Kvalitetsrapport årsrapport skolerne

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Holmegårdsskolen 1

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtale Der er tale om langsigtede opgaver, men handleplaner og opgaveløsning vil første gang blive fulgt op ved næste års Kvalitetsrapport og resultatsamtale BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen arbejder på at videreføre erfaringerne med især faglig læsning fra mellemtrinnet til udskolingen med henblik på at udarbejde en handleplan for at øge antallet af gode læsere i udskolingen. Anbefaling Det anbefales, at skolen søger at klarlægge årsagerne til det relativt lave gennemsnit for faget fysik/kemi med henblik på at iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes resultater. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø, herunder tager initiativer der kan forebygge, at elever føler sig holdt udenfor eller mobbet. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter arbejdet med at analysere fraværet blandt medarbejdere og elever med henblik på at fastholde det relativt lave fravær eller om muligt reducere fraværet. Skolens redegørelse: Holmegårdsskolen er en god skole med mange gode resultater. De opnåede faglige resultater kan generelt beskrives som gode til særdeles gode, afhængig af hvilke områder der er tale om. Eleverne i begynderundervisningen opnår særdeles gode resultater i deres læseprøver, og det er lykkedes skolen at fasthold de gode resultater på mellemtrinnet. Derimod kan skolen ikke helt fastholde niveauet på 7. klassetrin, hvor gruppen af usikre læsere og ikke-læsere ligger højere end landsgennemsnittet. Vi har på skolen afholdt klasselæsekonferencer i de klasser, der har resultater fra den kommunale læsetest. Der har vi lavet en handleplan for den enkelte klasse, indeholdende anbefalinger vedrørende de svage læsere, de gode læsere og indsatser for klassen som helhed. Læsevejlederne holder møder med teamene/dansklærerne på mellemtrinnet og inspirerer dem med ideer og undervisningsforløb med fokus på den faglige læsning og forskellige læsestrategier. 3

4 Vi har haft og skal have lærere på kursus i faglig læsning, og den 25. august skal vi have en pædagogisk eftermiddag, hvor Dorte Kamstrup skal sætte fokus på faglærernes medansvar for læseindlæringen. Resultaterne af afgangsprøverne i de obligatoriske fag er som beskrevet gode, da eleverne i de fleste fag opnår gennemsnitlige karakterer på 8 og derover. Imidlertid må den gennemsnitlige karakter på 7 i kemi/fysik beskrives som ikke-tilfredsstilende. I skoleåret 2006/07 havde vi valgt at arbejde med et kontraktmål om at styrke naturfagsområdet i udskolingen. Vi afsatte resurser til tre fagudvalg: fysik/kemi, biologi og geografi. Fagudvalgene fik til opgave at beskrive indhold og metoder, der sikrer, at fagene hver for sig lever op til kravene i de Fælles mål for fagene. Vi afsatte resurser til et fælles planlægningsforum for lærerne i fagene fysik, biologi og geografi i klasse. Dette forum fik til opgave at udarbejde en fælles overordnet 3 - årsplan for undervisningens indhold og tilrettelæggelse med henblik på at kunne leve op til kravene i de Fælles Mål for fagene, til berøringspunkter mellem fagene og til kravene for afgangsprøverne. Denne overordnede plan blev taget i brug i skoleåret 2007/08. I skoleåret 2008/09 har vi afsat resurser til en forøgelse af timerne i fysik/kemi på alle klassetrin. Vi har i samarbejde med faglærerne valgt at afprøve forskellige måder at bruge disse ekstra timer på. På 7. klassetrin har vi udvidet elevtimetallet i faget fra 2 til 3 ugentlige lektioner. På 8. klassetrin har vi afsat timer til en tolærerordning, der svarer til 1 ugentlig lektion pr. klasse med henblik på holddannelse. På 9. klassetrin gives en ekstra ugentlig lektion til fysiklæreren, så der kan være en ugentlig deletime for eleverne. Sidst på skoleåret vil vi sammen med fysiklærerne vurdere, om de ekstra resurser skal fortsætte. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 496 Antal spor 2-3 Klassetrin klassekvotient 22,1 Lærer/elev ratio 12,4 Udg. Uv midler pr. elev 2400 kr. Elever pr. pc 3,5 % elever i FH 96% Elever i specialskoler/kl. 5 (gr. 26) 4

5 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 37,9 % I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? kl. : 100% kl. : 97% Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Naturfag Praktisk musiske fag Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Målopfyldelse Virksomhedens navn: Holmegårdsskolen Mål 1 Bevægelse og fysisk aktivitet Vi vil sætte fokus på bevægelse og fysisk aktivitet. Derfor er målet at kortlægge elevernes fysiske aktivitetsniveau fortsat at arbejde med Sundhedstegnet Handleplan Vi vil afsætte resurser til et udvalg, der skal udarbejde redskaber til, at hver klasse i samarbejde med deres lærere kan arbejde med kortlægningen af elevernes aktivitetsniveau. Elevrådet skal være repræsenteret i udvalget. Udvalgsarbejdet igangsættes i august 5

