Skolebaserede Kurser

Transkript

1 Skolebaserede Kurser

2 IKV skolebaserede kurser IKV skolebaserede kurser tilrettelægges i samarbejde med jer som institution, således at tyngdepunkterne i kurset lægges specifikt dér, hvor det er hensigtsmæssigt efter jeres indsatsområder og efteruddannelsesbehov. Typisk kan kurserne udgøre pædagogiske dage for hele eller dele af lærerkollegiet. Skolebaserede kurser kan også rekvireres regionalt, når flere uddannelsesinstitutioner går sammen om et kursus, f.eks. for dele af lærergruppen. IKV s samlede kursusudbud er anført alfabetisk nedenfor, men en del af årets kursusudbud kan ses gennem en pentagon, hvor hjørnerne udgøres af de indsatsområder (fokuspunkter), som institutionerne arbejder med, og hvor de aktuelle kurser og deres indbyrdes sammenhæng illustreres. Skriftlighed - elevtid - formativ evaluering Klare mål Skriftlighed i stx og hf Skriftlighed i htx og hhx Skriftlighed også matematik og naturviden Klasseledelse Innovation og projektorganiseret undervisning Undervisningsdifferentiering IT - undervisning og læring Studieretningsidentiteten AT videnskabsteori og flerfaglighed Innovation Problemformulering (SRP) og tværfagligt samarbejde SSO vejledning og hf-pædagogik Motivation Motiverende hf-pædagogik Moderne hf-uddannelse Kollegial supervision i teamarbejdet Lærersamarbejde og videndeling Således udgør Skriftlighed - omlagt elevtid - formativ evaluering et fortsat fokus, som skal bidrage til at højne elevernes kompetencetilvækst og gøre lærerens rettearbejde mere effektivt. Innovation kan være en tilgang til såvel den faglige undervisning, IT, det flerfaglige samarbejde samt arbejdet omkring studieretningen. De Klare mål, som uddannelserne skal leve op til, skal realiseres gennem det daglige arbejde i klasse- og læringsrum med fokus på klasseledelse samt undervisningsdifferentiering. En moderne hf-uddannelse er et fortsat indsatsområde, dels gennem motiverende hf-pædagogik og anvendelsesorientering, dels gennem SSO-vejledning og hf-pædagogik. Endelig betyder fokuspunktet Lærersamarbejde og videndeling, at man som underviser arbejder med studieretningsidentiteten, AT, SPR, SSO, med kollegial supervision i teamarbejdet samt motivation

3 Overblik over alle IKV s skolebaserede kurser AT - videnskabsteori og flerfaglighed Inklusion: Unge med psykiske handicaps Innovation, projektorganiseret undervisning og vejledning i faget IT som undervisningsværktøj og læringsredskab Klasseledelse Mindfulness på arbejdet Motivation Motiverende hf-pædagogik Problemformulering (SRP) og tværfagligt samarbejde Skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag Skriftlighed i htx og hhx Skriftlighed i stx og hf SSO-vejledning og hf-pædagogik Studieretningsidentiteten Supervision og teamarbejdet Undervisningsdifferentiering Unge med psykiatriske diagnoser Unge med psykiatriske diagnoser: konsulentbistand Det er kendetegnende for IKV- kurser, at de er udviklet som praksisorienteret og forskningsbaseret efteruddannelse til de gymnasiale uddannelser, og IKV følger således tæt de initiativer, som iværksættes fra ministeriet, og de udfordringer, som lærere i gymnasierne står over for. Kontakt: Bodil Ravn, Syddansk Universitet, tlf , b.ravn@sdu.dk

