1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Engstrandskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen BILAG

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales at analysere årsagerne til resultaterne af læseprøverne på mellemtrinnet og i 7. klasse med henblik på at iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes læseforståelse. Det bør overvejes, hvordan viden om læseindlæring kan deles mellem de forskellige faglærere på skolen. Endvidere anbefales det at arbejde videre med de anbefalinger, som EVAs rapport om skolens læseundervisning gav, herunder især flg. anbefaling: At skolens ledelse stiller krav til lærernes viden og indsats i forhold til læseundervisningen, herunder til deres begrundelser for valg af metoder, undervisningsdifferentiering og evaluering af elevernes udbytte og af undervisningen. Anbefaling Det anbefales at undersøge årsagerne til, at eleverne opnår relativt svage resultater i de obligatoriske prøvefag med henblik på at afklare, om der skal ændres på det didaktisk-metodiske grundlag for undervisningen i de ældste klasser. Anbefaling Det anbefales at ledelse og lærere i samarbejde med eleverne drøfter resultaterne af den seneste undervisningsmiljø undersøgelse og opstiller en handlingsplan for, hvordan miljøet gennem en fælles indsats kan forbedres. Anbefaling Det anbefales at skolen analyserer årsagerne til det relativt høje sygefravær blandt medarbejdere og elever med henblik på at igangsætte initiativer, der kan nedbringe fraværet. Skolens redegørelse: Engstrandskolen har været under et noget turbulent periode, og en del af de anbefalinger som skolen fik i kvalitetsrapporten er ikke blevet efterfulgt. En af de vigtigste ting er elevernes holdning til deres skolegang jf. uvm-rapporten. Dette finder jeg som det vigtigste ift. mit kommende arbejde på skolen, hvilket 3

4 skolebestyrelsen er enig med mig i. Ellers har det meste at året gået med at få "ryddet op", og få skolen til at kigge fremad med fornyet energi. 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 445 Antal spor 2-3 Klassetrin kl. klassekvotient 18,2 Lærer/elev ratio 9,3 Udg. Uv midler pr. elev 916,19 kr Elever pr. pc 3,2 % elever i FH 95% Elever i specialskoler/kl. 21 (ordblindegr.) 2.2 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 33,4 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? aflyste timer svarende til 0,32 % Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Naturfag Praktisk musiske fag

5 3. Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: Engstrandskolen Mål: 1. Vi vil lære eleverne sunde kost og motionsvaner, samt give dem viden om livsstilssygdomme. 2. Vi vil give overvægtige/fede elever sammen med deres forældre mulighed for at ændre livsstil og opnå et varigt vægttab. Målemetode: 1. Interview og spørgeskemaundersøgelse 2. Eleverne bliver vejet før og efter kurset. Der føres logbog over kost- indtag og motion. Midtvejsevaluering Der følges op året Resultater fra måling af målet: 0 Kommentarer og erfaringer: Grundet skolens dårlige økonomi og andre vanskeligheder valgte repræsentanter fra forvaltningen at udskyde kontraktmålene. Vi finder at beslutningen var rigtig fornuftig, men ærger os samtidigt, da vi mener at kontraktmålet var særdeles velegnet til Engstrandskolen Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: Mål: Engstrandskolen Vi blev i skoleåret 06/07 bevilget midler fra LSU puljen til at videreudvikle evalueringskulturen på Engstrandskolen. I skoleåret 07/08 vil vi fortsætte dette arbejde og fokusere på disse 3 områder: 1. Årsplaner 2. ElevIntra 5

6 3. Elevplaner Målemetode: Vi vil arbejde for at etablere fælles standarder for, hvordan vi udarbejder årsplaner og elevplaner, og vi vil arbejde for, at brug af ElevIntra bliver en naturlig del af dette arbejde. Alle årgangsteams afleverer årsplaner udarbejdet efter de fælles retningslinier som oplæg til forældremøderne i efteråret. Vi vil registrere, hvor mange klasser, der kommer i gang med at bruge ElevIntra og i hvilket omfang, de bruger det. Lærerne evaluerer desuden brug af ElevIntra på en pædagogisk dag. Arbejdet med elevplaner får et ensartet præg i alle klasse Resultater fra måling af målet: 0 Kommentarer og erfaringer: Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: Mål: Grundet skolens dårlige økonomi og andre vanskeligheder valgte repræsentanter fra forvaltningen at udskyde kontraktmålene. Vi finder at beslutningen var rigtig fornuftig, men ærger os samtidigt, da vi mener at kontraktmålet var særdeles velegnet til Engstrandskolen Engstrandskolen Udover det særlige tilbud som familie klasserne tilbyder, ønsker vi samtidige at sætte fokus på klassens sociale liv. Vores mål er at fællesskabet i klassen styrkes. Vi ønsker at hensynet ikke kun lægges hos børn med vanskeligheder men i ligeså høj grad hos gruppen af øvrige børn. Vi ønsker at børnene får øget kendskab til hinanden og derved en større accept af hinandens forskelligheder. Målet er at afholde klassemøder på udvalgte klassetrin. Derved vil vi opnå, at eleverne tilegner sig normer og udvikler sociale færdigheder, som kan være til gavn for fællesskabet i klassen. Vores mål er at gruppens ressourcestærke børn får mere plads til at ytre sig og derved være med til 6