6 Målopfyldelse Redskaberne skal være klar inden 1. december 2007, så elever og lærere kan bruge det i flere nærmere aftalte perioder i løbet af foråret. Kortlægningen skal være afsluttet inden 1. juni Vi vil afsætte resurser til et planlægningsudvalg, som - i det videre arbejde med Sundhedstegnet - skal udvælge nye fokusområder, der skal arbejdes med i de enkelte klasser og på skolen som helhed. Elevrådet skal være repræsenteret i udvalget. Arbejdet med Krop og sundhed indskrives i klassernes årsplan. Målemetode en opgørelse af de afsatte resurser at en kortlægning af elevernes aktivitetsniveau kan ses på Skoleporten at nye fokusområder kan ses på Skoleporten at arbejdet med opnåelse af diplomet kan følges på Skoleporten at diplomet opdateres Resultater fra måling af målet: Der blev nedsat et udvalg af to lærere, som fik støtte fra en datavejleder. De udarbejdede et spørgeskema til kortlægning af elevernes fysiske aktivitetsniveau. Spørgeskemaet var udarbejdet som et regneark, der lettede opgørelsen af besvarelserne. Spørgeskemaet lå klar til brug i marts måned. Eleverne har besvaret skemaerne inden sommerferien. En kortlægning af klassernes aktivitetsniveau er lagt på den enkelte klasses hjemmeside. De valgte fokuspunkter og det opdaterede diplom kan ses på Skoleporten. Arbejdet med krop og sundhed er indskrevet som et fast punkt i klassernes årsplan. Kommentarer og erfaringer: Vi har i skoleåret 2008/2009 afsat 2 ugentlige projektlæretimer samt en pulje timer til 2 idrætslærere. De skal arbejde med udvalgte klasser eller enkeltelever, der har et lavt aktivitetsniveau. De skal også etablere kontakt til sportsklubber/foreninger. Lærerne vil prøve sammen med eleverne, at finde en aktivitetsform, der appellerer til dem. De to idrætsprojektlærere udvælger fokusområder i samarbejde med de lærere, der stod for kortlægningen. 6

7 Målopfyldelse Dokumentation: Det opdaterede diplom kan ses på skolens hjemmeside. Målopfyldelse Virksomhedens navn: Holmegårdsskolen Mål 2 - Den inkluderende skole Vi vil arbejde med Den inkluderende skole. Derfor er målet at oprette et specialcenter at arbejde med elevplaner at styrke teamsamarbejdet blandt lærerne Handleplan i forbindelse med arbejdsfordelingen vil vi afsætte resurser til et bredt sammensat udvalg af personer, der varetager specialundervisningsopgaver eller på anden måde, er knyttet til undervisningen af børn med specielle behov. Udvalget skal udarbejde et forslag til en ændret, koordineret struktur for hele området og til en samarbejdsstruktur efter drøftelser i PR og skolebestyrelsen beslutter skolens ledelse den endelige struktur for specialcenteret udvalget udarbejder en implementeringsplan for den nye struktur vi vil afsætte resurser til et udvalg, der skal udarbejde en skabelon for arbejdet med elevplaner på Holmegårdsskolen (udvalget skal være det samme, som det der skal arbejde med at finde en egnet evalueringsmetode) udvalget opstiller pejlemærker for, hvilke resultater vi ønsker at opnå ved arbejdet med elevplanerne udvalgets arbejde skal være afsluttet inden den 1. december 2007 i december forelægges resultatet af udvalgets arbejde for PR og skolebestyrelsen skabelonen til udarbejdelse af elevplaner tages i anvendelse i forbindelse med skole/hjem samtalerne i foråret 2008 vi vil drøfte brugbarheden af skabelonen på et PR-møde inden 1. juni vi vil lave et kursusforløb omhandlende teamsamarbejdet og pædagogiske metoder, der understøtter arbejdet med at flest mulige elever undervises i normalundervisningen 7

8 Målemetode Målopfyldelse en opgørelse af de afsatte resurser at udvalgets sammensætning kan ses på lærerintra at der udarbejdes et kort beslutningsreferat af drøftelserne i PR og SB specialcenterets struktur kan ses på Skoleporten implementeringsplanen lægges på lærerintra at udvalgets sammensætning kan ses på lærerintra at skabelonen ligger på skoleintra at der foretages en registrering af hvor mange klasser der har brugt skabelonen der udarbejdes en kort beskrivelse af, hvorledes kurset i styrkelsen af teamsamarbejde er forløbet Resultater fra måling af målet: Specialcenter: I forbindelse med arbejdsfordelingen for skoleåret nedsatte vi et udvalg, bestående af 4 lærere fra specialundervisningen, skolens psykolog og skolens leder. Hver lærer fik 30 timer til arbejdet. Udvalgets sammensætning har været synlig på personaleintra. Resultatet af udvalgets arbejde har været forelagt og drøftet på PRmøde og SB-møde i maj og juni måned. Specialcenterets struktur er lagt på Skoleporten. Samarbejdsstruktur og andre tilknyttede papirer samt implementeringsplanen er lagt på personaleintra Elevplaner: Udvalgets sammensætning har været synlig på personaleintra Skabelonen ligger på skoleintra (se bilag under punktet om elevplaner). Alle klasser har brugt skabelonen i forbindelse med skole/hjemsamtalerne i foråret. Teamsamarbejde: Vi har haft et pilotprojekt for årgangsteam på 4. og 5. klassetrin og Gr.26. Lærerne fra de pågældende klasseteam har deltaget i et kursusforløb afholdt af PPR. De tre tovholdere (en fra hver årgang og en fra Gr. 26) har ligeledes gennemgået et kursusforløb. Lærerne har arbejdet i årgangsteam, omkring selvvalgte problemstillinger. Undervejs i forløbet har de været støttet af konsulenter fra PPR. 8