4 AT videnskabsteori og flerfaglighed I forbindelse med AT-synopsis-eksamen oplever mange vejledere/censorer, at eleverne benytter fagenes metoder i form af fraser og stikord, som de har lært, men for manges vedkommende kun bruger overfladisk. For eleverne er det tydeligvis en stor udfordring at reflektere over deres fags metoder og forstå forholdet mellem metoder fra forskellige fagområder. De faglige mål med undervisningen i almen studieforberedelse er imidlertid bl.a. - at vurdere fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - at demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag Som underviser i AT, står man således med den udfordring at skabe sammenhæng mellem videnskabsteoretiske refleksioner og elevernes arbejde med en sag. Kursets formål er at udbygge undervisernes grundlag for at løfte denne opgave, så det bliver lettere at sikre, at eleverne ikke blot bruger de videnskabsteoretiske begreber som mærkater, de påklistrer deres projekter. Fremfor at fremstå som irrelevante kan de videnskabsteoretiske elementer i AT-faget blive til ressourcer, der kan bidrage til både arbejdsproces, vejledning og evaluering. Kurset vil have fokus på - At give underviserne et konkret didaktisk redskab, der kan fungere som grundlag for elevernes arbejde med videnskabsteoretiske spørgsmål - At vise hvordan videnskabsteoretiske perspektiver kan favne, understøtte og styrke AT-projekternes tværfaglighed - At pege på konkrete eksempler på relevant anvendelse af centrale videnskabsteoretiske begreber Oplæg, gruppearbejde med eksempler på synopser, diskussion e på stx e Esben Nedenskov Petersen, adjunkt, ph.d., IKV- Syddansk Universitet Caroline Schaffalitzky, lektor, ph.d., IKV- Syddansk Universitet

5 Inklusion af elever med psykiske handicaps i normalklasser på de gymnasiale uddannelser At give underviserne og ledelsen på den gymnasiale uddannelsesinstitution indsigt i og viden om, hvilke problemstillinger man står over for, når man overvejer at integrere elever med milde psykiske handicap (ADHD og autisme-spektrum forstyrrelser) i normalklasser på gymnasiet, og hvordan man med typiske almendidaktiske metoder og øget undervisningsdifferentiering kan integrere elever med milde psykiske handicap (ADHD og autisme-spektrum forstyrrelser) i normalklasser på gymnasiet. Første del udgøres af et oplæg om erfaringer med integration af elever med psykiske handicaps og de typiske diagnoser. Dernæst arbejdes med, hvordan man på pågældende gymnasium bedst kan tage erfaringerne til sig og omsætte dem sin egen praksis. Hvad er skolens bevæggrunde for at integrere eleverne, og hvorledes hænger det sammen med skolens værdigrundlag og overordnede målsætninger? Der vil være workshops om psykiske handicaps og pædagogiske modeller med afprøvning af de pædagogiske tiltag. Opsamling med udarbejdelsen af handleplaner og administrative rutiner. Typisk vil man, hvis man ønsker at arbejde med integration af elever med handicaps starte med et foredrag, dernæst en pædagogisk dag og evt. afslutte med at rekvirere konsulent til opbygning af administrative rutiner på gymnasiet. Nedenstående uddybes ved henvendelse. Foredrag, gruppearbejde, workshop eller konsulentbistand Alle aktiviteter er rettet mod såvel undervisere, studievejledere samt gymnasiets pædagogiske ledelse og administration Birte Haugaard, lektor GUX Sisimiut

