Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013"

Transkript

1 Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

2 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, februar 2013 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008 og Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste talsæt fra Danmarks Statistik (2011), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i Tallene fra 2011 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er medtaget de nyeste tal herfor ( ) fra Danmarks Statistik. Desuden indeholder sogneprofilen også sognets talsæt for ene 1996, 2000, 2004 samt 2008, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 15. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procent I Nørrelands Sogn bor der personer. Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra 0-4 ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen af 5-14 ige ligger en smule under landstallene. Sognet har der imod et betydeligt overskud af ige. Samlet er der personer mellem 0-19 i Nørrelands Sogn. Det er helt tydeligt, at sognet har en markant stor andel unge voksne i alderen samt et betydeligt overskud af ige. Dette er meget almindeligt for bysogne, men er i høj grad også et spørgsmål om udbuddet i boligmassen i sognet. Andelen af ige i Nørrelands Sogn ligger omtrent på landsgennemsnittet og alt i alt er der personer mellem i sognet. Andelene af voksne mellem ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet og samlede voksengruppe udgør personer. Sognet har ligeså et underskud af ældre fra i forhold til landstallene, mens andelen af over 75 ige ligger lidt over landsgennemsnittet. I alt er der personer i sognets ældregruppe. Side 5

6 Dette giver et samlet billede af et sogn med en lille børnegruppe dog med en stor gruppe ældre børn 15-19, et massivt overskud af unge voksne 20-29, en lille voksengruppe og en ældregruppe betydeligt under landsgennemsnittet, men med mange rigtig gamle. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Siden 1996 har Nørrelands Sogn haft en befolkningstilbagegang på 557 personer, svarende til et fald på -6,7 %. I børnegruppen har de fire aldersgrupper op til 19 været præget af en del udsving siden 1996 og samlet set er der sket en ganske lille tilbagegang på 51 personer siden i perioden frem til Det beror på større fald i antallet af 0-4 ige i perioden frem til 2008, lille vækst blandt de 5-9 ige siden udgangspunktet i 1996, men dog fald siden 2004, pæn fremgang i gruppen af ige i 2004 og efterfølgende stabilitet samt en lille fremgang i antallet af ige. Børnegruppen udgør i dag samlet set 24,8 % af befolkningen, og i 1996 var det 23,7 %. Børnegruppen er således faldet en smule i antal, men steget i andel siden I 1996 var der personer mellem i sognet. I 2011 er antallet faldet til personer. Det er en tilbagegang på 181 personer, svarende til -8,1 %. Det beror på en stor stigning af ige i perioden, mens der har været store fald i antallet af ige. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 27,0 % af den samlede befolkning, og i 2011 udgør de 26,6 %. Ser man på den voksne befolkning mellem 35-59, har perioden ikke budt på de store udsving og sognets voksne befolkning på siges at være relativt stabil i størrelsen. I 1996 var der personer i disse aldersgrupper og i 2011 er der personer. Der har således samlet set været en ganske lille tilbagegang på 18 personer. I 2011 udgør de 28,4 % af befolkningen, og i 1996 var det 26,7 %. Der har således været fremgang i andel trods en lille tilbagegang i antal siden I sognets ældregruppe har der været tilbagegang i samtlige aldersgrupper siden Blandt de ige har tilbagegangen været ganske beskeden, mens der har været Side 7

8 større fald i antallet af personer over 65. Dog er nedgangen blandt de ige og de over 75 ige stagneret fra 2008 og frem. I 1996 var der personer i aldersgrupperne , og i 2011 er antallet faldet til personer, svarende til et fald på 307 personer eller -16,4 %. Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 22,6 % af befolkningen i sognet og i 2011 er andelen faldet til 20,2 %. Der er således tale om et pænt fald såvel i antal som i andel. De vigtigste tendenser: Generel mindre tilbagegang i befolkningsantallet (-6,7 %) Svagt faldende antal og andel af børn op til 19 generelt, især forsaget af stort fald af 0-4 ige Lille fald i antal af unge voksne Stor fremgang af ige, men store fald af ige Meget stabil voksengruppe Stort fald i ældregruppen, især blandt de ige (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% 70% Indbyggere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark er der i ,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere. I Nørrelands Sogn er 13 % af befolkningen indvandrere og 6,8 % er efterkommere af indvandrere. Der er således en markant højere andel af personer af udenlandsk oprindelse i Nørrelands Sogn end gennemsnitligt på landsplan. I alt er der personer af udenlandsk oprindelse i sognet. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra med en vis overvægt blandt de ige. Efterkommerne findes især i aldersgrupperne Det er værd at bemærke, at hele 40 % af sognets 0-14 ige enten selv er indvandrer eller begge forældre er indvandrere. Samlet set har der over de sidste 15 været en stor stigning i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i sognet, men dog fra et relativt lavt udgangspunkt. I 1996 udgjorde indvandrere og efterkommere af indvandrere 7,1 % af befolkningen og i 2011 er tallet steget til hele 19,8 % af befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangenes størrelse 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen 0-15 i Nørrelands Sogn. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, kan man se, at der i Nørrelands Sogn er nogle gange, som befinder sig under landsgennemsnittet, mens andre befinder sig over. Overordnet set er der tale om en forholdsvist jævnt fordelt børnegruppe uden overvægt af enten små eller store børn. Man bør dog være opmærksom på, at der i en forholdsvist lille befolkning ikke skal så mange børn til, før det giver ændringer i den relative fordeling. For eksempel skulle der blot være 5 flere 9 ige i sognet, for at andelen af 9 ige ville være på niveau med landstallet. (Tabel 3) Side 10

