1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Sønderkærskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtale BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til forskellene i læseresultaterne på 7. klassetrin med henblik på at drøfte en evt. ændring i læseundervisningen på udskolingstrinnet og en styrkelse af elevernes læsefærdigheder. Det anbefales endvidere, at skolen undersøger baggrunden for de konstaterede forskelle. Anbefaling Det anbefales, at skolen undersøger og afprøver undervisningsmetoder, der i højere grad understøtter ro og større glæde ved undervisningen - metoder, der fremmer elevernes undervisningsmiljø. Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til fraværet blandt medarbejderne med henblik på at reducere dette. Endvidere anbefales det, at skolen undersøger årsagerne til det relativt høje fravær på bestemte årgange med henblik på gennem opbygning af effektive procedurer at reducere det samlede fravær, herunder især det ulovlige fravær. Skolens redegørelse: Anbefalinger: 7. klassetrins læseresultater: Vi har set nærmere på de to 7. klassers læseresultater og de forskelle, der er på de to klasser. Det er vanskeligt, at komme med en enkel forklaring, da der er utroligt mange faktorer, der spiller ind i forhold til elevernes læseresultater. Begge klasser har haft et stabilt lærerforløb indtil 6. klasse, hvor den ene klasse skiftede dansk- og klasselærer, den anden klasse oplevede først et skift i 7. klasse. De to dansklærere, som tidligere havde klasserne, underviste klasserne efter samme læsebogssystem, og undervisningsformen har været meget lig hinanden. Klasserne er blevet læsetestet hvert år siden 1. klasse og testene viser, at der gennem hele skoleforløbet har været en forskel i de to klassers læseresultater. I forhold til de to klasser er det naturligvis spændende at se nærmere på de pædagogiske tiltag, man som lærer kan etablere og arbejde med i undervisningen. I forbindelse med læsekonferencen i efteråret 2007, ville begge de relativt nye lærere på klasserne fremadrettet arbejde med forskellige 3

4 tiltag i danskundervisningen for at understøtte elevernes læseudvikling. For begge klasser blev der aftalt, at der skulle ske en højere grad af undervisningsdifferentiering. Den ene 7. klasse ville arbejde med Cooperativ learning (CL er specielt velegnet til at afsløre hvor elevernes kompetencer ikke er tilstrækkelige hvilket giver læreren lejlighed til at sætte særligt ind). Begge klasser ville også systematisk arbejde med ordforståelseskort i danskundervisningen. Samtidig er der også for den ene klasses vedkommende afsat DA2 ressourcer. Lærernes tilbagemeldinger på de forskellige tiltag er positive og de ser ud til at have en effekt på elevernes læseresultater. Vi har fra skoleåret rykket det faglige læsekursus fra 7. til 6. klassetrin for tidligere at kunne understøtte dette område. I udskolingen vil læsevejlederen sætte fokus på læsestrategier hos de store elever. Fravær: I forhold til at sætte fokus på elevfravær i indeværende år har vi internt i huset haft drøftelser om, hvordan vi kan håndtere denne problematik. For udskolingens vedkommende er der strammet op omkring protokolføring i de enkelte fag for at fange elever, som ikke kommer til enkelttimer og bestemte fag. Vi har fået udarbejdet en procedure vedr. elevfravær, der beskriver en arbejdsgang for henholdsvis registrering og opfølgning af elevfravær. Vores SSP lærer vil i det kommende skoleår spille en central rolle i forhold hertil. Der er en del børn, der bedes fri til ferier med familien uden for skolens ferie. Dette skyldes bl.a. at det ikke lykkes alle forældre at få placeret ferien i skolens ferier. Gennem de sidste par år har vi også oplevet et stigende antal runde fødselsdage som specielt bedsteforældre i højere grad vælger at fejre under varmere himmelstrøg, hertil bedes eleverne også fri. Man mærker, at det økonomiske aspekt gør sig gældende, idet det er billigere at rejse sydpå lige inden og efter skolestart, hvilket giver nogle mulighed for at komme af sted, som måske ellers ikke ville være kommet af sted. I forhold til ovennævnte problemstilling om ferier, løse fridage og sygdom er vi i gang med at udarbejde en folder til forældrene om fravær, retningslinjer osv. Vi forventer med denne folder at synliggøre for lærerne procedurerne og retningslinjerne omkring fravær, når de kontakter forældrene eller indkalder dem til møde ved enten højt eller bekymrende elevfravær. Indsatsen i forhold til at følge op på elevfravær er bestemt ikke ny. Både lærere, skoleungdomsvejleder og skoleledelse er opmærksomme på problemstillingen, og der har været gennemført mange fraværssamtaler med elever og forældre, specielt de store elever. Vi må også erkende, at der er en gruppe elever, hvor vi trods udarbejdelse af handleplaner og diverse tiltag i form af aftaler, praktik og morgenvækning ikke formår at få dem i skole. Der skrives underretninger til socialforvaltningen og holdes flere møder. Den gruppe af børn er heldigvis ikke så stor, men til gengæld er deres vanskeligheder så komplekse, at det ofte er en opgave, vi ikke kan løse alene. I de særlige tilfælde er det vigtigt med et tæt samarbejde med PPR og socialforvaltningen. Sygefraværet hos personalet følges op af omsorgs- og sygefraværssamtaler, hvor vi søger at afklare årsagen til fraværet. I forlængelse heraf har vi udarbejdet en sygefraværspolitik på skolen. 4