6 Innovation, projektorganiseret undervisning og vejledning i faget Når undervisningen skal åbne op for innovation, opfindsomhed og kreativitet, kan man med fordel benytte projektarbejdsformen, og dette medfører nye udfordringer for såvel den traditionelle lærer- som elevrolle. I kurset arbejder vi med projektarbejdets faser, vejledningsstrategier og med inddragelsen af innovative/opfindsomme processer, hvor elever og lærere bruger fagene i en selvvalgt sags tjeneste. Kurset tager udgangspunkt i, hvordan man arbejder med progression og differentiering i projekter i eget fag i lyset af kravet om innovation. Projektarbejdet forudsætter, at læreren ud over sine didaktiske overvejelser også påtager sig de forskellige roller som vejleder i de enkelte faser af projektarbejdet. Vi vil træne delelementer i projektprocessen, herunder Flyums model for en succesrig start på arbejdsprocesser, og vurdere mulighederne i at kombinere Irmelin Funchs KIE-models anvendelse af de tre arbejdsrum (det kreative, det entreprenante og det innovative) med projektarbejdets faser. Ved inddragelsen af innovation i projektarbejdet tilføres der en ekstra mulighed for at styrke elevmotivationen. Kurset rummer korte oplæg, pararbejde og arbejde i grupper. Der bliver lejlighed til at afprøve forskellige modeller og delprocesser, som kan overføres til egen undervisning med projektarbejde. Lærere på alle gymnasiale uddannelser. Medbring PC på kurset. Ellen Møllesøe, lektor ved Espergærde Gymnasium og HF Morten Meisner, lektor ved Duborg-Skolen, begge tilknyttet IKV-Syddansk Universitet som eksterne lektorer

7 Klasseledelse Kurset giver deltagerne en forståelse af de nye elevtyper og peger på relevante implikationer heraf for undervisningen. Hvorledes kan man med klasseledelse styrke elevernes motivation og hjælpe dem med at navigere, så de øger deres læring i faget? Og hvorledes bidrager klasseledelse til ledelse af elevernes læringsprocesser? På kurset arbejdes med værktøjer, som giver mulighed for at etablere en tydelig lederrolle og en klar rammesætning af undervisningen. Følgende temaer indgår: Læreren som normsætter (relationen mellem lærer og elev) og som læringsleder (faglighed, stilladsering og progression) Klasseledelse og teamet Læringsledelse via motivation og evaluering. Der veksles mellem oplæg, diskussioner og gruppearbejde. Kurset er praksisorienteret. Kursisterne bedes medbringe egen PC. e på alle de gymnasiale uddannelser. Susann Albeck, lektor Køge Handelsskole Claus Junge, lektor Haderslev Handelsskole, begge tilknyttet IKV-Syddansk Universitet som eksterne lektorer

8 Mindfulness på arbejde et med kurset er, at deltagerne tilegner sig viden om mindfulness og får indsigt i, dels hvorledes mindfulness kan anvendes dels i undervisningen som en mulighed for at skabe indre ro og koncentration hos eleverne og dermed hjælpe dem til bedre læring og trivsel i gymnasiet, dels hvorledes mindfulness kan integreres i arbejdslivet som en metode til at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen. Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde: bevidst, i det nuværende øjeblik og uden at dømme. Kurset vil præsentere grundlæggende tanker bag mindfulness og kan sætte fokus på enten det ene og/eller det andet af følgende indholdselementer: Mindfulness i undervisningen Kurset vil præsentere grundlæggende tanker, forskning og erfaringer bag mindfulness anvendt i undervisningen samt drøfte lærernes muligheder for gennem bevidst opmærksomhedstræning at styrke og forbedre elevernes indlæring og i det hele taget fremme et positivt læringsmiljø i klassen. Kurset anviser konkrete øvelser, som kan anvendelse i undervisningen, og giver deltagerne mulighed for at træne instruktion af øvelserne. Mindfulness i arbejdslivet Kurset vil præsentere principperne i mindfulness og formidle teknikker, der kan integreres i medarbejdernes og ledernes arbejds- og hverdagsliv. Kurset vil give kendskab til stresshåndtering og metoder til fysisk og psykisk velvære i hverdagen samt drøfte muligheder og udfordringer for anvendelse af mindfulness på arbejdspladsen. Formen vil bestå af oplæg og dialog vekslende med øvelser i mindfulness og små filmklip. Kurset Mindfulness på arbejde er et skolebaseret kursustilbud til alle gymnasiale uddannelser. Skolerne kan efter aftale med instruktøren lægge vægten på de indholdselementer, som skønnes at ville have størst værdi for skolen. n kan være alle ansatte på skolen eller en særlig ressourcegruppe eller studieretningsteam alt efter behov og interesse. Lisbeth Pedersen, lektor og kursusleder ved IBC Kolding, ekstern lektor ved IKV- Syddansk Universitet mindfulnessinstruktør

