcentret i samarbejde med de enkelte klasseteam udarbejder handleplan for den indsats, der skal iværksættes for specialundervisningeleven. Vi fortsætter arbejdet med at opkvalificere specialundervisningslærerens konsultative rolle. Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen grad I høj grad 23

24 Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet: alle - diverse korte og længevarende kurser. Det skal samtidig bemærkes, at vi har adskillige lærere med linjefag dansk som andetsprog, som ikke har timer i sprogcentret En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre 24

25 A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? At alle da2-lærere deltager i udabejdelsen af klassens årsplan, fordi arbejdet med forforståelse er et vigtigt element i da2- undervisningen. At alle da2-lærerne bliver kvalificeret til at arbejde med indholdslæsning. At bruge IT-hjælpemidler i da2-undervisningen. Da2-lærerens konsultative rolle. At få resurserne til at slå til. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? At da2-undervisningen foregår i klassen. At da2-læreren er med til at lave årsplanen i de klasser, hvor han/hun har elever. At da2-konferencerne har været præget af engagement. Faglige og pædagogiske diskussioner i dette forum opkvalificerer den daglige undervisning. At konsulenten for etniske minoriteter deltager i da2- konferencerne. At alle da2-lærere har fået kursus i CDord-5. 25

26 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 6,4/6,6 4,1 5,0 7,2/6,2 5,7 4,7 Piger 6,4/6,6 4,8 5,6 6,4/5,5 5,9 4,6 Alle 6,4/6,6 4,4 5,3 6,9/5,9 5,8 4,6 Prøve karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,0/4,9 5,2 6,1 5,4/3,7 5,8 6,1 Piger 5,1/5,3 5,5 8,4 4,4/3,8 6,5 7,1 Alle 5,1/5,1 5,4 7,0 5,0/3,7 6,0 6,5 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Enghøjskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra Det generelle billede af 1. klasserne er stort set som landsgennemsnittet. Over halvdelen, omkring de 60% af eleverne, er sikre læsere og to nogenlunde store grupper af usikre læsere og ikke læsere. Det er et væsentligt bedre resultat end foregående skoleår, hvor der gennemsnitlig var ca. 40% sikre læsere, 20 % usikre læsere og 35% ikke læsere. 26

27 3. klassetrin ligger med godt 50% sikre læsere noget under landsgennemsnittets 70%. Der er generelt på årgangen omkring 20% usikre læsere, og lidt over en fjerdedel ikke læsere. I det foregående skoleår var der væsentlig flere usikre læsere men færre ikke læsere. Ved 5. klassens læsetekst, Malmbanen, viser resultaterne væsentligt færre sikre læsere end landsgennemsnittet på godt 40%. Det er omkring samme andel usikre læsere men væsentligt flere ikke læsere, hvor der er omkring halvdelen mod landsgennemsnittets godt 10%. Der er stor forskel på klassernes resultater. Sidste skoleårs 5. klassetrin havde også en pæn gruppe ikke læsere ved læseteksten Malmbanen. Også her var der stor forskel på klasserne. Der var dog færre sikre læsere i det sidste skoleår. Teksten Uroksen klarer 5. klassen med omkring 20% færre sikre læsere end landsgennemsnittets 60%, flere usikre læsere og væsentligt flere ikke læsere omkring halvdelen af årgangen, hvor landsgennemsnittet har en lille gruppe på et par procent. Der er stor forskel på klasserne. Dette er et lidt bedre resultat end sidste skoleår med hensyn til sikre læsere men dårligere i forhold til andelen af ikke læsere. Robin Hood teksten for 7. klassetrin ligger væsentligt under gennemsnittet på landsplan. Det generelle billede er over 60% ikke læsere og lidt under 40% usikre læsere. Det er en forbedring fra året før, hvor der var omkring 75% ikke læsere. Der er dog lidt spredning mellem klasserne. Teksten Råolie ligger også væsentligt under landsgennemsnittet. Lige godt 10% er sikre læsere, lige godt 40% er usikre læsere og knap 50% er ikke læsere. Foregående skoleår havde væsentlig færre ikke læsere, flere usikre læsere ikke så mange sikre læsere. 27

28 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 6 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 21 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 11 Produktionsskole 1 Individuelt tilrettelagt uddannelse Fortsætter i arbejde 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. Da2-undervisning er ikke specialundervisning! I princippet har elever, der modtager dansk 2 undervisning, ikke indlæringsvanskeligheder, da de i så fald vil modtage specialundervisning. Ingen elever modtager både specialundervisning og dansk 2 undervisning. En sammenligning af de to elevgrupper giver derfor ingen mening. Det faglige niveau blandt vores elever med anden etnisk baggrund er lige så forskelligt, som det faglige niveau blandt vores etnisk danske elever. 28

29 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 5. september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Det anbefales, at skolen fortsat arbejder på læseudvikling på alle klassetrin. Det anbefales, at skolen arbejder videre på en strategi for at profilere skolen som den gode skole den er. Det anbefales, at skolen fortsat arbejder med at skabe en sammenhæng mellem ønskerne om at styrke elevernes faglige udbytte af skolegange og at udvikle en integrationsfremmende undervisning, der tager højde for elevernes sproglige og øvrige forudsætninger. Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års resultatsamtaler. 29

30 BILAG Elevens alsidige, personlige udvikling Status Faglig status Dansk Matematik Engelsk Historie Kristendom Natur og Teknik Musik Idræt Billedkunst Håndarbejde Sløjd I perioden skal eleven understøttet af skolen og forældrene, arbejde med disse sociale og faglige fokuspunkter/læringsmål Forældresamarbejde: Fokuspunkte r Aftaler Evt. aftaler angående PPR, sundhedsplejerske, sagsbehandler m.v. Aftaler 30