7 at gøre deres normer gældende. Vi vil lære børnene, hvordan man i klassen kan tale om forskellige emner på en konstruktiv måde. Dette vil på sigt give børnene hensigtsmæssige redskaber til løsning af konflikter i gruppen. Vores elever fungerer i skolen i mange forskellige gruppe konstellationer. Det er målet, at det arbejde, der kommer til at ligge i klassen, på sigt vil have effekt i ordningerne og på den øvrige skole. Målemetode: Tovholderen evaluerer med de enkelte lærere. Et spørgeskema på pågældende klassetrin, kan vise elevernes holdning til klassemødet. Vi håber selvfølgelig at lærerne på de enkelte klassetrin vil kunne registrere at børnene har fået en større tryghed i klassen, og at stille børn fylder mere. Samtidig vil vi kunne registrere, om klassemødet har været med til at forebygge mobning. Resultater fra måling af målet: 0 Kommentarer og erfaringer: Grundet skolens dårlige økonomi og andre vanskeligheder valgte repræsentanter fra forvaltningen at udskyde kontraktmålene. Vi finder at beslutningen var rigtig fornuftig, men ærger os samtidigt, da vi mener at kontraktmålet var særdeles velegnet til Engstrandskolen Målopfyldelse målskema 8 Virksomhedens navn: Mål: Målemetode: Engstrandskolen I forbindelse med Engstrandskolens udvikling frem mod den inkluderende skole, vil vi sætte fokus på de børn vi har, der ikke i tilstrækkelig grad fungerer og udvikler sig fagligt og socialt i vores skolemiljø. Det drejer sig bredt om børn med såkaldt AKT lignende vanskelig- heder. Vi vil give disse børn et nyt tilbud om støtte til udvikling og hjælp. Scoreskema: Ud fra de konkrete mål der formuleres på 1. arbejdsmøde udarbejdes et scoreskema. Der benyttes en skala fra og 2 betyder ikke tilfredse 7

8 voksne og 3 og 4 betyder tilfredse voksne. Det er elevens ansvar at tage skemaet med hjem hver dag så forældrene kan følge i deres barns målopfyldelse fra time til time. Når eleven er i sin klasse, er det hver enkelt lærers opgave at evaluere eleven på målene efter hver time og udfylde scoreskemaet. Når eleven er i familieklassen er det forældrene, der evalueret eleven og udfylder scoreskemaet. Det er vigtigt, at man ikke bruger skemaet pædagogisk men at man giver eleven reel tilbagemelding på sin adfærd. Grafer: Elevens scoringer indsamles og afbilledes i grafer, som bruges ved evalueringsmøderne. Grafen kan bl.a. bruges til at se noget om, hvornår det går galt for eleven, så man kan sætte ind og løse de forhindringer, der kan være for eleven. Referater: På de 3 omtalte møder skriver fam. klasselæreren referat som sendes til de implicerede partere og skolens ledelse. Afsluttende evalueringsmøde Efter 3. kvartal mødes fam.klasselærere, et antal normal lærere som har været involverede, skolens psykolog og ledelse for at foretage grundig evaluering med henblik på at beslutte, om vi ønsker at arbejde videre med fam.klasser evt. justeringer mv. Resultater fra måling af målet: 0 Kommentarer og erfaringer: Grundet skolens dårlige økonomi og andre vanskeligheder valgte repræsentanter fra forvaltningen at udskyde kontraktmålene. Vi finder at beslutningen var rigtig fornuftig, men ærger os samtidigt, da vi mener at kontraktmålet var særdeles velegnet til Engstrandskolen 8

