Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Avedøre skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Avedøre skole

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål)... 6 Registrering af hold afleveres til skolens ledelse Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til læseresultaterne på mellemtrinnet og inddrager læsevejleder og evt. læsekonsulenten i en drøftelse med faglærerne om indhold og fremgangsmåder i en læseundervisning, der fremmer elevernes læseforståelse, herunder især forståelsen af faglige tekster. Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til og karakteren af den mobning, der finder sted med henblik på at udarbejde en handleplan for en reduktion af mobningen. I dette arbejde foreslås både elever og lærere inddraget. Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til fraværet og udarbejder en plan for løbende at nedbringe dette. Anbefaling Det anbefales, at ledelsen udarbejder en strategiplan for at sikre en koordineret realisering af de mål, skolen har i forhold til en generel styrkelse af den faglige profil og kompetenceudvikling af medarbejderne gennem vidensdeling og på andre måder. Skolens redegørelse: Vi har i skoleåret undervist samtlige matematiklærere i dansk som andet sprog i fagene. Der har været eksterne undervisere. Der er i samme omgang gennemført en ordforrådstest blandt de tosprogede elever. Resultatet af testen viser at det øgede fokus på sproget blandt matematiklærerne har haft en positiv effekt på elevernes ordforråd. Det er undersøgt om det har haft en sammenhæng med matematikfærdighederne, men vi formoder at bevidstheden om den gode og tilpassede kommunikation vil have en effekt. Vi har uddannet to nye læsevejledere. De udarbejder i skoleåret en ny læsestrategi for skolen. Ledelsen deltager i læsevejledernes resultatsamtaler med lærerne fra de enkelte klasser. Vi har set hurtige og gode resultater af 3

4 læsevejledernes rådgivning af lærere, hvis resultater har været tilfredsstillende. Lærerne er pålagt at gennemføre undervisning i et specifikt katalog af adfærdsregler. Der er etableret venskabsklasser på tværs af klassetrin. Der er fra skoleåret afsat 20 lektioner pr. uge til 3 lærere som skal beskæftige sig med at etablere de gode relationer. 2 af disse lærere er hver tildelt 10 dages efteruddannelse i AKT. Indsatslærerne superviseres hver 14 dag af PPR. Der er afsat en lektion hver dag til at støtte elever i at møde til tiden. Der er etableret en visitationsgruppe som hver måned analyserer og justerer specialcentrets indsats overfor såvel adfærd som fag. Ved en analyse af årsagerne til fraværet blandt lærere og pædagoger i skoleåret viser det sig at det totale fravær er meget over gennemsnittet. En plan for nedbringelse af fraværet skal rette sig mod faktorer som er følsomme for indgreb. Fravær pga. barsel og langtidsfravær kan reguleres. Det skolen kan gøre noget ved er fravær som relateres til trivslen på arbejdspladsen. Det er vores opfattelse at dette fravær muligvis vil kunne nedbringes. Vi har blandt andet vedtaget en stresspolitik som i høj grad anerkender stress som en risiko i arbejdet. Stresspolitn pålægger skolen at behandle emnet stress på mindst et personalearrangement hvert år. Der skal hvert år gennemføres en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø arbejdsmiljøinstituttets lille spørgeskema. I skoleåret behandles den seneste undersøgelse samt temaet stress på et internatophold over to dage. Udgiften pr. 1 pct. fravær er ca kr. så den økonomiske motivation ved nedbringelse af fraværet er til at få øje på. Indskolingsafdelingen afholder i skoleåret 2008 /2009 fire 3 timers aftentemamøder. Temaerne er: Musik som støtte for indlæringen Janne Aagaard er instruktør. Cooperative Learning PPR underviser. Drenge og pigehjerner Anne B. Knudsen holder foredrag.. Videndeling udveksling af undervisningsmaterialer og metoder. Mellemtrinnet indleder arbejdet med LP modellen. Udskolingen fortsætter arbejdet med holddeling. 4

5 2. Rammebetingelser 2.1 Elever og klasser mv. Antal elever 575 Antal spor 3 Klassetrin kl. klassekvotient 19,2 Lærer/elev ratio 11,3 Udg. Uv midler pr. elev kr. Elever pr. pc 3,1 % elever i FH 86% Elever i specialskoler/kl Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 35,7 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? 97,76 % Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag 92,3 81,3 73,57 Naturfag , Praktisk musiske fag 57,77 73,6 36,36 Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer 5

6 3 Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Målopfyldelse Bevægelse og fysisk aktivitet Virksomhedens navn Avedøre Skole Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Vi vil højne elevernes fysiske aktivitetsniveau. Vi vil give eleverne viden om fysisk aktivitets indvirkning på trivsel, indlæring og udvikling. Vi vil bevidstgøre lærerne om bevægelse og fysiske aktiviteter i den daglige undervisning samt projektforløb. De konkrete forslag, som løbende beskrives, lægges på Avedøre skoles informationsportal. Samme sted indsamles dokumentation samt løbende resultater over aktiviteterne. Ved slutningen af skoleåret følges der op på om succeskriterierne er opnået via informationsportalen. Resultatet forelægges PR. Resultater og evaluering afleveres til skolens ledelse senest juni Resultater og evaluering afleveres til skolebestyrelsen senest juni Der er, ved opgavefordelingen i foråret 2007, nedsat et udvalg til at udføre handleplanen samt evalueringen. Der er lavet et katalog over ønskede tiltag. Mellemtrinnet har haft en temaaften om bevægelse og fysisk aktivitet. Der er gennemført 15 minutters idræt i første lektion i indskolingen. Indskoling og mellemtrin er ude i alle frikvarterer. Der har i været en legepatrulje som igangsætter lege. Skolen har en internetbaseret madordning som giver alle mulighed for at bestille sund mad. Der er Konkrete ideer og undervisningsforslag fra Kræftens bekæmpelse lagt på lærerintra som inspirationsmateriale. Bevægelse og fysisk aktivitet er også et kontraktmål i skoleåret Kontraktgruppen har til opgave at forfølge og implementere målsætningerne for projektet. Ledelsen forventer således at alle intentionerne er opfyldt ved skoleårets slutning. 6

7 Virksomhedens navn Mål Målemetode Målopfyldelse Den inkluderende virksomhed Avedøre Skole Etablering af et specialcenter på Avedøre skole. Det er specialcentret der fastlægger de overordnede rammer for den specialpædagogiske bistand. Specialcentret tager stilling til omfang, form og indhold og sikrer, at børn med særlige behov prioriteres. Specialcentrets medlemmer vil være udpeget og tildelt tid til deltagelse i skoleårets møder. Specialcentrets møder vil fremgå af skoleårets aktivitetskalender. Der vil have være afholdt en pædagogisk dag for personalet om inklusion. Evalueringen af dagen i forhold til de opstillede kriterier - sammenfattes kort. Registrering af Støttecentrets personale deltagelse i lokal kursusvirksomhed om inklusion. Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Specialcentrets medlemmer er: Skoleleder, koordinator for støttecentret, koordinator for sprogcentret, afdelingskoordinatorerne for indskoling, mellemtrin og udskoling, en repræsentant for indsatslærerne, skolepsykolog, tale/høre lærer. Specialcentrets møder fremgår af skolens aktivitetskalender. Der har været iværksat lokal kursusvirksomhed via PPR for støttecentrets lærere. Pædagogisk dag 3. marts 2008 om inklusion PPR holder oplæg om LP modellen. Specialcentret har vist sig at være et vigtigt forum for udveksling af informationer om børn med særlige behov. Specialcentret mødes fortsat 4 gange årligt. Et resultat af specialcentrets indsats har været oprettelsen af et visitationsudvalg, som mødes hver måned, og tager sig af den øjebllige situation på området for børn med særlige behov. Deltagerkredsen i visitationsudvalget er mindre idet afdelingskoordinatorerne deltager. Som et led i inklusionsopgaven implementeres LP modellen på skolen mellemtrin i skoleåret

8 Virksomhedens navn Målopfyldelse Holddeling Avedøre Skole Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Gennem bevidst planlægning (skemalægning) vil vi øge muligheden for undervisningsdifferentiering i fagene dansk og matematik i overbygningen (7.-9. kl.). Parallellægningen kan ses af skolens timeplan, der lægges på hjemmesiden. Registrering af hold afleveres til skolens ledelse. Fordelingsplan lægges på skolens hjemmeside. Opgørelsen præsenteres i afdelingen og afleveres til skolens ledelse. Resultatet af undersøgelsen sammenskrives kort. Det samlende overblik samt beslutning om fremtiden præsenteres for skolebestyrelsen og lægges senere på skolens hjemmeside. Der har været skemalagt således at holddeling har været mulig i såvel dansk som matematik i udskolingen. Temaet har været behandlet indgående på afdelingens møder. Der har fundet holddeling sted i forbindelse med et litteraturprojekt på 8. klassetrin, samt i forbindelse med skolens flexuge. De to holddelingsprojekter lever op til intentionerne som de fremgår af målformuleringen. Holddeling er også et kontraktmål i skoleåret Det er ledelsens konklusion at processen skal følges betydeligt tættere ligesom opgaven skal være yderligere konkretiseret. 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort Der er i skoleåret fokuseret på delelementer i junior PC kørekort i 3., 4. og 5. klasse. Nærmere betegnet introduktion og brug af bærbar pc i 3. klasse, grundlæggende word i 3. og 4. klasser kommunikation via skolekom og søgning på skolens webtjenester i 5. klasse samt dantek søgning (skolebiblioteket) i alle klasser. Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: Ca. 200 elever 9 klasser på mellemtrinnet. 8

9 Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra elevintra forældreintra Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser 0 Videreuddannelse fx PD 0 Konferencer 3 Andet 0 Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = i tilstrækkelig grad It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse kommunikation Computere og netværk A B C Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Skolen arbejder ud fra en præcis og skemalagt plan over implementering af junior PC kørekort på indskolingen. Systematn er skærpet og det forventes at mål for mellemtrin og udskoling nås indenfor 2 år. 9

10 3.3 Undervisningsmiljø 3.4 Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 I 10. kl. Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 2 I udskolingen kl 2 I 10. kl. Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 1 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang 10

11 A I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? Den konkrete hensigtsmæssige udformning af planen, samt forhandling af tidsforbruget med personalet. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Generel øget fokus på evaluering. Anvendelse af elevplan i forbindelse med afdelingsskift. 3.5 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? 11

12 Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU Andet Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? 12,3 % Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 8 På mellemtrinnet kl. 6 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 10 På mellemtrinnet kl. 10 I udskolingen kl 1 I 10. kl. Hvor mange elever, der er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 2 På mellemtrinnet kl. 5 I udskolingen kl 12

13 Rådgivning og vejledning kolleger 6 Hvor mange elever, der er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 0 På mellemtrinnet kl. 6 I udskolingen kl 0 I 10. kl. Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 3 Har skolen etableret familieklasse? JA Antal elever i familieklassen: 7 Er skolen i gang med at indføre LP modellen? JA Hvor mange lærere arbejder med denne model? Støttecenterlærere har stiftet bekendtskab med modellen. Enkelte lærere har arbejdet med den i indeværende år. Det er et indsatsområde for alle lærere på mellemtrinnet 08/09. I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. 4% På mellemtrinnet kl. 4,6% I udskolingen kl I 10. kl. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang 13

14 A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger En del specialundervisningstimer har været dækket af personer uden de nødvendige kompetencer: Nyuddannede lærere og barselsvikarer. Endvidere har der været timer, der er blevet læst - to langtidssyge kolleger. Der er på skolen tradition for at være rummelig. Støtte kan iværksættes meget hurtigt. A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion Støttecentret har arbejdet ud fra bekendtgørelsen. Med den specialpædagogiske bistand der har fundet sted, rummer skolen elever med endog meget store (for store?) faglige og sociale vanskeligheder. A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Blandt store pædagogiske udfordringer fremhæves følgende: o Mange af vore elever har brug for støtte af forskellig art. Med de resurser der er til rådighed, er det muligt at tilgodese alle elever, bl.a. på grund af elevsammensætningen. o Lærere uden de nødvendige kompetencer (bl.a. nyuddannede og vikarer). o Timer der dækkes. o Lokalefaciliteter (mangel på grupperum). o Fortsat implementering af procedurer for specialpædagogisk bistand. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. Pæd. Bistand og inklusion? 14

15 Blandt vellykkede tiltag kan nævnes: o Etablering af et specialcenter. o Retningslinier for specialpædagogisk bistand. o Øget skriftlighed i arbejdet. o Deltagelse i klasseteammøder. o Fokus på IT hjælpemidler. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? Inklusionsstrategien skal løses ved en bred kvalificering af personalets omgang med eleverne. Det er således kun en specialpædagogisk opgave, men i høj grad en professionalisering af hele personalets relationskompetencer. LP modellen er et skridt på denne vej. 3.6 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? 5,79% På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Slet I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? 15

16 Strukturen i sprogcentret har i de forløbne 3 år været organiseret som kurser lærerne kunne tilmelde deres elever til. I overensstemmelse med den sidste bekendtgørelse skal sprogcenterlærerne være mere i klasserne og klasselærere og sprogcenterlærer skal arbejde tættere sammen. Fra skoleåret 2008/2009 vil hver årgang have tilknyttet en sprogcenterlærer. Hver lærer har ca. 5 lektioner om ugen, som fordeles på årgangen. I begyndelsen af skoleåret observeres eleverne i klassen. Derefter planlægger sprogcenterlærer og de tre klasselærere hvad der skal ske resten af skoleåret og hvilke elever der skal have hvilke tilbud. Planlægningsmødet kan afholdes når årsplanerne er færdige, senest 1. september. Sprogcentret vil være behjælpeligt med: o Forforståelse af emner. o Hjælp til eleverne i den daglige danskundervisning. o Afholdelse af kurser for elever efter fælles planlægning med lærere. o Kurser for hele klasser og årgange, da der er erfaring for at også mange etsprogede elever har stor glæde af at arbejde intensivt med sproget. Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU 3 3 Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk 7 1 Andet En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C 16

17 En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Implementering af indstillingen: Vi er alle sproglærere (da2 i fagene) i dele af lærergruppen. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? Det tættere samarbejde sprogcenterlærer årgang klasselærer med deraf følgende mere individuelt målrettet undervisning. 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,3/4,9 4,0 4,4 6,6/5,1 4,6 5,3 Piger 5,3/5,8 5,4 4,3 4,9/3,8 4,6 4,3 Alle 4,8/5,4 4,7 4,3 5,7/4,4 4,6 4,8 17

18 Prøve karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 3,2/5,0 4,2 5,0 5,5/3,6 5,3 4,5 Piger 4,8/5,0 6,2 5,3 5,0/3,8 4,5 5,3 Alle 4,0/5,0 5,2 5,2 5,3/3,7 4,9 4,9 4.2 Kommunale læsetest Avedøre Skole har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra Det generelle billede af 1. klasserne er meget bedre end landsgennemsnittet. 1. klasserne har godt 70% af eleverne som sikre læsere, knap 20% usikre læsere og under 10% læsere. Det er et væsentligt bedre resultat end foregående skoleår, hvor der gennemsnitlig var ca. 45% sikre læsere, ca. 15% usikre læsere og omkring 35% læsere. 3. klassetrin ligger med godt 55% sikre læsere noget under landsgennemsnittets 70%. Der er generelt på årgangen omkring 25% usikre læsere og knap 20% læsere. I det foregående skoleår var der væsentlig flere sikre læsere, færre usikre læsere og færre læsere. 5. klassernes resultat ved læseteksten Malmbanen er meget forskellig på årgangens klasser. Der er i snit væsentligt færre sikre læsere, knap 20%, end landsgennemsnittet på godt 40%. De usikre læsere udgør knap 60%, hvilket er over landsgennemsnittets godt 49%. Og endelig er andelen af læsere omkring en fjerdedel af årgangen mod landsgennemsnittets godt 10%. Teksten Uroksen klarer 5. klasserne med godt 20% sikre læsere mod landsgennemsnittets 60%, omkring 70% usikre læsere mod landsgennemsnittets knap 40% og endelig omkring 10% læsere hvor landsgennemsnittet har en lille gruppe på et par 18

19 procent. Der er stor spredning mellem klasserne. Dette er et lidt dårligere resultat end sidste skoleår med hensyn til sikre læsere, hvor der var over 40%. Robin Hood teksten for 7. klassetrin ligner nogenlunde gennemsnittet på landsplan. Årgangens klasser er meget ens, knap 70% usikre læsere og knap 30% læsere. Det er en forbedring fra året før, hvor der var over 35% læsere. Teksten Råolie ligger også væsentligt under landsgennemsnittet. Lige godt 15% er sikre læsere, omkring de 75% er usikre læsere og knap 10% er læsere. Foregående skoleår havde stort set samme procentfordeling, men fordelt noget ulige på klasserne. 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 7 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 17 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 20 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse/andet 3 Fortsætter i arbejde Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. En langsomt stigende forbedring af faglighed/resultater (det lange seje træk). 19

20 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 4.september 2008 blev følgende opgaver aftalt: Fokus på udskolingen og på elevernes resultater Leg og Læring: Opgaven for skolen er at afdække og afklare udbyttet for både børn og voksne ved Leg og Læring i sær i grundskolen. At beskrive den pædagogiske profil, som lærere og pædagoger kan bidrage med i et ligeværdigt samarbejde. At have fokus på det, der går godt. Samtidig skal samarbejdet ( det fælles tredje ) mellem lærere og pædagoger i Huset beskrives. Naturfag - Det anbefales, at skolen gennem efteruddannelse, et øget fokus på den faglige dækning af undervisning i naturfagene og et intensivt samarbejde mellem lærerne i denne faggruppe, styrker undervisningen i fagene med henblik på, at fremme elevernes interesse for fagene, så de opnår bedre resultater. Classroom management skal være en del af det kommende års indsatser. Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års kvalitetsrapport og resultatsamtale. 20

21 BILAG Elevplan Evalueringsspørgsmål Fokuspunkter og aftaler Mellemtrin kl. Navn klasse Dato Periode Antal skoledage Antal fraværsdage. Evalueringsspørgsmålene er udarbejdet ud fra de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder trinmål og slutmål. 21

22 Dansk næsten deltage aktivt og lytte samt følge op med spørgsmål i undervisningen. læse srt og med god forståelse samt genfortælle det læste. skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen. bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse. Matematik deltage aktivt i matematik og forstå nye opgaver. Næsten vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge. indsamle og behandle data samt tolke data og informationer. Engelsk. deltage aktivt i engelsk og forstå sætninger og udtryk som anvendes. Næsten skrive enkle ord, udtryk og sætninger. mange engelske ord og tale med om nære og genkendelige emner. Idræt. næsten deltage aktivt og kende / afprøve forskellige idrætsøvelser. følge reglerne i holdidræt og forstå betydningen af fairplay. følge reglerne i holdidræt og forstå betydningen af fairplay. Historie. næsten deltage aktivt og gengive historiske fortællinger. kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid gengive historiske begivenheder med egne ord, i tegning osv. Natur / Teknik. deltage aktivt og fortælle om oplevelser/aktiviteter i naturen. stille spørgsmål og lave forsøg. fortælle andre om forsøg og resultater. Kristendom. næsten næsten deltage aktivt og tale om, hvad kristendom er. gengive bibelske fortællinger. sætte bibelske fortællinger i forhold til fortid og nutid. 22

23 Billedkunst. deltage aktivt i billedkunst med forskellige teknr og materialer. samtaler om billeders indhold og form. anvende visuelle virkemidler i præsentation af egne og andres billeder. Håndarbejde. deltage aktivt med forskellige redskaber, materialer og teknr. næsten næsten fremstille produkter med udgangspunkt i egne og andres ideer. anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel. Hjemkundskab. deltage aktivt og sammensætte og tilberede forskellige måltider. næsten undersøge fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed og miljø. håndtere og forklare almen køkken- og personlig hygiejne. Sløjd. næsten deltage aktivt samt vælge og bruge forskellige værktøjer. gennemføre et arbejdsforløb fra idé til udførelse. fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet. Musik. næsten deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse. sammensætte forløb med musik, i fællesskab med andre. tale om musns virkning i samfundet og for den enkelte. Arbejdsindsats. næsten sætte mål, og arbejde på at nå dem. arbejde alene. arbejde sammen med andre. møde til tiden og overholde aftaler. deltage aktivt i undervisningen, og huske at markere før jeg taler.. lave mine lektier og huske sedler. holde orden på min skoletaske bøger, mapper, papirer osv. Dig og klassen det sociale liv. næsten 23

24 være en god ven. lytte til andre. hjælpe andre. løse nogle konflikter. søge hjælp, hvis der er konflikter. følge klassens regler. EVT. Lærerkommentarer: Elevplan og aftaler. Fokuspunkter som ønskes særligt drøftet: Aftaler lavet ved sidste skole / hjemsamtale: Aftaler for kommende periode: Elever: Forældre: 24

25 25