1. Sammendrag Generel del Baggrund for projektet Projektets målgruppe Målsætninger for projektet...

Transkript

1 Statusrapport på projekt Idræt, Sundhed og Foreningskultur

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag Generel del Baggrund for projektet Projektets målgruppe Målsætninger for projektet Organisation Hovedmilepæle med årsterminer Projektøkonomi Statusrapport på projekt Idræt, Sundhed og Foreningskultur Programteori Projektets resultater De ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre Kompetenceløft i foreningerne Netværk fælles platform Organisation Proces Ressourcer Konklusion Plan for forlængelse af projektet i Projektets forankring Bilagsoversigt Bilag 1: Programteori Bilag 2: Opnåede resultater sat i forhold til programteorien Bilag 3: Projektbeskrivelse

3 1. Sammendrag 372 børn og unge i alderen 8-15 år har deltaget i projektet, målet var 200. Heraf var 305 uden erfaringer fra foreningslivet og 67 var tidligere foreningsaktive. Af de 372 børn var 243 af anden etnisk baggrund end dansk. Stort set alle er fortsat aktive i foreningsregi. Derudover formodes mindst et antal svarende til ca. 100 børn og unge ligeledes at være blevet aktive som følge af projektet, men grundet udfordringer med registreringen af nye medlemmer i foreningerne, er det præcise antal uvist. Deltagerne har givet udtryk for, at de er glade for at være kommet i gang med en fritidsinteresse, at nogen har vist dem interesse udenfor skolen har været godt. De synes, de har fundet noget, som de glæder sig til hver uge, og de har fået nye venner, som de også mødes med, når de ikke er sammen i foreningen. Kontakten med hele familien har været vigtig, og medvirket til at barnet fik en god opstart og er blevet fastholdt i aktiviteten. Transport og transportudgifter opleves som en barriere hos mange familier, og det er ikke lykkes at finde frivillige til denne opgave. Økonomien har, for nogle familier, også være en barriere for deltagelse i fritidaktivitet. Projeket har ydet økonomiskstøtte til de familier, der har haft behov, men gennem dialog med familien omkring dette, har forældrene selv har fundet finansieringsmuligheder fremadrettet. Forældreinvolvering i børnenes fritidsliv har været af høj betydning, og alle parter oplever et stort udbytte heraf. I forhold til rekruttering af børn og unge er det vigtigt at have kontakt til de fagprofessionelle, der er i direkte kontakt til børn og unge. Efterhånden som projektet er blevet godt etableret, har mange forældre henvendt sig direkte til projektkoordinatoren. Den anden målgruppe for projektet er foreningerne. 15 foreninger fordelt over 3 lokalområder (Haderslev, Vojens og Gram) har deltaget i projektet. Foreningerne har samarbejdet med UC Syddanmark Videnscenter for Sundhedsfremme og Videnscenter for Specialpædagogik omkring et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb i forhold til emnerne rummelighed og inklusion i foreningslivet. Kompetenceudviklingsforløbene har indeholdt emner som: Inklusion, netværksdannelse, konflikthåndtering, mentorordning, at være ny i en forening, introduktion, bevægelsesglæde, værdier og holdninger, kommunikation, fastholdelse og forældreinvolvering. I foreningerne er der kommet større fokus på at rumme alle slags børn og unge, samt udvikle lederes/træneres og medlemmers fokus på, at der skal være plads til alle. Endvidere er der kommet et større fokus på introduktion og fastholdelse af medlemmerne. Foreningerne har generelt været meget positive over for den kommunale deltagelse i deres foreningsliv, fordi de har oplevet en nytteværdi og reel hjælp. Netværksdannelsen har været givende for de frivillige fra de deltagende foreninger i projektet. Der har været et stort enggagement og god dialog i netværkene. Der er opstået forskellige netværk foreningerne imellem og netværk med både foreninger og fagprofessionelle. Ved slutningen af den oprindelige projektperiode, er der et mindreforbrug på ca kr. Sundhedsstyrelsen har godkendt, at projektets uforbrugte midler skal gå til videreførelse af specifikke fokuspunkter i projektet i Projektet forankres i 2013 i Kultur og Fritid. 3

4 2. Generel del Breddeidræt er i både national som international sammenhæng genstand for politisk opmærksomhed. Internationalt gjorde Europarådet Sport for all til en politisk målsætning tilbage i 1966, og Europa- Kommissionen slog i sin Hvid bog om idræt fra 2007 fast, at alle borgere bør have adgang til idræt. I Danmark er breddeidrætten det politiske mål for størstedelen af den offentlige støtte til idrætten, og gennem de seneste årtier er der kommet større politisk fokus på at give de mindst aktive befolkningsgrupper bedre adgang til idræt og bevægelse. Herunder fandt idræt for særlige målgrupper også vej til Breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle i 2009, hvor fokus var at sikre alle, uanset forudsætninger for idrætsdeltagelse, adgang til idrætten. I Danmark har vi et stærkt og mangfoldigt foreningsliv, som ikke er bange for at åbne sig for omverden. Foreningerne skaber fællesskaber og et sammenhold, samtidig med at de giver plads til forskelligheder Puljer målrettet særlige målgrupper samt forsøgs- og udviklingsprogrammer har gennem årerne haft til formål at skabe nye idrætstilbud til at engagere målgrupper, som ikke har adgang til eller ikke selv søger idrætten. Det handler om at gøre en forskel for hvert enkelt barn, om at skabe et indhold i hverdagen og om at skabe en aktiv hverdag 1. Haderslev Kommunes Sundhedspolitik har en målsætning om dels at udvikle nye metoder til motion og bevægelse for børn og unge og i et samarbejde mellem foreninger og relevante serviceområder, at tiltrække flere børn og unge til fritidstilbud i klubber og foreninger. Denne rapport er indholdsmæssigt bygget op ud fra Sundhedsstyrelsens skabelon omkring statusrapportering. 2.1 Baggrund for projektet Projekt Idræt, sundhed og foreningskultur fik i 2009 bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen og Haderslev Kommune. Projektet startede 1. oktober 2009 med ansættelse af en projektleder. I projektbeskrivelsen (bilag 3) står der, at det ikke er så enkelt at hjælpe de ikke-foreningsvante børn og unge ind i et foreningstilbud, hvor de kan dyrke motion og være i et socialt fællesskab med andre. Det drejer sig om børn og unge, som ikke har den store foreningserfaring de prøver gerne et eller flere tilbud, men de bliver ikke hængende i tilbuddet efterfølgende. Desuden kan forældre uden forståelse for foreningskulturen virke som en barriere for børn og unges deltagelse. En del foreninger og klubber vil gerne rumme ikke-foreningsvante børn og unge, men har problemer med at fastholde dem efter en prøveperiode. Der er udvalgt fire lokalområder som arena for projektet: Gram, Vojens, Haderslev Syd og Haderslev Nord. I projektet skal der være fokus på: Sundhedsfremme, fysisk aktivitet og social inklusion og netværk. Projektet er et 3-årigt projekt, som afsluttes 31. december Projektet vil bygge på viden af sundhedsfaglig, pædagogisk, kulturel, social og psykologisk karakter. Der er, i Haderslev Kommune og i foreningslivet, en udtalt og bred interesse for at udvikle nye indsatser for sundhedsfremme og inklusion af børn og unge og deres familier. 2.2 Projektets målgruppe Målgruppen er fortrinsvis børn og unge i alderen 8 15 år og deres forældre, som ikke er foreningsvante og/eller har det svært med at være medlem af en forening men ellers er indskrevet i et normalt skoleforløb uden vidtgående støtteforanstaltninger. 1 Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten, 2012:7 4