9 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse 0 men eleverne har tilsvarende kvalifikationer 6. klasse 0 men eleverne har tilsvarende kvalifikationer 9. klasse 0 men eleverne har tilsvarende kvalifikationer Skolen anvender andet system, nemlig: Skolen arbejder med målbeskrivelser som i JPCK, men vi udsteder ikke kørekortet Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: Alle klasser fra 2. til 9. er blevet undervist svarende til ca. 300 elever Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser 40 lærere Videreuddannelse fx PD 2 Konferencer 6 Andet 15 lærere deltog i demonstration af IWB Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: 9

10 A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad A It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse kommunikation Computere og netværk B C Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Skolen er særdeles godt med i arbejdet med it handleplan. Skolen har to meget dygtige og veluddannet (pd) it folk. På klassetrin arbejdes der ihærdigt med it handleplanen. Derudover er der tildelt 4 ressource timer om ugen til støtte af integration af it i undervisning 3.3 Undervisningsmiljø Vi tror på, at en del af det dårlige resultat fra sidste UVMundersøgelse skyldes generel uro og manglende styring af skolen. Derfor har vi indført afdelingsopdelt skole, som bl.a. skal være med til at tydeliggøre "hvad det er at være en elev på Engstrandskolen". Samtidigt med en større fællesforståelse blandt lærere om, hvor vigtigt deres rolle er som underviser. Vi arbejder nu med værdier, som skal gælde på hele skolen. Det er både skolebstyrelsen, medarbejdere og eleverne der arbejder med disse værdier. Værdiarbejdet skal udmøntes i regler for eleverne samt hvordan vi skaber trivsel på skolen. Desuden arbejder vi med Helle Høiby s tanker om; "Ikke mere mobning". Legepatrujle vil være oplagt også at få sat i værk på skolen. 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 1 10

11 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. 1 Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. 1 Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. 1 Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: 11

12 A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? Den største udfordring har været, hvordan alle skolens fag skulle inddrages i en elevplan og i hvilke omfang. Dette kan resultere i, at vi som skole signalere, at de små og kreative fag ikke er vigtige. Derudover at nogle lærere har mange elever i få ugentlige timer, som de skal beskrive skriftligt Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Hurtigt overblik over elevernes styrker og svagheder. Lærerne bliver tvunget til et mere formaliseret samarbejde, der samtidigt bliver af større kvalitet, da det er skriftligt. Desuden har det været med til at synliggøre vigtigheden af, at skole/hjem samarbejdet bliver opgraderet. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet Psykoterapeutisk, Læsevejleder fra CVU Ingen formelle kompetencer i forhold til

13 specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 7% Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 11 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 8 På mellemtrinnet kl. 18 I udskolingen kl 11 I 10. kl. Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 0 På mellemtrinnet kl. 0 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 7 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 0 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 0 I 10. kl. Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 4 13

14 I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. Har skolen etableret familieklasse? nej, se kontraktmål Antal elever i familieklassen: 0 Er skolen i gang med at indføre LP modellen? Vi er så småt begyndt i specialcenteret, og skal skoleåret 2008/09 yderligere arbejde med LP med Skolepsykolgen og talepædagogen som vejledere Hvor mange lærere arbejder med denne model? 6 I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. 20% På mellemtrinnet kl. 15% I udskolingen kl 10% I 10. kl. 35% En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede 14

15 plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Den største udfordring har været at se mulighederne i holddannelse fremfor at tage eleverne ud af klassen. Lærerne har en stærk tradition for et rummeligt syn på eleverne. Så udfordringen har tit været af strukturel karakter (skemating o.l) Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? Det mest vellykkede har været at følge med i, hvordan der er lykkedes at integrere elever i indskolingen, som havde store faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? Gennem en ny struktur, hvor afdelingsopdelt skole samt en styrkelse af teamtanken og dermed en øget fokusering på holddannelsen muligheder. En videreudvikling af LP-modellen, og så vil skolen gerne på sigt indføre Familieklasser. 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad 15

16 almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov 16

17 A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Vi ser store udfordringer i manglende modersmålundervisningen. DE kommer i skole med "et halvt sprog". Vi påtænker yderligere indsatser i begynderundervisningen Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? Det mest vellykkede har været Lektiecafé ordninger, prøveforbedredende træning med især de store piger samt en indskolingsgruppeordning 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,5 / 6,2 3,6 4,6 4,2 / 4,0 5,3 5,7 Piger 5,4 / 6,8 4,7 5,2 4,1 / 4,1 4,8 5,4 Alle 4,9 / 6,5 4,2 4,9 4,1 / 4,0 5,0 5,6 17