5 Dette for bl.a. at skabe åbenhed og synlighed omkring fravær og de konsekvenser, det har for elever og kolleger. Vi fokuserer på de muligheder for tiltag man har som medarbejder ved både kortere og længerevarende fravær. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 291 Antal spor 1-2 Klassetrin kl. klassekvotient 16,8 Lærer/elev ratio 9,7 Udg. Uv midler pr. elev * Elever pr. pc 2,7 % elever i FH 100% Elever i specialskoler/kl. 9 (Kæret) * Da vi finder begrebet undervisningsmidler lidt upræcist, har vi valgt at gengive tre forskellige beregninger. Bøger og andet materiel, der direkte relaterer til fagene: 1244 kr./elev Bøger og andet materiel, der direkte relaterer til fagene + hæfter og papir: 1380 kr./elev Bøger og andet materiel, der direkte relaterer til fagene + hæfter og papir + elevarrangementer(ekskursioner, teater, lejrskole mm) + IT-området: 1636 kr./elev 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 33,9 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? Almindelig undervisning er gennemført med 99,13 % 5

6 Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Naturfag Praktisk musiske fag Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: Mål: Målemetode: Sønderkærskolen Inklusion (1. Kontraktmål) At undersøge om vi gennem en omstrukturering af undervisningen kan skabe nogle gode forudsætninger for den enkelte elevs læring og udviklingsmuligheder i relation til området læsning for dermed at mindske behovet for at udskille børn fra specialundervisningen. 1. Dagsorden og referat for fælles introduktionsmøde med konsulent (bilag 1). 2. Møderække for forskellige grupper involveret i inklusionsforløbet. Dagsorden og referat foreligger delvist (bilag 2 og 3). Forskellige læsestrategier præsenteres af konsulent som inspiration til læseforløb. Læsning i alle fag præsenteres. Introduktionen til forløbet var bestemmende for, hvordan forløbet formede sig. 3. Fleksible skemaer, minimum 2 forløb. 4. Hver lærer planlægger et forløb i min. 1 fag hvor læsning er i fokus. 5. Redegørelse for inklusionsforløbet, hvor hver lærer redegør for deres konkrete mål, deres organisering, og evalueringen af organiseringen og kommentarer (bilag 4). 6

7 6. Speciallærerne og dansk2lærerene evaluerer ligeledes forløbet, dels for at undersøge om denne organisering har været hensigtsmæssig for elever med særlige behov, og dels for at undersøge om denne organisering har været hensigtsmæssig for støttecenterets lærere (bilag 5). 7. Tests. (Bilag 6) 8. Dagsorden og referat for fælles introduktionsmøde med konsulent (bilag 1). 9. Møderække for forskellige grupper involveret i inklusionsforløbet. Dagsorden og referat foreligger delvist (bilag 2 og 3). Forskellige læsestrategier præsenteres af konsulent som inspiration til læseforløb. Læsning i alle fag præsenteres. Introduktionen til forløbet var bestemmende for, hvordan forløbet formede sig. 10. Fleksible skemaer, minimum 2 forløb. 11. Hver lærer planlægger et forløb i min. 1 fag hvor læsning er i fokus. 12. Redegørelse for inklusionsforløbet, hvor hver lærer redegør for deres konkrete mål, deres organisering, og evalueringen af organiseringen og kommentarer (bilag 4). 13. Speciallærerne og dansk2lærerene evaluerer ligeledes forløbet, dels for at undersøge om denne organisering har været hensigtsmæssig for elever med særlige behov, og dels for at undersøge om denne organisering har været hensigtsmæssig for støttecenterets lærere (bilag 5). 14. Tests. (Bilag 6) Resultater fra måling af målet: Ad 1 Mødet med konsulenten gav alle et godt input til at komme i gang med processen. Mødet havde især fokus på læsestrategier, som skulle danne grundlag for at opfylde den faglige del af kontraktmålet. Afdelingsvis aftalte man desuden, hvordan man ville organisere processen. Ad 2 Der blev planlagt og gennemført en møderække med konsulenten for de enkelte årgange, inden processen gik i gang, der dels handlede om indhold, dels om måden man skulle organisere sig på. Inden da havde alle årgangsteam sendt oplæg til konsulenten. Denne møderække blev efterfulgt af en lignende møderække midtvejs i processen, som handlede om at forholde sig til aktuelle problematikker. Man var generelt meget glade for konsulentens hjælp og støtte i processen, som mange oplevede både meget udfordrende og meget frustrerende. 7