5 2.3 Målsætninger for projektet Formål 1. At ikke-foreningsvante børn og unge kan profitere af foreningslivets muligheder og tilbud om idræt og sociale fællesskaber og forblive i dette miljø 2. At foreninger får et kompetenceløft til at udvikle en struktur, der gør dem i stand til at rumme og fastholde ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre Mål 1. Iværksætte/afprøve nye og rummelige foreningstilbud om fysisk aktivitet og sociale fællesskaber, for ikke-foreningsvante børn og unge i samarbejde med 8-12 foreninger i fire distrikter i kommunen. Målet er at 200 børn og unge deltager i løbet af projektperioden. 2. At professionelle, der arbejder med børn og unge i de nævnte folkeskoler og de tilknyttede skolefritidsordninger, får muligheder for at indgå i et gensidigt udviklende samarbejde med foreningslivet og andre organisationer om sunde fritidsaktiviteter til ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre Udvikle en model for et formaliseret samarbejde mellem Børne- og Familieservice og foreningslivet i lokalområdet, der tilgodeser ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældres muligheder for fysisk aktivitet, sunde fritidsvaner og sociale fællesskaber Sikre at professionelles kompetencer om børns sundhed, sociale og psykologiske behov inddrages i udviklingen af fritidsaktiviteter for ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre Udvikle støttende netværk, både fra barnets og den unges eget netværk i familierne, skolen og fra foreningerne, der er med til at skabe tryghed så ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre deltager i foreningslivet 3. At professionelle, der håndterer sagsbehandling og indsatser målrettet ressourcesvage familier skal inddrages i rekruttering, fastholdelse og en samlet familieindsats som fritidsaktivitet for børn og unge Undersøge om det giver mening at inddrage Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsservice i formidlingen af foreningstilbud til familier på overførselsindkomst og familier fra fremmede kulturer 4. At bistå foreningerne, herunder trænere, ledere, frivillige og andre ildsjæle med at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at rumme ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre 5. Afprøve at andre end fagprofessionelle kan involveres i foreningslivet At forældre involveres i foreningsarbejdet Afprøve om professionelle idrætsudøvere kan involveres i jobaktivering i foreningsaktiviteter med børn og unge 2.4 Organisation Aktører Udvalgte foreninger (ledere og trænere), Haderslev Idrætsråd (HIR), Børne- og Familieservice, Kultur og Fritid, Sundhed og Forebyggelse, Kosmos (UC Syddanmarks Videnscenter i Haderslev), folkeskoler, skolefritidsordninger, distriktsgrupper, støttende netværk m.fl. Styregruppe Ledelse fra Børne- og Familieservice, Kultur og Fritid og Sundhed og Forebyggelse Ledelse fra HIR Projektleder fra Sundhed og Forebyggelse UC Syddanmark kan indkaldes ad hoc. Sundhed og Forebyggelse har sekretariatsfunktionen i Styregruppen. Mødestruktur: 2 årlige møder (hvert halve år - maj/november) 5

6 Kommissorium Give sparring i forhold til projektets udviklingsdel omkring nye aktiviteter i foreningerne og kompetenceløft af foreningsfolk. Afdække hvilke former for kompetenceløft, der er behov for i foreningerne, for at kunne imødekomme ikkeforeningsvante børn/unge og deres forældres behov. Planlægge, iværksætte og evaluere kompetenceløft i foreningerne. Referencegruppe for kompetenceløft Der nedsættes en arbejdsgruppe for kompetenceløft. Arbejdsgruppen kommer til at bestå af kontaktperson fra UC Syddanmark og projektleder fra Sundhed og Forebyggelse. Lokale referencegrupper Der nedsættes lokale referencegrupper for hvert af de fire udvalgte lokalområder. I referencegrupperne deltager: Repræsentant fra HIR 1-2 deltagere fra de deltagende foreninger Lokale relevante personer med god kontakt til børn og deres forældre i lokalområdet Repræsentant fra folkeskolen og skolefritidsordning Projektleder fra Sundhed og Forebyggelse UC Syddanmark kan indkaldes ad-hoc. Styregrupperepræsentanter kan indkaldes ad hoc. Det samme gælder andre repræsentanter fra Børne- og Familieservice og Kultur og Fritid. Mødestruktur: 4 årlige møder (hvert kvartal). Projektorganisation Styregruppe Referencegruppe for kompetenceløft Referencegruppe Haderslev Syd Referencegruppe Haderslev Nord Referencegruppe Vojens Referencegruppe Gram 2.5 Hovedmilepæle med årsterminer 2009 Projektforberedelse Ansættelse af projektleder, opstart Projektkonceptudvikling, herunder projektplan, kommunikationsplan og interessentanalyse mv. Organisering styregruppe Møder i styregruppe Begyndende motivering og inddragelse af interessenter, målgrupper, foreninger, skoler og skolefritidsordninger Begyndende formidling, hjemmeside, PR 6

7 2010 Videre motivering og inddragelse af interessenter, målgrupper, foreninger, skoler og skolefritidsordninger Kick-Off møde lokalt for alle deltagende foreninger Organisering referencegrupper Møder i styregruppe og referencegrupper Kompetenceudvikling, opstart Igangsættelse af projektaktiviteter Formidling, hjemmeside, PR Modelafprøvning i foreninger Ultimo 2010 statusrapport til SST og forslag til justeringer af projektets aktiviteter Afrapportering til Idrætsrådet og Udvalget for Sundhed og Forebyggelse Begyndende handleplan for implementering Begyndende handleplan for evaluering 2011 Møder i styregruppe og referencegrupper Formidling, hjemmeside, PR Projektaktiviteter fortsætter Kompetenceudvikling Statusrapport til SST Afrapportering til Idrætsrådet og Udvalget for Sundhed og Forebyggelse Handleplan for implementering 2012 Handleplan for implementering Projektaktiviteter fortsætter Evalueringsrapport Afslutningskonference for alle foreninger i Haderslev Kommune og Region Syddanmark 2.6 Projektøkonomi Se projektbeskrivelsen (bilag 3). 3. Statusrapport på projekt Idræt, Sundhed og Foreningskultur Statusrapporten har overordnet til formål at indsamle konkrete erfaringer, der kan give læring til driften på projektets konklusioner og anbefalinger. Erfaringerne fra projektperioden kan bruges til at reflektere over, om det er de rigtige metodiske tilgange og koncepter, der anvendes for at sikre, at børn og unge kommer i gang med sunde fritidsinteresser og, at foreninger får mulighed for at være rummelige og inkluderende. Statusrapporten er skrevet af projektlederen i samarbejde med Sundhed og Forebyggelse. Status er baseret på datamateriale genereret i projektperioden, selvkritiske refleksioner ud fra logbogsnotater samt oplevelser fra projektlederens, projektmedarbejderes og projektets styregruppe. Citater i rapporten stammer fra korte interviews med målgruppen, samarbejdspartnere og fra logbogsnotater. I forbindelse med interview har alle involverede personer givet deres accept til at uddrag heraf kan indgå i dette skriftlige materiale, såfremt citaterne er anonyme. Fritidsinteresser og fritidsaktiviteter anvendes i teksten med samme betydning, og de skal forstås som interesser og aktiviteter, der foregår udenfor hjemmet. Statusrapporten indledes med en gennemgang af projektets programteori, der er blevet udarbejdet som en del af processen. Derefter er der en gennemgang af projektets relevans og resultater i forhold til de forventninger programteorien udtrykker. Til sidst i rapporten er der lavet konklusioner og plan for forlængelse. 3.1 Programteori I processen er der blevet udarbejdet en overordnet programteori (bilag 1) for de indsatser, som ligger i projektet. Programteorien ekspliciterer de forventninger og forestillinger, der er til de indsatser, der er gennemført. 7