18 Prøve karakterer Dansk Retstavning/l æs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,0/5,1 4,5 6,3 3,7/1,7 5,8 5,7 Piger 3,9/5,0 5,2 6,5 2,3/1,3 5,4 5,3 Alle 3,9/5,0 4,9 6,4 3,0/1,5 5,6 5,5 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Engstrandskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra klasserne læser væsentlig bedre end landsgennemsnittet. 1. klasserne har over 80% af eleverne som sikre læsere og de resterende fordelt næsten ligeligt mellem usikre læsere og ikke læsere. Foregående skoleår lå resultatet væsentligt dårligere for de sikre læsere under halvdelen. De usikre læsere og ikke læsere udgjorde omkring en fjerdedel hver. 3. klassetrin ligger ligeledes væsentlig over landsgennemsnittet og igen bedre end foregående år. Indeværende skoleår har omkring 80% sikre læsere, 15% usikre læsere og 5% ikke læsere. Ved sidste års opgørelse var færre, omkring 65% sikre læsere og en fjerdedel i gruppen af usikre læsere og omkring 10% ikke læsere. Gennemsnittet af 5. klassernes læseresultater fra teksten Malmbanen ligger under landsgennemsnittet. Årgangen har knap 20% sikre læsere, omkring 65% usikre læsere og godt 20% ikke læsere. Andelen af sikre læsere var stort set det samme årgangen før, men der var flere ikke læsere. Det samme gør sig gældende for læseteksten Uroksen. Der er godt 10% færre sikre læsere end ved landsgennemsnittet, godt 15% flere usikre læsere og nogen lunde lige så mange ikke læsere. Sidste års resultater var færre sikre læsere flere usikre læsere og flere ikke læsere. Resultaterne af 7. klassetrins læsetekst Robin Hood ligger lidt bedre med hensyn til ikke læsere end gennemsnittet på landsplan. Det generelle billede er ingen sikre læsere, lidt over 80% usikre læsere og godt 15% 18

19 ikke læsere. Sidste skoleårs fordeling var væsentlig flere ikke læsere ca. 35%. Ved teksten Råolie ligger klasserne over landsgennemsnittet. Der er nogenlunde den samme andel sikre læsere godt 30%, med der er flere usikre læsere og færre ikke læsere. Ved sidste års resultater var der væsentlig færre sikre læsere her kun omkring 10%. 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 36 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 58 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 17 Produktionsskole 11 Individuelt tilrettelagt uddannelse 7 Fortsætter i arbejde Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. Det positive er, at eleverne føler sig som en del af klassen og virker veltilpasset og har et højt selvværd. Generelt ligger de fagligt under niveau i forhold til den øvrige elevgruppe både danske og etniske danske, der ikke modtager da. 2 sprog s undervisning. 19

20 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 9. september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Det anbefales: at analysere årsagerne til læseresultaterne på mellemtrinnet og i 7. klasse med henblik på at iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes læseforståelse. Det bør overvejes, hvordan viden om faglig læsning kan deles mellem de forskellige faglærere på skolen at skolen arbejder med at blive bedre til at fastholde distriktets børn, og i den forbindelse udarbejder skolen en handleplan for denne indsats. at ledelsen formulerer og formidler tydelige krav og rammer i forhold til elever og lærere med henblik på at styrke den faglige profil Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års resultatsamtaler. Skolen kan selv vælge om nogle af indsatserne gøres til kontraktmål 20

21 BILAG Navn: Kan Kan næsten Skal arbejde med Dansk 1. Jeg kan læse mange tekster 2. Jeg kan skrive store og små bogstaver 3. Jeg kan stave de fleste ord 4. Jeg har orden i mine ting 5. Jeg læser derhjemme 6. Jeg kan fortælle hvad jeg har læst Matematik 1. Jeg har en god måde at regne på 2. Jeg kan tegne/bygge/efterligne en figur 3. Jeg kan forklare hvordan jeg har løst en opgave 4. Jeg deltager aktivt i matematik 5. Jeg arbejder koncentreret med alle slags opgaver Andre fag 1. Jeg kan 2. Jeg kan 3. Jeg kan 4. Arbejdsindsats 1. Jeg kan 2. Jeg kan 3. Jeg kan 4. Dig selv og klassen 1. Jeg kan sige til, når jeg har et problem 2. Jeg kan for det meste løse mine konflikter selv 3. Jeg kan se når andre er kede af det 4. Jeg kan hjælpe dem, der har brug for det 5. Jeg kan være en god kammerat Andre forløb 1. Jeg kan 2. Jeg ved 3. Jeg har lært 4. 21