8 Ad 3 Udgangspunktet var to forskellige skemaer i forløbet, men ønskerne var mangfoldige og i forsøget på at imødekomme alle ønsker, medførte det op til 5 forskellige skemaer på én afdeling. Det viste sig at være en meget vanskelig proces for skemalæggerne at udfylde denne opgave, der blev meget tidskrævende, uden at skemaerne alligevel levede op til forventningerne. De mange forskellige skemaer skabte tillige en vis forvirring hos lærerne, men nok især hos elever og forældre, dels fordi de var uvante med at skulle forholde sig til skiftende skemaer, dels fordi kommunikationen ikke var grundig nok. Ad 4 Hovedparten af lærerne afleverede en beskrivelse af et planlagt undervisningsforløb. Det viste sig imidlertid vanskeligt at få det passet ind i alle fag, så det virkede relevant. Ad 5 Redegørelser fra lærerne udtrykte mange forskellige oplevelser af forløbet. Nogle var præget af at se nogle muligheder i denne organisering i inklusionsøjemed i form af holddannelse, elevdifferentiering og fordybelse. Men følte dog ikke, at det fuldt ud havde ladet sig realisere grundet en række tekniske problemer så som for få parallellagte timer, vanskeligheder ved at koordinere med specialundervisningslærerne og generel usikkerhed. Andre var hovedsagelig præget af en oplevelse af stor forvirring for både elever og lærere med de mange skemaer. Nogle af faglærerne havde tillige følt en stor usikkerhed over, hvordan man skulle få sat fokus på den læsemæssige dimension i deres fag, mens andre udtrykte tilfredshed med, at læsningen kom på dagsordenen i andre fag end dansk. Generelt var det svært at måle nogen generel effekt over perioden, der i den sammenhæng oplevedes som for kort. Dog gav flere udtryk for, at de svage elever kom mere til orde, bl.a. i kraft af holddelingen. Ad 6 Specialundervisningslærernes og DA2-lærernes redegørelser var generelt domineret af frustrerende oplevelser omkring forløbet. Deres timer var i en del tilfælde ikke lagt tilstrækkeligt hensigtsmæssigt. Det betød, at det var meget vanskeligt at få deres timer ordentligt udnyttet, hvorved for meget af deres indsats blev tilfældig, 8

9 Kommentarer og erfaringer: og de følte ikke, at de udfyldte deres plads tilfredsstillende. De savnede en fælles planlægning med faglæreren for meget tid var gået med skemaplanlægning i stedet for med planlægning af den faglige del. Forvirring og usikkerhed var også her ord, der gik igen. Ud over lærernes redegørelser havde vi en fælles evaluering af forløbet, hvor vi især fokuserede på, hvad vi fremadrettet skal medtænke i lignende forløb: I uprioriteret rækkefølge: Færre fokuspunkter- små og overskuelige mål - vi har villet for meget på én gang En grundigere introduktion til målene, ejerskab er vigtigt, det er væsentligt, at målene bliver til der, hvor de skal realiseres. Kontraktgruppen danner rammen, mens de involverede fylder den ud. Herved mindskes usikkerhed om mål og mening. Er den fleksible organisering en del af målet, skal skemaer være færdige i god tid med mulighed for korrektion. Hellere få gennemarbejdede end mange knap så gennemarbejde skemaer, især i en opstartfase, hvor det er nyt for alle både elever, forældre og lærere at arbejde med forskellige skemaer. Måske starte med at lade en mindre gruppe/en afdeling arbejde på denne måde for at skabe erfaring, som så siden hen kunne bredes ud. Hold hele tiden for øje, om organiseringen fremmer det pædagogiske mål! Specialundervisningslærerne og DA2 lærerne skal tænkes med fra starten og et tæt samarbejde mellem dem og faglærerne er en forudsætning for, at der tages særligt hensyn til de svageste elever. Det er vigtigt med tydelige og synlige tovholdere i afdelingerne. I arbejdet med et projekt, der involverer mange er det vigtigt med en god kommunikation på alle niveauer: lærer- ledelse, kontraktgruppe-lærer, lærer-lærer, lærer-elev/forældre - samt en god mødekultur, så møderne bliver effektive og værdifulde. Det kræver bl.a. mødestruktur, at man er velforberedt og lyst til vidensdeling. Dokumentation: - Bilag 1: Dagsorden og referat fra introduktionsmøde med konsulent. - Bilag 2: Referater fra diverse afdelingsmøder. 9