8 Opstilling af programteorien bygger i høj grad på projektbeskrivelsen (bilag 3), og den anvendes som støtte i planlægningen af indsatser i projektperioden og i den plan der er lagt for forlængelse af projektet. Først og fremmest kan opstillingen af projektets programteori skabe en fælles tilgang til projektets mål og gennemførelse i form af systematiske overvejelser over, hvad problemet består af og, hvordan det bedst løses. I forlængelse heraf giver programteorien også et mere klart billede af, hvordan indsatsen mere konkret gennemføres, hvilket giver bedre forudsætning for at sikre sammenhæng mellem projektets mål og aktiviteter samt at adskille disse. Programteorien er blevet brugt aktivt af projektlederen, som et redskab til at fastholde opmærksomhed og fokus undervejs på de aktiviteter, der er blevet sat i gang, og de resultater, der skulle nås. Ved at teste programteorien og løbende opsamle viden om indsatsen, har det været muligt at sikre en forbedring og metodeudvikling af de enkelte aktiviteter. Endelig har programteorien været med til at tydeliggøre, hvilke parametre indsatsen skulle evalueres ud fra. Dette har sikret fokus i erfaringsopsamlingen og stringens i evalueringen af projektets målopfyldelse. Programteorien for projekt Idræt, Sundhed og Foreningskultur er struktureret efter tre hovedkategorier: 1) Involvering af ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre i foreningslivet, 2) Undervisning/inspiration til ledere og trænere i foreninger, 3) Dannelse af netværk. Ved hver af de tre hovedkategorier er der angivet, hvilke aktiviteter, der gennemføres. Overordnet set, kan aktiviteterne inddeles i tre kategorier: 1) De ikke-foreningsvante børn og unge (og deres forældre), 2) Kompetenceløft i foreningerne, 3) Netværk fælles platform. For hver aktivitet er der et forventet output, som er det typiske produkt af aktiviteten. 3.2 Projektets resultater Målgrupperne for dette projekt er de ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre samt foreninger, som får disse børn og unge som nye medlemmer. I dette afsnit er resultater fra projektet overordnet delt op ud fra aktiviteterne i programteorien De ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre Ved projektets afslutning (1. november 2012) ved vi med sikkerhed, at 372 børn og unge har deltaget i projektet og vi har derved kendskab til deres tidligere erfaringer med idræt i fritiden. Ud af de 372 børn og unge har 305 ikke tidligere haft en fritidsinteresse, mens de resterende 67 tidligere har haft en fritidsinteresse, men er stoppet igen. Det vides ikke med sikkerhed, om det er projektet alene, der har medvirket til, at disse børn og unge er kommet i gang i foreningslivet, og det vides heller ikke, hvad der ligger til grund for, at de ikke var foreningsaktive inden deltagelse i projektet. Det er i projektet fravalgt at registrere børnene entydigt fx ved brug af CPR-nr. begrundet med de udfordringer, der i så fald følger i henhold til persondataloven. Det er kun de børn og unge, hvor der er aflagt besøg og taget en tættere kontakt til, der er registreret. De øvrige børn og unge, der hovedsageligt har fået vejledning og rådgivning i sammenhæng med arrangementer og andre lejligheder, er ikke registreret. Det er projektlederens opfattelse, at der er tale om en stor gruppe børn og unge, som har fået fordele af projektet, men som vi ikke kan opgøre antalsmæssigt. På baggrund af data fra 5 ud af de 15 deltagende foreninger, formodes det, at yderligere 100 børn og unge er blevet aktive i foreningslivet som følge af projektet. De 372 børn og unge, som projektet har været i tættere kontakt med, fordeler sig med 129 etniske danskere og 243 med anden etnisk baggrund. Af de børn og unge med anden etnisk baggrund er 83 piger og 160 drenge. På landsplan er der en tendens til, at piger af anden etnisk herkomst end dansk ikke er så idrætsaktive. 8

9 I dette projekt er erfaringen, at det er vigtigt, at pigerne får lov til at bestemme, hvor meget tøj de vil have på under idrætsudøvelsen, og at deres forældre bakker dem op. Det sidste kræver, at forældrene får forklaret, hvad det vil sige, at dyrke en aktivitet i en forening, og at en medarbejder fra projektet deltager sammen med både barnet og forældre de første par gange. Karakteristika om deltagerne er at de stammer fra hele kommunen, og omkring halvdelen af deltagerne har haft kontakt til kommunen i forvejen, fx via Familierådgivningen, Familiehuset og GOTI (Gadeplan Og Tidlig Indsats). I projektbeskrivelsen var der lagt op til, at målgruppen skulle findes blandt børn og unge indskrevet i et normalt skoleforløb uden vidtgåendende støtteforanstaltninger. Det har også været tilfældet i de fleste tilfælde, men der er også rekrutteret børn og unge fra kommunens specialskoler, derimod har der kun været lille kontakt med de sociale opholdssteder børn og unge fra plejefamilier. Som tidligere beskrevet, er 372 børn og unge blevet fulgt tættere, hvilket har indebåret kontakter af forskellig karakter såsom samtaler med barnet og forældrene i hjemmet, sms-beskeder, mail, besøg i foreningen. Der er tæt sammenhæng mellem familiernes ressourcer, antallet og varigheden af kontakterne. Halvdelen af deltagerne har haft 2-5 kontakter i løbet af projektperioden, resten har haft alt lige fra ugentlige til månedlige kontakter. Stort set alle de børn og unge er fortsat aktive i foreningslivet, omkring halvdelen har skiftet aktivitet. En lille andel (15-20) er stoppet i foreningen, men er i stedet startet i fitnesscenter-regi. Kun et fåtal (færre end 5) har ingen fritidsinteresser, og det begrundes med mange lektier og fritidsjob. De hyppigst valgte aktiviteter blandt børn og unge er: Håndbold, fodbold, svømning, gymnastik og taekwondo. Der er en tendens til at børn og unge i høj grad vælger de traditionelle sportsgrene, specielt første gang de prøver en fritidsaktivitet. Rekruttering I starten af projektperioden var det svært at rekruttere ikke-foreningsvante børn og unge. Der blev taget kontakt til alle interessenter for at informere om projektet og de muligheder, som ikke-foreningsvante børn og unge kunne have af at deltage i projektet. Det var hovedsagelig ledelsen, der blev informeret, men denne fremgangsmåde var ikke så frugtbar, muligvis grundet en afmattethed i forhold til projektdeltagelse. Herefter blev der taget kontakt til de medarbejdere, som har den direkte kontakt med børn og unge fx Familierådgivningen, Familiehuset, Ungdomsskolen med SSP og GOTI, lærere/trivselsmedarbejdere på folkeskoler og specialskoler, SFO personale, boligsociale medarbejdere, sundhedsplejersker, PPR m.fl. hvorefter der begyndte at komme gang i rekrutteringen af målgruppen. Desuden deltager projektet til forskellige arrangementer, hvor der kommer mange børn og unge og forældre. Nu sker rekrutteringen ved at samarbejdspartnere, forældre eller børn og unge selv henvender sig og ønsker hjælp til at komme i gang med fritidsaktiviteter. Ved afslutningen af projektperioden kommer der fortsat omkring 4 8 henvendelser ugentlig. Samarbejdspartnerne fra især Børne- og Familieservice er vigtige samarbejdspartnere. De har daglig kontakt med børn og unge og deres forældre. Mange af disse samarbejdspartnere har igennem projektperioden givet udtryk for, at de har svært ved at få tid til at hjælpe børn og unge med deres fritidsinteresser. Dette gælder i særdeleshed i de familier, hvor forældrene af forskellige årsager ikke har mulighed for at bakke deres børn op. Vi synes det er svært at få tid til at hjælpe børnene med at komme i gang med en fritidsinteresse og vi ved ikke meget om, hvad børn kan gå til i deres fritid, derfor er det godt at vi kan ringe til dig, og vi kan blive orienteret om mulighederne eller få dig til at tage ud i familien og tale om dette. (En samarbejdspartner fra Børne- og Familieservice) Vores erfaring er, at der hos de ressourcesvage familier er behov for i starten at afsætte mellem to til fire timer ugentligt og i opfølgningsperioden reducere disse besøg til en til to timer i ca. en til to måneder. I langt de fleste familier, hvor forældrene har ressourcer til at bakke børnene op i deres fritidsinteresser, tager opstartssamtalen omkring en halv time og opfølgningen omkring et kvarter hver tredje måned. 9