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 2004 i Nørrelands Sogn. Vi ser her, at der er i 2004 var en pæn overvægt af børn i alderen 2-6, men i 2011 har billedet ændret sig en del og markante fald i antallet af især 2-6 ige og 8 ige gør, at børnegruppen nu er meget mere jævn, dog med rigtig mange 0-ige og 3-ige. Samlet set er der tale om tilbagegang i 11 gange ud af 16 mulige. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2011 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2011 Øvrige husstande 5% Par med børn 11% Enlige (-49) uden børn 28% Par (+50) uden børn 11% Par (-49) uden børn 8% Enlige med børn 9% Enlige (+50) uden børn 28% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber, par med myndige hjemmeboende børn. Side 12

13 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Nørrelands Sogn sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Nørrelands Sogn er bare 35 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er rigtig mange singlehusstande/enlige i sognet. Det skal bemærkes, at 76,6 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el.lign.) og boligmassen har således naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. De største husstandstyper i sognet er uomtvisteligt de yngre enlige (-49) uden børn og de ældre enlige (+50) uden børn begge med 28 % af husstandene, hvilket er hhv. 13 % flere og 5 % flere end på landsplan! Børnefamilierne udgør 20 % af husstandene, hvilket er markant lavere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 50 er på blot 39 %, hvilket er 10 % færre end på landsplan. Sognet har derimod er der massiv overvægt af husstande med personer under 49, nemlig hele 36 % mod bare 21 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Nørrelands Sogn er på 1,78 og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med rigtig mange unge husstande, meget få børnefamilier og en ældregruppe, som hovedsagligt udgøres af enlige. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 2011 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2011 Høj mellemindkomst 12% Høj indkomst 5% Lav indkomst 34% Mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 28% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Nørrelands Sogn ser man en klar afspejling af husstandstyperne til indkomstfordelingen, nemlig at den store overvægt af singlehusstande betyder en markant overvægt af husstande i de laveste indkomstgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en markant højere andel af singlehusstande (hvilket betyder én indtægte) i Nørrelands Sogn er det således også forventeligt, at sognets andel af husstande med lave indkomster er større end landsgennemsnittet. Sognet skiller sig dog ud ved at have en exceptionel stor andel af husstande i de laveste to indkomstgrupper. Hele 62 % af sognets husstande har lav eller lav Side 14