10 - Bilag 3: Referater fra støttecentermøder, kontraktgruppemøder og PU. - Bilag 4: Den enkelte lærers redegørelse og evaluering af forløbet. - Bilag 5: Speciallærernes og dansk2lærernes evalueringer. - Bilag 6: Tests af elever med særlige behov. Virksomhedens navn: Konflikthåndtering Mål: Sønderkærskolen Konflikthåndtering (2. kontraktmål) At give eleverne en overordnet forståelse af, hvad konflikter er, og hvilke muligheder man har i en konfliktsituation. At arbejde med konflikthåndtering i begge 6. klasserne, for at eleverne skal udvikle kompetencer til at kunne forstå, forebygge og møde konflikter. Målemetode: Der udarbejdes en plan for kursus og program for forløbet. Der udarbejdes plan for flexugen, hvor forløbet afvikles. Der udarbejdes en konfliktlogbog. Der udarbejdes et spørgeskema, som konklusion på undersøgelsen. Der udarbejdes en beskrivelse af fremtidsstrategi. Resultater fra måling af målet: Indledningsvis må siges, at vi måtte afvige fra planen om at sende to lærere på konfliktløsningskursus, da det ikke var muligt at finde et, der passede til vores behov. Det betød, at vi i stedet lavede en aftale med en konfliktkonsulent, der kom til os og lavede et forløb over tre dage, en dag med hver af klasserne og en dag fælles. Evalueringen heraf var, at - introduktionen var god og engagerende. Man fik talt om andres og egen roller - eleverne var åbne og engagerede og deltog med egne erfaringer - eleverne gav efter kurset udtryk for, at de gerne vil lære mere om konflikter og hvordan de håndteres - eleverne har fået sprog og redskaber til bedre at kunne forstå konflikter og hvordan de 10

11 Kommentarer og erfaringer løses - godt med mundtlig evaluering af forløbet (og lærernes observationer) lærere og elever imellem. Der blev ikke i den efterfølgende tid i nogen af klasserne lavet en logbog, der skulle beskrive nye konflikter og løsningen heraf. Til gengæld brugte man især i den ene klasse klassens time til løbende at følge op på elementer fra kurset samt tage aktuelle konflikter op. Eleverne deltog aktivt i snakken og hentede tilsyneladende inspiration fra kurset og gjorde brug af begreber herfra. Tilsyneladende hentede de der sjældent kom i konflikt direkte inspiration fra kurset, mens de der ofte kom i konflikt, skiftevis greb til tidligere reaktionsmønstre og ofte gjorde brug af det de havde lært. Det planlagte spørgeskema blev realiseret og besvaret umiddelbart efter sommerferien ca. 3 måneder efter kurset. Spørgeskemaet var udformet som en skriftlig besvarelse hvor de skulle formulere deres oplevelser med fokus på, hvor meget de følte, man havde med sig fra kurset. Det umiddelbare resultat var lidt nedslående, da eleverne generelt gav udtryk for meget lidt bevidst viden om konfliktløsning. En efterfølgende samtale med eleverne afslørede dog, at en del havde lagret sig, og at man på det mere ubevidste plan gjorde brug af noget af det, man havde talt om. - Som motivation for at arbejde med emnet havde der været fokus på konflikter i den almene undervisning i tiden op til kurset i de to 6. klasser - samtaler, tekster, gruppearbejde mm. Det oplevedes positivt! - Blandede erfaringer med at arbejde kønsopdelt og blandet køn. Det var meget afhængigt af konfliktens kerne, men vigtigt at muligheden var til stede. - aktiviteterne på kurset var 11