9 Motivation Kurset vil præsentere relevant teori om motivation fra international og dansk forskning samt give inspiration og forslag til, dels hvordan lærerne kan fremme og støtte elevernes motivation gennem undervisning og professionelt relationsarbejde, dels hvordan lærerne selv kan blive ved med at være motiverede og motiverende. Med udgangspunkt i motivationsforskning og forskellige teorier om motivation og hvad der skaber positive læringsresultater for eleverne, vil kurset sætte fokus på, hvordan skolen og lærerne kan arbejde med at udvikle og fastholde elevernes motivation, samt hvordan lærerne kan fastholde egen motivation i en tid fuld af udfordringer og forandringer. Kurset vil sammen med deltagerne søge at give svar på spørgsmål som: Hvad er det, der motiverer den enkelte elev, og hvad kan læreren gøre for at fremme elevens motivation? Hvordan kan man tilrettelægge en mere motiverende undervisning, og hvilke elementer indgår i en sådan? Hvilke ændrede undervisningsformer og holdningsændringer kræver det, og hvad er lærersamarbejdets og ledelsens rolle i forbindelse med disse? Hvordan håndterer lærerne de forandringer, som gennem de seneste år er blevet et vilkår, så forandringerne kan bruges positivt og være med til at fastholde lærernes egen motivation? Hvordan kan man tænke i forandringspædagogik? selementer vil ud over teorier bl.a. være motiverende lærer-elev relationer, undervisningstilrettelæggelse og lektionsstruktur, klasserum, klasseledelse, lærerroller, aktiverende arbejdsformer samt feed-back. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum. Alle gymnasiale lærere og ledere. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med motivation. e Annette Kjærgaard, lektor ved Tornbjerg Gymnasium Lisbeth Pedersen, lektor ved IBC Kolding, begge eksterne lektorer ved IKV- Syddansk Universitet

10 Motiverende hf-pædagogik i praksis At udvikle en motiverede hf-undervisning, der er pragmatisk og løsningsorienteret, og som gennem tydelighed og klare forventninger er med til at motivere kursisterne i deres læringsproces, fastholde dem i et uddannelsesforløb og bidrage til et fagligt løft. Kurset giver konkrete forslag til en hf-undervisning, som også bidrager til at fastholde underviserens motivation og engagement. På baggrund af korte oplæg om værkstedsundervisning, anvendelsesorientering, stilladsering, lektier og arbejdsrum, fagligt løft, motivering og relationer arbejder kursisterne med konkrete undervisningssituationer og gentænker og udvikler egne undervisningsformer. Oplæg, gruppearbejde og diskussion. Kurset er praksisorienteret. Medbring selv pc. e på hf, gerne som team. Karin Degn Rothmann, lektor Kalundborg Gymnasium og HF Lotte Vestermarken, lektor Kalundborg Gymnasium og HF

11 Problemformulering og tværfagligt samarbejde - hvorfor er det så vanskeligt? Kursets formål er at give deltagerne indblik i de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge at give deltagerne konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering at give et bud på, ud fra hvilke kriterier kvaliteten af en problemformulering kan vurderes at træne deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem Kurset tager fat på de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge, især på AT-forløbene, DIO og SRP. Deltagerne får konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering. Herunder belyses sammenhængen mellem metode og problemformulering, og kurset giver et bud på, hvordan kvaliteten af en problemformulering kan vurderes. Gennem konkrete cases og øvelser trænes deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem og i at samarbejde med kolleger om at formulere den gode problemformulering. Kurset fokuserer således både på det tværfaglige samspil omkring en konkret problemstilling og på selve vejledningsprocessen. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde med øvelser og case, dialog i grupper og i plenum. e på alle gymnasiale uddannelser; kurserne tilpasses den enkelte skole og skoleform (stx, hhx, htx, hf) Hanne Schilling, lektor UCC Verner Schilling, lektor Nørre G, ph.d i naturvidenskabsdidaktik, ekstern lektor ved IKV- Syddansk Universitet