9 Kommentarer og erfaringer: Målopfyldelse Dokumentation: Brugen af elevplaner blev evalueret på et PR-møde i maj måned. Der var udbredt tilfredshed med skabelonen, der har vist sig at være et meget brugbart redskab i forældresamarbejdet. Tilbagemeldinger fra forældrene har været meget positive. Nedenstående papirer ligger på Skoleporten. Det vil være sådan, at når man klikker på de enkelte felter, fremkommer der en forklaring på de forskellige områder af vores specialcenter. Der vil være to forskellige tekster: den ene er til den åbne del af Skoleporten, den anden er til personaleintra. Versionen til Skoleporten vedlægges. Vi har også udarbejdet en samarbejdsstruktur, indstillingsskema til specialundervisning, skema til anvendelse når en lærer fra specialcenteret holder møde med klasseteamet, aftaleark og en implementeringsplan. De pågældende papirer kan rekvireres. 9

10 Målopfyldelse Holmegårdsskolens specialcenter Holmegårdsskolen UU UV. PPR Forebyggende Superviserende Faglig spec. uv. Enkelt integrerede Rådgivende SSP SSP VISITATIONS GRUPPE Gr. 26 Observerende AKT Dansk som andetsprog Indgribende Foregribende KLASSE UV. GRUPPE UV. ENKELTMANDS UV. HOLD UV. SUNDHED FORVALT- NINGEN Til Skoleporten Holmegårdsskolens indsats i forhold til børn med særlige behov dækker flere områder, der alle er samlet under Specialcenteret. Visitationsgruppen er den styringsgruppe, der behandler indstillinger til specialundervisning og indstilling til PPR. I visitationsgruppen er der fire medlemmer: skolelederen, skolepsykologen, en lærer fra den faglige specialundervisning og en lærer fra AKT. Den ene af lærerne er specialundervisningskoordinatoren. Timerne til specialundervisning er fordelt på følgende områder: den faglige specialundervisning, AKT-timer, de enkelt-integrerede børn, dansk som andetsprog, Gr. 26 og SSP-arbejdet. Den faglige specialundervisning falder i to hovedområder: den forebyg- 10

11 Målopfyldelse gende / foregribende specialundervisning og faglig støtte til elever med vanskeligheder inden for dansk og matematik. Den forebyggende / foregribende specialundervisning 1. klasse: Støtte i klassen fra sommerferie til jul i dansk og matematik, op til fire lektioner pr. uge. Tidlig læsehjælp for hold af udvalgte elever fra jul til sommerferie. 2. klasse: Foregribende specialundervisning for hold af udvalgte elever enten i klassen eller i Støttecentret. Støtten gives i dansk og matematik i op til fire lektioner pr. uge. Læseprojekt for hele klasser, ca. 5 lektioner pr. uge i 5-6 uger efter jul. Matematikgruppe kan oprettes efter behov. 3. klasse: Læseprojekt for hele klasser, ca. 5 lektioner pr. uge i 5-6 uger før jul. Intensivt Læsekursus for hold af udvalgte elever, 6 8 lektioner pr. uge i uger efter jul klasse: Læsegruppe kan oprettes efter behov. Omfanget er ca. 5 dansklektioner pr. uge i op til et år. 8. klasse: Stavekursus før jul for hold af udvalgte elever. 9. klasse: Kursus i eksamensforberedelse efter jul for elever, der har modtaget specialundervisning. Faglig støtte Faglig støtte til enkeltelever gives fortrinsvis i dansk og matematik. Undervisningen foregår i klassen eller i Støttecenteret på små hold. AKT (adfærd, kontakt og trivsel) AKT-lærernes opgave består i at arbejde med klassemiljø ud fra klassestyring arbejde med enkeltelever, grupper og en klasse for at udvikle deres sociale kompetencer lave en pædagogisk afdækning af enkeltelever, grupper, klasser finde og arbejde med børns styrkesider vejlede i pædagogiske metoder vejlede i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af den almene undervisning supervisere lærere der ønsker at arbejde med deres professionelle rolle Enkelt-integrerede børn De kommunalt visiterede børn har behov for vidtgående specialundervisning. Behovet kan være begrundet i fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Disse elever får tildelt et antal timer til en støttelærer, der skal gøre det muligt, at eleven kan følge den daglige undervisning i en normalklasse. Skolen kan vælge at give en tilsvarende støtte til andre elever med særlige behov. Timerne tages fra skolens samlede specialundervisningsresurse. Dansk som andetsprog Støtten gives først og fremmest til elever, der har et andet sprog end dansk som modersmål. Derudover kan støtten også tilbydes børn, der i det daglige møder to eller flere sprog. Tosprogede børn omfatter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle 11

12 Målopfyldelse børn vil have behov for omfattende støtte gennem hele skoleforløbet, nogle kun i mindre grad og andre slet ikke. I de tilfælde, hvor der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, gives støtten for at stimulere den sproglige udvikling og det faglige ordforråd. Gruppe 26 Gr. 26 er en kommunal specialgruppe for børn med opmærksomheds- og koncentrations-vanskeligheder (ADHD-lignende symptomer). Gr. 26 er normeret til 6 elever. Inden børnene bliver udsluset til normalklasser, øver de sig ved at deltage i undervisningen i en af skolens normalklasser. Når eleverne er udskrevet af Gr. 26, gælder der samme regler for disse børn, som for alle andre vedrørende frit skolevalg. Visitationen til gruppen foregår via PPR. SSP-arbejdet SSP er et forebyggende arbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Indsatsen retter sig mod elever, der af den ene eller anden grund giver anledning til bekymring. PPR PPR er Hvidovre kommunes pædagogisk-psykologiskerådgivning. Alle kommunens psykologer og talepædagoger er ansat her. Deres arbejdsområder er kommunens skoler og daginstitutioner. PPR har visitationen til de kommunale specialgrupper. UU UV UU UV står for ungdoms- og uddannelsesundervisning. 12