12 styret af uddannede konflikthåndteringskonsulenter med fokus på både opdigtede situationer og elevernes egne oplevelser. Det fungerede godt. - klassetrinnet er velvalgt for kurset, da eleverne næste skoleår skal op i udskolingen, hvor det er lærernes erfaring, at 7. klasserne kommer ud i mange konflikter - det er vanskeligt at holde fast i handleplanen, så det er vigtigt at sætte den ofte på dagsordenen. Ellers er der nemt noget man overser i dagens øvrige opgaver (logbog) - Det er vigtigt at følge spørgeskemaer op med dialog, så nuancerne i besvarelserne kommer frem. Generelt havde mange af eleverne svært ved at udtrykke sig skriftligt om så komplekse emner som konflikthåndtering. Forslag til fremtidig strategi: - det er relevant at arbejde med emnet på klassetrinet, men processen skal nok tænkes anderledes og over et længere forløb med AKT-læreren ind over. - der følges op på 6. klasses konflikthånd-teringskursus med et kursus i 7. klasse på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre. Dokumentation: - Program for konflikthåndteringsforløb - spørgeskema Virksomhedens navn: Leg og bevægelse - Legepatrulje Sønderkærskolen 12

13 Mål: Evaluering Målet er at skabe nye rammer for leg og bevægelse i frikvartererne Målemetode: - Bevægelses- og aktivitetsudvalg (BA) bestående af en lærer som er tovholder, 4 elever og en repræsentant fra skoleledelsen er nedsat til opfølgning af målet. - Referat fra 6 årlige møder. - Idekatalog klar 1. juni og lægges på hjemmesiden. Resultater fra måling af målet: stor interesse for legepatruljen fortrinsvis benyttet af de mindre elever (bh.kl. 3. klasse) drillerier fra de større elever (5. kl. og op) blev undgået ved en målrettet indsats mod de drillende elever (fjernelse) og ved at man gik inden dørs for at sikre en kontinuerlig overgang fra år til år drøftes forslag og erfaringer fra BA i Pæd. Råd, skolebestyrelse og elevråd medio april liste med deltagere er lagt på hjemmesiden. Kommentarer og erfaringer: - de planlagte 6 møder blev kogt ned til 5, hvoraf ledelsen deltog i de 2, de resterende 3 var mellem tovholder og elever - aktiviteterne var primært styret af elevernes ønsker, og der er udarbejdet et katalog med gamle børnelege - Der har max. deltaget 83 elever pr. gang, gennemsnitligt har der været 30 til 35 elever i frikvartererne - vi oplevede, at de øvrige elever ikke benyttede sig af legepatruljens tilbud, hvis de ikke tirsdag og torsdag blev gjort opmærksomme på dens tilstedeværelse via samtaleanlægget - Legepatruljen gjorde også opmærksom på sig selv ved at iføre sig gule veste og opholde sig i gården i frikvarteret inden dens aktiviteter startede - de afsatte kr. er ikke anvendt i indeværende år, da der ikke har været behov for nyindkøb. Der indkøbes i det kommende år 13

14 supplerende materialer, og vi vil for at anerkende Legepatruljens indsats arrangere en fællestur for dem. - I vinterperioden benyttede legepatruljen sig af at gå indendørs i vores lille hal G3 Dette tiltrak endnu flere elever. Dette skyldes måske muligheden for at komme indenfor og lege. Vi oplevede samtidigt, at det begrænsede område i G3 var medvirkende til, at Legepatruljen lettere kunne sætte lege, sætte aktiviteter i gang og styre dem. - BA indsamler tilbagemeldinger fra bl.a. elevrådet med henblik på videreudvikling. - Tovholder og repræsentanter fra elevrådet har et par gange i løbet af året deltaget i elevrådsmøderne for at få tilbagemeldinger og input til arbejdet. Fremover skal der holdes minimum et månedligt møde for at løse umiddelbart opståede problemer. Legepatruljen har i dette skoleår være med til at sætte sjove lege og aktiviteter i gang to gange om ugen. Det har været den samme elevgruppe hele året der har stået for legepatruljen, dog med lidt frafald. De to ugentlige gange er nok også det maksimale eleverne kan overkomme at stå for. Hvis ordningen skal udbygges, skal der flere elever ind. Ud over at flere elever har været aktive i frikvartererne og har fået rørt sig har ordningen også haft den sidegevinst, at der er opstået en tættere og positiv kontakt mellem store og små elever. Ordningen fortsætter i skoleåret med samme lærer som tovholder. Dokumentation: Bilag : Der er udarbejdet referat fra de 5 afholdte møder. 14