10 Set ud fra erfaringer i projektperioden, er det relevant, at familiekonsulenter og mentorer/netværkspersoner påtager sig opgaven med børnenes fritidsaktiviteter. Vi er stødt på enkelte fagprofessionelle, som har gjort en indsats ud over det sædvanlige i forhold til selv at hjælpe børn og unge i gang med en fritidsaktivitet. Opstart i foreninger og mentorordninger Børn og unge har været glade for at få mulighed for at komme i gang med en til flere fritidsaktiviteter. De giver udtryk for, at de har noget at glæde sig til hver uge, at have det sjovt, at være sammen med andre, og i rammer, hvor der ikke stilles en masse krav. Jeg synes det har været rigtig godt, at du har hjulpet mig i gang med noget i min fritid. Før kedede jeg mig meget hjemme, men nu kan jeg hver uge se frem til at skulle afsted og møde de andre. Vi har det rigtig sjovt sammen og så er vi faktisk også ved at blive ret gode til det. (Dreng) Omkring halvdelen af deltagernes vedkommende har de afprøvet to til fire fritidsaktiviteter, før de har bestemt sig for, hvilken fritidsaktivitet de ønskede at fortsætte med. Resten har været afklaret fra starten, enten fordi de har kendt nogen, som har gået til aktiviteten eller fordi de altid har vidst, at det var det de ville. Hos nogle familier opleves det, at det er forældrene, der vælger, hvilken aktivitet barnet skal gå til. Nogle børn er blevet glade for den valgte aktivitet, mens andre har haft svært ved at falde til. I den efterfølgende kontakt med familien, er dette blevet italesat med henblik på deres barn kunne have gavn af at prøve en anden aktivitet. Der er mange børn og unge og forældre, der gerne vil have os med de første gange, de kommer i foreningen, det vil vi gerne, men opfordrer også altid forældrene til at deltage. Det er faktisk dejligt, at komme ud at se sine børn være aktive sammen med andre det giver en følelse af, at vores børn er sunde og glade børn. Det giver også et andet familiesammenhold, at have noget at gå op i sammen, frem for at vi bare sidder med hver vores computer eller hver vores fjernsyn. (Forælder) I få tilfælde har det ikke været muligt at få forældrene til at deltage. Det kan fx. være, hvis de er eneforsørger og har andre børn at passe, eller fordi en af forældrene er syge. Der er også eksempler på at børn og unge kva tilknytningen i foreningerne, hvor de møder nye mennesker og får nye interesser, får dem til at ændre vaner i en positiv retning både i fritiden og i skolen. Børn og unge med overvægt og diagnoser I projektet har der deltaget omkring 60 børn og unge med overvægt og omkring 50 børn og unge med forskellige former for diagnoser. Mange af de overvægtige børn er startet til delfinsvømning (svømmehold for overvægtige børn) og er efterfølgende startet på almindelige svømmehold eller til en anden aktivitet. Projektet har vist, at børn og unge med forskellige diagnoser sagtens kan rummes i foreningslivet. Det kræver en snak og opfølgning med forældrene og foreningen, herunder den enkelte træner. Foreningen skal have mulighed for at hente sparring. Jeg synes ikke, det er noget problem, at der kommer anderledes børn her, men det kræver, at jeg ved, hvem jeg kan kontakte, hvis der er problemer. ( )Ved at hente sparring, fik jeg nye forståelser for hvad det kunne dreje sig om og fik vejledning i, hvad jeg kunne gøre, og det hjalp rigtig meget. (Træner) Enkelte foreninger har særlige hold for børn og unge med overvægt eller diagnoser, men det har hele tiden været planen, at de ikke-foreningsvante børn og unge skulle integreres på de eksisterende hold i foreningerne for at undgå stigmatisering. Det kan ikke afvises, at særlige hold kan være en fordel for nogle børn og unge. 10

11 Kontingent og udstyr Årsagen til at nogle børn og unge ikke er aktive i foreninger kan skyldes, at forældrene ikke har råd til at betale for kontingent og udstyr til deres børn. Kontingent og udstyr kan være en stor udgift. Kontingent betales for hver halve eller hele sæson, og der er behov for udskiftning af udstyr på grund af slid og alder samt at årstiderne kræver forskelligt udstyr. Det er godt, at der i projektet er penge til kontingentbetaling, for der er mange familier, som er nødt til at vælge dette fra. Det er godt, at du også taler med forældrene om, hvordan de måske kan få råd til dette fremadrettet, og at du kan lave særordninger med foreningerne. (Samarbejdspartner fra Børne- og Familieservice) I kontakten med familien, bliver der spurgt ind til økonomi, arbejde, forsørgerrolle, antal børn etc. I de familier, hvor det skønnes, at der er behov for økonomisk hjælp til opstart, vurderes det i hvert enkelt tilfælde i hvilket omfang behovet er der. Der er mulighed for at hjælpe økonomisk til første opstart i foreningsregi, og derefter opfordres forældrene til at spare op, så de selv kan varetage betalingen fremadrettet, og det er lykkes godt. Der bliver talt om vigtigheden i at barnet fortsætter med aktiviteten til sæsonophør og giver barnet mulighed for at forsætte med fritidsinteressen næste sæson. I projektperioden er der brugt ca. kr kr. på kontingenter og udstyr til børn og unge. Kontingentbeløb varierer fra forening til forening. Udstyr koster mellem kr. pr. barn. Ca. 55 børn og unge har fået hjælp til kontingentbetaling og ca. 60 børn og unge har fået hjælp til betaling af udstyr. Bemærkelsesværdigt at familierne har løftet udfordringerne omkring kontingentbetaling på længere sigt, kun 10 familier får fortsat hjælp til kontingent og/eller udstyr, da familierne ikke har mulighed for at spare op til dette. I projektperioden har der været flere henvendelser omkring betaling af træningsophold for deres børn. Det har ikke været muligt at give tilskud til dette, selvom det er et behov herfor. I to tilfælde har foreningen har betalt for barnet. Forældreinvolvering og vejledning til forældre Forældre har mange argumenter for at børn og unge ikke er kommet i gang med fritidsinteresser: Er ikke kommet videre med det, Vi kender ikke til foreninger i kommunen, Mine børn kan ikke beslutte, hvad de vil gå til, Der er for langt, og vi ved ikke, hvordan vi kommer frem og tilbage, Vi har ikke tid, Vi har ikke penge til det, Hun har for mange lektier, Han kan ikke selv cykle, Hun kan ikke tage bussen selv, Vi synes det er bedst at de passer skolen, Mit barn bliver drillet i skolen, og han vil bare blive drillet der også, Når mit barn har denne diagnose, så passer han vist ikke ind i foreningerne. Det hyppigste argument er, at forældre ikke lige har fået gjort noget ved dette. Der er mange familier, som af forskellige årsager ikke har kunnet bakke deres børn op i at have en fritidsinteresse. Der er brugt meget tid i projektet på at få forældrene gjort interesseret i børnenes fritidsinteresser og vejledt forældrene i, hvordan de på trods af begrænsninger, kan bakke deres barn op. Tilbuddet om hjælp til opstart i foreningsaktiviteter har været et kærkomment tilbud. Det har været nemt at blive inviteret indenfor i familierne, og mange familier har også set det som en indgangsport til kommunen. I vejledningen og mentorfunktionen er der behov for at vise børn og unge og deres forældre, at alle kan være med i foreningslivet. I vejledningen er der behov for som formidler at være åben og nærværende i forhold til forskellige grupper af mennesker. Det er vigtig at have en stor grad af situationsfornemmelse og vise forståelse for andre mennesker. 11