13 Målopfyldelse Virksomhedens navn: Holmegårdsskolen Mål 3: Styrke den kreative og praktiske dimension i engelskundervisningen på begyndertrinnet. Vi vil styrke den kreative og praktiske dimension i engelskundervisningen. Derfor er målet at udarbejde og implementere et engelskprojekt til klasse Handleplan Vi nedsætter et udvalg af engelsklærere, der udarbejder et kreativt engelskprojekt til klasse Udvalget udarbejder en projektbeskrivelse, der indeholder læringsmål med udgangspunkt i Fælles mål Projektet udarbejdes i efteråret 2007, og forløbet afprøves i 4. klasserne i foråret 2008 (I de kommende skoleår vil vi køre projektet i 4. klasserne om efteråret og i 3. klasserne om foråret) Vi afsætter resurser til en projektlærer, der kan medvirke ved den praktiske gennemførelse af undervisningsforløbet Udvalget udarbejder materiale til evaluering af projektforløbet i klasserne Indsatsen evalueres i maj 08 af udvalget Målemetode at udvalgets sammensætning kan ses på lærerintra at projektbeskrivelsen med læringsmål lægges på Skoleporten senest december at resurserne fremgår af skolens arbejdsfordeling drøftelser blandt de involverede lærere og projektlæreren på baggrund af den gennemførte evaluering af projektforløbet - om elevernes udbytte af undervisningen. Der udarbejdes et kort beslutningsreferat af drøftelserne at en sammenskrivning af evalueringen præsenteres for PR og forelægges skolebestyrelsen Resultater fra måling af målet: Udvalgets sammensætning har hele året kunnet ses på lærerintra. Projektbeskrivelse og læringsmål ligger på Skoleporten. (Se under dokumentation). Til udvalget, der udarbejdede det kreative engelskprojekt, blev der afsat 30 timer pr. lærer til 3 lærere og 35 timer til 1 formand for udvalget. Desuden blev der afsat 1 ugentlige lektion til en projektlærer. Projektet blev ikke taget i brug i

14 Kommentarer og erfaringer: Målopfyldelse Udvalget har haft svære vilkår, da en lærer blev syg, en anden var på barsel og en tredje var i gang med en læsevejlederuddannelse med eksamen, som skulle afsluttes. Derfor starter projektet først i indeværende skoleår, og vi vil først kunne evaluere forløbet i foråret Dokumentation: Projektbeskrivelse: Engelskprojektet på Holmegårdsskolen består af følgende: En projektlærer, der samlet har 10 timer til sammen med kommende 3. klasses lærere at videregive ideer til undervisning i engelsk i 3. klasse. Der er udarbejdet en idemappe til formålet, og i den vil der sidde forslag til kreativ undervisning. En projektlærer med to ugentlige lektioner. Vejlederen deltager i engelsktimer på 3. og 4. klassetrin. Vejlederen skal introducere Mingoville, et digitalt online materiale. Læringsmål: Målet med engelskprojektet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole Læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdags emner Skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner som familie og interesser Have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner Udtale de engelske ord, der arbejdes med Stave enkle ord og udtryk Turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til Have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster Beskrivelse af Mingoville Mingoville er et online-engelsk-undervisningsprogram rettet mod begynderundervisning i engelsk, dvs klasse. Det er materialets hensigt og mål, at børn skal lære engelsk på en måde, som både er sjov, spændende og udbytterig. Mingoville er en by befolket af engelsktalende flamingoer. Eleverne bliver ført rundt af familien Pinkerton, og via interaktive historier spiller de memory, læser, staver, skriver, farver og meget mere. Emnerne er, hvad der normalt arbejdes med på disse årgange. Eksempelvis dyr, familie, kroppen, farver, huset, møbler, osv. Hver elev får sit eget login, som gør, at man både kan logge ind fra hjemmet og i skolen. Læreren har mulighed for at følge den enkelte elev, hvilket 14

15 Målopfyldelse giver mulighed for differentiering gennem delmål, lektier og evaluering. Projektlærerens funktion og praktiske forhold. Projektlæreren har to ugentlige lektioner for sammen med engelsklæreren at kunne forestå projektet. I det første halvår af skoleåret 2008/2009 arbejdes med 4. klassetrin. I den anden halvdel af skoleåret arbejdes med 3. klassetrin. Projektlærerens funktion er at starte projektet og følge det til dørs i samarbejde med den faste engelsklærer. Det er endvidere også projektlærerens ansvar, at der er adgang til computere og Internet, samt mulighed for at låne høretelefoner, digitale kameraer, mikrofoner m.m., så eleverne kan bruge programmet til fulde. Kommende arbejdsopgaver til den enkelte elev, udarbejdelse af delmål samt evaluering sker i samarbejde med den faste engelsklærer. I skoleåret 2008/2009 har Holmegårdsskolen to 4. klasser og tre 3. klasser. I perioden med efterårsskemaet vil projektlæreren være i de to klasser i to ugentlige lektioner i 8 uger. I perioden med forårsskemaet vil projektlæreren være i de tre klasser i to ugentlige lektioner i en periode på 6 uger. I det efterfølgende skoleår (2009/2010) vil 3. klasserne blive tilbudt engelskprojektet igen nu bare som 4. klasser, ligesom de nye 3. klasser også vil blive tilbudt projektet. De gamle 4. klasser nu 5. klasser vil bibeholde deres licens til Mingoville, og kan sammen med den faste engelsklærer arbejde med programmet i det omfang det passer, dog uden hjælp og støtte fra projektlæreren. 15