12 Supervision i teamarbejdet Dette kursus har til formål at give inspiration til, hvordan anvendelsen af kollegial supervision kan skabe effektfuldt og meningsfuldt teamarbejde. Synes du, at dine teammøder savner fokus og mål? Kurset viser, hvordan kollegial supervision forstået som en struktureret samtale i 3 faser ved at være en integreret del af teamarbejdet løfter kvaliteten af teammøder og teamsamarbejdet. Andre redskaber, som kurset fokuserer på, vil være procesbevidsthed, mapping af en klasse, teambuilding, gruppedynamik, samtaletyper, teamledelse og mødestruktur. Kurset er praksisorienteret og vil veksle mellem korte faglige oplæg og træningsøvelser, dialog og refleksion. Kurset retter sig første og fremmest mod team og lignende grupper på 3-4 personer på stx, htx, hhx og hf. Deltagerne bedes medbring PC på kurset. Anne Karin Smidt, erhvervspsykolog aut., cand. pæd. psych Catherine Lønholdt, master i læreprocesser, lektor VUC Thy-Mors, tilknyttet IKV- Syddansk Universitet som ekstern lektor

13 Ny skriftlighed også i matematik samt naturvidenskabelige fag på gymnasiet Udviklingen af elevernes skrivekompetence er et centralt element i udviklingen af deres studiekompetence, og anvendelsen af skriftlighed spiller en væsentlig rolle i elevernes tilegnelse af faglig viden og kompetence. Det er et fælles ansvar for alle fag også for matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag at udvikle elevernes skriftlighed. et med kurset er, at deltagerne får kendskab til, hvordan skrivning og i særlig grad skrivning i matematik - kan være et redskab i elevernes læreprocesser i de enkelte fag og i det faglige samspil. Skriftlighed som læringsværktøj til udvikling af faglighed i alle fag og udvikling af skrive kompetence i konkrete faglige sammenhænge Forskellige skriveprocesser, tænkeskrivning og formidlingsskrivning Præsentation af mange forskellige skrivedidaktiske øvelser, der ligeledes kan inddrages i relation til omlagt elevtid Genre- og diskursbegrebet i forhold til matematik Naturvidenskabsfag og matematik karakteristika og problematikker Fra opgaveretter til skrivevejleder Rette-strategier: Hvordan kan vi rette mindre samtidig med eleverne lærer mere? Præsentation og diskussion af eksempler på anderledes måder at arbejde med elevernes skriftlige arbejde. Kurset er målrettet praksis og består af en blanding af oplæg og konkrete øvelser og eksempler. Kursisterne bedes medbringe egen PC e i matematik og andre naturvidenskabelige fag i de gymnasiale uddannelser e Jytte Melin, lektor ved Learnmark Horsens Lisbeth Pedersen, lektor ved IBC Kolding, begge tilknyttet IKV-Syddansk Universitet som eksterne lektorer