12 Der er et behov for at børn og unge og deres forældre kan vejledes og støttes individuelt i forbindelse med deltagelse i foreningsaktiviteter. Det kan dreje sig om vejledning i aktivitetsmuligheder, hvad der medbringes, overholdelse af træningstider, betaling af kontingent, vedholdenhed i forhold til at komme af sted, transportmuligheder, samkørsel, hvad kan man som forældre gøre for, at barnet falder til i foreningen, hvad kan barnet selv gøre mv. På den måde får børn og unge og deres forældre handlekompetencer til at kunne handle på egne vegne i forhold til fritidsaktiviteter, og dermed ændre egen situation. Det er vigtigt at inddrage forældrene i de praktiske forhold og fortælle forældrene, hvordan de bedst kan lære deres børn at være vedholdende i forhold til træning og fastholdelse i foreningen. Enkelte forældre synes, at det har været hårdt at få børnene sendt af sted, ikke fordi de var kede af det, men fordi de ikke lige gad, men de udtaler, at det har givet dem ny energi, at kunne tale om dette, til opfølgningerne. Desuden er det relevant at tale med forældrene om, hvad der kan forventes af dem ude i foreningerne i forhold til frivillig deltagelse i forskellige aktiviteter i foreningen. Jeg troede slet ikke, at man som forældre skulle lave noget, men efter at have hørt om foreningen, kan jeg godt se, at jeg også må give en hånd med, og det kan jeg vel også sagtens, men de må fortælle mig, hvad jeg skal gøre. (Forælder) Omkring opstart af ny sæson i de forskellige foreninger, arbejdes der hårdt med at få de ikke-foreningsvante børn og unge i gang i foreningslivet igen. Dette er foregået i et samarbejde mellem projektetsmedarbejdere, forældre og forening. Ofte har det været tilstrækkelig med en mail, sms eller en opringning, men i nogle tilfælde har der været behov for at opsøge familierne igen. Som udgangspunkt er det også lykkedes at få børn og unge i gang igen, men ikke nødvendigvis med samme aktivitet. Transport En af de store udfordringer i mange familier er transporten af børn og unge til og fra idrætsaktiviteter, og det gælder for by såvel som på landet. Mange forældre er bekymrede for at lade deres barn cykle, hvis afstanden er for stor eller hvis de skal cykle, hvor der er meget trafik. Nogle gange er det også børnene, som ikke gider cykle, hvor de oplever at de andre bliver kørt. I mange familier med anden etnisk baggrund end dansk, har man aldrig prøvet at cykle og har slet ingen cykler. Nogle familier er blevet hjulet med køb af brugte cykler, fået lært dem at cykle og kende færdselsreglerne. Såfremt alle børn og unge fra 2013 får mulighed for et gratis buskort, som også kan anvendes i deres fritid, så er der en udfordring mindre. Familier, som stadig oplever problemer med transport eller andre praktiske opgaver i forbindelse med deres barns deltagelse i fritidsaktiviteter, kan have gavn af voksne frivillige, der kan hjælpe med disse opgaver. Det er ikke lykkedes at finde frivillige, som kan løfte denne opgave. Hvis frivillige skal inddrages i denne form for opgaver i familierne, vil det kræve en koordinator. Senstartere i foreninger Unge der starter på en ny aktivitet omkring 13 års alderen eller senere kaldes for senstartere. Det kan være svært for unge omkring 13 år eller ældre, at starte på en ny aktivitet. Ofte føler de sig lidt udenfor, da de andre medlemmer har gået i foreningen i mange år og er bedre til den pågældende aktivitet. Der er dog forskel på aktiviteter og aktivitetens sværhedsgrad. Senstartere som tidligere har gået til en foreningsaktivitet, men som har skiftet aktivitet, har som regel lettere ved at finde sig til rette i den nye aktivitet end senstartere, som aldrig har gået i en forening før. Når det lykkes senstarterne at fastholde sig i aktiviteten skyldes det hovedsageligt, at der er opbakning hjemmefra. Opsummering 372 børn og unge i alderen 8-15 år har deltaget i projektet, målet var 200. Heraf var 305 uden erfaringer fra foreningslivet og 67 var tidligere foreningsaktive. Af de 372 børn var 243 af anden etnisk baggrund end dansk. Stort set alle er fortsat aktive i foreningsregi. Derudover formodes mindst et antal svarende til ca. 100 børn og unge ligeledes at være blevet aktive som følge af projektet, men grundet udfordringer med registreringen af nye medlemmer i foreningerne, er det præcise antal uvist. Deltagerne har givet udtryk for, at de er glade for at være kommet i gang med en fritidsinteresse. De har udtalt, at det at nogen har vist dem interesse udenfor skolen har været godt. De synes, de har fundet noget, 12

13 som de glæder sig til hver uge og de har fået nye venner, som de også mødes med, når de ikke er sammen i foreningen. Kontakten med hele familien har været vigtig, og medvirket til at barnet fik en god opstart og er blevet fastholdt i aktiviteten. Transport og økonomi opleves som en barriere hos mange familier, men i forhold til økonomien har mange familier fået løst dette. I forhold til rekruttering af børn og unge er det vigtigt at have kontakt til de fagprofessionelle der er i direkte kontakt til børn og unge Kompetenceløft i foreningerne Den anden målgruppe for projektet er foreningerne, som får de ikke-foreningsvante børn og unge som medlemmer. Her har projektet samarbejdet med UC Syddanmark Videnscenter for Sundhedsfremme og Videnscenter for Specialpædagogik, omkring et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb i forhold til emnerne rummelighed og inklusion i foreningslivet. Alle foreninger og klubber som arbejder med målgruppen fik i starten af projektperioden mulighed for at være med i projektet. Omkring 50 foreninger ville gerne være med, og på baggrund heraf blev der foretaget en udvælgelse efter følgende kriterier: Individuelle-, hold- og familieaktiviteter og at der i foreninger og klubber var et overskud og engagement til at beskæftige sig med foreningens rummelighed og inklusion i forhold til alle slags børn og unge og deres forældre. 15 foreninger blev udvalgt til at deltage i projektet. Flere af de foreninger som blev fravalgt, havde ikke ressourcer til at indgå i et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsforløbene er blevet afviklet samlet for Haderslev foreninger og samlet for Vojens/Gram foreninger. Der har været afholdt kick-off seminarer og mellem to til fire kompetenceudviklingsforløb for hvert af de to områder. På kick-off seminarerne blev emner og datoer for kompetenceudviklingsforløbene aftalt. Møderne er blevet afholdt som eftermiddags- og aftensmøder af en varighed på tre timer. Der har i gennemsnit deltaget 20 personer fra foreningerne og stort set de samme personer hver gang. Alle deltagende foreninger har deltaget med mindst et bestyrelsesmedlem. Nogle foreninger har været mere trofaste end andre til at deltage. Enkelte foreninger har også været repræsenteret med trænere, klubmedarbejdere eller andre ildsjæle, der har den direkte kontakt med børn og unge ude i foreningerne. Det havde været ønskværdigt, at flere foreningspersoner havde deltaget i møderne. Det er ikke lykkedes efter midtvejsevalueringen, at få flere trænere eller ledere med tæt kontakt til børn og unge til at deltage i kompetenceudviklingen. Det sidste kompetenceudviklingsforløb med foreningerne blev evalueret sammen med foreningerne. De gav udtryk for, at havde haft mange relevante drøftelser, og at det havde været godt at reflektere over begreberne rummelighed og inklusion. Derudover synes de, at undervisningen havde været relevant, men det var svært at få trænere og andre af sted til møderne begrundet med, at mange trænere ikke ser sig selv arbejde med rummelighed og inklusion i foreningen. Inden jeg skulle af sted, synes jeg ikke, det lød som noget, der var relevant for mig som træner, men da jeg først var der og hørte, at det drejede sig om at give mig nogle værktøjer til at klare de mange forskellige situationer, som vi ofte står i med børnene, så synes jeg alligevel, at det var brugbart. (Træner) Kompetenceudviklingsforløbene har indeholdt emner som: Inklusion, netværksdannelse, konflikthåndtering, mentorordning, at være ny i en forening, introduktion, bevægelsesglæde, værdier og holdninger, kommunikation, fastholdelse og forældreinvolvering. Der er udarbejdet pjecer omkring disse emner, som de deltagende foreninger har fået udleveret til brug i deres foreninger. Pjecerne er både stilet til børn og unge, forældre, trænere og ledere. Foreningernes eget syn på rummelighed og inklusion Begrebet inklusion er opstået i specialpædagogikken og er udtryk for en erkendelse af, at der må foretages organisatoriske og indholdsmæssige forandringer i uddannelsessystemet, såfremt man vil tilgodese alle elevers mangeartede behov. Idealet om inklusion har bredt sig fra skoleområdet til andre områder i samfundet, også inden for idrætten er dette begreb ved at slå igennem, og er måske ved at erstatte udtryk som breddeidræt og idræt for alle. 13