15 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 0 6. klasse 0 9. klasse 0 Skolen anvender andet system, nemlig: Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: 100 Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra - har kørt siden februar 2006 forventes senest igangsat fra næste skoleår forventes senest igangsat fra næste skoleår Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser 6 Videreuddannelse fx PD 1 Konferencer 10 Andet Internt kursus i brug af Smartboard: 6 lærere Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad A B C 15

16 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og anaalyse kommunikation Computere og netværk Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Skolen har fået to nye IT- vejledere, som hovedsagelig har brugt dette skoleår på at samle op og få styr på mange funktionsområder. Ingen af de to nye IT vejledere havde været en del af det uddannelsesprogram, som tidligere havde været sat i værk omkring implementeringen af Junior PC kørekortet. Der er sket en opgradering af de tekniske midler og dermed forbedrede muligheder for at opnå målene. I skoleåret 2008/2009 vil der blive udarbejdet en specifik handleplan for skolen, baseret på de fem hovedområder, og denne vil blive sat i værk senest januar På det pædagogiske område er det svært at give en konkret vurdering af klassernes arbejde med IT. Alle klasser arbejder med området og har kompetencer inden for de nævnte delområder. Ved hjælp af den kommende handleplan vil skolen bedre være i stand til at vurdere og evaluere på målene. Området er blevet opprioriteret i skoleåret 2008/2009, hvor vi forventer at igangsætte Elevintra, en IT-handleplan for skolen, samt et løft i interne kurser for lærere og elever. Især de klasser der har adgang til klassesæt af bærbare har fået et løft i deres kompetencer. 3.3 Undervisningsmiljø Det er anbefalet skolen at undersøge og afprøve undervisningsmetoder, som i højere grad understøtter ro og større glæde i undervisningen. I pædagogisk udvalg og i de enkelte afdelinger har anbefalingen givet anledning til en diskussion om anderledes og ændrede undervisningsmetoder. I skoleåret har det bevirket, at man i mindre omfang i flere klasser i udskolingen har afprøvet Cooperativ learning. De første erfaringer med denne metode har været positive. For skoleåret arbejder bliver arbejdet med undervisningsmetoder indarbejdet i et af vores kontraktmål, således at de tre afdelinger to gange i løbet af skoleåret har specielt fokus herpå. For efteråret 2008 kan det nævnes at udskolingen fortsat arbejder med Cooperativ learning, indskolingen arbejder med de mange intelligenser og mellemtrinet har fokus på ro og arbejdsglæde. 16

17 Alle tiltag der skal fremme læringsmiljøet på skolen. 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 1-3 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl A B C 17

18 Vi har gennem de sidste år arbejdet med evaluering i undervisningen og haft det som indsatsområde. Det er vores opfattelse, at alle lærere arbejder bevidst med evaluering i undervisningen og gør brug af resultaterne i deres planlægning. I forløbet gennemgik og arbejdede vi med mange forskellige modeller og former for evaluering. Hvilket gav lærerne et godt afsæt i det daglige arbejde med dokumentation og evaluering af undervisningen. Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? At få en aftale op og stå,der tidsmæssigt var nogenlunde i oversenstemmelse med lærernes opfattelse af reelt tidsforbrug. At afdramatisere elevplanen og reducere usikkerheden over for det skrevnes uigenkaldelighed. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Stort set alle lærere oplever elevplanen som et rigtig godt redskab i skolehjemsamarbejdet - især i forbindelse med skolehjemsamtalerne har de givet udtryk for at de satte en god dagsorden og at alle parter på forhånd var bedre forberedt på hvad der skulle/kunne tales os 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal 18

19 Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet (grundforløb) 2 Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? Specialundervisning inkl. lektiecafe udgør 15% af det samlede undervisningstimetal (ekskl. Kæret) Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 6 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 2 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 34 På mellemtrinnet kl. 22 I udskolingen kl 5 19

20 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 12 På mellemtrinnet kl. 10 I udskolingen kl 2 Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 4 Har skolen etableret familieklasse? NEJ Antal elever i familieklassen: Er skolen i gang med at indføre LP modellen? JA Hvor mange lærere arbejder med denne model? 6 I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. 20% På mellemtrinnet kl. 15% I udskolingen kl 10% I 10. kl. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger 20