14 Skriftlighed og vejledning i htx og hhx Kurset fokuserer på vejledning på htx og hhx i forbindelse med de skriftlige opgaver, der er knyttet til fagene, til det skriftlige arbejde på uddannelsen generelt og til omlagt skriftlighed. På kurset præsenteres et par simple øvelser, der kan målrette og igangsætte skrivearbejdet i forbindelse med større opgaver. Kurset giver læreren metoder til at målrette vejledningen, så den tilpasses såvel holdet som den enkelte elevs læringsproces. Desuden får deltagerne via indblik i andre fags skrivekonventioner bedre muligheder for at samarbejde med andre fag i vejledningsfasen og kvalificere den efterfølgende evaluering af de større opgaver. Deltagerne bliver på kurset præsenteret for en række konkrete værktøjer til brug i en række vejledningssammenhænge, der vedrører elevernes forskellige skriftlige arbejder. Kurset har fokus på at: flytte lærernes evaluering af elevernes skriftlige arbejde fra traditionelt rettearbejde til vejledning, ikke mindst i relation til omlagt skriftlighed præsentere og diskutere alternative måder at evaluere det skriftlige arbejde på, hvor eleverne inddrages i processen tydeliggøre forskelle på proces- og produktvejledning og give eksempler på forskellige velegnede redskaber udvide kendskabet til andre fags konventioner og skrivetraditioner - som grundlag for teamsamarbejde - som grundlag for elevernes udvikling af skriftlige kompetencer - som grundlag for fagligt samspil - som grundlag for bedømmelse af SRP-opgaver Kurset er en blanding af oplæg og øvelser, samt diskussion og videndeling/erfaringsudveksling. e på htx og hhx. Deltagerne bedes oplyse skoleform og fagkombination ved tilmeldingen. Medbring egen PC. e ne afhænger af kursusdeltagernes fagkombinationer; men som udgangspunkt en underviser fra såvel humaniora som naturvidenskab. ne er eksterne lektorer ved IKV- Syddansk Universitet, med solid erfaring fra undervisning på hhx og htx

15 Skriftlighed og vejledning i stx og hf Kurset fokuserer på lærerens vejledning og feedback i forbindelse med de skriftlige opgaver, der er knyttet til faget, og til den skriftlige dimension generelt. Fx giver omlagt elevtid nye muligheder og udfordringer i denne forbindelse og har et potentiale i sig til at styrke den enkelte elevs/kursists læreprocesser. Der lægges vægt på elevens/kursistens skriverudvikling, bl.a. at skrivning opleves som meningsfuld, i forbindelse med en progression i elevens/kursistens skriveudvikling. Kurset er rettet mod alle fag, og der arbejdes dels i fagnære grupper, dels på tværs af fag. Der inddrages forskellige former for og eksempler på didaktisering af skriveprocesser, herunder eksempler fra deltagernes egen undervisning. Disse danner udgangspunkt for oplæg, øvelser og diskussioner om, hvordan læreren kan planlægge, vejlede og give formativ respons, der både er rettet mod elevens/ kursistens læring og lærerens arbejdsproces. Kurset er en blanding af oplæg og øvelser, diskussion og videndeling. NB: Kursisterne bedes medbringe en PC. Kurset henvender sig til undervisere på stx og hf, der arbejder med skriftlighed i et eller flere fag og/ eller i større skriftlige opgaver. Rita Juncher Christensen, lektor, uddannelsesleder Fredericia Gymnasium Lisbeth Birde Wiese lektor, ph.d. Roskilde Katedralskole, begge eksterne lektorer ved IKV- Syddansk Universitet

16 SSO-vejledning og hf-pædagogik Hvordan tilrettelægges et godt og udbytterigt vejledningsforløb for eleverne på hf, når man medtænker en særlig hf-pædagogik, der tager højde for de mange elevtyper, der er på hf? Dette vejledningskursus har til formål at give lærere, som vejleder i SSO på hf, konkrete redskaber til at kunne tilrettelægge en progression og stilladsering i vejledningsforløbet, som er rettet mod den enkelte kursists faglige forudsætninger og deltagelse. I kurset vil vi inddrage kursusdeltagernes erfaringer med forskellige elevtyper, elevernes forskellige tilgange til læring og de problemstillinger, som opstår i forbindelse med vejledningen. Hvad kendetegner de forskellige elevtyper på hf, og hvilken type hf-pædagogik giver mening i vejledningsforløbet? Hvordan tilrettelægges et godt vejledningsforløb med passende faglige udfordringer, stilladsering og støtte til den enkelte elev? Hvilke vejledningsstrategier kan vi gøre brug af? Hvordan skaber vi det bedste udgangspunkt for vejledningssamtalen? Vi arbejder øvelsesbaseret med få korte oplæg, således at den enkelte kursusdeltager har konkrete redskaber med hjem. e på hf, der arbejder med SSO. Arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at såvel individuel deltagelse, som deltagelse af flere lærere fra samme skole er meningsfuld Catherine Lønholdt, lektor Thy-Mors HF & VUC Trine Bierregaard, lektor Viborg Gymnasium og HF, begge eksterne lektorer ved IKV - Syddansk Universitet