14 Mange foreninger anser sig selv for rummelige, men samtidig har foreningerne udtalt, at de nok ikke er så rummelige, som de anser sig selv for at være: Jeg synes umiddelbart, at vi var rummelige, men jeg kan godt se, at der hos os kun kommer en bestemt gruppe af børn og unge nemlig de, som har forældre, som ikke lader til at have problemer med økonomi eller andet. Efter denne snak om rummelighed kan jeg godt se, at vi måske ud ad til godt kan virke ekskluderende for børn og unge, som ikke altid lige har det rette tøj og sko, eller som ikke altid kan betale deres kontingent. (Repræsentant for en forening) Foreningerne er meget glade for den kommunale deltagelse i deres foreningsliv. Det er godt, at kommunen involverer sig i vores foreningsliv ved at vise aktiv interesse og gerne vil hjælpe os med de udfordringer, vi står med. Vi har indtil nu oplevet, at kommunen bare vil trække på os som frivillige foreninger, men det betyder noget at få noget igen. Så kan vi måske også strække os længere. Vi får også en masse ros og nye medlemmer bliver hjulpet i gang ude hos os de bliver ikke bare smidt af. (Bestyrelsesmedlem fra en forening) I projektperioden har der været kontakt med andre foreninger, som ikke deltager i projektet. De vil også gerne være mere rummelige, men medlemstilgang er en udfordring på grund af manglende haltid eller for få trænere/ledere. Foreningskultur Mange foreninger er optaget af at give alle børn og unge mulighed for at dyrke idræt. Nogle frivillige i foreninger er bedre klædt på til denne opgave end andre. Foreningerne ønsker som udgangspunkt ikke at have særlige hold for særlige børn. Nogle foreninger vælger at opdele børnene ud fra deres dygtighed til aktiviteten og i nogle foreninger, er der elite- og talenthold. Foreningerne er ikke på samme måde, som den kommunale organisation, optaget af at lave specielle sundheds- og integrationsindsatser. I foreningerne er det spontane højt på dagsorden, og ønsker ikke for meget struktur og fagspecifikke opgaver. I forhold til kompetenceudvikling i de deltagende foreninger, har det drejet sig om at give foreningerne mulighed for at integrere deres syn på rummelighed og inklusion i foreningskulturen. For langt de fleste foreninger har det vist sig ved, at der er kommet større fokus på at rumme alle slags børn og unge, og fortælle ledere/trænere og børn og unge i foreningen, at her skal der være plads til alle. I flere af de deltagende foreninger er der lavet om på arbejdsgange fx i forhold til introduktion og fastholdelse. I forhold til at få implementeret og fastholdt nye tiltag omkring rummelighed og inklusion i foreningskulturen, har det krævet en særlig indsats fra foreningernes ildsjæle Jeg har følt det som en særlig opgave at tage mig af disse børn. Det har været en dejlig opgave, som jeg er blevet rigtig glad for. Jeg får meget ros for mit arbejde og dette gør, at jeg har lyst til at blive ved. XX har også lagt meget mærke til mig og hun tror på, at jeg kan klare opgaven, hvilket giver et ekstra skulderklap. Jeg føler mig mere værdsat og andre spørger mig til råds det er faktisk ret dejligt. Inden jeg blev udpeget til dette, havde jeg ikke haft nogen opgaver i foreningen. Min datter er kommet i gang i foreningen her, men jeg har ikke haft nogen rolle, indtil den dag, hvor der kom en fra foreningen og spurgte om jeg ikke lige kunne tage mig af en ny familie. (Ildsjæl) Projektets medarbejdere har deltaget i bestyrelsesmøder i 5 af de 15 deltagende foreninger. Det giver bedre mulighed for at drøfte mulighederne for implementering af rummelighed og inklusion i den enkelte forening. Det kan være relevant, at foreningerne udarbejder retningslinjer for rummelighed og inklusion, som skal være synlige for alle frivillige ledere, trænere og andre i foreningen. Vores drøftelser med foreningerne viser, at der godt kan stilles krav til de frivillige ledere og trænere omkring en rummelig og inkluderende adfærd. 14

15 Jeg kan godt se, at vi kan være mere rummelige ved at være meget mere bevidst om, hvordan vi virker på nye medlemmer og hvad vi gør for at de skal føle sig velkomne. Det har jo også betydning i forhold til om vi kan fastholde børn og unge i foreningerne. (Bestyrelsesmedlem fra en forening) Fastholdelse af børn og unge og deres forældre Ingen foreninger har gjort meget ud af at fastholde børn og unge, hvis de ikke længere kom i foreningen. Jeg har aldrig tænkt over det, som en træneropgave. Jeg har bare tænkt, at de var blevet træt af det, men efter vores snak her, kan jeg godt se, at der måske kunne være rigtig mange årsager, og at jeg ved ikke at kontakte dem, måske kan være medvirkende til, at de går og har det skidt og måske i værste fald ikke kommer i gang med noget i deres fritid igen, og på den måde kan det jo i værste fald ende galt. Jeg vil tage det op hjemme i min forening, for vi kan vel sagtens ringe til de børn, som ikke kommer til træning for at høre årsagen. (Træner) Nogle foreninger i projektperioden har prøvet at lave individuelle aftaler med børn og unge i teenagerårene, fx at træne færre gange om ugen, for at fastholde dem i foreningen dette med stor succes. Nogle foreninger har i den forbindelse opkrævet mindre kontingent, men de fleste har ikke villet afvige fra det fastsatte kontingent. Introduktion og mentorordninger Vores oplevelse er, at mange børn og unge og deres forældre kan have gavn af, at der i foreningerne er en form for mentorordning, hvor fx gamle medlemmer tager sig af nye medlemmer. Der er meget at forholde sig til som ny i en forening, og dette har været en aha -oplevelse for mange foreninger. Af de deltagende foreninger er der flere foreninger, der arbejder bevidst og ubevidst med mentorordninger, mens andre slet ikke arbejder med det. Der er generelt behov for, at foreningerne bliver mere bevidste om betydningen af mentorer for nye medlemmer. Nye medlemmer giver udtryk for, at det er godt at have en kontaktperson, som kan hjælpe med forskellige praktiske forhold ved opstart i en forening. Hvis ikke jeg havde haft en til at hjælpe mig med at komme ind i fællesskabet, så var jeg nok ikke blevet der. I dag har jeg det rigtig sjovt med de andre. Når der kommer nye, så prøver jeg at få vedkommende lidt med. (Pige) Konsulentopgaver i foreningerne Kompetenceudviklingsforløb i foreningerne har også indeholdt individuelle konsulentopgaver. Flere foreninger har været meget tilfredse med denne mulighed, men det er kun 8 af de 15 foreninger, som har benyttet sig af tilbuddet. I forbindelse med konsulentbesøg i foreningerne, har der været større mulighed for at drøfte den individuelle foreningskultur. Der har ikke været anvendt det antal konsulenttimer, som der har været afsat midler til i projektet. Med kompetenceudviklingsforløb og individuelle konsulentopgaver i foreningerne håber vi på at have skabt nogle muligheder for, at foreninger vil omsætte noget af den anvendte teori i praksis, og dermed gøre specifikke tiltag i forhold til at modtage, rumme og fastholde ikke foreningsvante børn og unge og deres forældre i foreningslivet. Temaeftermiddag med ungdomsforsker Der har været afholdt en temaeftermiddag for frivillige og fagprofessionelle, hvor ungdomsforsker Søren Østergaard fortalte om ungdomskulturen og foreningslivet. Efter arrangementet er der kommet mange positive tilkendegivelser, og en forening har efterfølgende selv taget initiativ til, at Søren Østergaard kommer i deres forening. Nye aktiviteter Projektet har støttet nye aktiviteter i foreningslivet, som har kunnet medvirke til at rekruttere børn og unge fra målgruppen (bilag 2). Alle deltagende foreninger i projektet har fået tilbudt hjælp til at igangsætte nye aktiviteter. Alle foreninger har benyttet sig af dette. Alle foreninger er også blevet tilbudt administrativ og 15

16 praktisk hjælp af forskellig art, fx opsætning af annoncer, udarbejdelse af pressemeddelelser, hjælp i forbindelse med Åben Hus arrangement etc. De deltagende foreninger har givet udtryk for, at det har været rart at kunne få støtte og vejledning til forskellige opgaver og nogle af foreningerne har lært meget omkring administrative arbejdsopgaver, som de vil kunne bruge fremover. Sports- og Aktivitetsfestival (SAF) I marts 2011 afholdtes et møde med alle deltagende foreninger i projektet med henblik på at drøfte muligheden for at afholde en fælles sportsfest arrangeret af frivillige i foreningslivet. Denne sportsfest, som senere blev omdøbt til at hedde Sports- og Aktivitetsfestival (SAF) skulle indeholde alle elementer fra projektet i forhold til at skabe rummelighed og inklusion for ikke foreningsvante børn og unge og for at skabe netværksdannelse mellem foreningslivet i Haderslev. SAF blev afviklet i Vojens lørdag den 18. august Der skønnes at have været ca besøgende, lidt mindre end forventet. Der blev lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende foreninger i SAF, med en svarprocent på 69 %. Evalueringen viste, at man gerne ser SAF afviklet igen enten hvert år eller hvert andet år. I planlægningsgruppen for SAF er det besluttet, at SAF afvikles igen i august 2014 i Vojens. Efter SAF har mange af de deltagende foreninger meddelt, at de har fået medlemsfremgang, for enkelte foreninger endda en meget stor medlemsfremgang. Foreningsaften for alle foreninger, som har børn og unge som medlemmer I samarbejde med Trænernetværk i Kultur og Fritid, blev der afholdt en foreningsaften den 27. september 2012 for alle foreninger, der har børn og unge som medlemmer. Der var ca. 100 frivillige deltagere fra foreningslivet. Formålet var at få udbredt emner og indhold fra kompetenceudviklingsforløbet omkring rummelighed og inklusion i foreningslivet. I løbet af aftenen skulle deltagerne svare på, hvad der driver dem til at være frivillige i foreningslivet?. Nogle af svarene lød på: at være noget for egne og andres børn, en god mulighed til at være sammen med egne børn og at gøre en forskel for andre. Konklusionen blev, at man er frivillig i foreninger både for egen og for andres skyld. Det er et livsvilkår at kunne gøre noget godt for andre og derved gøre en forskel. Opsummering 15 foreninger fordelt over 3 lokalområder (Haderslev, Vojens og Gram) har deltaget i projektet. Foreningerne har samarbejdet med UC Syddanmark Videnscenter for Sundhedsfremme og Videnscenter for Specialpædagogik, omkring et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb i forhold til emnerne rummelighed og inklusion i foreningslivet. Kompetenceudviklingsforløbene har indeholdt emner som: Inklusion, netværksdannelse, konflikthåndtering, mentorordning, at være ny i en forening, introduktion, bevægelsesglæde, værdier og holdninger, kommunikation, fastholdelse og forældreinvolvering. I foreningerne er der kommet større fokus på at rumme alle slags børn og unge, samt udvikle lederes/træneres og medlemmers fokus på, at der skal være plads til alle. Endvidere er der kommet et større fokus på introduktion og fastholdelse af medlemmerne. Foreningerne generelt har været meget positive over for den kommunale deltagelse i deres foreningsliv, fordi de har oplevet en nytteværdi og reel hjælp Netværk fælles platform På kompetenceudviklingskurser for de deltagende foreninger i projektet er der opstået fællesskaber mellem foreningerne. Det samme gælder for arrangementer som SAF og fælles foreningsaftener. Arrangementer i samarbejde med Kultur og Fritid omkring Trænernetværk for breddetrænere har også været et sted, hvor fællesskaber kunne opstå. Netværksdannelse internt i foreningen og mellem foreninger På kompetenceudviklingsforløbene er der blevet gjort meget ud af at tale sammen foreninger imellem og internt i foreningen. På den måde er der opstået forskellige netværk. Det opleves, at foreninger kontakter hinanden mellem kompetenceudviklingsforløbene. 16

17 De frivillige, fra de deltagende foreninger, har alle givet udtryk for at være glade for at mødes med hinanden og drøfte muligheder for rummelighed og inklusion. Netværksdannelse mellem foreninger og fagprofessionelle I Sydbyen er der skabt et netværk bestående af frivillige fra foreningslivet og fagprofessionelle fra institutioner i området. Det er et netværk, som kalder sig for Kvartérnetværket. Det er et netværk, der opstod i starten af projektperioden, og hvor projektet koblede sig på. Netværket varetager børn og unges behov og interesser i lokalområdet, og der er mulighed for erfaringsudveksling i forhold til målgruppen med henblik på at få skabt større selvtillid, trivsel og livskvalitet hos børn og unge i området. I netværket har der været afholdt 4 årlige møder, og der har været afholdt diverse arrangementer i løbet af projektperioden. Her er projektet kommet i kontakt med mange ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre. Ved denne netværksdannelse er der opstået nogle fællesskaber mellem foreninger i området og mellem foreninger og fagprofessionelle. Det har været for ressourcekrævende at lave referencegrupper i de andre tre områder, som kun skulle omhandle dette projekt. Det har været undersøgt, hvorvidt der var eksisterende netværk, som vi kunne koble sig på, men det har ikke været tilfældet. I Gram blev det forsøgt at starte et lignende netværk op, men der var for lille mødedeltagelse til, at dette kunne fortsætte. Opsummering Netværksdannelsen har været givende for de frivillige fra de deltagende foreninger i projektet. Der har været et stort enggagement og god dialog i netværkene. Der er opstået forskellige netværk foreningerne imellem og netværk med både foreninger og fagprofessionelle Organisation Som beskrevet indledningsvist har projektet haft en styregruppe tilknyttet. Endvidere var det ifølge projektbeskrivelsen planen, at der skulle nedsættes referencegrupper i de enkelte arenaer for projektet. Det har været for ressourcekrævende at lave referencegrupper kun for dette projekt. I stedet har projektet i samarbejde med andre fagprofessionelle og foreninger i området taget initiativ til, at der i én af de fire arenaer er blevet lavet et netværk, som vedrører børn og unge området. Dette netværk viser, at der er behov for et samarbejde. Før vidste jeg slet ikke, hvad der foregik på børn- og ungeområdet, men nu begynder jeg at forstå, hvem der gør hvad, og jeg synes, det er noget helt unikt, at frivillige og professionelle kan arbejde sammen på denne måde. (Medlem af netværket) I projektet er der nedsat en referencegruppe for kompetenceløft, hvor der er indgået et samarbejde med UC Syddanmark. Her er der afholdt planlægnings- og evalueringsmøder svarende til 4 møder årligt. I projektet har der været et samarbejde med andre projekter, som også har børn og unge som målgruppe. Af samarbejdsprojekter kan nævnes: DOT (Det Opsøgende Team) i Varbergparken, Get2Sport, Rundt om Sundt, Motionsvejledning, Unge i Vækst, Sundhedsbussen m.fl. I dette samarbejde har vi hjulpet hinanden med at opfylde projekternes målsætninger Proces I starten af projektet var det svært at rekruttere børn og unge. Den primære udfordring var at komme i dialog med ledelsen i Børne- og Familieservice. Efterfølgende blev kontakten stilet til de medarbejdere, der havde den direkte kontakt med børn og unge, som udbredte viden om projektet og de muligheder, det havde i forhold til foreningsuvante børn og unge (er uddybet andre steder i rapporten). Projektet har formået at tilpasse sig omgivelserne og trods en langsom start, er det rekrutterede antal børn og unge i projektet næsten fordoblet i forhold til målet, hvilket må være et udtryk for succes Ressourcer Ved slutningen af den oprindelige projektperiode, er der et mindreforbrug på ca kr. Sundhedsstyrelsen har godkendt, at projektets uforbrugte midler skal gå til videreførelse af specifikke fokuspunkter i projektet i 2013 se afsnit 4. 17

18 I projektet har det vist sig, at behovet for individuelle samtaler med børn og unge og deres forældre, har været stort. Endvidere har der været mange mange praktiske gøremål i forbindelse med opstart i en forening, hvilket har gjort det nødvendigt at ansætte en til to medhjælpere på timeløn. Denne udgift har ikke været indarbejdet i det oprindelige budget. I forhold til at projektet arbejder tæt sammen med foreningslivet, er der behov for stor fleksibilitet i forhold til projektlederens arbejdstider. Der er meget aften- og weekendarbejde, som ofte ikke kan planlægges fortløbende. 4. Konklusion Denne statusrapport beskriver de erfaringer, der er gjort i den oprindelige projektperiode Sundhedsstyrelsen har fastlagt, at slutevalueringen udfærdiges af projektlederen. Rapporten bygger på projektlederens optegnelser og erfaringer i projektperioden. Projektperioden har løbet fra 1. oktober 2009 og indtil udgangen af Der er givet tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at projektet kan fortsætte et år mere for et mindre forbrug, der er akkumuleret i løbet af projektperioden. I afsnit 4 fremgår, hvilke aktiviteter der er planlagt til det fortsatte arbejde. De ikke-foreningsvante børn og unge og deres forældre 372 børn og unge i alderen 8-15 år har deltaget i projektet, målet var 200. Heraf var 305 uden erfaringer fra foreningslivet og 67 var tidligere foreningsaktive. Af de 372 børn var 243 af anden etnisk baggrund end dansk. Stort set alle er fortsat aktive i foreningsregi. Derudover formodes mindst et antal svarende til ca. 100 børn og unge ligeledes at være blevet aktive som følge af projektet, men grundet udfordringer med registreringen af nye medlemmer i foreningerne, er det præcise antal uvist Det er svært at vide, om nogle af disse børn og unge var kommet i gang i foreningerne uden hjælp fra projektet, men det skønnes at ca. halvdelen af de børn og unge, der har været direkte kontakt med, ikke var kommet i gang uden hjælp. I projektperioden er erfaringerne, at der er mange børn og unge, som ikke dyrker fritidsinteresser i foreninger og der kommer stadig mellem 4 8 henvendelser ugentlig omkring hjælp til at opstarte børn og unge i foreningslivet. Henvendelser kommer både fra fagprofessionelle og forældre og børn. Typisk har børn og unge prøvet to til fire aktiviteter inden de har bestemt sig for, hvad de vil gå til. Børn og unge med overvægt og med forskellige diagnoser har også deltaget i projektet, og det har fungeret fint. Børn og unge i projektet er kommet fra hele kommunen. Deltagerne har givet udtryk for, at de er glade for at være kommet i gang med en fritidsinteresse. Det at nogen har vist dem interesse udenfor skolen har været godt. De synes, de har fundet noget, som de glæder sig til hver uge, og de har fået nye venner, som de også mødes med, når de ikke er sammen i foreningen. Det har været let for projektets medarbejdere at få en god kontakt med familierne, der har oplevet, at vi er kommet med et godt tilbud. I kontakten med familierne er der blevet talt om mange emner, da vanskelighederne i at få børn og unge ind i foreningsaktiviteter handler om meget fx økonomi, transport og uvidenhed omkring foreningskulturen. Mange familier har efterfølgende løst den økonomiske udfordring. I starten af projektperioden var det svært at få gang i rekrutteringen af børn og unge. Der var en lidt afmattet holdning til projekter og det var først da samarbejdspartnere med direkte kontakt til børn og unge kunne se en mening med projektet og kunne se, hvad det gav børn og unge at komme i gang med en fritidsinteresse, at der kom gang i rekrutteringen. Ligesom der er behov for hjælp til at komme i gang i foreningslivet, er der også behov for fastholdelse. Der er blevet lavet opfølgning hos alle børn og unge i projektet. De fleste børn og unge er fortsat aktive i foreningerne, nogen (15-20) er droppet ud af foreningen, men går i stedet i fitnesscenter. Kun et fåtal (under 5) af de unge har ingen fritidsinteresse, hvilket skyldes at de ikke føler, at de har tid. Ca. halvdelen af de børn og unge, som fortsat er aktive i foreninger, har skiftet aktivitet undervejs i forløbet. 18

19 Der er især behov for opfølgning hos børn og unge omkring sæsonstart og hos børn og unge i ressourcesvage familier, hvor forældrene af den ene eller anden grund ikke har overskud til at bakke deres børn op i deres fritidsinteresser. Beregninger viser, at der i løbet af tre år er brugt ca. kr på kontingenter og udstyr til børn og unge. Det er overraskende lavt i forhold til det forventede forbrug, hvilket kan skyldes, at der er gjort meget ud af at tale med familierne omkring prioritering af deres økonomi og omkring betaling af kontingent og udstyr. Derudover har samtaler med forældrene om fastholdelse i børnenes i fritidsaktiviteter og vigtigheden af at få lov til at fortsætte i en fritidsaktivitet, de er blevet glade for. I et projekt som dette, der omhandler børn og unge, er et tæt samarbejde med samarbejdspartnere i Børn- og Familieservice meget vigtig for at kunne lykkes. Grundet omstruktureringer i kommunen og i særdeleshed i Børn- og Familieservice, har det været vanskeligt at skabe de samarbejdsrelationer, som projektet har lagt op til. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er det vanskeligt at nå solid forankring på området med børn og unge og deres fritidsinteresser inden udgangen af projektperioden. Børne- og Familieservice har meddelt, at de er klar til det i Kompetenceløft i foreningerne I starten af projektperioden blev 15 foreninger udvalgt til at deltage i projektet. De var alle indstillet på at gennemgå et kompetenceudviklingsforløb omkring rummelighed og inklusion. Et kompetenceudviklingsforløb hvor projektet har samarbejdet med UC Syddanmark. De medvirkende foreninger har givet udtryk for, at de har været glade for at være med i projektet, og de synes, at de har fået et kompetenceløft i forhold til forskellige områder indenfor rummelighed og inklusion. Der er dog fortsat behov for at understøtte udviklingen i foreningerne i retning af større inklusion, rummelighed og forankring af tiltag, herunder introduktion af nye børn og unge og deres forældre, mentorordninger, fastholdelse, forældreinvolvering mv. I foreningerne er der kommet større fokus på at rumme alle slags børn og unge, samt udvikle lederes/træneres og medlemmers fokus på, at der skal være plads til alle. I løbet af projektperioden er der iværksat nye aktivitetstiltag i alle 15 deltagende foreninger. Det har været aktiviteter, der har medvirket til at opnå større rummelighed og inklusion. Det har været frugtbart at samarbejde med UC Syddanmark. Foreningerne har givet udtryk for, at undervisningen er foregået på et passende niveau og med stor indlevelse fra undervisernes side. Foreningerne generelt har været meget positive over for den kommunale deltagelse i deres foreningsliv, fordi de har oplevet en nytteværdi og reel hjælp. Netværk fælles platform Netværksdannelsen har været givende for de frivillige fra de deltagende foreninger i projektet. Der har været et stort enggagement og god dialog i netværkene. Der er opstået mange forskellige netværk blandt foreninger, men også mellem foreninger og fagprofessionelle. Som et nyt tiltag etableres et netværk for frivillige på Facebook. 5. Plan for forlængelse af projektet i 2013 I tre politiske udvalg i kommunen og ifølge aftale med Sundhedsstyrelsen er det vedtaget, at projektet forlænges i 2013 i forhold til specifikke fokuspunkter. Nedenstående er et uddrag fra brevet til Sundhedsstyrelsen, dateret den 29. juni Hensigten med forlængelse af projektet i 2013 er at arbejde grundigere med følgende udfordringer, der p.t. er forsinkede: Udfordringer med fokus på børn og unge: Fortsat at arbejde med at børn og unge kan komme i gang i foreningslivet At sikre fastholdelse af de børn og unge, som er startet i foreningslivet 19

20 Handlinger med fokus på børn og unge: At etablere kontakt mellem Børn og Families rådgivningsteams og projektleder og sikre vidensdeling omkring udfordringerne At afprøve forskellige modeller for hjælp til rekruttering og fastholdelse i den udvidede projektperiode, herunder afklare rådgivningsteamets opgaver og muligheder, og tillige afklare, hvad frivillige og mere ressourcestærke forældre kan tilbyde Udfordringer med fokus på foreningerne: At imødekomme foreningernes behov og ønske om en fast kontaktperson i kommunen At understøtte en udvikling i foreningerne i retning af større inklusion og rummelighed Handlinger med fokus på foreningerne: Projektleder understøtter idéudvikling og etablering af pilotprojekt i Sydbyen, hvor der etableres et udstillingsvindue for aktiviteter rettet mod børn og unge Projektleder understøtter Kultur og Fritids ønske om at etablere en funktion rettet mod bredden og facilitering af foreningslivet, inkl. sparring omkring inklusion og rummelighed 6. Projektets forankring Projektets forankringsstrategi udarbejdes i løbet af 2013, hvor projektet er forankres i Kultur og fritid med den hensigt at skabe ejerskab til projektet og aktiviteterne, med henblik på fastholdelse af de opnåede resultater efter projektafslutning. 20