21 A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Da Bertel Haarder kom med det nye specialundervisningscirkulære, var der for en del læreres vedkommende en del kameler, der skulle sluges. En del af kritikken gik på den faglige indlæring og om, hvordan man tilrettelægger en speciel tilrettelagt undervisning, når eleven skal blive i klassen sammen med de øvrige elever, og om eleven overhovedet kunne profitere deraf. Den nye form for tilrettelæggelse og det mentale opgør med om eleverne skulle ud eller blive i klassen var derfor stor. Ud over at der rent holdningsmæssigst skulle ske en ændring, var og er der også en del skemamæssige vanskeligheder forbundet hermed. Selvom vi hele tiden havde bestræbt os på at lægge special undervisning i dansk i dansktimerne, skulle de nu placeres i de timer. Det blev de skematekniske problemstillinger bestemt ikke mindre af. For at løse lidt op på den binding, besluttede vi, at lærerne i støttecenteret mindst skulle have 10 ugentlige lektioner i henholdsvis DA2 eller specialundervisningen. Det har også vist sig uhensigtsmæssigt, da mange af vores DA2 og specialcenter lærere i deres øvrige timer er placeret på mellemtrinnet. Ved at knytte specialcenter- og DA2 lærerne til de enkelte afdelinger, vil det også blive nemmere for dem at arbejde konsultativt og i højere grad være med, når undervisningen planlægges. På sigt vil løsningen være, at special- og DA2- lærerne specialiserer sig på afdelingerne og tilknyttes de enkelte afdelinger. Grundskemaet skal falde bort og vi skal arbejde med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? Skolens tværfaglige team er ved at være det omdrejningspunkt og centrum for sparring og konsultativ bistand, som vi har arbejdet hen i mod. Vi har intensiveret antallet af møder, så vi nu mødes hver 14 dag. Dette for at reducere ventetiden for de lærere, som har brug for at få hjælp og for hurtigt at kunne være behjælpelig med igangsættelse af initiativer. Der er gennem det sidste år blevet 21

22 udviklet en udvidet skriftlighed i form af fyldestgørende referater og dokumentation på indsatserne for de enkelte børn. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? LP- modellen skal være den bærende ide i forhold til at give lærerne kompetencer til at se, tænke og arbejde anderledes i forhold til elever med særlige behov. Det er vigtigt, at de enkelte klasseteam arbejder tæt om eleverne. For at dette kan lykkes, er det af afgørende betydning, at samtlige lærere klædes godt på til at kunne indgå i og løse denne opgave. Der skal afsættes midler til lærernes efteruddannelse både lærerne i støttecenteret, men også til lærerne i almenundervisningen. Dette både i forhold til den rent faglige del herunder anvendelse af kompenserende IT, undervisnings differentiering osv., men også i relation til at kunne tackle og inkludere de elever, som stiller særlige fordringer både i forhold til indlæringsmæssige problematikker og adfærd. Som skrevet ovenfor, vil vi arbejde videre med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket efter vores opfattelse vil give dette område lettere vilkår. 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? 4,7% På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad 22

23 Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet 1 (i , 3) En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C Forældrene reagerer positivt på henvendelser fra lærerne. Vi arbejder på at få kontakten udbygget. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C 23

24 En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Integrationsprojekterne har især sat sig spor på indskolingsniveau det fortoner sig mere opad i skoleforløbet Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Vi ser en central udfordring i, at vi hos alle lærerne får skabt en forståelse for, at DA2 er en disciplin, der lægger op til særlig indsigt og kompetencer, som det er vigtigt at så mange som muligt erhverver sig. Det betyder bla. fortsat kurser a la HV kurserne, og at man i højere grad inddrager DA2- lærerne som konsulenter og vejledere i forbindelse med årsplanen og den daglige undervisningsplanlægning. Så vores 2-sprogede børn mødes så kvalificeret som muligt, og vi derved reducerer disse børns kulturelle- og sprogforståelsesmæssige vanskeligheder. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? Vi gik målrettet efter at få ansat en liniefagslærer i "dansk som andetsprog". Det lykkedes, og vi fik derved taget alvorligt fat på oprettelsen af et decideret sprogcenter, bl.a ved inddragelse af kommunens konsulent Liselotte Larsen, der har været en god støtte. Ledelsen deltager ligeledes i en del af DA2-møderne for at understøtte vigtigheden af feltet. Alt i alt betyder det, at DA2 er kommet mere på dagsordenen på skolen og i tiltagende grad er blevet en større og større del af de øvrige læreres bevidsthed og deres erkendelse af, at det er et område, der er vigtigt op i gennem hele skoleforløbet og i alle fag. I skoleåret vil aktiviteterne yderligere udvides, da vi på skolen nu har 3 liniefagsuddannede DA2-lærere. 4 Resultater 24

25 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/l æs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,9/6,0 5,1 5,9 7,4/6,6 6,3 7,1 Piger 4,9/5,1 7,5 5,3 5,1/4,1 3,1 5,0 Alle 4,9/5,6 6,3 5,6 6,3/5,4 4,7 6,1 Prøve karakterer Dansk Retstavning/l æs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,3/4,2 4,0 5,7 6,6/5,1 5,8 5,8 Piger 4,0/4,5 4,2 7,3 3,4/2,6 5,1 3,6 Alle 4,1/4,3 4,1 6,6 4,9/3,8 5,4 4,6 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Sønderkærskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra Det generelle billede af 1. klasserne viser et væsentligt bedre resultat end landsgennemsnittet. Over 2/3 del af eleverne er sikre læsere. Hver af klasserne har dog en gruppe, der enten er usikre læsere eller ikke læsere. Det er et lidt bedre resultat end foregående skoleår. 3. klassetrin ligger nogenlunde som landsgennemsnittet med hensyn til sikre læsere. Der er generelt flere usikre læsere, men til gengæld færre ikke læsere. I det foregående skoleår var der væsentlig flere ikke læsere. Også her et bedre årgangsresultat. 25

26 5. klasse, Malmbanen, har færre sikre læsere end landsgennemsnittet. Til gengæld er den resterende del af klassen usikre læsere og har ikke som landgennemsnittet en gruppe ikke læsere også. Sidste skoleårs 5. klassetrin havde også en gruppe ikke læsere ved læseteksten Malmbanen. Det er der ikke i år. Teksten Uroksen klarer 5. klassen med færre sikre læsere end landsgennemsnittet, men til gengæld flere usikre læsere og slet ingen ikke læsere, som landsgennemsnittet har en lille gruppe af. Dette er et dårligere resultat end sidste skoleår, hvor der var over 60% sikre læsere, omkring 30% usikre læsere og lidt under 10% ikke læsere. 7. klassetrin, Robin Hood, ligger lidt under gennemsnittet på landsplan. Det generelle billede er ca. to tredjedel usikre læsere og en tredjedel ikke læsere. Stort set samme fordeling som året før, hvor der dog var en lidt større spredning mellem klasserne. I forhold til teksten, Råolie, ligger resultaterne også lidt under landsgennemsnittet. Ca. en fjerdedel er sikre læsere, over halvdelen er usikre læsere og under en fjerdedel er ikke læsere. Foregående skoleår havde ingen ikke læsere. 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 5 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 14 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 20 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse Fortsætter i arbejde/ Andet 1 26

27 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. De tosprogede elever vi har, og som får eller har fået DA2 undervisning klarer sig generelt lidt dårligere end de øvrige elever. Selvom billedet ikke er entydigt, kan vi se på afgangskaraktererne, at de ikke er helt på niveau. Det slår igennem i alle fag. Som konsekvens deraf, har vi en øget opmærksomhed på DA2 undervisningen i udskolingen. Tidligere blev DA2 ressourcerne i særdeleshed brugt i indskolingen og på mellemtrinnet, nu er der også lagt en pulje af DA2 timer, som er øremærket til udskolingen. 5. Sammenfatning af resultatsamtale Ved resultatsamtalen den 18.september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Der skal udarbejdes handleplaner på følgende områder: Fokus på den konsultative rolle i specialundervisningen, dansk2 og læsning i centrum mhp. på at forandre almenundervisningen. Rollen som vejleder og rollen som modtager af vejledning skal udbygges. Fokus på faglige resultater særligt afgangsprøveresultaterne skal højnes. Der skal arbejdes med holdninger og forventninger til præstationer fra både lærere og elever Indsats omkring læringsmiljø og ændrede undervisningsmetoder Indsats på It-området. Der skal være fokus på den pædagogiske del af it og medier med mål for de enkelte klassetrin. Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års Kvalitetsrapport og resultatsamtale. BILAG 27

28 Sønderkærskolen Kettegård Alle 2, 2650 Hvidovre Telefon: Elevplan for Navn: Adresse: Klasse: 6A /2008 Skole: Sønderkærskolen Team: Periode: Skoleåret Elevens alsidige, personlige udvikling Mål: Handleplan: Faglig udviklingsbeskrivelse i forhold til Fælles Mål Matematik Dansk Idræt Kristendom Natur/teknik Musik Historie Engelsk Hjemkundskab Forældresamarbejde Fokuspunkter: Hvilke aftaler indgås?: 28

29 Evt. samarbejde med eksterne eksperter Psykolog: Sundhedsplejerske: 29