16 Målopfyldelse Virksomhedens navn: Holmegårdsskolen Mål 4. Evaluering som redskab for undervisningen Vi vil sætte fokus på evaluering som redskab for undervisningen. Derfor er målet at udvælge fælles evalueringsstruktur og -værktøj Handleplan Der nedsættes et udvalg, der skal undersøge udbuddet af evalueringsformer og værktøjer Vi skal have en evalueringsmetode, hvori der indgår nationale, kommunale og interne test Vi skal have en evalueringsmetode, der er brugbar i forbindelse med arbejdet med årsplan for den enkelte klasse Vi skal have en evalueringsmetode, der er brugbar i forbindelse med arbejdet med elevplaner vi skal have en evalueringsform, der giver mulighed for at arbejde med logbøger det er et krav, at evalueringsformen/værktøjet kan kobles sammen med elev-/forældreintra Efter drøftelser i PR og skolebestyrelsen træffer udvalget i samarbejde med skoleledelsen beslutning om valg af evalueringsform og - værktøjer til brug i skoleåret 08/09 Forslag til en implementeringsplan forelægges PR og skolebestyrelsen inden skoleårets afslutning Målemetode at udvalgets sammensætning kan ses i lærerintra drøftelser blandt lærerne om brugbarheden af de forelagte evalueringsformer og værktøjer i forhold til de valgte kriterier. Der udarbejdes et kort beslutningsreferat af drøftelserne. at en oversigt over evalueringsform/evalueringsværktøjer vil kunne ses på Skoleporten. at den udarbejdede implementeringsplan kan ses på lærerintra 16

17 Målopfyldelse Resultater fra måling af målet: Udvalget har bestået af fire lærere samt en fra ledelsen. Udvalgets sammensætning har ligget på personaleintra. Efter drøftelser på PR-møde og en pædagogisk eftermiddag, hvor forskellige evalueringsværktøjer blev præsenteret, valgte udvalget i samarbejde med skolens ledelse en evalueringsform. En oversigt over evalueringsform/evalueringsværktøjer, herunder Smtte-modellen og tilhørende arbejdspapirer, kan ses på Skoleporten (se dokumentation). Implementeringsplanen er forelagt PR og SB og kan ses på personaleintra og på Skoleporten (se dokumentation). Dokumentation: Implementeringsplan for evaluering af undervisningen I forbindelse med tilrettelæggelsen af fagugen i december 2008 planlægger hvert klasseteam et forløb, der evalueres ved hjælp af SMTTE-modellen. Som optakt til fagugen afholdes d. 27/10 en pædagogisk eftermiddag, hvor fagugens indhold tilrettelægges. (Ved fordelingen af timer i fagugerne, tages der højde for, at alle lærere kun er i ét klasse- eller afdelingsteam.) Til beskrivelse af forløbet bruges skabelonen SMTTE, som ligger i Personaleintra, og beskrivelserne arkiveres i en samlemappe, som alle lærere har adgang til På det første PR-møde efter fagugen evalueres forløbene/evalueringen. Alle klasseteam har Evaluering af Undervisningen som fast punkt på dagsordenen til teammøder. Alle team beslutter i hvilken udstrækning, og i forbindelse med hvilke undervisningsforløb, de vil anvende SMTTE-modellen som evaluering af undervisningen. Mindst én gang pr. skoleår udarbejder den enkelte faglærer (eller evt. et klasseteam) en spørgeundersøgelse i klassen vedrørende elevernes udbytte af undervisningen. Dette kan f. eks. være inden skoleårets afslutning. På PersonaleIntra ligger en spørgeundersøgelse (Evaluering af undervisningen), som kan bruges til inspiration. På alle møder i afdelingsteamene skal evaluering være et fast punkt på dagsordenen. I en samlemappe (Evaluering af undervisningen) i Personaleintra vil man kunne finde en idébank til brug ved evaluering 17

18 Målopfyldelse af undervisningen. I denne idébank vil bl.a. kunne findes beskrivelser af, hvordan de værktøjer, der allerede ligger tilgængelige i Skoleintra kan anvendes (logbog/klasselog/ /spørgeskemaundersøgelser m.m.) Evalueringen af undervisningen skal anvendes i forbindelse med udfærdigelsen af Årsplaner i det efterfølgende skoleår samt Elevplaner. SMTTE-modellen Arbejdspapir til undervisningsplanlægning Forløb: Sammenhæng Hvor er jeg/vi mht.: Elevforudsætninger? Styrker/svagheder? Muligheder/rammer? (materialer, lokaler, tid, lærerresurser etc.) Hvorfor er det vigtigt/relevant at tage netop det område op? Mål Hvad vil jeg/vi opnå? Hvad er min/vores intention med forløbet? Tag evt. udgangspunkt i Trinmålene og formulér din/jeres fortolkning af de udvalgte mål Vær konkrete Suppler evt. med delmål for elevens alsidige personlige udvikling Tegn Hvordan vil jeg/vi se og høre, at vi bevæger os hen mod målet? Hvilke tegn vil jeg/vi holde øje med hos eleverne undervejs? Hvordan vil jeg/vi fastholde vores observationer? (logbog, billeder, notater, samtale?) 18

19 Målopfyldelse Tiltag Hvad vil jeg/vi gøre? Hvilke aktiviteter/lære-processer skal jeg/vi tilrettelægge for eleverne, så de tilegner sig viden, færdighed og erkendelse som ønsket? færdighed og erkendelse som ønsket? Hvilke materialer skal bruges? Hvem gør hvad og hvornår? Evaluering Hvordan gik/går det? Planlægning af evaluering Hvordan skal jeg/vi evaluere, om målet er nået? (Test, observationer, elevsamtaler, klassedialog, spørgeskema, etc.?) Hvornår skal der evalueres? Hvordan skal evalueringen bruges? Evaluering af fransktimerne, netbaseret undersøgelse lavet i elevintra. (se bilag) 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 0 6. klasse 0 9. klasse 0 Skolen anvender andet system, nemlig: Der er udarbejdet en Medieplan for Holmegårdsskolen, denne plan opstiller mål, aktivitetsforslag og vejledninger for hvorledes der arbejdes med it og medier på de enkelte klassetrin. Medieplanen er offentliggjort på skolens hjemmeside. Det enkelte klasseteam er ansvarlig for at Medieplanen inddrages i klassens årsplan. Teamet er selv ansvarlig for at gennemfører undervisningen eller at rekvirerer kurser hos en medieprojektlærer. 19

20 Skolen har 3 medieprojektlærere med tilsammen 5 ugentlige timer. Disse timer bruges til at afholde kurser i klasserne i.h.t. Medieplanen. I det kommende skoleår er der nedsat et udvalg til revidering af medieplanen, herunder stillingtagen til hvorvidt Holmegårdsskolen skal tilmeldes JPCK. Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: De 3 medieprojektlærere har gennemført kurser for ca. 200 elever. Der er ikke nogen opgørelse over det enkelte teams forbrug af timer til undervisning i it og medier Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser alle Videreuddannelse fx PD ingen Konferencer 3 Andet Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad A B C It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse kommunikation Computere og netværk Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre 20

21 Holmegårdsskolen er nået langt. Elevintra har været et godt supplement til skolens Medieplan, specielt på området omkring anvendelse af digital logbog og portfolio og omkring at have en digital platform til læring og kommunikation. På naturfagsområdet er der kommet fokus på anvendelsen af dataloggere til indsamling af målinger/informationer i forbindelse med forsøg og ekskursioner. Dette er en anvendelse der forventes øget betragteligt over de næste år. Ved dette års afgangsprøve i dansk anvendte samtlige elever pc og ved afgangsprøven i matematik anvendte 74 % af eleverne pc. Alle lærere har en bærbar pc stillet til rådighed, der er projektorer i alle klasselokaler, mange bærbare pc er på 3., 4., og 5. klassetrin og vi har senest taget 4 Interactive White Boards i brug. Dette er alle faktorer der høj grad øger skolens mulighed for at nå de mål der er opstillet i Fælles Mål it & medier 3.3 Undervisningsmiljø Skolens undersøgelse af undervisningsmiljøet viser, at et stort flertal af eleverne er tilfredse med at gå på skolen, hvor de befinder sig godt og føler sig trygge ved deres kammerater. Svarene på spørgsmålene om, hvorvidt eleven føler sig holdt udenfor eller forfulgt af andre elever viser dog, at der er en gruppe elever, som ikke befinder sig helt så godt, fordi de enten er isolerede eller bliver mobbet. Undersøgelsen omfatter tillige en række spørgsmål, der vedrører IT og forsyningen med computere. Cirka 40 % svarer i den forbindelse, at de har vanskeligt ved at få adgang til en computer. De største miljøproblemer synes dog at have sammenhæng med nogle fysiske forhold, herunder toiletforholdene på skolen, der beskrives som meget ringe. Skolen har handlet på baggrund af undersøgelsen og inddraget eleverne ved fastlæggelsen af løsninger på nogle af de mulige miljøproblemer. 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. BH.kl. 4 møder, kl. 2 møder 2 møder 2 møder Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 21

22 Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 1-2 På mellemtrinnet kl. 1-2 I udskolingen kl 1-2 Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? 22

23 Uni-C: Kapaciteten har ikke været tilstrækkelig, så programmet gik ned og en del færdiggjorte elevplaner gik tabt Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Indførelsen af elevplaner er gået stort set problemfrit. Det skyldes, at vi havde udtænkt en holdbar strategi for igangsættelsen af arbejdet. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet: liniefag Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 10%: faglig specialundervisning, AKT og enkeltintegrerede af skolens egne ressourcer 5,7%: Gruppe 26, kommunalt udmeldte ressourcer 1,6%: til hørehandicappet barn, udmeldte PPR kurser Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 4 På mellemtrinnet kl. 1 23

24 I udskolingen kl 5 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 4 I udskolingen kl 8 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 0 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 12 På mellemtrinnet kl. 4 I udskolingen kl 2 Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 3 klasser Har skolen etableret familieklasse? NEJ Antal elever i familieklassen: Er skolen i gang med at indføre LP modellen? JA Hvor mange lærere arbejder med denne model? - 12 lærere i skoleåret 2007/ Hele skolen skal i gang i skoleåret 2008/2009 I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. 35% På mellemtrinnet kl. 24% I udskolingen kl 15% 24

25 En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? -I indeværende skoleår har vi på lærersiden været hårdt ramt af barsler og langtidssygefravær. -Vi har haft (for) få resurser til at støtte de enkeltintegrerede elever. -Det har været svært at få timerne til at slå til til at støtte nye elever i tilstrækkelig omfang såvel fagligt som med AKT-støtte. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. pæd. bistand og inklusion? - Læseløft i 1. klasse, læseudviklingen af eleverne på mellemtrinnet, brug af CD-ord på mellemtrin/udskolingen. -Børn der har været undervist i særskema, der blev sluset tilbage til normalundervisningen. -Samarbejde mellem specialcenteret og klassens lærere omkring en 5.klasse. Den målrettede indsats begynder at give resultater såvel fagligt som socialt. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? 25

26 - kollegial vejledning - rådgivning til forældre, hvis børn får specialundervisning - kvalificeret støtte til elever med særlige behov - arbejdet med LP modellen 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? 1,7% På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Anvendelsesgrad Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Vi har 2 lærere på Holmegårdsskolen der varetager undervisningen i dansk som 2. sprog 26

27 Linjefag i dansk som andetsprog 1 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet 1 lærer har gennemført flere CVU kurser. Fra kommende skoleår er hun tilmeldt linjefag dansk som 2. sprog. En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C 27

28 Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Den største udfordring ligger i, at vi på de fleste årgange har ganske få 2-sprogede elever. Derfor er balancen mellem at give støtten i klassen og at give støtten på hold ikke altid, som vi kunne foretrække det. Der er nogle familier det er meget svære at samarbejde med. Det er familier med børn som vi har lavet underretning på til socialforvaltningen, Børne- og familiegruppen (dette punkt gælder ikke kun for undervisningen i dansk som andetsprog). Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? I den ene af vores børnehaveklasser er der en gruppe tosprogede børn på 4 elever. Den støtte de har modtaget har virkelig rykket så de tre af børnene nu kan fortsætte uden støtte. Vi vil fortsat have fokus på deres behov. I 1. klasse har 4 børn deltaget i læseløft her i foråret. Det har betydet, at de er blevet sikre læsere. 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Ved dette års afgangsprøver er for første gang anvendt en 7 trins skala, der afløser den tidligere brugte 13 skala. Resultaterne af dette års prøver kan således ikke direkte sammenholdes med tidligere års prøveresultater. Det samme gør sig gældende for standpunktskaraktererne. Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 6,3/7,3 6,2 5,9 7,3/6,0 6,5 5,9 Piger 6,6/7,1 7,1 6,3 6,5/6,8 5,4 5,4 Alle 6,5/7,3 6,6 6,1 6,9/6,4 6,0 5,6 28

29 Prøve karakterer Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Dansk Retstavning/læs. Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 5,9/7,2 7,0 7,7 7,8/7,1 7,7 7,4 Piger 5,7/7,3 7,5 7,9 7,0/6,2 6,5 6,7 Alle 5,8/7,3 7,2 7,8 7,4/6,7 7,1 7,1 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Holmegårdsskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra Det generelle billede af 1. klasserne er langt bedre resultat end landsgennemsnittet. 1. klasserne har i snit godt 90% af eleverne som sikre læsere og de resterende fordelt mellem usikre læsere eller ikke læsere. Foregående skoleår lå resultatet nogenlunde med samme fordeling lidt flere ikke læsere, blot lidt skævere fordelt på klasserne. 3. klassetrin ligger næsten med 100% sikre læsere langt over landsgennemsnittets 70%. Der er kun et par procent ikke læsere på denne årgang. Ved sidste års opgørelse lå Holmegårdsskolen også med meget fine resultater. Her var der ca. 8% usikre og ikke læsere. Gennemsnittet af 5. klassernes læseresultater fra teksten Malmbanen ligger under landsgennemsnittet. Der er dog lidt forskel på klasserne i fordelingen mellem sikre læsere, usikre læsere og ikke læsere. Det generelle billede er omkring en fjerdedel sikre læsere, ca. 65% usikre læsere og omkring 10% ikke læsere. Sidste skoleårs fordeling havde væsentlig flere sikre læsere, færre usikre læsere og nogenlunde det samme for ikke læserne. 29

30 For læseteksten Uroksen, ligger resultatet lidt bedre end landsgennemsnittet. Spredningen mellem klasserne er dog lidt større. Her ligger Holmegårdsskolen med lidt flere sikre læsere, knap 70%, nogenlunde den samme andel usikre læsere og ingen ikke læsere. Sidste års resultater lå væsentlig over landsgennemsnittet, med 75% sikre læsere mod landsgennemsnittets 60%. Resultaterne af 7. klassetrins læsetekst Robin Hood ligger i snit over gennemsnittet på landsplan. Med lidt over 80% usikre læsere og godt 10% ikke læsere samt 5 % sikre læsere ligger årgangen pænt. Landsgennemsnittet har også en meget lille andel sikre læsere. Ved sidste års resultater havde klasserne en større andel af ikke læsere. Ved teksten Råolie er der stor forskel på klasserne. Gennemsnittet ligger under landsgennemsnittet. Godt 25% sikre læsere, lidt over de 70% usikre læsere og lidt over 5% ikke læsere. Der er dog flere sikre læsere i den ene af 7. klasserne. Sidste års årgang havde færre sikre læsere. 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 6 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 22 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 31 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse 1 Fortsætter i arbejde 1 30

31 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. De tosprogede elever klarer sig ligesom alle andre børn på Holmegårdsskolen. Der er elever der klarer sig rigtig godt og nogle der klarer sig mindre godt, alt afhængig af evner og indsats. 5. Sammenfatning af resultatsamtale Ved resultatsamtalen den 10.september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Der udarbejdes handleplaner på følgende områder: Et værdigrundlag for skolen (det vil vi - det betyder - og derfor gør vi ) Herunder en sammenhængende plan og en strategi for skolens udvikling de kommende år. Fokus på faglig læsning på mellemtrinnet således, at der skabes endnu bedre resultater gerne via effektive indsatser og opfølgninger Fysikundervisning og resultater i fysik. Der afprøves i indeværende skoleår tre forskellige modeller. Resultater af læringsmål og kortsigtede effektmål af de tre modeller opstilles. Dét at være en skole, der tiltrækker mange elever fra andre distrikter indebærer en række udfordringer. Opgaven er derfor at sætte fokus på Inklusion i almenundervisningen og de udfordringer, det giver både for nyuddannede og erfarne lærere. Heri kan videndeling særligt omkring Lp-modellen og de gode historier herfra blive et virksomt middel. Der er tale om langsigtede opgaver, men handleplaner og opgaveløsning vil første gang blive fulgt op ved næste års Kvalitetsrapport og resultatsamtale. 31

32 BILAG Principper for elevplaner Alle elever skal som optakt til skolehjemsamtalerne have et oplæg til en elevplan. Efterfølgende indskrives aftaler og nye mål i planen. Elevplanen udarbejdes af klasseteamet med klasselæreren som tovholder og offentliggøres senest tre dage inden skolehjemsamtalen. Alle fag skal være repræsenteret: Dansk, matematik, engelsk - to gange årligt Øvrige fag - én gang årligt Klasseteamet planlægger, hvornår hvilke fag repræsenteres i elevplanen. Elevplanen skal indeholde oplysninger om: elevens faglige standpunkt elevens personlige udvikling mål for kommende periode Ved skolehjemsamtalen samarbejder lærer, forældre og elev om elevplanens endelige aftaler. Det er læreren, der afgør, hvad der skal noteres i planen. Forældre, elev og lærere forpligter sig til at overholde indgåede aftaler. Elevplanen skal være enkel og anvendes til at evaluere og afklare status i foregående periode, samle op på test og prøver, samt opstille nye mål og aftaler for kommende periode. Dette gøres i forhold til gældende trinmål. Elevplanerne indgår som en del af årsplanlægningen for den enkelte klasse. Klasselæreren lægger elevplanen på Forældre- og Elevintra. Holmegårdsskolen Plovheldvej 8, 2650, Hvidovre Telefon: holmepost@hvidovre.dk Elevplan for elev 3A Navn: Adresse: 2650 Hvidovre Klasse: 3A - 1/2008 Skole: Holmegårdsskolen 32

33 Team: LR, MA, MK, SF, STI, TH Periode: Forår 2008 Elevens alsidige, personlige udvikling (Klik her for Hvidovre Kommunes Mål for elevens alsidige, personlige udvikling - PDFformat) Hvad aftalte vi sidst?: Status: er en dejlig dreng på rigtig mange måder. Vi har en god kontakt til ham. Han kan ind i mellem blive nævnt i sociale sammenhænge, hvor andre klassekammerater nævner - dvs. der hvor han har været en del af en konflikt. Her kan han have lidt svært ved at indrømme og stå frem, men vi ser, at han arbejder med den side. Vigtigste mål - handleplan: skal fortsætte sin positive udvikling i at tage ansvar overfor sine handlinger. Faglig udviklingsbeskrivelse i forhold til Fælles Mål Dansk (klik for trinmål) Faglig status og arbejdsindsats: Arbejder pænt i faget dansk. Er blevet mere arbejdsom og er rigtig aktiv nu, også mundtligt. Hans skriftlige arbejde er fint, dog skal han gennemlæse sit arbejde. Grammatisk er han blevet bedre og tør mere derfor skal der stadigvæk trænes. Skriften er flot, og han gør sig umage. Dejligt. Han gør et rigtigt godt stykke arbejde. Vigtigste mål - handleplan: Fortsætte i samme stil. Billedkunst (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: er engageret i billedkunstundervisningen både når det gælder den kreative proces og i og med at beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler. Han deltager aktivt i både i grupper og ved selvstændigt arbejde. Han er meget kreativ og fantasifuld i sine billedudtryk. arbejder godt, men har nogen 33

34 gange svært ved at fordybe sig i sit arbejde, da han let bliver forstyrret af det, der sker omkring ham. Vigtigste mål - handleplan: Fortsat at udvikle færdigheder indenfor billedbehandling i/med forskellige materialer og værktøj. Han skal der ud over arbejde med at fokusere på de stillede opgaver. Engelsk (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: arbejder rigtig godt med engelsk. Han er meget opmærksom og fanger nye ord og grammatik hurtigt. Han er aktiv mundtligt, er ikke bange for at udtrykke sig på engelsk og har en god udtale. Han arbejder flot skriftligt, hvor han staver godt, laver fine selvstændige og varierede sætninger og gør sig umage. Vigtigste mål - handleplan: At han fortsat er interesseret i faget og i at blive en dygtig sprogbruger. Derudover skal han selv tage mere initiativ mundtligt. Historie (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: Vigtigste mål - handleplan: Idræt (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: Deltager aktivt og engageret i idrætsundervisningen og virker glad for faget. Vigtigste mål - handleplan: At opnå færdigheder i henhold til årsplanen og få kendskab til de forskellige idrætsformer samt fortsætte med at deltage aktivt og bevare idrætsglæden. 34

35 Kristendomskundskab (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: viser interesse i kristendoms og er deltagende i undervisningen. Han er velformuleret og kan tale med om såvel almene tilværelsesspørgsmål som mere filosofiske spørgsmål. Der ud over har han et fint kendskab til indholdet i de bibelske fortællinger og er i stand til at sætte indholdet i relation til nutiden. Vigtigste mål - handleplan: At han bevarer interessen for faget og de undertiden svære problemstillinger, vi diskuterer. At han bliver mere deltagende i de mundtlige diskussioner. Matematik (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: er aktiv i timerne og har en fin forståelse af faget. Han skal dog passe på ikke at lade sig forstyrre eller forstyrre sine klassekammerater. Der bliver lavet matematikprøve i april-maj. Vigtigste mål - handleplan: At lære hele den lille tabel (1-10) inden sommerferien - at blive god til at overveje om han har løst plus-, minus-, divisions- og gangestykker korrekt. Herunder skal han passe på ikke at sjuske og at blive endnu bedre til ikke at forstyrre eller lade sig forstyrre af sine klassekammerater. Musik (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: Vigtigste mål - handleplan: Natur & Teknik (klik for trinmål) Hvad aftalte vi sidst?: Faglig status og arbejdsindsats: Vigtigste mål - handleplan: 35