17 Studieretningsidentitet i fokus Kurset skal demonstrere metoder, der hver især bidrager til at indkredse en given studieretnings identitet for elever og lærere. Dagen består tre erfaringsbaserede oplæg, der gennemgår og lægger op til diskussion af tre værktøjer som elementer i etablering af en studieretnings identitet. Det gælder elementer, der såvel virker fremmende på elevernes oplevede studieretningsidentitet som på lærernes didaktiske diskussioner om undervisningens tilrettelæggelse. Oplæggene bygger på tre skolers deltagelse i det undervisningsministerielle projekt Klare Profiler i Studieretningen. 1. Studieretningstræet. Johannes Markvardsen, Svendborg Gymnasium og hf: Hvordan bruges studieretningstræet som planlægningsredskab af studieretningens aktiviteter, som samarbejdsredskab med eleverne og som synliggørelse af studieretningen? 2. At formulere profilen på en studieretning. Pernille Ehlers, Rødovre Gymnasium: Fire tilgange til at beskrive en studieretningsprofil og opmærksomhed på hvordan lærerteam, lærere og ledelse kan bidrage. Kan klarere profiler i studieretningerne forbedre kvaliteten i elevernes uddannelse og styrke lærernes arbejdsvilkår? Hvad fremmer og hæmmer udviklingsprocesserne? 3. Netværking og Innovation. Hans Marker, Sankt Annæ Gymnasium: Hvordan kan etablering af eksterne netværk og fokus på innovation bidrage til udvikling af studieretningsidentitet? Hvilke muligheder, hvilke begrænsninger og hvilke krav? Oplæg og efterfølgende diskussion. Deltagerne bedes medbringe PC. n er (team-)lærere og ledere, der har ansvaret for udviklingen af skolens studieretninger. Pernille Ehlers, lektor Rødovre Gymnasium Johannes Markvardsen, lektor Svendborg Gymnasium og hf Hans Marker, lektor Sankt Annæ Gymnasium

18 Undervisningsdifferentiering i praksis Kursets formål er at give deltagerne en bred palet af redskaber til at tilrettelægge og gennemføre undervisningsdifferentiering i klasserummet. Hvor UVD traditionelt set overvejende er udsprunget af ønsket om at støtte fagligt svagere elever ( løfte bunden ), er det i dag i lige så høj grad båret af ønsket om at udfordre de stærkeste elever ( talentpleje, Master Class mm). Med andre ord balancerer UVD i dag mellem på den ene side ønsket om at samle holdet/klassen om et fælles fagligt indhold og på den anden side ambitionen om at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Kurset præsenterer forskellige differentieringsmuligheder, som de kan udfolde sig inden for gymnasiets fagrække. Deltagerne bliver præsenteret for praksiseksempler på, hvordan man differentierer den daglige undervisning på et væld af måder, og på hvordan man bl.a. kan differentiere stoffet efter læringsstil, tempo, materialevalg, sværhedsgrad, elevernes grad af forberedelse og taksonomiske niveauer. Derudover bliver der givet eksempler på, hvordan vi i undervisningen sikrer, at elevernes progressionsniveau øges, når undervisningen tilrettelægges differentieret. Oplæg kombineret med pararbejde/gruppearbejde. Deltagerne bedes medbringe 1-3 undervisningsforløb samt egen PC til kurset. e på alle de gymnasiale uddannelser e Lene Bønnerup, lektor Næstved Gymnasium og HF Nicolas Marinos, fagkonsulent og lektor Helsingør Gymnasium Mette Pryds, lektor og pædagogisk leder Næstved Gymnasium og HF, alle tilknyttet IKV-Syddansk Universitet som eksterne lektorer.

19 Unge med diagnoser Kurset giver undervisere redskaber til at kommunikere hensigtsmæssigt med de unge, der har psykiatriske diagnoser (ADHD, autisme, OCD), og derved inkludere dem i eksisterende pædagogiske miljøer med henblik på at understøtte deres læring. Et dagskursus indeholder følgende elementer, der kan vægtes tidsmæssigt efter skolens ønsker og som uddybes nærmere ved henvendelse. Det anslåede tidsforbrug viser, hvordan det vil se ud på en kursusdag, der kommer hele vejen rundt: Hvem er de de psykisk udfordrede kursister (1 time) Vores udfordring som undervisere (1 time) Læringsrum og diagnoser (1½ time) Kognitive tilgange, værktøjer og kommunikation (2½ time) Undervejs i løbet af dagen vil der være forskellige diskussioner, refleksioner og gruppearbejde med cases, med det formål at forankre det nye i forhold til de erfaringer, som deltagerne har med sig. e, der har elever med psykiatriske diagnoser Trine Bierregaard, lektor Viborg Gymnasium og HF, ekstern lektor ved IKV- Syddansk Universitet Lis Rydal Eilertzen, lektor VUC Roskilde, ekstern lektor ved IKV- Syddansk Universitet, Michelle Skov Karantonis, lektor VUC Roskilde

20 Unge med diagnoser - konsulentbistand et med konsulentbistanden er med udgangspunkt i konkrete cases fra lærernes hverdag at højne lærernes evne til at observere, forholde sig til og kommunikere løsningsorienteret omkring konkrete cases at reflektere over egen praksis, grænser, rolle, handlemuligheder mm. at håndtere konflikter i bestemte kontekster at anvende kognitive redskaber aktivt i samspil med eleven, så der skabes mere varige løsninger i forhold til elevens særlige udfordringer at udvikle evnen til at tænke og handle alternativt afsøgende og åbent i forhold til målgruppen uden at gå på kompromis med egne, elevens og klassens behov og grænser at styrke denne elevgruppes potentialer De kognitive tilgange har evidens for at skabe varige ændringer i adfærden hos unge med diagnoser og psykisk sårbarhed. Tilgangene er kontekstbestemte og tager hensyn til såvel eleven, klassen og læreren og muliggør via en vifte af værktøjer at skabe løsninger, der fungerer for hele læringsfællesskabet. De vigtigste kognitive principper og kommunikative tilgange genopfriskes. Med udgangspunkt i konkrete såvel som fiktive cases trænes evnen til at kommunikere kognitivt, fremadskuende og løsningsorienteret. Vi træner ud af boksen tænkning, stiller de spørgsmål, vi reelt bliver nysgerrige på, øver os på ikke nødvendigvis at vide, men gerne ville vide - og øver os på at placere os selv dér, hvor vi hører hjemme, hvormed vi lader den unge påtage sig det ansvar, der er forbundet med dagligt at skulle kompensere for en funktionsnedsættelse. Vi arbejder i reflekterende teams og udvikler mulige tilgange i fællesskab. Deltagerne får a priori tilsendt en mappe med introduktion til den kognitive interventionssamtale og de kognitive samtalestrukturer. Deltagere i IKV s todages kursus eller et af vores skolebaserede kurser vedrørende inklusion af elever med diagnoser. Konsulentbistanden tilbydes mindre grupper af 4-6 lærere Konsulent er Michelle Skov Karantonis, VUC Roskilde, lektor og mentor for unge med diagnoser samt oplægsholder. Michelle Skov Karantonis har i en årrække været projektleder og underviser på et særligt undervisningstilbud på Frederiksberg for unge med diagnoser som ADHD, ADD, OCD, angst, depression, Aspergers Syndrom mm. Hun har undervist i psykoedukation og har tillige en efteruddannelse i kognitive interventionssamtaler fra Ungliv.

21