15 mellemindkomst, hvilket er 22 % flere end på landsplan. Tilsvarende er der 23 % færre husstande i de to højeste indtægtsgrupper. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr. og dermed langt under den tilsvarende i Danmark, som er på kr. Dette skyldes især de mange singlehusstande, men kan også have en forklaring i indbyggernes erhvervsmæssige beskæftigelse og uddannelsesniveau, som vi skal kigge på senere. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2011-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 2011 er 11,2 %. I Nørrelands Sogn er flyttehyppigheden på 17,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 5½. Sognet har således en meget mobil befolkning, hvilket er helt typisk for sogne med mange unge indbyggere. De unge flytter ofte meget og i Nørrelands Sogn er flyttehyppigheden blandt de unge under 30 på 28 %. På landsplan er tallet 19,1 %. De unge udgør da også 71 % af samtlige til- og fraflyttere i sognet. I sognet er der et lille fødselsoverskud, der er flere fraflyttede end tilflyttede og lidt flere indvandrede end udvandrede. Sammenlagt betyder det en lille befolkningstilgang på bare 2 personer. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til sognet og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Nørrelands Sogn i 2011 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Nørrelands Sogn er der i alt personer i natbefolkningen personer eller 75 % af disse pendler ud af sognet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer, svarende til 47 % af natbefolkningen. Det betyder, at dagbefolkningen er på i alt personer, og dermed svarer til 57 % af natbefolkningen. Med andre ord; Sognets befolkning i dagtimerne er næsten halveret i forhold til i aften- og nattetimerne. Der findes ingen oplysninger om, hvor sognets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af sognets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der faktisk kun med sikkerhed er 319 personer fra natbefolkningen tilbage i Nørrelands Sogn i dagtimerne, svarende til 17 % af dagbefolkningen. Det vil sige, at Nørrelands Sogn i dagtimerne i alle hverdage i overvejende grad har en befolkning (dem over 15!), hvoraf kun knap 1/5 muligvis har en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet. Den store nedgang i ind- og udpendling i forhold til i 2008 skyldes formentlig, at der såvel i sognet som i nærområdet er blevet færre arbejdspladser på grund af den verdensomspændende økonomiske krise, som satte ind i (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling i sognet 2011 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i sognet er beskæftiget. Der er en del forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med hele 69 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport m.v. med 14 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder i sognet er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning mm., men dog med mere beskedne 27 %, fulgt af Handel og transport m.v. med 25 %, Uddannelsessøgende med 16 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 14 %. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm. mm. den største gruppe for både nat- og dagbefolkninger, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Nørrelands Sogn Danmark ,2 5,2 7,5 33,9 2,9 51,7 32,1 6,7 28,3 9,2 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, ligger Nørrelands Sogn markant under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I sognet tilhører blot 51,7 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Hele 9,2 % er under uddannelse, hvilket er pænt over andelen på landsplan. Sognet har et lavt niveau af selvstændige samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger en smule over landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 2,9 % en smule højere end landsgennemsnittet på 2,1 %. I sognet der er mange flere, som er permanent uden for arbejdsmarkedet, hvilket især skyldes en meget høj andel af pensionister. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), men i Nørrelands Sogn er det 28,3 %. Også andelen af personer, som st udenfor arbejdsmarkedet, men ikke permanent (fx barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse m.fl.) er betydeligt højere end på landsplan. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 2011 Nørrelands Sogn Danmark ,2 40 Procent af befolkningen over Grundskole 10,1 Gymnasiel uddannselse 26,5 Erhvervsfaglig uddannelse 3,0 Kort videregående uddannelse 9,2 Mellemlang videregående uddannelse 2,4 Lang videregående uddannelse I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Nørrelands Sogn er dette også tilfældet og niveauet ligger endda markant højere end landsgennemsnittet, for hele 44 % af personer over 15 har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. Næstmest udbredte uddannelse i sognet er erhvervsfaglig uddannelse med 26 %, hvilket dog er under landsgennemsnittet. Andelen af personer, der har en gymnasial uddannelse, ligger væsentligt over landsgennemsnittet og er sikkert begrundet i den meget store andel ige, som er bosat i sognet, men endnu ikke har færdiggjort en højere uddannelse. I forhold til de videregående uddannelser har Nørrelands Sogn et lille underskud af personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer lange videregående uddannelser ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog. Side 20

21 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger befolkningen i Nørrelands Sogn markant under landsgennemsnittet i aldersgrupperne fra 0-14 og lavt blandt de ige samt ige. Årsagen til det lave medlemskab i børnegruppen skal formentlig især findes i, at næsten 40 % af børnene har anden baggrund end dansk. Det er altså ikke i overvejende grad skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Nørrelands Sogn! Blandt de ige og de over 55 ige ligger medlemsskabet over landsgennemsnittet. Det lave medlemskab i langt så mange aldersgrupper afspejler sig i den gennemsnitlige medlemsprocent for den samlede befolkning, som i Nørrelands Sogn er på 74,8 %, mens tallet på landsplan er 80,4 %. Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 87,0 % i 1996, altså et fald på 12,2 % over en periode på 15 fra 1996 til Det giver et gennemsnitligt ligt fald på 0,81 %, hvilket er noget højere end de ca. 0,5 procent, som man som en tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Den nyeste måling fra Kirkeministeriet pr viser, at medlemsprocenten i dag fortsat er på 74,8 % og der er altså ikke sket yderligere fald siden i folkekirkemedlemsskabet i Nørrelands Sogn siden (Tabel 1) Side 21

22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet siden 1996 fordelt på aldersgrupper. Generelt set ligger samtlige aldersgrupper i 2011 på den laveste medlemsprocent i hele perioden. På landsplan har de 0-4-ige i 2011 den laveste medlemsandel af alle med 67,7 %. I Nørrelands Sogn er dette også tilfældet og de 0-4 ige har en medlemsprocent på 51,1 %, men niveauet har dog været stabilt siden I stort set alle aldersgrupper ser man et jævnt fald i alle måleene med enkelte undtagelser. Større fald i medlemsprocenten ses især i børnegruppen. For mange af aldersgrupperne gælder det dog, at medlemsskabet har været ret stabilt siden Højeste medlemsprocent findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. Man ser da også, at den ældste aldersgruppe ligger stort set stabilt i alle måle. (Tabel 1) Side 22

23 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor stor andel af Nørrelands Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 2011 sammenlignet med niveauet på landsplan. Det skal bemærkes, at i mange af aldersgrupperne er få eller ingen personer repræsenteret! Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en lidt lavere andel end gennemsnitligt af indbyggerne med udenlandsk baggrund kommer fra kulturer, der gør medlemskab af folkekirken naturligt og/eller de er blevet giftet ind i danske familier, der er medlemmer af folkekirken og har valgt at følge dette medlemskab. Samlet set er blot 4,6 % af alle udlændinge i sognet medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

24 Til slut Hermed videregives analysen af tallene forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 27. februar 2013 Sille M. Fusager Side 24

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere